Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

I to bekendtgørelser om særlige krav til taxier mv. fastsættes krav om at taxametre skal opfylde tekniske specifikationer som findes i den engelsksprogede Europæisk Standard EN 50148. Standarden er ikke kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente det var betænkeligt at der i de to bekendtgørelser er et krav om at elektroniske taxametre skal opfylde tekniske specifikationer som er fastsat i den engelsksprogede Europæisk Standard EN 50148. Ombudsmanden fandt at standarden ved kundgørelsen af bekendtgørelserne burde have foreligget i en autoriseret dansk oversættelse. En henvisning til prioritering af ressourcer og til at henvendelser fra fabrikanter ikke havde berørt sproglige problemer, kunne ikke føre til at oversættelse til dansk kunne undlades. Det kunne heller ikke føre til en ændret vurdering at Færdselsstyrelsen havde oplyst at en vognmand efter styrelsens opfattelse ikke kunne straffes hvis et taxameter ikke opfyldte de tekniske specifikationer, idet vognmandens pligt begrænsede sig til at medbringe en taxameterattest i vognen. Det kunne heller ikke føre til en ændret vurdering at der efter Færdselsstyrelsens opfattelse var udviklet en almindelig praksis inden for bl.a. taxilovgivningen som medførte at bekendtgørelser må indeholde en henvisning til udenlandske standarder når blot kravet var ledsaget af et krav om mærkning eller lignende der gør det muligt for borgeren at vurdere om produktet overholder gældende lovgivning.

Ombudsmanden mente det var beklageligt at kundgørelseskravet i lovtidendeloven ikke tidligere havde været opfyldt idet de to bekendtgørelser henviste til den ikke kundgjorte standard. På baggrund af Trafikministeriets anmodning til Færdselsstyrelsen om at udarbejde udkast til kongelig anordning som hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende, foretog ombudsmanden sig dog ikke videre i sagen vedrørende dette spørgsmål. (J.nr. 2000-2643-500).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Manglende oversættelse til dansk af tekniske krav til taxametre. Kundgørelse

 

A rettede den 20. juni 2000 henvendelse til mig idet han var utilfreds med at Trafikministeriet endnu ikke havde sørget for at de specifikationer for elektroniske taxametre der findes i Europæisk Standard EN 50148, var blevet oversat til dansk.

Jeg sendte den 26. juni 2000 kopi af A’s brev af 20. juni 2000 med bilag videre til Trafikministeriet som en anmodning fra ham om at sagen blev fremskyndet.

 

Trafikministeriet svarede A ved brev af 13. juli 2000. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”På baggrund af Deres henvendelse har Trafikministeriet anmodet Færdselsstyrelsen om at oplyse, hvorvidt de tekniske specifikationer er oversat til dansk, og i givet fald, hvis dette ikke er tilfældet, hvad baggrunden herfor er.

Som følge heraf kan det oplyses, at Færdselsstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen har været nødt til, af ressourcemæssige årsager, at prioritere anderledes på grund af mere presserende opgaver og sager.

Dette skal samtidig ses i lyset af, at Færdselsstyrelsen siden indførelse af kravet om elektroniske taxametre skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 kun har fået meget få henvendelser fra fabrikanter af elektroniske taxametre, og at disse har vedrørt tekniske fortolkninger af den pågældende standard, og ikke sproglige problemer.

Hertil kommer, at standarden ikke retter sig mod brugerne, men primært mod fabrikanter og importører af elektroniske taxametre samt prøvningslaboratorier.

Det er samtidig almindeligt, at der i Færdselsstyrelsens regelsæt henvises til internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.

Færdselsstyrelsen har som følge heraf tilkendegivet, at man ikke - som følge af en prioritering af ressourcer og opgaver, herunder at specifikationen ikke har skabt problemer for brugerne - præcist kan angive, hvornår oversættelsen vil være tilendebragt.

Trafikministeriet kan henholde sig til det af Færdselsstyrelsen anførte.”

