Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

I efteråret 1993 aftalte ombudsmanden med Århus Amtskommune, at han på ny - efter vedtagelsen i juni måned 1992 af amtets nye psykiatriplan - skulle besøge Psykiatrisk Hospital i Risskov. Besøget fandt sted i foråret 1994. Den nye psykiatriplan forsøger især at skabe mulighed for en tværfaglig helhedsindsats i psykiatrien. Gennem møder og besøg på institutioner i amtet orienterede ombudsmanden sig om amtets lokalpsykiatri og den generelle udvikling på psykiatriområdet. Under et afsluttende møde med amtets psykiatriudvalg redegjorde ombudsmanden for sin kompetence på området og sine indtryk efter besøget. (J. nr. 1994-1187-424).

Den fulde tekst

Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

 

Den 12. april 1994 afgav jeg følgende redegørelse om et besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov:

"I efteråret 1990 og foråret 1991 besøgte jeg Psykiatrisk Hospital i Risskov. Min redegørelse om besøget er optrykt i FOB 1990, side 318ff.

Besøget kunne efter reglerne for ombudsmandens virksomhed ikke få karakter af en egentlig inspektion. Ombudsmanden kan inspicere ethvert tjenestested under staten. Med hensyn til kommunale og amtskommunale tjenestesteder kan en egentlig inspektion kun finde sted "under behandlingen af en sag". Ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed kan med andre ord efter de gældende regler ikke udstrækkes til amtskommunalt drevne hospitaler som f.eks. Risskov.

Jeg foretog en egentlig inspektion på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O i december 1987 (redegørelsen er optrykt i FOB 1988, s. 201ff), og i august 1992 aflagde jeg Rigshospitalet et nyt, opfølgende besøg. Efter min mening er sådanne opfølgende besøg nyttige. Jeg skrev derfor i oktober 1993 til Århus Amtskommune v. amtsborgmester Ib Frederiksen og foreslog et nyt besøg på Risskov. Besøget blev aftalt, og jeg blev på forhånd meget grundigt orienteret om den seneste udvikling på psykiatriområdet i Århus Amt. Efter aftale med amtets psykiatriudvalg og direktør Arne Rolighed optrykker jeg her en redegørelse om besøget.

Under mit første besøg på Risskov fik jeg lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med amtets daværende psykiatriplan fra 1988 og den distriktspsykiatriske indsats. En nærmere redegørelse herfor findes i FOB 1990, s. 320 ff. Som en af fremtidens vigtigste arbejdsopgaver pegede den daværende sygehusledelse over for mig på den videre omstilling til distriktspsykiatrien.

I 1990 vedtog amtet en temaplan "Tværsektoriel psykiatri i Århus Amtskommune" og senere "Handlingsplanen for psykiatrien 1991-92". I juni 1992 vedtog amtet "Plan for psykiatrien i Århus Amt 1992-1994". Det vil her føre for vidt at give et dækkende billede af den nye psykiatriplans enkeltheder, og jeg har derfor koncentreret min gengivelse om de for mig at se afgørende elementer.

Med planen søger amtet at skabe mulighed for en tværfaglig helhedsindsats på psykiatriområdet. Gennemførelsen af planen forudsætter et tæt samarbejde med amtets kommuner.

Planen medfører en udbygning af tilbudene i lokalpsykiatrien, en omlægning af de regionale sygehus- og institutionstilbud og en udbygning af amtsdækkende specialtilbud. På bl.a. denne måde ønsker amtet at sikre, at brugerne, patienterne, får fuld støtte af sammenhængende og målrettede tilbud - fra behandling på sygehus til sociale eller kommunale tilbud. Indsatsen kan til gavn for patienterne styres og planlægges mere hensigtsmæssigt.

Amtet har besluttet at gennemføre en meget udstrakt decentralisering af ansvar og kompetence.

