Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

En studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole klagede over Kulturministeriets og arkitektskolens afgørelser og sagsbehandling i forbindelse med hans klager over forløbet af et studieophold i Sydafrika. Han havde bl.a. klaget over at han fik en negativ studieaktivitetserklæring for det semester hvor studieopholdet fandt sted.

Ombudsmanden udtalte at delegationen til arkitektskolerne af Kulturministeriets lovbestemte kompetence til at fastsætte nærmere regler om bl.a. studieaktivitetserklæringer efter hans opfattelse var lovlig. Bekendtgørelsesformen for disse regler, der ikke var offentliggjort i Lovtidende, men bl.a. var trykt i arkitektskolens skolehåndbog, kunne ikke give ombudsmanden anledning til bemærkninger.

Ombudsmanden mente at arkitektskolen ved den studerendes hjemkomst fra studieopholdet burde have vejledt ham om mulighederne for at få ændret den negative studieaktivitetserklæring. (J.nr. 2000-0470-712).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Delegation til en institution under ministeriet af Kulturministeriets kompetence til at fastsætte regler. Bekendtgørelsesformen for regler udstedt af institutionen. Vejledning

 

Det fremgik af sagens akter at A var studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole. I forårssemestret 1998 deltog han i et kursus-/studieophold i Cape Town, Sydafrika, arrangeret af arkitektskolen. Der deltog i alt 12 studerende i kurset. Opholdet blev finansieret dels gennem bevillinger fra Danish Cooperation for Environment and Development (Danced), dels gennem egenfinansiering fra de studerendes side (4.750 kr. pr. studerende).

I løbet af opholdet opstod der uenighed mellem A og de lærere der var tilknyttet kurset i Sydafrika. Uenigheden angik dels det faglige indhold af studieopholdet og dels anvendelsen af midlerne i den ”fælleskasse” der var skabt ved hjælp af de studerendes egenbetaling.

 

En af lærerne fra kurset, lektor B, afgav den 27. marts 1998 følgende erklæring om A’s studieaktivitet:

”Jeg har noteret mig, at du ikke afleverede studieresultater for den indledende 3 ugers øvelsesopgave sammen med UCT [University of Cape Town; min bemærkning]. Jeg skal hermed erindre dig om, at det vil være en forudsætning for ved semesterafslutning at erklære dig studieaktiv, at du afleverer de stillede opgaver til tiden og af en acceptabel kvalitet.

Jeg har yderligere noteret mig, at du gentagne gange har overtrådt skrevne som uskrevne leveregler vedrørende personlig sikkerhed.

Vi skal hermed indskærpe, at vi tager sikkerhedsspørgsmålet alvorligt, og du må fremover overholde de aftaler, vi har indgået desangående.”

Sådan som jeg har forstået det, klagede A herefter i e-mail af 3. april 1998 til arkitektskolen over de økonomiske forhold og anvendelsen af de fælles midler i forbindelse med kurset, og i e-mail af 21. april 1998 klagede A over kursets faglige niveau. A’s klager blev besvaret i breve/e-mail fra arkitektskolen af 17. og 24. april 1998. I e-mail af 24. april 1998 fra lektor C fremgår det at det var blevet besluttet at fremtidig kommunikation i sagen skulle foregå med professor D som den 2. maj 1998 ville tiltræde som lærer på kurset i Sydafrika.

I e-mail sendt den 24. og 25. juni 1998 klagede A på ny til arkitektskolen over de økonomiske forhold og over det faglige niveau i forbindelse med studieopholdet. I A’s e-mail af 24. juni 1998 bad han desuden om aktindsigt ”i alt hvad kurset vedrører”. Det fremgik også at A havde besluttet at forlænge sit studieophold ud over den oprindelige afslutningsdato den 22. juni 1998. Han bad i den forbindelse om arkitektskolens hjælp til at attestere at han havde forlænget sit studieophold, idet han skulle bruge en sådan attest til fortsat at kunne fremleje sin lejlighed.

 

Den 26. juni 1998 forelå et udkast til semesterudtalelse for A. Af udkastet fremgik bl.a. følgende:

”(A) valgte at arbejde med udviklingen i afrikanske, fattige områder i Cape Flats, suppleret med analyser af de overordnede planer for Cape Town. Med kontakter på universitetet, hos myndigheder, i ngo’er etc. deltagelse i en række forelæsninger på universitetet, opsøgen af litteratur og projekter, er der ikke meget, som (A) ikke har haft øje for. Prioriteringen har imidlertid ikke været klar og han har ikke udviklet et program som styringsværktøj, ligesom kun yderst sporadiske tegnede og ingen skriftlige produkter er blevet afleveret. Til gengæld er (A) fuld af ideer, som han mundtligt har præsenteret sammen med lysbilledstøttede forklaringer om de studerede områder. Men igen ofte ustruktureret. Mange af ideerne er umiddelbart fornuftige, men de når sjældent ned på papir.

Med meget stor energi og interesse kastede (A) sig ud i lokalområderne for at få en fornemmelse af lokalbefolkningens situation og synspunkter, ofte med forbilledlig evne til at komme ind på folk og lære deres synspunkter at kende, til andre tider overskridende de grænser, som holdet var blevet bedt respektere. (A) kom heldigt ud af et par ’hold-up’ situationer. Han har samtidigt været særdeles hjælpsom med hensyn til i egen lejet bil at skaffe medstuderende ud til lokalområderne.

(A) er således blevet meget optaget af lokalbefolkningens behov. Han er af den overbevisning, der ikke lader sig rokke, at han kan hjælpe lokalbefolkningen, og har derfor valgt at fortsætte opholdet i Sydafrika, med tanker om evt. at tage endnu et semester eller mere på stedet.

(A) har været højaktiv og har opnået en særdeles stor men ikke altid sammenhængende indsigt i mange problemer. Han savner evne til at se eller diskutere sine egne eventuelle begrænsninger. Han er en skarp, men ikke særlig følsom kritiker, til tider særdeles uforskammet.

Overfor denne akkumulering af stor viden og indsigt står det forhold, at (A) har det meget svært med situationer hvor han skal præsentere noget i en større forsamling, men diskussionerne i juni i små grupper med rigelig tid har fungeret fint. (A) har ikke afleveret hverken programmer, tegninger eller skrevne værker fra 1. februar til 30. juni.

Endelig har (A) gjort mange indvendinger bl.a. omkring anvendelsen af de studerendes egenindbetaling til fællesudgifter, som på forhånd har været aftalt og i fællesskab budgetteret, ligesom der er blevet klaget over en lang række andre forhold. Han har stået ret alene med sin fremgangsmåde og kritik, der er blevet fremført overfor skolens ledelse.

Eftersom intet program eller projekt er afleveret kan (A) ikke erklæres studieaktiv. Vi er dog rede til at afgive en supplerende udtalelse, når og hvis vi modtager et materiale som resultat af studierne i Cape Town.”

 

Sådan som jeg har forstået det, blev udkastet udarbejdet af lektor C som først sendte det til professor D til godkendelse. Erklæringen blev herefter sendt til udtalelse hos A på den adresse som han havde boet på i Cape Town. Han var imidlertid flyttet. A blev derfor først bekendt med den negative studieaktivitetserklæring da han i september 1998 vendte hjem til Danmark.

Den 13. juli 1998 svarede arkitektskolen bl.a. følgende:

”I din e-mail af 25. juni til (D) klager du over, at du endnu ikke har modtaget en reaktion på dine tidligere fremsendte beklagelser. Det var vores opfattelse, at du ville præcisere dine klager, som i din e-mail af 21. april kl. 05.52 ikke fremstår ganske klart. Professor (D) har oplyst mig om, at han bad dig om dette under hans ophold i Cape Town.

Din klage har nu været forelagt Byplan/DHS [Department of Human Settlements; min bemærkning], som har redegjort for sagen samt overdraget os vedlagte bilagsmateriale, hvoraf en del var modtaget i begyndelsen af maj. Skolens ledelse kan endvidere af de efterhånden temmelig omfattende sagsakter vedrørende dig og din studiesituation se, at der gennem studiet såvel som tidligere har været personlige problemer.

Såvidt vi kan forstå, drejer din aktuelle klage sig primært om et beløb på kr. 4.750.-, du som studerende har indbetalt til studieopholdet i Cape Town – specifikt til studerendes fællesudgifter. DHS har oplyst arkitektskolens ledelse om, at dette var en klar forudsætning for deltagelse i projektet. Efter det oplyste, er midlerne blevet anvendt efter fælles beslutninger og forvaltet af de tilknyttede lærere. Arkitektskolen kan oplyse dig, at denne praksis er helt sædvanlig og gælder for stort set alle studierejser i forbindelse med arkitektstudiet. Skolen har derfor vanskeligt ved at se berettigelsen af din klage.

Af dine beklagelser fremgår også utilfredshed med kursets faglige niveau, hvilket dog fremstår ganske uargumenteret.

 

Vi skal derfor forud for en evt. viderebehandling af din klagesag bede dig om at præcisere klagen på disse to forskellige områder:

- det økonomiske

- det faglige.”

Den 9. september 1998 afleverede A personligt en klage over forløbet af studieopholdet i Sydafrika til Kulturministeriet. Det fremgik af klagen at A dagen forinden havde talt med inspektør E på Arkitektskolen og i den forbindelse var blevet gjort bekendt med den negative semesterudtalelse der lå i hans elevmappe på skolen. Han bestred at han ikke skulle have været studieaktiv, og påpegede i den forbindelse at han havde afleveret et program i februar måned 1998, og at han også havde afleveret sit projekt i form af mundtlig fremlæggelse over for to lærere. Ministeriet sendte den 13. oktober 1998 A’s klage til Kunstakademiets Arkitektskole til behandling.

Den 23. november 1998 afleverede A et nyt brev om sagen til Kulturministeriet. A skrev bl.a. at han stadig ikke mente at have fået svar på sin anmodning om aktindsigt, og gav på ny udtryk for at han ikke kunne forstå at han i semesterudtalelsen var blevet erklæret ”ikke studieaktiv”. Det fremgik også af brevet at han havde sendt en klage over den negative studieaktivitetserklæring til formanden for studienævnet, men at denne havde givet ham klagen tilbage med besked om at den i stedet skulle rettes til rektor. Kulturministeriet sendte den 11. december 1998 hans brev til arkitektskolen således at det han havde anført, kunne indgå i grundlaget for behandlingen af klagesagen. Ministeriet gjorde samtidig arkitektskolen opmærksom på at A havde anmodet om aktindsigt i en eller flere af skolens sager.

