Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

A, der havde været direktør i et børsnoteret selskab B A/S, hvis aktier blev suspenderet, klagede i en sag om berigtigelse af oplysninger i et indslag i TV-avisen.

A havde under suspensionen givet Københavns Fondsbørs (KF) meddelelse om, at der var indgået aftale med et belgisk firma om overtagelse af et projekt, og at aftalen ville sikre B A/S et tocifret millionbeløb. I et brev bad A om, at suspensionen opretholdtes, indtil A var "bemyndiget til at sætte rigtige tal på aftalen". KF ophævede dernæst suspensionen. Aftalen med det belgiske selskab blev ikke underskrevet og kom aldrig i stand.

I et indslag i TV-Avisen blev det nævnt, at KF og dermed investorerne tilsyneladende var ført bag lyset af A. Desuden blev det angivet, at sagen havde været genstand for politimæssig efterforskning

A gjorde indsigelse herimod og forlangte berigtigelse af passagerne. A gjorde over for ombudsmanden tillige gældende, at Radionævnet skulle have partshørt ham vedrørende en udtalelse fra Generaldirektøren for Danmarks Radio (DR).

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere afgørelsen om ikke at berigtige indslaget.

Derimod bemærkede ombudsmanden, at afgørelsen burde have indeholdt oplysning om retsgrundlaget, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Endvidere fandt ombudsmanden, at indlægget fra Generaldirektøren for DR burde have været forelagt A, forinden Radionævnet traf afgørelse, jf. forretningsordenen for Radionævnet § 3 og forvaltningslovens § 19, stk. 1. (J. nr. 1990-881-76).

Den fulde tekst

Berigtigelse af indslag i TV-Avisen. Radionævnets partshørings- og begrundelsespligt.

 

A klagede i en sag om berigtigelse af oplysninger i et indslag i TV-avisen den 3. januar 1990.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A var ansat som direktør i B A/S. Selskabet var børsnoteret, men handelen med aktierne blev den 18. juni 1989 suspenderet. Efter at selskabet den 26. september 1989 havde offentliggjort, at der var forhandlinger om salg af et projekt til et belgisk firma, og at det forventede provenu ved aftalen forventedes at blive anseeligt, skrev Københavns Fondsbørs den 26. september 1989 til selskabets daværende advokat om oplysninger om, hvor langt forhandlingerne var nået, og hvornår de kunne forventes afsluttet. Selskabet opfordredes til samtidig med indsendelsen af oplysningerne at anmode om ophævelse af suspensionen.

I et brev af 12. oktober 1989 gav A meddelelse om, at der dagen før var indgået aftale med det belgiske firma om overtagelse af projektet, og om, at aftalen ville sikre B A/S et tocifret millionbeløb samt i en årrække indtægter fra royalty. I et andet brev bad A om, at suspensionen opretholdtes, indtil A var "bemyndiget til at sætte rigtige tal på aftalen."

Fondsbørsen ophævede dernæst suspensionen. Aftalen med det belgiske selskab var ikke underskrevet, og den kom aldrig i stand.

I et indslag den 3. januar 1990 i Danmarks Radios TV-avis omtaltes handelen, og det blev nævnt, at "Københavns Fondsbørs og dermed investorerne tilsyneladende (er) ført bag lyset af den tidligere direktør for (B) A/S i (C- by)." Det blev også afslutningsvis nævnt, at "sagen har været genstand for politimæssig efterforskning."

A's advokat gjorde i skrivelse af 8. januar 1990 til Danmarks Radio indsigelse imod indslaget og forlangte berigtigelse af de to citerede passager.

Programchefen for TV-Aktualitetsafdelingen afslog i skrivelse af 26. januar 1990 anmodningen og fastholdt afslaget i skrivelse af 30. januar 1990.

Afgørelsen blev af A's advokat indbragt for Generaldirektøren for Danmarks Radio, som i skrivelse af 19. februar 1990 tiltrådte programchefens afgørelse. Han henviste til følgende:

"...

