Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé
A klagede over at Trafikministeriet (TM) efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, havde afslået aktindsigt i dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. A havde i 1987 indgået en kontrakt med DSB om levering af et sikringsanlæg til Ringsted Station. Til brug ved en retssag, som A havde anlagt mod DSB i anledning af denne levering, bad A om aktindsigt. De dokumenter, som A ønskede aktindsigt i, var udarbejdet af DSB og sendt til "Bernstein-udvalget" til brug ved dette udvalgs undersøgelse af bl.a. forholdene omkring Ringsted Sikringsanlæg. Dokumenterne indeholdt DSB's interne vurderinger af de dispositioner som DSB og A foretog under kontraktforholdets forløb.

Ombudsmanden udtalte at en nærmere bedømmelse af den konkrete væsentlighed af DSB's interesse i at nægte aktindsigt forudsatte indgående kendskab til den verserende retssag. Et sådant kendskab havde ombudsmanden ikke nogen mulighed for at få.

Ombudsmanden udtalte at han under disse omstændigheder og efter en gennemgang af de pågældende dokumenter ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TM's afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Ombudsmanden bemærkede at han ikke i udtalelsen havde taget stilling, til om A på baggrund af andre regler (retsplejelovens kapitel 28) ville have mulighed for at blive bekendt med dokumenterne. (J. nr. 1994-979-501).

Den fulde tekst

Aktindsigt i dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. Verserende retssag. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

 

A klagede over at Trafikministeriet efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nægtet A aktindsigt i dokumenter vedrørende Ringsted Sikringsanlæg.

Sagens nærmere omstændigheder var følgende:

Den 18. marts 1994 bad advokat B på sin klient A's vegne om aktindsigt i "en rapport eller redegørelse udarbejdet af DSB om en kontrakt af 31. marts 1987 om levering af et sikringsanlæg til jernbanen på Ringsted Station og om det efterfølgende forløb efter indgåelsen af kontrakten". B oplyste at redegørelsen/rapporten efter de for ham foreliggende oplysninger var udarbejdet til brug for "Bernstein-udvalget". Udarbejdelsen af rapporten var sket som led i undersøgelse af DSB's anvendelse af tildelte bevillinger eller lignende. B ønskede aktindsigten til brug for sine overvejelser i forbindelse med en retssag som han på A's vegne havde anlagt mod DSB i anledning af den nævnte levering af sikringsanlægget på Ringsted Station.

Efter den 30. marts 1994 at have underrettet B om at han i løbet af den kommende uge kunne forvente Trafikministeriets svar, sendte Trafikministeriet B sin afgørelse i et brev af 8. april 1994. Ministeriet anførte følgende:

"...

Det såkaldte Bernsteinudvalg er en arbejdsgruppe der blev nedsat, efter at Trafikministeren den 29. august 1993 besluttede at gennemføre et udredningsarbejde om forskellige spørgsmål indenfor DSB. På grundlag af dette udredningsarbejde offentliggjorde arbejdsgruppen den 24. marts 1994 tre redegørelser, hvoraf den ene omhandlede de bevillingsmæssige og forretningsmæssige forhold vedrørende igangværende større anlægsinvesteringer og materialanskaffelser, herunder sikringsanlæg.

Arbejdsgruppen har udarbejdet notater for hver af de omhandlede projekter, idet der bl.a. er taget udgangspunkt i redegørelser for de enkelte projekters baggrund og forløb, udarbejdet af DSB.

For så vidt angår Ringsted sikringsanlæg, foreligger der dog ikke en egentlig redegørelse, men alene et tosiders dokument dateret den 3. november 1993, med titlen: "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé".

Adgangen til aktindsigt i dette dokument kan imidlertid begrænses efter Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, idet det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

I dokumentet gøres der således rede for DSB's beslutninger og vurderinger om projektet og om (C) undervejs i forløbet efter kontraktens indgåelse. Offentliggørelsen af disse oplysninger vil imidlertid kunne få indflydelse på udfaldet af den af (A) anlagte sag og måske skade DSB økonomisk, hvorfor aktindsigt heri ikke kan gives.

Herudover indeholder dokumentet rent faktuelle oplysninger om kontraktens vilkår, og om hændelsesforløbet vedrørende projektet, som (A) og (C) som aftaleparter naturligvis er bekendt med."

