Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

A, der var langtidsledig, var blevet ansat midlertidigt som kontorassistent i en kommune (K). A havde problemer med at få institutionsplads til sit ældste barn og beskyldte i den forbindelse i en artikel i den lokale avis K for falsk reklame med hensyn til børnepasningstilbud.

K afskedigede kort efter A med en begrundelse, der var formuleret således, at A's udtalelser til lokalavisen fremstod som grunden til afskedigelsen. I en redegørelse til ombudsmanden oplyste K imidlertid, at A's udtalelser ikke var indgået ved beslutningen om afskedigelsen, men at K havde lagt vægt på, at A havde givet ukorrekte oplysninger om sin arbejdssituation i forbindelse med ansøgning om institutionsplads til sine børn.

Ombudsmanden fremsatte indledningvis nogle generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden pegede dernæst på, at K ikke havde overholdt forvaltningslovens krav med hensyn til begrundelse og partshøring. Ombudsmanden fandt ikke, at A havde givet ukorrekte oplysninger og udtalte, at afskedigelsen var uberettiget.

Sammenfattende var det ombudsmandens opfattelse, at K's beslutning om afskedigelse og K's fremgangsmåde i den forbindelse var stærkt kritisabel. (J. nr. 1991-1733-42).

Den fulde tekst

Uberettiget afskedigelse af kommunalansat langtidsledig. Manglende partshøring og misvisende begrundelse.

 

K Kommune afskedigede A efter et indlæg i den lokale avis.

Det fremgik af sagen, at A og B den 7. august 1991 skrev til borgmester C for at udtrykke deres skuffelse over, at K Kommunes tilbud om pasning af deres to børn ikke svarede til, hvad de havde forventet. Henvendelsen blev besvaret af borgmester C i et brev af 15. august 1991, der nærmere redegjorde for de konkrete tilbud om børnepasning, som A og B havde modtaget, og kommunens overordnede politik vedrørende børnepasningstilbud.

Ved ansættelsesbrev af 22. august 1991 blev A ansat af K Kommune som kontorassistent i henhold til lovgivningen om arbejdstilbud til ledige for perioden 16. september 1991 til 15. april 1992. I ansættelsesbrevet var indsat følgende opsigelsesbestemmelser:

"C. Opsigelsesbestemmelser

Er De ikke omfattet af funktionærloven

Under ansættelsesperioden kan De afskediges, og forlange Dem afskediget efter overenskomstens opsigelsesbestemmelser.

Er De omfattet af funktionærloven

Under ansættelsesperioden kan De afskediges, og forlange Dem afskediget efter funktionærlovens opsigelsesbestemmelser. Endvidere gælder indtil udløbet af ansættelsesperioden følgende:

a) De første 3 måneder af ansættelsesforholdet betragtes som prøvetid, hvor opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side kan ske med 14 dages varsel.

b).....

c)....."

En artikel i et lokalblad for den 3. september 1991 beskrev de problemer med hensyn til børnepasning, som A og B havde fået efter at være flyttet til K Kommune. Artiklens overskrift var: "Tilflyttere bondefanges", og underrubrikken var: "Ung mor beskylder (K) Kommune for falsk reklame". Artiklen gengav i korthed korrespondancen mellem A og B og borgmester C, og den indeholdt bl.a. følgende afsnit:

"- Det er helt omsonst, siger (A), der føler sig bondefanget, hun har skrevet til borgmester (C) og beskyldt kommunen for falsk reklame.

- Jeg er desperat. Mandag den 16. september starter jeg som langtidsledig på rådhuset. Hvis ikke jeg finder en rimelig pasningsordning til (D) inden da, så afleverer jeg hende på borgmesterkontoret, siger (A).

...

 

(C) betakker sig for denne løsning. I sit svarbrev henviser han til kommunens planer om kapacitetsudvidelse i skoleklubben på (S) skole. Dette vil måske kunne løse (D's) problem.

- Jeg har ladet mig fortælle, at der er 23 børn, som venter på skoleklub-plads på (S) skole. Flere af dem må pt. passe sig selv, siger (A).

