Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé
Ombudsmanden besøgte i april og juni 1989 - efter indbydelse fra Vestsjællands Amtskommune - følgende afdelinger på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland: Enggården (Sikringsanstalten), Birkehus 1 (akut modtageafdeling), Birkehus 2 (Retspsykiatrisk afdeling), Skovhus (afdeling for yngre langtidspatienter) samt Elmehus, Pilehus 1 og Pilehus 2 (gerontopsykiatriske afdelinger).

Ombudsmanden fremhævede navnlig over for Vestsjællands Amtskommune, at beskæftigelsestilbuddene til patienterne på Enggården var for få, at Birkehus 1 og Birkehus 2 var bygningsmæssigt utilstrækkelige, samt at der var behov for forbedring af de fysiske forhold på Pilehus 1 og Pilehus 2.

Det var ombudsmandens generelle indtryk, at beskæftigelsesmulighederne for patienterne på amtshospitalet var for få, og at dette især skyldtes, at det ikke havde været muligt for hospitalet at få besat en række ledige ergoterapeutstillinger. (J. nr. 1988-1729-618)

Oversigt (indholdsfortegnelse)
    I.Generelt om Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
     
    A.Sikringsanstalten, Enggården.
    B.Retspsykiatrisk Afdeling, Birkehus 2.
     
    D.Elmehus
     
    F.Pilehus 1 og 2.
    III.Drøftelser med personalet og iagttagelser under besøget.
    A.Udenamtslige patienter og patienter fra Grønland.
    B.Personaleressourcer - medicin og tvangsforanstaltninger.
    C.Personaleforhold.
    E.Patienternes mad.
    F.Journalgennemgang m.v.
    G.Samtaler med patienterne.
Den fulde tekst

Besøg på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

Den 7. april og den 8. juni 1989 besøgte jeg - efter invitation fra Vestsjællands Amtskommune - Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

Jeg besøgte følgende afdelinger på amtshospitalet:

· Sikringsanstalten, Enggården (P 1, P 2 og P 3).

· Retspsykiatrisk Afdeling, Birkehus 2.

· Lukket voksenpsykiatrisk Afdeling, Birkehus 1.

· Gerontopsykiatrisk Modtageafdeling, Elmehus.

· To gerontopsykiatriske Afdelinger, Pilehus 1 og 2.

· Specialafdelingen for skizofrene/grænsepsykotiske, Skovhus.

Under besøgene havde jeg drøftelser med hospitalets ledelse og personalerepræsentanter.

Jeg havde endvidere samtaler med en række patienter, som havde ønsket at tale med mig, og jeg gennemgik et udvalg af journaler og bæltebøger (de bøger, hvori der gøres optegnelse om anvendelse af fiksering).

Ombudsmanden har tidligere (i 1972) aflagt besøg i Sikringsanstalten, da anstalten stadig var beliggende i de gamle bygninger fra 1918. Besøget havde dengang karakter af en egentlig inspektion, idet Sikringsanstalten var statslig og hørte under det daværende Direktoratet for Statshospitalerne.

Uanset at mine besøg på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland ikke havde karakter af egentlige inspektioner, afgav jeg efter aftale med repræsentanter for amtskommunen og hospitalet følgende rapport om besøget, jf. § 3 i instruksen for Folketingets Ombudsmand:

"...

 

I. Generelt om Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

 

Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland ligger meget smukt op til en skov. De enkelte afdelinger er beliggende i mindre bygninger, som ligger spredt på hospitalets område. Afdelingerne ligger i stueetage og på 1. sal. Enkelte patienter bor i værelser på 2. sal.

Der er stor spredning i henseende til kvalitet m.v. af bygningerne - strækkende sig fra helt utidssvarende afdelinger (som Pilehus 1 og 2) til nyistandsatte, flotte afdelinger (som Elmehus og Skovhus).

På den voksenpsykiatriske afdeling er der 12 mindre afdelinger med i alt 196 senge. Belægningsprocenten er omkring 90 i gennemsnit.

Afdelingen er delt op i 5 områder:

1)

En akut, lukket modtageafdeling med 10 senge (Birkehus 1).

2)

En basisafdeling for Kalundborg-distriktet med 14 senge (Poppelhus 2).

3)

En basisafdeling for Odsherred-distriktet med 14 senge (Bøgehus 2).

4)

Specialafdelingen for skizofrene grænsepsykotiske med 20 senge (Kastaniehus 2), fra den 1. august 1989 Skovhus.

5)

Gerontopsykiatrisk afdeling med en modtageafdeling med 19 senge (Elmehus) samt 6 afdelinger (bl.a. Pilehus 1 og 2) med overvejende gerontopsykiatriske patienter, heraf en del, der har været indlagt på hospitalet i en længere årrække.

Til område 4) er knyttet en dagafdeling med 28 patienter, overvejende kronisk syge, der bor i nærheden af hospitalet.