Den 11. april 1994 skrev B igen til Trafikministeriet. Af ministeriets brev af 8. april 1994 fremgik at der også forelå arbejdsgruppens ("Bernstein-udvalgets") notat om Ringsted Sikringsanlæg. B bad om at få oplyst om ministeriets afslag også omfattede dette notat.

Trafikministeriet besvarede den 14. april 1994 dette spørgsmål således:

"...

Hertil kan jeg anføre, at Trafikministeriet ikke har taget stilling til om der skulle gives aktindsigt i dette dokument, idet Deres anmodning af 18. marts 1994, specifikt omhandler et dokument udarbejdet af DSB ("..en rapport eller redegørelse udarbejdet af DSB..").

Med hensyn til det notat som arbejdsgruppen har udarbejdet med udgangspunkt i DSB's dokument af 3. november 1993, fremgår det af Arbejdsgruppens offentliggjorte redegørelse nr. 3 ("Visse større anlægsinvesteringer og materialanskaffelser i DSB"), s. 97, at arbejdsgruppens vurderinger særligt om projektet Ringsted Sikringsanlæg, ikke offentliggøres. Dette begrundes med at der i forbindelse med dom i den af (A) anlagte sag, vil foreligge en nærmere afklaring af kontraktsforholdet.

Notatet der ikke er endeligt og som ikke er tilgået andre end arbejdsgruppens medlemmer, er således et internt arbejdsdokument, der kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1."

 

Den 22. april 1994 klagede B til mig. Han anførte bl.a.:

"På vegne af (A) skal jeg hermed påklage Trafikministeriets afgørelse af 8. april 1994 ..., idet jeg gør gældende, at bestemmelsen i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som Trafikministeriet har angivet som begrundelse for afslaget, ikke kan føre til, at der ikke bør indrømmes min klient aktindsigt.

Klagen angår således alene afslaget på aktindsigt i dokumentet dateret den 3. november 1993 med titlen "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé", idet jeg på grundlag af de af Trafikministeriet meddelte oplysninger må erkende, at notatet udarbejdet af arbejdsgruppen under Trafikministeriet, omhandlet i Trafikministeriets afgørelse af 14. april 1994..., formentlig er undtaget fra aktindsigt.

3. Som nærmere baggrund for anmodningen om aktindsigt kan jeg oplyse, at min klient i august måned 1993 har anlagt sag mod DSB ved Sø- og Handelsretten i København i anledning af en tvist mellem min klient og DSB angående min klients levering af et sikringsanlæg til jernbanen på Ringsted Station til DSB som køber.

Retssagen er særdeles kompliceret, og det falder uden for nærværende klages rammer at redegøre nærmere for sagens faktum og parternes synspunkter.

Ganske kort kan jeg dog anføre, at min klients standpunkt er, at DSB uberettiget har annulleret kontrakten om levering af sikringsanlægget, idet min klient har gjort gældende at have opfyldt eller have søgt at opfylde alle forpligtelser i henhold til kontrakten. I den forbindelse har min klient hævdet, at en indtruffen forsinkelse af leveringen alene skyldes sagsøgtes forhold.

Heroverfor har DSB i et svarskrift fremlagt i februar måned 1994 anført, at DSB's ophævelse af aftalen med min klient har været berettiget som følge af min klients hævdede væsentlige misligholdelse af aftalen, navnlig i form af manglende evne eller vilje til at opfylde aftalen, hvilket har resulteret i en væsentlig forsinkelse af arbejdet med udførelsen af sikringsanlægget.

Min klients påstand i stævningen er betaling af kr. 10.489.622,00 med tillæg af renter fra den 3. september 1992. Heroverfor har DSB påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om betaling af kr. 14.922.754,92 med tillæg af renter fra den 24. juli 1992, udgørende krav om tilbagebetaling af nogle ekstrabetalinger, som DSB har betalt undervejs i forløbet.

 

4. I en meddelelse til offentligheden har Trafikministeriet fundet anledning til at udtale bl.a., at

"Bernsteinudvalget peger i redegørelserne på, at DSB's ledelse har haft vanskeligheder ved at håndtere en række større anlægsarbejder bl.a. på grund af manglende projektstyring."

