Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

Familieretsdirektoratet havde afslået en ansøgning om tilladelse til at ændre navnet Allesen de Fine Bunkeflod til Allesen. Direktoratet henviste til, at et forbeholdt, flerleddet efternavn på samme måde som et bindestregsefternavn ikke er opsplitteligt, medmindre der foreligger en sådan særlig tilknytning til det ønskede navn, at det efter navneloven kan tillades som selvstændigt efternavn.

Ombudsmanden udtalte, at navneloven og de hensyn, den bygger på, efter hans mening ikke gav tvingende grunde til at afslå navneønsket i et tilfælde som det foreliggende. Ombudsmanden anførte herved, at det for personer, der bar et flerleddet efternavn, som havde været i familien gennem generationer, måtte forekomme uforståeligt, at tilknytningen til navnets enkelte led ikke kunne betegnes som "ganske særlig", jf. navnelovens § 8, nr. 5. Det blev efter ombudsmandens opfattelse ikke mere forståeligt, når myndighederne som forklaring henviste til, at indehaverne af de forbeholdte sammensatte navne, hvori Allesen indgik, herunder den pågældendes egen familie, havde krav på navnebeskyttelse også over for personer, der i forvejen bar navnet som en del af deres efternavn.

Ombudsmanden henstillede til Civilretsdirektoratet at overveje sagen på ny i lyset af de af ham anførte betragtninger. (J.nr. 1988-1353-69).

Den fulde tekst

Navnebevis til en del af et flerleddet efternavn som selvstændigt efternavn.

 

Et statsamt og Familieretsdirektoratet (nu Civilretsdirektoratet) havde afslået en ansøgning om tilladelse til at føre navnet Allesen som efternavn.

Det fremgik af sagens akter, at ansøgeren var døbt Allesen de Fine Bunkeflod til efternavn (navnet er gengivet med tilladelse fra ansøgeren). Allesen (alene) havde været anvendt som efternavn i ansøgerens slægt i perioden fra ca. 1500 til ca. 1740, men ikke senere.

I skrivelse af 7. januar 1988 afslog statsamtet at meddele ansøgeren tilladelse til at føre efternavnet Allesen. Statsamtet henviste til, at navnet ikke havde været båret af den personkreds, der er angivet i navnelovens § 8, nr. 1, ligesom statsamtet ikke havde fundet grundlag for at tillade navnet efter navnelovens § 8, nr. 5.

I skrivelse af 29. september 1988 tiltrådte Familieretsdirektoratet statsamtets afgørelse og begrundelse herfor. Direktoratet anførte:

"...

Et sammensat forbeholdt efternavn er ikke opsplitteligt, medmindre der foreligger en sådan tilknytning til det ønskede navn, at det efter loven kan tillades som et selvstændigt efternavn.

Der kan som af statsamtet nævnt ifølge navnelovens § 8, nr. 1, meddeles tilladelse til at føre et navn som efternavn, såfremt navnet - uden at være erhvervet ved ægteskab - bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgers forældre, bedsteforældre eller oldeforældre.

De opfylder ikke betingelserne i denne bestemmelse for at få navnet Allesen.

Efter navnelovens § 8, nr. 5, kan der gives navnebevis på et efternavn, som ansøgeren "i øvrigt påviser en ganske særlig tilknytning til". Efter fast praksis er den tilknytning, som De har til navnet, ikke tilstrækkelig til at give Dem navnebevis efter denne bestemmelse, hvorfor De ikke kan opnå navnet som efternavn.

..."

I forbindelse med min behandling af sagen anmodede jeg Familieretsdirektoratet om en nærmere redegørelse for afslaget på at meddele ansøgeren tilladelse til at føre navnet Allesen som efternavn. Direktoratets udtalelse forelå i skrivelse af 1. september 1989. Heri er anført:

"... adgangen til at anmelde forbehold for sammensatte efternavne og bindestregsnavne blev indført ved lov nr. 89 af 22. april 1904, hvor der i § 2, litra a, blev adgang til for danske statsborgere at anmelde slægtsnavne som forbeholdte slægtsnavne og således, at forbeholdet tillige var gældende for sammensatte navne og disses bestanddele.