 

Den 2. december 1998 skrev rektor for Kunstakademiets Arkitektskole til A at han havde bedt Institut for By- og Landskabsplanlægning om en redegørelse i anledning af klagen. Rektor skrev desuden bl.a. følgende:

”Der er dog et par ting, som jeg allerede nu kan kommentere. Som du ved fik inspektør (E) i sommer forelagt dine klager og var derfor vidende om, at din studieafdeling ikke ville erklære dig studieaktiv i forårssemestret. Han har oplyst mig om, at du da du dukkede op på hans kontor for at få kopi af skolens brev til dig – sendt i juli d.å. til den af dig oplyste officielle adresse, fik du et relevant råd, nemlig: at det med en negativ semesterudtalelse var vigtigt, at du fik udarbejdet et studieprogram for efteråret, som kunne godkendes af din studieafdeling. Studieprogrammets gennemførelse er jo som bekendt grundlaget for, at man som studerende kan karakteriseres som aktiv.”

Ved brev af 16. december 1998 sendte arkitektskolens ledelsessekretariat noget af det materiale til A som beskrev de økonomiske forhold i forbindelse med studieopholdet i Cape Town.

Den 20. december 1998 skrev A igen til Kulturministeriet om sagen. Han skrev bl.a. at han stadig ikke mente at have fået fuld aktindsigt. Samtidig bad han ministeriet sørge for at den negative semesterudtalelse som han havde fået, blev annulleret. A henviste i den forbindelse til at han først fik noget at vide om den negative studieaktivitetserklæring da han i september 1998 vendte hjem fra Sydafrika, at erklæringen var benævnt et udkast, og at han intet kendte til reglerne om studieaktivitetserklæringer, herunder reglen om klagefrist på 5 dage. Ved brev af 18. januar 1999 sendte Kulturministeriet A’s brev til arkitektskolen.

 

Den 19. januar 1999 traf arkitektskolen afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Vedr. spørgsmål nr. 1 (side 1 i dit brev af 23/11-98)

De bilag – der er omtalt i brevet til Kulturministeriet og fremsendt til dig ved brev af 13/7-98 og senere igen d. 23/11-98 fremsendt til dig fra min sekretær – er det samme materiale, der findes i din studiejournal. Din studiejournal er jo – som du ved – til enhver tid tilgængelig for dig.

Vedr. spørgsmål nr. 3 og 4 (side 1 i dit brev af 23/11-98)

Du efterlyser her en redegørelse for ’sagen’ fra studieafdelingen (Byplan/DHS) og ledelsen i forbindelse med spørgsmål nr. 1.

Studieafdelingens redegørelse foreligger – som du ved – netop i form af semesterudtalelsen.

Såvel min som inspektør (E)’s opfattelse af sagen bygger på samtaler med de involverede lærere og det i studiejournalen foreliggende materiale – herunder de seneste udmeldinger til dig dels om dine studieresultater, dels omkring dit ophold i Cape Town – hvoraf det kan udlæses, at der har været tale om en positiv særbehandling af dig og hensyn til dine personlige forhold.

Vedr. økonomisk klagepunkt nr. 1 (side 2 i dit brev af 23/11-98)

Af de bilag, der blev fremsendt ved brev af 16/12-98, fremgår de økonomiske forhold og betingelser for Cape Town kurset, ligesom der i brev af 13/7-98 fra inspektør (E) bemærkes, at det fra studieafdelingen er oplyst, at den s.k. selvfinansiering (de midler, de studerende selv har indbetalt til brug for studieopholdet) – efter sædvanlig skolepraksis – er anvendt i hh.t. fælles beslutning blandt deltagende studerende og lærere og forvaltet af de tilknyttede lærere. Der blev allerede ved introduktionsmøde til kurset oplyst om den s.k. selvfinansiering og den 1/12-97 blev et notat herom uddelt til deltagerne. Dine påstande om, at flere af lærerne skulle have handlet uretmæssigt med de studerendes og Danced’s midler, må jeg bl.a. med henvisning til det aflagte regnskab tilbagevise som grundløse.

Vedr. spørgsmål nr. 5 (side 3 i dit brev af 23/11-98)

Her skal jeg henvise til det fremlagte regnskab (som du har modtaget kopi af) og til Professor (D)’s bemærkninger i hans vedlagte redegørelse.

Vedr. din påstand om kursets manglende faglige kvalitet (siderne 3, 4 og 5 i dit brev af 23/11-98)

Her skal henvises til vedlagte to evalueringer, hhv. til Danced og til skolens Studienævn.

Vedr. spørgsmål nr. 6 (side 6 i dit brev af 23/11-98)

Her skal henvises til Professor (D)’s vedlagte redegørelse.

Vedr. spørgsmål nr. 7 (side 6 i dit brev af 23/11-98)

M.h.t. inspektør (E)’s bemærkninger i forbindelse med din anmodning om aktindsigt, må det handle om en misforståelse. Materialet er jo – som det fremgår af ovenstående – også blevet fremsendt til dig d. 13/7-98 til den adresse, skolen på det tidspunkt var i besiddelse af, genfremsendt d. 23/11-98 og d. 16/12-98 suppleret med materiale om de økonomiske betingelser og forhold vedr. Cape Town kurset.

Vedr. spørgsmål nr. 8 (side 6 i dit brev af 23/11-98)

Her skal ligeledes henvises til professor (D)’s vedlagte redegørelse. Han gør i redegørelsen opmærksom på, at semesterudtalelsen indeholdt en mulighed for dig at få en slags reevaluering, når du kom hjem fra Cape Town. Som han oplyser, har han fortsat ikke set hverken færdige programmer eller færdige forslag. Erklæringen om ’ikke-studieaktiv’ må derfor fastholdes.

Vedr. spørgsmål nr. 9 og 10 (side 7 i dit brev af 23/11-98)

Skolen har naturligvis – tilgængeligt på hvert afdelingskontor, på studiekontoret, i administrationen og i Elevforsamlingen – regler for såvel pædagogisk vejledning & studieaktivitetserklæringer (semesterudtalelse) og klager vedr. disse.

Af reglerne om aktivitetserklæringer fremgår bl.a. at klage over en negativ aktivitetserklæring skal fremsættes til klagenævnet, som består af de interne medlemmer i det af Skolerådet nedsatte afgangsudvalg. I kraft af sit formandskab for afgangsudvalget er rektor også formand for klagenævnet. En klage skal fremsættes skriftligt senest 5 dage efter, at erklæringen er afgivet.

Klagenævnet eller undertegnede har ikke – trods den meget omfattende korrespondance mellem dig og forskellige personer på skolen – modtaget en reel klage over vurderingen af dig som ’ikke-studieaktiv’ før dit brev af 23/11-98.

Klagenævnet ville naturligvis have set velvilligt på en overskridelse af klagefristen, da du jo ikke var i Danmark på det aktuelle tidspunkt, men modtog altså først din formelle klage d. 23/11-98. Jeg har derfor i min egenskab som rektor så grundigt som muligt sat mig ind i sagen og må derefter henvise til studieaktivitetserklæringen, som ifølge professor (D)’s redegørelse er udarbejdet af ham og lektor (C) i fællesskab. De står begge inde for erklæringen og de står fortsat fast på afgørelsen.

 

Generelle bemærkninger

Som du sikkert ved, er det første gang skolen deltager i et samarbejde af en karakter præcist som kurset i Cape Town. Som det fremgår af de to vedlagte rapporter, hhv. til Danced og skolens Studienævn, har der været mange vanskeligheder for alle involverede parter. Skolen og de deltagende lærere har naturligvis draget lærdom af de indhøstede erfaringer og evt. fremtidige kurser vil forhåbentlig forløbe med langt færre problemer.

Dine fremsatte ubegrundede beskyldninger over for de deltagende lærere vedr. ’bedrageriske’ forhold har ikke gjort situationen lettere for lærerne og har næppe medvirket til at skabe et godt grundlag for samarbejde med og i gruppen. Sådanne beskyldninger må naturligvis, hvis de fremsættes, være begrundede. Alt andet er uhørt.

Det er mit helt klare indtryk, at lærerne har udvist en langt større tålmodighed over for dig, end man på nogen måde kan begære, og deres indstilling over for og vejledning af dig har været båret af en stor velvilje og et ønske om, at det skal gå dig godt som studerende.”

Af professor D’s redegørelse af 2. januar 1999 som der er henvist til i afgørelsen, fremgår bl.a. følgende:

”Økonomisk klagepunkt nr. 1 (se brevet side 2) betegner så vidt mig bekendt sagens start, nemlig en uenighed, der opstår i Cape Town, om den rette anvendelse af den kasse, der hidrører fra de studerendes egenbetaling. Argumenter for den af DHS/Byplan valgte måde at administrere denne kasse på er allerede tidligere fremlagt, idet vi har benyttet den på Skolen sædvanligt anvendte praksis. Andre må afgøre om denne praksis, som (A) antyder har været uhensigtsmæssig eller ulovlig, eller om den, som han ønsker det, skal ændres på fremtidige længere varende kurser i udlandet.

 

Spørgsmål/klagepunkt nr. 6 (se side 6) omhandler et møde med mig. Dette møde blev afholdt på universitetet i Cape Town den 4. maj som et ud af en serie tilbagevendende møder med hver enkelt af de studerende gennem hele mit månedlange ophold, men først altså med (A). Det var mit ønske at få oplyst, om han under alle omstændigheder opretholdt sin skriftlige klage, idet det i så fald efter min mening blot ville forpeste forholdet os i mellem og det faglige miljø i øvrigt at gå ind i en lang og udsigtsløs mundtlig diskussion.

(A) meddelte mig, at han under alle omstændigheder opretholdt den skriftlige klage. Dette tog jeg til efterretning og bad ham herefter om muligt præcisere sin klage, som efter min mening er urimeligt rodet skrevet. En sådan præcisering ville, sagde jeg, måske gøre det lettere for skolens ledelse at svare på en for alle parter fornuftig facon.

 

Spørgsmål/klagepunkt nr. 8 (brevet side 6) omhandler semesterudtalelsen vedr. foråret 1998. Jeg må fastholde, at jeg ikke har set færdigt udarbejdede programmer for (A)’s virksomhed i Sydafrika eller færdige forslag til aflevering ved semestrets afslutning. Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at den afsluttende evaluering ’ikke-studieaktiv’ var forsynet med en blød vending om en slags reevaluering, hvis han til efterårssemestret vendte hjem med forslag til bedømmelse.

Men jeg har heller ikke, da han vendte hjem til efterårssemestret 1998 eller senere på året, set færdige programmer eller færdige forslag fra opholdet på Cape Town University.

Spørgsmål/klagepunkt nr. 9 (brevet side 7) omhandler Studienævnets behandling af semesterudtalelsen. Denne behandling er foranlediget af mig på Institutbestyrelsens vegne, idet vi har ønsket at undgå enhver misforståelse eller unfair form for behandling af (A). Det er også rigtigt, at jeg har opfordret (A) til selv at kontakte Studienævnet om forhold, hvor han har følt sig dårligt behandlet. Det kunne ikke være min sag at advokere for ham. Der foreligger herefter svar fra Studienævnet, som jeg skal henholde mig til.