 

A skrev herefter på ny til mig i brev af 29. august 2000 og anførte bl.a. følgende:

”Efter bekendtgørelsen § 8, stk. 3, vil alene elektroniske taxametre der opfylder specifikationerne i Europæiske Standard EN 50148 være tilladt i Danmark.

Ministeriets påstand, at standarden ikke retter sig mod brugerne, men alene mod fabrikanter og importører, må afvises.

Efter førnævnte bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. fremgår det, at en taxi efter § 8, stk. 1, skal være forsynet med taxameter.

Bestemmelserne om taxametre er derfor ikke alene gældende for fabrikanter, importører m.m., men også gældende for de chauffører og taxivognmænd der ved udførelse af deres erhverv er underlagt bekendtgørelsen og dens straffebestemmelser.

Tidligere trafikminister Sonja Mikkelsen meddelte ved skrivelse af 24. juni 1999, at oversættelsen af den Europæiske Standard kunne forventes inden udgangen af 1999.

Det af Trafikministeriet nu oplyste, ca. 2½ år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, at det ikke præcist kan oplyses hvornår oversættelsen vil være tilendebragt, kan kun fortolkes i overensstemmelse med det af Færdselsstyrelsen tidligere oplyste, at standarden aldrig vil blive oversat til det danske sprog.

Jeg skal fastholde det tidligere fremførte, at det er urimeligt såfremt myndighederne udarbejder love og bekendtgørelser på fremmede sprog, og det må efter min mening forventes at domstolene vil afvise anklager udarbejdet udfra disse ikke oversatte bestemmelser, og jeg skal derfor anmode Dem foranledige at Trafikministeriet bringer forholdene i overensstemmelse med gældende retspraksis, således at standarden omgående oversættes til det danske sprog, eller bestemmelserne fjernes fra bekendtgørelsen.”

Jeg bad i brev af 11. december 2000 Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om en udtalelse om sagen.

Jeg bad om at Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen i udtalelsen kom ind på spørgsmålet om hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at Europæisk Standard EN 50148, til hvilken der er henvist dels i den dagældende bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring og dels i den nugældende bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring, indgår i dansk lovgivning uden at den foreligger i en dansksproget version eller foreligger oversat til dansk.

Jeg bad endvidere Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om i udtalelsen at overveje spørgsmålet om at søge lovhjemmel til at Europæisk Standard EN 50148 indgår i dansk lovgivning uden at foreligge i en dansksproget version eller i en dansk oversættelse, såfremt der måtte være anledning til ikke at oversætte standarden til dansk.

Endelig bad jeg Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen om i udtalelsen at oplyse hvor Europæisk Standard EN 50148 er tilgængelig for borgerne, ligesom jeg bad om at få tilsendt et eksemplar af standarden.

 

Færdselsstyrelsen skrev i sin udtalelse af 16. januar 2001 bl.a. følgende:

”Standarden retter sig således mod en snæver fagkreds, eftersom det alene er faguddannede personer, der må installere, justere, reparere og plombere taxametre. Standarden retter sig desuden mod fabrikanter og importører af elektroniske taxametre, idet standarden alene indeholder tekniske krav til indretning og funktion af taxametre.

Det kan i øvrigt oplyses, at standarden er godkendt som dansk standard i 1995, jf. vedlagte godkendelsesblad.

(A) gør i sin henvendelse af 20. juni 2000 opmærksom på, at hans ønske om at få oversat standarden til dansk er begrundet i, at han ikke er i stand til at afgøre, hvorvidt hans taxameter opfylder lovgivningens bestemmelser, ligesom han ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt politiet og Statens Bilinspektion, der kontrollerer bekendtgørelsens bestemmelser, på korrekt vis godkender elektroniske taxametre, eller rejser sigtelser for overtrædelser af bekendtgørelsen.