Til belysning heraf vedlægger jeg ... Trafikministeriets pressemeddelelse af 24. marts 1994.

Som det fremgår af pressemeddelelsen, har Trafikministeriet offentliggjort tre redegørelser om visse forhold i DSB, og disse redegørelser er udarbejdet af et udvalg under ledelse af departementschef Nils Bernstein.

Det fremgår af Trafikministeriets afgørelse vedrørende aktindsigt ..., at Bernsteinudvalgets stillingtagen til Ringsted Sikringsanlæg er baseret på dokumentet dateret den 3. november 1993, som jeg søger aktindsigt i.

Det er et centralt element i min klients standpunkt under retssagen, at DSB's ledelse har haft vanskeligheder ved at håndtere anlægsarbejdet på Ringsted Station bl.a. på grund af manglende projektstyring. Som det vil ses, er dette standpunkt i overensstemmelse med Trafikministeriets generelle konklusion vedrørende de analyserede anlægsarbejder, og det er derfor af interesse for min klient - eventuelt med henblik på fremlæggelse i retssagen - at undersøge Trafikministeriets grundlag for at kunne nå frem til denne konklusion.

I afgørelsen af 8. april 1994 henviser Trafikministeriet til, at der i dokumentet gøres rede for DSB's beslutninger og vurderinger om projektet og om (C) (min klients underleverandør) undervejs i forløbet efter kontraktens indgåelse. Det anføres endvidere, at offentliggørelsen af disse oplysninger vil kunne få indflydelse på udfaldet af den af min klient anlagte sag og måske skade DSB økonomisk, hvilket er begrundelsen for, at aktindsigt ikke kan gives.

Efter min opfattelse understreger begrundelsen min klients interesse i at få adgang til dokumentet, idet Trafikministeriet skønner, at dokumentet vil kunne få indflydelse på udfaldet af sagen, således at DSB stilles ringere økonomisk, hvilket jo må betyde, at min klient stilles bedre økonomisk.

Jeg gør gældende, at det ikke er en anerkendelsesværdig interesse hos en offentlig myndighed at tilbageholde oplysninger, som vil kunne føre til et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag for en domstol med den begrundelse, at dette mere fyldestgørende grundlag vil kunne være til gunst for borgeren og dermed til skade for den offentlige myndighed i en tvist mellem myndigheden og borgeren.

Hertil kommer, at Trafikministeriet tilsyneladende selv har fundet anledning til at påpege fejl hos DSB, men samtidig i sin begrundelse indirekte tilkendegiver, at min klient skal bære tabet af disse fejl.

Endvidere gør jeg gældende, at der ikke er hjemmel i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, til at undtage den begærede aktindsigt.

Denne undtagelse tjener alene til at beskytte det offentliges aktuelle eller fremtidige position som forhandlingspartner over for en borger.

Undtagelsen omfatter ikke beskyttelse af det offentliges fortidige forhandlingspositioner.

Som anført i Trafikministeriets begrundelse handler det pågældende dokument da også om DSB's beslutninger og vurderinger efter kontraktens indgåelse , og det følger i øvrigt klart af sagens omstændigheder, at parternes kontraktsmæssige positioner for længst er afsluttede, der resterer jo alene rettens pådømmelse af konsekvenserne af kontraktsindgåelsen og det efterfølgende forløb.

Jeg finder ikke, at der i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er hjemmel til den generelle begrundelse, som angives af Trafikministeriet, - at offentliggørelsen måske vil kunne skade DSB økonomisk."

 

I anledning af B's klage udtalte Trafikministeriet i et brev af 11. maj 1994 følgende:

"Den 22. april 1994 har advokatfirmaet (B) på vegne af (A) klaget til Ombudsmanden over Trafikministeriets afgørelse af 8. april 1994, hvor der meddeltes afslag på aktindsigt i et dokument udarbejdet af DSB til brug for Bernsteinudvalget om Ringsted sikringsanlæg.

