Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Sag nr. 2007-6-518

Klager – 3 ansatte – klagede over en udsendelse på TV 2.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i at belyse forholdene for udviklingshæmmede gjorde det berettiget at anvende skjulte optagelser. Det forhold, at TV 2 forud for offentliggørelsen havde bragt en udsendelse fra en anden institution for psykisk syge kan ikke føre til et andet resultat.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Det påhvilede derfor TV 2 at sikre en effektiv sløring af de personer, der fremgår af udsendelsen. Nævnet finder, at TV 2 har sikret en tilstrækkelig effektiv sløring, selv om [A] og [C] stemmer ikke er sløret, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Nævnet finder imidlertid, at [B] burde have været sløret i trailerne til udsendelsen. Da dette ikke skete i de først udsendte trailere, udtaler nævnet sin kritik. Under hensyn til, at TV 2 slørede klager i de følgende trailere og til, at TV2 har beklaget fejlen over for klagerne, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af kritikken i medfør af medieansvarsloven § 49.

Offentliggørelsen af optagelserne af klagerne kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for dem, og der har derfor efter de presseetiske regler skullet ske efterprøvelse i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne, bl.a. for at sikre, at optagelserne gav et retvisende billede af forholdene på bostedet og af de episoder, der blev vist. Klagerne fik lejlighed til at se optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen og blev tilbudt at fremkomme med deres eventuelle kommentarer i selve programmet, hvad de dog ikke ønskede, idet de valgte alene at kommentere visse kritikpunkter i forbindelse med gennemsynet. Under disse omstændigheder giver offentliggørelsen af optagelserne ikke anledning til kritik.

I overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet er TV 2 berettiget til at beslutte, hvilke optagelser man bringer i mediet, og nævnet udtaler ikke kritik af, at optagelserne hovedsageligt er fra 27. december 2007. Nævnet finder det uheldigt, at studieværten sidst i udsendelsen siger, at journalisten har været på Bostedet Sjælør i seks uger, hvorved der efterlades et indtryk af, at optagelserne er fra alle seks uger, men nævnet finder dog ikke, at dette forhold er tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af udsagnet ”en henvendelse fra en mor, der har haft sit barn på Sjælør”, at [F]s søn ikke længere bor på Bostedet Sjælør, og at hendes vurderinger derfor er fra tiden, hvor sønnen boede der. Det fremgår endvidere, at [E] udtaler sig på baggrund af erfaringerne fra hans ansættelse tre år tidligere, ligesom Jens Elmelund fortæller om den positive udvikling på institutionen efter [E]’ ansættelse. Nævnet finder herefter, at udtalelserne ikke er misvisende og udtaler ikke kritik. Det samme gælder episoden, hvor [B] skal bade en beboer.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-518

 

 

Advokat Jesper Langemark har på vegne [K] som mandatar for [A], [B] og [C] klaget til Pressenævnet over en udsendelse på TV 2 den 18. februar 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

TV 2 bragte den 18. februar 2007 programmet Dags Dato omhandlende Bostedet Sjælør, hvor udviklingshæmmede bor. Journalisten [D] har arbejdet som vikar på stedet i halvanden måned og foretaget optagelser med skjult kamera, herunder af de ansatte under udførelsen af det daglige arbejde. Optagelserne viser, at de ansatte på stedet taler meget hårdt til beboerne, og at der er problemer med magtanvendelse og medicinering. De ansatte og ledelsen af Bostedet Sjælør og beboerne og deres pårørende var ikke bekendt med, at [D] var journalist, og at han foretog optagelser med skjult kamera.

Udsendelsen skifter mellem henholdsvis optagelser foretaget med skjult kamera på Bostedet Sjælør og interviews. De interviewede er en tidligere ansat, [E], moderen til en tidligere beboer, [F], socialminister Eva Kjer Hansen og fungerende socialdirektør i Københavns Kommune Jens Elmelund. I udsendelsen er de ansatte sløret fra brystet og op, og plejer [B]s stemme er tillige sløret. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

Studievært: I tirsdags rystede en TV 2 udsendelse Danmark med billeder af Strandvængets barske behandling af udviklingshæmmede beboere. I aften kan vi afsløre, at Strandvænget desværre ikke er et enestående eksempel. Velkommen til Dags Dato.

