Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

Den 10. oktober 1997 foretog inspektionschefen inspektion af Arresthuset i Ringkøbing.

Det var det generelle indtryk, som blev bekræftet af de indsatte som inspektionschefen havde samtale med, at der er tale om et velfungerende arresthus.

For så vidt angik de bygningsmæssige forhold, blev der fremsat bemærkninger til gårdtursarealets stand og toilet- og badeforholdene.

I forbindelse med inspektionen blev der modtaget rapportmateriale om anvendelse af håndjern, om disciplinærsager og om visitationer for en nærmere angiven periode. Gennemgangen heraf gav på nogle punkter anledning til kritik. (J.nr. 1997-2370-629).

Den fulde tekst

Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing

 

Den 11. maj 1998 afgav inspektionschefen følgende rapport til arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne til lovforslagets § 18 forudsættes det at ombudsmanden foretager systematiske inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling eller straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens § 31, stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og amtsrådene har ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, ophørte således med virkning fra den 1. januar 1997, og det er herved forudsat at også denne tilsynsopgave nu varetages af ombudsmanden.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 10. oktober 1997 inspektion af Arresthuset i Ringkøbing. Til stede under inspektionen var bl.a. arrestinspektøren (Politimesteren i Ringkøbing) og arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. otte nedenfor.

Ombudsmanden har ikke tidligere foretaget inspektion af Arresthuset i Ringkøbing.

Inspektionen den 10. oktober 1997 bestod af en indledende samtale med ledelsen og medarbejderrepræsentanter, rundgang i arresthuset, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning hertil udarbejdede jeg

· et notat af 26. november 1997 om iagttagelser under rundgang i arresthuset,

· et referat af 26. november 1997 af det indledende møde med ledelsen og

· et referat af 26. november 1997 af samtaler med enkeltindsatte og ledelsens og arresthuslægens bemærkninger til de indsattes klager.

Med brev af 27. november 1997 sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og til politimesteren idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg modtog den 17. december 1997 politimesterens bemærkninger til materialet.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Arresthuset i Ringkøbing for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske og retlige forhold som rapporten måtte give anledning til. Direktoratet er ikke kommet med bemærkninger. Arrestinspektøren har i brev af 16. april 1998 fremsat nogle bemærkninger der er indarbejdet i denne endelige rapport. Jeg har endvidere på egen foranledning foretaget en ændring under punkt 8.1., side 24f (den foreløbige rapports side 23f ).

 

2. Bygningsmæssige forhold mv.

a. Bygning og gangareal

Arresthuset er opført i 1918-19 og er bygget sammen med retsbygningen. Det er en toetagers bygning, beliggende i udkanten af Ringkøbing, og der er plads til i alt 16 indsatte.

Cellegangen i stueetagen er malet i neutral farve. En indsat har udført et vægmaleri i den ene ende af cellegangen. Derudover stod der på cellegangen et køleskab med fryser til de indsatte. Endelig forefandtes der en mindre reol indeholdende tidsskrifter, spil m.m.

 

b.Cellerne

Der er to tremandsceller på ca. 27 m² og ti enkeltceller på ca. otte m².

Cellerne er møbleret med briks(e), bord(e), stol(e), skab(e), arkitektlampe og en opslagstavle. Der er endvidere installeret læselampe ved de enkelte brikse. Cellerne er indrettet med håndvask med hvide fliser. Der er linoleumsgulv, loftlampe midt i loftet, kaldeknap og kombineret brand- og røgmelder i cellerne. De enkelte celler er malet i en ensartet lysegul farve. Cellernes vinduer kan åbnes i den ene side og er udstyret med indvendige persienner som de indsatte selv kan regulere. Endelig findes der på hver celle en el-kedel.

I tremandscellen på 1. sal manglede et skab en låge hvilket skyldtes at hængslerne var 'faldet' af. Sådanne småskader bliver repareret løbende når der er håndværkere i arresthuset, hvilket efter det oplyste sker jævnligt.

Arresthuset oplyste at det er tilladt de indsatte at tage forskellige elektriske artikler, som f.eks. hårtørrer, fjernsynsspil og kaffemaskine mv., med ind i arresthuset. Genstandene skal dog kontrolleres først hvilket for f.eks. et fjernsyns-spil koster 150 kr.

De indsatte kan herudover indføre afskårne blomster og tage mindre gulvløbere, eget sengetøj o.l. med ind i arresthuset.

De indsatte må derimod ikke sætte billeder op på væggen. Der er en opslagstavle på hver celle hvor den indsatte kan sætte diverse fotos mv. op.

Arresthuset har hverken sikrings- eller observationscelle.

 

c. Øvrige rum mv.

Toilet- og badeforhold

I stueetagen findes arresthusets eneste bad. Badet er kombineret med et toilet. Toilettet er lidt gammelt, og toiletsædet sad løst. Lampen over vasken var slået itu. Rummet er møbleret med to skamler af ældre dato samt en 'håndklædereol'. Toilettet/baderummet blev fremhævet som handicapvenligt idet en kørestol kan passere døren til rummet.

Ét bad til (op til) 16 personer kan forekomme utilstrækkeligt. Jeg anmoder arresthuset om at oplyse om der er kø ved badet eller andre problemer i den forbindelse. I bekræftende fald anmoder jeg arresthuset om at overveje mulighederne for at etablere endnu et bad.

Jeg anmoder om underretning om arresthusets overvejelser. Arrestinspektøren har i brevet af 16. april 1998 oplyst at forholdene vedrørende lampen og toiletsædet er bragt i orden. Jeg foretager derfor ikke videre.