Hertil kan oplyses, at (A)’s vurdering af, hvorvidt hans taxameter opfylder lovgivningens bestemmelser, alene behøver at begrænse sig til en gennemlæsning af den erklæring som hans taxameterfabrikant skal udfylde (eller prøvningsrapport fra et prøvningslaboratorium), jf. § 8, stk. 3, nr. 2, hvoraf det fremgår at taxameterfabrikanten skal erklære, om taxametret opfylder specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

For så vidt angår (A)’s påstand om, at han ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt politiet og Statens Bilinspektion, på korrekt vis kan kontrollere elektroniske taxametre, eller rejser sigtelser for overtrædelser af bekendtgørelsen, når standarden ikke foreligger på dansk, kan det oplyses, at politiets og bilinspektionens kontrol af de elektroniske taxametres lovlighed, jf. ovenfor, kan ske ved en konstatering af, om fabrikanterklæring eller prøvningsrapport foreligger, samt om taxametrets udvisende er korrekt (ved kontrolkørsel). Kendskab til standardens indhold har derfor ikke betydning for de af (A) anførte forhold. Færdselsstyrelsen finder derfor, at styrelsens handlemåde i denne sag ikke er i strid med forvaltningslovens § 7.

Eftersom henvisningen til en europæisk standard (engelsk version) ikke hidtil har givet anledning til henvendelser om sproglige vanskeligheder, og eftersom vognmænds og taxichaufførers forpligtelser i forhold til § 8, stk. 3, nr. 2, alene begrænser sig til en konstatering af, hvorvidt den krævede erklæring (prøvningsrapport) foreligger, samt at der i øvrigt ikke ses at være forbud i dansk ret mod henvisninger til ikke- oversatte standarder af international oprindelse, finder Færdselsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt anledning til at opprioritere oversættelsen af standarden.

Færdselsstyrelsen kan i øvrigt henholde sig til det i udtalelsen af 7. juli 2000 til ministeriet anførte.

Færdselsstyrelsen kan afslutningsvis oplyse, at den europæiske standard EN 50148 kan rekvireres hos Dansk Standard, ( )”

 

Trafikministeriet skrev i en udtalelse af 30. marts 2001 bl.a. følgende:

”Trafikministeriet kan oplyse, at reglerne om taxametre og taxameterkontrollanter er udstedt med hjemmel i lov om taxikørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999.

Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 8, at trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjers benyttelse, afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter, kontrolapparat, printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltakster for taxikørsel.

I henhold til § 12, stk. 1, nr. 9, kan ministeren ligeledes fastsætte regler om taxameterkontrollantvirksomhed, herunder vedrørende godkendelse af taxameterkontrollanter.

Det fremgår af § 8, stk. 3, nr. 1, i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 senere ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 af Færdselsstyrelsen, vedrørende elektroniske taxametre at taxametrets konstruktion, indretning og funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Af bestemmelsens nr. 2 fremgår, at der for hver taxametertype skal foreligge en erklæring fra taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. I stedet for erklæringen kan udstedes en afprøvningsrapport fra et akkrediteret prøvningslaboratorium, der for den konkrete taxametertype dokumenterer opfyldelse af specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Af samme regels nr. 3 fremgår, at dokumentation for opfyldelse af specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148 skal forevises for taxameterkontrollanten ved installation af taxametret. Taxameterkontrollanten skal opbevare et eksemplar (kopi) af dokumentationen.

Det fremgår af reglens stk. 6, at installation, justering, reparation og plombering af taxametre og udstedelse af taxameterattester kun må foretages af en godkendt taxameterkontrollant.

Bekendtgørelsens § 16, indeholder udførlige regler om godkendelse og kontrol af taxameterkontrollanter samt krav til disses faglige, tekniske, vandelsmæssige og økonomiske kvalifikationer.

Trafikministeriet kan tiltræde, at forskrifter, der retter sig mod borgerne i overensstemmelse med vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, i almindelighed bør være affattet på dansk.

I det konkrete tilfælde er der imidlertid tale om en europæisk standard, som retter sig mod en snæver fagkreds, dvs. fabrikanter og importører af elektroniske taxametre og de faguddannede personer, der må installere, justere, reparere og plombere taxametre, idet Standard DS/EN 50148 alene indeholder tekniske krav til indretning og funktion af taxametre.

