Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

En sognebåndsløser klagede over Kirkeministeriets afgørelse om at han ikke var valgbar ved menighedsrådsvalget i 2000 fordi han var optaget på valglisten med urette.

Ombudsmanden var enig med ministeriet i at sognebåndsløserens optagelse på valglisten i det pågældende sogn var sket med urette. Ombudsmanden mente at ministeriet ved vurderingen af om sognebåndsløserpræstens oprindelige, begunstigende afgørelse om optagelse på valglisten skulle annulleres, burde have overvejet om der forelå særlige omstændigheder der talte imod en annullation. Ombudsmanden pegede i den forbindelse på nogle forhold som han mente måtte indgå i overvejelserne - herunder at der på tidspunktet for indgivelsen af klage i sagen var gået mere end fem år fra den oprindelige afgørelse, at sognebåndsløseren havde indrettet sig i tillid til denne afgørelse, og at han efter de foreliggende oplysninger var i god tro.

Ombudsmanden henstillede på den baggrund at Kirkeministeriet genoptog sagen. (J.nr. 2001-3174-749).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Annullation af begunstigende afgørelse

 

 

Det fremgik af sagen at A i sommeren 1956 flyttede til X Sogn. I 1960 blev området hvor A boede (og fortsat bor), udskilt til et nyt sogn - Y Sogn. I perioden fra 1965 til 1988 var A medlem af Y Sogns Menighedsråd.

I 1988 løste A sognebånd til den tidligere sognepræst i X Sogn, C. Ved menighedsrådsvalget i 1988 blev A valgt som suppleant i X Sogns Menighedsråd, og i efteråret 1990 indtrådte A i menighedsrådet hvor han fortsatte efter valget i 1992.

Da C i 1995 gik på pension, ophørte A’s sognebåndsløsning til ham. A fremsatte herefter anmodning om at løse sognebånd til sognepræst B, X Sogn. A’s anmodning blev imødekommet af B den 12. august 1995. Den 4. september 1995 daterede og underskrev A blanketten ”Meddelelse om optagelse på valglisten” som han tilbagesendte til B idet han (fortsat) ønskede at udøve valgret i X Sogn.

Også ved de følgende menighedsrådsvalg i 1996 og 2000 blev A valgt til X Sogns Menighedsråd. A oplyste at han ved valget i 1996 var formand for valgbestyrelsen, mens han ved valget i 2000 alene var medlem af valgbestyrelsen. A kom dog først til at deltage i valgbestyrelsens arbejde forholdsvis sent de pågældende år.

Den 21. november 2000 klagede sognepræst D til Z Provsti over menighedsrådsvalget den 14. november 2000. D anførte følgende:

”I henhold til de lovregler, der gælder for valg til menighedsråd, føler undertegnede sig forpligtet til at påpege en tilsyneladende mangel på kontrol, som valgbestyrelsen for (X) menighedsråd har udvist ved at erklære valgbestyrelsesmedlem (A) ( ) for valgbar til trods for, at der er 28 dage imellem stiftelsestidspunktet for sognebåndsløsningen og imødekommelsen af anmodningen på valglisten; omtalte blanket understreger, at det skal ske inden 8 dage efter sognebåndsløsningens stiftelse.”

Efter at have indhentet en udtalelse fra valgbestyrelsen i X Sogn, videresendte Z Provsti sagen til biskoppen over V Stift til afgørelse. Ved påtegning af 27. november 2000 anførte Z Provsti v/provst ( ) følgende:

”Telefonisk har jeg af (A) fået oplyst, at han siden sommeren 1995 har været sognebåndsløser hos (B), og før da hos (C) siden 1988. Der er derfor ingen tvivl om sognebåndsløsningen og heller ikke om ønsket om at stemme i (X) Sogn. Så selv om der måske nok principielt er gået lidt mange dage mellem ’de to papirer’, skønner jeg ikke, at der - 5 år efter - er nogen substans i klagen.”

