Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

Ombudsmanden besøgte i december 1989 og januar 1990 følgende afsnit på Sankt Hans Hospital; Sønderhus, afsnit M 11 (afsnit for patienter med kroniske sygdomsforløb), Enghus, afsnit R 1 (retspsykiatrisk afsnit), Toftebakken, afsnit P 10 (afsnit for plejekrævende psykotiske patienter). Endvidere besøgte ombudsmanden hospitalets centrale erhvervsterapi og en sektion af den centrale ergoterapi.

Ombudsmanden fremhævede, at afsnit M 11 trods en stor indsats fra personalets side fremtrådte utidssvarende og nedslidt. Ombudsmanden fandt det af afgørende betydning, at en planlagt renovering/flytning af afsnittet ikke blev udsat.

Om afsnit R 1 udtalte ombudsmanden bl.a., at fikseringsrummets beliggenhed ud til terrænet var uheldig, og at muligheden for at udnytte et mere diskret beliggende rum på afsnittet burde undersøges.

Ombudsmanden fandt de centrale erhvervs- og ergoterapier væsentlige ikke mindst for patienter med lange indlæggelsestider. Han fremhævede betydningen af de varierede beskæftigelsestilbud, som kan udbydes centralt, og lagde vægt på, at patienterne kan få afveksling i hverdagen ved at opholde sig uden for patientafsnittene.(J. nr. 1989-1454-618.)

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Besøg på Sankt Hans Hospital.

Den 31. maj 1990 afgav jeg følgende redegørelse om en inspektion på Sankt Hans Hospital:

"Den 18. december 1989 og den 29. januar 1990 besøgte jeg - efter invitation fra Københavns Kommune - Sankt Hans Hospital.

Uanset at mine besøg på Sankt Hans Hospital ikke havde karakter af en egentlig inspektion (da hospitalet er kommunalt), afgav jeg efter aftale med hospitalsledelsen en rapport om besøget, jf. § 3 i instruksen for Folketingets Ombudsmand. Rapporten vedrører alene de afsnit og værksteder, jeg besøgte - ikke hospitalet som helhed.

Jeg besøgte følgende afsnit på hospitalet:

Sønderhus, afsnit M 11.

Enghus, afsnit R 1.

Toftebakken, afsnit P 10.

Endvidere besøgte jeg hospitalets centrale erhvervsterapi og en sektion af den centrale ergoterapi.

Lokaliteterne var udvalgt i samarbejde med hospitalsledelsen, idet jeg forud for mit besøg bl.a. havde tilkendegivet min interesse for spørgsmål som sikkerhedsforhold, magtanvendelse og beskæftigelse af patienter især på lukkede afsnit.

Under besøgene havde jeg drøftelser med hospitalsledelsen, med ledelserne af afdeling M og afdeling R og med personalet på de besøgte afsnit og værksteder.

Endvidere havde jeg samtaler med en række patienter og pårørende samt med en patientrådgiver, og jeg gennemgik et udvalg af journaler og bæltebøger (de bøger, hvori der gøres optegnelse om anvendelse af fiksering). Herudover havde jeg en samtale med repræsentanter for patientforeningen, dels om foreningen og dens arbejdsvilkår, dels om foreningens opfattelse af hospitalet, dets rammer og tilbud til patienterne.

Under mine besøg havde jeg i øvrigt lejlighed til at besøge biblioteket og kirken samt til at se et ganske nyistandsat og kunstnerisk udsmykket lukket afsnit kort før dets ibrugtagen.

Sankt Hans Hospital ligger meget smukt op til Boserup Skov og Roskilde Fjord. Hospitalet består af en lang række bygninger, hvoraf flere er mere end 100 år gamle. På hospitalets ca. 50 afsnit er indlagt omkring 800 patienter.

 

Afsnit M 11.

 

Afsnittet er beliggende på 2. sal med elevator i Sønderhus, en bygning fra 1907.

Afsnittet er aflåst og har plads til 16 patienter. Patienterne er fortrinsvis kvinder med langvarige kroniske sygdomsforløb. De er plejekrævende og urolige. Patienterne optages i en sen alder og efter at have været forsøgt anbragt på andre afsnit med mindre dårlige patienter.