I vaskerummet ved siden af rummet med toilet/bad ligger to rum med toiletter og håndvaske. Begge dele er af ældre dato, og der er kun koldt vand.

Jeg går ud fra at arresthuset samtidig med eventuel etablering af et yderligere bad vil sørge for at der installeres varmt vand på de to toiletrum.

Der er ingen toiletter eller baderum på 1. sal.

 

Køkkenfaciliteter

Køkkenet er beliggende i stueetagen. Det er et hvidt flisekøkken med hvide vægge og vask og bord i rustfrit stål. Køkkenet er udstyret med en mikroovn, en opvaskemaskine, et køleskab og et stort frostskab til opbevaring af maden der leveres fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. Køkkenet anvendes kun i begrænset omfang; til opvarmning af maden fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.

 

Besøgsrum

Der er ét besøgsrum som er beliggende i stueetagen. Det er et værelse af almindelig cellestørrelse. Det er møbleret med en moderne briks, et sofabord, to stole og en loftlampe. Værelset har lyse vægge, og der er gardiner for vinduerne. I hjørnet af lokalet er der et skab til de besøgendes overtøj og tasker mv. Skabet aflåses under besøget. I den modsatte ende af lokalet er der en vask med spejl og hvide fliser. Kondomer fås hos personalet (der er opslag herom på cellegangen). Der er endvidere i lokalet køkkenrulle, askebæger og kaffemaskine (hvortil den indsatte selv må medbringe kaffepulveret).

 

Vaskerum

Der er vaskemaskine og tørretumbler, og arresthuset stiller vaskepulver til rådighed.

 

Gårdtursarealer

Der er et tråddækket gårdtursareal (ca. 35 m² ). Der er ingen bænke, blomsterkummer eller andet i gården. De indsatte kan dog medbringe tæpper til at sidde på. Den ene væg er udsmykket med et vægmaleri, forestillende en ørn. Gårdstursarealet er tv-overvåget. Tv-overvågningen sker fra vagtrummet. Adgangen til gårdtursarealet foregår gennem to døre hvori der i den yderste er monteret en dørspion.

Et lille hjørne af arealet er overdækket med en plexiglasplade. Betongulvet i dette hjørne er nedbrudt med det resultat at der samles regnvand omkring det areal der er overdækket.

Gårdtursarealet fremstod overordentligt trist og nedslidt. Jeg henstiller at gulvet bliver rettet op, og at det overvejes om der er mulighed for at friske gårdtursarealet op med en bænk eller lignende og gerne et par blomsterkummer.

Jeg anmoder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

 

Værksted

Der er et særskilt arbejdsrum hvor der var to beskæftiget under inspektionen. Arbejdsrummet var forsynet med en transistorradio.

 

Fællesrum

Der er et særligt fællesrum til fritidsaktiviteter. Fællesrummet er møbleret med et billardbord som kan omdannes til bordtennisbord ved hjælp af to plader der lægges hen over bordet. Der er endvidere pointtavle, kondicykel, gummimåtte og ribbe. Rummet er monteret med træpaneler.

Personalet oplyste at klædet på billardbordet ikke var blevet udskiftet de sidste tre år, men klædet var helt og i god stand. Indsatte der ønsker at spille bordtennis eller billard, låner henholdsvis bat og kø hos personalet og returnerer disse efter endt brug.

 

Personalerum

I stueetagen ved indgangen til arresthuset er der uden for det sikrede område to personalerum: arrestforvarerens kontor og vagtstue med tekøkken og spiseplads. Derudover er der et personaletoilet med bad. Rummene er indrettet i den tidligere arrestforvarerbolig.

Inden for det sikrede område er der i stueetagen et kontor der fungerer dels som personalerum til rådighedsvagten, dels som lægerum, samtalerum ved besøg af forsvarer, socialrådgiver mm. Lokalet er udstyret med to telefoner, briks, to stole, tv, brand- og røgmelder samt kaldeanlæg fra cellerne. Der er desuden kontrolskab til samtlige brand- og røgmeldere.

På første sal uden for det sikrede område er der et personaletoilet og et personalerum samt gennemgang til retten.

Personalet har ikke personsøgere, men dette er et ønske da det vil lette dagligdagen for personalet og give en vis form for tryghed hos de indsatte. Personalet er udstyret med en bærbar overfaldsalarm med direkte kontakt til ordenspolitiet.

 

Bibliotek

Biblioteket er indrettet i et skab på lageret. Der var ved inspektionen ca. 200 bogtitler som forekom varierede. Der var endvidere diverse tidsskrifter. Personalet oplyste at bøgerne bliver udskiftet ved henvendelse til det lokale bibliotek, og at de indsatte derudover kan bestille særskilte bøger. Herudover får arresthuset leveret syv dage om ugen Morgenavisen Jyllandsposten og på hverdage tillige Kristeligt Dagblad og Ringkøbing Amts Dagblad.

Vedligeholdelsesstandarden i arresthuset var generelt set rimelig god. De bygningsmæssige forhold giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger ud over de ovenfor, under pkt. 2.3.1. og 2.3.5., nævnte.

 

3. Arbejde, fritid og undervisning

a. Arbejde

Arbejdet i arresthuset er akkordarbejde. Beskæftigelsen består bl.a. af pakning af diverse festartikler, flag, skruer, knapper mv. Ledelsen oplyste at der som regel er pænt med arbejdstilbud til de indsatte, og at de indsatte har god mulighed for at opnå en aflønning der svarer til aflønningen ved timebetalt arbejde. De indsatte kan arbejde sammen to og to.