Voksenpsykiatrisk Afdelings optageområde er 3 kommuner i Odsherred, 3 kommuner i Kalundborg-distriktet og den tungere psykiatri fra Holbæk-distriktet, i alt et befolkningsunderlag på 120.000. Derudover har hospitalet en aftale med Frederiksborg Amtskommune om at modtage tvangsindlæggelser og akut urolige patienter fra området. På Gerontopsykiatrisk Afdeling er der fortsat indlagt en del udenamts-patienter, som blev indlagt, da amtshospitalet havde et større optageområde på Sjælland og Færøerne.

Amtshospitalet udfører en del ambulant virksomhed for Vestsjællands Amtskommune.

De retspsykiatriske funktioner ved amtshospitalet varetages af Sikringsanstalten (Enggården) og af Retspsykiatrisk Afdeling (Birkehus 2).

Sikringsanstalten er landsdækkende og oprettet i henhold til særlig lov (lov nr. 123 af 29. april 1913). Sikringsanstalten modtager mandlige patienter med dom til anbringelse i anstalten, patienter med farlighedsdekret samt mentalobservander, hvor retten efter begæring fra anklagemyndigheden har bestemt indlæggelse på anstalten.

Retspsykiatrisk Afdeling, Birkehus 2, modtager navnlig mentalobservander fra hele området øst for Storebælt og fra Grønland samt domfældte med dom til anbringelse i psykiatrisk hospital hovedsagelig fra Vestsjællands Amtskommune og Frederiksborg Amtskommune.

 

II. Beskrivelse af de besøgte afdelinger.

 

A. Sikringsanstalten, Enggården.

Et af kriterierne for anbringelse i Sikringsanstalten er, at patienten er til fare for sig selv eller for andre. Anstalten skal således varetage den modsætningsfyldte opgave både at bevogte og overvåge patienterne samt at yde dem psykiatrisk behandling.

Sikringsanstaltens nuværende bygninger, Enggården, blev taget i brug i 1981 og fremtræder udadtil som et fængsel med ringmure, elektronisk overvågning, sluse etc.

I Enggården er der 3 afdelinger, P 1, P 2 og P 3, med hver 10 pladser, og der er en række fællesfaciliteter.

1. Afdelingerne - de fysiske rammer og patienternes beskæftigelsesmuligheder.

De fysiske rammer for afdelingerne er ens. Alle afdelinger er beliggende i stueetagen; der er adgang til egne lukkede patienthaver med græsarealer og beplantning omgivet af ringmure.

Patienterne har enestuer, som vender ud mod grønne områder. Stuerne er møblerede, så de udover at være sovestuer kan fungere som opholdsrum for patienterne. Patienterne kan have stereoanlæg og TV på stuerne. Patienterne kan selv udsmykke stuerne, og de har mulighed for at have dyr, f.eks. fugle.

Af sikkerhedsmæssige grunde er patienterne på P 2 og P 3 altid låst inde, når de opholder sig på stuerne, og patienterne må ikke besøge hinanden på stuerne. På grund af patientsammensætningen er det muligt på P 1 at have de fleste døre til patientstuerne åbne i dag- og aftentimerne. Alle patienter er låst inde på deres stuer fra kl. 22.45 til kl. 07.00, da der ikke er tilstrækkeligt personale om natten til at dække sikkerheden.

Der er ikke toilet på værelserne.

Af fællesarealer og -faciliteter er der på hver af de tre afdelinger udover gangarealet spisestue, opholdsstue med TV og te-køkken, et aktivitetsrum bl.a. med bordtennis, og der er en patienttelefon (svartelefon).

Af sikkerhedsmæssige grunde er det normalt ikke muligt at have døren til haven åben. Patienterne kan da gå alene i patienthaven, eller de kan melde sig til en af de 2-3 daglige ledsagede ture.

Ca. halvdelen af patienterne på Enggården har tilladelse til at tage på ledsagede ture uden for Enggården. Der arrangeres således forskellige aktiviteter som f.eks. cykelture og ferieophold.

Ved uro og voldsom adfærd bliver patienterne isolerede på deres egen stue eller på "stue 0". "Stue 0" benyttes til fiksering af patienter eller til hensættelse af patienter, der er så urolige, at de ikke kan låses inde på deres egen stue - f.eks. fordi der er fare for, at de ødelægger deres ting. "Stue 0" er uden udsmykning, og i midten af rummet står en seng fastgjort. Sengen er påmonteret bælte m.v.

To af patienterne på Enggården har en så uberegnelig og voldelig adfærd, at det er nødvendigt, at de stort set hele tiden opholder sig på deres stuer bag låste døre. Patienterne kan kun være ude i fællesarealerne, når der er ekstrapersonale. Denne form for ophold har for begge patienters vedkommende varet i flere år. Afdelingerne påpegede, at der for disse 2 patienter er et stort behov for et "Skærmafsnit" - d.v.s. en geografisk mulighed for et afskærmet område i afdelingen, hvor patienterne kan opholde sig mere frit med personalet.

Til hver afdeling er der knyttet et besøgsværelse, der er indrettet med sofagruppe, spisebord, stereoanlæg, TV, kaffemaskine. Patienterne, som kommer fra hele landet, fra Grønland og enkelte fra andre europæiske lande, modtager ofte besøg af flere dages varighed. De besøgende kan derfor leje et værelse på hospitalet for 40 kr. pr. døgn, og de kan købe mad på hospitalet. De i alt 3 besøgsværelser har hidtil været tilstrækkeligt til at dække behovet for besøgsværelser.

