Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

A, der var lærer på en kommuneskole, klagede over, at hun uansøgt var blevet overflyttet til en anden skole i kommunen.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere beslutningen om overflytning af A som følge af arbejdsmangel, jf. tjenestemandslovens § 12, stk. 1. Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at kommunen, da der ikke længere forelå arbejdsmangel, skønnede, at overflytningen skulle opretholdes.

Ombudsmanden anså ikke beslutningen om overflytning for en afgørelse i forvaltningslovens forstand og dermed omfattet af forvaltningslovens partshøringsbestemmelser. Uanset dette fandt ombudsmanden, at det havde været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik, at A - inden beslutningen om overflytningen blev truffet - var blevet underrettet om, at hun var blandt dem, kommunen overvejede at flytte, og at hun samtidig havde fået lejlighed til at udtale sig herom. (J. nr. 1992-925-812).

Den fulde tekst

Overflytning af en lærer på en kommuneskole til en anden skole i kommunen. Afgørelsesbegrebet. Partshøring.

 

A, der var lærer på en kommuneskole, klagede over, at hun uansøgt var blevet overflyttet til en anden skole i kommunen.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A efter at have været tjenestemandsansat overlærer i 34 år ved Y skole ved skrivelse af 26. marts 1991 fik meddelelse om, at hun i skoleåret 91/92 var udpeget som overtallig og derfor skulle flyttes til en anden skole i K Kommune. I skrivelsen anførte skoleinspektøren bl.a. følgende:

"...

Du er i skoleåret 91/92 udpeget som overtallig.

Vil du godt læse dette og derefter tale med mig.

Det har været et af de sværeste valg i min tid på (Y) skole.

Vi ved alle at (K) Byråd har bestemt at SIFU ikke eksisterer, og at SIFU derfor ikke må anvendes direkte. På skolen er der to der går af ved naturlig afgang (...). Vi har en vikar der forlader os. Resten af personalet er tjenestemænd.

På skolen har vi undersøgt om der er nogen der frivilligt ville lade sig forflytte - ingen ønsker dette.

Med hensyn til udpegningen har jeg anlagt den betragtning, at fag og funktioner skal kunne dækkes på kort og på langt sigt og anvendt de af bestyrelsen vedtagne fagfordelingsprincipper.

Bestyrelsen har vægtet klasselærerfunktionen meget højt - dog er ingen klasselærer fredet, idet der altid kan findes et sted/tidspunkt at udskifte en sådan. Det har imidlertid netop i år været meget, meget svært at pege på en oplagt mulighed.

Nogle kolleger er beskyttet mod forflyttelse, fordi de er valgt til forskellige tillidsposter (Sikkerhedsrepr. SU, TR, og suppleanter herfor). Et par kolleger blev overflyttet sidste år og bør derfor ikke i år indgå i mulighederne. Til sidst er der meget få tilbage, hvor der er reel mulighed for overflyttelse. Derfor var det oplagt, at et af de områder der gav en mulighed var støttecentret. Timetallet har været kraftigt nedskåret gennem årene, i år er der bevilget 66,38 løntimer i 91/92 55 løntimer.

I støttecentret har der været en ophobning af folk til at varetage denne funktion. Så selv om du er meget kvalificeret har jeg ikke kunnet bruge det i denne situation, da der i støttecentret ikke var mange der kunne overflyttes.

Jeg besluttede at det skulle være en fra støttecentret og det blev altså dig.

..."

 

A meldte sig herefter syg.

I skrivelse af 27. marts 1991 bad hun om oplysning om hvem fra støttecentret, der ikke kunne overflyttes, og hvorfor valget var faldet på hende.

Skoleinspektøren svarede, at enhver lærer principielt kunne overflyttes, men at vurderinger ud fra fag- og funktionsdækning og skolebestyrelsens fagfordelingsprincipper havde ført til udpegningen. Han vedlagde en meget fin udtalelse om A vedrørende såvel hendes faglige som hendes kollegiale indsats.

I skrivelse af 29. marts 1991 klagede A's ægtefælle B til undervisningsministeren, idet han gjorde gældende, at beslutningen om flytningen var vilkårlig, og at begrundelsen ikke var holdbar og objektiv.

A klagede i skrivelse af 2. april 1991 til K Kommunes skoleforvaltning over manglende begrundelse for udpegningen af hende som overtallig. Hun anførte bl.a., at hun var særdeles kvalificeret og derfor opfyldte kriteriet om at dække fag og funktioner på kort og langt sigt, at det ikke var relevant at lægge vægt på klasselærerfunktionen, når denne alligevel ikke kunne "frede" nogen, at det var meget få, der ikke kunne forflyttes, at der manglede oplysning om hvilke kriterier, der var grundlag for udvælgelsen blandt de personer, der var i støttecentret, og at hun ville blive erstattet af en anden lærer i støttecentret.

I skrivelse af 4. april 1991 bad K Kommunes Lærerkreds som partsrepræsentant for A skoleinspektøren om en uddybende begrundelse. Skoleinspektøren svarede i skrivelse af 8. april 1991, hvori det anførtes:

"...

På (Y) Skole er der i skoleåret 91/92 25 lærere, som alle er tjenestemænd.

3 lærere er omfattet af regler mod forflyttelse.