 

I en afgørelse af 7. december 2000 udtalte biskoppen over V Stift bl.a.:

”Af Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning, samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd § 3, stk. 2, fremgår, at såfremt sognebåndsløseren ønsker at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, udfyldes en blanket, der sendes til sognebåndsløserpræsten inden 8 dage efter, at sognebåndsløseren har modtaget meddelelse om stiftelsen af sognebåndet.

Retten til at udøve valgret og dermed at være valgbar til menighedsrådet i det sogn, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, er således bl.a. betinget af, at der er givet meddelelse herom.

Derimod ses den anførte tidsfrist ikke at være en gyldighedsbetingelse, men alene at have virkning som en ordensforskrift.

Der ses derfor ikke at være grundlag for at rejse kritik af valgbestyrelsens afgørelse om (A)’s valgbarhed.

Denne afgørelse kan indbringes for Kirkeministeriet.”

 

Den 18. december 2000 påklagede D afgørelsen til Kirkeministeriet. Ministeriet bad i brev af 9. april 2001 A om en udtalelse. A valgte herefter i brev af 27. april 2001 at forelægge sagen for kirkeministeren idet ministeriets brev af 9. april 2001 efter hans opfattelse fremstod som om ministeriet allerede havde truffet en afgørelse. I A’s brev til kirkeministeren anførte han bl.a.:

”I juni 1995 lod pastor (C) sig pensionere, dette opløste min hustrus og mit sognebånd til ham. Da vi fremdeles havde et ønske om at være knyttet til (X) Sogn, tog jeg kontakt til pastor (B) med henblik på løsning af sognebånd til hende. I de foregående måneder havde pastor (B) manifesteret sig som en særdeles udmærket forkynder og en meget habil og vidende teolog. Om stiftelsen af sognebåndet mener jeg at erindre, at det foregik efter en god samtale i begyndelsen af juli 1995, hvor blanketten ’Anmodning om sognebåndsløsning’ udleveredes. Denne er så straks udfyldt og dateret (jeg havde desværre ikke sørget for at tage kopi af blanketten, så jeg så den først igen i kopi i begyndelsen af 2001), men er først afleveret i begyndelsen af august 1995, da jeg har ønsket at aflevere den personligt. I øvrigt var det ferie- og sommerhustid, og pastor (B) havde overordentlig travlt, da det ene af de to embeder ved (X) Kirke var vakant, så der var god grund til at gøre så lidt ulejlighed som muligt. Hvornår og under hvilke omstændigheder attesten: ’Meddelelse om optagelse på valglisten’ har været udfyldt og afleveret, har jeg ingen erindring om; jeg har formentlig opfattet blanketten som en formalitet, og det tidsmæssige aspekt har jeg ikke hæftet mig ved - der var jo lang tid til næste menighedsvalg!

I bagklogskabens gyldne lys erkender jeg, at et formkrav ikke har været opfyldt, på den anden side mener jeg, at mit (og vort) handlemønster tydeligt viser et ønske om at være tilknyttet (X) Sogn”.

Den 9. juli 2001 traf Kirkeministeriet følgende afgørelse i forhold til D:

”Med brev af 18. december 2000 har ministeriet modtaget Deres klage over en afgørelse truffet af biskoppen over (V) Stift den 7. december 2000, hvorved (A) blev erklæret for valgbar ved menighedsrådsvalget den 14. november 2000 til (X) Sogns Menighedsråd.

I anledning heraf kan det oplyses, at ministeriet ved brev af 4. januar 2001 ( ) har anmodet biskoppen om en udtalelse efter forud indhentet udtalelse fra valgbestyrelsen for (X) Sogn og provsten for (Y) Provsti.

De udbedte udtalelser er modtaget med biskoppens brev af 1. februar 2001, som vedlægges i kopi. Udtalelserne er vedlagt en kopi af skemaet ’Meddelelse om optagelse på valglisten’ dateret og underskrevet af (A) den 4. september 1995.