Der er et personalerum på hver afdeling. Rummet benyttes til kontor, samtalerum, konference, stuegang etc. I rummet er der et lille køkkenafsnit. I P 1 har det været nødvendigt også at inddrage en af patientstuerne til personalerum.

For ca. ½ år siden er der på forsøgsbasis sket en omstrukturering således, at P 1 nu fungerer som en selvstændig enhed med egen ledelse og et kønsblandet personale. Forsøget blev etableret på baggrund af et ønske om at tilbyde de enkelte patienter en mere individuel pleje og behandling. Inden indførelsen af den nye struktur var hele personalet på 1 måneds kursus.

P 1 er bedre normeret end P 2 og P 3, og afdelingen er nyistandsat. Den bedre normering på P 1 indebærer også, at der er mere tid til at tage sig af patienter, bl.a. kan der bages med patienterne en gang om ugen.

De fysiske rammer på P 1 forekommer venligere end på de to andre afdelinger, som ikke har været istandsat siden indflytningen i 1981. Dog fremtræder også P 1 med et klart institutionspræg.

P 1 har et nyt ventilationsanlæg og havde et mærkbart bedre indeklima end P 2 og P 3.

2. Fællesfaciliteter.

I Enggården er der udover afdelingerne bl.a. et centralt køkken, et værksted og en festsal.

Værkstedet har åbent kl. 9-11.30 og kl. 13-14.30 på hverdage.

Værkstedet var oprindelig beregnet til 12 patienter, men så mange er der ikke plads til under de nuværende forhold. Sædvanligvis er der kun mellem 5 og 7 patienter på værkstedet.

Patienterne kan lave hobbyarbejde efter eget ønske, og de kan lave industriarbejde (for tiden ventiler og lysarmaturer). Enkelte patienter laver industriarbejde på deres stuer. Værkstedspersonalet mener, at man kan tilbyde for lidt industriarbejde. Patienterne er mest interesserede i at lave industriarbejde, da de her har en mulighed for at tjene et vist beløb. Patienterne skal selv betale for materialer, når de laver almindeligt hobbyarbejde. Det blev oplyst, at dette kan afholde visse patienter fra at gå på værkstedet.

Når værkstedet er åbent, er der 2 værkstedsfolk og 2 plejere til stede.

Da jeg besøgte værkstedet, var der ingen patienter i gang med arbejde, og selv om der ikke var aktivitet, var indeklimaet meget dårligt. Vinduerne i værkstedet sidder så højt, at det er umuligt at kigge ud af dem.

Der er en gang bagved værkstedet, som anstalten kunne tænke sig - som nødløsning - at benytte til en udvidelse af værkstedet. En fordel ved baggangen er, at der er en række vinduer, som det er muligt at se ud af. Foran vinduerne kunne der laves en række industriarbejdspladser.

Bag værkstedet er der et lille træningskøkken - uden dagslys - hvor bl.a. de grønlandske patienter af og til sammen med ergoterapeuten laver grønlandsk mad.

Ca. 2/3 af patienterne har lov til at komme på værkstedet.

Festsalen er et forholdsvis stort rum, lyst og med højt til loftet. Festsalen benyttes til mange forskellige aktiviteter: 1 gang om måneden gudstjeneste ved den lokale sognepræst, 6 gange om året gudstjeneste ved en grønlandsk præst. 1 gang om måneden er der et arrangement med optræden m.v. udefra. Der arrangeres jævnligt bankospil, nogle patienter spiller musik en gang om ugen, 4 timer om ugen er der gymnastik etc.

De 4 gymnastiktimer deles mellem afdelingerne således, at den ene afdeling har de to timer, og de to afdelinger deler de to resterende timer. Mange af patienterne er i dårlig kondition. Afdelingen gav udtryk for, at der i hvert fald er behov for 15 gymnastiktimer - dette kunne også give mulighed for at lave danseterapi med patienterne. Det blev oplyst, at en besættelse af to normerede ergoterapeutstillinger ville kunne give 10 ekstra gymnastiktimer om ugen.

3. Patienterne.

Patienterne er alle mænd (mellem 18 og 45 år). Af de patienter, som var indlagt i henhold til dom, havde 11 været på afdelingen i 2 år eller derunder, 6 patienter havde været på afdelingen i imellem 4 og 7 år, og to patienter havde været der i henholdsvis 13½ og 14½ år. De 9 mentalobservander havde alle været i afdelingen i 1 år eller derunder.

Gennemgående er 20 % af de indlagte på Enggården grønlændere.

4. Personalet.

Den lægelige stab på det retspsykiatriske område (Enggården og Birkehus 2) omfatter 3 overlæger og 1 yngre læge (1. reservelæge). Der er hver dag patienter, som - udover planlagte samtaler - ønsker at tale med lægen. Varigheden af sådanne samtaler er forskellig, men kan blive op til 1½ time. Planlagte samtaler har typisk en varighed på ca. 45 minutter.