2 lærere er overflyttere fra sidste år og bør derfor ikke overflyttes - i øvrigt er begge lærere målrettet mod at forestå undervisningen i skolens specialklasse.

Skolebestyrelsen har vægtet klasselærerfunktionen særdeles meget i deres fastsættelse af skolens fagfordelingsprincipper. I første punkt for fagfordelingsprincipper hedder det:

"Det skal tilstræbes, at klasselæreren følger klassen i en årrække, begrundet i begreber som stabilitet, tryghed og kontinuitet."

Mine vurderinger har gået på, at det på nuværende tidspunkt ikke har været hensigtsmæssigt, at nogen klasselærer skulle forflyttes. I 91/92 er der sat navn på 14 klasselærere, hvoraf 1 i forvejen er omfattet af regler mod forflyttelse.

Efter disse vurderinger er der 7 lærere tilbage. 1 har biblioteksfunktion, hermed er 6 lærere tilbage.

Når jeg skal have fag som drengeidræt, fysik, musik og foto dækket, bliver antallet af lærere yderligere reduceret. En lærer står med en masse fortsætterhold i bl.a. historie og matematik, derfor blev det også udelukket. Tilbage er der to lærere, som begge underviser i skolens støttecenter. Da antallet af timer til støttecentret har været nedadgående, vil lærerbehovet også mindskes. På støttecentret har vi diskuteret, hvor mange lærere der skal dække centrets timer. Vi (6 lærere, undertegnede og skolepsykologen) er enige om, at antallet af lærere skulle nedskæres fra nuværende 6 til 5. 3 lærere af disse 6 er sat til en klasselærerfunktion i 91/92, og 1 underviser bl.a. i fysik. Blandt de to sidste lærere er udpegningen sket.

Jeg har klart og i enighed med min souschef arbejdet ud fra, at skolen skal fungere totalt set. Enhver lærer, ethvert fag og enhver funktion er nøje overvejet og vurderet.

..."

 

Endvidere gav skoleinspektøren i skrivelse af 8. april 1991 til skoleforvaltningen bl.a. følgende yderligere oplysninger:

"...

Jeg har objektivt og i samråd og enighed med skolens souschef arbejdet ud fra, at skolens fag og funktioner skal kunne dækkes på kort og på langt sigt samt brugt de af skolebestyrelsen vedtagne fagfordelingsprincipper.

Ovenstående ordvalg har jeg brugt i min skriftlige argumentation over for (A). Jeg vil ikke ret gerne bruge en mere specificeret tekst, men har dog gjort det i brev til (K Kommunes) Lærerkreds, som repræsenterer (A) i sagen. Hvis der skal anvendes skriftlig nøjagtig argumentation, vil personer fremstå tydeligt, og det mener jeg er uheldigt, idet man så klart kan se, hvordan forskellige lærere er prioriteret med hensyn til overtallighed.

Situationen kan se anderledes ud næste år, derfor har jeg anvendt forsigtige vendinger.

Det første, der er set på, er klasselærerne. Hver eneste af disse er vendt og drejet. De enkelte muligheder, der fremstod, blev droppet, og samtlige klasselærere blev udelukket som flytbare.

Tilbage er 6 personer. De 4 lærere er mænd. (L 1) forestår drengeidræt, foto, fysik m.m. (L 2) er skolens musikskoleleder og forestår den væsentligste musikundervisning. (L 3) underviser i data, fysik, matematik m.m. (L 4) har mange fortsætterhold i historie og matematik. Disse 4 lærere vurderer jeg, skolen vil have brug for næste år, og 3 ud af disse 4 lærere skal bruges de kommende år.

Tilbage er der to lærere, der begge underviser i støttecentret. De har desuden henholdsvis 1. klasse og 3. klasse til matematik. Da støttecentret er overbemandet, og da mine vurderinger på alle øvrige lærere m.v. er gjort, kom beslutningen, at det måtte blive en fra støttecentret.

De to resterende lærere er, (L 5) og (A). Begge underviser dygtigt. Menneskelige hensyn er overvejet, og disse kører på, at (L 5) ikke er så robust som (A). (A) vil efter min vurdering have lettere ved at klare en omstilling. (A) har fuld skematid, (L 5) har nedsat timetal.

Min beslutning blev altså (A).

Selv om (A) har forestået en del af holdundervisningen på støttecentret, så er der andre, der også kan klare dette.

Jeg har ønsket at forklare (A) hele problemstillingen mundtligt, men det har (A) ikke kunnet eller ønsket.

(A's) kvalifikationer anfægtes ikke på noget tidspunkt snarere tværtimod.

(A) nævner, at en anden lærer skal erstatte hende i støttecentret. Det er ikke rigtigt. (L 6) og (L 7) skal danne makkerpar i kommende 1. klasse. Vi (skolepsykolog, 6 støttecenterlærere og undertegnede) er enige om, at der i 91/92 skal bruges timer til forebyggende specialundervisning i 1. klasse, og at disse timer skal dækkes af klassens lærere. Sagen vedrørende forebyggende specialundervisning er også fremlagt på lærermøde og på skolebestyrelsesmøde.

(A's) konklusion om usandheder og vilkårlighed er urigtig.

Utrolig mange timer er medgået til at overveje og vurdere alle aspekter.