Socialforvaltningen henviser (D) til privat pleje i eftermiddagstimerne. Men (D) er vant til at være sammen med jævnaldrende børn. Den dagplejemor, kommunen henviser til, passer børn i alderen 0-1 år.

- Dette kan man ikke byde en pige på seks år, der er vant til en aktiv og indholdsrig hverdag, mener (A)."

K Kommune afskedigede A ved skrivelse af 9. september 1991, der har følgende ordlyd:

"På baggrund af en samtale med fuldmægtig (F), pensionsområdet, medio august 1991, har De fra beskæftigelsessekretariatet den 22. august 1991 modtaget et ansættelsesbrev på beskæftigelse som langtidsledig kontorassistent i pensionsområdet i tidsrummet 16. september 1991 - 15. april 1992.

En større offentlig omtale i Ugeposten og en brevveksling mellem Dem og borgmester (C) har imidlertid givet anledning til en revurdering af mulighederne for Deres placering på Rådhuset som følge af de foreliggende udsagn.

Efter samråd mellem kommunens ledelse og implicerede medarbejdere finder (K) Kommune ikke, at der vil kunne skabes de fornødne forudsætninger til et gensidigt tillidsfuldt samarbejde med Dem om opgaven.

(K) Kommune beklager derfor at måtte meddele, at man ikke finder mulighed for at anvende Dem til det forudsatte jobtilbud, som hermed annulleres. Jfr. opsigelsesbestemmelserne vil De, uanset dette, modtage løn for perioden 16. - 30. september 1991.

(K) Kommune vil anmode (Y) Amts beskæftigelsessekretariat om at søge tilvejebragt et nyt egnet jobtilbud til Dem."

 

På baggrund af afskedigelsens omtale i dagspressen - der beskrev forholdet som en krænkelse af en offentligt ansats ytringsfrihed - meddelte jeg i en skrivelse af 18. september 1991 K Kommune, at jeg havde besluttet at foretage en undersøgelse af sagen. Jeg anmodede kommunen om en redegørelse og om udlån af sagens akter.

På foranledning af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) blev der afholdt et møde den 20. september 1991 om sagen. I mødet deltog repræsentanter for HK/Kommunal, HK K afdeling, K Kommune og Kommunernes Landsforening. Det af parterne underskrevne mødereferat har følgende indhold:

"Sagen forhandledes.

Parterne konkluderede, efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at der ikke har været grundlag for en afbrydelse af ansættelsesforholdet for (A).

HK har taget til efterretning, at der i det konkrete hændelsesforløb fra (K) kommunes side ikke har foreligget nogen hensigt om at begrænse ansattes ytringsfrihed.

På baggrund af sagens forløb er parterne enige om, at man finder det mest hensigtsmæssigt, at ansættelsesforholdet ikke opretholdes, men at der på grund af det utilsigtede omfang, sagen har fået, gives (A) en godtgørelse svarende til 14 dages løn.

Parterne er enige om at udsende vedlagte pressemeddelelse.

Herefter betragtede parterne i det hele sagen som afsluttet."

Pressemeddelelsen, som blev udsendt efter mødet, er med enkelte ændringer identisk med mødereferatet.

 

HK/Kommunal orienterede mig i en skrivelse af 23. september 1991 om forhandlingerne med K Kommune. I skrivelsen var bl.a. anført følgende:

"Den formulering, opsigelsens begrundelse havde, fik HK/KOMMUNAL til at opfatte opsigelsen som ulovlig, idet den i sin form var udtryk for en krænkelse af en kommunalt ansats ytringsfrihed. Derfor anmodede jeg (K) kommune om en forhandling om problemet.

Forhandling blev aftalt til fredag den 20. september kl. 09.00.

I mellemtiden var der i pressen kommet forlydender om, at der lå andre grunde bag opsigelsen.

På mødet fremførte kommunen disse begrundelser, der, på det af kommunen fremførte grundlag formentlig kunne have udgjort et sagligt opsigelsesgrundlag.

Efter gennemgang af de papirer, der var i kommunens besiddelse og redegørelse fra kommunen samt høring af (A) og indhentelse af yderligere oplysninger, erkendte (K) Kommune, at der ikke havde været grundlag for at opsige (A).