Jeg kan på denne baggrund, konstatere, at De finder, at oplysninger i indslaget den 3. januar 1990 om, at Deres klient "tilsyneladende har ført Fondsbørsen bag lyset" og at "sagen har været genstand for politimæssig efterforskning" skal berigtiges.

Det fremgik af den foreliggende korrespondance - (A's) skrivelse til Fondsbørsen af 12. oktober 1989 - at (B) A/S havde indgået en aftale om fuldstændig overtagelse inden årets udgang.

En sådan aftale findes efter det foreliggende ikke, og Fondsbørsen er ikke forud for indslaget den 3. januar 1990 underrettet herom.

På den baggrund forekommer TV-Avisens ovenfor citerede oplysning ikke at kunne berigtiges.

TV-Aktualitetsafdelingen er endvidere i besiddelse af oplysninger om, at politiet efterforsker forhold vedrørende denne sag. Der er derfor heller ikke her grundlag for en berigtigelse."

Ved skrivelse af 7. marts 1990 påklagede A's advokat generaldirektørens afgørelse til Radionævnet. Han gentog anmodningen om berigtigelse og påstod subsidiært, at Danmarks Radio havde været uberettiget til at offentliggøre oplysningerne om den politimæssige efterforskning.

I den anledning indhentede Radionævnet en udtalelse af 10. april 1990 fra generaldirektøren. I udtalelsen anførtes bl.a.:

"Politimæssig efterforskning berettiger ikke i sig selv omtale i TV-Avisen. Men når en efterforskning indledes vedrørende et børsnoteret selskabs forhold, og dette selskab desuden gennem tiden har gjort sig særdeles bemærket i offentligheden - blandt andet i kraft af domfældelsen af en tidligere direktør i selskabet - foreligger sådanne momenter, at en offentliggørelse må anses for forsvarlig og som et naturligt led i den informationsforpligtelse, der påhviler Danmarks Radio i henhold til radiolovens § 6 om at bringe nyhedsformidling og oplysning."

Radionævnet afsagde kendelse den 22. maj 1990. Kendelsen havde følgende indhold:

"Af de grunde, der er anført af Generaldirektøren for Danmarks Radio i hans svar af 19. februar 1990, er der ikke grundlag for at imødekomme påstanden om berigtigelse.

Da den politimæssige efterforskning har vedrørt et børsnoteret selskabs forhold, har Danmarks Radio været berettiget til at offentliggøre oplysningen herom."

A gjorde i sin klage til mig i alt væsentligt det samme gældende, som A's advokat gjorde gældende over for Danmarks Radio og Radionævnet. A udtrykte derudover forundring over, at Radionævnet inden afgørelse alene fandt det nødvendigt at høre "den krænkende part".

Ved en skrivelse af 8. maj 1991 sendte jeg en foreløbig redegørelse for sagen til Radionævnet. Samtidig bad jeg nævnet fremkomme med bemærkninger til det, jeg havde anført i den foreløbige redegørelse vedrørende nævnets begrundelse af afgørelsen af 22. maj 1990, samt om nævnets efterlevelse af pligten til partshøring.

 

I en udtalelse af 19. juni 1991 anførte nævnet følgende:

"...

(A) var under klagesagens behandling for Danmarks Radio og Radionævnet repræsenteret af advokat. Radionævnets kendelse af 22. maj 1990 er ikke truffet i henhold til skrevne retsregler, men under udøvelse af nogle skøn, hvor hovedhensynene er anført i kendelsens præmisser delvis under henvisning til de grunde, Generaldirektøren for Danmarks Radio har anført i sit svar af 19. februar 1990, der er citeret i kendelsen side (...).