Jeg er skolens forvaltningschef, og jeg har handlet objektivt og efter gældende regler.

..."

 

Herefter meddelte skoleforvaltningen i skrivelse af 10. april 1991 (A) følgende:

"...

Udpegningen af overtallige lærere ved de enkelte skoler foretages af skolelederen. Udpegningen beror på et skøn, der skal foretages i overensstemmelse med den personalepolitik, der er fastsat af byrådet og de principper, som skolens samarbejdsudvalg evt. har kunnet opnå enighed om. Skønsmæssige afgørelser skal desuden være meddelt på en sådan måde, at det kan efterprøves, om afgørelsen er båret af saglige hensyn.

Ifølge de aftalte principper for udpegning af overtallige lærere kan skolelederens afgørelse ankes til skoleforvaltningen, idet det dog skal bemærkes, at det ikke er indholdet og kvaliteten af skønnet, der kan ankes, men alene spørgsmålet om, hvorvidt skønnet er båret af saglige hensyn.

Efter at have modtaget skoleinspektør (C's) redegørelse for omstændighederne ved udpegningen af dig som overtallig, skal jeg meddele, at jeg ikke finder anledning til at omgøre skoleinspektørens afgørelse.

Begrundelsen herfor er,

at hovedsamarbejdsudvalgets principper er overholdt,

at skoleinspektøren har fulgt de principper, som han i samarbejdsudvalget har oplyst, at han ville følge,

at der ikke foreligger tegn på, at der har været inddraget usaglige hensyn ved udpegningen.

Jeg er opmærksom på, at Lærerkredsen på dine vegne har anmodet om en mere udtømmende og konkret begrundelse for udpegningen af netop dig. Denne udvidede begrundelse har jeg kendskab til, og den er også indgået i min vurdering.

..."

Den 29. april 1991 afholdtes, efter ønske fra A, et møde mellem viceskoledirektøren, skoleinspektøren, A og en tillidsrepræsentant. Årsagen var, at A og inspektøren ikke havde talt sammen om overflyttelsen hverken før eller efter, at beskeden herom var givet. Af A's referat af mødet fremgår, at dette ikke fik det af hende forventede forløb. Skoleinspektøren udtalte sig ikke, og viceskoledirektøren fastslog, at både forflyttelsen og formen for meddelelsen var velovervejet. Han nævnte, at inspektøren måske havde set på aldersfordelingen.

Ved skrivelse af 26. maj 1991 fremsendte B yderligere akter til undervisningsministeren og gjorde gældende, at forvaltningsloven var tilsidesat, idet det ikke var muligt at efterprøve, om afgørelsen var båret af saglige hensyn, og idet der heller ikke i samarbejdsudvalget var redegjort for, hvad der var lagt til grund for beslutningen. Endvidere anførte B, at viceskoleinspektøren, der havde taget del i beslutningen, havde udtrykt aversion mod skolens lærebogsforfattere, til hvilke A hørte. Endelig fandt B, at skoleinspektørens vurdering af de impliceredes "robusthed" var sket på et løst grundlag. I et selvstændigt bilag kommenterede B skoleinspektørens skrivelse af 8. april 1991 til skoleforvaltningen. B gjorde bl.a. opmærksom på, at en klasselærer typisk også var dansklærer, og at A havde særlige kvalifikationer på dette område, at der manglede oplysning om hvilke kriterier, der var anvendt ved vurderingen af de enkelte klasselærere, og at der - ligesom for de øvrige lærere - kunne have været lagt vægt på A's funktion som leder af læseklinikken gennem 20 år.

Som svar på Undervisningsministeriets høringsskrivelse udtalte K Kommune i skrivelse af 20. juni 1991 bl.a. følgende:

"...

Skoleforvaltningen har ved sin afgørelse lagt vægt på, at skoleinspektøren i sit brev til (A) (...) og det efterfølgende brev til (K Kommunes) Lærerkreds (...) både har gjort rede for de hovedhensyn, der har været lagt til grund for skønsudøvelsen, og de forhold af faktisk karakter, der er tillagt betydning for afgørelsen samt, at skønnet har medført, at det konkret var (A), der blev overtallig. Det generelle skøn, at der ville blive en overtallig lærer på skolen, er meddelt skoleforvaltningen på et langt tidligere tidspunkt.

Kun på et enkelt punkt kan begrundelsen siges at være begrænset, hvis man sammenligner med skolelederens redegørelse til forvaltningen (...), idet skoleinspektøren åbenbart har fundet, at en konkret beskrivelse af dette punkt har burdet vige for afgørende hensyn til, at vurderingen angik (A's) søster. Skoleforvaltningen var, da anmodningen om aktindsigt fremkom også i tvivl om dette forhold, hvorfor man lod kommunens juridiske rådgiver vurdere sagen. Efter at have modtaget denne vurdering, har man givet fuld aktindsigt, så denne del af begrundelsen er således også efterfølgende oplyst til (A).

Efter forvaltningens opfattelse er beslutningen om, at (A) udpeges som overtallig, således såvel konkret som fyldestgørende begrundet.

Afslutningsvis skal skoleforvaltningen supplerende kort knytte nogle kommentarer til de fire punkter i (B's) brev til ministeren af 26. maj 1991.