 

b. Fritid

I fritiden kan de indsatte spille bold på gårdtursarealet. Bolden er af skumgummi idet naboerne havde klaget over støj da der tidligere var blevet spillet med en 'almindelig' bold. Derudover er der mulighed for at spille billard eller bordtennis i fællesrummet hvor der også kan dyrkes motion på en kondicykel, gummimåtte eller en ribbe. Der må være fire indsatte ad gangen både på gårdtursarealet og i fritidsrummet.

Endelig har de indsatte mulighed for at læse bøger eller avis, se tv eller høre radio.

 

c. Undervisning

Undervisning gives individuelt i den indsattes celle. Der er bevilget 95 timer om året som ikke udnyttes fuldt ud. Arresthuset tager selv spørgsmålet om undervisning op med indsatte som arresthuset mener er egnet hertil.

Arbejds-, fritids- og undervisningstilbudene giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

4. Lægebetjening mv.

Ledelsen oplyste at der ved modtagelsen af stofmisbrugere iværksættes fenemalnedtrapning hvis der er behov for det. En nedtrapning sker typisk over syv-ti dage, eller efter lægens anvisning. Der gives beroligende medicin og sovemedicin sideløbende med nedtrapningen. Også stofmisbrugere i metadonbehandling nedtrappes med fenemal, da det er arresthuslægens opfattelse at stofmisbrugere i metadonbehandling der indsættes i arresthuset (både afsonere og varetægtsarrestanter), skal nedtrappes, idet det er en forudsætning for metadonbehandlingen at stofmisbrugeren lever en kriminalitetsfri tilværelse. Arrestforvareren har oplyst at arresthuset omkring den 5. november 1997 havde modtaget en stofmisbruger i metadonbehandling. Vedkommende havde været i arresthuset i sammenlagt ca. tre uger og var blevet nedtrappet med fenemal fra i løbet af de ca. ti første dage vedkommende havde været i arresthuset.

På tidspunktet for inspektionen var der tre såkaldt hårde narkomaner i arresthuset, og arresthuset mener ikke at have særlige problemer med hårde stoffer og nedtrapning.

En af de indsatte som jeg havde samtale med, er stofmisbruger og var utilfreds med at han ikke var blevet nedtrappet ved indsættelsen. Lægen havde tilbudt den pågældende fenemal hvilket vedkommende ikke kunne tåle. Den indsatte oplyste tidligere at have været indlagt på en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital som følge af indtagelse af fenemal.

Ved en efterfølgende samtale med arresthuslægen oplyste han at den pågældende indsatte havde afsluttet nedtrapningen i Statsfængslet i Møgelkær. Den indsatte var blevet tilbudt clynotin i stedet for fenemal hvilket vedkommende havde afslået.

Spørgsmålet om nedtrapning har jeg behandlet i forbindelse med min inspektion den 11. februar 1997 af Arresthuset i Odense. Jeg har over for Direktoratet for Kriminalforsorgen taget til efterretning at direktoratet ikke mener at have nogen instruktionsbeføjelse over for lægerne ansat i kriminalforsorgens institutioner for så vidt angår den egentlige patientbehandling.

På baggrund af oplysning i sagen om at Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en lægemiddelkomité, og om dennes udsendelse af anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om behandlingsprincipper mv. har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig i det ønskelige i at de indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling i kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har meddelt direktoratet at jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet følger patientbehandlingen i institutionerne, herunder bl.a. for så vidt angår behandlingen af narkomaner, og i den forbindelse løbende overvejer om der måtte være behov for udsendelse af yderligere vejledning til det lægelige personale i institutionerne. Jeg har også meddelt at jeg går ud fra at eventuel påbegyndt behandling af en narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som udgangspunkt fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i det omfang den amtskommunale behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved indsættelse i arresthus/fængsel).

Jeg anmoder arresthuset om hos arresthuslægen at indhente oplysninger om hvad årsagen er til at en igangværende metadonbehandling standses, hvis en stofmisbruger bliver varetægtsfængslet.

Hash findes i et vist omfang, trods arresthusets bestræbelser for at opspore den hash der måtte komme ind i arresthuset.

 

5. Belæg

a. Sammensætning

På tidspunktet for inspektionen var der 11 fængselsafsonere, en hæfteafsoner og fire varetægtsarrestanter.

Arresthuset oplyste at den hæfteafsoner der var indsat i arresthuset, ikke ønskede fællesskab, og at arresthuset ved indkaldelse af hæfteafsonere endnu ikke havde anmodet om skriftligt samtykke til fællesskab med andre indsatte. Jeg går ud fra at arresthuset nu anvender de nye blanketter ved indkaldelse af hæfteafsonere.

Arrestinspektøren har meddelt at arresthuset kun undtagelsesvist indkalder hæftefanger, men at arresthuset ved indkaldelse anvender de nye blanketter og samtykkeerklæringer.

 

b. Kvindelige indsatte

Ledelsen mente ikke at have særlige problemer med kvindelige indsatte. På tidspunktet for inspektionen var der en kvindelig indsat. Den pågældende er gift med en mand der på tidspunktet for inspektionen var indsat i arresthuset. De har et barn sammen og bor sammen når de ikke er indsat.

 

c. Rockere

Ledelsen oplyste at der ikke er indsatte der er rockere eller har rocker-relationer, og at rockere ikke er et problem i arresthuset.

5.4.Unge under 18 år

Arresthuset oplyste at det er svært at holde unge under 18 år adskilt fra indsatte over 18 år, da det på grund af de få indsatte under 18 år er ensbetydende med isolering af den unge. I sidste kvartal forud for inspektionen havde der i alt spredt over kvartalet været fire-fem unge under 18 år indsat i arresthuset. Arresthuset forsøger at give den unge fællesskab med en egnet medindsat over 18 år. Den længste tid som en ung under 18 år havde været anbragt i arresthuset, var 32 dage.