For nylig er der ansat 1 psykolog på Enggården. På Amtshospitalet er der i alt ansat 7 psykologer.

Plejepersonalet omfatter på P 1 :

Personalekategori

Normering

Antal

ansatte

Afdelingssygeplejerske

1,0

1

1.assistent

1,0

0

Plejere

26,0

22*)

*) (9k + 13.)

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

P1

7-9

4-5

2

 

Plejepersonalet omfatter på P 2 og P 3 :

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

2,0

1

1. assistent

2,0

0

plejere mænd

26,0

26

afløsere, plejere

20,85

12

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

På P 2 og P 3

4

3

2

Derudover mulighed for tilkald af personale til aktiviteter hver 2. dag i dag- og aftentimer.

 

Andre interne faggrupper til patientpleje:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Ergoterapeut

3,0

1

Værkstedsleder

1,0

1

Værkstedsassistent

1,0

1

Grønlandske medarbejdere

2,0

2

 

Eksterne faggrupper til patientpleje:

Personalekategori

Antal timer ugentlig

Skolelærer

7

Musiklærer

7

Gymnastiklærer

4

 

I terminalen er der ansat 6 plejere til overvågning af ekstern og intern sikkerhed.

Enggården er en særligt psykisk belastende arbejdsplads både på grund af patienternes tilstand og på grund af, at personalet er låst inde med patienterne. Personalet gav udtryk for, at det ville have betydning at kunne holde pauser uden for afsnittene, og at man derfor savnede en kantine. Frokosten spises i afdelingssygeplejerskens kontor.

I 1986 udarbejdede Arbejdstilsynet en rapport om arbejdets organisering på Enggården. Jeg har modtaget et eksemplar af rapporten.

5. Om forholdene på Enggården bemærker jeg følgende:

Det var mit generelle indtryk, at Enggården har et trøstesløst institutionspræg, som til dels kan skyldes de meget skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Den mindre gode vedligeholdelsesstandard og det forholdsvis dårlige indeklima på P 2 og P 3 forstærker institutionspræget. Jeg har dog noteret mig, at P 2 er blevet istandsat, siden jeg besøgte Enggården, og at det planlægges at istandsætte P 3 i 1990/91.

Beskæftigelsestilbuddene til patienterne er for få. På en afdeling som Enggården, hvor patienterne ofte bor i mange år, er dette et særligt problem. Netop sådanne patienter har stor brug for variation i dagligdagens rytme og miljø.

Det forekommer mig at være væsentligt, at værkstedet udbygges med mulighed for mere industriarbejde, og at der sker en forbedring af indeklimaet på værkstedet.

Som omtalt ovenfor er patienterne på Enggården typisk i dårlig fysisk form. Det vil derfor være i høj grad ønskeligt, at patienterne får større mulighed for at dyrke motion.

 

B. Retspsykiatrisk Afdeling, Birkehus 2.

1. Afdelingen.

Afdelingen har 10 senge på 1. sal, hvor afdelingen er beliggende, og 3 eneværelser i bygningens tagetage (2. sal), hvor tre af patienterne har lejlighed til at indrette sig mere privat end i selve afdelingen.

To af stuerne på afdelingen er to-sengsstuer og benyttes hovedsagelig af mentalobservanderne, som er i afdelingen i ca. 3 måneder. De øvrige er enestuer.

Jeg så flere af stuerne på afdelingen og en af stuerne i tagetagen.

Ud over standardmøblementet med seng, bord, stole, håndvask, skrivebord etc. har patienterne mulighed for at give stuerne et vist individuelt præg med fugle, TV, stereoanlæg, billeder etc.

I afdelingen er der kun en spise- og opholdsstue, som deles af en reol med grønne planter på hylderne. I stuen er der TV, sofaarrangement, spiseborde, akvarium etc. Bag stuen er der et lille patientkøkken med bl.a. kaffemaskine. Det påhviler patientkollektivet at rydde op i køkkenet.

I tilknytning til patientkøkkenet er placeret en svartelefon, så de patienter, som ikke har censur, kan tale ugenert.

Jeg talte med en af patienterne, som arbejder på et værksted om dagen med industriarbejde. Ud over industriarbejde har patienterne mulighed for at gå i skole og til ergoterapi m.v. Der arrangeres to "ferier" om året for patienterne, hvilket efter det oplyste har stor terapeutisk værdi.

Personalekontoret på afdelingen er blevet delt ved hjælp af en skillevæg, så en del af kontoret fungerer som overlægens kontor og som konferencelokale.

Der er to besøgsrum i tilknytning til afdelingen.

2. Patienterne.

På besøgsdagen var der indlagt 8 patienter med dom til anbringelse i psykiatrisk hospital. Kun to af patienterne havde været indlagt på afdelingen i mindre end 1 år, og en enkelt patient havde været indlagt på afdelingen i 8 år.

Der var indlagt 4 mentalobservander; afdelingen havde endvidere tilknyttet 3 dagpatienter, førte tilsyn med en patient og havde løbende kontakt med en enkelt ambulant patient, hvis dom for længst er ophævet, men som føler sig mest tryg ved at være tilknyttet afdelingen.