Afslaget begrundedes med at offentliggørelsen af oplysningerne i dokumentet vil kunne få indflydelse på udfaldet af den af (A) anlagte sag og måske skade DSB økonomisk. Hjemmelen hertil findes efter Trafikministeriets mening i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, idet begrænsningen i adgang til aktindsigt er nødvendig til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Hertil anfører advokaten i sin klage, "at det ikke er en anerkendelsesværdig interesse hos en offentlig myndighed at tilbageholde oplysninger, som vil kunne føre til et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag for en domstol med den begrundelse, at dette mere fyldestgørende grundlag vil kunne være til gunst for borgeren og dermed til skade for den offentlige myndighed i en tvist mellem myndigheden og borgeren.".

I denne forbindelse kan det nævnes at en civil retssag som den heromhandlede, må skulle afgøres efter dispositions- og forhandlingsmaksimen, hvilket indebærer at grundlaget for rettens afgørelse af sagen er, hvad hver part oplyser og gør gældende under sagen. At DSB er en forvaltningsmyndighed ændrer ikke ved dette forhold, eftersom der er tale om et privatretligt mellemværende.

DSB kan ikke på sin side regne med, at (A) vil redegøre for alle forhold, der vedrører (A) eller tilvejebringe materiale herom. Det ville derfor være urimeligt hvis (A) med hjemmel i Offentlighedsloven kunne få adgang til særlige oplysninger, blot fordi DSB er en offentlig myndighed, når det omvendte ikke er tilfældet fordi Offentlighedsloven ikke gælder for (A) som et privatretligt selskab. Dokumentet ville i øvrigt ikke have eksisteret eller i hvertfald ikke have været eksternt hvis ikke Bernsteinudvalget skulle undersøge forholdene omkring Ringsted sikringsanlæg.

Advokaten anfører endvidere at Trafikministeriet i afslaget understreger (A's) interesse i adgang til dokumentet, idet dette skønnes at kunne få indflydelse på sagens udfald. Hermed har Trafikministeriet dog ikke foretaget en vurdering af DSB's retsstilling og spørgsmålet om eventuelle fejl hos DSB. Det konstateres blot, at med den frie bevisbedømmelse i dansk ret, er det svært at bedømme hvilken vægt der vil blive lagt på oplysningerne i det pågældende dokument. For ikke at risikere direkte at forværre DSB's sag, har Trafikministeriet derfor valgt ikke at offentliggøre dokumentet. På samme måde må DSB selv og (A) formodes ikke at ville inddrage forhold i sagen, som man ikke sikkert kan vurdere konsekvensen af.

Advokaten gør endvidere gældende at der ikke i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er hjemmel til at undtage den begærede aktindsigt idet denne undtagelse alene tjener "til at beskytte det offentliges aktuelle eller fremtidige position som forhandlingspartner over for en borger.". I følge advokaten omfatter undtagelsen ikke beskyttelse af det offentliges fortidige forhandlingspositioner.

Det kan dog ikke afvises at offentliggørelse af oplysningerne vil kunne få betydning for DSB's fremtidige position som forhandlingspartner, idet nogle af DSB's potentielle forretningspartnere på grundlag af dokumentet vil danne sig en særlig mening om DSB, som vil kunne påvirke forhandlingerne og en eventuel aftale mellem parterne. Iøvrigt er det ikke alene DSB's forhandlingsposition, som Trafikministeriet forsøger at beskytte, men først og fremmest den økonomiske interesse der ligger i at vinde den pågældende retssag.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5 svarer til § 2, stk. 2, nr. 3, i Offentlighedsloven af 1970. Om baggrunden for bestemmelsen anføres det i Offentlighedskommisionens betænkning (325/1963) s. 63 bl.a. følgende: "Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssig eller anden økonomisk virksomhed, medfører hensyn til det offentliges økonomi og navnlig dets stilling som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan virksomhed beskyttelse mod offentlighed.".

Bemærkningerne til lovforslaget (jfr. Folketingstidende 69/70, till. A, sp. 588) har en tilsvarende formulering.

Netop ordvalget "navnlig" må indicere at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse hvor den offentlige myndighed er i en forhandlingsposition, men blot at dette er det mest relevante anvendelsesområde. Hverken betænkningen, bemærkningerne til lovforslaget eller selve ordlyden i paragraffen, indeholder iøvrigt noget der skulle udelukke, at bestemmelsen anvendes som gjort af Trafikministeriet.

..."

 

B kommenterede i et brev af 30. maj 1994 denne udtalelse således:

"1. ... jeg (skal) tillade mig at understrege, at min klient ikke har anlagt sag mod Trafikministeriet, men mod DSB.