Ledelsesstrukturen er som driftstrukturen brudt op og lagt om. Amtsrådet har nedsat et udvalg for psykiatri og voksenhandicap m.v., som har det politiske og administrative ansvar for amtets psykiatriservice. På direktionsniveau er der knyttet en direktør til driftsområdet, og der er etableret en driftsledelse bestående af direktør, cheflæge, chefsygeplejerske og socialpsykiatrichef.

Udgangspunktet er naturligvis gældende lovgivning, og den heri fastsatte fordeling af opgaver og kompetencer. Der tegner sig tre hovedgrupper: sygehusopgaverne, de sociale opgaver og undervisningsopgaverne. Sygehusopgaverne varetages efter lovgivningen af amtet, efter bistandsloven træffer kommunerne afgørelser i første instans, og ifølge lov om specialundervisning skal amtet tilbyde undervisning til personer med fysisk eller psykisk handicap.

Den gældende lovgivning har ikke fastsat regler i forbindelse med initiativer som f.eks. Århus Amts plan om at etablere sammenhængende tilbud på psykiatriområdet. Planen forudsætter derfor et tæt og forpligtende samarbejde med amtets kommuner - et spørgsmål som jeg under mit besøg fik lejlighed til at diskutere mere indgående med den daglige og den politiske ledelse. Det ligger uden for mine muligheder at komme med eventuelle forslag til centrale, statslige initiativer med henblik på at sikre ensartethed og hensigtsmæssighed i omstillingen af psykiatristrukturen. Men jeg har i samråd med Århus Amt valgt at sende denne redegørelse til orientering i Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Redegørelsen er også sendt til det udvalg, der er nedsat i henhold til grundlovens § 71, stk.7.

 

Besøgets forløb:

Mandag den 24. januar 1994 havde jeg og to af mine medarbejdere samtaler med psykiatriledelsen, repræsentanter for patientforeningen, patientrådgiverforeningen og SIND. Jeg mødte endvidere repræsentanter fra lokalpsykiatrisk team Vest og amtets psykiatriudvalg.

Samme dag havde jeg lejlighed til at se den nye retspsykiatriske afdeling, ungdomspsykiatrisk afdeling og det nye informationscenter. Tirsdag den 25. januar besøgte mine medarbejdere lokalpsykiatricenter Vest, Randers sygehus og Tangkærcentret i Ørsted. ’

 

Møderne:

Møde med psykiatriledelsen:

Ledelsen udpegede sine vigtigste opgaver i den umiddelbare fremtid: Planerne om at sælge det gamle hospital er nu opgivet, og det er besluttet at starte en renovering i 1995; psykiatriplanen skal gennemføres og justeres, og ledelsen skal sikre, at budgetterne overholdes.

Ledelsen gennemgik kort de væsentligste ændringer i driftstrukturen efter vedtagelsen af psykiatriplanen. Den tidligere opdeling imellem sygehussektor og socialsektor er blevet mindre skarp. Børnepsykiatrien er dog lagt uden for enhedsstrukturen og henlagt til amtets børne- og ungdomsudvalg.

En effektiv gennemførelse af psykiatriplanen kræver økonomisk og administrativ deltagelse af kommunerne. Der kan være interesseforskelle imellem planens langsigtede mål og kommunernes aktuelle økonomiske styring og formåen. Ledelsen kunne derfor godt have ønsket sig centralt fastsatte regler om kommunernes handlepligter under forsøg som dette på at ændre en gammel struktur på psykiatriområdet. Amtet måtte forsøge at fastholde kommunerne i det gode samarbejde, der var opnået.

Amtet var godt i gang med gennemførelsen af distriktspsykiatrien i alle 8 lokalområder (en eller flere kommuner hvor der er etableret et samarbejde med amtet om den lokale psykiatriske indsats). I enkelte områder var udviklingen kommet meget langt, hvorimod man i andre områder endnu kun havde "spinkle teams". Økonomien rakte dog endnu ingen steder til at områderne kunne arbejde i dybden med udlægningen af opgaver og kompetence.