Arresthuset modtager i visse tilfælde unge der har været surrogatanbragt i institutionen 'Koglen'.

Det af arresthuset oplyste om belægget giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

6. Andre forhold

a. Forplejning

Der modtages frosne portionsanretninger til varm frokost fra Statsfængslet ved Sdr. Omme samt pålægsanretninger til aftensmaden. Endvidere modtages der morgenmad fra statsfængslet.

Leveringen fra Statsfængslet ved Sdr. Omme til den varme mad om onsdagen består altid af fisk. Arresthuset modtager imidlertid kun fiskeretter de gange hvor det ikke er muligt at servere opsparede portioner af anden mad, idet fiskeretten fra Statsfængslet ved Sdr. Omme ikke er populær blandt de indsatte.

Tidligere fik arresthuset maden fra det lokale plejehjem der havde egen kogekone. Denne ordning var særdeles tilfredsstillende og efterlyses af de indsatte.

Ledelsen oplyste at det er tilladt at få mad udefra (fra Havnegrillen) hver aften. Efter det oplyste rekvireres der mad udefra ca. hveranden aften. Det koster 30 kr. i taxa-transport. Ved bestilling af mad udefra skelnes der ikke mellem de forskellige typer indsatte. Alle kan bestille mad udefra. Bestillingen foretages kl. 17.30, og maden bliver efterfølgende leveret kl. 18.00.

To af de i alt fire indsatte som jeg havde samtale med, klagede over madens kvalitet generelt. Den ene af de to indsatte mente ikke at arresthuspersonalet er tilstrækkeligt opmærksomme på om vakuum-pakningerne er intakte. Vedkommende mente i øvrigt at plasticlåget på anretningerne smelter ned i maden under opvarmning.

Arrestinspektøren har i brevet af 16. april 1998 meddelt at der jævnligt foretages kontrol af vakuum-pakningerne, og at der ikke er konstateret fejl. Arrestinspektøren har yderligere oplyst at låget ikke smelter ned i anretningerne under opvarmningen, men at det på grund af undertryk kan ske at plasticlåget buler ind.

Ledelsen oplyste at de havde klaget over forplejningen til Statsfængslet ved Sdr. Omme, men at klagerne ikke havde ført til større forbedringer, dog var arresthuset som nævnt ophørt med at modtage flere fiskeretter.

En anden af de indsatte som jeg havde samtale med, er diabetiker i en sådan grad at han tager insulin fire gange om dagen. Den pågældende klagede over skånekosten som han ikke mente var egnet for en der har diabetes i så svær grad som i hans tilfælde. Den indsatte oplyste at han får flødesovs to gange om ugen, hvilket han mente var uacceptabelt i hans situation.

Ledelsen oplyste at det er korrekt at vedkommende er diabetiker. Skånekosten kommer fra Statsfængslet ved Sdr. Omme, og ledelsen har ingen indflydelse på sammensætningen af skånekosten.

Ved den efterfølgende samtale med arresthuslægen oplyste han at han i en årlig indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen havde betegnet maden som insufficient - utilfredsstillende som ernæring til mennesker der igennem længere tid alene er henvist hertil.

Jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere spiste under vores inspektion af Arresthuset i Herning den 9. oktober 1997 fire forskellige varme retter leveret fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. Også arresthusets ledelse og personale spiste af de varme retter fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. Der var enighed om - også blandt arresthusets personale og ledelse - at maden var kedelig og mindre indbydende.

Jeg har - som det er arresthuset og direktoratet bekendt - iværksat en spørgeskemaundersøgelse vedrørende forholdene i samtlige arresthuse i landet. Undersøgelsen berører bl.a. spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet. Jeg vil derfor ikke foretage mig mere over for Arresthuset i Ringkøbing, men vil i forbindelse med min behandling af de indkomne svar tage spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet op til generel drøftelse med Direktoratet for Kriminalforsorgen. I den forbindelse vil jeg indhente nærmere oplysninger om skånekosten.

 

b. Købmand

Den lokale købmand leverer to gange ugentligt efter bestilling fra de indsatte. De indsatte kan også købe varer til tilbudspris. I tilfælde hvor en vare kun er på tilbud en dag der ikke er leveringsdag til arresthuset, bliver leverancer på den efterfølgende leveringsdag afregnet til tilbudsprisen. Arresthuset er derfor særdeles tilfreds med købmandsordningen.

 

c. Kontakt med sociale myndigheder

Inden løsladelsen af en indsat kontaktes de sociale myndigheder. Der sørges således for udbetaling af penge til den løsladte til at klare f.eks. weekenden inden socialforvaltningen kan opsøges mandag morgen. Det er sjældent at arresthuset er nødsaget til at løslade nogen uden at vedkommende har et sted at tage hen. Indsatte der prøveløslades, løslades altid til en opholdsadresse.

Arresthuset får besøg af en socialrådgiver fra kriminalforsorgen en gang om ugen.

 

d. Vold

Ledelsen kunne ikke huske hvornår der senest havde været en voldsepisode i arresthuset. Det er næsten ikke forekommende med vold mellem de indsatte eller mod personalet. Magtanvendelsen i arresthuset er også minimal, hvilket også ses af at jeg ikke modtog nogen rapporter om magtanvendelse, jf. nedenfor under pkt. 8.