Ved min skrivelse af 18. marts 1994 ... har jeg anmodet om aktindsigt i en sag, der er eller har været under behandling i Trafikministeriet , og dette er der meddelt mig afslag på ved den påklagede afgørelse.

Der er således ikke tale om, at jeg har begæret aktindsigt i den sag hos min modpart under retssagen, som omhandler selve retssagens førelse.

Jeg har derimod anmodet om aktindsigt i en anden myndigheds sag, som efter de foreliggende oplysninger intet har at gøre med beslutninger eller overvejelser direkte forbundet med, hvorledes DSB skal forholde sig i sin sagsførelse over for min klient. Der er intet, der tyder på, at jeg ved den begærede aktindsigt skulle få indblik i sådanne overvejelser med direkte relation til retssagens førelse, som f.eks. hvilke vidner man påtænker at afhøre, hvorledes fremtidige processkrifter skal udformes og lignende.

Det er muligt, at der er et vist emnemæssigt sammenfald mellem Trafikministeriets sag oprettet i forbindelse med Bernstein-udvalgets undersøgelse og DSB's sag om sagsanlægget, hvilket kun er naturligt, eftersom Trafikministeriet med sin undersøgelse til dels synes at have forfulgt samme mål, som min klient forfølger under retssagen.

Jeg gør imidlertid gældende, at et sådant emnemæssigt sammenfald mellem en sag hos den underordnede myndighed og en sag hos den overordnede myndighed ikke kan begrunde en undtagelse fra retten til aktindsigt i den overordnede myndigheds sag.

Det gøres gældende, at Offentlighedslovens § 10, nr. 4), udtømmende har gjort op med undtagelse fra aktindsigt begrundet i hensynet til en myndigheds ret til undtagelse fra aktindsigt i anledning af myndighedens førelse af retssag.

I nærværende sag er der ikke tale om, at de dokumenter, hvori der ønskes aktindsigt, er DSB's "brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres", jfr. Offentlighedslovens § 10, nr. 4).

 

2. Ved den påklagede afgørelse af 8. april 1994 ... har Trafikministeriet som et led i sin stillingtagen til min anmodning om aktindsigt af 18. marts 1994 meddelt, at det eneste dokument, der er udarbejdet af DSB og fremsendt til Trafikministeriet til brug for Bernstein-udvalgets arbejde, er dokumentet med titlen "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé".

Som følge heraf skal jeg hermed præcisere min klage til Folketingets Ombudsmand således, at der også klages over det indirekte afslag på aktindsigt, som Trafikministeriet har givet i sin skrivelse af 8. april 1994 ved at udtale, at der ikke findes andre dokumenter, som er afgivet af DSB til Trafikministeriet om Ringsted Sikringsanlæg, i det omfang sådanne måtte findes.

Som nævnt i min klage til Ombudsmanden af 22. april 1994 ser jeg herved bort fra notatet udarbejdet af arbejdsgruppen under Trafikministeriet omhandlet i Trafikministeriets afgørelse af 14. april 1994 ...

Jeg gør med andre ord gældende, at min klient bør indrømmes aktindsigt i ethvert dokument udarbejdet af DSB og fremsendt til Trafikministeriet om kontrakten om levering af sikringsanlægget på Ringsted Station og om det efterfølgende forløb.

Jeg henviser herved til, at dokumentet oplyst af Trafikministeriet bærer titlen "et resumé" og til, at Trafikministeriet ifølge sin skrivelse af 11. maj 1994 til Ombudsmanden alene synes at have oversendt dette dokument til Ombudsmanden, medens hele resten af den pågældende sag er forblevet i Trafikministeriet.

..."

Jeg bad den 2. juni 1994 om Trafikministeriets bemærkninger til det B havde anført under pkt. 1 i skrivelsen af 30. maj 1994. Jeg bad endvidere Trafikministeriet om at behandle de forhold der var nævnt under pkt. 2 som en ny anmodning om aktindsigt og træffe en selvstændig afgørelse over for B om dette spørgsmål.