Ad 1 Er omtalt ovenfor.

Ad 2 Samarbejdsudvalget på (Y) skole har ikke kunnet opnå enighed om, hvilke principper, der skulle lægges til grund for udvælgelsen af overtallige lærere, hvorfor der ikke foreligger bindende regler i henhold til bestemmelserne om samarbejdsudvalg. Årsagen hertil er, at medarbejdersiden fastholdt, at man skulle følge SIFU-princippet, hvilket skolelederen måtte afvise, da kommunalbestyrelsen har vedtaget, at dette princip ikke må bruges i (K Kommune). Skoleinspektøren har i samarbejdsudvalget gjort rede for, hvilke principper, han har fulgt, men har naturligvis måttet afstå fra at diskutere konkrete personalesager i samarbejdsudvalget.

Ad 3 Der ses ikke at være noget grundlag for at antage, at den af (B) citerede tilfældige udtalelse fra viceskoleinspektøren skulle have haft indflydelse på sagen. Citatet er desuden totalt løsrevet fra sin sammenhæng både indholdsmæssigt og med hensyn til de omstændigheder, hvorunder udtalelsen skulle være faldet.

Ad 4 Endelig finder skoleforvaltningen, at det ikke alene er skoleinspektørens ret, men også pligt som personaleleder at inddrage sine lægmandsvurderinger af personalets muligheder for at kunne klare en forflyttelse, idet det efter forvaltningens skøn ville tendere magtfordrejning, hvis en skoleleder på trods af en sådan vurdering udpegede en person som overtallig, for evt. derved at tvinge den pågældende til at søge sin afsked eller fremprovokere en helbredsbetinget afsked.

..."

Samme dag, den 20. juni 1991 kl. ca. 17.00, ringede viceskoledirektøren til B og foreslog, at A blev overflyttet til Z skole. Der skulle gives besked næste dag inden kl. 9.00.

 

Ved skrivelse af 9. august 1991 fik A meddelelse om, at hun pr. 1. august 1991 var overflyttet til Z skole. I skrivelse af 12. august 1991 meddelte B Undervisningsministeriet følgende:

"...

Til min store undren meddelte min skoleinspektør, (C) i dag d. 12.8. på skoleårets første dag, at en kollega, (L 8) d. 21.6.91 havde indgivet sin afskedsansøgning til fratrædelse 1.9.91. Det vil i praksis betyde, at 12.8.91, det nye skoleårs første dag samtidig er (L 8's) sidste skoledag, da optjent ferie skal afvikles.

(A) har ikke anet, at der fra skoleårets sidste dag altså ikke har været tale om overtallighed på den skole, hvor hun ifølge (K Kommunes) Skolevæsens egne papirer var ansat til og med d. 31.7.91, altså ca. 6 uger efter at overtalligheden ophørte, idet Skolevæsenets ledelse har tilbageholdt denne oplysning.

Det forekommer derfor at være mere end påfaldende, at viceskoledirektør (D) trods indsendte klager fra (A) og forespørgsel fra Undervisningsministeriet telefonisk ønskede svar netop denne dato, om (A) ville acceptere at blive overflyttet til (Z) Skole på grund af overtallighed på hendes hidtidige arbejdsplads, (Y) Skole.

Skoleforvaltningen har nu overraskende placeret lærer (L 9), overflytter fra (V) Skole, i ovennævnte (L 8's) skema.

Bortforklaringer vedrørende skemaproblemer må på forhånd afvises som irrelevante, idet begge fuldtfærdige skemaer passer helt ind i (A's) fagkreds.

Det viser sig altså, at skoleinspektør (C) bakket op af viceskoledirektør (D) ikke blot har ladet hånt om "Forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse mv. af afgørelser", men også har brugt (A's) tvangsoverflyttelse som en disciplinær straffeforanstaltning.

..."

A meldte sig syg fra den 13. august 1991.

Såvel K Kommunes Lærerkreds som Danmarks Lærerforening rettede i skrivelser af henholdsvis 13. og 14. august 1991 henvendelse til K Kommune med anmodning om, at A fik tilbudt, at overflytningen blev trukket tilbage, idet grundlaget for beslutningen, arbejdsmangel, ikke længere var til stede.

Kommunen svarede i skrivelse af 21. august 1991 Danmarks Lærerforening, at kommunen ikke for øjeblikket fandt anledning til at ændre beslutningen, men ville afvente ministeriets reaktion.

I skrivelse af 25. august 1991 til Undervisningsministeriet kommenterede B kommunens udtalelse af 20. juni 1991. Han anførte bl.a., at skoleinspektøren ikke havde taget saglige hensyn ved beslutningen om at friholde L 6 fra overflyttelse, idet hun var hans personlige ven, og idet der ikke kunne være tale om at sikre kontinuiteten som klasselærer i forhold til elever, hun aldrig før havde haft. B oplyste desuden, at det havde været nødvendigt at bryde L 8's skema op for at tilpasse det til den nyansatte, skønt A kunne have overtaget skemaet, som det var.

Danmarks Lærerforening bad i skrivelse af 28. august 1991 Undervisningsministeriet om at sørge for, at beslutningen om overflytningen blev trukket tilbage.

 

K Kommune udtalte i skrivelse af 4. september 1991 bl.a. følgende:

"...