 

e. Tv-ordning

Det koster 5 kr. om dagen at leje et fjernsyn af arresthuset. I store celler koster det dog 8 kr. om dagen da der her er tale om store fjernsynsapparater. De øvrige fjernsyn er 17" fjernsynsapparater med tilsluttet hybridnet. De indsatte kan selv regulere lydstyrken, men der er ingen fjernbetjening for at undgå adgang til tekst-tv. Der kan endvidere lejes radio til 2,50 kr. pr. dag, men der er ikke større interesse for radioudlejningen da der er radio på fjernsynsapparatet.

Hybridnet-tilslutningen koster 6.000 kr. om året uanset antallet af indsatte. Indtjeningen ved udlejningen bliver sat ind på en særlig konto hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvad disse penge bliver anvendt til, kunne arresthuset ikke præcist oplyse om.

Ombudsmanden har af egen drift over for Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst nogle generelle spørgsmål om tv-ordninger i landets arresthuse og betalingen herfor. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet. Jeg foretager mig derfor ikke på nuværende tidspunkt noget vedrørende tv-ordningen i Arresthuset i Ringkøbing.

 

f. Telefon

Ledelsen oplyste at der altid kan ringes til politi og forsvarer. Derudover kan både afsonere og varetægtsarrestanter ringe efter arresthusets konkrete skøn. Telefonopringninger foregår ved en trådløs telefon som de indsatte får ind på deres celle. Telefonen kan spærres sådan at den kun kan anvendes til det opkaldte nummer.

 

g. Fællesskab

Det er tilladt at være to på ene-cellerne og fire på tremandscellerne, i fællesrummet og på gårdtursarealet. Det er ikke tilladt at have ophold på cellegangene.

 

h. Besøg

Det er tilladt at have besøg en time ugentligt eller to x en halv time ugentligt. Normalt dispenseres der dog herfra hvis der ikke er kø til besøgsrummet. Besøg på to-tre timer er ikke uset. Især besøgende der kommer langvejs fra, kan være på besøg i længere tid. Besøgende kan tage en købekage med ind i besøgsrummet hvis producentens emballage ikke er brudt. Det er ikke tilladt den indsatte at tage eventuelle rester med ind på sin celle.

 

i. Tøjvask mv.

Der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed for de indsatte. Vaskeordningen administreres af gangmanden. Der stilles sæbepulver til rådighed.

Dynerne renses regelmæssigt. Hvis en indsat nægter at bruge sengelinned, får han i stedet udleveret et grønt vaskbart tæppe.

Udgifterne til vask er blevet halveret efter at arresthuset har fået egen vaskemaskine.

 

j. De indsattes adgang til køkkenfaciliteter

Der er ingen fælles køkkenfaciliteter for de indsatte. Der er en el-kedel i hver celle, og de indsatte må gerne have egen brødrister i cellen. De indsatte havde i sommeren 1997 fremsat ønske om at få en grill i gården.

Køle-/fryseskabet til de indsatte bliver administreret af gangmanden der holder skabet rent og udleverer ting fra det til de andre indsatte. Der er meget sjældent tale om tyveri fra køle/fryseskab.

Endvidere fandtes der i køkkenet en el-pisker hvormed gangmanden kan piske flødeskum til de indsatte.

På baggrund af drøftelsen vedrørende arresthusmadens kvalitet meddelte arresthusets ledelse at den ville overveje om det er muligt at indrette et mindre køkken som de indsatte kan benytte til lettere madlavning.

Jeg anmoder arresthuset om at underrette mig om resultatet af overvejelserne vedrørende eventuel etablering af køkkenfaciliteter for de indsatte når dette foreligger.

Arrestinspektøren har meddelt at det ikke er praktisk muligt at indrette et mindre køkken til de indsatte.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

 

k. Talsmandsordning

Der er ingen talsmand for de indsatte, men ledelsen ville naturligvis imødekomme et ønske herom. Ledelsen afholder derimod et årligt møde med de indsatte.

 

l. Anvendelse af detentionslokalet

Arresthuset har ingen observationscelle, i stedet anvendes detentionen som midlertidig anbringelse indtil videresendelse til andet sted kan ske. Den midlertidige anbringelse kan strække sig over op til 30 min.

 

m. Rensevæske

Der er ikke længere rensevæske på toiletterne. På forespørgsel oplyste arrestforvareren at det var håbløst at stille rensevæske frem da der blev puttet forskellige ting i væsken, hvis den da ikke bare blev hældt ud af indsatte der ikke er stofmisbrugere.

Spørgsmålet om hvordan ordningen med rensevæske fungerer, indgår i den under pkt. 6.1. nævnte spørgeskemaundersøgelse. Over en tredjedel af arresthusene har hertil svaret at ordningen ikke fungerer. Jeg vil derfor ikke foretage mere vedrørende dette spørgsmål i forhold til Arresthuset i Ringkøbing, men vil behandle spørgsmålet generelt i forbindelse med min behandling af spørgeskemaundersøgelsen.

Udover de under pkt. 6.1. og 6.13. nævnte giver forholdene mig ikke anledning til bemærkninger.

 

7. Samtaler med indsatte

Jeg havde som nævnt samtaler med fire indsatte i forbindelse med inspektionen. De har alle efterfølgende modtaget særskilt brev om behandlingen af de konkrete klagepunkter vedrørende den enkelte der blev fremført. De klagepunkter der var af generel karakter, er medtaget under de forhold som er omtalt ovenfor, og er således indgået i min undersøgelse af forholdene i arresthuset.

De indsatte som jeg havde samtale med, udtalte generelt tilfredshed med forholdene i arresthuset, og det væsentligste klagepunkt vedrørende forplejningen var heller ikke rettet mod Arresthuset i Ringkøbing. De indsatte kunne således bekræfte mit generelle indtryk af et arresthus hvor ledelsen og personalet i arresthuset er indstillet på at løse eventuelle problemer via dialog med de indsatte, således at der også kan tages rimeligt hensyn til de indsattes ønsker.