Studievært: Det meste af Danmark har i den her uge diskuteret, hvordan vi behandler vores udviklingshæmmede medborgere. Det skete efter, at TV 2 bragte dokumentaren ”Er du åndssvag”, som viste danskerne både grov, ydmygende behandling af udviklingshæmmede. I debatten deltog socialminister Eva Kjær Hansen, som umiddelbart efter udsendelsen sagde sådan her.

Eva Kjær Hansen, socialminister, Venstre (klip fra tidl. udsendelse): Jeg håber sandelig ikke, at der er tilsvarende problemer andre steder

Studievært (tilbage i nuværende udsendelse): Eva Kjær Hansen, hvad fik dig til at tænke, at der var tale om et enestående tilfælde her?”

I udsendelsen fortsættes med optagelser fra Bostedet Sjælør, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

Speak : Vi har fået en henvendelse fra en mor, der har haft sit barn på Sjælør. Hun hedder [F]. Hun har flyttet sin 38-årige søn, [G], fra Bostedet ”

[F] fortæller i udsendelsen, at hun flyttede sin søn til en anden institution på grund af forholdene på Bostedet Sjælør. Hun har flere gange klaget over forholdene.

I udsendelsen oplyses det, at journalisten ([D]) blev ansat på baggrund af en uopfordret ansøgning. Han blev ansat, selv om det er stedets politik kun at ansætte uddannet personale, da beboerne kan have en voldsom adfærd. Udsendelsen fortsætter med bl.a. følgende fra Bostedet Sjælør:

”Speak: En konflikt opstår. En beboer har lige spildt kaffe på gulvet. En rengøringsmand bliver vred, fordi han lige har gjort gulvet rent.

[C], rengøringsmand (henvendt til beboer – stemmen er ikke sløret): Så går du ind på værelset. Det gider jeg ikke høre på.

Beboer: Fuck dig, mand.

[C]: Så er det nok med kaffe til dig. Du laver ikke en skid. Farvel.

Beboer: Fuck dig.

[C]: Hallo. Når jeg siger noget til dig, så skal du høre efter.

Beboer: Hold kæft.

[C]: Farvel med dig.

Beboer: Hold kæft.

[C]: Skal jeg skubbe dig med den her? [Det fremgår ikke af skærmbilledet, hvad der hentydes til]. Prøv at komme her. Du går ind på værelset med det samme. Ud.”

I udsendelsen beskrives forløbet som en magtanvendelse. Magtanvendelsesbegrebet forklares, og det oplyses, at hændelsen ikke indrapporteres til kommunen, som magtanvendelser ellers skal. Det oplyses videre, at alle de medvirkende ansatte er blevet forevist optagelserne og er blevet tilbudt at medvirke i programmet, men at ingen ønskede at deltage. Jens Elmelund, fungerende socialdirektør, Københavns Kommune, der har det overordnede ansvar, interviewes i programmet. Han kommenterer optagelserne og fortæller, at institutionen har arbejdet med området magtanvendelse. Udsendelsen fortsætter med flere klip fra Bostedet Sjælør:

Speak: Gennem sine seks uger på Sjælør oplever [D], at flere ansatte giver beboerne PN [sløvende nervemedicin] uden at forsøge med andre løsninger. Som her en morgen, hvor beboeren er højtråbende.

Beboeren: Nej.

[B]: Vi gider ikke det der. Enten sætter du dig, eller også går du ind i stuen. Kan du fatte det?

[A]: Nej, du skal ikke køre ind i det der.

[B]: Så stopper vi. Du skal ikke køre ind i mere herinde, så bliver jeg fandme gal.

Beboer: Du er en idiot.

[B] : Kammertonen for pokker.

Plejer : Det er meget tidligt, ikke.

[A] (råbende): Hold mund med det råberi – prøv at kigge ud af vinduet. Det er kraftedme mørkt. Nu stopper du.

[A]: Du kan byde mig meget, men du skal ikke råbe på det her tidspunkt.

