Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé
A klagede i juli 1990 over, at hun endnu ikke havde fået svar i en sag vedrørende kommunal inddrivelse af restskat. Sagen var af ombudsmanden i december 1989 oversendt til Statsskattedirektoratet (nu Told- og Skattestyrelsen) til videre foranstaltning.

Ombudsmanden udtalte, at Skatteministeriet - efter at ministeriet fra A havde modtaget en henvendelse, der fremstod som et ønske om henstand med tvangsinddrivelse af restskat - burde have foranlediget, at A blev vejledt om sine muligheder for at søge om henstand med skattebetalingen.

Samtidig udtalte ombudsmanden, at han - henset til at behandlingen af A's klagesag tog ca. et år - fandt det kritisabelt, at A kun en enkelt gang blev orienteret om, at der kunne gå nogen tid, inden afgørelse i sagen kunne foreligge.

Ombudsmanden fandt det endvidere kritisabelt, at A's rykkerskrivelser ikke blev besvaret med det samme.

Endelig udtalte ombudsmanden, at han fandt det særdeles kritisabelt, at A's begæring til Statsskattedirektoratet om aktindsigt først blev besvaret efter 8 måneder. (J. nr. 1990-1052-222).

Den fulde tekst

Sagsbehandlingstid hos Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med kommunal inddrivelse af restskat.

 

A klagede over sagsbehandlingstiden i Statsskattedirektoratet, nu Told- og Skattestyrelsen, idet A den 4. juli 1990 endnu ikke havde fået svar i den sag, som hun i skrivelse af 23. november 1989 havde klaget over til mig.

A's klage af 23. november 1989 vedrørte sagsbehandlingen i X-bys Skatte- og Incassoforvaltninger i forbindelse med inddrivelsen af en restskat og blev af mig den 14. december 1989 videresendt til Statsskattedirektoratet til videre foranstaltning.

I anledning af A's klage indhentede jeg en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, hvori styrelsen bl.a. redegjorde for, at der nu var truffet afgørelse i A's klagesag dels ved skatteministerens skrivelse af 16. august 1990, dels ved Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 20. august 1990. Styrelsen beklagede samtidig den lange ekspeditionstid.

Jeg modtog endvidere sagens akter, herunder en kopi af A's skrivelse af 30. august 1990 til Told- og Skattestyrelsen, hvori hun klagede over styrelsens afgørelse af 20. august 1990, samt af Told-og Skattestyrelsens svar til A af 12. september 1990, hvori styrelsen bad A afvente, hvorvidt mit svar på hendes klage af 4. juli 1990 ville overflødiggøre et svar på hendes klage til styrelsen af 30. august 1990.

Jeg fandt anledning til at præcisere, at jeg på baggrund af A's klage af 4. juli 1990 alene havde grundlag for at tage stilling til klagen over Told- og Skattestyrelsens sagsbehandlingstid.

Af oplysningerne i sagen fremgik bl.a., at A's første klage til Skatteministeriet over sagsbehandlingen i X-bys Skatte- og Incassoforvaltninger blev fremsat i en skrivelse af 3. august 1989 stilet til skatteministeren, i hvilken skrivelse A bl.a. gav udtryk for utilfredshed med, at der skete tvangsinddrivelse af en hende pålignet restskat for indkomstårene 1986 og 1987, på trods af at hun den 13. juni 1989 havde påklaget skatteansættelserne for de pågældende år til Skatteforvaltningen i X-by Kommune.

A's skrivelse af 3. august 1989 blev den 8. september 1989 gennem Statsskattedirektoratet forelagt Amtsskatteinspektoratet i X-by til udtalelse.

I skrivelse af 16. august 1989 til Statsskattedirektoratet anmodede A om en samlet ligning for årene 1986, 1987 og 1988, idet hun anførte, at X-by Kommunes Skatteforvaltning ikke var i stand til at foretage en korrekt beregning. Denne skrivelse fremsendtes den 29. august 1989 til Amtsskatteinspektoratet i X-by til videre foranstaltning, hvilket A blev underrettet om ved en skrivelse af samme dato.