Spørgsmål/klagepunkt nr. 10 (brevet side 7) omhandler yderligere, nye besværinger over selve semesterudtalelsen. Jeg skal hertil svare, at den er udarbejdet af lektor (C) og jeg selv i samarbejde, og at vi begge står inde for indholdet.”

Den 25. januar 1999 meddelte arkitektskolen Kulturministeriet at der ikke efter arkitektskolens opfattelse i A’s brev af 20. december 1998 var rejst spørgsmål eller klagepunkter der ikke var redegjort for i den trufne afgørelse. Skolen oplyste at det var dens opfattelse at A havde fået fuld aktindsigt i sagens dokumenter, nemlig 1) hans studiejournal, 2) skolens aftale med Danced vedrørende Cape Town-kurset, 3) skolens afrapportering og regnskab til Danced vedrørende Cape Town-kurset og 4) skolens evaluering af Cape Town-kurset til skolens studienævn. Arkitektskolen betragtede herefter sagen som afsluttet.

 

Ved brev af 28. januar 1999 klagede A over arkitektskolens afgørelse til Kulturministeriet. Ministeriet traf den 25. februar 1999 følgende afgørelse:

Kulturministeriet forstår Deres henvendelser primært som 1) en klage over forløbet af studieopholdet, herunder finansiering og økonomiske dispositioner i forbindelse med opholdet i Syd Afrika, 2) en klage over det faglige indhold og niveau af studieopholdet, 3) manglende imødekommelse af anmodning om aktindsigt i dokumenter med relation til studieturen, og 4) negativ aktivitetserklæring for forårssemesteret 1998.

Kulturministeriet har efter en gennemgang af sagen ikke fundet grundlag for at foretage sig videre i anledning af Deres klage over finansiering/økonomiske dispositioner eller det faglige indhold/niveau af studieopholdet (punkt 1 og 2). Ministeriet finder Kunstakademiets Arkitektskoles redegørelse, for så vidt angår disse punkter, tilfredsstillende.

For så vidt angår Deres klage over manglende aktindsigt (punkt 3), fremgår det af sagen, herunder bl.a. af brev af 16. december 1998 og brev af 19. januar 1999 fra Kunstakademiets Arkitektskole til Dem, at De er meddelt aktindsigt i alle dokumenter i den pågældende sag om studieturen til Cape Town, Syd Afrika. Ministeriet finder derfor Deres klagepunkt vedrørende manglende aktindsigt for ubegrundet.

Kulturministeriet finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at afvise at behandle Deres klage over den negative studieaktivitetserklæring. Ministeriet har derfor i dag bedt Kunstakademiets Arkitektskole om at behandle klagesagen i skolens klagenævn.”

Kulturministeriet oversendte samme dag sagen til arkitektskolen med henblik på at klagen over den negative studieaktivitetserklæring kunne blive behandlet i skolens klagenævn. Af fremsendelsesbrevet til arkitektskolen fremgår bl.a.:

”Klagenævnets afgørelse skal relatere sig til de gældende interne regler for pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring vedtaget i skolerådet den 24. april 1996, samt § 8 i bekendtgørelse nr. 539 af 11. juli 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus.

Kulturministeriet skal henlede opmærksomheden på, at (A) bl.a. i sit klagebrev afleveret 9. september 1998 i Kulturministeriet gør gældende, at der var vedtaget et program (en individuel studieplan i henhold til § 3, stk. 1), jf. bilag 2 og 3 til det pågældende brev.

Ministeriet skal endvidere henlede opmærksomheden på de interne regler om studieaktivitetserklæring, jf. § 3, stk. 3, hvoraf fremgår, at så snart den studerendes lærere skønner, at der er risiko for en negativ studieaktivitetserklæring, jf. § 8 i bekendtgørelsen, skal de give en skriftlig advarsel herom.

Endelig skal Kulturministeriet henstille, at studerende, der gives en negativ studieaktivitetserklæring, samtidig hermed vejledes om klageadgang og klagefrist.”

 

Den 22. marts 1999 forelå en foreløbig afgørelse i sagen fra klagenævnet ved Kunstakademiets Arkitektskole. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Klagenævnet har nu behandlet sagen og har i henhold til gældende regler vedrørende studieaktivitetserklæringer (§ 8 i Kulturministeriets bekendtgørelse af 11/7-91 og §§ 3 og 4 i skolens interne regler af 24/4-96 – begge vedlagt) lagt vægt på følgende forhold:

· Du blev den 27/3-98 skriftligt advaret om, at der forelå risiko for negativ studieaktivitetserklæring, idet du ikke havde afleveret studieresultater efter den indledende øvelsesopgave og der blev samtidig oplyst dig, at afleverede studieresultater er forudsætningen for en positiv aktivitetserklæring (se vedlagte kopi).

· Af særlige hensyn til dig – trods mange efterfølgende mundtlige advarsler om manglende aflevering af studieresultater – gav studielederen dig mulighed for at få ændret den negative studieaktivitetserklæring, hvis du inden efterårssemestrets begyndelse fremlagde studieresultater, der kunne berettige til en positiv studieaktivitetserklæring (se vedlagte kopi).

· Klagenævnet er bekendt med, at du efter det oplyste ikke har modtaget den negative studieaktivitetserklæring før ved din hjemkomst fra Sydafrika i september måned 1998, hvilket er årsagen til, at din klage over erklæringen først er indkommet til skolen langt efter at den sædvanlige klagefrist er udløbet. Muligheden for at aflevere studieresultaterne har dog været til stede siden din hjemkomst, men studielederen har så sent som i januar måned 1999 måttet konstatere, at du på trods af ovennævnte særlige tilbud ikke har fremlagt studieresultater for forårssemesteret 1998.

På det foreliggende grundlag finder klagenævnet ikke, at du er blevet stillet ringere end andre studerende og finder derfor ikke anledning til at ændre instituttets erklæring om negativ studieaktivitet for forårssemestret 1998.”

 

Den foreløbige afgørelse blev sendt til A med henblik på bemærkninger. I brev af 31. marts 1999 fremsatte A sine bemærkninger. A benægtede at han skulle have modtaget mundtlige advarsler efter den skriftlige advarsel han modtog i marts 1998. Herudover skrev han bl.a. følgende:

”Hvad angår muligheden for at få ændret aktivitetserklæringen som så storsindet skulle være tilbudt mig, må jeg med skam meddele at det i første omgang slet ikke er gået op for mig, Dels fordi at det der står i semesterudtalelsen er noget andet: ’Eftersom intet program eller projekt er afleveret kan (A) ikke erklæres studieaktiv. Vi er dog rede til at afgive en supplerende udtalelse, når og hvis vi modtager et materiale som er resultat af studierne i Cape Town.’ og dels fordi at da jeg ved min hjemkomst meddeler at mit studiemateriale er forsvundet ved indbrud og tyveri af kuffert (stemplet tyverianmeldelse vedlægges) modtages dette med et skuldertræk af professor (D). Jeg er derefter i den tro at der af den vej ikke står yderligere muligheder åbne. Så snart det går op for mig at det har forholdt sig anderledes tager jeg i brev af 17/2 1999 stilet til bl.a. Professor (D) imod tilbudet om at præsentere Professor (D) for en efterlods aflevering og ophængning. Jeg gør opmærksom på at Professor (D) 2/1-1999 og rektor 19/1-1999 taler om ’en slags reevaluering’ – hvad det så end er, men det er vel det der nu bliver formuleret og udlagt som en mulighed for at den negative aktivitetserklæring skulle kunne ændres. Hvis det særlige tilbud har stået åbent til så sent som januar måned 1999, hvad er så grunden til at det lukkes (hvis det lukkes?) i februar og at Professor (D) ikke reagerer – heller ikke på min mundtlige opfølgning ved mit møde med ham og min nu tildelte lærer?

Der skal være et fagligt niveau. Det er om elevens status i forhold til dette, at den pædagogiske vejledning skal udtale sig. Selvom man er dygtig skal man også være aktiv. Aktivitetserklæringen skal udtale sig om aktiviteten og ikke kvaliteten. Man kan ikke erklæres aktiv hvis man uden gyldig grund i høj grad ikke har deltaget i studieenhedens faglige aktiviteter. Det er ikke det der er i vejen. Ifølge semesterudtalelsen er det fordi jeg 1 – ikke har afleveret program, 2 – ikke har afleveret projekt. Ad. 1 jeg har afleveret et program i februar. Jeg har i april/maj afleveret ved mellemgennemgang en skitseophængning der de fakto var en videreprogrammering af februars programarbejde. Jeg henholdt mig explicit over for lærer (F) til dette programarbejde og man kan for så vidt sige at MSDF’en er mit program eller programmatiske udgangspunkt. Ad. 2 jeg har ved hver gennemgang ved afslutning af en lærerperiode deltaget i denne gennemgang med mundtlig fremlæggelse af materiale, tegner og tekst og andet. Der findes ingen gennemgange hvor jeg ikke er mødt op eller har fremvist materiale indeholdende mit projektarbejde. Så vidt jeg kan se er det springende punkt hvad definitionen på en aflevering er og hvornår denne finder sted i tid og rum. ( ) Herunder er det vigtigt at afklare om aflevering betyder afhændelse, midlertidig eller permanent eller ej. Jeg tror ikke det kan betyde dette og derfor må det være kravet om personens tilstedeværelse for bedømmende instans. Man bliver indkaldt til en fremlæggelse og både person såvel som materiale skal være til stede. Det er vanskeligt at afgøre om der stilles formkrav. Mundtlighed måske. Til materialet næppe. Måske kan det kræves at programmet har skriftlig form. Skal det være engelsk eller dansk?”

 

Den 17. maj 1999 traf klagenævnet en endelig afgørelse med samme resultat og begrundelse som den foreløbige afgørelse.

A klagede den 31. maj 1999 over afgørelsen til Kulturministeriet. Han anførte at definitionen på en ”aflevering” efter hans opfattelse var en mundtlig præsentation over for lærere og medstuderende.

Kulturministeriet traf afgørelse i sagen den 14. september 1999. Ministeriet skrev bl.a. følgende:

”Ved brev af 31. maj 1999 har De på ny henvendt Dem til Kulturministeriet i sagen. Kulturministeriet har sammenfattet Deres klage med tilhørende bilag til at vedrøre 4 forhold: 1) forløbet af studieopholdet i Sydafrika, 2) klage over negativ studieaktivitetserklæring, 3) indholdet af den pædagogiske vejledning og 4 ) spørgsmålet om karakteren af de dokumenter, De fik udleveret i forbindelse med Deres begæring om aktindsigt.

For så vidt angår spørgsmålet om forløbet af studieopholdet i Sydafrika (punkt 1), finder ministeriet ikke, at De er fremkommet med nye, væsentlige oplysninger i sagen i forhold til ministeriets tidligere afgørelse. Kulturministeriet kan derfor henholde sig til sin afgørelse af 25. februar 1999.