Udtalelsen af 10. april 1990 fra Generaldirektøren for Danmarks Radio tilførte ikke sagen nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. (A's) advokat havde haft lejlighed til at redegøre for sin vurdering af sagen i skrivelser af 8. og 26. januar 1990 til Danmarks Radio, 2. februar 1990 til Generaldirektøren for Danmarks Radio og 7. marts 1990 til Radionævnet. Radionævnet undlod herefter i overensstemmelse med fast praksis at indhente en yderligere udtalelse fra (A's) advokat. Radionævnet lægger vægt på at afgøre sine sager indenfor rimelig tid efter klagens modtagelse. Dette ville vanskeliggøres, såfremt Radionævnet ikke kunne lægge til grund, at en advokat, efter at have haft lejlighed til at afgive fire skriftlige indlæg i en klagesag, ikke havde udtømt sine synspunkter vedrørende sagens bedømmelse.

..."

 

I et brev til A udtalte jeg følgende:

"1) Nævnets kendelse:

Radionævnets kendelse blev afsagt på grundlag af § 18 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 363 af 6. februar 1989). Bestemmelsen har følgende indhold:

"§ 18. Radionævnet kan pålægge Danmarks Radio at berigtige fejlagtige oplysninger om faktiske forhold, der er udsendt af Danmarks Radio, og kan træffe afgørelse om berigtigelsens indhold, form og plads. Radionævnets afgørelser herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Radionævnet kan ikke i øvrigt træffe afgørelser, der er bindende for Danmarks Radio, men kan alene fremsætte sin opfattelse af sagen.

Stk. 2. Radionævnets udtalelser offentliggøres, og nævnet kan i det enkelte tilfælde pålægge Danmarks Radio at give meddelelse om den af nævnet afgivne udtalelse i sine udsendelser og kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske."

Som sagen foreligger oplyst for mig, må det lægges til grund, at aftalen mellem (B A/S) og det belgiske firma ikke var endeligt indgået den 12. oktober 1989 og heller ikke blev indgået på et senere tidspunkt. Oplysningen var samtidig afgørende for, at Fondsbørsen ophævede suspensionen.

Det fremgår videre, at politiet foretog efterforskning af sagen.

På denne baggrund kan det ikke give mig grundlag for en kritik, at Radionævnet ikke fandt at kunne følge påstanden om berigtigelse af de citerede udtalelser.

Det kan heller ikke give mig anledning til kritik, at nævnet med den anførte begrundelse heller ikke fandt offentliggørelsen af oplysningen om den politimæssige efterforskning uberettiget.

 

2) Nævnets sagsbehandling:

a) Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begrundelse skal ifølge lovens § 24 indeholde "en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. ..."

Som anført foran under 1) blev Radionævnets afgørelse truffet på grundlag af § 18 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Nævnets kendelse af 22. maj 1991 burde derfor have indeholdt en henvisning hertil.

Nævnets henvisning (i udtalelsen af 19. juni 1991) til, at retsgrundlaget bemyndiger nævnet til at udøve et skøn, fritager ikke for pligten i forvaltningslovens § 24, stk. 1, til at angive retsgrundlaget.

Jeg har samtidig hermed gjort Radionævnet bekendt med min opfattelse.

b) § 3 i forretningsordenen for Radionævnet (bekendtgørelse nr. 471 af 16. september 1974) har følgende indhold:

"§ 3. Den pågældende radioorganisation skal have adgang til at udtale sig om den for radionævnet indbragte klage. Radionævnet er berettiget til at foretage undersøgelser angående de enkelte sager og kan opfordre den pågældende radioorganisation til at stille båndoptagelser til nævnets rådighed af det program eller den programserie, som klagen vedrører. Nævnet kan om fornødent opfordre parterne til at give personligt møde for nævnet til nærmere redegørelse for sagen.

Stk. 2. Der skal gives parterne adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale."

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forvaltningslovens § 19, stk. 1, der har følgende formulering:

"§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse."