Speak: Ifølge den pågældende beboers journal står der ellers, at medarbejderne skal føre et sprog, der udtrykker omsorg og tryghed for beboeren. Information alle medarbejderne har adgang til.

[B]: Prøv at se her, hvis vi skal være i stue sammen, så gider jeg ikke det der pis der. [Beboeren bevæger sig, skærmbilledet viser det ikke.] Hey hey hey. Jeg gider ikke det der. Kom. Slip den. Jeg gider ikke.

Beboer: Mig tisse.

[B]: Ja, men du skal ingenting. Så må du sidde herovre sammen med mig. Jeg gider ikke det der. Fandeme. Vi skal alle sammen være her.

Speak: En halv time senere. Beboeren er faldet til ro og sidder nu i en sofa i opholdsrummet. Af uvisse årsager skal beboeren pludselig have PN medicin. I dette tilfælde nervemedicin.

Kollega: Giver du ham PN?

[B]: Ja, det kammer ligesom over ikke?

Kollega: Det er da ikke så meget, synes jeg. Synes du, det er meget?

[B] : Ja.

Beboeren falder i søvn efter indtagelsen af PN medicinen. Kollegaen nævner over for journalisten, at det ikke var rimeligt, at give ham medicinen. Udsendelsen fortsætter med en udtalelse fra en overlæge vedrørende brugen af nervemedicin. Jens Elmelund kommenterer også hændelsen. Udsendelsen fortsætter på Bostedet Sjælør:

Speak: som for eksempel en morgen, hvor beboeren skal i bad. Det er [D], der skal bade ham, men beboeren er utilfreds.

[B]: Hvad?

Beboer: [Navn taget ud af lydsporet] bade mig.

[B]: Skal [navn taget ud af lydsporet] bade dig? Er det fordi [navn taget ud af lydsporet] hjælper dig hele vejen igennem? Jamen, du kan selv.

Speak: Beboeren er autist. Ifølge journalen har han let ved at blive angst. Han giver udtryk for, at han ikke vil bades af [D]. Beboeren vil bades af en medarbejder, han kender.

[B]: Ja, men nu kan du selv, ved vi. Der står ikke hotel ude på skiltet, vel? Der står Sjælør. Bostedet Sjælør. Nej, nu stopper du, siger jeg til dig.

Beboer: [Navn taget ud af lydsporet] skal hjælpe mig.

[B]: Nej, fordi nu hjælper [D] dig.

Speak: Beboerens indvendinger gør dog tilsyneladende ikke indtryk på medarbejderen.

[B]: Så kommer du bare ikke i bad. Enten hjælper [D] dig, ellers så er der ingen, der hjælper dig.

Speak: Beboeren insisterer igen på, at en anden medarbejder skal hjælpe ham. Det får medarbejderen til at afbryde badet.

Beboer: Jeg gider ikke mere.

[B] : Nej, men så får du bare ikke noget bad. Sluk vandet og gå ind og tag tøj på. Så smid den der derover.

[D], journalisten : Er du sikker?

[B]: Ja. Sluk vandet. Og så er du færdig med at bade nu. Det gider vi ikke. Ved du hvad, jeg kan fortælle dig en ting. Nu hjælper [D] dig. Ikke? Og jeg er ikke bange for dig.

Beboer: Jeg hader dig.

[B]: Jamen, det er fint. Det må du gerne. Og det hjælper ikke noget at tude.

Speak: Ni minutter senere på badeværelset.

[B]: Så går du i gang med at barbere dig.

Beboer: Jeg kan ikke.

[B]: Jo, du kan.

Speak: Medarbejderen bliver vred på beboeren.

[B]: Jamen, så bliver du bare ikke barberet. Så gå ind, så er vi færdige herude.

Speak (sort skærmbillede): Her svigter vores kamera, men lyden optages fortsat. Beboeren går hen imod medarbejderen og slår ud i retning af hende. Han siger, han ikke vil bo i huset mere.

[B]: Så gå ind. Så er vi færdige herude.

Beboer: Ikke bo i hus mere.

[B] (stigende toneleje): Jamen det er fint. Du skal slet ikke komme herhen. Du skal slet ikke røre mig. Kan du fatte det? Så fiser du ind på dit værelse. Nu. Af sted.