Kommunens redegørelse og efterfølgende tilkendegivelser fra kommunaldirektøren samt drøftelser med den lokale HK-klub overbeviste mig om, at (K) Kommune ikke havde til hensigt at begrænse de ansattes ytringsfrihed.

Som kompensation for sagens forløb - især antydningerne om, at der skulle ligge andre grunde for opsigelsen - enedes parterne endelig om, at (K) Kommune tildelte (A) en godtgørelse på 14 dages løn.

Min konklusion er, at (K) kommune gennem udsendelse af pressemeddelelsen har renset (A) for beskyldninger om, at hun selv skulle være skyld i ophævelsen af ansættelsesforholdet. Det var et stort problem for (A), at hun følte, at hun indirekte blev beskyldt for at have gjort noget forkert."

I K Kommunes redegørelse af 16. oktober 1991 i anledning af min anmodning er anført følgende:

"Ved skrivelse af 7. august 1991 retter (A) og (B) en skriftlig henvendelse til (K) kommune - stilet til borgmesteren - og klager deres nød over manglende børnepasningsmuligheder i forbindelse med en nylig flytning til (K) fra (X) Kommune.

På baggrund af henvendelsen anmodes institutionsområdet om overfor borgmesteren at afgive en udtalelse om sagens forløb. Denne udtalelse udarbejdes den 8. august 1991 og danner grundlag for en endelig besvarelse fra borgmesteren den 15. august. Institutionsområdet modtager en kopi af borgmesterens besvarelse, og sagen henlægges herefter i direktionssekretariatet.

Tirsdag, den 3. september 1991 fremkommer der i Ugeposten en artikel under overskriften "Tilflyttere bondefanges", hvor (A) oplyser, at hun mandag den 16. september starter som langtidsledig på Rådhuset, og at hun, hvis hun ikke finder en rimelig pasningsordning til det største barn inden da, afleverer hende på borgmesterkontoret.

Denne passus i artiklen bliver selvsagt bemærket på Rådhuset, idet man var bekendt med, at (A) fra institutionsområdet, som følge af jobtilbuddet på Rådhuset, som en foreløbig løsning, havde fået tilbudt en dagplejeplads til det ældste barn. Sagen om (A's) børnepasningsproblemer bliver herefter fundet frem med henblik på en afklaring af, om der måtte være sket nogle misforståelser i sagen. Det viste sig også, at (A) havde fået tilbudt en kommunal dagplejeplads, men havde afvist denne som uanvendelig.

Ved en nærmere gennemgang af ansøgningsskemaet til institutionspladser m.v. fremgår bl.a., at (A) er i arbejde, hvilket hun også giver udtryk for i henvendelsen til borgmesteren af 7. august 1991 ved følgende citat fra side 3 øverst: "medens vores daglige kørsel går til (G-By)". Dette stemmer ikke overens med avisartiklen, hvoraf det fremgår, at hun er langtidsledig.

På et direktionsmøde torsdag, den 5. september 1991 drøftes sagen indgående, og der er på mødet enighed om, at man på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke finder, at der ved ansættelsen af (A) vil kunne skabes de fornødne forudsætninger til et gensidigt tillidsfuldt samarbejde. Sammenfattende konkluderes det, at (A) på det foreliggende grundlag og med ukorrekte/fortiede oplysninger både i forhold til ledelsen som til dele af det forvaltningsområde, som hun midlertidigt skulle indgå i, havde bragt sig i en situation, som samarbejdsmæssigt var uholdbar.

Efter anmodning fra kommunaldirektøren meddeler beskæftigelsessekretariatet ved skrivelse af 9. september 1991 herefter (A), at jobtilbuddet som langtidsledig på Rådhuset annulleres. Der er således tale om en ren administrativ beslutning på basis af en direktionsmæssig vurdering.

Følgende oplysninger fra ansøgningsskemaet til institutionspladser m.v. har bl.a. ligget til grund for den direktionsmæssige vurdering, idet det skal bemærkes, at det nederst på ansøgningsskemaet bl.a. er anført: "hvis De flytter, eller der sker ændringer i de meddelte oplysninger af en sådan karakter, at det kan få indflydelse på ansøgningen, bedes dette snarest muligt meddelt, evt. pr. telefon.":

-

henvendelsen undlader helt at oplyse, at (A) er langtidsledig.