Den 5. september 1989 rettede A på ny henvendelse til skatteministeren i sagen, hvilken skrivelse den 15. september 1989 ligeledes via Statsskattedirektoratet blev sendt til udtalelse hos Amtsskatteinspektoratet i X-by.

Efter at have indhentet udtalelser fra henholdsvis Ligningskommissionen i X-by og X-by Kommunes Incassoafdeling udtalte Amtsskatteinspektoratet i X-by i sit høringssvar af 13. oktober 1989 til Statsskattedirektoratet, at man ikke fandt grundlag for at kritisere skatte- eller incassoforvaltningernes sagsbehandling. Amtsskatteinspektoratet henviste herved bl.a. til, at det havde været korrekt af X-by Kommunes Skatteforvaltning at videresende de af A korrigerede selvangivelser for indkomstårene 1986 og 1987 til A's slutligningskommuner, som var henholdsvis Y-by og Z-by Kommuner, samt at X-by Kommunes Incassoafdeling ikke i anledning af A's klage over skatteansættelsen kunne undlade at inddrive forfaldne skatter, medmindre der forinden forelå en af kompetent myndighed truffen afgørelse, jf. herved statsskattelovens § 38. Amtsskatteinspektoratet henviste herved i øvrigt til incassoafdelingens oplysninger om, at den havde rettet henvendelse til de kompetente myndigheder, dvs. Y-by og Z-by Kommuner, men at disse ikke havde villet give noget forhåndstilsagn om, at der kunne påregnes at ske en sådan ændring af skatteansættelserne for 1986 og 1987, at skatterestancerne ville bortfalde.

Efter at A fra Z-by Kommune havde fået oplyst, at hendes skatteansættelse for 1987 var blevet ændret med den følge, at hun for dette indkomstår havde betalt 29.719 kr. for meget i skat, hvilket beløb imidlertid var blevet modregnet i eksisterende restancer, anmodede hun i skrivelse af 19. december 1989 Statsskattedirektoratet om at foranledige, at hun fik fuld aktindsigt i sagen, idet A bestred at være i restance med så store beløb.

I skrivelse af samme dato rettede A endvidere på ny henvendelse til skatteministeren, idet hun klagede over, at hun intet havde hørt fra denne i anledning af sine klager af 3. august 1989 og 5. september 1989. På baggrund af denne klage samt A's klage af 23. november 1989, som jeg den 14. december 1989 havde oversendt til Statsskattedirektoratet, anmodede Statsskattedirektoratet amtsskatteinspektoratet/X-by Kommune om fornyede udtalelser i sagen, som forelå henholdsvis den 4. januar 1990 og den 5. januar 1990.

Efter at A var blevet anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til X-by Kommunes skrivelse af 4. januar 1990, svarede A ved i skrivelse af 25. januar 1990 at stille Told- og Skattestyrelsen en lang række spørgsmål vedrørende behandling af hendes skattesag, herunder om hendes krav på aktindsigt.

Den 8. januar 1990 underrettede Told- og Skattestyrelsen A om, at hendes skrivelse af 19. december 1989 til Statsskattedirektoratet vedrørende bl.a. aktindsigt var blevet forelagt X-by Kommune og Amtsskatteinspektoratet i X-by til udtalelse. De hørte myndigheders svar forelå henholdsvis den 16., 18. og 19. januar 1990 og blev forelagt A til udtalelse ved Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 5. februar 1990.

I skrivelse af 9. februar 1990 underrettede Told- og Skattestyrelsen A om, at hendes skrivelse af 25. januar 1990 var sendt til X-by Kommune med anmodning om en udtalelse, og at der derfor måtte påregnes at hengå nogen tid, før afgørelse i sagen kunne foreligge.

I skrivelse af 15. februar 1990 til Told- og Skattestyrelsen tilkendegav A som svar på styrelsens høring af hende af 5. februar 1990, at hun imødeså svar på sine spørgsmål, herunder om hendes krav på aktindsigt.

X-by Kommune, Incassokontoret, besvarede i skrivelse af 2. marts 1990 Told- og Skattestyrelsens høring af 9. februar 1990.

I skrivelse af 31. maj 1990 til Told- og Skattestyrelsen erindrede A styrelsen om sagen.

A's skrivelse af 3. august 1989 blev besvaret ved skatteministerens skrivelse af 16. august 1990, hvori denne meget beklagede sin sene besvarelse af A's henvendelse.

A's skrivelse af 25. januar 1990 og de heri stillede spørgsmål blev besvaret af Told- og Skattestyrelsen i skrivelse af 20. august 1990, hvori styrelsen ligeledes beklagede den lange ekspeditionstid.

 

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:

"Ansøgning om henstand med skattebetalingen ved påklage af en skatteansættelse skal ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 189 af 17. marts 1986 om bemyndigelse til at bevilge henstand med skattebetaling ved klage over skatteansættelser, som var gældende indtil den 1. januar 1990, indgives til den ligningskommission, der har foretaget den pågældende skatteansættelse. Efter bekendtgørelsens § 3 kan afslag fra ligningskommissionen herefter påklages til vedkommende amtsskatteinspektorat, hvis afgørelse kan indbringes for Statsskattedirektoratet og herefter for ministeren for skatter og afgifter.

Når De var utilfreds med, at der skete tvangsinddrivelse af den Dem pålignede restskat for 1986 og 1987, på trods af, at De havde klaget over skatteansættelserne, burde De derfor have indgivet en ansøgning om henstand med skattebetalingen til ligningsmyndighederne i henholdsvis (Z-by) og (Y-by) Kommuner.

Deres utilfredshed med tvangsinddrivelsen af restskat på trods af Deres klage over skatteansættelserne fremgik imidlertid af Deres skrivelse af 3. august 1989 til skatteministeren. Ministeriet burde derfor snarest muligt have foranlediget, at De blev vejledt om Deres muligheder for at søge om henstand med skattebetalingen i forbindelse med Deres klage over skatteansættelserne, jf. herved forvaltningslovens § 7, stk. 1, hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Vedrørende Told- og Skattestyrelsens sagsbehandling skal jeg i øvrigt bemærke følgende:

Hvis en forvaltningsmyndighed ikke kan træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge. Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør endvidere i almindelighed besvares med det samme og indeholde ovennævnte oplysninger, se Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 206-208.

Jeg finder det derfor kritisabelt henset til, at behandlingen af Deres klagesag tog ca. et år, at De kun en enkelt gang blev orienteret om, at der kunne gå nogen tid, inden afgørelse i sagen kunne foreligge, jf. herved Told-og Skattestyrelsens skrivelse af 9. februar 1990, hvori der som begrundelse for, at der kunne gå nogen tid, henvistes til, at sagen var sendt til (X-by) Kommune med anmodning om en udtalelse. Udtalelsen fra (X-by) Kommune forelå i begyndelsen af marts 1990, men uanset dette modtog De først svar i sagen henholdsvis den 16. august og den 20. august 1990.

Jeg finder det endvidere kritisabelt, at Deres rykkerskrivelser af henholdsvis 19. december 1989 og 31. maj 1990 ikke blev besvaret med det samme.

Vedrørende afgørelse af sager om aktindsigt er det i forvaltningslovens § 16, stk. 2, bestemt, at myndigheden i tilfælde af en begæring om aktindsigt snarest muligt skal afgøre, om begæringen kan imødekommes, og er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten om grunden hertil, samt hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Jeg finder det derfor særdeles kritisabelt, at Deres begæring om aktindsigt, som blev fremsat i Deres skrivelse af 19. december 1989 til Statsskattedirektoratet, først blev besvaret ved Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 20. august 1990."

Jeg gjorde samtidig Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse og henstillede til Told- og Skattestyrelsen, at denne snarest muligt besvarede A's klage af 30. august 1990. Uanset at kompetencen i den pågældende sag med virkning fra den 1. januar 1990 blev overført fra Skatteministeriets departement til Told- og Skattestyrelsen, fandt jeg det endvidere rettest at orientere departementet om min opfattelse.