Adgangen til at opretholde forbehold for de i henhold til denne bestemmelse anmeldte efternavne er gentaget i § 7 i navneloven af 17. maj 1961 og i § 7 i navneloven af 29. april 1981.

Bestemmelserne i navneloven tilsigter blandt andet at yde bestående slægtsnavne en effektiv beskyttelse, jf. betænkning nr. 254/1960 om en ny lovgivning om personnavne, s.10. Den omstændighed, at en person har ret til at føre et navn, der har en lighed med et forbeholdt navn, vil i almindelighed ikke i sig selv kunne medføre, at der gives ham navnebevis på det forbeholdte navn. Dette gælder efter praksis uanset, om forskellen mellem de 2 navne består i afvigelser i stavemåden, i, at det forbeholdte navn - før navneloven af 1961 - er erhvervet som mellemnavn, eller i, at det ene af de 2 navne - med eller uden bindestreg - indgår som en del af det andet navn.

Synspunktet er således det, at indehaveren af et forbeholdt navn har et vist krav på beskyttelse, ikke blot over for personer, der ønsker at antage dette eller et lignende navn, jf. navnelovens § 6, nr. 1 og 3, men også over for personer, der med rette fører et lignende navn, og som nu ønsker at antage det forbeholdte navn.

Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet har ved administrationen af de skiftende navnelove sidestillet flerleddede efternavne og bindestregsnavne med hensyn til adgangen til at opsplitte navnet i dets enkelte bestanddele. Denne praksis har fundet udtryk i de til de enkelte navnelove udstedte cirkulærer, senest Justitsministeriets cirkulære af 1. marts 1982, § 6, stk. 2.

Tilsvarende hensyn tages efter praksis i de øvrige ovennævnte situationer, hvor der efter cirkulærets § 22 kræves forelæggelse for Justitsministeriet.

..."

Jeg udtalte følgende i en skrivelse til klageren:

...

Efter § 6 i navneloven (lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne) kan navnebevis på et nyt efternavn udfærdiges, medmindre navnet er forbeholdt eller har en sådan lighed med et forbeholdt navn, at forveksling let kan ske (nr. 1 og nr. 3).

Allesen er ikke optaget selvstændigt på den af Justitsministeriet udgivne fortegnelse over forbeholdte navne. Navnet må dog alligevel anses som forbeholdt, idet det indgår som en bestanddel af de forbeholdte navne Allesen-Vernø, Allesen-Holm og Allesen de Fine Bunkeflod. Jeg henviser til § 2a i lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring, hvorefter de forbeholdte slægtsnavne indbefatter såvel enkelte navne som sammensatte navne og disses bestanddele. Bestemmelsen er videreført i § 7 i navnelovene af 1961 og 1981.

Efter navnelovens § 8 kan der - uanset § 6 - udfærdiges navnebevis på et efternavn, som bæres eller har været båret af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre (nr. 1) eller som ansøgeren i øvrigt påviser en ganske særlig tilknytning til (nr. 5).

Allesen har været anvendt som selvstændigt efternavn i Deres slægt, men ikke af den personkreds, der er nævnt i § 8, nr. 1. Den slægtsmæssige tilknytning til Allesen kan derfor ikke begrunde tilladelse efter denne bestemmelse.

Spørgsmålet er herefter, om der på andet grundlag er eller bør være mulighed for, at indehavere af et sammensat efternavn kan få tilladelse til at bære en del af det sammensatte navn som selvstændigt efternavn.

Familieretsdirektoratet har lagt til grund, at efternavne bestående af flere selvstændige led (flerleddede efternavne), må sidestilles med bindestregsefternavne. For disse navne er i Justitsministeriets cirkulære nr. 30 af 1. marts 1982, § 6, stk. 2, bestemt følgende:

"Der kan ... ikke meddeles navnebevis på det ene navn i et bindestregsefternavn, medmindre der foreligger en sådan tilknytning til det ønskede navn, at der efter loven kan udfærdiges navnebevis herpå som et selvstændigt efternavn."

Om baggrunden for denne bestemmelse, der udtrykker en praksis, som har været fulgt længe, har Civilretsdirektoratet i udtalelsen af 1. september 1989 anført:

"...