Den 21. juni 1994 oplyste Trafikministeriet følgende:

"Advokat (B) anfører at han den 18. marts 1994 har anmodet om aktindsigt i en sag, der er eller har været under behandling i Trafikministeriet. Dette er imidlertid ikke korrekt. Sagen har alene været behandlet i det såkaldte Bernsteinudvalg, som er nedsat af Trafikministeren til at gennemføre et udredningsarbejde. Det var således Bernsteinudvalget der skulle have afgjort spørgsmålet om aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. Udvalget eksisterer imidlertid ikke mere, efter at udredningsarbejdet er afsluttet ved offentliggørelsen af de tre redegørelser den 24. marts 1994. Som følge heraf skal aktindsigtssagen afgøres af den myndighed, der har sagens dokumenter i sin besiddelse, jfr. Offentlighedslovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Dette er dog Trafikministeriet.

Det er korrekt at der er begæret aktindsigt i en anden myndigheds sag og ikke DSB's sag. Det dokument som advokat (B) ønsker at få aktindsigt i, er dog som tidligere anført udarbejdet til brug for Bernsteinudvalget, og ville formentlig ikke have eksisteret, eller i hvert fald have været et internt arbejdsdokument, såfremt Bernsteinudvalget ikke skulle undersøge forholdene omkring Ringsted Sikringsanlæg.

Trafikministeriet må være berettiget til at varetage DSB's interesser i dette tilfælde, da bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5 ellers ville være illusorisk. Denne bestemmelse er således primært relevant i tilfælde hvor et dokument er oversendt til en anden myndighed, idet man ellers i mange tilfælde ville kunne påberåbe, at dokumentet var undtaget som internt arbejdsdokument.

Advokat (B's) argument om at offentlighedslovens § 10, stk. 4, udtømmende har gjort op med undtagelse fra aktindsigt begrundet i hensynet til en myndigheds ret til undtagelse fra aktindsigt i anledning af myndighedens førelse af retssag, afvises af Trafikministeriet. § 10, nr. 4 giver ret til at nægte aktindsigt i den omhandlede korrespondence uden at det i det konkrete tilfælde skal godtgøres , at dokumenterne indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse skader myndigheden. Dette bør ikke kunne udelukke anvendelsen af § 13, stk. 1, nr. 5, til at nægte udlevering af dokumenter, som indeholder sådanne oplysninger, selv om der alene er tale om at varetage myndighedens interesser i forbindelse med en retssag.

Trafikministeriet henviser iøvrigt til sin udtalelse af 11. maj 1994."

Samtidig traf Trafikministeriet over for B afgørelse vedrørende hans anmodning om aktindsigt i ethvert dokument udarbejdet af DSB og fremsendt til Trafikministeriet om kontrakten om levering af sikringsanlægget på Ringsted Station og om det efterfølgende forløb. Trafikministeriet skrev i brev af 21. juni 1994 til B følgende:

"Trafikministeriet er ... af den opfattelse, at der er tale om en udvidelse i forhold til den oprindelige anmodning om aktindsigt, hvor det var angivet at dokumentet skulle være udarbejdet af DSB til brug for Bernsteinudvalget. Som det fremgår af vedlagte oversigt, over dokumenter der indgår i Bernsteinudvalgets sager vedrørende sikringsanlæg, er der alene et dokument, der tidsmæssigt kunne svare til denne beskrivelse. Bernsteinudvalget blev nedsat den 29. august 1993, og ud af de dokumenter som af DSB er udarbejdet om sikringsanlægget på Ringsted Station, er alene dokumentet af 3. november 1993, fra efter denne dato.

Med Deres udvidede anmodning om aktindsigt, er også omfattet dokumenter fra før denne dato. Sådan som Trafikministeriet opfatter Deres anmodning, begrænses denne dog stadigvæk til dokumenter udarbejdet af DSB. For at undgå tvivl, har vi imidlertid valgt at behandle anmodningen som omfattende alle dokumenter vedrørende (A's) kontrakt med DSB om sikringsanlægget på Ringsted Station og det efterfølgende forløb.

...

Af de dokumenter der er omfattet af aktindsigtsbegæringen, er der en del, som forudsættes at være (A) bekendt. Det drejer sig om:

...