De nævnte bestemmelser suppleres endvidere af en almindelig ulovbestemt grundsætning om, at en forvaltningsmyndighed, når der træffes afgørelse i partstvister, har pligt til at give begge parter adgang til at udtale sig om bedømmelsesgrundlaget, jf. herved afgørelserne i Ugeskrift for Retsvæsen 1945, 399 Ø, og 1955, 246 H; samt 1953, 614 Ø. Jeg henviser yderligere til Forvaltningsret, Sagsbehandling, 3. udgave, s. 146, Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Bent Christensen Nævn og Råd, s. 402, samt Juridisk Grundbog, 4. udgave, bind 4, s. 158.

Endelig skal jeg pege på bestemmelsen i pkt. 105 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, hvorefter partshøring "bør ... foretages også i tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have nogen interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, medmindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det."

Efter min mening er det bedst stemmende med de anførte bestemmelser, at § 3, stk. 2, i nævnets forretningsorden praktiseres på den måde, at nævnet, inden det afsiger kendelse, forelægger indlæg fra Danmarks Radio for den private klager og omvendt indlæg fra klagerne for den indklagede institution, medmindre det er åbenbart, at indlægget er uden betydning for sagens bedømmelse, f.eks. fordi det udelukkende indeholder gentagelser af allerede fremsendte synspunkter.

Radionævnet modtog en udtalelse af 10. april 1990 fra Generaldirektøren for Danmarks Radio, hvori generaldirektøren kommenterede Deres advokats subsidiære påstand om, at offentliggørelsen af oplysningerne om den politimæssige efterforskning var uberettiget.

Denne tilkendegivelse var ny i forhold til det, generaldirektøren havde anført i skrivelsen af 19. februar 1990 til Deres advokat.

Det havde efter min mening været ønskeligt, om Radionævnet - i overensstemmelse med det foran anførte - havde forelagt udtalelsen for Deres advokat, inden nævnet afsagde kendelsen den 22. maj 1990."

Jeg gjorde Radionævnet bekendt med min opfattelse.

Ved skrivelse af 26. november 1991 fremsatte Radionævnet følgende kommentarer til min udtalelse af 12. november 1991:

"Ved en ikke underskrevet skrivelse af 12. november 1991 har De henstillet til Radionævnet, at det ændrer sin partshøringspraksis i overensstemmelse med det, De har anført s. 6-7 i Deres skrivelse af samme dato til (A). Efter Deres mening er det herefter bedst stemmende med de af Dem deri anførte bestemmelser, at § 3, stk. 2, i Radionævnets forretningsorden praktiseres på den måde, at Radionævnet, inden det afsiger kendelse, forelægger indlæg fra Danmarks Radio for den private klager og omvendt indlæg fra klageren for den indklagede institution, med mindre det er åbenbart, at indlægget er uden betydning for sagens pådømmelse, f.eks. fordi det udelukkende indeholder gentagelser af allerede fremsendte synspunkter. De har derefter udbedt Dem underretning om, hvad Radionævnet foretager i anledning af Deres henstilling.

I anledning heraf skal Radionævnet, der ved lov nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar er blevet nedlagt med virkning fra udgangen af dette år, gentage det i nævnets skrivelse af 19. juni 1991 anførte, hvorefter udtalelsen af 10. april 1990 fra Generaldirektøren for Danmarks Radio ikke tilførte sagen nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Under disse forhold er det nævnets opfattelse, at hverken § 3 i forretningsorden for Radionævnet eller forvaltningslovens § 19, stk. 1, pålægger nævnet en pligt til at give klageren i denne sag lejlighed til at kommentere generaldirektørens udtalelse. Det er efter nævnets opfattelse absolut nødvendigt i disse sager at fastholde en praksis, hvorefter fornyet partshøring ikke finder sted efter modtagelse af oplysninger, der ikke indeholder nyt vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Hvis partshøring også skal finde sted i tilfælde, hvor den - som i den foreliggende sag - helt klart er uden betydning for sagens bedømmelse, vil dette medføre en utilfredsstillende og kritisabel forlængelse af Radionævnets sagsbehandlingstid. Nævnet skal herved også henvise til, at De - efter meget lang sagsbehandling - ikke fandt grundlag for kritik af Radionævnets kendelse af 22. maj 1990."