 

Møde med patientforeningen:

De to repræsentanter pegede som ved mit sidste besøg på, at en del patienter ved modtagelsen ikke bliver indlagt på hospitalet, men fx henvises til ambulant behandling, eller slet ikke skønnes at have behov for psykiatrisk behandling.

Der er efter foreningens opfattelse nu 26 "færdigbehandlede" patienter, som venter på at komme videre i behandlingssystemet - typisk til en psykiatrisk døgninstitution. En beregning ville vise, at ventetiden for sådanne patienter nu bliver 1 år.

Foreningen pegede på, at frivillig indlæggelse i praksis kan udvikle sig til tvangsindlæggelse, uden at lovens regler om fremgangsmåder ved tvangsindlæggelse følges.

Efter foreningens mening var belægningen for høj på de lukkede afsnit (Afd. 1, 2, 3, 4 og 6). Der er senge på gange og opholdsstuer i perioder med spidsbelastning, særlig ved højtiderne. I denne forbindelse blev det nævnt, at stuerne på afd. 88, 89, 90, og 91 stadig er for små (jf. ombudsmandens beretning fra 1990). Det blev senere bekræftet af ledelsen, at de i min beretning omtalte 2-sengsstuer på 13 m² stadig bruges.

Under et senere møde med psykiatriudvalget og psykiatriledelsen omtalte jeg foreningens bemærkninger.

 

Møde med SIND:

SIND oplyste, at psykiatriledelsen i Risskov som det foreløbigt eneste sted i Danmark har indført faste møder med SIND hver anden måned. SIND omtalte møderne som gode og konstruktive.

SIND er med i arbejdsgruppen om renoveringen i 1995, men så gerne at patientforeningen også kom med. Man håbede, at de afsatte 80 mio. kr. var nok til ombygningen. SIND var endvidere i færd med at lave et oplæg til ledelsen om pårørende-politik.

Foreningen ønskede psykiatrilovens bestemmelser om brugergarantier strammet op - navnlig for så vidt angik bestemmelserne om patientråd og -møder.

Som et særligt punkt omtalte SIND de utilsigtede problemer, som en tvangsindlæggelse kan medføre for patient og pårørende, når politiets rolle bliver synlig for omverdenen.

 

Møde med patientrådgiverforeningen:

Efter foreningens opfattelse viser patientklagenævnene for lidt interesse for normeringer og fysiske forhold på psykiatriområdet.

Man havde endvidere undret sig over, at domstolene næsten konsekvent hørte retslægerådet, før der træffes afgørelser i sager om tvangsindlæggelser. Udover ekstra lange behandlingstider medførte dette, at afgørelserne fik et proforma skær, idet de indlæggende lægers udtalelser efter foreningens mening konsekvent lægges til grund. Desuden pegede foreningen på, at rådet ikke selv foretager undersøgelser, men alene bygger sine vurderinger på materiale fra hospitalet.

Som et ønske til den kommende revision af psykiatriloven fremhævede foreningen, at patienten ved tvangsfiksering automatisk fik tildelt en rådgiver. Foreningen havde bemærket, at myndighederne ikke efterkom lovens krav om, at patienter ved genindlæggelse skal tildeles samme rådgiver.

Foreningen omtalte til slut den belastning for patienterne, som lå i, at sager vedrørende patientforsikringen havde ca. 15 måneders behandlingstid.

 

Møde med amtets psykiatriudvalg:

Jeg redegjorde for mine manglende forudsætninger for at udtale mig om behandlingers indhold og resursenormeringen (i modsætning til resurseudnyttelsen) på psykiatriområdet.

Efter besøget på Risskov var begrebet om den "gode sygehusstandard" for mig blevet suppleret med referenceprogrammerne, som psykiatriledelsen havde forklaret om tidligere på dagen.