Aldersmæssigt var patienterne fra 19 til 62 år, en af patienterne var kvinde.

3. Personalet.

Som ovenfor nævnt består det lægelige personale på Retspsykiatrisk Afdeling og Enggården af 3 overlæger og 1 yngre læge.

Plejepersonalet omfatter:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1,0

1

1. assistent

1,0

1

Sygeplejersker

1,88

2

Plejere

19,37

19

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

 

4

2

2

 

 

C. Birkehus 1.

Birkehus 1 er en lukket voksenpsykiatrisk modtageafdeling med plads til 10 patienter af begge køn.

1. Afdelingen.

I afdelingen er der to opholdsstuer. Den ene fungerer som TV-stue, den anden fungerer som spise- og opholdsrum (med bl.a. bordtennis). Også her er stuen delt af en reol fuld af grønne planter. Der er en patienttelefon (svartelefon) på afdelingen. Telefonen er placeret, så patienterne har lejlighed til at tale ugenert.

Fra afdelingen er der direkte adgang til en lukket patienthave.

I afdelingens køkken kan patienterne frit benytte kaffemaskinen (dog med egne bønner), og de kan lave te.

De 10 senge er fordelt på 4 enestuer og 3 to-sengsstuer.

Stuerne havde ligesom i Birkehus 2 et standardmøblement med seng, skab, skrivebord, kommode, håndvask med spejl m.v. Patienterne kan have potteplanter på stuerne, og de har aflåselige skabe, hvortil de selv har nøglerne.

Ligesom på Birkehus 2 fremgik det, at der på afdelinger med meget dårlige patienter gøres noget for at opretholde et rimeligt miljø i form af grønne planer, adgang for patienterne til selv at udsmykke deres stuer etc.

I afdelingen er der et kontor og et samtalerum, og der er tilknyttet et besøgsværelse.

Patienterne kan gå i deres eget tøj (hvilket de også kan på Retspsykiatrisk Afdeling), men skal selv vaske det. Afdelingen har en vaskemaskine til patienternes disposition. En medarbejder i afdelingen påpegede over for mig, at det ville være hensigtsmæssigt, om hospitalstøjet til psykiatriske patienter var "almindeligt tøj": Cowboybukser, fløjlsbukser etc. Ved en efterfølgende samtale med hospitalets ledelse blev jeg orienteret om, at der er mulighed for at låne f.eks. cowboytøj og joggingtøj af hospitalet. Det skal blot rekvireres. Ledelsen var opmærksom på, at personalet skal være oplyst om disse muligheder.

2. Patienterne.

På besøgsdagen var der indlagt 9 patienter, heraf 6 fra Vestsjællands Amtskommune og 3 fra Frederiksborg Amtskommune.

Patienterne har været indlagt fra 1 dag til 7 måneder.

3 af patienterne havde ingen form for terrænfrihed, 2 patienter havde fuld frihed (den ene dog kun i dagtimerne), og 4 patienter havde terrænfrihed med følge.

En patient var beskæftiget i industri og en i gartneri. De to patienter gik begge til gymnastik. Disse to patienter var dem, der havde opholdt sig i afdelingen i længst tid (henholdsvis 3 og 7 måneder). Afdelingen råder over 3 pladser i terapien. De øvrige patienter var ikke i nogen form for beskæftigelse. Afdelingen søger, så vidt der er personale til det, at arrangere gårdture eller andre aktiviteter hver dag for de patienter, som ikke har terrænfrihed. Dog oplyste sygehuset, at personaledækningen var så utilstrækkelig, at selv de, der har adgang til ledsagede ture, ikke kan komme ud på hospitalets terræn mere end en gang om ugen.

3. Personalet.

Afdelingen har tilknyttet 1 overlæge og to yngre læger.

Plejepersonalet omfatter følgende:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1

1

1. assistent

1

1

Sygeplejerske

7,68

0

Plejere

15,95

19,44*)

*) 3 socialpædagoger

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

 

6

4

3

 

4. Om forholdene på Birkehus 1 og 2 bemærker jeg følgende:

Afdelingerne er bygningsmæssigt utilstrækkelige, de er arealmæssigt forholdsvis små, og især er gangene meget smalle. På dage med flere urolige patienter må det være ganske svært at finde ro for dem, der måtte have behov for det.

Jeg har noteret mig, at Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland over for amtet har fremsat ønske om bedre bygningsmæssige rammer for afdelingerne.

 

D.Elmehus

Elmehus er en gerontopsykiatrisk modtageafdeling med 19 senge.

Den typiske opholdstid for patienterne på afdelingen er 4 måneder for dem, der venter på en plejehjemsplads, og 2 måneder for dem, der bliver udskrevet til hjemmet. Det er ca. halvdelen af patienterne, som flytter videre til plejehjem.

Afdelingen blev taget i brug i 1987 og er et eksempel på, hvor venlig en psykiatrisk afdeling kan fremtræde.

Fællesrummene er store, lyse og velindrettede med en stor smuk opholdsstue og et stort åbent areal, som benyttes som spisestue. Afdelingen ligger i stueetagen, og der er udgang til haven med terrasse med borde, stole, blomster etc.