Det har ikke i forvaltningen været antaget, at (B's) første klage vedrørende forholdene omkring den konkrete udpegning af (A) som overtallig, havde opsættende virkning. Man har derfor uanset klagen gennemført sin administration af forflyttelse af overtallige m.v. efter hidtidig praksis. Denne praksis har der i øvrigt indtil nu været fuld enighed med den lokale lærerkreds om.

Denne praksis er følgende:

Der fastsættes en dato, hvor skolerne udmelder overtallige og ledige stillinger, og en dato, hvor forflyttelser svarende til antallet af ledige stillinger skal være foretaget.

Eventuelle ændringer i overtallighed og ledige stillinger inden den sidste dato indgår i forflyttelsesproceduren, idet der først oplyses om forflyttelser efter periodens afslutning.

Tjenestemænd placeres principielt først, men de kan efter eget ønske, hvis de ikke skønner, at de kendte ledige stillinger er passende, d.v.s. at de og skolerne trods mulighed for deltagelse i fagfordeling ikke skønner, at der er mulighed for at udnytte uddannelse og aktuel undervisningserfaring på skolen, vælge at afvente muligheden for en senere placering.

NB! Man har i (K Kommune) en tryghedsordning, der sikrer, at ingen umiddelbart afskediges.

Derefter påbegynder skolerne fagfordeling og skemalægning.

De allerede placerede og de eventuelt restovertallige opfattes fra dette tidspunkt som henholdsvis endeligt forflyttede og de facto overtallige pr. 31. juli.

De restovertallige tilbydes herefter placering i eventuelt nyopståede ledige stillinger "efter tur" og så vidt muligt efter drøftelse og i overensstemmelse mellem skole og den overtallige lærer, idet der tages hensyn til skolens fagbehov (skemaet) og den overtallige lærers undervisningskvalifikationer.

Disse principper har været fulgt, fordi der hidtil har været enighed mellem lærerkreds, skolerne og forvaltningen om, at man efter disse principper på bedst mulig måde kan tilgodese både de overtalliges og skolernes ønsker. For de overtallige indebærer proceduren, enten at de får mulighed for at deltage i fagfordeling og øvrig planlægning på det nye tjenestested og kan regne med, at det er tjenestestedet, eller at de først placeres efter en drøftelse af mulighederne på det eventuelle nye tjenestested.

For skolerne betyder det, at der kan tages hensyn til behovet for særlige lærerkvalifikationer på både kort og langt sigt.

Denne praksis har også været fulgt ved forflyttelsen af (A). Forvaltningen må derfor på det bestemteste afvise, at der har været nogen som helst sammenhæng mellem det forhold, at der var klaget over udpegningen og fastholdelsen af forflyttelsen trods en senere opstået ledighed på (Y) skole.

Til yderligere belysning af dette forhold skal man her gøre rede for forløbet af (A's) forflyttelse.

Umiddelbart efter udpegningen af overtallige og inden forflyttelserne blev der som tidligere år afholdt et informationsmøde for de overtallige.

På dette møde blev der orienteret om, hvilke ledige stillinger der var til umiddelbar besættelse. Desuden blev der gjort rede for de ovenfor nævnte principper.

(A) deltog ikke personligt i mødet, men var repræsenteret ved sin mand, (B). Han oplyste efterfølgende, at (A) ikke ønskede at blive placeret umiddelbart.

Derefter gennemførtes første forflyttelsesrunde.

Så kom der en periode, hvor der ikke var nogen særlig bevægelse, idet man netop da var midt i forhandlingerne om en fratrædelsesaftale.

Efter aftalens indgåelse begyndte der igen at indkomme afskedsansøgninger.

Den 17. juni modtog forvaltningen en afskedsansøgning fra en kvindelig lærer på (Z) skole. Samme dag kontaktede forvaltningen skolen for at få oplyst, hvilke fagønsker, der var til den pågældende stilling. Jeg skønnede umiddelbart, at (A) både med hensyn til uddannelse og aktuel undervisningserfaring ville passe til stillingen, også uden at skolen skulle igennem større ændringer i skemaer m.v.

Jeg kontaktede derpå omgående skolen og (A og B) og bad dem om at tage kontakt, for at drøfte denne mulighed. Jeg anmodede om tilbagemelding senest den 21. juni om formiddagen, for at skolen kunne nå at forberede sig på eventuelle nødvendige skemaændringer.

Den 21. juni om formiddagen ringede (B) og meddelte, at (A) accepterede overflytningen til (Z) skole, hvilket (Z) skole omgående blev orienteret om.

Senere samme dag modtog man i løn- og personaleafdelingen en afskedsansøgning fra en mandlig lærer på (Y) skole. Jeg kontaktede skolen og fik oplyst, at man der også lige havde fået kendskab til afskedsansøgningen, der var kommet som en stor overraskelse, idet den pågældende de foregående dage havde deltaget særdeles aktivt i planlægningen af det kommende skoleår, og at skoleinspektøren var til sin datters studenterdimission, hvorfor det ikke var muligt at drøfte den ændrede situation med ham. Jeg forlod herefter forvaltningen for at gå til et aftalt møde.