Endvidere er der en del interne DSB-dokumenter, som ved fremsendelsen til udvalget principielt er omfattet af offentlighedsloven, men som på grund af deres indhold anses for undtaget fra aktindsigt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 5, med samme begrundelse som for det tidligere omhandlede dokument. Der henvises i den forbindelse til det første afslag på aktindsigt af 8. april 1994, og vores udtalelse til Ombudsmanden af 11. maj 1994. Det drejer sig om følgende dokumenter:

...

Endelig er der følgende dokumenter, som Trafikministeriet har besluttet at udlevere: ..."

 

I B's brev af 22. juli 1994 klagede han over at A ikke havde fået aktindsigt i følgende dokumenter:

 

"1. 008-004

Ringsted Sikringsanlæg - et resumé, dateret 3. november 1993 ...

 

2. 008-033e

DSB-referat af 5. februar 1991 af projektmøde.

 

3. 008- 033f

DSB-statusnotat af 5. februar 1991.

 

4. 008-033g

DSB-statusnotat af 19. juni 1991.

 

5. 008-033h

DSB-notat fra februar 1991.

 

6. 008-033i

Statusnotat vedrørende rekonstruktion af 21. juni 1991.

 

7. 008-033j

DSB-notat af 20. marts 1991.

 

8. 008-033m-1

DSB-statusnotat af 29. september 1991.

 

9. 008-033o

DSB-notat om status og strategiforslag af 7. januar 1992 samt

10. Bilagene til 008-033p

og 008-033q

 

 

Med hensyn til anbringenderne til støtte for klagen tillader jeg mig at henvise til mine tidligere skrivelser til Ombudsmanden, dateret 22. april og 30. maj 1994.

..."

 

Trafikministeriet afgav sin afsluttende udtalelse i brev af 30. august 1994. Trafikministeriet havde ikke yderligere væsentlige bemærkninger i sagen.

I et brev til B udtalte jeg følgende:

"Trafikministeriet har i sin afgørelse henvist til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Denne bestemmelse har følgende ordlyd:

"Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) ...

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, ..."

Denne bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, i offentlighedsloven fra 1970. Af bemærkningerne til dette lovforslag (Folketingstidende 1969/70, tillæg A, spalte 587) fremgår om denne bestemmelse følgende:

"Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssig eller anden økonomisk virksomhed, medfører hensynet til det offentliges økonomi og navnlig dets stilling som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan virksomhed en vis beskyttelse mod offentlighed. Man har ikke ment at burde begrænse bestemmelsen i nr. 3 til alene at omfatte forretningsvirksomhed. Der må således være en vis begrænsning af offentlighedsprincippet f. eks. med hensyn til afgivne tilbud, køb og salg af fast ejendom og løsøre til brug for de almindelige forvaltningsmyndigheder, optagelse af lån m. v. Også med hensyn til dokumenter vedrørende forhandlinger, som det offentlige fører om løn- og personaleforhold m.v. må offentlighedsprincippet undergives begrænsninger."

Om anvendelsesområdet for denne bestemmelse henviser jeg endvidere til Niels Eilschou-Holms kommentar til offentlighedsloven fra 1970, s. 47.

I betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision (der ligger til grund for den nuværende offentlighedslov) er på s. 284 anført "at bestemmelsen navnlig er tænkt anvendelig i forhold til det offentliges kontraktindgåelser samt forhandlinger om løn- og andre personaleforhold for offentligt ansatte." Videre skriver udvalget følgende:

"Der er i udvalget enighed om, at væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser også fortsat bør kunne berettige til begrænsninger i retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Udvalget vil dog samtidig påpege, at selvsagt ikke enhver kontraktsindgåelse, hvor det offentlige optræder som part, bør kunne undtages fra offentlighed, men at der må kræves en væsentlig konkret begrundelse herfor. I visse tilfælde er forholdet ligefrem det, at der er et klart behov for offentlighed omkring det offentliges kontraktsindgåelser.

...

Hvad angår undtagelsesadgangens nærmere rækkevidde må det først og fremmest forekomme utvivlsomt, at hensynet til at give det offentlige mulighed for at optræde som ligestillet partner i forbindelse med kontraktsindgåelser i ret vid udstrækning vil kunne begrunde hemmeligholdelse. Bl.a. ud fra dette hensyn har finansministeriet således ved bekendtgørelse nr. 159 af 25. marts 1974 i henhold til lovens § 2, stk. 4, generelt undtaget statens indkøbsaftaler fra adgangen til aktindsigt efter lovens § 1.