Ministeriet har herefter ved brev af 27. februar 2001 anmodet sognepræst (B) om at sende en kopi af (A)’s anmodning om sognebåndsløsning til (B), hvilket ministeriet har modtaget ved brev af 3. marts 2001. Anmodningen er imødekommet af sognepræst (B) den 12. august 1995.

Efter en gennemgang af sagens oplysninger er det ministeriets opfattelse, at (A) ikke var valgbar ved valg til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.

 

Ministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på følgende:

Reglerne om sognebåndsløsning fremgår af lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, som ændret ved lov nr. 941 af 20. december 1999, og af bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd, som ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 § 6, stk. 1, at en sognebåndsløser i forbindelse med sognebåndsløsningen skal vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, jf. § 5 i lov om menighedsråd.

Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Det fremgår tillige af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, at hvis en sognepræst er villig til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, giver præsten meddelelse herom. Meddelelsen vedlægges en blanket, hvorpå sognebåndsløseren kan angive, at valgret ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndspræsten er ansat, jf. § 6. Hvis dette ønskes, skal sognebåndsløseren inden 8 dage tilbagesende blanketten i udfyldt og underskrevet stand til sognebåndsløserpræsten.

Idet blanketten om optagelse på valglisten er dateret den 4. september 1995, er 8-dages fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. § 6 ikke overholdt.

På baggrund heraf er det således ministeriets opfattelse, at biskoppen har truffet en forkert afgørelse den 7. december 2000, idet (A) ikke har været valgbar ved valg til menighedsrådet for (X) Sogn den 14. november 2000, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. § 6.

Den endelige afgørelse af, hvorvidt (A) var valgbar til valg til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november 2000, træffes af domstolene.”

 

I brev af samme dato til A anførte tidligere kirkeminister Johannes Lebech bl.a. følgende:

”Jeg kan oplyse, at det, således som bekendtgørelsen [bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd; min tilføjelse] er udformet, ikke er noget krav, at valgbestyrelsen eller sognebåndsløserpræsten i givet fald underretter sognebåndsløseren om, at fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Det fremgår tydeligt af blanketten vedrørende Meddelelse om optagelse på valglisten, at blanketten skal tilbagesendes til sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter sognebåndsløsningens stiftelse, hvis valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds i det pastorat, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.

Jeg har fuld forståelse for Deres situation, men ser mig ikke i stand til at foretage andet. Jeg kan derfor henholde mig til ministeriets afgørelse, idet fristen i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd, ikke er overholdt.”

Brevet var vedlagt ministeriets afgørelse.

Den 25. september 2001 klagede A til mig over Kirkeministeriets afgørelse. I sit brev skrev han bl.a.:

” jeg [er] enig med Kirkeministeriet i, at den formelle 8 dages frist er overskredet. Jeg er fortsat uenig i Kirkeministeriets afgørelse af, hvorvidt jeg var valgbar i forbindelse med menighedsrådsvalget den 14. november 2000, hvilket jeg vil uddybe:

Kirkeministeriet har i sit svar udtalt, at der i bekendtgørelsen ikke stilles noget krav, at valgbestyrelsen eller sognebåndsløserpræsten i givet fald underretter sognebåndsløseren om, at fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Dette er jeg, som det fremgår af mit høringssvar, ikke enig i.

Ordlyden af § 3, stk. 2, skal efter min opfattelse læses således, at det er op til sognebåndsløseren at indsende ’Meddelelse om optagelse på valglisten’, såfremt denne ønsker at udøve valgretten i en menighedsrådskreds i et pastorat, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløserpræsten skal derimod ikke foretage sig noget, hvis blanketten ikke sendes ind.