-

på ansøgningsskemaer til optagelse i dagpleje, daginstitution og skoleklub modtaget af (K) Kommune den 17. april 1991 fremstår, at (A) har arbejdssted på (E) Handelsgymnasium, og at (B) har arbejdssted ... i (G-By).

-

på samme ansøgningsskema anføres videre, at familien tilflytter (.....), den 26. maj 1991. Denne oplysning er baggrunden for optagelse på institutionsområdets venteliste den 17. april 1991 mere end 1 måned forud for flytningen til (K) Kommune.

-

da begge forældre på ansøgningsskemaet således fremstår som værende i arbejde, er familien henført til kategori I i ventelistesystemet. Kategori I omfatter familier, hvor begge forældre er udearbejdende.

-

i perioden 5/11 1990 - 7/5 1991 har (A) som langtidsledig modtaget et pligtigt uddannelsestilbud på (E) handelsgymnasium i all round kontor.

-

således må det konstateres, at (A) i forhold til (K) Kommune har undladt at oplyse, at hun var langtidsledig, at hendes forhold til (E) Handelsgymnasium kun var et midlertidigt uddannelsestilbud som ledigt A-kassemedlem, og at uddannelsen reelt ophørte den 7. maj 1991 ca. 3 uger forud for flytningen til (K) kommune.

-

den ukorrekte/fortiede beskæftigelsessituation har angiveligt medført, at familien uberettiget har fået stillet pasningstilbud til rådighed, idet man på dette grundlag har henført familien til højeste prioritet i ventelistesystemet.

Det er således (K) kommunes opfattelse, at opsigelsen af (A) har baggrund i helt saglige vurderinger, hvori også er indgået, at (A's) opgaver i pensionsområdet også omhandlede sekretærmæssige funktioner for afdelingschefen for ældre- og sundhedsområdet. Denne afdelingschef er tillige souschef for den samlede social- og kulturforvaltning.

På baggrund af den opmærksomhed, som denne sag har påkaldt sig, men også set i bakspejlet, skal (K) kommune erkende, at specielt udformningen af 2. afsnit i opsigelseskrivelsen af 9. september 1991 har været for upræcis. Udformningen har givet anledning til, at bl.a. dagspressen har tolket årsagen til opsigelsen som værende omtalen i Ugeposten.

Dette er en fejlagtig slutning, som foranstående af (K) kommune handlingsmæssigt er belyst.

Henvisningen i opsigelsen til brevvekslingen med borgmesteren og omtalen i Ugeposten er alene et forsøg på at gøre opmærksom på, at man som følge af artiklen bliver opmærksom på uoverensstemmende udsagn.

Sagsforløbet har vist, at opsigelsen burde have indeholdt disse uoverensstemmelser.

I forbindelse med nærværende redegørelse skal (K) kommune i øvrigt henvise til HK/KOMMUNAL's skrivelse af 23. september 1991, side 1, 3. sidste afsnit, citat: "På mødet fremførte kommunen disse begrundelser, der, på det af kommunen fremførte grundlag, formentlig kunne have udgjort et sagligt opsigelsesgrundlag."

Fra samme skrivelse fra HK/KOMMUNAL, sidste afsnit på 1. side, skal også fremhæves: "Kommunens redegørelse og efterfølgende tilkendegivelser fra kommunaldirektøren samt drøftelser med den lokale HK-klub overbeviste mig om, at (K) kommune ikke havde til hensigt at begrænse de ansattes ytringsfrihed"."

Efter at have modtaget redegørelsen anmodede jeg A om hendes eventuelle bemærkninger til redegørelsen. I en skrivelse af 21. november 1991 anførte A følgende:

det er ukorrekt, at vi havde fået tildelt en dagplejeplads som følge af mit jobtilbud på rådhuset. Pladsen fik vi tilbudt før vores brev til borgmesteren, hvilket afspejles i, at brevet refererer til denne, medens mit jobtilbud først blev en realitet d. 16-08-91 efter en jobsamtale.