 

I et brev af 3. januar 1992 udtalte jeg følgende i anledning af Radionævnets kommentarer:

"I skrivelse af 26. november 1991 har Radionævnet fremsat kommentarer til min skrivelse af 12. november 1991 vedrørende nævnets behandling af en klage fra (A).

Indledningsvis skal jeg beklage, at nævnet ved en teknisk fejl fik tilsendt en uunderskrevet kopi af min skrivelse af 19. november 1991. Et underskrevet eksemplar af skrivelsen vedlægges.

Endvidere skal jeg på given foranledning oplyse, at ombudsmandsinstitutionen gennem de senere år har haft og stadig har et stigende antal sager, hvilket har ført til, at flere sager har været længere tid under behandling end ønskeligt. Ved prioriteringen af den foreliggende sag er der taget hensyn til, at den efter sin karakter ikke var hastende, hvilket er baggrunden for, at behandlingen af sagen trak ud.

..."

Vedrørende Radionævnets kommentarer til min skrivelse af 12. november 1991, fremsat i skrivelse af 26. november 1991, udtalte jeg følgende:

"...

Disse bemærkninger må give anledning til betænkelighed i henseende til den opfattelse af partshøringspligtens indhold, hvorpå nævnets synspunkter bygger. Jeg minder herved om, at den omdiskuterede skrivelse af 10. april 1991 fra Generaldirektøren for Danmarks Radio indeholdt en kommentar til et anbringende fra klagerens advokat, som ikke tidligere havde været fremsat i sagen. Anbringendet gik ud på, at Danmarks Radio havde været uberettiget til at offentliggøre oplysningerne om den politimæssige efterforskning. Generaldirektøren tilbageviste dette anbringende med bl.a. følgende kommentar:

"Politimæssig efterforskning berettiger ikke i sig selv omtale i TV-Avisen. Men når en efterforskning indledes vedrørende et børsnoteret selskabs forhold, og dette selskab desuden gennem tiden har gjort sig særdeles bemærket i offentligheden - blandt andet i kraft af domfældelsen af en tidligere direktør i selskabet - foreligger sådanne momenter, at en offentliggørelse må anses for forsvarlig og som et naturligt led i den informationsforpligtelse, der påhviler Danmarks Radio i henhold til radiolovens § 6 om at bringe nyhedsformidling og oplysning."

I den afsluttende skrivelse af 22. maj 1991 fandt nævnet ikke anledning til kritik i anledning af dette klagepunkt og henviste herved til følgende:

"Da den politimæssige efterforskning har vedrørt et børsnoteret selskabs forhold, har Danmarks Radio været berettiget til at offentliggøre oplysningen herom."

Det må herefter lægges til grund, at advokatens indlæg af 7. marts 1991 indeholdt et nyt anbringende, at generaldirektørens udtalelse af 10. april 1991 måtte betragtes som et væsentligt modindlæg, at klagerens mulighed for at gøre indsigelse mod generaldirektørens bemærkning om, at selskabet havde gjort sig særdeles bemærket i offentligheden, ikke på forhånd kunne betragtes som udelukket, samt at nævnet ved at henvise til, at der var tale om et børsnoteret selskab, helt eller delvist tiltrådte generaldirektørens opfattelse, uden at klageren på forhånd var gjort bekendt med denne.

På denne baggrund finder jeg, at Radionævnets udtalelse af 26. november 1991 enten udspringer af en ukorrekt opfattelse af partshøringspligtens indhold eller bygger på en urigtig vurdering af visse elementer i sagsforløbet. Jeg må derfor fastholde den opfattelse, som jeg fremsatte i skrivelsen af 12. november 1991.

Samtidig hermed har jeg underrettet kommunikationsministeren om min brevveksling med nævnet med henblik på, at ministeren gør det nyoprettede medieansvarsnævn bekendt med min opfattelse."