Afsnittet beskrev sit formål på følgende måde: "At vedligeholde de færdigheder, patienterne har, og at give dem så hjemlige forhold, som forholdene giver mulighed for i den afsluttende livsfase."

 

Fysiske rammer.

Der er 6 stuer på afsnittet, fordelt med 4 2-sengsstuer og 2 4-sengsstuer. Hver patient har på stuen et beskedent møblement bestående af en seng, en stol, et skab og en opslagstavle.

Af fællesarealer og -faciliteter er der ud over gangarealet en spisestue og en dagligstue, toilet- og badefaciliteter samt et køkken.

Spisestuen er aflåst uden for spisetiderne, og patienterne er for dårlige til selv at kunne benytte køkkenet, til f.eks. bagning.

I opholdsstuen er der 4 siddegrupper og et TV.

Der er ikke et besøgsværelse på afsnittet, og pårørende er derfor henvist til at være i opholdsstuen eller på stuerne sammen med patienterne.

Jeg havde lejlighed til at være på afsnittet i et par timer og måtte konstatere, at der var megen uro. Selv om en del af uroen må tilskrives vort besøg, var det tydeligt, at det er et afsnit med et ganske højt støjniveau, hvilket personalet bekræftede. På et arealmæssigt lille afsnit, som der her er tale om, er det særligt belastende, at der ikke er mange muligheder for som patient eller pårørende at finde en rolig krog.

Personalet oplyste, at når en patient bliver særlig urolig, søger man at dæmpe vedkommende f.eks. ved at gå en tur med patienten. Er der ikke tilstrækkeligt personale til dette formål, kan alternativet være, at patienten får beroligende medicin. Der benyttes ikke tvangsfiksering på afsnittet.

De to toiletter og to bruserum på afsnittet er meget smalle. Der blev givet udtryk for, at dette var uhensigtsmæssigt, da de fleste patienter skal have hjælp af personalet både ved toiletbesøg og ved badning.

Personalet har et kontor på afsnittet, som også benyttes til konference, omklædning etc.

Afsnittet er som nævnt beliggende på 2. sal. I haven uden for bygningen er der etableret en have med beskyttelsesindhegning til patienterne på M 11. Da der imidlertid ikke er direkte adgang fra afsnittet til haven, kan patienterne ikke komme udendørs mere end ca. 1½ time om dagen, når vejret er godt. Personalet går herudover tur med patienterne, når vejret er til det, og når der er tid til det. Det blev oplyst, at patienterne i gennemsnit kommer ud at gå mere end en gang om ugen.

Afsnittet står over for at skulle renoveres, hvilket er meget tiltrængt. Flere forhold er uacceptable, navnlig i betragtning af patienternes høje alder. Som et eksempel kan nævnes, at der kun er to radiatorer på gangen, hvilket betyder, at temperaturen på kolde dage med en særlig uheldig vindretning ikke kan komme over 16 grader Celsius.

Afsnittet er nedslidt, malingen skaller af, og indeklimaet er dårligt. Det er dog tydeligt, at der er gjort en indsats for på trods heraf at søge at gøre afsnittet hyggeligt. Der er således gjort en del ud af at udsmykke med billeder og planter. Afsnittets eneste mandlige patient havde en 2-sengsstue indrettet som enestue, og denne stue var med små midler gjort betydeligt hyggeligere end de øvrige stuer.

Som et særligt problem påpegede personalet, at afsnittet er utilstrækkeligt brandsikret, og at den eneste flugtvej i tilfælde af brand er en smal brandtrappe.

Patienterne er for dårlige til at gå i en almindelig ergoterapi, på værksted eller lignende. De har derfor mulighed for at hjælpe med tøjvask i afsnittets vaskeri, som ligger i kælderen i Sønderhus, eller for at være beskæftiget med samling af tøjklemmer sammesteds. Kun én af patienterne benyttede denne mulighed.

 

Patienterne.

På besøgsdagen var der indlagt 15 patienter, heraf som nævnt kun én mand.