For så vidt angår klage over negativ studieaktivitetserklæring (punkt 2), fremgår det af bekendtgørelse nr. 539 af 11. juni 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, at ved afslutningen af hvert semester udformer studieenhedens lærere en studieaktivitetserklæring for hver enkelt studerende. Aktivitetserklæringen skal konkludere, om den studerende har været studieaktiv i det forløbne semester, jf. § 8, stk. 1.

Den studerende kan ikke erklæres studieaktiv, såfremt den studerende uden gyldig grund i høj grad ikke har deltaget i studieenhedens faglige aktiviteter, eller såfremt den studerende har undladt at aflevere besvarelser af studieplanens opgaver, jf. § 8, stk. 2.

Det skal af skolens studieplan fremgå, hvilke opgaver og aktiviteter den studerende forventes at udføre i løbet af de forskellige semestre, jf. § 8, stk. 3.

Skønner studieenhedens lærere, at der er en risiko for, at den studerende ikke får godkendt et semester efter § 8, stk. 2, gives en skriftlig advarsel herom, jf. § 8, stk. 4.

Af skolens interne regler for pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring af 24. april 1996 fremgår endvidere, at en studieaktivitetserklæring skal være en vurdering af den studerendes deltagelse i studieenhedens faglige aktiviteter, hvilket vil sige enten aktivitet i forhold til stedets studieplan, eller aktivitet i forhold til en individuel studieplan, som er aftalt skriftligt med studiestedet. Aktivitetsspørgsmålet omfatter helheden af øvelser, kurser mv., som indgår i studieplanen.

 

Det fremgår af studieplanen for studieopholdet i Sydafrika (handout nr. 1 og 2, som vedlægges), at 1. fase i semestret løber fra 2. marts til 23. marts 1998. Det fremgår videre, at ’The Nature of this phase of the project is both descriptive and interpretative. The descriptive dimension involves the collection and compilation of information, mainly in graphic and statistical form, about the various structural components which comprise the built environments of a number of different local areas’.

Det følger videre, at ’The product of the phase will be a document incorporating descriptive maps and diagrams together with explanatory text, which communicates your groups personal but substantiated, understanding of how the area works and why it works the way it does. The product should be presented in A3 format and should address issues across scales for reasons of convenience, a description of the main descriptive and interpretative products are outlined seperately. They do not necessarily have to be presented in this form’. Der følger herefter en række programpunkter under overskriften ’descriptive’ og ’interpretative’.

Endelig følger det af handout 1, at ’Collectively the documents will provide essential background information for phase 2’.

Det fremgår af sagens akter, at De den 27. marts 1998 af lektor (B) blev advaret om, at De ikke havde afleveret studieresultater for den indledende 3 ugers øvelsesopgave sammen med University of Cape Town. Kunstakademiets Arkitektskole har endvidere i sin foreløbige afgørelse af 22. marts 1999 oplyst, at der samtidig blev gjort opmærksom på, at afleverede studieresultater er forudsætningen for en positiv aktivitetserklæring.

Det fremgår videre af den foreløbige afgørelse, at skolen har tilbudt Dem, at De kunne aflevere Deres studieresultater efter Deres hjemkomst, men at De så sent som i januar 1999 ikke havde fremlagt Deres studieresultater for forårssemestret 1998.

 

Kulturministeriet finder på baggrund af ovenstående at kunne lægge til grund, at De ikke har afleveret studieresultater for den indledende 3 ugers øvelsesopgave i overensstemmelse med det i studieplanen forudsatte. Det fremgår heraf, at De skulle have afleveret ’a document incorporating descriptive maps and diagrams together with explanatory text’. Kulturministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre Kunstakademiets Arkitektskoles afgørelse af 17. maj 1999.

For så vidt angår indholdet af den pædagogiske vejledning (punkt 3), fremgår det af ovennævnte bekendtgørelse, at ved afslutningen af hvert semester giver studieenhedens lærere en skriftlig pædagogisk vejledning til hver enkelt studerende, jf. § 7, stk. 1.

Vejledningen skal være en vurdering af den studerendes faglige indsats og udvikling i det forløbne semester og skal påpege manglende færdigheder samt indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester, jf. § 7, stk. 2.

Kulturministeriet skal bemærke, at den pædagogiske vejledning netop er en vejledning af den studerende, og at der i sagens natur ikke er knyttet retsvirkninger til vejledningen. Der er således ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som kan påklages til Kulturministeriet. Da ministeriet som tilsynsmyndighed i øvrigt ikke finder anledning til at behandle spørgsmålet yderligere, agter ministeriet ikke at foretage sig videre i denne anledning.

For så vidt angår spørgsmålet om aktindsigt (punkt 4), følger det af forvaltningslovens § 9, at den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Retten til aktindsigt er således en ret til at gøre sig bekendt med de akter, der rent faktisk findes på sagen, og ikke en adgang til at bestemme, hvilke oplysninger eller dokumenter, der eksisterer på en bestemt sag. Kulturministeriet skal derfor afslå Deres anmodning om at berigtige visse oplysninger på sagen.

Da De allerede har fået lejlighed til at gøre Dem bekendt med alle sagens akter, kan Kulturministeriet i øvrigt henholde sig til sin afgørelse af 25. februar 1999.”

 

Den 19. september 1999 henvendte A sig igen til Kulturministeriet om sagen. Han bemærkede at det af den studieplan der var nævnt i afgørelsen, fremgik at der var tale om gruppearbejde og ikke om individuel aflevering.

A klagede den 4. oktober 1999 over sagen til mig. Om muligheden for at få ændret den negative studieaktivitetserklæring skrev han bl.a. følgende:

”Men et supplement er jo for at være præcis noget andet end en ændring (er en sådan ændring formel mulig?) og der er en praksis på skolen hvor man lader studerende der har haft problemer med afleveringen få en dispensation med ny frist til før skoleåret starter igen. Denne tidsramme er overskredet da jeg kommer hjem i september. Ligeledes er en ankefrist på kun fem dage overskredet hvilket rektor henholder sig til i første omgang. Ministeriet skriver 14/9-99 side 3:

’Det fremgår videre af den foreløbige afgørelse, at skolen har tilbudt Dem, at De kunne aflevere Deres studieresultater efter Deres hjemkomst, men at De så sent som i januar 1999 ikke havde fremlagt Deres studieresultater fra forårssemestret 1998.’

 

Klagenævnets foreløbige afgørelse 22/3-1999 siger dog også:

’... gav studielederen dig mulighed for at få ændret den negative studieaktivitetserklæring, hvis du inden efterårssemestrets begyndelse fremlagde studieresultater.’ (min understregning). Dette stemmer mere overens med min opfattelse af den gældende tidsramme og da jeg kommer hjem efter semestrets begyndelse så synes min mulighed for aflevering tabt for mig. Jeg mener ministeriets påstand om at jeg efter min hjemkomst er blevet tilbudt at kunne aflevere er en uforsigtig læsning af hvad skolens skrivelse i nogen henseender giver anledning til at tro, men som netop ikke udtales eksakt. I januar er jeg i Cape Town. Da jeg i februar er kommet hjem og læser de papirer hvoraf det skulle kunne sluttes, at jeg kunne have afleveret så sent som januar, så beder jeg umiddelbart om at få lejlighed til at fremlægge. D.v.s. så snart jeg får noget der giver sig ud for at have været et tilbud accepterer jeg og tilbyder skriftligt at aflevere. Dette meddeler jeg såvel ankenævnet inden dets endelige afgørelse såvel som ministeriet. Jeg vil gerne have at vide hvornår tilbudet er trukket tilbage og med hvilken begrundelse. Jeg mener igen ministeriets fremstilling er stærkt kritisabel på baggrund af den senere information de har fået.”

 

Jeg sendte den 11. oktober 1999 A’s brev videre til Kulturministeriet som en anmodning fra A om at ministeriet besvarede hans brev af 19. september 1999 og ved besvarelsen inddrog det som han havde anført i sin klage til mig.

Kulturministeriet bad på baggrund af A’s nye henvendelse den 11. oktober 1999 arkitektskolen om en udtalelse. I arkitektskolens udtalelse af 28. oktober 1999 blev det bekræftet at der var tale om gruppeaflevering, men at A efter eget ønske ikke deltog i den gruppe som de 11 andre studerende på kurset dannede.

I brev af 4. november 1999 fremkom A med sine bemærkninger til arkitektskolens udtalelse. A skrev bl.a. at han mente at han havde været en del af den store fælles gruppe hvor alle de øvrige studerende deltog. Ved brev af 1. december 1999 sendte han yderligere materiale i sagen til Kulturministeriet.

Den 10. januar 2000 skrev Kulturministeriet bl.a. følgende til A:

”Idet Kulturministeriet lægger vægt på udtalelsen fra Kunstakademiets Arkitektskole, og således lægger til grund, at De ikke har foretaget aflevering sammen med gruppen af de øvrige danske studerende eller som enkeltperson, finder ministeriet fortsat at kunne henholde sig til sin afgørelse af 14. september 1999.

Ministeriet finder således ikke at kunne tillægge det særlig betydning, at De i et vist omfang har deltaget i gruppens arbejde, idet De ved afleveringen af opgaven den 20. marts 1998 ikke er anført som en del af gruppen på lige fod med de øvrige studerende. Kulturministeriet hæfter sig endvidere ved, at De ved brev af 27. marts 1998 fra Kunstakademiets Arkitektskole underskrevet af lektor (B) blev gjort opmærksom på den manglende aflevering af studieresultater.”

 

Den 4. februar 2000 klagede A igen til mig over hele forløbet af sagen.

Den 13. april 2000 skrev jeg til A at jeg havde besluttet udelukkende at behandle den del af hans klage der angik spørgsmålet om den negative studieaktivitetserklæring for forårssemesteret 1998, og at jeg i den forbindelse havde bedt Kulturministeriet og Kunstakademiets Arkitektskole om udtalelser. Af mit brev af samme dato til Kulturministeriet fremgår bl.a. følgende:

”Jeg har besluttet udelukkende at behandle den del af (A)’s klage der angår spørgsmålet om den negative studieaktivitetserklæring for forårssemestret 1998 (§ 16, stk. 1, i ombudsmandsloven). Jeg har således valgt ikke at undersøge klagen angående 1) forløbet af studieopholdet, herunder finansiering og økonomiske dispositioner i forbindelse med opholdet, 2) spørgsmålet om det faglige indhold og niveau af studieopholdet, 3) spørgsmålet om aktindsigt og 4) indholdet af den pædagogiske vejledning der ligeledes var indeholdt i semesterudtalelsen. Se nærmere herom i mit brev af dags dato til (A). Brevet vedlægges i kopi.