Da jeg fra mandag morgen og hele ugen skulle på tjenesterejse i udlandet, skønnede jeg, at det på dette tidspunkt ville være uhensigtsmæssigt i forhold til både (Z) og (Y) skolers planlægning at overveje en fravigelse fra principperne.

På grund af ferie på skolerne og i forvaltningen blev der først igen arbejdet med forflyttelser i skoleferiens sidste uge.

I løbet af denne uge lykkedes det at få placeret de sidste overtallige, herunder en meget vanskeligt placerbar mandlig overlærer, der med mindre ændringer af fag og skema kunne placeres på (Y) skole, idet ændringerne kun berørte viceskoleinspektøren, hvorimod det måtte skønnes, at en placering andet steds, herunder en bytning med (A) og (Z) skole ville betyde omfattende ændringer af både fagfordeling og ugeskema.

Afslutningsvis skal man derfor fastholde, at forvaltningen i sin administration af (A's) forflyttelse udelukkende har fulgt sin sædvanlige praksis, der efter forvaltningens opfattelse er den eneste brugbare, når der på samme tid skal tages hensyn til, at skolerne skal have rimelige planlægningsmuligheder for næste skoleår, at skolerne og lærerne skal kunne drage nytte af den enkelte lærers uddannelse og undervisningserfaring i hvert af folkeskolens fag, og at lærerne er ansat ved det samlede skolevæsen.

..."

 

I skrivelse af 11. september 1991 kommenterede B kommunens udtalelse. Han kritiserede bl.a., at kommunen ikke, da den fik kendskab til, at der ikke længere var overtallighed, havde kontaktet skolens viceinspektør med henblik på tilbagekaldelse af overflytningen. Desuden oplyste B, at den nye lærer på Y skole først var blevet kontaktet af viceskoledirektøren den 7. august 1991 og derefter flyttet til skolen uden tillidsmandens vidende. Endvidere oplyste B, at viceskoledirektøren på et møde den 10. april 1991 med de overtallige lærere havde sagt, at man altid havde ret til at komme tilbage til egen skole, hvis der opstod ledighed.

Den 12. september 1991 blev A sygemeldt på ubestemt tid.

I skrivelse af 10. oktober 1991 til Undervisningsministeriet udtalte K Kommune supplerende bl.a. følgende:

"...

Vedrørende udpegningen af (A) som overtallig skal man udtale, at det fortsat er forvaltningens opfattelse, at udpegningen er konkret og sagligt begrundet. På den anden side skal man medgive, at skoleinspektørens ad flere omgange meget detaljerede og vidtfavnende begrundelse kunne give anledning til uklarhed og fortolkning. Skoleforvaltningen har derfor også allerede foreholdt skoleinspektøren det problematiske i en sådan form.

Det er dog fortsat forvaltningens opfattelse, at der ikke er fremdraget oplysninger, der giver anledning til formodning om, at skoleinspektøren ikke udelukkende har handlet ud fra et ønske om grundighed og akkuratesse.

Hvad det andet spørgsmål angår, skal man indledningsvis henvise til praksisbeskrivelsen med kommentarer i forvaltningens brev af 4. september.

Forvaltningen må derfor fastholde sin ledelsesmæssige ret til at administrere i overensstemmelse med de anførte principper, idet det ellers ville være umuligt at gennemføre skoleårets planlægning på et fornuftigt grundlag.

I den konkrete situation har der været administreret i overensstemmelse med denne praksis, og i de forhold, hvor praksis forudsætter et skøn, har man i forvaltningen foretaget dette ud fra et alment ledelsesmæssigt hensyn til, at skolerne på dette tidspunkt er så langt med planlægningen af det kommende skoleår, at større ændringer bør undgås, og ud fra en konkret og aktuel vurdering af de foreliggende muligheder, som de er oplyst for forvaltningen.

Der er således ikke på nogen måde tale om, at forvaltningen har skjult oplysninger for (A) eller senere afvist, at hun kvalificeret skulle kunne udfylde det ledigblevne skema på (Y) skole. Denne vurdering har ikke været foretaget, idet (A) på det tidspunkt, hvor det var aktuelt, efter forvaltningens opfattelse var endeligt placeret på (Z) skole.

Det springende punkt er naturligvis datosammenfaldet, men ikke tidsmæssig overlapning. Det har ikke i sig selv haft nogen indflydelse på administrationen, idet man skønnede, at det tidligere fremførte forhold i den konkrete situation vægtede tungere.

..."

 

I sin afgørelse af 18. november 1991 anførte Undervisningsministeriet følgende:

"...

1) Spørgsmålet om uansøgt forflyttelse til (Z) Skole pr. 1. august 1991

Indledningsvis bemærkes, at kommunens afgørelse er truffet ud fra et skøn, som ministeriet kun kan tilsidesætte, hvis dette er udøvet på en usaglig måde eller på et utilstrækkeligt sagligt grundlag.

Vi finder herfra ikke grundlag for at antage, at der ikke skulle være benyttet et konkret, individuelt skøn som grundlag for skolelederens indstilling til kommunen om, hvilken lærer der på grund af arbejdsmangel i skoleåret 1991/92 måtte fragå skolen.

Vi lægger endvidere til grund, at dette grundlag har været Deres hustru bekendt i sin helhed ved skoleforvaltningens efterfølgende udfyldende orientering af hende om skolelederens overvejelser om andre løsningsmuligheder.