Det er korrekt, at brevet henviser til "vores daglige kørsel går til (G-By)". På det tidspunkt modtog jeg stadig undervisning på (E) Handelsgymnasium. Jeg måtte afbryde uddannelsen, da jeg modtog jobtilbudet idet man ikke kan være i jobtilbud og gå på skole samtidig

Jeg anså det for naturligt at opgive (E) Handels-gymnasium som arbejdssted. Dette er jo en tilkendegivelse af hvor jeg kunne nås i dagtimerne, hvis barns sygdom skulle opstå.
Af ansøgningen til institutionsplads fremgår ikke at det skal oplyses om man er tilknyttet et arbejdssted som følge af ledighed. Derfor anså jeg oplysningen som værende af betydning for børneinstitutionen, og ikke til brug for registrering af jobsituation overfor kommunen.

Det er korrekt at vi blev optaget på venteliste d.17-04-91 d.v.s. to dage efter underskrivelse af slutseddel. På dette punkt overholdt man sit løfte.

Det er ukorrekt, at uddannelsesforholdet ophørte d. 7-05-91. Vedlagt er kopi af deltagerkort for "DATA-START", hvor jeg deltog i introduktionskursus d. 10/11/12-06-91, altså umiddelbart før min jobsamtale på (K) Rådhus. Det var min hensigt at fortsætte uddannelsen med start medio August."

 

Jeg anmodede herefter K Kommune om kommunens eventuelle bemærkninger til A's skrivelse af 21. november 1991. I skrivelse af 16. januar 1992 anførte K Kommune følgende:

"(A's) bemærkninger giver anledning til følgende supplerende kommentarer fra (K) kommune:

Ad 1) Familiens yngste barn var pr. 1. august 1991 startet i (H) Børnehave. Tilbage resterede herefter en problemstilling omkring et pasningstilbud til det ældste barn, som primært ønskedes optaget i (T) Skoleklub. På grund af en meget stor efterspørgsel til denne skoleklub var en optagelse af det ældste barn imidlertid ikke mulig her. I forbindelse med jobsamtalen på (K) Rådhus den 16. august 1991 rejste (A) også problemstillingen omkring det manglende pasningstilbud til familiens ældste barn. Dette bevirkede, at en navngiven medarbejder i kommunens beskæftigelsessekretariat - (I) - via kommunens institutionsafdeling eftersøgte muligheder for et pasningstilbud til det ældste barn i den kommunale dagpleje. I denne forbindelse oplystes det også, at (A) tidligere havde afslået et kommunalt dagplejetilbud til familiens 6-årige datter.

Ad 2) Det skal påpeges, at bemærkningen om, "at jeg måtte afbryde uddannelsen, da jeg modtog jobtilbuddet o.s.v." synes at være uoverensstemmende med det i pkt. 5 oplyste, hvor det i sidste sætning anføres "Det var min hensigt at fortsætte uddannelsen med start medio august 1991." Der synes således fortsat at være berettiget tvivl om rigtigheden af udsagnet i henvendelsen af 7. august 1991 til borgmesteren om: citat "medens vores daglige kørsel går til (G-By)".

Ad 3) (K) kommune skal understrege, at de pågældende oplysninger alene angives i forhold til et ansøgningsskema, der danner baggrund for optagelsen og prioriteringen i ventelistesystemet. Uanset det er af væsentlig betydning for placeringen i ventelistesystemet gør familien på intet tidspunkt selv opmærksom på ledighedsproblematikken omkring (A). En problematik, som det reelt af (K) kommune først er muligt at få øje på efter den 12. august 1991, hvor Arbejdsformidlingen i (Z-By) fremsender oplysninger til kommunens beskæftigelsessekretariat om hende.

Ad 4) Giver ikke anledning til kommentarer.

Ad 5) Til oplysningerne omkring uddannelsestilbuddet skal (K) kommune bemærke, at man alene har været i besiddelse af oplysninger, som er tilgået kommunen via Arbejdsformidlingen, og som oplyste, at uddannelsestilbuddet på (E) Handelsskole var afsluttet den 7. maj 1991. (K) kommune har på den givne foranledning forgæves efterspurgt korrigerede beskæftigelsesoplysninger hos Arbejdsformidlingen i (Z-By)."