 

8. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter for perioden 1. oktober 1996 til 1. oktober 1997 vedrørende:

· disciplinærsager

· enrumsanbringelse

· magtanvendelse

· anvendelse af håndjern og

· visitation, herunder visitation af besøgende

Jeg modtog ved inspektionens afslutning i alt fem disciplinærsager, en visitationsrapport og en håndjernsrapport. Der har ikke været tilfælde vedrørende de øvrige forhold.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt. Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

 

a. Disciplinærsager

Jeg har som svar på min anmodning om at modtage arresthusets disciplinærsager for perioden 1. oktober 1996 til 1. oktober 1997 modtaget fem disciplinærsager, hvoraf der blev afholdt forhør i fire sager og en sag afsluttedes efter at den indsatte accepterede et sanktionsforlæg med en bøde. To af forhørssagerne vedrørte varetægtsarrestanter, to fængselsafsonere. Sagen vedrørende sanktionsforlægget vedrørte en fængselsafsoner.

For så vidt angår de fire forhørssager, drejede to tilfælde sig om rygning af hash, heraf et tillige om besiddelse af en pibe, en om besiddelse af en sprøjte og en om ødelæggelse af en vindueskarm og muligt forsøg på undvigelse.

I to af forhørssagerne blev den indsatte idømt en bøde. I en af sagerne fik den indsatte en advarsel, og den sidste sag endte med en frifindelse. I to af sagerne blev henholdsvis en sprøjte og en pibe destrueret.

Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager over for varetægtsarrestanter findes i cirkulære af 13. september 1978, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter og om disciplinærsagers gennemførelse. For så vidt angår afsonere, findes reglerne i cirkulære af 10. marts 1976, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i tilslutning til disse cirkulærer udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Procedurereglerne i disciplinærstrafcirkulæret mv. skal anvendes i alle disciplinærsager uanset om sagen ender med en disciplinærstraf eller en anden foranstaltning (eller en 'frifindelse'), jf. også pkt. 11 i direktoratets vejledning. Reglerne finder også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf. vejledningens pkt. 12.

Bestemmelserne i §§ 6-10 i disciplinærstrafcirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt identisk med bestemmelserne i §§ 7-11 i disciplinærstrafcirkulæret vedrørende indsatte.

§§ 7 og 8 i cirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter har følgende indhold:

'§ 7. Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden varetægtsarrestantens tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. I så fald skal varetægtsarrestanten skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.

Stk. 2. Gennemførelse af sagen uden varetægtsarrestantens tilstedeværelse forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen efter reglerne i § 8.

Stk. 3. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres et notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at varetægtsarrestanten er underrettet om adgangen til at udtale sig.'

' § 8. I disciplinærsager i øvrigt gøres varetægtsarrestanten bekendt med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under varetægtsarrestantens tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning om afgørelsen.'

 

Vejledningens pkt. 9 og 10 har følgende indhold:

'9. Notatpligt.

Kravene til indholdet af det notat, der skal udfærdiges om disciplinærsagens gennemførelse, er angivet i disciplinærcirkulærets § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4 (§ 7, stk. 3, og § 8, stk. 4). Notatet skal indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Herudover gælder en pligt til at notere andre faktiske oplysninger, der har betydning for sagens behandling, jf. offentlighedslovens § 6. Formålet med disse regler er at sikre muligheden for at efterprøve afgørelsens indholdsmæssige holdbarhed og de formelle reglers overholdelse. Det er derfor vigtigt, at notatet indeholder oplysninger om:

· De faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer.

· Hvad der er anset for bevist og ikke bevist.

· Hvad der i forbindelse med denne bevisbedømmelse er lagt vægt på.

· Hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt - med angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis angivelse af §, stk., litra eller nr. etc. I sager vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer vil en henvisning til lov om euforiserende stoffer uden henvisning til bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer være tilstrækkelig, idet det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.

· Præcis angivelse af hjemlen for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære, §, stk., litra eller nr. etc.).

· Baggrunden for en eventuel fravigelse af sædvanlig praksis med hensyn til strafudmåling.

· Hvad der er vejledt om, jf. pkt. 4.

· Eventuelle yderligere oplysninger af væsentlig betydning for sagens behandling og afgørelse. Det kan f.eks. være oplysning om, at forhør er afholdt på et andet sprog end dansk, og hvem, der i givet fald har fungeret som tolk, varigheden af en eventuel forudgående forhørscelleanbringelse etc.'

 

'10. Protokol.

Kravet om en 'særlig protokol', jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 2, og disciplinærcirkulærets § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4, (§ 37, stk. 2, og § 7, stk. 3, og § 8, stk. 4) kan opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning af, at der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør det markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Notater i protokollen skal skrives på maskine eller med læsbar håndskrift.

Dato for indberetning og øvrige dokumenter, der fremlægges til protollen, skal tydeligt fremgå af protokollen.

Det skal fremgå af protokollen, om den indsatte har godkendt gengivelsen af sin forklaring. Hvis den indsatte ikke kan eller vil godkende gengivelsen af sin forklaring og angiver en grund hertil, bør den også fremgå af protokollen.

Endvidere skal det med angivelse af titel og navn fremgå, hvem der har udarbejdet indberetningen, og hvem der har fungeret som vidne under forhør. Protokollen skal underskrives af forhørslederen.

Indholdet af protokollen søges affattet således, at det kan godkendes af vidnet. Vidnets godkendelse bør fremgå af protokollen eventuelt ved dennes underskrift.'