Det er dog ministeriets opfattelse, at myndighederne er pålagt en udvidet vejledningsforpligtelse overfor borgerne ved tekniske regler. I det konkrete tilfælde, er der dels tale om en rent teknisk forskrift, der alene retter sig mod professionelle, dels tale om en teknisk forskrift, der kun kan kontrolleres, hvis plomberingen på taxameteret åbnes. I henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 6, må taxameteret kun kontrolleres af en godkendt taxameterkontrollant. Overtrædelsen af denne bestemmelse er bødebelagt.

Da borgerne ikke må kontrollere taxameteret i praksis, er der efter Trafikministeriets opfattelse ikke noget til hinder for, at reglerne håndhæves uden, at der foreligger en dansksproget version.”

Med brev af 27. april 2001 sendte jeg udtalelserne fra Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen til A.

Jeg bad samtidig Justitsministeriet om en udtalelse i anledning af A’s klage. Jeg bad ministeriet om i udtalelsen at komme ind på spørgsmålet om hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at Europæisk Standard EN 50148, til hvilken der er henvist dels i den dagældende bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændring og dels i den nugældende bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999, indgår i dansk lovgivning uden at den foreligger i en dansksproget version eller foreligger oversat til dansk.

 

Justitsministeriet udtalte som svar herpå i brev af 15. januar 2002 følgende:

”1. Reglerne om taxametres indretning m.v.

Lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 (taxiloven), indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

§ 12. Trafikministeren kan fastsætte regler om

køretøjers benyttelse, afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter, kontrolapparat, printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltaksten for taxikørsel

§ 16.

Stk. 2. I forskrifter, der er fastsat [fastsættes; min bemærkning] i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser [bestemmelserne; min bemærkning] i forskrifterne.’

Det fremgår af bemærkningerne til § 12, nr. 8, i lovforslag nr. L 141 1997 (FTA 1996/97, sp. 3133ff), at forslaget svarer til den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i hyrekørselsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt trafikministeren i medfør af bestemmelsen kan fastsætte regler på engelsk, omtales ikke i den forbindelse.

Hverken ordlyden af § 6, stk. 1, i den tidligere lov om hyrekørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 14. maj 1992 [1997; min bemærkning] om hyrekørsel, eller forarbejderne hertil ses at give holdepunkter for at antage, at bemyndigelsen indeholder hjemmel til at fastsætte reglerne på et andet sprog end dansk, jf. FTA 1976/77, sp. 779ff.

Med hjemmel i taxiloven er der ved bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 (taxiudstyrsbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 bl.a. fastsat:

§ 8. En taxi skal være udstyret med taxameter

Stk. 2.

Stk. 3. For elektroniske taxametre gælder:

Taxametrets konstruktion, indretning og funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Der skal for hver taxametertype foreligge erklæring fra taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. I stedet for erklæringen kan udstedes en afprøvningsrapport fra et akkrediteret prøvningslaboratorium, der for den konkrete taxametertype dokumenterer opfyldelse af specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Dokumentation for opfyldelse af specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148 skal forevises for taxameterkontrollanten ved installation af taxametret. Taxameterkontrollanten skal opbevare et eksemplar (kopi) af dokumentationen.

Stk. 4. Der må ikke foretages konstruktive ændringer af taxametret.

Stk. 5. Taxametret og dets forbindelse til vognen (transmission og strømforsyning) skal være plomberet efter reglerne i bilag 1, afsnit III (2).

Stk. 6. Installation, justering, reparation og plombering af taxametre og udstedelse af taxameterattester må kun foretages af en godkendt taxameterkontrollant, jf. kapitel 5.

Stk. 7. Beskadigede plomberinger skal omgående fornyes.

Stk. 8.

Stk. 9. Politiet kan til enhver tid foretage kontrol af et taxameter og dets plombering.

Stk. 10. Statens Bilinspektion skal ved syn af taxier stikprøvevis foretage en kontrol af taxametre og kontrolapparater.