Speak: Hun fører beboeren ind på hans værelse og lukker døren. En kollega overhører episoden. Beboeren åbner igen døren og rækker undskyldende hånden ud mod hende.

[B]: Du skal slet ikke ramme ud efter mig.

[B]: Åh, han ramte mig heldigvis ikke. Han gik bare, bare imod mig. Håh. Og så tænkte jeg bare: Dig, mand, du bliver bare dér.

Kollega: I er alt for hårde.

[B]: Er vi det?

Kollega: Ja, det må I meget undskylde, men jeg er slet ikke enig med jer. Heller ikke i forhold til

[B]: Jo, men jeg har aldrig råbt af ham.

Kollega: Nej, men hvad gjorde du så nu?

[B]: Ja, fordi han slår ud efter mig. Skal jeg sige. [Med rolig stemme] Det må du egentlig talt ikke?

Kollega: Nej, sgu da ikke med et smil om munden, skal du da ikke sige det til ham. Men han fatter ikke det der råberi.

[B] : Nej, men jeg bliver frustreret over, at han slår ud efter mig.”

[B] og kollegaen taler videre om hændelsen. Kollegaen mener ikke, at [B] har anvendt en korrekt pædagogisk fremgangsmåde. [B] går til- bage til den nu grædende beboer på badeværelset. Seerne hører også [A] tale hårdt til beboeren, inden udsendelsen fortsætter med et interview med en tidligere ansat, der sagde op på grund af forholdene på Bostedet Sjælør. Af interviewet fremgår bl.a. følgende:

”[E], tidl. ansat på Bostedet Sjælør (forevises optagelserne): Det bringer simpelthen nogle hæslige minder frem, du. Det er jo sådan, det er. Det er sådan, det har været derude. Det er den virkelighed, som de her stakkels mennesker de skal leve med.

Speak: For [E] er optagelserne her det første gensyn med en arbejdsplads han for tre år siden forlod.

[E]: Der burde have været grebet ind. Det sted burde være lukket. De mennesker. Nu er det ikke alle mennesker, men nogle af de mennesker, der arbejder der, burde aldrig nogensinde have lov til at arbejde med mennesker og burde faktisk have en dom for, at de aldrig nogensinde mere måtte få lov at arbejde med mennesker. Jeg håber, de jævner stedet med jorden. Jeg håber simpelthen, de jævner det.

Studievært: Jens Elmelund ifølge [E], så var tonen også sådan her for tre år siden, da han arbejdede på stedet ”

I udsendelsen kommenteres forholdene af Jens Elmelund. Han gør opmærksom på, at optagelserne antyder, at det er i en ferieperiode, hvor der ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssig kontrol, hvortil studieværten spørger:

Studievært: Men vil det sige, at du tror, at det her personale kun taler sådan her til beboerne, når ledelsen er på ferie.

Studievært: Så skal jeg altså lige sige, at [D] har været der i seks uger. Har ledelsen været på ferie i seks uger?

Jens Elmelund, fungerende socialdirektør, Københavns Kommune: Som sagt. Vi har en leder der, der har haft jobbet, så vidt jeg ved, omkring en tre års tid, og som jeg har fået det fortalt, er der sket en positiv udvikling af institutionen her. Jeg noterer mig også, at det er en tidligere medarbejder, som redegør for, hvordan tingene var engang.

Studievært: Men de her klip. De er jo få uger gamle.

Jens Elmelund: Så har vi nogle klip her, og det er ikke acceptabelt, det der foregår, og det skal vi stramme op på.

Studievært: Efter at vi viste dokumentaren om Strandvænget tirsdag, så har TV 2 få hundredvis af seerhenvendelser. Og mange af de mails og breve vi har fået, det er klager fra pårørende til udviklingshæmmede på andre bosteder. Bosteder der er fordelt over alt i landet, hvor de pårørende mener, at den også er gal. Eva Kjer Hansen ”

Udsendelsen slutter med et interview af socialministeren.