Referenceprogrammer blev defineret som vejledende retningslinier med en "systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom (eller et kompleks af symptomer) for at opfylde god klinisk praksis".

Fra rundvisningen fremhævede jeg den retspsykiatriske afdeling som et godt eksempel på god sygehusstandard. Afdelingen havde særdeles gode fysiske rammer og personalemæssige forhold. Det nye "Psyk-Info"-center var efter min vurdering et meget positivt projekt, som jeg vil anbefale over for andre hospitaler.

Om ungdomspsykiatrien konstaterede jeg, at de fysiske rammer var blevet betydeligt bedre siden mit sidste besøg i 1990. Der var dog et åbenbart spring op til den standard, som jeg havde set på retspsykiatrisk afdeling.

Udvalget forklarede om den nye psykiatriplan og tankerne bag enhedspsykiatrien. Det er nu lykkedes at skabe ro på området, og efter en første fase med strategisk og langsigtet planlægning imødeså udvalget en hurtig gennemførelse af planen og dens målsætninger. Næste store opgave er renoveringen af Risskov hospital og udbygningen af Modtagelsen.

Udvalget og amtet havde besluttet at lægge et højt ambitionsniveau på psykiatriområdet, og den nye struktur er en nødvendig forudsætning.

Efter en høringsfase var børne- og ungdomspsykiatrien placeret under børne- og ungdomsudvalget. Enhedstanker havde været udslagsgivende - muligheden for at samle tilbuddene til børn og unge under et udvalg.

Asylfunktionen er overgået fra sygehusvæsenet til socialsektoren, men det er umuligt på nuværende tidspunkt at udtale sig generelt om lokalpsykiatriens virkninger og muligheder for at dække de behandlingsmæssige behov. Udvalget har dog stor tillid til, at den nye plans tanker og målsætninger er rigtige.

I forbindelse med min redegørelse for de kompetencemæssige forhold fremhævede udvalget kommunernes store betydning ved gennemførelsen af psykiatriplanen og dens målsætning, og udvalget opfordrede mig til ved et eventuelt nyt besøg også at møde kommunernes repræsentanter.

 

 

Besøgene:

Besøg på den nye retspsykiatriske afdeling:

En tidligere lukket afdeling var gennemrenoveret, udvidet og sikret for 2½-3 mio. kroner. Afdelingen var taget i brug en uge før mit besøg.

I modsætning til de øvrige afdelinger med 16 patienter, skal denne afdeling rumme 12 patienter. Afdelingen er endvidere normeret med 5 ekstra årsværk. En skolelærer besøger afdelingen 3 formiddage og tilbyder 6 lektioner. Der er stor interesse fra patienternes side. En ergoterapeut er tilknyttet afdelingen på fuld tid og en fysioterapeut på ½-tid. Det er tilstræbt at placere behandlernes kontorer så tæt på sengestuerne som muligt.

Værelserne er 16 m² med særligt sikrede døre og vinduer, og fremstår som lyse og venlige med muligheder for individuel indretning.

Afdelingen har 3 bruserum, hvoraf det ene er særligt indrettet til patienter med fysiske handicap. Der er åbne opholdsrum og et særligt besøgsrum, som kan aflåses indefra.

Afdelingens patienter har mulighed for at få frisk luft i en indhegnet have. Da jeg besøgte afdelingen, var der mulighed for at se ind i haven fra offentlig vej. Man forventer dog, at beplantning vil afhjælpe dette forhold.

Efter rundvisningen kunne jeg konstatere, at afdelingen efter min mening fuldt ud levede op til en "god sygehusstandard".

Afdelingens ledelse orienterede om tilrettelæggelsen af og målsætningen for det retspsykiatriske arbejde: Afdelingens arbejde bryder med det tidligere enerådende "fortyndingsprincip", hvorefter de retspsykiatriske patienter spredes over eksisterende lukkede afdelinger. Dette til trods vil der dog fortsat være mange behandlings- og anbringelsesdømte patienter placeret på hospitalets øvrige afdelinger.