Vi finder ikke, at det er sandsynliggjort, at afgørelsen har været påvirket af usaglige hensyn, ligesom vi ikke finder at kunne tilsidesætte den trufne afgørelse ud fra det forhold, at skolelederen som et moment i skønnet har inddraget, hvem der efter hans opfattelse bedst kunne tåle en overflytning.

Undervisningsministeriet finder herefter ikke grundlag for at ændre den af (K) Kommune trufne afgørelse om uansøgt forflyttelse af Deres hustru pr. 1. august 1991.

 

2) Spørgsmålet om tilbagegang til den ledige stilling ved (Y) Skole pr. 1. september 1991

Vi finder, at det må lægges til grund, at (K) Kommune ud fra sagligt begrundede overvejelser har fundet, at hensynet til den faglige dækning ved (Z) Skole medfører, at (A) forbliver i den stilling, hun var overført til ved skoleårets begyndelse, uanset at hun også ville have været egnet til at varetage den ledigblevne stilling ved (Y) Skole.

Efter ministeriets opfattelse bør der ved et ledigt skema ved kommunens skolevæsen foretages en vurdering af, hvilken lærer skemaet bør tillægges. Hensynet til undervisningens kvalitet tilsiger, at der lægges faglige vurderinger til grund ved afgørelsen af dette spørgsmål.

Undervisningsministeriet finder således heller ikke grundlag for at ændre (K) Kommunes afgørelse på dette punkt.

Vi har dog forståelse for, at De har fundet anledning til at indbringe sagen for ministeriet, henset til dennes komplekse problemstilling.

Vi har i forbindelse med sagens afgørelse over for kommunen givet udtryk for, at ministeriet finder, at der - som også af kommunen erkendt - af skolelederen burde være givet Deres hustru en mere éntydig begrundelse for, at hun blev udpeget som overtallig, ligesom der af forvaltningen burde være givet Deres hustru en uddybende begrundelse for, at hun ikke blev tilbageført til den senere ledigblevne stilling ved (Y) Skole.

..."

B klagede for A til mig over Undervisningsministeriets afgørelse i skrivelse af 18. november 1991.

I en udtalelse til mig i anledning af klagen henholdt K Kommune sig til sine tidligere afgivne udtalelser angående forflyttelsen.

I skrivelse af 20. juli 1992 kommenterede B kommunens udtalelser.

Undervisningsministeriet henholdte sig i sin udtalelse i anledning af klagen til sine tidligere udtalelser og afgav følgende uddybende bemærkninger:

"...

Indledningsvis skal ministeriet udtale, at den uansøgte forflyttelse af (A) alene var en følge af arbejdsmangel ved (Y) Skole - et problem, som mange skoler og kommuner er ude for i disse år.

Vedrørende spørgsmålet om begrundelsen for udpegningen af (A) som overtallig

Ministeriet har flere gange anført over for klageren, at vi finder, at beslutningen om udpegning af en lærer som overtallig skal være såvel konkret som fyldestgørende begrundet.

Vi finder i den forbindelse, at skoleinspektøren ved (Y) Skole over for (A) har gjort rede for såvel de hovedhensyn, der blev lagt til grund for skønsudøvelsen, som de faktiske forhold, der blev tillagt betydning for afgørelsen. Vi finder imidlertid ikke, at det forhold, at begrundelsen burde have været udformet mere éntydigt, kan føre til et andet resultat.

Vi finder endvidere, at når de nødvendige omflytninger i kommunens lærerkorps var så omfattende som i dette tilfælde, må der, for at en samlet løsning kan tilvejebringes, anlægges noget videre rammer for kommunens skønsudøvelse i den forbindelse. Som vi anførte i skrivelsen af 18. november 1991 til klageren, har vi ikke fundet grundlag for at anfægte kommunens skøn over, hvem der som følge af arbejdsmangel i skoleåret 1991/92 måtte forflyttes fra (Y) Skole pr. 1. august 1991.

Vedrørende spørgsmålet om tilbagegang til den senere ledigblevne stilling ved (Y) Skole pr. 1. september 1991

Vi finder, at det ud fra det oplyste i sagen må antages, at (A) kunne have været tilbageført til en stilling ved (Y) Skole, idet der blev en stilling ledig ved en anden lærers afgang pr. 1. september 1991.

Som vi imidlertid anførte i skrivelsen af 18. november 1991 til klageren, finder vi ikke grundlag for at kritisere, at kommunen ud fra sagligt begrundede overvejelser om hensynet til den faglige dækning ved (Z) Skole ønskede, at (A) forblev ved denne skole, uanset om hun også ville have været egnet til at varetage den ledigblevne stilling ved (Z) Skole.

...

Sammenfattende vurdering

(B's) klage til ombudsmanden giver således ikke Undervisningsministeriet anledning til en ændret opfattelse af sagen.

..."

 

I en skrivelse til B udtalte jeg herefter følgende:

"1. Afgørelsen om flytning af Deres hustru.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af tjenestemandslovens § 12, stk. 1, der lyder således:

" § 12. Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling."

Som det ses, beror beslutningen, om der skal gennemføres ændringer i de ansattes ansættelsesvilkår, herunder af tjenestestedet, på en skønsmæssigt præget vurdering.