TV 2 bragte forud for offentliggørelsen den 18. februar 2007 en trailer til udsendelsen, hvor [B] er med uden at være sløret. Hun står med siden til kameraet i klippet og udtaler sig ikke. Denne seance er tillige med i selve udsendelsen, hvor hun er sløret. Traileren blev efterfølgende og erstattet med en version, hvor [B] var sløret.

TV 2 bragte den 13. februar 2007 dokumentarprogrammet TV 2 DOK ”Er du åndssvag?” vedrørende bostedet Strandvænget i Nyborg. TV2 har oplyst, at indslaget til Dags Dato blev produceret af Bastard Film A/S i entreprise for TV2, og at det er Bastard Films medarbejdere, der efter aftale med TV2 har foretaget de skjulte optagelser.

2. Parternes synspunkter

2.1. Klagernes synspunkter

Advokat Jesper Langemark har på vegne af [K] som mandatar for klagerne oplyst, at Bastard Film A/S den 9. februar 2007 meddelte Bostedet Sjælør, at man var ved at lave en kritisk dokumentarudsendelse om udviklingshæmmedes levevilkår. Man bad om tilladelse til at filme på Bostedet Sjælør, hvortil forstanderen meddelte, at det måtte undersøges nærmere, da beboere, medarbejdere og værger skulle give tilladelse og pårørende underrettes. Den 13. februar 2007 blev der afholdt et møde mellem produktionsselskabet og Københavns Kommune, hvor produktionsselskabet oplyste, at der allerede havde fundet skjulte optagelser sted. Man ville dog stadig gerne have tilladelse eller afslag på at lave en traditionel reportage. Den 15. februar 2007 blev forstanderen kontaktet af Københavns Kommune, der havde fået oplyst, at optagelserne ville blive bragt i Dags Dato den 18. februar 2007. På dette tidspunkt havde forstanderen endnu ikke fået endeligt svar fra alle beboere og medarbejdere mv., hvorfor produktionsselskabet endnu ikke havde fået svar. Bastard Film A/S meddelte herefter, at man ikke ville vente yderligere, og at man betragtede det manglende svar som et afslag på at lave en traditionel reportage.

Advokaten har anført, at det ikke bestrides, at der foreligger den fornødne samfundsmæssige interesse i at vise klip med skjulte optagelser om medicinering og manglende indberetning om magtanvendelse, men at der ikke i den foreliggende sag var den fornødne samfundsmæssige interesse, når henses til, at der allerede var fokus på problemstillingen i kraft af udsendelsen ”Er du åndssvag”, der blev bragt den 13. februar 2007, og at kritisable forhold på Bostedet Sjælør kunne have været dokumenteret ved brug af mindre indgribende metoder end optagelser med skjult kamera.

Den 16. februar 2007 fik klagerne mulighed for at kommentere de offentliggjorte klip, men TV 2 tog i den endelige udsendelse alene højde for nogle af klagernes indsigelser. Bl.a. undlod TV2 at sløre [A] og [C]s stemmer, hvilket efterfølgende har ført til genkendelse. I relation til udsendelsen om Bostedet Sjælør er klagerne bipersoner i forhold til de rejste problemstillinger, og de burde derfor for alles vedkommende have været sløret effektivt. TV 2 har nægtet at sløre stemmerne under henvisning til den dokumentariske værdi. Dette synspunkt har TV 2 imidlertid ikke påberåbt sig i forhold til [B], hvilket er inkonsekvent. Advokaten har herved henvist til Pressenævnets kendelse af 31. oktober 2006 (sag 2006-6-360). Uanset TV2’s tilsagn om effektiv sløring af [B] bragte TV2 en trailer med hende uden sløring. Traileren har ført til genkendelse.

Advokaten anført, at navnlig følgende er en misvisende gengivelse af forholdene på Bostedet Sjælør:

· I udsendelsen oplyses det, at journalisten har været ansat seks uger på Bostedet Sjælør, men langt hovedparten af optagelserne, der vises, er fra den 27. december 2006. Dagene mellem jul og nytår er ofte præget af stress, spænding og uro, og der er i helligdagene større udskiftning af personale end normalt. Beboerne var endvidere mere trætte end normalt, da der dagen før den 27. december havde været julefrokost.