Patienterne, som var mellem 52 år og 85 år, havde været indlagt på afsnittet fra 1 måned til 12 år. De 5 af patienterne havde været på afsnittet i mere end 5 år.

Patienterne er overvejende skizofrene. Enkelte er demente, og enkelte er hjerneskadede. Patienterne er meget plejekrævende og skal have hjælp til stort set alt: hygiejne, spisning etc. De blev af afdelingsledelsen beskrevet som nogle af de tungeste patienter på Sankt Hans Hospital.

 

Personalet.

Den lægelige stab på afdeling M, som i alt indeholder 8 patientafsnit, herunder afsnit M 11, omfatter i alt 8,6 læger. Heraf er 2 overlæger, 2 første reservelæger, 4 reservelæger og 0,6 vikarierende læge.

Til M 11 er der sammen med to andre afsnit knyttet en aften/nat-sygeplejerske samt en oversygeplejerske med i alt 5 afsnit.

Plejepersonalet omfatter på M 11:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1

1 *)

Øvrige sygeplejersker

3

1,6

Sygehjælper

0

1

Plejere

12,6

14

*) fra 1.2.1990

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

Hverdage

5

2

2

Weekend

4

2

2

 

Det har været vanskeligt for afsnittet at få ansat sygeplejersker, og bl.a. har en førsteassistentstilling nu været ubesat i to år.

Jeg havde lejlighed til at tale med pårørende til 4 af de indlagte patienter på afsnittet. Flere gjorde opmærksom på, at personalebemandingen på afsnittet er uforsvarligt ringe, bl.a. således at der ikke er tilstrækkelige muligheder for afløsning ved sygdom eller andet fravær. Samtidig understregede de pårørende, at personalet gør en meget betydelig indsats.

 

Om forholdene på M 11 bemærker jeg følgende:

Det var mit generelle indtryk, at afsnittet - på trods af, at det er utidssvarende og nedslidt - fremtræder som venligt og imødekommende. Dette skyldes en meget stor indsats fra personalets side. Alligevel er det efter min opfattelse af afgørende betydning, at den planlagte re-novering af M 11 ikke udsættes.

Det blev oplyst, at det er tanken eventuelt at flytte afsnittet til andre bygninger, hvilket formentlig vil være det mest hensigtsmæssige, da afsnittets nuværende bygningsmæssige rammer er utilstrækkelige. Såfremt der alene skal ske en renovering af det nuværende afsnit, bør der i forbindelse med renoveringen etableres en lettere adgang for patienterne til at komme udendørs (f.eks. således, at afsnittet placeres med direkte adgang til have). Patienterne på M 11 er så dårlige, at de ikke har mange andre beskæftigelsesmuligheder uden for afsnittet end en tur i haven eller en spadseretur. Disse adspredelsesmuligheder bør ikke som nu begrænses af, at der f.eks. ikke er personale til at hjælpe dem ned fra 2. sal og være sammen med den i haven. I øvrigt ville det være ønskeligt, om de patienter, der kunne have glæde af det, fik bedre og hyppigere mulighed for at komme udendørs, end tilfældet er nu.

 

Afsnit R 1.

Afsnittet er et lukket mandsafsnit, beliggende i en bygning i ét plan, opført i 40'rne. Afsnittet havde oprindelig plads til 24 patienter, men har i sin nuværende form fungeret siden 1. april 1989, med normering til 14 patienter. Afsnittet er ét af tre på hospitalets retspsykiatriske afdeling, der modtager patienter idømt foranstaltninger efter straffelovens § 68 samt varetægtsarrestanter og fængselsafsonere med psykiatrisk behandlingsbehov.

 

Fysiske rammer.

På afsnittet er der 6 enestuer og 4 to-sengsstuer. Stuerne er rummelige og er således møbleret, at hver patient har en seng, en stol, et skab og en opslagstavle.

Patienterne på afsnittet har 3 fællesrum. Det drejer sig om en stor spisestue, en stor dagligstue med TV og en mindre "radiostue". I spisestuen er opstillet en kummefryser, hvor patienterne bl.a. kan opbevare is. Patienterne færdes frit på afsnittet, når bortses fra spisestuen, som er aflåst uden for spisetiderne. Dette skyldes, at spisestuen indeholder en flugtmulighed gennem serveringslemmen til køkkenet, hvis vinduer er mindre sikrede end resten af afsnittet.