...

Hvad særlig angår det offentliges forretningsvirksomhed, er det ligeledes udvalgets opfattelse, at der i samme udstrækning som hidtil bør være adgang til at begrænse offentlighedens krav på dokumentindsigt i det omfang, det er nødvendigt, for at offentlige institutioner i denne henseende kan fungere under samme betingelser som private erhvervsdrivende virksomheder,..."

I bemærkningerne til § 13, stk. 1, nr. 5, i den nu gældende offentlighedslov fra 1986 fremgår det at det forudsættes, at det som hidtil vil være muligt at begrænse offentlighedens krav på aktindsigt i det omfang, det er nødvendigt for, at offentlige institutioner kan fungere under samme betingelser som private erhvervsdrivendes virksomheder eller indgå i et erhvervsmæssigt samvirke med sådanne virksomheder.

Adgangen til at gøre undtagelse fra aktindsigt forudsætter at retten til aktindsigt efter et konkret skøn findes at burde vige for "væsentlige hensyn" til de beskyttelsesinteresser, der er angivet. Anvendelsen af udtrykket væsentlige hensyn tilsigter at tilkendegive at en begæring om aktindsigt kun kan afslås, hvor der efter en konkret vurdering er nærliggende fare for, at de nævnte - det offentliges økonomiske - interesser vil lide skade af betydning. Jeg henviser til betænkning nr. 857/1978, s. 263, og Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 229.

Efter § 13, stk. 2, skal aktindsigt - hvis de hensyn som er nævnt i stk. 1, kun gør sig gældende for en del af et dokument - gives i den øvrige del af dokumentet.

Trafikministeriet begrunder afslaget på aktindsigt med hensynet til at DSB kan varetage sine økonomiske interesser i den verserende retssag.

I den foreliggende sag indeholder de dokumenter som Trafikministeriet har undtaget fra aktindsigt, bl.a. DSB's interne vurderinger af de dispositioner som DSB og (A)/(C) foretog under kontraktforholdets forløb. Endvidere er der en vurdering fra et rådgivende ingeniørfirma om sagen. Disse vurderinger har DSB måttet videregive til "Bernstein-udvalget".

Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, forudsætter dels at interessen efter sin art kan henregnes til "det offentliges økonomiske interesser", dels at interessen i at begrænse aktindsigt i en oplysning konkret er væsentlig.

Forarbejdernes eksempler på økonomiske interesser som efter deres art anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vedrører navnlig økonomiske interesser i forbindelse med kontraktindgåelsen. Uanset dette mener jeg ikke at det kan antages, at der gælder særlige begrænsninger i arten af de økonomiske interesser, som er omfattet af bestemmelsen. Efter min opfattelse er også økonomiske interesser som knytter sig til perioden efter kontraktindgåelsen, dvs. under selve kontraktforløbet, ved kontraktforholdets ophør og under eventuelle retssager som følge af kontraktforholdet, efter deres art omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt DSB's økonomiske interesser i at nægte aktindsigt i de pågældende dokumenter konkret opfylder væsentlighedskravet i offentlighedslovens § 13, stk. 1, bemærker jeg følgende:

En nærmere bedømmelse af væsentligheden af DSB's interesse i at nægte aktindsigt forudsætter indgående kendskab til den verserende retssag, herunder både processens hidtidige og fremtidige forløb. Et sådant kendskab vil jeg som ombudsmand ikke have nogen mulighed for at få.

Under disse omstændigheder og på baggrund af min gennemgang af de pågældende dokumenter har jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Trafikministeriets afslag på aktindsigt.

Jeg skal udtrykkeligt oplyse at jeg ikke i min udtalelse har taget stilling til, om De på baggrund af andre regler vil have mulighed for at blive bekendt med de pågældende dokumenter. Jeg henviser særligt til reglerne i retsplejelovens kapitel 28 hvorefter retten på begæring har mulighed for at pålægge DSB og Trafikministeriet at fremlægge dokumenter, som De vil påberåbe Dem under sagen. Omfanget af denne pligt til at fremlægge dokumenter er ikke sammenfaldende med omfanget af retten til aktindsigt. Afgørelse af pligtens omfang henhører under retten.

..."