· Moderen til en tidligere beboer på stedet fremsætter alvorlig kritik af forholdene, men det oplyses ikke, at det er flere år siden, at hendes søn har boet på Bostedet Sjælør. Udtalelserne er anvendt, så det fremstår, som om udtalelserne er dækkende for de nuværende forhold.

· I indslaget, hvor [B] skal bade en beboer, oplyses det alene, at beboeren slår ud efter hende. Klager er imidlertid tæt på at blive ramt, hvorfor hun hæver stemmen. Det burde ligeledes være oplyst, at beboeren tidligere er dømt for vold og inden for det seneste år har slået flere medarbejdere. Dette blev oplyst over for produktionsselskabet den 16. februar 2007.

· I udsendelsen bringes et interview med en tidligere ansat, [E], der omtaler forholdene under sin ansættelse for tre år siden, herunder udsagnet ”Det er jo sådan det er”. Studieværten refererer efterfølgende udtalelserne fra [E]. Selv om det oplyses, at det er tre år siden, han var ansat, fremstår hans udtalelser misvisende i forhold til den nuværende situation, idet Bostedet Sjælør i de seneste to år har gennemført et omfattende projekt med fokusering på faglig udvikling og konflikthåndtering mv. Bl.a. er antallet af magtanvendelser faldet til under en tredjedel fra 2004 til 2006.

2.2. TV 2’s synspunkter

TV 2 har anført, at der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i at afdække forholdene for beboere på bosteder for udviklingshæmmede, herunder Bostedet Sjælør. Udviklingshæmmede er en svag befolkningsgruppe, der har vanskeligt ved at varetage deres interesser. De virkelige forhold på Bostedet Sjælør for de udviklingshæmmede, herunder hård omgangstone, manglende rapportering af magtanvendelse, unødig medicinering og angribelig konflikthåndtering, der ikke var helt de samme som på Bostedet Strandvænget, som udsendelsen ”Er du åndssvag?” drejede sig om, kunne ikke være afdækket på anden måde end ved brug af skjult kamera. Den samfundsmæssige interesse illustreres bl.a. af, at der efterfølgende er iværksat ekstra tilsyn med stedet, at der er bevilliget penge til undersøgelser og at der er afskediget en medarbejder mv., ligesom statsministeren og socialministeren har udtalt, at den dokumenterede behandling af udviklingshæmmede er helt uacceptabel. Dertil kommer den intensive offentlige debat, som allerede var i gang på tidspunktet for offentliggørelsen som følge af udsendelsen ”Er du åndssvag?”. Man har undersøgt flere forskellige bosteder for udviklingshæmmede for at afdække, om de kritisable forhold på Strandvænget var et enestående tilfælde.

Det er uden betydning, at produktionsselskabet først senere anmodede om en traditionel reportage. Bostedet Sjælør oplyste, at optagelserne ville blive underlagt restriktioner, hvilket produktionsselskabet anså som et afslag. Anmodningen om at lave en traditionel reportage over tre dage blev fremsat for at underbygge, at de reelle forhold ikke kunne dokumenteres ved brug af anden metode end skjult kamera.

TV 2 har anført, at man har taget hensyn til klagerne ved effektivt at anonymiser dem ved omfattende visuel sløring og fjernelse af navne fra lydsporet. For [B]s vedkommende er der tillige sket stemmesløring. TV2 har beklaget, at [B] ved en fejl ikke blev sløret i den programtrailer, der blev udsendt maksimalt to gange. I udsendelsen var det alene [B] stemme, man slørede, fordi de øvrige medarbejderes stemmeføring og sprogbrug var afgørende for dokumentationen af, hvordan de ansatte taler til beboerne. Dette kunne for [B]s vedkommende dokumenteres, selv om hendes stemme blev sløret. Der blev også taget hensyn til de negative konsekvenser det kunne have for hende, hvis hun blev genkendt, fordi hun optrådte mest kritisabelt.

TV 2 har videre anført, at klagerne har gennemset optagelserne forud for offentliggørelsen sammen med deres professionelle rådigere. Klagerne blev tilbudt at kommentere optagelserne, men ønskede ikke at benyttede denne mulighed i selve programmet. Der fremkom ikke ved gennemsynet indsigelser mod viderebringelsen, men klagernes advokat anførte, at scenerne ville kræve sløring af både lyd og billede.