Afsnittet er generelt velholdt, møbleret med typisk institutionsmøblement. Der er gjort meget lidt med hensyn til udsmykning af afsnittet ved hjælp af billeder/plakater og planter, og det generelle indtryk af afsnittet er trist og koldt.

På afsnittet er en erhvervsterapi og en ergoterapi.

I erhvervsterapien er patienterne beskæftiget med typisk småfagsarbejde, p.t. med samling af centrifugerør. I ergoterapien er ansat en 20-timers beskæftigelsesvejleder, som gennemsnitligt har 5-6 patienter beskæftiget hver dag. Patienterne har mulighed for at beskæftige sig med reparation af eget tøj, med tegning/maling og - hvad der er stærkest efterspurgt i patientgruppen - forskellige former for læderarbejde. Patienterne betaler for de materialer, de bruger.

Afsnittet har herudover et bordtennisrum. Trods det, at der på grund af rummets størrelse er meget lidt bevægelsesfrihed omkring bordet, er spillet meget ofte i brug.

Afsnittet arbejder på at få indrettet et motionsrum i kælderen.

På afsnittet er et fikseringsrum, i hvilket der kun findes en fastspændingsbriks. Rummet er beliggende i stueplan med direkte udsigt til terrænet. Langs med afsnittet løber en vej, fra hvilken forbipasserende uden vanskelighed kan se, hvad der foregår i rummet. Gardinerne for vinduet kan trækkes for og bliver det, hvis den fastspændte patient beder om det. Døren til gangen er normalt åben, men lukkes hvis patienten beder om det. Ud over en opslagstavle er der ingen udsmykning i rummet.

Når en patient er fikseret, fragår som vagt en tilstedeværende repræsentant for plejepersonalet. Vagten har ikke samtidig andre funktioner på afsnittet.

Med hensyn til varigheden oplyste personalet, at en fiksering sædvanligvis har en varighed på mellem 10 minutter og ca. 3 timer, men at det ind imellem kan være nødvendigt at holde en patient fastspændt natten over. Undtagelsesvis kan ventetider på overførsel til Sikringsanstalten føre til længerevarende eller gentagen overfiksering. Den ene af overlægerne har over for Justitsministeriet stillet forslag om en hurtigere procedure med hensyn til udstedelse af farlighedsdekret end den nuværende, som kan indebære en ekspeditionstid på indtil 4 uger. I denne ventetid er patienten på afdelingen, hvilket indebærer jævnlig anvendelse af fiksering.

Herudover indeholder afsnittet foruden kontorfaciliteter for personalet, bade- og toiletfaciliteter, køkken samt besøgs/samtaleværelse for patienterne. Patienterne på afsnittet har, som overalt på hospitalets lukkede afsnit, adgang til mønttelefon.

Samtlige lokaliteter er beliggende med adgang fra en meget lang gang, for enden af hvilken der er udgang til en lukket patienthave. Haven er indhegnet af et 1,80 m højt trådhegn. Patienterne er aldrig i haven, uden at 2 personalemedlemmer er til stede. I haven er en grill, som patienterne bruger om sommeren.

 

Patienterne.

På besøgsdagen var indlagt 14 patienter i alderen 21 til 58 år. De fleste er diagnosticeret som skizofrene, nogle lider af stofpsykoser, en enkelt patient er manio-depressiv, og nogle befinder sig i pseudopsykopatiske grænsetilstande. Patienternes kriminalitet/sigtelse er i alle tilfælde grov, navnlig i form af drab, ildspåsættelse, voldtægt og røveri.

Indlæggelsesårsagerne er især dom til psykiatrisk behandling efter straffelovens § 68 (behandlings- og anbringelsesdom). Herudover var på besøgsdagen enkelte patienter indlagt til mentalobservation og anbragt som fængselssurrogat.

En enkelt patient faldt uden for kategorien retslige patienter, idet han har været frivilligt indlagt siden november 1983.