Jeg mener imidlertid, at det må forholde sig anderledes, når sognebåndsløserpræsten rent faktisk modtager ’Meddelelse om optagelse på valglisten’, og denne er behæftet med fejl eller som i mit tilfælde ikke indsendt rettidigt. Der må i sådanne situationer bestå en pligt til for sognebåndsløserpræsten ud fra en almindelig forvaltningsretlig grundsætning at gøre opmærksom på, at der er fejl ved blanketten, eller at denne ikke er rettidigt indsendt. Baggrunden herfor er, at myndigheden må være klar over, at borgeren handler i tiltro til, at denne har opnået en rettighed, hvilket altså ikke er tilfældet.

Såfremt jeg var blevet gjort opmærksom på, at ’Meddelelse om optagelse på valglisten’ var for sent indsendt ville jeg have kunnet rette fejlen ved at have ophævet sognebåndet og løst det på ny og samtidig have anmodet om optagelse på valglisten inden for 8 dages fristen. Som jeg også har anført i mit høringssvar, mener jeg, at det at jeg ikke har fået oplysning om, at ’Meddelelse om optagelse på valglisten’ ikke var rettidigt ikke bør kunne komme mig til skade på nuværende tidspunkt.

Endnu et meget væsentligt aspekt, som bør fremdrages i denne sag er, at vælgerne i en menighedsrådskreds bør kunne have tiltro til, at de kandidater, der opstilles til menighedsrådsvalget, opfylder de formelle krav til at være valgbare. Det er valgbestyrelsen, der skal sikre dette blandt andet på baggrund af de oplysninger, der modtages fra sognepræsten om sognebåndsløsere. Dette synspunkt er gældende, uanset om der er tale om afstemnings- eller aftalevalg.”

 

Den 9. oktober 2001 bad jeg Kirkeministeriet om en udtalelse i sagen.

I en udtalelse af 29. januar 2002 anførte ministeriet bl.a.:

Overholdelse af den i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, angivne frist på 8 dage er en gyldighedsbetingelse for, at en sognebåndsløser kan udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Ministeriet er derfor ikke enig med biskoppen over (V) Stift i, at der alene er tale om en ordensforskrift.

Bekendtgørelsen indeholder ikke krav om, at sognepræsten - eller valgbestyrelsen - skal underrette sognebåndløseren om, at 8-dags fristen ikke er overholdt. Dette hænger sammen med, at det som tidligere nævnt tydeligt fremgår af blanketten vedrørende ’Meddelelse om optagelse på valglisten’, at denne skal tilbagesendes til sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter sognebåndløsningens stiftelse, såfremt valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds i det pastorat, hvor sognebåndløserpræsten er ansat.

Det bemærkes i denne forbindelse, at sognebåndsløseren ikke mister sine parlamentariske rettigheder, idet en manglende overholdelse af 8-dages fristen betyder, at valgretten/valgbarheden på normalvis udøves i bopælssognet.”

Jeg sendte Kirkeministeriets udtalelse til A hvorefter A i brev af 28. februar 2002 bl.a. anførte at ministeriet ikke havde forholdt sig til hans argumentation i brevene af 27. april og 25. september 2001, ligesom ministeriets udtalelse ikke indeholdt en relevant argumentation for divergensen mellem biskoppen over V Stifts og ministeriets opfattelse af den omhandlede frist.

 

Ombudsmandens udtalelse

”1. Menighedsrådsvalglovens (jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 19. januar 2000 om valg til menighedsråd) § 5 bestemmer følgende om sognebåndsløseres valgret og valgbarhed:

§ 5. En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.

Stk. 2. Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

Stk. 3. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består. Kirkeministeriet fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres optagelse på valglisten.

Efter den dagældende § 5 (lov nr. 616 af 21. december 1983 om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1988) skulle sognebåndsløsere forud for hvert menighedsrådsvalg beslutte om de ønskede at udøve valgret og være valgbare i bopælssognet eller i det sogn til hvis præst de havde løst sognebånd.