TV 2 har afvist, at man har givet et misvisende billede af forholdene. Til de enkelte klagepunkter, har mediet anført følgende:

· Det hævdes ikke, at de viste scener, som for de flestes vedkommende er optaget den 27. december 2006, er dækkende for, hvorledes forholdene altid er på Bostedet Sjælør. De viste eksempler er på den anden side ikke enestående. Der har naturligvis været foretaget en redaktionel udvælgelse.

· Det fremgår af udsendelsen, at [F]s søn ikke længere bor på Bostedet Sjælør. Udtalelserne fra moderen svarer i øvrigt til, hvad flere andre pårørende, der dog ikke har ønsket at lade sig interviewe, har udtalt over for Bastard Film.

· Det fremgår af klippet fra badeværelset, at beboeren fremtrådte truende over for [B], idet det i speak’en siges, at beboeren ”slår ud i retning af medarbejderen”. Endvidere er [B]s eget referat af forløbet til en kollega medtaget. TV 2 var bekendt med, at nogle beboere tidligere var dømt for vold, men ikke at denne beboer var dømt. Dette forhold var i øvrigt uden betydning for udsendelsen.

· I forbindelse med udtalelserne fra tidligere ansatte [E] oplyses det flere gange i programmet, at det er mere end tre år siden, at han var ansat.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i at belyse forholdene for udviklingshæmmede gjorde det berettiget at anvende skjulte optagelser. Det forhold, at TV 2 forud for offentliggørelsen havde bragt en udsendelse fra en anden institution for psykisk syge kan ikke føre til et andet resultat.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Det påhvilede derfor TV 2 at sikre en effektiv sløring af de personer, der fremgår af udsendelsen. Nævnet finder, at TV 2 har sikret en tilstrækkelig effektiv sløring, selv om [A] og [C]s stemmer ikke er sløret, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Nævnet finder imidlertid, at [B] burde have været sløret i trailerne til udsendelsen. Da dette ikke skete i de først udsendte trailere, udtaler nævnet sin kritik. Under hensyn til, at TV 2 slørede klager i de følgende trailere og til, at TV2 har beklaget fejlen over for klagerne, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af kritikken i medfør af medieansvarsloven § 49.

Offentliggørelsen af optagelserne af klagerne kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for dem, og der har derfor efter de presseetiske regler skullet ske efterprøvelse i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne, bl.a. for at sikre, at optagelserne gav et retvisende billede af forholdene på bostedet og af de episoder, der blev vist. Klagerne fik lejlighed til at se optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen og blev tilbudt at fremkomme med deres eventuelle kommentarer i selve programmet, hvad de dog ikke ønskede, idet de valgte alene at kommentere visse kritikpunkter i forbindelse med gennemsynet. Under disse omstændigheder giver offentliggørelsen af optagelserne ikke anledning til kritik.

I overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet er TV 2 berettiget til at beslutte, hvilke optagelser man bringer i mediet, og nævnet udtaler ikke kritik af, at optagelserne hovedsageligt er fra 27. december 2007. Nævnet finder det uheldigt, at studieværten sidst i udsendelsen siger, at journalisten har været på Bostedet Sjælør i seks uger, hvorved der efterlades et indtryk af, at optagelserne er fra alle seks uger, men nævnet finder dog ikke, at dette forhold er tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af udsagnet ”en henvendelse fra en mor, der har haft sit barn på Sjælør”, at [F]s søn ikke længere bor på Bostedet Sjælør, og at hendes vurderinger derfor er fra tiden, hvor sønnen boede der. Det fremgår endvidere, at [E] udtaler sig på baggrund af erfaringerne fra hans ansættelse tre år tidligere, ligesom Jens Elmelund fortæller om den positive udvikling på institutionen efter [E]’ ansættelse. Nævnet finder herefter, at udtalelserne ikke er misvisende og udtaler ikke kritik. Det samme gælder episoden, hvor [B] skal bade en beboer.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af TV2.

Afgjort 22. august 2007.