 

I et brev til K Kommune udtalte jeg følgende:

"I

Det forhold, at (A) kun var midlertidigt ansat i (K) Kommune - gennem den særlige jobtilbudsordning for langtidsledige - er uden betydning for sagens bedømmelse. (A) er i relation til de retsgarantier, som gælder i forbindelse med uansøgt afskedigelse, helt ligestillet med offentligt ansatte i fast stilling.

Afskedigelsen af (A) blev som nævnt (ovenfor) i dagspressen omtalt som en sag om offentligt ansattes ytringsfrihed. Der er bl.a. derfor grund til først ganske kort at gøre nogle generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Den almindelige loyalitet, man som ansat i en kommune eller anden offentlig myndighed, skylder sin arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de ytringer, som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten. Det betyder, at myndigheden ikke kan anvende sanktioner eller andre negative reaktioner, der reelt må betragtes som sanktioner, f.eks. afskedigelse, forflyttelse eller advarsel i anledning af de udtalelser, den ansatte fremsætter som privatperson til pressen, uanset om der er tale om udtalelser, der er stærkt kritiske over for den pågældende myndighed. Udgangspunktet er således, at offentligt ansatte har ganske samme ytringsfrihed som andre til at deltage i den offentlige debat. Hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne antages dog i særlige tilfælde at kunne føre til en begrænsning af de ansattes ytringsfrihed, jf. mine bemærkninger gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning 1987, s. 237 ff. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at disse hensyn ikke gjorde sig gældende i denne sag, og at (A's) udtalelser til Ugeposten (K) altså ikke stred mod hendes pligter i henhold til ansættelsesforholdet.

På denne baggrund ville det have været klart ulovligt, såfremt (K) Kommune havde afskediget (A) alene på grund af udtalelserne til Ugeposten.

(K) Kommune har senere bl.a. over for mig oplyst, at (A's) kritiske udtalelser om kommunens børnepasningsordninger ikke indgik ved beslutningen om at afskedige hende. Avisartiklen var blot anledning til, at man gennemgik hendes forhold og herved blev opmærksom på et afskedigelsesgrundlag.

Jeg har ikke mulighed for at foretage en nærmere vurdering af, hvad der var den faktiske årsag til afskedigelsen, og må lægge kommunens oplysninger herom til grund.

Afskedigelsen er herefter begrundet i, at (A) har givet misvisende oplysninger om sin arbejdssituation i forbindelse med ansøgningen om institutionsplads til børnene.

 

II

Forvaltningslovens §§ 22 og 24 om begrundelse af forvaltningsafgørelser har følgende indhold:

"§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold."

"§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15."

Det er naturligvis forudsat, at den begrundelse, som anføres, er den, som faktisk har motiveret afgørelsen. Det overordnede krav er, at begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, jf. Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven, pkt. 132.

Den begrundelse, som er anført i (K) Kommunes skrivelse af 9. september 1991 til (A), er en helt anden, eller den er i hvert fald åbenbart misvisende i forhold til den begrundelse, som er givet over for mig, og den opfylder klart ikke forvaltningslovens krav.

Afskedigelsesskrivelsen har således fået en udformning, som jeg må finde meget uheldig.

 

III

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, om partshøring har følgende indhold:

"Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse."

 

I sager om uansøgt afskedigelse suppleres bestemmelsen af almindelige retsgrundsætninger om kontradiktion. Ombudsmanden har i en række sager givet udtryk for den opfattelse, at der i sager om uansøgt afsked på grund af påstået uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v., inden afskedigelse sker, i almindelighed bør være givet den ansatte en redegørelse, der efter omstændighederne bør være skriftlig, for grundlaget for den påtænkte afskedigelse. Der sigtes herved til en redegørelse, der angiver de forhold fra den pågældendes side, der lægges vægt på, og som, for så vidt der foreligger bevismæssige spørgsmål, angiver det bevismæssige grundlag for, at det pågældende forhold kan antages at foreligge. Endvidere bør der gives den pågældende lejlighed til herefter at fremkomme med en udtalelse, der kan indgå i grundlaget for afskedigelsesmyndighedens endelige stillingtagen.