Denne valgfrihed blev begrænset i 1992 (lov nr. 288 af 29. april 1992 om ændring af lov om valg til menighedsråd) hvor bestemmelsen fik sin nugældende ordlyd. Lovændringen skete på grundlag af betænkning nr. 1176/1989 om sognebåndsløsning og kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer. Herefter må en sognebåndsløser træffe et bindende valg én gang for alle med hensyn til om den pågældende vil udøve valgret i bopælssognet eller i den menighedsrådskreds hvor den præst hvortil der er løst sognebånd, er ansat. Den pågældende er herefter alene valgbar til menighedsrådet for denne menighedsrådskreds. Er præsten ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren ved sognebåndsløsningens etablering meddele i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Se betænkningen s. 33 og bemærkningerne til § 5 (Folketingstidende 1991-92, Tillæg A, sp. 2031ff).

Bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd som ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996, bestemmer bl.a. følgende:

Stiftelse

§ 3. Er præsten villig til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, giver præsten ansøgeren meddelelse herom.

Stk. 2. Meddelelsen vedlægges en blanket, hvorpå sognebåndsløseren kan angive, at valgret ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, jf. § 6. Hvis dette ønskes, tilbagesender sognebåndsløseren inden 8 dage blanketten i udfyldt stand til sognebåndsløserpræsten.

 

Retsvirkningerne af sognebåndsløsning

§ 6. En sognebåndsløser kan vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.

Stk. 2. Hvis valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom, jf. dog stk. 3. Hvis sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet.

Stk. 3. En sognebåndsløser, hvor sognebåndsløsningen er etableret af forældremyndighedens indehaver, jf. § 12, kan inden 3 måneder efter, at vedkommende er fyldt 18 år, meddele sognebåndsløserpræsten, at valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis meddelelse efter stk. 2 og stk. 3 ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

Stk. 5. De trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består.

 

Meddelelser til og fra sognepræsterne

§ 14. Når sognebåndsløserpræsten har modtaget den i § 3, stk. 2, nævnte blanket, videresendes denne til valgbestyrelsen for den menighedsrådskreds, i hvilken sognebåndsløseren har valgt at udøve sin valgret.

 

Meddelelser til og fra valgbestyrelserne

§ 18. Valgbestyrelsen skal føre en protokol, der skal indeholde oplysning om sognebåndsløseres navn, adresse, personnummer, valg af menighedsrådskreds for udøvelse af valgret, tidspunktet for optagelse eller slettelse af valglisten og valg af menighedsrådskreds for udøvelse af valgret ved flytning.

§ 19. Har en sognebåndsløser valgt at udøve sin valgret i en menighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pastorat, jf. § 3, stk. 2, påhviler det valgbestyrelsen for denne menighedsrådskreds at sørge for, at sognebåndsløseren optages på valglisten for kredsen. Valgbestyrelsen giver underretning herom til bopælssognets valgbestyrelse, der sletter sognebåndsløseren af valglisten i bopælssognet. Er sognebåndsløserens erklæring ikke valgbestyrelsen i hænde senest 11. dagen før et menighedsrådsvalg, kan sognebåndsløseren ikke optages på valglisten, og han eller hun kan derfor ikke afgive stemme ved dette valg.’

 

2. Kirkeministeriet har udtalt at bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996 ikke indeholder krav om at sognepræsten - eller valgbestyrelsen - skal underrette sognebåndsløseren i tilfælde af at 8-dages-fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Ministeriet har henvist til at det tydeligt fremgår af blanketten at den skal tilbagesendes til sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter sognebåndsløsningens stiftelse såfremt valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds i det pastorat hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Se bl.a. ministeriets udtalelse til mig af 29. januar 2002.

Jeg forstår udtalelsen således at det er Kirkeministeriets opfattelse at det på grund af blankettens udtrykkelige oplysning om 8-dages-fristen må stå en sognebåndsløser klart at et ønske om optagelse på valglisten ikke vil blive imødekommet i tilfælde af fristoverskridelse, og at sognebåndsløserpræsten derfor ikke har pligt til at give sognebåndsløseren meddelelse herom.