§ 19. Overtrædelse af § 8, stk. 1-9, kan straffes med bøde.’

De anførte bestemmelser er identiske med de tilsvarende bestemmelser i den tidligere taxiudstyrsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 som ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 15. januar 1998).

Reglerne i Europæisk Standard EN 50148 er ikke optaget som bilag til taxiudstyrsbekendtgørelsen eller på anden måde offentliggjort i Lovtidende. Færdselsstyrelsen har imidlertid ved skrivelse af 16. juni 2001 oplyst, at standarden kan rekvireres hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2930 Charlottenlund.

De nævnte regler i Europæisk Standard EN 50148 er affattet på engelsk. Trafikministeriet har oplyst, at der ikke findes en dansk oversættelse af standarden, og at det ikke præcist kan angives, hvornår en oversættelse kan forventes at foreligge.

Om baggrunden herfor er det i skrivelse af 13. juli 2000 fra Trafikministeriet bl.a. oplyst, at styrelsen af ressourcemæssige årsager har været nødt til at prioritere andre mere presserende opgaver og sager frem for oversættelsen af den nævnte standard, at styrelsen siden indførelsen af kravet om overholdelse af Europæisk Standard EN 50148 kun har fået meget få henvendelser fra fabrikanter af elektroniske taxametre, at disse henvendelser ikke vedrørte sproglige problemer, samt at standarden ikke retter sig til brugerne men til fabrikanter, importører og prøvningslaboratorier. Endelig er det anført, at det i Færdselsstyrelsens regelsæt er almindeligt, at der henvises til internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.

 

2. Kundgørelse

Af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, fremgår bl.a. følgende:

§ 2. I Lovtidende indføres såvel alle love som alle kongelige anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, åbne breve, kundgørelser osv.), og hvad enten de forskrifter, som deri indeholdes, vedkommer hele riget eller kun enkelte landsdele, byer eller egne eller dele af befolkningen.

Stk. 2. Endvidere indføres i Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet forholdes i overensstemmelse [overensstemmende; min bemærkning] med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister, hvorved det eventuelt kan bestemmes, at den pågældende udfærdigelse, når den kun vedrører den enkelte kommune og således kun skal bringes til offentlig kundskab inden for dennes område, skal offentliggøres på dennes bekostning.’

Som det fremgår af bestemmelsen i § 2, stk. 2, skal ministerielle bekendtgørelser som udgangspunkt kundgøres i Lovtidende. Undtagelse herfra kan dog gøres, hvis dette bestemmes ved kongelig anordning. Der ses ikke at foreligge en kongelig anordning, der i det foreliggende tilfælde hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at kravet efter § 2, stk. 2, om kundgørelse i Lovtidende ikke kan opfyldes blot ved, at der i en kundgjort forskrift henvises til ikke-kundgjort materiale.

 

3. Affattelse af taxiudstyrsbekendtgørelsen på engelsk

Da taxiudstyrsbekendtgørelsen henviser til Europæisk Standard EN 50148, der er affattet på engelsk, er spørgsmålet herefter, om det er i overensstemmelse med gældende dansk ret at fastsætte regler i bekendtgørelsesform på engelsk, uden at de er oversat til dansk.

 

3.1. Regelgrundlaget

Spørgsmålet om, hvorvidt der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler på engelsk, uden at reglerne er oversat til dansk, er ikke udtrykkeligt reguleret i grundloven eller lovgivningen i øvrigt. Der ses endvidere ikke at foreligge domstolsafgørelser om spørgsmålet.