(K) Kommune havde efter disse regler pligt til - forinden der blev truffet beslutning om at afskedige (A) - at præsentere hende for grundlaget for den påtænkte afskedigelse, dvs. navnlig de faktiske oplysninger, man lagde vægt på, med henblik på, at hun kunne fremsætte sine kommentarer hertil. Det skete ikke.

Jeg finder det beklageligt, at kommunens fremgangsmåde således rummede en fuldstændig tilsidesættelse af reglerne om partshøring. Jeg bemærker, at disse regler normalt opfattes som en meget væsentlig retssikkerhedsgaranti i afskedigelsessager.

 

IV

Der foreligger herefter spørgsmål om, hvorvidt den af kommunen senere anførte begrundelse for afskedigelsen af (A) er holdbar, altså om afskedigelsen på dette grundlag var berettiget.

Det er i første række et spørgsmål om, hvorvidt det er korrekt, at (A) har givet forkerte oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen om daginstitutionsplads.

(A) har på det af kommunen udleverede, fortrykte ansøgningsskema i rubrikken "arbejdssted" anført sit daværende uddannelsessted (anvist hende som pligtigt uddannelsestilbud for langtidsledige). Oplysningen kan efter min mening ikke siges at være ukorrekt. Skemaet giver ikke anledning til at oplyse nærmere om den arbejdsmæssige situation, herunder om der er tale om en midlertidig beskæftigelse. Der er på skemaet intet oplyst om, at det havde væsentlig betydning for kommunens prioritering af ansøgningerne, om en af forældrene var langtidsledig.

Efter (A's) oplysninger fortsatte hun på uddannelsesstedet - (E) Handelsgymnasium - efter det pligtige uddannelsestilbuds ophør den 7. maj 1991. Hun havde for så vidt ikke anledning til at ændre sine oplysninger over for kommunen om arbejdssted, før hun midt i august fik ansættelse som langtidsledig i (K) Kommune.

Efter min opfattelse har (A) ikke givet ukorrekte oplysninger, og hun har heller ikke fortiet oplysninger, som hun måtte vide var væsentlige i forbindelse med ansøgningen om institutionsplads. Hun har alene givet oplysninger, som nok kunne misforstås - og som åbenbart er blevet misforstået af (K) Kommune - uden at dette efter min mening kan bebrejdes (A).

Selv om det påberåbte faktiske grundlag for kommunens afgørelse havde været holdbart - altså at (A) faktisk havde givet ukorrekte oplysninger om sin arbejdssituation - kunne dette forhold efter min mening ikke begrunde en beslutning om at afskedige hende. For at kunne træffe en sådan beslutning kræves ikke blot veldokumenterede, men også tungtvejende grunde, og de skal vedrøre hendes evne til at udføre det arbejde, som hun er ansat til.

(A) var efter det oplyste ansat med arbejdssted inden for social- og kulturforvaltningen, pensionsområdet. Hun skulle ikke have noget med institutionsforvaltningen at gøre. Hendes påståede forseelse i forhold til denne forvaltning var i givet fald af en begrænset størrelsesorden, og kommunen har ikke sandsynliggjort, at forholdet ville have haft en afgørende negativ virkning på hendes muligheder for at udføre det arbejde, hun var ansat til. Såfremt man mente, der kunne opstå samarbejdsproblemer med souschefen for social- og kulturforvaltningen - jf. kommunens bemærkning herom i udtalelsen (af 16. oktober 1991) til mig ... - kunne (A) som kontorassistent nemt være placeret et andet sted i kommunens administration.

Den af kommunen senere, og over for mig anførte begrundelse for at afskedige (A) er således hverken faktisk eller retligt holdbar. Afskedigelsen er derfor uberettiget. Jeg finder det meget beklageligt, at kommunen er skredet til afskedigelse på et så løst og utilstrækkeligt grundlag.

 

V

Sammenfattende er det min opfattelse, at (K) Kommunes beslutning om at afskedige (A) og kommunens fremgangsmåde i den forbindelse er stærkt kritisabel.

Da der er indgået forlig mellem HK og (K) Kommune om sagen, og (A) har taget imod den tilbudte løsning med en godtgørelse svarende til 14 dages løn, foretager jeg ikke yderligere."