Patienternes værelser er med en enkelt undtagelse eneværelser, og de er udstyrede med seng, bord, stol, skab og en vask. Der hænger billedsøm på væggen, men ingen billeder. Dette skyldes, at afdelingen oprindelig havde den idé, at patienterne skulle have deres egne billeder med. Ideen har dog vist sig ikke at fungere, og afdelingen mangler stadig at få de billeder, som skal hænges op.

Der er knyttet en ergoterapeut til afdelingen næsten hele dagen, og der er et særligt ergoterapirum med køkkenafsnit, mulighed for at lave håndarbejde m.v. Rummet ligger ved indgangsdøren og er omgivet af glasvægge og kan derfor eventuelt virke som inspiration for dem, der går forbi.

Ergoterapeuten var lige gået på barselsorlov, da jeg besøgte afdelingen, men afdelingen håber på at få ansat en vikar.

På en stor opslagstavle var der billeder af de ansatte og oplysning om, hvem der kom i vagt, oplysning om dagens menu m.v. En tilsvarende opslagstavle vil snart komme i Birkehus 1.

Det tilstræbes at holde afdelingen åben. Afdelingen anvender derfor en elektronisk alarm hos de patienter, som kan forvilde sig ud uden at kunne klare sig.

Når patienter, som forstår, hvad der foregår, forlanger at komme ud, og de tilbageholdes efter sindssygeloven, låses dørene i afdelingen.

Personalet.

Der er to overlæger og to yngre læger tilknyttet hospitalets gerontopsykiatriske afdelinger.

Plejepersonalet på Elmehus er følgende:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1

1

1. assisent

1

0

Sygeplejeassistenter

4,16

0,74

Plejere

21,43

24,92

Andre faggrupper til patientpleje

 

 

Ergoterapeut

1

1

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

 

7

4

3

 

 

E. Skovhus.

Skovhus er en nyrestaureret bygning til afdelingen for yngre langtidspatienter, som blev taget i brug den 1. august 1989. Da jeg den 8. juni 1989 besøgte Skovhus, var det under ombygning.

Specialområdet for yngre langtidspatienter omfatter dels en dagafdeling med 30 patienter, dels Skovhus med 20 patienter.

På Skovhus indlægges patienter, som vurderes at have behov for længere tids behandling, end andre afdelinger kan tilbyde, og/eller hvor patienterne har særligt behov for at genopbygge og bevare færdigheder med henblik på at komme ud af hospitalet. Indlæggelse forudsættes at skulle foregå for længerevarende perioder, typisk 1 til 2 år.

Patienterne tilbydes en integreret behandling med bl.a. psykologiske, socialpsykologiske og psykofarmakologiske elementer.

Hver patient tildeles én behandler, som har det løbende ansvar for behandlingen. Alle patienter tilbydes psykoterapeutisk behandling, fra mindst en gang om ugen til hver dag. På plejeniveau knyttes der 2-3 kontaktpersoner til hver patient.

Hospitalets øvrige afdelinger og distriktspsykiatrien kan henvise til Skovhus.

1. Afdelingen.

Afdelingens personale har været medinddraget ved indretningen af Skovhus, som er sket med henblik på patienternes centrale problem med at klare at have kontakt til andre mennesker. Det er derfor søgt ved den bygningsmæssige indretning at give patienterne mulighed for gradvist at øge deres kontaktflade.

Skovhus består således af to fløje med plads til hver 10 patienter. I hver fløj inddeles patienterne i mindre "familiegrupper". Der er - foruden patienternes værelser - i hver fløj spisestue/alrum og køkken. Hvor fløjene mødes, er der større fællesrum, ligesom der er et lille aktivitetsrum - hvor der kan laves mere individuelle ting som f.eks. tegning og maling - og der er et stort aktivitetsrum, som kan benyttes til forskellige kropslige aktiviteter, teater, møder etc.

Patienterne har eneværelser med "kollegie"-møblering i form af briks, skrivebord, TV, svartelefon. Værelserne var endnu ikke møblerede, da jeg så Skovhus.

Der er 4 fælles badeværelser på afdelingen samt sygeplejekontor, samtalerum, konferencerum og omklædning for personalet.

1 % af byggesummen er benyttet til at knytte en kunstner til projektet. Vedkommende har farvesat afdelingen under hensyntagen til psykotiske menneskers særlige behov for klarhed i farver og former.

2. Patienterne.

Patienterne, som skulle flytte ind i Skovhus, var mellem 25 og ca. 50 år, heraf er 1/3 af patienterne født i 1962.

3. Personalet.

Afdelingen har tilknyttet en overlæge.

Plejepersonalet omfatter:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1,0

1,0

1. assistenter

2,0

2,0

Sygeplejeassistenter

5,56

2,0

Plejere

21,58

22,8

Andre interne faggrupper til patientpleje

 

 

Ergoterapeuter

1,0

1,0

 

F. Pilehus 1 og 2.

Pilehus 1 er en lukket afdeling for ældre langtidsindlagte patienter med psykiske sygdomme. Pilehus 2 er en lukket afdeling for ældre langtidsindlagte patienter med stort plejebehov.