Justitsministeriet har tidligere udtalt sig om, hvorvidt love og bekendtgørelser kan affattes på andre sprog end dansk. Ved skrivelse af 4. marts 1996 til Erhvervsministeriet, Patentdirektoratet, afgav Justitsministeriet en udtalelse om visse statsforfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltræden af nogle påtænkte ændringer af Den Europæiske Patentkonvention m.v. De påtænkte ændringer indebar, at europæiske patenter skulle have umiddelbar virkning i medlemslandene, uden at patentteksten blev oversat til det pågældende lands eget sprog. Modstykket hertil skulle alene være, at der samtidig med indgivelse af ansøgning til den Europæiske Patentmyndighed skulle indleveres et kort sammendrag af ansøgningen på de landes sprog, i hvilke patentet skulle gælde. I udtalelsen anførtes bl.a.:

’Herefter rejser sig det spørgsmål, om en ordning, hvorefter et patent på et andet sprog end dansk tillægges umiddelbar retsvirkning i Danmark, er forenelig med grundloven eller med grundlæggende retsprincipper med hensyn til borgernes mulighed for at kende deres retsstilling.

Det er almindeligt antaget, at udenlandske dokumenter m.v., der indgår i grundlaget for en forvaltningsretlig afgørelse efter omstændighederne bør oversættes til dansk, jf. Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret, Sagsbehandling (4. udg., 1995), side 244, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (1994), side 393ff, og FOB 1991, side 150. Så meget desto mere må det antages, at selve afgørelsen i almindelighed bør være affattet på dansk. Der er ikke i grundloven fastsat særlige bestemmelser herom, men som det må antages at være forudsat i den anførte litteratur, synes væsentlige retssikkerhedsmæssige forhold at tilsige, at afgørelser, der regulerer borgernes retsforhold, normalt skal være affattet på dansk.

For så vidt angår love og bekendtgørelser bestemmer grundlovens § 22, at sådanne retsakter skal kundgøres. Det fremgår ikke udtrykkeligt af grundloven, at retsakterne skal være affattet på dansk, men i lyset af de informations- og indretningsprincipper, der ligger til grund for bestemmelsen, må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at grundloven i almindelighed indeholder en forudsætning herom, jf. herved Alf Ross a.st. (Dansk Statsforfatningsret 1, 3. udgave ved Ole Espersen 1980), side 341ff, og Peter Blume Fra Tale til Data (1989), side 152. I overensstemmelse hermed tilstræbes det i almindelighed, at traktater, der har betydning for borgernes retsstilling, hurtigt oversættes og kundgøres (i Lovtidende C), jf. herved Betænkning 682/1973 om Kundgørelse og Opfyldelse af Traktater, side 25ff og side 49ff, samt Ole Espersen Indgåelse og Opfyldelse af Traktater (1970), side 397ff.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det på den anførte baggrund give anledning til tvivl, om det bør overlades til Den Europæiske Patentmyndighed at udstede umiddelbart anvendelige patenter på fremmede sprog, uden at der foreligger en offentligt tilgængeligt dansk oversættelse af patentteksten. Navnlig under hensyn til, at et patent som udgangspunkt skal respekteres af enhver, og at den, der krænker et patent, kan ifalde en række sanktioner, er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at principielle retssikkerhedsmæssige hensyn - herunder de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i grundlovens § 22 - taler for, at Danmark ikke tiltræder en ordning af den foreslåede karakter.’

 

Erhvervsministeriet, Patentdirektoratet, forelagde senere samme år et nyt konventionsudkast for Justitsministeriet. Det blev i forbindelse hermed oplyst, at det afgørende for, om der er sket krænkelse af den eneret, som et europæisk patent medfører, er de såkaldte patentkrav. Det nye forslag indebar, at patentkravene blev oversat til dansk og offentliggjort i Patenttidende inden patentet træder i kraft i Danmark. Vejledning til forståelse af patentkravene kan efter patentlovgivningen findes i de offentligt tilgængelige patentbeskrivelser, der efter forslaget ikke længere skulle oversættes. Væsentlige dele af beskrivelserne skulle imidlertid indgå i et udvidet sammendrag, der skulle oversættes til dansk. Justitsministeriet fandt på den baggrund i en udtalelse af 23. oktober 1996 ikke, at de tidligere nævnte principielle retssikkerhedsmæssige forhold var til hinder for, at Danmark tiltrådte en ordning af den anførte karakter.