Jeg beder derfor udelukkende om en udtalelse for så vidt angår den del af klagen der angår den negative studieaktivitetserklæring. Jeg beder om at ministeriet forinden indhenter en udtalelse fra Kunstakademiets Arkitektskole.

 

Jeg anmoder om at der i udtalelserne særligt tages stilling til følgende:

Kulturministeren har efter § 10 i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. eksaminer og prøver og om klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for behandlingen heraf.

Loven afløste anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole (som ændret ved anordning nr. 16 af 14. januar 1977). Anordningen blev endeligt ophævet ved ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 496 af 21. juni 1995 om styrelsen af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitekskolen i Aarhus den 1. juli 1995. Ifølge anordningens § 19, stk. 1, fastsættes regler om undervisningens form, indhold, studieordningen samt om optagelse og bedømmelse af studerende og ansættelse af lærere af ministeren for kulturelle anliggender efter indstilling fra fagrådet.

Med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse i anordningen er udstedt bekendtgørelse nr. 539 af 11. juli 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus. Jeg går ud fra at Kulturministeriet efter ophævelsen af anordningen anser bekendtgørelsen for at have hjemmel i den ovennævnte lov.

Af bekendtgørelsens § 7, stk. 4, og § 11, stk. 4, fremgår at arkitektskolerne i fællesskab fastsætter de nærmere regler for pædagogiske vejledninger og studieaktivitetserklæringer, herunder regler for studerendes klageadgang. I henhold hertil har skolerådet ved Kunstakademiets Arkitektskole den 24. april 1996 vedtaget nærmere regler om pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring. Af reglerne fremgår bl.a. at en negativ studieaktivitetserklæring af den studerende kan ankes til skolens klagenævn, og at denne anke skal ske senest 5 dage efter at erklæringen er givet.

Jeg beder Kulturministeriet redegøre for baggrunden for den delegation af Kulturministeriets kompetence til at udstede regler der er sket ved bekendtgørelsen, herunder om der har været gjort overvejelser om lovligheden af delegationen.

 

Af Studieordning, Kunstakademiets Arkitektskole, fremgår følgende på side 7-8:

’De vigtigste love og bekendtgørelsen findes i Skolehåndbogen, mens en egentlig regelsamling findes på studieafdelingen og Studiekontoret.

Studieordningen er – sammen med hvert enkelt regelsæt – den studerendes retsgrundlag i forhold til uddannelsen, og de uddannelsesmæssige krav der stilles til den studerende.’

Jeg beder Kunstakademiets Arkitektskole og Kulturministeriet om at meddele hvilke overvejelser man har gjort sig om valget af bekendtgørelsesform for de nærmere regler om pædagogiske vejledninger og studieaktivitetserklæringer.”

Den 18. august 2000 modtog jeg udtalelser af 30. juni 2000 og 17. august 2000 fra henholdsvis Kunstakademiets Arkitektskole og Kulturministeriet. Af arkitektskolens udtalelse fremgår bl.a. følgende:

”Indtil 1997 blev der hvert år genoptrykt (med evt. revideringer) en Skolehåndbog, hvor samtlige gældende regler for studiet var gengivet, herunder ’de nærmere regler om pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæringer’. Skolehåndbogen blev udleveret til alle skolens studerende ved begyndelsen af hvert skoleår.

I 1997 blev det imidlertid besluttet, at opdele denne publikation i 3 separate publikationer, en Undervisningsplan , en Studieordning og en Skolehåndbog.

Fra og med 1997 optrykkes og uddeles Undervisningsplanen (årets studieplaner) ved hvert studieårs begyndelse til samtlige studerende på skolen.

Vedrørende Studieordningen og Skolehåndbogen fandt man det hensigtsmæssigt, at disse kun blev genoptrykt, når en evt. revidering gjorde det påkrævet og behøvede derfor kun uddeles til samtlige skolens studerende en gang samt til de nye studerende ved studiestart.

Den nye Studieordning , som beskriver studiets faglige indhold, udkom i 1999 og blev udleveret til samtlige studerende ved skolen. Studieordningen udleveres herefter kun til de nye studerende ved studiestart, med mindre en revidering gør en fornyet udlevering til samtlige skolens studerende nødvendig.

Den nye Skolehåndbog skal – ligesom den tidligere Skolehåndbog – netop indeholde alle regler for studiet, herunder ’de nærmere regler om pædagogisk vejledning om studieaktivitetserklæringer’, regler gældende de studerendes ophold på skolen samt skolens styrelseslov og -bekendtgørelse. Herudover vil den også indeholde oplysninger om tilgængelige faciliteter på skolen, redegørelse for skolens forskellige afdelinger, institutter og administration. Håndbogen beregnes at foreligge ved det nye skoleårs begyndelse (2000/01) og vil, så snart den foreligger, udleveres til samtlige studerende ved skolen som et personligt eksemplar.

Fra og med skoleåret 2001/02 vil den kun blive udleveret til nye studerende, med mindre en revidering gør andet nødvendigt.

I løbet af efteråret 2000 vil samtlige regler – skolens s.k. Regelsamling – blive lagt ud på skolens intra-net , herunder også ’de nærmere regler om pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæringer’.

Intra-nettet er tilgængeligt for samtlige studerende på deres studieafdelinger. Denne nye adgang til Regelsamlingen vil blive offentliggjort på skolen, så snart intra-nettet er opdateret.

Herudover vil skolens studievejledning ved introduktionen af de nye studerende fra og med i år varetage et særligt programpunkt, der netop omhandler de gældende regler for studiet og for de studerendes ophold på skolen og her bl.a. oplyse om, hvor disse regler kan findes.

Fra det nye skoleår, 2000/01 vil ovennævnte regler altså blive udleveret til hver enkelt studerende på skolen. Desuden vil de være at finde på skolens intra-net, på samtlige studieafdelingskontorer og i administrationen, på Studiekontoret/studievejledningen og i Elevforsamlingens sekretariat.”

 

Af udtalelsen fra Kulturministeriet fremgår følgende:

”Kulturministeriet skal indledningsvis udtale, at ministeriet anser bekendtgørelse nr. 539 af 11. juni 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus for at have hjemmel i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Loven har med udstedelse af bekendtgørelse nr. 496 af 21. juni 1995 om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Århus (jf. dennes § 9) afløst anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og anordning nr. 346 af 11. juli 1978 for Arkitektskolen i Aarhus som hjemmelsgrundlag.

 

Ad. Spørgsmål 1 fra ombudsmanden. Delegation af kompetence til at udstede regler.

I lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet § 10, bestemmes, at kulturministeren fastsætter regler om bl.a. uddannelsernes indhold, varighed, eksaminer, adgang til uddannelserne mv. Reglerne herfor er fastsat af Kulturministeriet i bekendtgørelsesform for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det forhold at loven foreskriver, at reglerne fastsættes af ministeren, kan efter Kulturministeriets opfattelse ikke i sig selv medføre, at muligheden for at foretage en delegation af kompetence til at udstede regler på området i et nærmere bestemt omfang er afskåret. Til støtte herfor jf. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret bind 1 (1995) s. 336 om videredelegation: ’Den bemyndigede kan videredelegere sin kompetence til andre myndigheder. Tillægger loven ministeren en kompetence, kan den f.eks. videredelegeres til en styrelse under ministeriet. Adgangen til videredelegation kan være begrænset som følge af særlige forudsætninger i den pågældende lovgivning.’

I bemærkningerne til lovens § 10 fremgår det generelt for uddannelsesinstitutionerne, at regler om uddannelsesindhold mv. fastsættes af Kulturministeriet i bekendtgørelsesform, og det fremgår specifikt i bemærkningen til § 10, stk. 1, nr. 3, om optagelse på musikkonservatorierne, at ’hovedprincippet er, at ministeriet fastsætter optagelsestallene for institutionerne, som selv fastlægger de detaljerede optagelsesregler og producerer.’ Det fremgår videre generelt for alle uddannelsesinstitutionerne, at ’regler om adgang skal i henhold til lovforslaget fastsættes i bekendtgørelser. Bekendtgørelserne skal fastlægge de overordnede optagelseskrav og optagelsesproceduren.’ (Kulturministeriets fremhævning).

I lovens bemærkninger lægges der således op til, at der kan ske en ’arbejdsdeling’ mellem Kulturministeriet og uddannelsesinstitutionerne, hvor ministeriet i bekendtgørelsesform fastsætter de overordnede generelle regler for uddannelserne, herunder om optagelse, indhold, eksaminer mv., mens uddannelsesinstitutionerne ’udfylder’ reglerne med detaljerede regler og procedurer. Det kan således konkluderes, at lovgivningsmagten ikke kan siges at have indskrænket Kulturministeriets adgang til at delegere kompetence til uddannelsesinstitutionerne, for så vidt angår mere detaljerede regler og procedurer, men nærmere synes at have forudsat, at en sådan arbejdsdeling finder sted.

Adgangen til at foretage delegation til en underordnet myndighed er nærmere beskrevet i Karsten Loiborg m.fl., Forvaltningsret (1994) s. 93 og 94.

På side 94 står: ’Ulovbestemt delegation til myndigheder, der findes på et trinlavere plan i et statsligt hierarki (eksempelvis fra et departement til et direktorat eller fra et direktorat til en lokal statsforvaltning) er overordentligt udbredt. Der kan i almindelighed ikke opstilles noget egentligt krav om, at en sådan delegation skal have lovhjemmel – selvom eksempler på lovhjemmel findes. Den ulovbestemte delegationsadgang må i almindelighed antages at være ret vidtgående, idet der inden for de statslige hierarkier er vidtgående styringsbeføjelser (bl.a. generel og konkret instruktionsbeføjelse), og idet borgeren via delegationen får en klagemulighed. Grænserne for delegationsmuligheden ’nedad’ i de statslige hierarkier må således vurderes ud fra de i afsnit A (s. 93) angivne almindelige kriterier. Delegation af kompetence til at udstede regler må dog antages at være undergivet nogle snævrere begrænsninger.’

 

På side 93 står: ’I almindelighed kan der lægges vægt på forskellige kriterier, når tilladeligheden af den ulovbestemte delegation skal afgøres:

hvem (hvilken myndighed eller hvilket led inden for en myndighed) der delegeres fra og til (og herunder om modtagerens kvalifikationer),

om den, der afgiver opgaven, har udnyttet en eventuel styrings- (og herunder instruktions) beføjelse over for opgavemodtageren,

om delegationen af praktiske og arbejdsmæssige grunde er nødvendig og

den delegerede opgaves art (f.eks. faktisk forvaltningsvirksomhed, sagsforberedelse, afgørelse af enkle og for borgeren ikke indgribende sager eller afgørelse af komplicerede sager af indgribende og vidtrækkende betydning).’