En sådan afgørelse kan jeg - efter de regler, der gælder for min virksomhed - ikke kritisere, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Jeg har ikke ved min gennemgang af sagen fundet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det giver mig grundlag for at kritisere beslutningen om at flytte Deres hustru fra (Y) Skole til (Z) Skole.

Jeg har herved lagt vægt på, at det efter det oplyste må lægges til grund, at der på beslutningstidspunktet forelå arbejdsmangel på (Y) Skole, samt at beslutningen blev truffet på grundlag af konkrete og individuelle overvejelser af, hvem blandt skolens lærere der herefter burde flyttes.

Der er efter min opfattelse intet i de foreliggende oplysninger, der giver grundlag for at antage, at beslutningen blev truffet på grund af antipati mod Deres hustru eller for at antage, at der i øvrigt skulle være lagt usaglige hensyn til grund ved udvælgelsen af Deres hustru.

Jeg finder herefter ikke grundlag for at kritisere afgørelsen om at flytte Deres hustru til (Z) Skole.

Kommunens beslutning om at fastholde overflytningen til (Z) skole blev truffet i overensstemmelse med kommunens hidtidige principper for placering af overtallige.

Kommunen fandt, at det som følge af viceskoledirektørens fravær i den første uge af skoleferien af hensyn til både (Z) og (Y) skoles planlægning ville være uhensigtsmæssigt på dette tidspunkt at overveje en fravigelse af disse principper. Desuden fandt kommunen, at det af hensyn til placeringen af "en meget vanskeligt placerbar" lærer var nødvendigt at fastholde overflytningen.

De har anført, at grundlaget for flytningen - arbejdsmangel - bortfaldt den 21. juni 1991, og at Deres hustru uden problemer kunne overtage det ledige skema på (Y) skole, hvorimod det var nødvendigt at opbryde skemaet som følge af den anden lærers ansættelse.

Jeg må lægge til grund, at Deres hustrus accept af overflytning til (Z) skole blev givet samme dag, som en anden lærer ved (Y) skole indgav sin afskedsansøgning, dvs. den 21. juni 1991, og at der for så vidt ikke længere forelå arbejdsmangel.

Jeg må desuden lægge til grund, at kommunen først i begyndelsen af august 1991 traf beslutning om placering af den anden lærer på (Y) skole, samt at der først ved skrivelse af 9. august 1991 blev givet Deres hustru meddelelse om overflytningen af hende.

Som sagen foreligger oplyst for mig, var der således praktisk mulighed for, at kommunen ændrede flytningsbeslutningen og lod Deres hustru fortsætte på (Y) Skole.

Kommunen har oplyst, at flytningen blev fastholdt, fordi De på vegne af Deres hustru den 21. juni 1991 havde accepteret flytningen, og at de to skoler derfor i deres skemaplanlægning havde indrettet sig på, at Deres hustru skulle gøre tjeneste på (Z) skole fra det nye skoleår.

Denne beslutning - i lighed med flytningsbeslutningen - var af skønsmæssig karakter og kan derfor kun i begrænset omfang undergives vurdering fra min side.

Inden for denne ramme har jeg ikke fundet grundlag for kritik af beslutningen.

 

2. Sagsbehandlingen i forbindelse med beslutningen om at flytte Deres hustru.

Sagen rejser spørgsmålet, om kommunen i forbindelse med flytningsbeslutningen burde have iagttaget sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven.

Ifølge § 2, stk. 1, i forvaltningsloven gælder loven for "behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed". Ifølge lovens forarbejder (Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 115) sigtes ved udtrykket "afgørelse" til udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Uden for afgørelsesbegrebet falder bl.a. beslutninger, der har karakter af konkrete tjenestebefalinger.

Pålægget til Deres hustru om, at hun skulle gøre tjeneste på en anden skole, må efter min mening anses for en tjenestebefaling og dermed ikke for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Følgen heraf er, at beslutningen ikke var omfattet af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler, og der gjaldt derfor ikke samme krav med hensyn til partshøring, klagevejledning, begrundelse, m.v., som er indeholdt i forvaltningsloven.

Skoleinspektøren gav i skrivelsen af 26. marts 1991 Deres ægtefælle en begrundelse for flytningen, som i flere henseender var mindre klar. Under den senere brevveksling og de efterfølgende forhandlinger om flytningen ændredes og uddybedes begrundelsen på nogle punkter. Dette forhold er blevet påtalt af kommunens skoleforvaltning over for inspektøren, og jeg har derfor ikke grundlag for kritik vedrørende dette forhold.

Efter det oplyste blev Deres ægtefælle ikke inddraget i forhandlinger eller fik lejlighed til at udtale sig, inden skoleinspektøren i skrivelsen af 26. marts 1991 meddelte, at hun var udpeget som overtallig. Som anført findes ikke et formelt krav om partshøring forud for en beslutning som den foreliggende. Det havde dog efter min mening været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik, om skoleinspektøren inden beslutningen havde underrettet Deres ægtefælle om, at der skulle udpeges en overtallig, samt - da det blev klart, at hun var blandt dem, der blev overvejet - havde givet hende lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

 

Jeg har gjort (K) Kommune og Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.

..."