Hovedindsatsen er lagt på mentalobservationerne. Hertil har afdelingen afsat 6 af de 12 senge. Hele Jylland med undtagelse af Vejle er optageområde. Man regner med, at en observation normalt vil vare 6 uger.

2 senge er afsat til varetægtsfængslede, og de sidste 4 senge er forbeholdt retspsykiatriske patienter med særligt resursekrævende behandlingsbehov.

 

Besøg på "Psyk-Info":

Ledelsen havde under mødet henledt min opmærksomhed på dette nye initiativ. Centret er 4 dage om ugen bemandet med en bibliotekar, og en dag om ugen suppleres bibliotekaren med en sygeplejerske og en pårørende.

Informationssøgende, såvel patienter og pårørende som andre, kan låne bøger, tidsskrifter o.s.v., men har også mulighed for at få en personlig kontakt og vejledning fra det faglige personale og pårørende.

Centret arrangerer åbne tema-møder for på denne måde at oplyse og skabe større indsigt og forståelse for sindslidelser, psykisk syge og deres muligheder.

Der har allerede været stor opmærksomhed om forsøget med centret og dets virke, som jeg finder værdifuldt. Den fortsatte eksistens er sikret i 2 år ved hjælp af fondsmidler.

 

Afdeling 19, ungdomspsykiatrisk afdeling:

Afdelingen, der er en lukket afdeling, har i øjeblikket til huse i en træbygning fra 1963. Bygningen blev i sin tid opført til midlertidig afhjælpning af hospitalets voksende pladsproblemer. Med 4 eneværelser og 2 2-sengsstuer er der plads til 8 unge. Der er et pædagogisk behov for 2-sengsstuerne i forbindelse med at forberede de unge på at være sammen med andre og at skulle klare sig selv på et senere tidspunkt. Afdelingen har eget køkken, baderum med to brusere og 5 toiletter.

Gipsvæggene giver en dårlig akustik, og i stærk blæst kan afdelingen være svær at varme op.

Afdelingen har lavet en introduktionsfolder, der bl.a. gengiver klagereglerne. Spørgsmål om aktindsigt blev diskuteret, herunder forældres adgang til aktindsigt.

De 8 patienter med forskellige svære psykiske lidelser var i alderen 16 til 21 år. Den gennemsnitlige behandlingstid er 3 måneder.

Afdelingens ledelse skønner, at der er behov for ca. 20 pladser, og der er et afgørende udækket behov for at tilbyde ambulant behandling. Muligheden for ambulant behandling kan modvirke et ellers stigende behov for indlæggelser.

Børne- og ungdomspsykiatrien er nu et selvstændigt funktionsområde under amtets Børn- og Ungeudvalg.

Afdelingen oplyste, at aldersgrænsen for placering under voksenpsykiatrien efter alt at dømme bliver fastsat til 18 år for nye patienter.

Ledelsen ønsker arbejdet med ungdomspsykiatriområdet tilendebragt - og gerne med samme gode resultat som retspsykiatrien. Man var dog meget betænkelig ved at området skæres fri af enheds-psykiatrien. Den forskningsmæssige kontinuitet og enhed ophører, og mødet med en anden tradition under det nye udvalg kunne give problemer.

Jeg besluttede at følge udviklingen på dette område nøje.

 

Møde med repræsentanter fra lokalpsykiatrisk team Vest:

Under det korte møde redegjorde repræsentanterne dels for erfaringen fra de allerede oprettede centre, og dels for hvor langt man var nået i Vest (Brabrand).

Ved besøget dagen efter fik to af mine medarbejdere lejlighed til at se det nye center.