For så vidt angår det 1. kriterium, er det ministeriets opfattelse, at Kunstakademiets Arkitektskole, som er en statsinstitution under Kulturministeriet, i fuldt omfang råder over den nødvendige uddannelsesfaglige og forvaltningsmæssige ekspertise til at fastsætte de nærmere og mere detaljerede regler om bl.a. studieaktivitetserklæringer.

For så vidt angår det 2. kriterium, er det vigtigt at se på, hvordan Kunstakademiets Arkitektskole faktisk har gjort brug af den delegerede kompetence til at fastsætte regler.

Kulturministeriet har i bekendtgørelsen fastsat de overordnede regler om studieaktivitetserklæringer. Det drejer sig om regler om, hvor ofte der skal udformes en studieaktivitetserklæring, en nærmere definition af en studieaktivitetserklæring, betingelserne for at give en negativ erklæring, herunder krav om advarsel af den studerende, og retsvirkningen af en negativ erklæring.

 

I skolens interne regler foretages i § 3 en udfyldning af bekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, vedrørende vurderingen af en negativ studieaktivitetserklæring. I bekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, står, at den studerende ikke kan erklæres studieaktiv, såfremt den studerende uden gyldig grund i høj grad ikke har deltaget i studieenhedens faglige aktiviteter, eller har undladt at aflevere besvarelser af studieplanens opgaver, mens det i den interne regels § 3, stk. 1, tilføjes, at vurderingen foretages i forhold til stedets studieplan eller i forhold til en individuel studieplan, som er aftalt med studiestedet, og at vurderingen omfatter helheden af øvelser, kurser mv., som indgår i studieplanen. Der er således ikke tale om, at skolen pålægger de studerende rettigheder eller pligter, som ikke allerede fremgår af bekendtgørelsen.

I skolens interne regel § 3, stk. 2, står, at studieaktivitet alene vedrører ’kvantiteten, altså arbejdsindsatsen’, og der er således tale om en præciserende oplysning og ikke en regel.

I den interne regel § 3, stk. 3, gentages bekendtgørelsens § 8, hvoraf det fremgår, at den studerende skal gives en advarsel, hvis det skønnes, at der er risiko for, at en studerende vil modtage en negativ aktivitetserklæring.

Endelig fremgår det af den interne regels § 4, at en beslutning om en negativ aktivitetserklæring kan ankes til skolens klagenævn, og der er fastsat en klagefrist på 5 dage og krav om indgivelse af skriftlig klage. Bestemmelsen om indgivelse af en klagefrist inden for 5 dage og kravet om, at klagen skal indgives skriftligt, indeholder 2 krav, som ikke følger direkte af bekendtgørelsen. Det forhold, at der er en klagemulighed, følger imidlertid direkte af bekendtgørelsens § 11, hvor skolerne pålægges at fastsætte regler herom, ligesom klageadgangen til Kulturministeriet er normeret i lovens § 15.

Sammenfattende er der således i de interne regler om studieaktivitetserklæringer alene fastsat 2 ’nye’ regler af betydning for de studerendes retsforhold, nemlig bestemmelsen om en klagefrist og krav om skriftlig klage. De øvrige bestemmelser er udfyldning og i mindre men nødvendigt omfang gentagelse af bekendtgørelsens regler.

Kulturministeriet har således alene overladt til uddannelsesinstitutionen at fastsætte de nærmere og mere detaljerede regler. De overordnede regler er fastsat i selve bekendtgørelsen. Delegationen af kompetence ligger derfor inden for et snævert og af Kulturministeriet afgrænset område.

For så vidt angår det 3. kriterium, er det af praktiske grunde hensigtsmæssig for Kulturministeriet at overlade til uddannelsesinstitutionerne at fastsætte de mere detaljerede regler for uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne besidder en faglig ekspertise og et førstehåndskendskab til uddannelsen, der gør det hensigtsmæssigt, at institutionerne og ikke departementet fastsætter de nærmere regler for de studerendes uddannelse.

På uddannelsesområdet må der endvidere siges at være tradition for, at institutionerne selv fastsætter nærmere regler for studieindhold mv.

 

Det fremgår for eksempel af bekendtgørelse nr. 698 af 21. juli 1994 om uddannelser i jura på universiteterne, at universitet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætter nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. En studieordning skal indeholde:

Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen.

Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag opgjort i studieenheder og fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.

Regler om udbud af fag og tilvalgsfag.

Regler om emnerapporter.

Regler for udarbejdelse af afhandlinger/specialet.

Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.

Beskrivelse af, hvilke adgangskrav der er til kandidatuddannelsen, herunder hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

Beskrivelse af bachelorforløbet.

Regler om eksamen, herunder antallet af prøver, deres form, tidsmæssige placering og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der indgår i karaktergennemsnittet.

Regler om 1. årsprøven.

Beskrivelse af, hvilke tilgrænsende fag der kan indgå i prøverne.

Regler om bedømmelse herunder fordelingen på eksterne og interne prøver og på individuelle- og gruppeprøver, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.

Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Lignende bestemmelser om delegation gælder for de øvrige videregående uddannelser på Undervisningsministeriets og Kulturministeriets område. Det er således sædvanligt, at de ressortansvarlige ministerier delegerer kompetence til uddannelsesinstitutioner til at fastsætte nærmere regler.

For så vidt angår det 4. kriterium, skal det endnu en gang præciseres, at de overordnede regler om studieaktivitet er at finde i selve bekendtgørelsen, mens det alene er kompetencen til at fastsætte mere detaljerede og udfyldende regler, der delegeres. Der er derfor ikke tale om, at Kulturministeriet har delegeret kompetence til at fastsætte regler af indgribende eller vidtrækkende betydning for de studerende. Regler af en sådan karakter findes i bekendtgørelsen, jf. ovenfor under kommentaren til 2. kriterium.

På baggrund af ovenstående er det Kulturministeriets opfattelse, at delegationen i bekendtgørelsens § 11 er lovlig, også selvom en delegation af kompetence til at udstede regler må antages at være undergivet nogle snævrere begrænsninger end i almindelighed. Det bemærkes yderligere, at lovens forarbejder synes at have forudsat, at der finder en delegation sted vedrørende de nærmere regler om uddannelserne.

 

Ad. Spørgsmål 2 fra ombudsmanden. Valg af bekendtgørelsesform.

Kunstakademiets Arkitektskole har i sin udtalelse af 30. juni 2000 nærmere redegjort for, hvordan skolens interne regler er blevet gjort bekendt for de studerende. Det fremgår heraf, at nærmere regler for pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring er optrykt i institutionens skolehåndbog og er udleveret til alle studerende. Reglerne vil endvidere blive tilgængelig for de studerende via skolens intranet, der forventes etableret i efteråret 2001.

Spørgsmålet er herefter, om de interne regler burde være fastsat i bekendtgørelsesform.

I Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter er bl.a. anført:

’Efter lovtidendeloven er kundgørelse en absolut betingelse for, at en forskrift kan træde i kraft og dermed håndhæves over for borgerne. Det er derfor af afgørende betydning, at regler, der skal håndhæves over for borgerne, udformes som bekendtgørelser , der kundgøres efter lovtidendeloven. Bekendtgørelsesformen skal således anvendes, hvis reglerne skal normere retsstillingen mellem borgerne indbyrdes eller pålægge borgerne pligter over for det offentlige. Endvidere bør bekendtgørelse også anvendes, hvis reglerne går ud på at tillægge borgerne rettigheder over for det offentlige.’

Det afgørende for valg af bekendtgørelsesform er således, om der fastsættes regler, der enten pålægger pligter eller giver rettigheder til de studerende.

Som det fremgår af gennemgangen ovenfor har reglerne om pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring generelt karakter af udfyldning eller gentagelse af bekendtgørelsens regler, og pålægger således ikke de studerende pligter eller rettigheder, som ikke allerede følger af bekendtgørelsen.

For så vidt angår reglerne om en klagefrist på 5 dage og krav om indgivelse af skriftlig klage, er der imidlertid principielt tale om regelfastsættelse af betydning for de studerendes retsforhold. Dels indskrænkes klageadgangen for studerende, der ønsker at klage mundtligt, hvorefter en offentlig myndighed i almindelighed er forpligtet til at behandle sagen, og dels afskæres klageadgangen for studerende, der indgiver en klage senere end 5 dage efter beslutningen om en negativ aktivitetserklæring.

Det kan derfor diskuteres, om der er tale om regler, der burde være fastsat i bekendtgørelsesform. Det er ministeriets opfattelse, at en regel om indgivelse af skriftlig klage og en regel om en rimelig klagefrist ud fra forholdets natur kan fastsættes i et internt regelsæt, idet sådanne regler er almindelige, praktiske spilleregler, hvis indgribende karakter for de studerende er meget ringe. Et krav om skriftlighed kan opfyldes af alle studerende uden problemer, og er hensigtsmæssigt for skolens videre behandling af sagen. Ligeledes er det hensigtsmæssigt både for den studerende og for skolen, at behandling af klagen finder sted i umiddelbar forlængelse af afslutningen af semesteret og gerne kan være afsluttet inden et nyt semester begynder.

Endelig er det ministeriets vurdering, at de studerendes mulighed for at kende reglerne om deres uddannelse er sikret effektivt ved offentliggørelse på selve skolen, jf. udtalelsen fra Kunstakademiets Arkitektskole.

 

Det er imidlertid Kulturministeriets opfattelse, at en klagefrist på 5 dage er for kort. Ministeriet vil derfor meddele Kunstakademiets Arkitektskole, at skolen ikke kan håndhæve kravet om 5-dagsfristen, men må fastsætte en noget længere og passende klagefrist i skolens interne regelsæt.

Kulturministeriets udtalelse har ikke betydning for afgørelsen af den konkrete sag, som er blevet realitetsbehandlet af både Kunstakademiets Arkitektskole og Kulturministeriet, hvorfor ministeriet ikke foretager sig videre i forhold til klageren.”

Jeg sendte udtalelserne til A. I brev af 24. september 2000 fremkom han med sine bemærkninger. Jeg forstod bemærkninger sådan at det var A’s opfattelse at der ikke forelå en tilstrækkelig fast studieplan for opholdet i Cape Town. Det var ikke muligt at læse ud af planen hvad der skulle præsteres for at blive erklæret studieaktiv. Desuden blev planen efter A’s opfattelse ændret undervejs.

I breve af 7. og 15. maj 2001 fremkom A med yderligere bemærkninger. Han fastholdt sine synspunkter om uklarhed og ændringer i studieplanen. Herudover anførte han at han i efteråret 1998 opfattede situationen sådan at han ikke længere havde mulighed for at rette op på den negative studieaktivitetserklæring, modsat hvad der var anført i klagenævnets begrundelse for den foreløbige afgørelse af 22. marts 1999. Det fremgik af denne at han efter sin hjemkomst og i hvert fald frem til januar 1999 havde mulighed for at aflevere studieresultater for forårssemesteret 1998. A byggede denne opfattelse af at han ikke kunne rette op på forholdene, på at skolen havde afvist en klage over den negative studieaktivitetserklæring med henvisning til at klagefristen var overskredet. Endelig gjorde A gældende at skolen burde have behandlet hans og en anden studerendes klager samlet. (Den anden studerende deltog ligeledes i studieopholdet i Cape Town).