Når bortses fra en enkelt anbringelsesdømt patient, der blev indlagt i 1984, varierer indlæggelsestiden fra 14 dage til 9 måneder.

Patientgruppen er karakteriseret som særligt vanskelige og personalekrævende. Foruden at være psykotiske er de ofte tillige farlige og uberegnelige i deres adfærdsmønster. Mange af patienterne har problemer med narkotiske stoffer.

Personale.

Den lægelige stab på R (1, 3 og 4) omfatter i alt 7,5 læger. Heraf er 2 overlæger, 2 1. reservelæger og 3 reservelæger samt 0,5 vikarierende læge.

Herudover er ansat 1 fuldtids socialrådgiver og 1 på 19 timer.

De 3 afsnit har en fælles oversygeplejerske og 1,6 fælles natsygeplejerske.

 

Plejepersonalet på selve afsnit R 1 omfatter herudover:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1

1

Øvrige sygeplejersker

6,7

4,0

Plejere

20

18

 

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

Hverdage

7

5

3

Weekend

5

5

3

 

Om forholdene på R 1 bemærker jeg følgende:

Afsnittet fremtræder velholdt, velindrettet og udstyret med gode såvel fælles som private faciliteter for patientgruppen. Det var imidlertid mit generelle indtryk, at der med forholdsvis få midler kunne gøres meget for at mindske det noget triste institutionspræg, afsnittet efter min opfattelse har. Jeg finder, at der bør tages skridt til en udsmykning, eventuelt med billeder og blomster.

I særlig grad fandt jeg fikseringsrummet unødigt koldt og trist, ligesom jeg umiddelbart fandt det stødende, at den fastspændte patient enten må tåle risikoen for at blive udsat for nysgerrige blikke eller give afkald på dagslys. Mulighederne for at udnytte et mere diskret beliggende rum på afsnittet til fikseringsrum bør efter min opfattelse undersøges.

Med hensyn til det rejste spørgsmål om ventetider i forbindelse med overførsel til Sikringsanstalten bemærker jeg, at høringsproceduren med ikrafttrædelsen pr. 1. oktober 1989 af lov om frihedsberøvelse og af tvang i psykiatrien er forenklet noget. Endvidere har afsnittet efter mit besøg oplyst, at den faktiske anvendelse af telefonisk høring er øget. Det var i øvrigt mit indtryk, at personalet på afsnittet er meget opmærksomme på, at ventetiden på overførsel til Sikringsanstalten bør søges gennemført under anvendelse af mindst mulig tvang.

 

Afsnit P 10, Toftebakken.

Afsnittet, der er låst, er beliggende i en stor 2 etagers ældre villa med udsigt direkte over fjorden. Det er 7 år gammelt og har plads til 6 patienter. Der er tale om meget dårlige og plejekrævende patienter, som næsten alle har været på afdelingen i adskillige år.

 

Fysiske rammer.

I villaens stueetage er 2 opholdsstuer, 1 spisestue samt et stort køkken og et mindre personalerum. De to opholdsstuer er hyggeligt møbleret med sofaarrangementer, lænestole og lave borde. Det ene af rummene er så sparsomt møbleret, at der er gulvplads til forskellige fysiske aktiviteter såsom dans og gymnastik.

Rummene er udsmykket med grønne planter og billeder/plakater på væggene.

I spisestuen er der et stort spisebord, der tillige fungerer som mødebord, samt en stor opslagstavle, der fungerer som afsnittets aktivitetsskema. Her kan man læse om hver enkelt patients såvel faste daglige som skiftende arbejdsopgaver.

På 1. sal har hver patient sit eget private værelse. Jeg fik forevist et enkelt patientværelse, som var lille og hyggeligt og med udsigt over fjorden.

Hele afsnittet fremtræder hjemligt og hyggeligt. Der er pænt malet i stuerne, som virker varme og indbydende med kulørte gardiner og møbelstoffer. Interiøret og stemningen på afsnittet leder i højere grad tankerne hen på et beboelsesmiljø end på en hospitalsafdeling.

 

Patienterne.