Århus Kommune har lejet Brabrand Bio, der er bygget om og renoveret. Centret ligger tæt op ad kommunens familie- og arbejdsmarkedscenter i området. Bygningen vil udover teamet rumme et med tilskud kommunalt drevet dagcenter. Der var indrettet terapirum med lydtætte døre, kontorer til bl.a. teamets distriktssygeplejersker, hjemmesygeplejerske, socialpædagog og socialrådgiver. Amtet har ansat den tilknyttede socialrådgiver, som visiterer til de etablerede døgntilbud. Alle rum fremstod lyse og venlige.

Området er kendetegnet ved en forholdsmæssig stor andel beboere af udenlandsk oprindelse. Der vil derfor erfaringsmæssigt opstå særlige problemer for distriktspsykiatrien - dels af praktisk art som f.eks. ved tolkning, dels af behandlingsmæssig art.

Man er opmærksom på de problemer, som udspringer af forvaltningslovens bestemmelser om videregivelse af fortrolige oplysninger. Et skema med samtykkeerklæring er lagt så langt ud i systemet som muligt - typisk til praktiserende læger.

Man forudså flaskehalsproblemer, når brugere skal optages på døgninstitutionerne.

Psykiatriplanens realisering betyder bl.a., at patienter med neuroselidelser må henvises til behandling hos privatpraktiserende psykologer/læger. Der kan endvidere erfaringsmæssigt peges på en stigende tendens til, at patienterne isolerer sig mere under distriktspsykiatrien. Fra centrets side sætter man lid til effekten af de psykiatriske hjemmehjælperes arbejde.

 

Besøg på Randers sygehus:

Som led i psykiatriplanens målsætning om at decentralisere den langtidspsykiatriske indsats har sygehusene i Silkeborg og Randers fået sektoransvar på det almenpsykiatriske område. Den 1. januar 1994 tog Randers Sygehus en ny lukket afdeling i brug som led i udflytningen fra Risskov.

Såvel åbne som lukkede afdelinger var blandede med hensyn til patienternes køn, alder og diagnoser. Der var 1-, 2- og 3-sengsstuer, køkken, opholdsstuer, bad og toiletter. Bygningerne var opført i 1984 og fremstod som velholdte.

Distriktspsykiatrien er stadig under organisering i Randers på nuværende tidspunkt, men det står fast, at strukturen bliver anderledes end i Århus.

 

Besøg på Tangkærcentret:

Tangkærcentret i Ørsted ligger i smukke omgivelser og var frem til 1988 indrettet som et somatisk plejehjem.

Centret er delt op i fem afdelinger med hver 8 store værelser med tilhørende bad. Beboerne er gamle sindslidende og gerontopsykiatriske patienter. Centret modtager også yngre demente og hjerneskadede patienter. Institutionen er skærmet således, at svært demente ikke selv kan forlade centret.

På Tangkærcentret har man forsøgt at delegere kompetencer så langt ud som muligt. Det betyder bl.a., at hver afdeling har sin egen normering - bortset fra en for institutionen fælles nattevagt. Man har endvidere en kontaktpersonordning, hvor kontaktpersonen følger patienten fra den første dag. Kontaktpersonen sørger bl.a. for at indgå aftaler med patienten og de pårørende om økonomi og deltagelse i forskellige aktiviteter. Ordningen er et vigtigt instrument i forsøget på at løse de særlige problemer, som opstår i forbindelse med behandling af fx senil demente og varetagelse af deres interesser. Under besøget henviste mine medarbejdere til betænkning nr. 1247 om værgemål og Justitsministeriets arbejde med at skabe et lovgrundlag, som skal bruges i disse praktisk vanskelige situationer.

Centret har leveret elementerne til et amtsligt initiativ om et edb-baseret program til administration af pensionsudbetalingerne. Der findes et beboerråd, og der er regelmæssige beboermøder.

Der er indrettet store rum til ergoterapi, træningslokaler o.s.v. i kælderen.

Tangkærcentret virkede som et rart sted at være; dette indtryk bekræftedes under samtaler med patienter og personale."

 

NOTER: (*1) Jf. FOB 1988, s. 201ff og FOB 1990, s. 318ff.