I brev af 30. maj 2001 fastholdt jeg at jeg ved min behandling af sagen udelukkende ville tage stilling til spørgsmålet om den negative studieaktivitetserklæring.

 

Ombudsmandens udtalelse

”1. Regelgrundlaget

Lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

§ 1. Loven gælder for følgende statslige institutioner under Kulturministeriet, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, (...), Arkitektskolen i Aarhus ( )

§ 10. Kulturministeren fastsætter regler om:

Uddannelsernes indhold og varighed.

Eksaminer og prøver, herunder bedømmelse.

Adgang til uddannelserne.

Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

Erhvervelse af doktorgrader.

Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for behandlingen heraf.

Stk. 2. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

§ 15. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål påklages til kulturministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.’

Af forarbejderne til loven fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1993-94, Tillæg A, sp. 6289 og 6290):

Til § 10

Til stk. 1

Med bestemmelsen videreføres den nuværende kompetencefordeling mellem kulturministeren og institutionerne.

Udfærdigelsen af regler vil fortsat ske i et tæt samarbejde mellem institutionerne og Kulturministeriet.

Til nr. 1 og 2

Regler om uddannelsernes indhold og varighed samt eksaminer og prøver er fastsat i kongelige anordninger, bekendtgørelser og reglementer.

Med lovforslaget sigtes på at muliggøre en betydelig forenkling og standardisering af disse regelsæt, som vil blive fastsat i bekendtgørelser.

Til nr. 3

Gældende regler om adgang er fastsat i kongelige anordninger, bekendtgørelser samt reglementer. Hovedprincippet er, at ministeriet fastsætter optagelsestallene for institutionerne, som selv fastlægger de detaljerede optagelsesregler og procedurer.

Regler om adgang skal i henhold til lovforslaget fastsættes i bekendtgørelser. Bekendtgørelserne skal fastlægge de overordnede optagelseskrav og optagelsesproceduren.

Til nr. 6

Kulturministeren er øverste forvaltningsmyndighed for uddannelsesinstitutioner, der hører under ministeriet. I henhold til lovforslaget skal der udarbejdes regler om institutionernes behandling af klager fra studerende vedrørende eksaminer mv. Institutionernes afgørelser kan kun påklages til ministeriet for så vidt angår retlige forhold. Reglerne vil blive indsat i de generelle bekendtgørelser om uddannelser, eksaminer mv. for de enkelte uddannelser, jf. nr. 1 og 2.’

Bekendtgørelse nr. 539 af 11. juli 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

’Kapitel 2

Bedømmelse m.v.

Pædagogisk vejledning

§ 7. Ved afslutningen af hvert semester giver studieenhedens lærere en skriftlig pædagogisk vejledning til hver enkelt studerende.

Stk. 2. Vejledningen skal være en vurdering af den studerendes faglige indsats og udvikling i det forløbne semester og skal påpege manglende færdigheder samt indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester.

Stk. 4. Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab de nærmere regler vedrørende de pædagogiske vejledninger.

Studieaktivitetserklæringer

§ 8. Ved afslutningen af hvert semester udformer studieenhedens lærere en studieaktivitetserklæring for hver enkelt studerende. Aktivitetserklæringen skal konkludere, om den studerende har været studieaktiv i det forløbne semester.

Stk. 2. Den studerende kan ikke erklæres studieaktiv, såfremt den studerende uden gyldig grund i høj grad ikke har deltaget i studieenhedens faglige aktiviteter, eller såfremt den studerende har undladt at aflevere besvarelser af studieplanens opgaver.

Stk. 3. Det skal af skolens studieplan fremgå, hvilke opgaver og aktiviteter den studerende forventes at udføre i løbet af de forskellige semestre, jf. § 6.

Stk. 4. Skønner studieenhedens lærere, at der er risiko for, at den studerende ikke får godkendt et semester efter § 8, stk. 2, gives en skriftlig advarsel herom.

§ 9. Den studerende kan ikke fortsætte på studiet, såfremt den studerende ikke er blevet erklæret studieaktiv efter § 8, stk. 2, i to på hinanden følgende semestre eller i tre semestre i alt. Såfremt den studerende ikke kan fortsætte på studiet, træffer arkitektskolen afgørelse herom.

Stk. 2. Arkitektskolen kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige forhold taler herfor.

§ 10. En studieaktivitetserklæring har gyldighed for begge arkitektskoler.

§ 11. Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab nærmere regler for aktivitetserklæringerne, herunder regler for studerendes klageadgang.’

 

De nærmere regler for pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring af 24. april 1996 indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

’Semesterudtalelser

§ 1.

I henhold til bekendtgørelsen skal studieenhedens lærere ved afslutningen af hvert semester give en skriftlig pædagogisk vejledning samt udforme en studieaktivitetserklæring for hver studerende.

Stk. 2. Den pædagogiske vejledning, studieaktivitetserklæringen, samt den studerendes bemærkninger, betegnes under ét som semesterudtalelser. Semesterudtalelserne bør kunne læses samlet, og Studienævnet har til det formål udarbejdet et særligt skema, som udleveres fra Studiekontoret.

Stk. 3. For at få det fulde pædagogiske udbytte af semesterudtalelserne bør de skriftlige udsagn følges op med personlige samtaler mellem lærerne og de studerende.

Stk. 4. For at sikre at de studerende bliver gjort bekendt med lærernes udtalelser, sender den pågældende studieafdeling en kopi af den pædagogiske vejledning og studieaktivitetserklæringen til hver enkelt studerende. Udtalelserne udarbejdes og sendes til de studerende senest den 15. februar, hvad angår efterårssemestret, og senest den 30. juni, hvad angår forårssemestret. For 2. års studerende udarbejdes og sendes udtalelserne for forårssemestret til de studerende senest den 31. maj.

Stk. 5. Semesterudtalelserne indsættes i elevmapperne.

Studieaktivitetserklæring

§ 3.

Erklæringen skal være en vurdering af den studerendes deltagelse i studieenhedens faglige aktiviteter, hvilket vil sige enten aktivitet i forhold til stedets studieplan, eller aktivitet i forhold til en individuel studieplan, som er aftalt skriftligt med studiestedet. Aktivitetsspørgsmålet omfatter helheden af øvelser, kurser mv., som indgår i studieplanen.

Stk. 2. Studieaktiviteten vedrører alene kvantiteten, altså arbejdsindsatsens omfang. Den faglige kvalitet af arbejdsindsatsen vedkommer ikke aktivitetsspørgsmålet, men hører hjemme under den pædagogiske vejledning.

Stk. 3. Så snart den studerendes lærere skønner, at der er risiko for en negativ studieaktivitetserklæring, jf. § 8 i bekendtgørelsen, skal de give en skriftlig advarsel herom.

§ 4.

En negativ studieaktivitetserklæring kan af den studerende ankes til skolens klagenævn, som består af de interne medlemmer af det af Skolerådet nedsatte afgangsudvalg. Anken skal ske skriftlig senest 5 dage efter, at erklæringen er givet jvf. § 1 stk. 4.

Den studerendes bemærkninger

§ 5.

De supplerende bemærkninger skrives af den studerende og kan f.eks. indeholde en beskrivelse af og kommentarer til det forløbne semester, redegørelse for disponeringen af studiet, herunder deltagelse i kurser og andre faglige aktiviteter, synspunkter på egen indsats og faglige udvikling.

Stk. 2. Den enkelte studerende tager selv stilling til, om muligheden for at lade supplerende bemærkninger indgå i semesterudtalelserne skal udnyttes.’

 

2. Delegation af Kulturministeriets kompetence til at udstede regler

§ 10 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bemyndiger Kulturministeriet til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold i forbindelse med de uddannelser der er omfattet af loven, bl.a. nærmere regler om eksaminer og prøver, herunder bedømmelse (nr. 2) og nærmere regler om klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for behandling heraf (nr. 6). Anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole (som ændret ved anordning nr. 16 af 14. januar 1977) som blev afløst af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, indeholdt tilsvarende en bestemmelse i § 19, stk. 1, hvorefter ministeren for kulturelle anliggender (efter indstilling fra fagrådet) blev bemyndiget til at fastsætte regler om bl.a. undervisningens form og indhold.

Ved bestemmelsen i § 11 i bekendtgørelse nr. 539 af 11. juli 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus har kulturministeren delegeret kompetencen til at fastsætte nærmere regler om studieaktivitetserklæringerne, herunder regler for de studerendes klageadgang, til arkitektskolerne.

Spørgsmål om forvaltningsmyndigheders adgang til delegation af kompetence må som udgangspunkt bedømmes på grundlag af eventuelle lovbestemmelser herom. Delegation har undertiden hjemmel i lovgivningen, og på den anden side indeholder loven undertiden et egentligt forbud mod delegation. Et delegationsforbud kan også følge af at opgaverne på et givet forvaltningsområde er fordelt nøje ved lov/eller bekendtgørelse ud fra overvejelser af hvilke myndigheder der mest hensigtsmæssigt vil kunne udføre de forskellige opgaver. Noget sådant vil eventuelt kunne fremgå af forarbejderne til loven.

I mangel af lovbestemmelser om delegation (eller forbud herimod) må spørgsmålet om lovligheden af kompetencedelegation bedømmes på grundlag af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om delegation.

Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan ekstern delegation fra en minister (et ministerium) til en underordnet myndighed normalt gennemføres uden særskilt lovhjemmel. Det er dog en forudsætning herfor at den der delegeres til, indgår i det almindelige administrative hierarki, og at ministeren dermed har sædvanlige styringsbeføjelser. Desuden er det en forudsætning at den der delegeres til, besidder de nødvendige kvalifikationer og ressourcer til at kunne udføre opgaven, og at delegationen er nødvendig af praktiske eller arbejdsmæssige grunde. I særlige tilfælde kan der være yderligere begrænsninger, jf. bl.a. Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 46*, og for 1998, s. 212*.

I den juridiske litteratur er grundsætningerne om delegation navnlig beskrevet i forhold til spørgsmålet om delegation af kompetence til at træffe enkeltafgørelser og således at der ikke tages selvstændig stilling til hvorvidt delegation af kompetence til regelfastsættelse kan tillades, jf. f.eks. Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling, 4. udgave (1995), s. 41 og 52f, Bent Christensen, Forvaltningsret, Opgaver, Hjemmel, Organisation, 2. udgave (1997), s. 301f, og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret I, 2. udgave (1995), s. 336 og 362.

De almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om delegation antages dog at gælde uden modifikationer også i de tilfælde hvor en delegation af afgørelseskompetencen indebærer at den hierarkisk underordnede myndighed gennem et antal enkeltafgørelser fastlægger en nærmere administrativ praksis som med tiden kan få karakter af regeldannelse.

På den baggrund må det efter min opfattelse antages at en forvaltningsmyndigheds adgang til delegation af kompetence til regelfastsættelse til en hierarkisk underordnet myndighed – i mangel af lovbestemmelser herom – som udgangspunkt også reguleres af de grundsætninger der gælder for delegation af afgørelsesvirksomhed. Delegation vil således normalt kunne finde sted hvis de ovenfor beskrevne forudsætninger er opfyldt. Jeg henviser i den forbindelse også til Ross og Espersen, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave, (1980), s. 499f, og Karsten Loiborg, Forvaltningsret, (1994), s. 94f.

 

Lov om de kunstneriske videreuddannelser under Kulturministeriet indeholder ikke bestemmelser om muligheden for Kulturministeriet til at delegere kompetencen til regelfastsættelse. Der er således hverken en direkte hjemmel til eller et direkte forbud mod delegationen.

For så vidt angår regler om adgang til uddannelserne (lovens § 10, stk. 1, nr. 3), er det nævnt i forarbejderne at ministeriet i bekendtgørelsesform fastsætter de overordnede generelle regler mens uddannelsesinstitutionerne udfylder reglerne med detaljerede regler om procedurer. En tilsvarende bemærkning findes ikke for så vidt angår de øvrige regeltyper i § 10.

Der er i forarbejderne generelt set lagt op til at de nærmere regler for uddannelserne skal udformes i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, men det er ikke direkte forudsat at der også for så vidt angår de nærmere regler om uddannelsernes indhold og eksaminer, kan ske en delegation af kompetencen til uddannelsesinstitutionerne, jf. herved bl.a. bemærkningen til § 10, stk. 1, nr. 6. Omvendt er ikke der i forarbejderne noget som kan læses som støtte for et delegationsforbud.

Af mangel på holdepunkter i lovbestemmelserne eller i forarbejderne hertil må spørgsmålet om delegationens lovlighed således afgøres ud fra de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om ekstern delegation fra en minister til en underordnet myndighed.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus er statslige institutioner under Kulturministeriet, jf. § 1 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Arkitektskolerne indgår i det almindelige administrative hierarki under kulturministeren. Ministeren har således mulighed for løbende at styre de opgaver som varetages af arkitektskolerne i henhold til delegationen. Ministeriet vil bl.a. kunne pålægge skolerne at ændre de fastsatte regler, jf. herved ministeriets udtalelse af 17. august 2000 hvoraf det fremgår at ministeriet vil meddele Kunstakademiets Arkitektskole at der må fastsættes en længere klagefrist end 5 dage. Delegationen sker til begge arkitektskoler som skal fastsætte reglerne i fællesskab. Der er således ikke, som i den sag der er trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 46, tale om at der i forbindelse med delegationen bliver åbnet mulighed for at der fastsættes forskelligt regelgrundlag for de to arkitektskoler.

Kulturministeriets udtalelse om at Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus må antages at besidde de nødvendige faglige kvalifikationer til at fastsætte nærmere regler for studieaktivitetserklæringerne, kan ikke give mig anledning til bemærkninger. Det samme gælder ministeriets udtalelse om at der er vægtige praktiske grunde til at de nærmere detaljerede regler om de pædagogiske vejledninger og studieaktivitetserklæringer udformes af (eller i hvert fald i samarbejde med) arkitektskolerne der besidder en faglig ekspertise og et førstehåndskendskab til arkitektuddannelsen.

 

Samlet set er det min opfattelse at den delegation af ministeriets lovbestemte kompetence til regelfastsættelse som er sket ved § 11 i bekendtgørelse nr. 539 af 11. juni 1991 om arkitektuddannelsen ved det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, er lovlig.

Jeg kan imidlertid tilslutte mig Kulturministeriets opfattelse af at klagefristen på 5 dage som følger af de nærmere regler om pædagogiske vejledninger og studieaktivitetserklæringer, er for kort. Da Kulturministeriet i sin udtalelse af 17. august 2000 har oplyst at ministeriet vil meddele Kunstakademiets Arkitektskole at skolen ikke kan håndhæve 5-dages-fristen, men må fastsætte en noget længere og passende klagefrist i skolens interne regelsæt, og da (A)’s sag er blevet behandlet af arkitektskolens klagenævn og Kulturministeriet uanset overskridelse af denne frist, foretager jeg mig dog ikke mere i denne anledning.

Jeg har gjort Kulturministeriet og Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole bekendt med min opfattelse.

 

3. Valg af bekendtgørelsesform

Efter reglerne i lovtidendelovens § 2, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991) skal alle ministerielle anordninger uanset under hvilken betegnelse de er udstedt, kundgøres i Lovtidende medmindre det ved kongelig anordning bestemmes at de ikke skal indføres i Lovtidende, men kundgøres på anden måde. Visse cirkulærer mv. af mere almindelig interesse optages i Ministerialtidende, jf. lovtidendelovens § 5.

For andre typer af administrative forskrifter antages tillige at gælde et krav om kundgørelse, men der er ikke fastsat generelle skrevne regler for hvordan kundgørelse skal foretages.

De regler som arkitektskolerne har fastsat om studieaktivitetserklæringerne, er ifølge udtalelsen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole trykt i skolens skolehåndbog som ved begyndelsen af hvert skoleår udleveres til alle skolens studerende. Fra efteråret 2000 vil reglerne også være at finde på skolens intranet som er tilgængeligt for samtlige studerende på deres studieafdelinger.

Offentliggørelsesproceduren kan ikke give mig anledning til bemærkninger idet den synes tilstrækkelig til at reglerne kommer til de berørte personers kundskab.

 

4. Kunstakademiets Arkitektskoles og Kulturministeriets afgørelser og sagsbehandling i forbindelse med den negative studieaktivitetserklæring

I henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 539 af 11. juni 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus skal studieenhedens lærere efter hvert semester udforme en studieaktivitetserklæring for hver enkelt studerende. Aktivitetserklæringen skal konkludere om den studerende har været studieaktiv i det forløbne semester. Den studerende kan ikke erklæres studieaktiv såfremt den studerende uden gyldig grund i høj grad ikke har deltaget i studieenhedens faglige aktiviteter, eller såfremt den studerende har undladt at aflevere besvarelser af studieplanens opgaver (§ 8, stk. 2). Det skal af skolens studieplan fremgå hvilke opgaver og aktiviteter den studerende forventes at udføre i løbet af de forskellige semestre (§ 8, stk. 3).

Skønner studieenhedens lærere at der er en risiko for at den studerende ikke får godkendt et semester, gives en skriftlig advarsel herom (§ 8, stk. 4).

Af skolens interne regler for pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring af 24. april 1996 fremgår endvidere at en studieaktivitetserklæring skal være en vurdering af den studerendes deltagelse i studieenhedens faglige aktiviteter, hvilket vil sige en aktivitet i forhold til stedets studieplan eller i forhold til en individuel studieplan som er aftalt skriftligt med studiestedet. Aktivitetsspørgsmålet omfatter helheden af øvelser, kurser mv. som indgår i studieplanen (§ 3, stk. 1). Studieaktivitet vedrører alene kvantiteten, altså arbejdsindsatsens omfang. Den faglige kvalitet af arbejdsindsatsen vedkommer ikke aktivitetsspørgsmålet, men hører hjemme under den pædagogiske vejledning (§ 3, stk. 2).

 

Det kan ikke give mig anledning til bemærkninger at klagenævnet ved Kunstakademiets Arkitektskole og Kulturministeriet i deres afgørelser af henholdsvis 17. maj 1999 og 14. september 1999 fandt at der ikke var grundlag for at ændre på at (A) på baggrund af den foreliggende studieplan for studieopholdet i Sydafrika var blevet erklæret for ikke-studieaktiv i forårssemestret 1998. Det kan heller ikke give mig anledning til bemærkninger at arkitektskolen og ministeriet fandt at procedurereglerne i forbindelse med spørgsmålet om tildeling af advarsel blev overholdt.

Jeg bemærker i den forbindelse at jeg har forstået det sådan at årsagen til at den negative studieaktivitetserklæring blev betegnet som et udkast, var at den blev sendt fra den lærer som udarbejdede den, til en anden som herefter efter at have godkendt den videresendte den til (A) i overensstemmelse med § 1, stk. 4, i de nærmere regler for pædagogisk vejledning og studieaktivitetserklæring. Efter at den var blevet lagt i (A)’s elevmappe, jf. § 1, stk. 5, blev erklæringens indhold både af (A) og arkitektskolen betragtet som endeligt.

Ifølge erklæringens indhold havde (A) inden for en ikke nærmere afgrænset periode mulighed for at få en supplerende udtalelse vedrørende sin studieaktivitet hvis hans lærere modtog materiale som resultat af studierne i Cape Town.

(A) har i sine klager over den negative studieaktivitetserklæring flere gange nævnt at han da han i september 1998 ved sin hjemkomst fra Sydafrika blev bekendt med den negative studieaktivitetserklæring, troede at han ikke længere havde mulighed for at aflevere resultater af studierne i Sydafrika og dermed eventuelt opnå en supplerende udtalelse vedrørende sin studieaktivitet. Det var (A)’s opfattelse at han kun kunne ændre på den negative studieaktivitetserklæring indtil starten af efterårssemestret 1998. (A) har i den forbindelse bl.a. henvist til at han i september 1998 af inspektør (E) blev vejledt om vigtigheden af at få godkendt en studieplan for efterårssemesteret 1998 da han havde fået en negativ studieaktivitetserklæring for forårssemesteret, og til at det fremgår af klagenævnets foreløbige afgørelse af 22. marts 1999 at han havde mulighed for at få ændret den negative studieaktivitetserklæring hvis han inden efterårssemesterets begyndelse fremlagde studieresultater fra studieopholdet i Sydafrika. Herudover bemærkede nævnet at studielederen så sent som i januar måned 1999 havde konstateret at (A) ikke på trods af det særlige tilbud om at aflevere studieresultater inden efterårssemestrets begyndelse havde afleveret studieresultater for forårssemestret 1998.

 

Forvaltningslovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

’§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.’

Det er min opfattelse at Kunstakademiets Arkitektskole ved (A)’s henvendelse til skolen i september 1998 ud fra principperne i forvaltningslovens § 7 burde have vejledt ham om hvorvidt muligheden for at aflevere studieresultater stadig var til stede, og om hvor længe denne mulighed i givet fald bestod.

Jeg har gjort arkitektskolen og Kulturministeriet bekendt med min opfattelse.

 

Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke mere i sagen.”

 

NOTER: (*) FOB 1993, s. 46, og FOB 1998, s. 212.