For tiden er på afsnittet indlagt 6 patienter, 2 mænd og 4 kvinder i alderen 18 til 45 år. Der er tale om patienter, der har været psykotiske siden deres tidligste barndom. De fleste af patienterne er meget dårlige og klarer kun at udføre elementære arbejdsopgaver og kun under løbende instruktion.

De fleste af patienterne har været indlagt på afsnittet igennem længere tid. Generelt er der kun meget lille udskiftning i patientgruppen. Dette skyldes især, at patienterne har brug for årelang, måske livslang pleje/behandling. Personalet oplyste i øvrigt, at udslusningsmulighederne fra afsnittet er ringe, idet der er for få beskyttede boliger, der kan give mulighed for dagpatientstatus på afsnittet.

Flere af patienterne har meget tæt kontakt til deres forældre, hvoraf flere var til stede under mit besøg på afsnittet. Forældrene gav udtryk for stor tilfredshed med deres børns daglige levevilkår på afsnittet. Personalet på afsnittet arrangerer ind imellem forældreaftener.

Ingen af patienterne er beskæftiget i hospitalets erhvervs- og ergoterapier, men indgår i de daglige gøremål på afsnittet i det omfang, deres sygdom og de personalemæssige ressourcer tillader det. Afsnittet tilstræber, at patienterne i videst muligt omfang trænes i almindelige huslige funktioner. Således tilbereder patienter og personale 3 gange om ugen deres middagsmad, mens maden på de øvrige ugedage bliver bragt fra hospitalets centralkøkken. På "maddagene" deltager patienterne i planlægning, indkøb, tilberedning og afrydning. I øvrigt indgår køkkenet i stor udstrækning i den miljøterapeutiske behandling, således bager afsnittet f.eks. deres egne morgenboller.

Patientopgaverne er generelt tilpasset de enkelte patienters formåen og varierer fra ansvar for at gå ud med skraldespanden til mere eller mindre selvstændigt ansvar for f.eks. bagning.

Ud over de funktioner, der har at gøre med mad og rengøring, er patienterne beskæftiget udenfor selve huset med diverse kropslige aktiviteter såsom løb og svømning.

Afsnittets planlægningsarbejde af såvel daglige huslige gøremål som fritidsaktiviteter planlægges i fællesskab på husmøder og opnoteres på husets fælles tavle, hvor man uge for uge kan aflæse afsnittets fælles opgaver såvel som de enkelte patienters egne private arbejdsopgaver.

 

Personalet.

Plejepersonalet omfatter på Toftebakken 4,8 sygeplejerskestillinger og 9,5 plejere. Denne normering åbner mulighed for følgende personaledækning:

Personalekategori

Dag

Aften

Nat

Hverdage

4

2

2

Week-end

2

2

2

 

Nattevagten er tillige ansvarlig for nabohuset (Toftebakken 9), som er et tilsvarende afsnit, dog med mindre plejekrævende patienter. Den sygeplejefaglige ledelse varetages af en oversygeplejerske, der foruden de 2 afsnit på Toftebakken yderligere har 6 afsnit.

Personalet på afsnittet har vist sig at være ret stabilt. Arbejdet beskrives som krævende, men de ansatte giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene, herunder med den tætte og særlige kontakt, der opstår imellem patienter, personale og forældregruppen på et afsnit, der fungerer som Toftebakken 10. Afdelingen har i øvrigt ansat en ergoterapeut og har derudover tilknyttet en dramaterapeut, der ca. hver 14. dag arbejder med patienterne.

Personalet modtager psykologsupervision hver anden uge. Lægen (en første reservelæge tilknyttet et andet afsnit) er til stede på afsnittet hver mandag formiddag og onsdag eftermiddag.

 

Om forholdene på Toftebakken bemærker jeg følgende:

Mit besøg på afsnittet efterlod indtryk af, at det er lykkedes at skabe varme og positive levevilkår for en gruppe mennesker, som fra deres tidlige barndom har været belastet af alvorlige psykiske lidelser.