1. Afdelingerne.

Afdelingerne er beliggende på henholdsvis 1. og 2. sal i en af de mindst velholdte bygninger på hospitalets område. Hver afdeling har plads til 18 patienter. Pilehus 1 har udover stuerne på afdelingen 4 stuer i tagetagen.

På hver etage er der tre 4-sengsstuer, to 2-sengsstuer og to enestuer.

De 4-sengsstuer, jeg så, var meget sparsomt møblerede. Patienternes egne "områder" bestod således foruden sengen alene af et garderobeskab, et sengebord, en stol og en opslagstavle. Det var meget forskelligt, om patienterne havde gjort noget for at sætte personligt præg på deres "område". Nogle patienter havde mange billeder hængt op, puder, tøjdyr etc. Andre havde ingen udsmykning.

Begge afdelinger var meget institutionsprægede med triste farver, gamle slidte møbler i opholdsstuerne, kedelige møbler i den lukkede patienthave etc.

Afdelingerne modtager ingen nye patienter, og hospitalet har derfor forskellige overvejelser bl.a. om, hvorvidt de to afdelinger bør sammenlægges, efterhånden som der bliver færre patienter, eller om afdelingerne kan "omdannes" til plejehjem. Flere af patienternes ophold betales af Frederiksborg Amtskommune, og jeg har i forbindelse med en konkret sag om en patients eventuelle flytning bedt om at modtage underretning om, hvad der sker i sagen.

Dørene på de to afdelinger er låste. Personalet oplyste, at der var tale om en beskyttelsesforanstaltning over for visse patienter, som ikke ville kunne klare sig, hvis de kom ud alene. Andre patienter blev låst ud af afdelingerne, når de anmodede om det. Afdelingerne bekræftede, at der foretages en helt individuel bedømmelse af patienternes behov for denne form for beskyttelse.

2.Patienterne.

Patienternes gennemsnitsalder var 73 år - den yngste patient var 63 år.

Halvdelen af patienterne havde været indlagt siden 1930erne, den ældste siden 1916.

3. Personalet.

Afdelingerne har sammen med hospitalets øvrige gerontopsykiatriske afdelinger tilknyttet en overlæge.

Plejepersonalet omfatter på Pilehus 1:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingsygeplejerske

1,0

1,0

Sygeplejeassistenter

2,5

0,53

Plejere

14,52

17,27

Eksterne faggrupper til patientpleje:

 

 

Fysioterapeut

 

*)

Gymnastikpædagog

 

)

*) efter henvisning

) 1 time pr. uge

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

 

4-5

2-3

2

 

Plejepersonalet omfatter på Pilehus 2:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1,0

1,0

Sygeplejeassistenter

2,59

1,30

Plejere

19,81

21,18

Eksterne faggrupper til patientpleje:

 

 

Fysioterapeut

 

*)

*) Efter henvisning

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

 

6-7

3

2

 

4. Om forholdene på Pilehus 1 og 2 bemærker jeg følgende:

Afdelingerne er overordentlig triste, og forskellen til den meget flotte afdeling Elmehus er iøjnefaldende; der er absolut behov for forbedring af de fysiske forhold på Pilehus 1 og 2.

Patienterne på Pilehus 1 og 2 har ingen mulighed for privatliv.

 

III. Drøftelser med personalet og iagttagelser under besøget.

 

A. Udenamtslige patienter og patienter fra Grønland.

Under besøget blev hospitalets aftale om at modtage akut urolige patienter og tvangsindlæggelser fra Frederiksborg Amt nævnt flere gange. Der blev givet udtryk for, at det var synd for patienterne, at de, netop når de var dårligst, skulle indlægges på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland - ofte langt væk fra deres pårørende. Samtidig havde Birkehus 1 flere gange haft problemer med at klare indlæggelsespresset fra 1½ amtskommune.

De grønlandske patienter er et særligt problem. Som nævnt ovenfor er 20 % af de indlagte i Sikringsanstalten grønlændere, og på besøgsdagen havde Birkehus netop modtaget en grønlandsk mentalobservand. Patienten forstod ikke dansk.

Hjemmestyret arbejder på at oprette en lukket afdeling i Grønland, men Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland mente ikke, at disse planer vil kunne realiseres foreløbig.

Hjemmestyret betaler to grønlandske medarbejdere, der fungerer som tolke og kulturformidlere, men der er ikke ansat en egentlig tolk. Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland pegede på, at der er behov for at få tilknyttet professionelle tolke.

Det er også et problem, at patienternes pårørende er så langt væk.

De langtidsindlagte grønlændere får så vidt muligt besøg 1 gang om året af 14 dages varighed. Besøgene betales af patienternes hjemkommune. Denne ordning passer dog dårligt med sikringsafdelingens forhold, fordi de pårørende er isolerede med patienterne, og fordi indkvarteringsmulighederne er for trange og for dårlige.

Forrige sommer var en patient 14 dage på (ledsaget) ferie i Grønland.