Jeg bemærker hertil for det første at Deres ønske om optagelse på valglisten for (X) Sogns menighedsrådskreds rent faktisk blev imødekommet selv om fristen var overskredet.

 

Jeg er i øvrigt uenig i Kirkeministeriets opfattelse ud fra følgende betragtninger:

Forvaltningens afgørelser skal meddeles til afgørelsens adressat (og andre parter i sagen), og en forvaltningsafgørelse kan først få virkning når den er meddelt i den foreskrevne form af den dertil bemyndigede myndighed. Før afgørelsen er forskriftsmæssigt meddelt, kan den ikke håndhæves over for adressaten. Men omvendt kan parten normalt heller ikke støtte ret på en afgørelse der ikke er forskriftsmæssigt meddelt. Se Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s. 394ff.

Efter min opfattelse indebærer den procedure der er beskrevet i den omhandlede bekendtgørelse (citeret ovenfor), at sognebåndsløserpræsten kun hvor et ønske om optagelse på valglisten imødekommes , kan undlade at give sognebåndsløseren (direkte) meddelelse om sin afgørelse . Jeg henviser navnlig til at blanketten som sognebåndsløseren skal tilbagesende, blot fremstår som en meddelelse fra sognebåndsløseren til sognebåndsløserpræsten og ikke som en egentlig ansøgning , og at sognebåndsløserpræsten blot skal videresende blanketten til valgbestyrelsen der herefter optager sognebåndsløseren på valglisten i den pågældende menighedsrådskreds. Omvendt vil en sognebåndsløserpræst - eller en valgbestyrelse - der bliver opmærksom på en fristoverskridelse der indebærer et afslag på optagelse på valglisten, være forpligtet til at give sognebåndsløseren meddelelse herom så denne har mulighed for at indrette sig på afslaget.

I nærværende sag imødekom (B) Deres ønske om optagelse på valglisten i (X) Sogns menighedsrådskreds uanset at De havde indsendt blanketten efter udløbet af 8-dages-fristen. (B) videresendte således blanketten til valgbestyrelsen for (X) Sogns menighedsrådskreds der optog Dem på valglisten forud for menighedsrådsvalgene i 1996 og 2000. Der var tale om en begunstigende afgørelse i forhold til Dem.

Hvis en afgørelse mangler hjemmel i lovgivningen, er udgangspunktet at afgørelsen er ugyldig og må annulleres, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s. 559ff.

Det er ubestridt at De tilbagesendte den omtalte blanket til (B) efter udløbet af 8-dages-fristen. Efter Kirkeministeriets opfattelse er overholdelsen af 8-dages-fristen en gyldighedsbetingelse for at en sognebåndsløser kan udøve valgret i den menighedsrådskreds hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.

Det første spørgsmål der må undersøges, er om Kirkeministeriet overhovedet var berettiget til i bekendtgørelsesform at fastsætte den omtalte frist.

Menighedsrådsvalgloven indeholder ikke en (udtrykkelig) bemyndigelse hertil. Loven bestemmer således blot at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for optagelse af sognebåndsløseres optagelse på valglisten, jf. lovens § 5, stk. 3.

Det er imidlertid almindeligt antaget at der gælder et lempet hjemmelskrav ved afgørelser og dispositioner som kun har indirekte indflydelse på borgernes forhold. Se bl.a. Jens Garde mfl., Forvaltningsret - almindelige emner, 3. udgave (1997), s. 173ff, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s. 214f, med omtale af en Østre Landsrets-dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, s. 679, vedrørende toldvæsenets fastsættelse af en frist for ansøgninger om toldfritagelse. Jeg henviser endvidere til Torstein Eckhoff, Tidsskrift for Rettsvitenskab , 1963, s. 225ff, særligt s. 256ff.