Det var min opfattelse, at patienter, personale og forældre indgår i gode arbejds- og fritidsrelationer med hverandre, og at afsnittet giver patienterne gode udviklingsmuligheder. Det var endvidere mit indtryk, at de ekstra personalemæssige ressourcer, der er afsat til afsnittet, udnyttes optimalt, og at afsnittet fremtræder som en illustration af betydningen af en god personalenormering.

 

Centrale beskæftigelsestilbud.

Ligesom ved tidligere besøg på psykiatriske hospitaler rettede jeg også opmærksomheden mod patienternes beskæftigelsesmuligheder. Inspektionen omfattede derfor Sct. Hans Hospitals centrale ergoterapihus og et af hospitalets erhvervsterapi-værksteder.

 

Ergoterapi.

Den centrale ergoterapi ligger i en et-plans bygning fra 1975. I ergoterapien, som fremtræder venlig og velindrettet, er der en lang række tilbud, såsom keramikværksted, træsløjdværksted, metalværksted, værksted, hvor der arbejdes med stoftryk, collager, maleri etc., mørkekammer, træningskøkken og gymnastiksal.

Der er tilmeldt ca. 100 patienter til ergoterapien; der kommer omkring 60 patienter om formiddagen og lidt færre om eftermiddagen.

Der er lange ventelister til keramikværkstedet, hvor der er 12 fast tilmeldte. Dette betyder for mange patienter, at de ikke når at få deres ønske om at komme på værkstedet opfyldt, før de bliver udskrevet. Der er ligeledes ventelister til træningskøkkenet og i perioder til flere af de andre ergoterapier.

Den centrale ergoterapi har åbent på hverdage fra kl. 9.00 til ca. kl. 11.30 og fra kl. 13.00-16.00 (torsdag og fredag dog kun til kl. 15.00).

For de patienter, som er indlagt på de lukkede afsnit, kan deltagelsen i den centrale ergoterapi være afhængig af, om der er plejepersonale, som har tid til at følge dem til terapien.

På hele hospitalet er der ansat 43 ergoterapeuter (svarende til 38 fuldtidsstillinger). De 14 ergoterapeuter er knyttet til det centrale ergoterapihus, andre er knyttet til værksteder for afdelingerne eller til de enkelte patientafsnit (f.eks. som ovenfor nævnt om ergoterapi på det retspsykiatriske afsnit). Herudover består personalet af 8 beskæftigelsesvejledere, 2 plejeassistenter, 1 keramiker og 1 husholdningslærer.

Det blev oplyst, at der er nogle patientafsnit med meget dårlige patienter, som ikke har et tilstrækkeligt ergoterapitilbud. Dette er især et problem, fordi plejepersonalet på disse afsnit er meget belastede af rene plejeopgaver og derfor ikke har mange ressourcer til at stimulere patienterne mentalt.

 

Erhvervsterapi.

Hospitalets erhvervsterapi har i alt 200 pladser og beskæftiger både indlagte patienter og dagpatienter. Det blev oplyst, at der ikke er ventelister til erhvervsterapien.

Erhvervsterapien består af 4 sektioner (heraf en kontorterapi og et kunstcenter). Jeg så Lindegårdsparken, hvor der er 100 patienter beskæftiget.

I Lindegårdsparken er der 4 faglige værksteder (udviklings- og maskinværksted og træindustri) og 4 pakke- og montageværksteder.

Patienterne tjener mellem 5 og 25 kr i timen og er beskæftigede på halv eller fuld tid. Arbejdstiden aftales fra dag til dag. Værkstederne er åbne fra kl. 8.00-12.00 og fra kl. 12.30 til kl. 16.00.

 

Om de centrale beskæftigelsesmuligheder bemærker jeg følgende:

For patienterne, hvoraf mange er indlagt på Sct. Hans Hospital i længere prioder, er det væsentligt, at der er gode og varierede beskæftigelsestilbud, som patienterne finder meningsfulde.

De centrale erhvervs- og ergoterapier giver patienterne større valgmuligheder end f.eks. mindre terapier på afsnittene. Samtidig får patienterne den meget væsentlige afveksling i hverdagens rytme og miljø, som følger af at kunne opholde sig uden for patientafsnittene.

Jeg finder det derfor af afgørende betydning, at disse terapier opretholdes.