Sagen vedrørende sanktionsforlægget er afgjort efter cirkulærets § 7 idet den indsatte ved sin underskrift på forlægget modtog en bøde på 30 kr. uden at udtale sig. Det er i sanktionsforlægget anført at den indsatte med sin underskrift på forlægget afstår fra at blive afhørt.

Jeg mener det udtrykkeligt bør angives i det fortrykte sanktionsforlæg at den indsatte har ret til at udtale sig (cirkulærets § 7, stk. 1).

Sanktionsforlægget indeholder endvidere oplysning om hvilken bestemmelse der er overtrådt, og om sanktionens art og størrelse. Sanktionsforlægget indeholder ikke oplysning om hvem der har indberettet, eller hvornår forseelsen er begået. Forlægget er derimod vedhæftet indberetningen.

For så vidt angår forhøret afholdt den 6. oktober 1997, er den fortrykte blankets felt 'Resume af rapporten lyder:' ikke udfyldt (cirkulærets § 8, stk. 4), og datoen for indberetningen er ikke anført (vejledningens pkt. 10). Protokollen er imidlertid vedhæftet indberetningen.

Jeg har i min rapport vedrørende min inspektion af Arresthuset i Vordingborg bedt Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udtale sig om om nogle af kravene i vejledningens pkt. 10 til indholdet af protokollen kan opfyldes ved at indberetningen er vedhæftet protokollen. Jeg vil på baggrund af direktoratets svar vurdere om der er grundlag for foretage videre over for Arresthuset i Ringkøbing vedrørende denne fremgangsmåde.

Det er i tre af tilfældene (forhørene den 22. maj 1997 og de to forhør den 3. juli 1997) ikke angivet i forhørsrapporten (protokollen) hvem der har foretaget indberetningen, og i ingen af tilfældene var indberetningen vedhæftet protokollen.

Titel og navn på indberetteren burde have været anført.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af forhørsrapporterne i de to af forhørssagerne (forhørene den 22. maj 1997 og det ene forhør den 3. juli 1997) at den indsatte er 'gjort bekendt med, hvad der er indberettet', jf. cirkulærets § 8, stk. 1, men jeg lægger til grund at der er sket fornøden partshøring i overensstemmelse med § 8, stk. 1 og 2, og forvaltningslovens § 19.

Ved forhøret den 22. maj 1997 (der resulterede i en advarsel) fremgår det ikke af protokollen at den indsatte er blevet vejledt om nogen af sine rettigheder, og ved forhøret den 6. oktober 1997 fremgår det ikke at den indsatte er blevet vejledt om retten til at få en afskrift af protokollen.

Det er beklageligt at der ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9 i disse to tilfælde.

Ved forhørene den 22. maj 1997 og de to forhør den 3. juli 1997 fremgår det i ingen af tilfældene klart hvilke bestemmelser der anses for overtrådt, eller hvilken bestemmelse der hjemler sanktionen (vejledningens pkt. 9).

Det er beklageligt at der ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningen på disse områder.

Ingen af afhøringsrapporterne er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret, og det fremgår ikke af rapporten at vidnet har godkendt indholdet af protokollen. Det fremgår heller ikke i nogen af tilfældene at den indsatte har godkendt gengivelsen af sin forklaring.

Det er beklageligt at der ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 10 vedrørende disse to forhold.

Kun én af protokollerne (forhøret den 22. maj 1997) er ved angivelse af initialer underskrevet af forhørslederen (vejledningens pkt. 10). I to tilfælde fremgår det ikke på nogen måde hvem der har forestået forhøret.

Det er beklageligt at forhørslederens titel og navn ikke er angivet med letlæselig skrift, og at forhørslederen ikke har underskrevet protokollen.

Ved forhørene den 22. maj 1997 og de to forhør den 3. juli 1997 er notatets afslutning i protokollen ikke markeret med en lodret streg (vejledningens pkt. 10).

Dette er beklageligt.

 

I to af tilfældene skete der som nævnt destruktion af genstande. I det ene tilfælde af en sprøjte og i det andet tilfælde af en pibe.

Som hjemmel for destruktion af sprøjten og af den fundne pibe er anført straffelovens § 47, stk. 3. I det ene tilfælde dog kun straffelovens § 47, uden angivelse af stk., i et fortrykt skema.

De pågældende var imidlertid varetægtsarrestanter. Over for varetægtsarrestanter findes hjemlen for konfiskation i retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. Justitsministeriets bek. nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Herefter kan der ske konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af sådanne stoffer (jf. nr. 3), hvis den pågældende administrativt vedtager det. Hvis den pågældende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages til politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 12.

Det er beklageligt at arresthuset har anvendt straffelovens § 47, stk. 3, i de pågældende tilfælde, idet jeg må gå ud fra at de pågældende herved ikke er blevet gjort bekendt med at konfiskationen forudsatte deres samtykke. Jeg går imidlertid ud fra at i tilfældet med den fundne sprøjte ville den pågældende under de givne omstændigheder have samtykket i konfiskationen af sprøjten.

Som nævnt indledningsvis er min gennemgang koncentreret om overholdelsen af de formelle regler og reglerne om notatpligt. Jeg beskæftiger mig derfor som udgangspunkt ikke med spørgsmål vedrørende berettigelsen af en idømt straf.

Jeg har imidlertid bemærket at der ved episoden med hashrygningen den 28. juni 1997 er anført at den pågældende indsatte røg hash sammen med en anden indsat. Jeg har imidlertid ikke modtaget nogen disciplinærsag vedrørende dette forhold for den anden indsatte.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse årsagen til at der tilsyneladende ikke blev indledt en disciplinærsag mod den anden indsatte for hashrygningen den 28. juni 1997.