I 2000 blev der atter anmodet om en forfatningsretlig vurdering af en række påtænkte ændringer, der indebar, at patentet i alle tilfælde ville foreligge på engelsk, at Danmark kunne stille krav om, at selve patentkravene fortsat i alle tilfælde skulle oversættes til dansk, og at Danmark kunne foreskrive, at der i nærmere angivne tilfælde skulle ske en fuldstændig oversættelse af patentet på patenthavers regning. Det sidste skulle gælde ’i tilfælde af en retskonflikt hvor den kompetente domstol kræver det’ og ’i tilfælde af en patenthavers påstand om krænkelse, hvor den formodede krænker kan kræve oversættelse’. Det blev endvidere lagt til grund, at mulighed for i alle tilfælde at kræve oversættelse af patentkravene og for i de beskrevne tilfælde at kræve oversættelse af hele patentet vil blive udnyttet, og at patentkravene som hidtil ville blive offentliggjort i Patenttidende. I en udtalelse af 6. juli 2000 fandt Justitsministeriet på den baggrund ikke, at de principielle retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som blev anført i notatet af 4. marts 1996, er til hinder for, at Danmark kunne tiltræde en ordning af den nævnte karakter.

 

Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det på baggrund af de informations- og indretningsprincipper, der ligger bag grundlovens krav om kundgørelse, må antages, at grundloven i almindelighed indeholder en forudsætning om, at love og bekendtgørelser skal være affattet på dansk. Det anførte må tillige ses på baggrund af, at der er en lang lovgivningsmæssig tradition for, at danske regler affattes på dansk.

De nævnte informations- og indrettelseshensyn medfører, at det kan give anledning til væsentlige principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre love og bekendtgørelser, der affattes på et andet sprog end dansk, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse til dansk. En sådan fremgangsmåde bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse under alle omstændigheder kun anvendes, når afgørende hensyn gør det påkrævet. Dette gælder navnlig, hvis den pågældende lov eller bekendtgørelse er bebyrdende, herunder hvis overtrædelse af reglerne er strafbelagt, og hvis den retter sig til en bredere kreds af personer, hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at de pågældende er tilstrækkeligt bekendt med det pågældende fremmedsprog.

Baggrunden for de anførte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder er det synspunkt, at enhver borger i princippet bør være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at regulere hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette sig herpå. Det må i den forbindelse som altovervejende hovedregel antages at være en nødvendig forudsætning for, at danske borgere kan få et sikkert kendskab til indholdet af sådanne regler, at de affattes på dansk.

På den baggrund er det herefter Justitsministeriets opfattelse, at det i almindelighed må antages, at lovbestemmelser, der f.eks. giver en minister hjemmel til at fastsætte regler på et givent område, ikke - medmindre der er sikre holdepunkter herfor - kan antages at bemyndige ministeren til at fastsætte regler affattet på fremmede sprog, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig dansk oversættelse.

 

3.2. Justitsministeriets vurdering

Trafikministeriets taxiudstyrsbekendtgørelse fastsætter ved henvisningen til Europæisk Standard EN 50148 bebyrdende regler for anvendelsen af elektroniske taxametre. Standarden er affattet på engelsk, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse af standarden. Overtrædelse af kravene i bekendtgørelsen - herunder standarden - er strafbelagt. Uanset, at Trafikministeriet har anført, at bekendtgørelsen ikke retter sig til brugere, men til fabrikanter, importører og prøvningslaboratorier, følger det af bekendtgørelsens ordlyd, at kravet om udformningen af elektroniske taxametre også gælder for brugere, og at overtrædelse heraf også for denne gruppe vil være strafbar. Bekendtgørelsens engelsksprogede regler retter sig således til en bredere kreds af personer, som ikke uden videre kan antages at have tilstrækkeligt kendskab til engelsk.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver det derfor anledning til væsentlige principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ved taxiudstyrsbekendtgørelsen reelt er fastsat regler på engelsk.