Bestemmelserne i navneloven tilsigter blandt andet at yde bestående slægtsnavne en effektiv beskyttelse, jf. betænkning nr. 254/1960 om en ny lovgivning om personnavne s. 10. Den omstændighed, at en person har ret til at føre et navn, der har en lighed med et forbeholdt navn, vil i almindelighed ikke i sig selv kunne medføre, at der gives ham navnebevis på det forbeholdte navn. Dette gælder efter praksis uanset, om forskellen mellem de 2 navne består i afvigelser i stavemåden, i, at det forbeholdte navn - før navneloven af 1961 - er erhvervet som mellemnavn, eller i, at det ene af de 2 navne - med eller uden bindestreg - indgår som en del af det andet navn.

Synspunktet er således det, at indehaveren af et forbeholdt navn har et vist krav på beskyttelse, ikke blot over for personer, der ønsker at antage dette eller et lignende navn, jf. navnelovens § 6, nr. 1 og 3, men også over for personer, der med rette fører et lignende navn, og som nu ønsker at antage det forbeholdte navn.

..."

I den konkrete sag indebærer Familieretsdirektoratets standpunkt, at indehaverne af de sammensatte navne Allesen-Holm, Allesen-Vernø og Allesen de Fine Bunkeflod antages at have et sådant krav på beskyttelse af disse navne, at en person, der som medlem af en af de nævnte familier i forvejen bærer (bl.a.) navnet Allesen ikke kan få navnebevis på Allesen som selvstændigt efternavn.

Særligt hvor det ønskede navn er en del af et flerleddet efternavn, som i dette tilfælde, kan der efter min mening rejses spørgsmål om holdbarheden af Familieretsdirektoratets standpunkt.

Jeg bemærker i den forbindelse, at selv om reale grunde kan tale for sidestilling af flerleddede navne med bindestregsnavne, er der dog den ikke uvæsentlige forskel, at der gennem lang tid har været fastsat en udtrykkelig regel om bindestregsnavne, jf. navnecirkulærets § 6, stk. 2, og forud herfor navnecirkulæret nr. 237 af 13. november 1974, § 6, stk. 2. Hertil kommer den rent sproglige forskel, hvorefter de enkelte led i bindestregsefternavne i højere grad er knyttet sammen til et hele, end tilfældet er i de flerleddede navne; en indskrænkning af navnet til enkelte af dets led er derfor alt andet lige mindre nærliggende ved bindestregsefternavne end ved flerleddede navne.

For personer, der med rette bærer et flerleddet efternavn, som har været i familien igennem generationer, må det forekomme uforståeligt, at tilknytningen til navnets enkelte led ikke kan betegnes som "ganske særlig", jf. navnelovens § 8, nr. 5. Det bliver efter min opfattelse ikke mere forståeligt, når myndighederne som begrundelse henviser til, at indehaverne af de forbeholdte, sammensatte navne, herunder den pågældendes egen familie, har krav på beskyttelse også over for personer, der i forvejen bærer navnet (som en del af et flerleddet navn).

Navneloven og de hensyn, den bygger på, giver efter min mening ikke tvingende grunde til at afslå navneønsket i sådanne tilfælde.

Når der herefter skal foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til ansøgeren og på den anden side hensynet til indehaverne af de forbeholdte navne, må det spille en rolle, om der i det konkrete tilfælde foreligger særlige momenter, som taler for eller imod imødekommelse af ansøgningen. Efter min opfattelse taler det i denne sag for en imødekommelse af ansøgningen, at navneønsket indebærer tilpasning af et noget fremmedartet og vidtløftigt efternavn til sædvanlig dansk navnebrug (jf. reglen i navnelovens § 8, nr. 3). Det må endvidere spille en vis rolle, at navnet Allesen ikke er selvstændigt forbeholdt, men alene er forbeholdt i kraft af reglen i navneloven fra 1904 om, at forbeholdet for sammensatte navne også omfatter navnets enkelte bestanddele. Hertil kommer, at ønsket er i overensstemmelse med praksis gennem mange år om ikke at anerkende (nye) flerleddede efternavne.

Jeg har henstillet til Civilretsdirektoratet at overveje sagen på ny i lyset af de ovenfor anførte betragtninger.

..."