 

b. Visitation

Jeg har som nævnt modtaget en rapport vedrørende visitation af en indsats opholdsrum.

Regler om visitation af de indsatte og deres opholdsrum findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. december 1980 med senere ændring. Betingelserne for at visitere en indsats opholdsrum er angivet i § 4. Cirkulæret er udstedt med hjemmel i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men gælder også for varetægtsarrestanter, jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.

Ved rutinemæssig visitation af en indsats celle er der en regel om at den indsatte hvis vedkommende anmoder derom, skal gøres bekendt med grunden til at der har været foretaget visitation (§ 4, stk. 4). For at indsatte der har været fraværende mens deres celle er blevet visiteret, har mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres bekendt med at der har fundet visitation sted. Ombudsmanden har derfor i forbindelse med inspektion af Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne bestemmelse må ligge et krav om at de indsatte altid orienteres når deres celle har været visiteret (mens de har været fraværende fra cellerne), jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1995, s. 597.

Jeg er opmærksom på at de indsatte i Arresthuset i Ringkøbing - i modsætning til de indsatte i fængslerne - opholder sig på cellerne meget af tiden. Jeg går derfor også ud fra at der ikke så ofte i arresthuset sker cellevisitation uden at den indsatte på forhånd er bekendt med at det sker.

I cirkulærets § 6, stk. 1, er der regler om udarbejdelse af en fortegnelse og udlevering af kopi heraf til den indsatte i de tilfælde hvor der tages genstande i bevaring i forbindelse med en visitation. Er der tale om den pågældendes egne effekter, skal vedkommende tillige gøres bekendt med grunden hertil. Efter bestemmelsens stk. 2 kan effekter der tilhører institutionen, umiddelbart inddrages. Efter stk. 3 bestemmer institutionens leder i hvilket omfang der skal ske skriftlig indberetning om gennemførelse af visitation.

Der er ikke i øvrigt i cirkulæret foreskrevet nogen notatpligt med hensyn til visitationer, men efter min opfattelse må der udfærdiges notater så det er muligt at efterprøve om reglerne i cirkulæret har været overholdt.

I den ene rapport om visitation som jeg har modtaget, er det anført at der var tale om rutinemæssig visitation. Ved visitationen blev der fundet en hjemmelavet hashpibe med indhold. Piben med indhold blev 'inddraget'. Jeg har ikke modtaget nogen rapporter vedrørende en disciplinærsag i anledning af fundet af piben med indhold.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse om der inden for det seneste år kun har været foretaget 'rutinemæssig' visitation af én celle, eller om det at jeg kun modtager én rapport, er udtryk for at der ikke udarbejdes rapporter hvis der ikke findes noget ved visitationen.

Jeg anmoder endvidere arresthuset om at oplyse hvad årsagen er til at der tilsyneladende ikke er gennemført en disciplinærsag over for den indsatte.

Jeg anmoder endelig arresthuset om at oplyse - hvis det er muligt - om den indsatte har modtaget en 'fortegnelse' over den inddragne genstand (cirkulærets § 6, stk. 1).

 

c. Anvendelse af håndjern

Arresthuset har kun haft et tilfælde af håndjernsanvendelse som fandt sted den 10. november 1996 over for en varetægtsarrestant. Håndjern blev anvendt under transport for at afværge truende vold og hindre undvigelse. Den indsatte havde været meget højtråbende og havde smidt med forskellige genstande inde på sit opholdsrum hvorfor den indsatte blev overført til Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens.

Det er anført at der blev anvendt magt i form af håndjern. Det er anført at håndjernene blev anvendt kl. 11.30. Jeg går ud fra at den indsatte på dette tidspunkt blev ilagt håndjern.

Anvendelse af håndjern er reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af håndjern over for de indsatte. Cirkulæret er udstedt efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men finder også anvendelse over for varetægtsarrestanter, jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.

Der er ikke i håndjernscirkulæret foreskrevet notatpligt med hensyn til begrundelsen for at anvende håndjern. Ombudsmanden har tidligere udtalt at der imidlertid efter hans opfattelse skal foretages et udførligt notat herom fordi anvendelse af håndjern skal være 'nødvendigt' (jf. i dette tilfælde håndjernscirkulærets § 1, stk. 1), og fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretninger for 1990, s. 138, for 1994, s. 488, for 1995, s. 601, og for 1996, s. 383-84, om inspektioner af henholdsvis Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og Anstalten ved Herstedvester.

I det foreliggende tilfælde er håndjernsrapporten vedlagt et notat om hændelsesforløbet forud for anvendelsen af håndjern der (i hvert fald indirekte) angiver hvorfor anvendelsen er anset for nødvendig.

Da den indsatte blev ilagt håndjern for bl.a. at afværge truende vold, går jeg ud fra at det var nødvendigt at anvende magt (f.eks. i form af armsnoningsgreb eller lignende) for at lægge den indsatte i håndjern. Det er i så fald beklageligt at håndjernsrapporten alene angiver at der er anvendt magt i form af håndjern.

Det bør fremgå af notatet både hvornår håndjernene er blevet sat på den indsatte, og hvornår de er taget af igen. Det fremgår ikke af rapporten hvornår håndjernene blev taget af den indsatte.

Jeg går ud fra at dette skyldes at den indsatte fik håndjernene af på et tidspunkt da vedkommende ikke længere var i arresthusets varetægt, og jeg foretager mig ikke noget vedrørende dette forhold.

 

9. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de udtalelser som jeg har bedt om, gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

 

10. Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Ringkøbing og Direktoratet for Kriminalforsorgen og sendes tillige til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset."