Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé
Astma-Allergi Forbundet klagede på vegne af et forældrepar over et afslag på hjælp til parrets datters medicinudgifter. Datteren led af astmatisk bronkitis, men var i perioder symptomfri som følge af den daglige medicinske behandling.

Det Sociale Ankenævn for Storstrøms Amt havde meddelt forældrene at datteren ikke var omfattet af personkredsen der kunne ydes hjælp til da lidelsen ikke kunne anses for at være kronisk.

I sin udtalelse til ombudsmanden henviste ankenævnet til at lidelsen og følgerne af lidelsen hele tiden skulle være til stede for at datteren kunne anses for omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48.

Ombudmanden udtalte at nævnets retsopfattelse var betænkelig når den periodiske symptomfrihed skyldtes en vedvarende medicinering. Ombudsmanden mente at det var uklart om ankenævnet i sin vurdering havde inddraget oplysningerne om at årsagen til at parrets datter i perioder var symptomfri var den daglige medicinske behandling. Ombudsmanden henstillede derfor til ankenævnet at sagen blev genoptaget, og at ankenævnet foretog en ny vurdering af spørgsmålet om hvorvidt parrets datters lidelse kunne anses for kronisk. (J.nr. 1995-600-050).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Afslag på hjælp til medicinudgifter

 

Astma-Allergi Forbundet klagede på vegne af et forældrepar over at parret havde fået afslag på hjælp efter bistandslovens § 48 til medicinudgifter til deres datter.

Sagen vedrørte A og B's nu treårige datter C som i flere år har lidt af allergi og tilbagevendende infektioner. I februar 1994 ansøgte A og B om hjælp efter bistandslovens § 48 til merudgifter i forbindelse med C's lidelse.

I den anledning indhentede Næstved Komune en statusbedømmelse af 1. marts 1994 fra speciallæge D. I bedømmelsen var bl.a. anført følgende:

"(C) har været fulgt her siden maj 93. Moderen er multiallergiker og der er astma og eksem i begge familier. Ved henvisningen havde (C) allerede haft en del infektioner, og i den forløbne periode, har der været meget hyppige infektioner i form af mellemørebetændelse, lungebetændelse, forkølelser og bronchitter.

Symptomerne har været værst under ophold i dagplejen, og bedres under ophold hjemme, hvorfor der har været overvejet mulighed for allergi venlig dagpleje, eller anden pasningsordning.

På grund af de hyppige infektioner, er der givet astmabehandling i form af Salbuvent mixt. og nu anskaffelse af Baby spacer til indgift af Spirocort inhalationsspray.

Har i perioder været i antibiotisk behandling.

Ved undersøgelsen er der fundet en let reaktion på komælk.

(C) har tendens til astmatisk bronchitis, og der er udtalte tilfælde af astma i familien. Det har været nødvendigt med mere eller mindre konstant behandling, og der søges om tilskud til denne, i form af Salbuvent mixt. Spirocort inhalationsspray, samt anskaffelse af Baby spacer til dette.

Endvidere er der tilrådet forebyggende indsats i hjemmet, og om muligt allergi venlig dagpleje eller støtte til pasning i hjemmet.

(C) har nu været fulgt gennem længere tid, og tilstanden må skønnes at være kronisk."

Den 13. april 1994 afslog Næstved Kommune familiens ansøgning om hjælp efter bistandslovens § 48. Kommunen begrundede afgørelsen således:

"Idet der henvises til Deres ansøgning om tilskud til merudgifter i forbindelse med (C)'s lidelse, kan vi meddele afslag, idet (D) oplyser i statusbedømmelse, at (C) har tendens til astmatisk bronchitis, og denne lidelse skønnes ikke at være en kronisk lidelse, hvilket er en betingelse for, at merudgifterne kan dækkes i.h.t. Bistandslovens § 48.

..."

 

A og B klagede over afgørelsen til Det Sociale Ankenævn for Storstrøms Amt. I klagen henviste A og B til at D i sin statusbedømmelse havde skønnet at tilstanden var kronisk, og at C's sygdom var startet i december 1992.

Den 24. maj 1994 sendte det sociale ankenævn en række sagsakter til A og B og bad om at modtage eventuelle bemærkninger til sagen inden 14 dage.

Uden at afvente fristens udløb traf det sociale ankenævn den 2. juni 1994 afgørelse i sagen. Afgørelsen lød således:

"Kommunalbestyrelsens afgørelse om afslag på hjælp til medicinudgiften tiltrædes, idet Deres barn ikke findes omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, da lidelsen i Deres barns tilfælde ikke kan anses for vedvarende efter denne bestemmelse.

Der er herved henset til, at lidelsen efter det oplyste periodevis er i udbrud og således ikke er til stede hele tiden.

..."

Den 1. august 1994 bad familien om at nævnet genoptog sagen. Familien henviste til at afgørelsen var truffet inden udløbet af partshøringsfristen, og tilføjede den oplysning, at C havde været i daglig medicinsk behandling siden den 16. februar 1994 for sin lidelse.

På den baggrund genoptog nævnet sagen og traf den 26. august 1994 følgende afgørelse:

"Kommunalbestyrelsens afgørelse om afslag på hjælp til medicinudgiften tiltrædes, idet Deres barn ikke findes omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, da lidelsen i Deres barns tilfælde ikke kan anses for vedvarende efter denne bestemmelse.

Der er herved henset til, at lidelsen efter det oplyste periodevis er i udbrud og således ikke til stede hele tiden.

..."

Den 19. september 1994 klagede familien til Den Sociale Ankestyrelse over afgørelsen. I brevet var bl.a. anført følgende:

"...

Vi mener, det er en forkert vurdering, når Det Sociale Ankenævn i deres stadfæstelse af kommunens afslag, skriver at sygdommen ikke er vedvarende. Det er vor opfattelse, at lidelsen må betragtes som vedvarende og derved omfattet af Bistandslovens § 48, stk. 2, nr. 2, uanset at der muligvis p.gr.a. behandlinger er anfaldsfrie perioder.

..."

 

Den Sociale Ankestyrelse afviste i et brev af 18. oktober 1994 at optage sagen til principiel behandling. Begrundelsen var den at afgørelsen var truffet efter en konkret skønsmæssig vurdering.

I et brev af 15. november 1994 bad forbundet om at Ankestyrelsen revurderede sin afvisning. Forbundet henviste til at "der i lægevidenskaben er konsensus for at vurdere astma og astmatisk bronkitis som en kronisk lidelse". Forbundet fandt endvidere at Ankestyrelsen burde tage stilling til, om det kunne stilles som et krav at symptomerne skal være til stede hele tiden, når symptomfriheden alene skyldes den behandling der søges hjælp til.

I et brev af 19. januar 1995 gentog Den Sociale Ankestyrelse at spørgsmålet om hvorvidt en person er omfattet af bistandslovens § 48, stk. 2, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. Ankestyrelsen henviste til Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987, punkterne 8 og 11, og til SM O-26-88 og SM O-30-89. I SM O-26-88 fandt Ankestyrelsen efter en skønsmæssig vurdering at forældrene til et barn der led af astma, var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48.

Den 17. marts 1995 klagede forbundet til mig. Forbundet henviste til at Den Sociale Ankestyrelse i tidligere afgørelser havde anset astmatisk bronkitis for en kronisk lidelse. Endvidere skrev forbundet at ansøgere der er omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 2, nr. 2, har et retskrav på at få dækket merudgifter ved forsørgelsen. Forbundet anførte videre følgende:

"...

Forbundet har imidlertid ikke hverken i bestemmelsens ordlyd, offentliggjorte afgørelser eller Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 kunnet finde dækning for den fortolkning, der tilsyneladende ligger til grund for ankenævnets afgørelse hvorefter retten til hjælp til medicinudgifterne bortfalder, såfremt barnet - på grund af medicinen - er symptomfri uden at kunne betragtes som helbredt for lidelsen, som således stadig latent er til stede."

I anledning af forbundets klage indhentede jeg sagens akter og udtalelser af 5. april og 26. oktober 1995 fra Næstved Kommune og Det Sociale Ankenævn for Storstrøms Amt. Kommunen henholdt sig i sin udtalelse til den tidligere trufne afgørelse. Nævnet skrev bl.a. således:

"...

Det fremgår bl.a. heraf, at klagers barn, (C), har haft hyppige infektioner i form af mellemørebetændelse, lungebetændelse, forkølelser og bronchitter, og at (C) siden maj 1993 har været i behandling herfor ved speciallæge i børnesygdomme, mere eller mindre konstant med Subvalent mixtur og inhalationsspray Spirocort via babyspacer.

Videre fremgår det, at nævnets medicinske lægekonsulent har vurderet, at der er tale om tilbagevendende udbrud af astmatisk bronchitis i forbindelse med hyppige infektioner, og at lidelsen og dens følger således ikke er til stede hele tiden.

Efter pkt. 8 i Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48 af 3. juli 1987 med senere ændringer omfatter bestemmelsen i § 48, stk. 1 børn med vedvarende handicap.

I forbindelse med en tidligere sag har sekretariatet modtaget en vejledende telefonisk udtalelse fra Socialministeriet, hvorefter udtrykket vedvarende må fortolkes således, at såvel lidelsen som dens følger hele tiden skal være til stede, for at anse barnet for omfattet af bestemmelsen.

...

På baggrund heraf og når henses til det oplyste om at der alene er tale om hyppige, tilbagevendende udbrud af infektioner har nævnet fundet, at klagers barn ikke er omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 1.

..."

 

Udtalelsen var vedlagt en kopi af den omtalte udtalelse fra Socialministeriet. Udtalelsen lød således:

"... Socialministeriet, oplyser, at personkredsen der er omfattet af bl's § 48, stk. 1 er børn med vedvarende lidelser, og at det må fortolkes således at tilstanden d.v.s. såvel lidelsen som dens følger hele tiden skal være til stede.

Lidelser som mellemørebetændelse, der periodevis er i udbrud findes derfor ikke omfattet af bestemmelsen, selvom udbruddene sker over flere år."

I anledning af nævnets udtalelse skrev forbundet den 24. november 1995 bl.a. således:

"...

Man må forstå ankenævnets udtalelse således, at der ved afgørelsen er lagt afgørende vægt på en telefonisk vejledning fra Socialministeriet, som dog ikke er indhentet til brug for den konkrete sag.

Forbundet skal ikke i øvrigt forholde sig til denne vejledning, men finder ikke, at den er relevant i nærværende sag, idet vi ud fra de lægelige oplysninger fortsat må anse det for godtgjort, at der i (C)'s tilfælde netop er tale om en vedvarende lidelse. (C)'s forældre gjorde allerede i skrivelse til Det Sociale Ankenævn i Storstrøms Amt i forbindelse med ankesagen klart, at (C) siden den 16. februar 1994 har været i daglig medicinsk behandling med Salbuvent mixtur og Spirocort inhalationsspray, jfr. kopi af vedlagte brev af 1. august 1994 fra (A).

Forældrene har på den baggrund efter bistandslovens § 48, stk. 1, jfr. stk. 2, nr. 2 ret til hjælp til de nødvendige medicinudgifter som følger af lidelsen.

Når denne betingelse er opfyldt, finder Forbundet ikke, at der i bestemmelsen er hjemmel til at give afslag med henvisning til, at medicinen i kortere eller længere perioder kan friholde patienten for symptomerne, når dette ikke er udtryk for, at den til grund liggende lidelse er helbredt.

..."

 

Ombudsmandens udtalelse:

"Bistandslovens § 48 indeholder følgende bestemmelse:

' Stk. 1. Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, har ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet, såfremt disse overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.

Stk. 2. Beløbsbegrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke:

...

2) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse.'

I Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 er fastsat nærmere retningslinjer for i hvilke tilfælde der kan ydes hjælp. I vejledningens pkt. 8 er anført følgende:

'Bestemmelsen omfatter børn med et vedvarende handicap og omfatter således foruden børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, også børn med langvarige lidelser, (fx sukkersyge, cystisk fibrose, alvorlig belastende allergi eller hudlidelser). At det skal være et vedvarende handicap betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om tilstanden skønnes at vare ca. et år eller længere, men det er ikke udelukket, at lidelsen kan vare mindre end et år.

...'

I vejledningens pkt. 11 er anført at 'kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, de opstår, normalt vil vare i flere år.'

Spørgsmålet om hvorvidt en lidelse er kronisk i den forstand at den kan berettige til hjælp efter bistandslovens § 48, bygger for en stor del på et lægefagligt skøn. Et sådant skøn kan jeg efter de regler der gælder for min virksomhed, kun kritisere hvis der er særlige omstændigheder.

Næstved Kommune har i sin afgørelse af 13. april 1994 ikke fundet at astmatisk bronkitis er en kronisk lidelse der berettiger til hjælp efter bistandslovens § 48.

Det sociale ankenævn har i sin begrundelse lagt vægt på at 'lidelsen efter det oplyste periodevis er i udbrud og således ikke til stede hele tiden'. Jeg må forstå at nævnet herved ikke har udelukket at astmatisk bronkitis efter en konkret vurdering kan anses for en kronisk lidelse. På baggrund af ankenævnets udtalelse af 26. oktober 1995 må jeg dog forstå at nævnet finder at 'såvel lidelsen som dens følger hele tiden skal være til stede'.

Jeg må nære betænkeligheder ved den retsopfattelse at en lidelse konstant skal være symptomgivende for at kunne anses for en kronisk lidelse i bistandslovens § 48's forstand, når den periodiske symptomfrihed skyldes en vedvarende medicinering.

Familien og forbundet har anført at årsagen til at (C) i perioder er symptomfri, er at hun siden den 16. februar 1994 har været i daglig behandling med netop den medicin der søges hjælp til.

Således som sagen foreligger oplyst for mig, kan jeg ikke lægge til grund at ankenævnet i sin vurdering af (C)'s lidelse har inddraget disse oplysninger. Jeg henviser herved til at nævnets afgørelser af 2. juni og 26. august 1994 er fuldstændig enslydende.

Derfor har jeg henstillet at ankenævnet genoptager sagen og foretager en ny vurdering af spørgsmålet om hvorvidt (C)'s lidelse kan anses for kronisk. Jeg har meddelt ankenævnet at jeg går ud fra at nævnet i den forbindelse inddrager spørgsmålet om medicineringens indvirkning på lidelsens udtryk og forløb.

..."

 

Det sociale ankenævn meddelte mig senere at nævnet havde truffet afgørelse om at forældreparret var berettiget til hjælp til medicinudgifter da C's lidelse måtte anses for kronisk.

Jeg meddelte ankenævnet at jeg ikke foretog mig mere i sagen.