 

B. Personaleressourcer - medicin og tvangsforanstaltninger.

Sygehuset erkendte, at der er en vis sammenhæng mellem medicinforbrug og personaleressourcer, men påpegede samtidig, at sygehusets holdning er, at psykofarmaka benyttes som led i behandlingen sammen med psykoterapeutisk behandling og miljøterapi. Sygehuset er med hensyn til psykoterapeutisk behandling inde i et udviklingsforløb.

Det blev nævnt, at Enggårdens miljø med de stramme sikkerhedsforanstaltninger er så unikt, at man af og til kan undlade at give medicin til patienter, som under andre forhold ville blive kraftigt medicinerede.

Også med hensyn til anvendelsen af tvangsforanstaltninger pegede Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland på behovet for personaleressourcer. En fiksering vil undertiden kunne afværges, dersom blot en beskeden ekstra personalebistand kunne indsættes, f.eks. til at foretage en spadseretur med patienten.

Da de fysiske rammer på Birkehus 1 i sin tid blev ændrede (fra 16 senge til 10), mindskedes behovet for tvangsforanstaltninger.

 

C. Personaleforhold.

Flere af de normerede sygeplejerske- og ergoterapeutstillinger er, som det fremgår ovenfor, ubesatte. Dette beror bl.a. på, at stedtillæg for sygeplejersker er højere i Københavns- og Roskildeområdet end i Nykøbing, og at sygeplejerskerne derfor - hvis de bor i Holbæk - hellere søger ansættelse i København og Roskilde end i Nykøbing Sjælland. Sygehuset har flere gange søgt at få stillingerne besat, uden at det er lykkedes.

Pr. 1. april 1989 var der henholdsvis normeret og ansat følgende personale dels inden for plejeområdet, dels inden for ergoterapien:

 

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Sygeplejersker

50,28

15,72

Afdelingssygeplejersker

18

16

1. assistenter

12,08

4

Plejere

283,49

313,31

Distriktssygeplejesker

3,53

3,53

Sygeplejelærer

1

1

Oversygeplejersker

3

3

Socialpædagoger

6

8,58

Aften/natsygeplejersker

6

7,09

Ergoterapeuter

8,30

4,29

 

På trods af hyppig annoncering i fagblade m.v. har det ikke været muligt for hospitalet at besætte en del ergoterapeutstillinger og stillinger normeret til uddannet plejepersonale. Dette er et betydeligt personalemæssigt problem, som bør søges løst. Jeg har orienteret Vestsjællands Amtskommune herom.

Det er mit generelle indtryk, at beskæftigelesmulighederne for patienterne er for få, hvilket også i terapeutisk henseende er et alvorligt problem - herunder i henseende til patienternes muligheder for at klare sig bedre efter en udskrivning fra hospitalet. Det har derfor især betydning, at de normerede ergoterapeutstillinger besættes.

Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland har tilknyttet i alt 6½ socialrådgiver. Der er søgt om en højere socialrådgivernormering, da det forudses, at man ikke med den nuværende normering fortsat kan betjene sygehuset tilfredsstillende.

Socialrådgiverne er ansat i amtets socialforvaltning med tilknytning til områdekontoret i Holbæk. Efter det oplyste kan det af og til give problemer at være tilknyttet socialforvaltningen og arbejde i sygehusforvaltningen.

 

E. Patienternes mad.

En medarbejder lagde over for mig vægt på, at patienternes mad burde være så varieret som muligt med grøn salat, flere slags pålæg etc. Jeg fik derfor udleveret en oversigt over smørrebrødsplanen for maj måned 1989. Jeg blev samtidig orienteret om, at patienerne om aftenen har mulighed for at vælge specialkost - f.eks. vegetar-, diæt- eller grønlandsk kost. Ledelsen gav udtryk for, at smørrebrødsplanen forekom dem ganske varieret, og at patienterne så vidt vides ikke havde klaget. Jeg er i og for sig enig i, at planen er varieret i den forstand, at der er mange forskellige slags pålæg. Blot er det udpræget en smørrebrødsplan for de personer, som sætter pris på traditionelt dansk smørrebrød med ganske meget kødpålæg.

Det blev oplyst, at afdelingerne har mulighed for at invitere økonomaen til et møde og fortælle hende om deres særlige ønsker. Jeg foretager derfor ikke videre i anledning af det rejste spørgsmål.

 

F. Journalgennemgang m.v.

Ved min gennemgang af journaler og bæltebøger konstaterede jeg, at disse var ført tilfredsstillende. I enkelte tilfælde var der dog ikke angivet tidspunktet for ophør af fikseringer. Dette var i et enkelt tilfælde i forvejen opdaget og påtalt af overlægen.

 

G. Samtaler med patienterne.

Jeg havde samtaler med patienter, som havde ønsket at tale med mig. Samtalerne vedrørte bl.a. patienternes ansøgninger i kommunerne om tøjpenge, om forbud mod besøg af en pårørende, Justitsministeriets administration af reglerne om udgang fra Sikringsanstalten o.a.

 

De af samtalerne, som har ført til, at jeg har rejst spørgsmålet over for Justitsministeriet, behandler jeg på sager for sig."