Ordlyden af menighedsrådsvalglovens § 5 samt forarbejderne hertil (jf. ovenfor) forudsætter efter min opfattelse at en sognebåndsløsers meddelelse om valgret skal foretages samtidig med/i umiddelbar forlængelse af sognebåndsløsningens stiftelse. Jeg har herefter ikke grundlag for at antage at fristen på 8 dage er for kort, ligesom jeg ikke i øvrigt mener at fristen er sagligt ubegrundet.

Jeg er på den baggrund enig med Kirkeministeriet i at Deres optagelse på valglisten i (X) Sogn skete med urette.

Herefter er udgangspunktet som nævnt ovenfor at afgørelsen, da den lider af en hjemmelsmangel, er ugyldig og må annulleres.

I særlige tilfælde må udgangspunktet dog fraviges, navnlig af hensyn til berettigede forventninger hos de(n) berørte, og afgørelsen opretholdes på trods af en hjemmelsmangel, se bl.a. Jørgen Mathiassen, Forvaltningsret - Almindelige emner, 3. udgave (1997), s. 332ff.

Ved vurderingen af om en begunstigende afgørelse skal annulleres på grund af hjemmelsmangler, påhviler det myndigheden at overveje om der foreligger sådanne særlige omstændigheder der kunne tale imod annullation. Myndigheden kan med andre ord ikke annullere en afgørelse der er til gunst for en borger, uden at inddrage modstående hensyn i overvejelserne. Jeg henviser til min udtalelse i Folketingets Ombudsmands beretning for 1996, s. 173ff,* der ligeledes vedrørte Kirkeministeriets sagsområde. I denne sag havde ministeriet efter trekvart år tilbagekaldt en afgørelse der havde tillagt to søstre et mellemnavn ved en tilførsel i ministerialbogen efter navnelovens § 11, stk. 1.

Efter oplysningerne i nærværende sag, navnlig i Kirkeministeriets afgørelse og i ministeriets udtalelse til mig, må jeg lægge til grund at ministeriet ved vurderingen af Deres valgbarhed alene har lagt vægt på at afgørelsen som sognepræst (B) oprindeligt traf i 1995 om at imødekomme Deres ønske om optagelse på valglisten for (X) Sogns menighedsrådskreds, blev truffet med urette. Ministeriet ses således ikke at have inddraget de hensyn der kunne tale for at opretholde den oprindelige afgørelse. Dette burde efter min opfattelse være sket, og jeg har på den baggrund henstillet til ministeriet at genoptage sagen og overveje om der foreligger sådanne særlige forhold at De alligevel måtte anses for valgbar ved valget til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.

 

Jeg skal understrege at jeg ikke herved har taget stilling til om der foreligger omstændigheder af en sådan styrke at den oprindelige afgørelse bør opretholdes. Men jeg har over for Kirkeministeriet peget på nogle forhold der efter min opfattelse bør indgå i overvejelserne. Jeg mener således det har betydning at der på tidspunktet for (D)’s valgklage var forløbet mere end fem år fra (B)’s oprindelige afgørelse om at imødekomme Deres ønske om optagelse på den pågældende valgliste, at De havde indrettet Dem i tillid hertil, at De efter de foreliggende oplysninger var i god tro, og at De, så vidt ses, forinden menighedsrådsvalget i 1996 (og dermed også menighedsrådsvalget den 14. november 2000) havde kunnet nå at opsige sognebåndsløsningen og løse sognebånd på ny til (B) med overholdelse af 8-dages-fristen såfremt De i 1995 havde fået oplysning om fristens overskridelse.

Omvendt vil hensyn til særlige offentlige interesser kunne pege i modsat retning. Der ses imidlertid ikke i denne sag at foreligge sådanne modstående hensyn.

Jeg har bedt Kirkeministeriet underrette mig om hvad der videre sker i sagen.”

 

Kirkeministeriet meddelte mig efterfølgende at ministeriet efter en fornyet gennemgang af sagen havde fundet at A var valgbar ved valget til X Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.

 

NOTE: (*) FOB 1996, s. 173.