Som det fremgår af pkt. 3.1, finder Justitsministeriet endvidere, at det umiddelbart må antages, at en minister ikke uden klar hjemmel kan antages at være bemyndiget til at fastsætte administrative forskrifter på et fremmedsprog. Der ses hverken i taxiloven eller i de ovennævnte forarbejder at være holdepunkter for at antage, at trafikministeren skulle være bemyndiget til at fastsætte de omhandlede regler på engelsk, jf. det anførte ovenfor.

Trafikministeriet har om baggrunden for den manglende oversættelse af Europæisk Standard EN 50148 bl.a. oplyst, at det er almindeligt indenfor ministeriets område, at der henvises til internationale regelsæt, der f.eks. foreligger på engelsk.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det næppe udelukkes, at der inden for bestemte lovgivningsområder kan udvikles en praksis, hvorefter administrative regler fastsættes på fremmedsprog, f.eks. ved henvisning til internationale dokumenter. En sådan praksis vil med tiden i sig selv kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for inden for det pågældende område at antage en forudsætning om, at bemyndigelsesbestemmelser - også uden udtrykkelig angivelse i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder - kan udnyttes til i overensstemmelse med denne praksis at fastsætte bestemmelser affattet på et fremmed sprog. Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har grundlag for at kunne vurdere dette spørgsmål nærmere i relation til den lovgivningsmæssige og administrative praksis på Trafikministeriets område.

 

4. Sammenfatning

Som anført under pkt. 2, finder Justitsministeriet, at henvisningen til Europæisk Standard EN 50148 uden kundgørelse af denne standard i Lovtidende ikke er i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i lovtidendeloven.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver det herudover anledning til væsentlige principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ved henvisningen til Europæisk Standard 50148 på engelsk er fastsat bebyrdende og strafbelagte regler, der retter sig til en bredere kreds af personer, som ikke generelt kan antages at have tilstrækkeligt kendskab til den engelske sprog.

Det er endvidere umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i taxiudstyrsbekendtgørelsens § 8 om henvisning til Europæisk Standard EN 50148, der ikke er oversat til dansk, ikke har tilstrækkelig hjemmel i taxilovens § 12.

Det anførte gælder tillige for den tilsvarende bestemmelse i den tidligere taxiudstyrsbekendtgørelse.”

Den 30. januar 2002 bad jeg om Færdselsstyrelsens og Trafikministeriets eventuelle bemærkninger til Justitsministeriets udtalelse.

Med brev af 5. februar 2002 modtog jeg kopi af Trafikministeriets brev af samme dato til Færdselsstyrelsen hvor ministeriet henviste til Justitsministeriets udtalelse af 15. januar 2002 og i den forbindelse bl.a. anførte følgende:

”Under henvisning hertil skal ministeriet anmode Færdselsstyrelsen om at foranledige, at Europæisk Standard EN 50148 oversættes til dansk.

Endvidere skal ministeriet anmode om, at kravet om kundgørelse opfyldes, således at der udarbejdes udkast til anordning, der hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende.”

Den 21. februar 2002 bad jeg om A’s eventuelle bemærkninger til Justitsministeriets udtalelse af 15. januar 2002 og Trafikministeriets brev af 5. februar 2002.

A svarede i brev af 24. februar 2002 at han på baggrund af Trafikministeriets tilkendegivelse ikke havde yderligere at tilføje til sagen.

 

Færdselsstyrelsen kontaktede herefter en af mine medarbejdere telefonisk den 6. marts 2002 og oplyste at styrelsen ønskede at komme med en supplerende udtalelse i sagen. Færdselsstyrelsen skrev i sin supplerende udtalelse af 15. april 2002 bl.a. følgende:

”Oversættelse af EN50148

Justitsministeriet har i et notat af 15. januar 2002 udtalt, at det kan give anledning til væsentlige principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre love og bekendtgørelser, der affattes på et andet sprog end dansk, uden at der foreligger en offentligt tilgængelig oversættelse til dansk.

Som begrundelse for dette synspunkt har Justitsministeriet bl.a. anført, at enhver borger i princippet børe være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at regulere hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette sig herpå. Det må i den forbindelse som altovervejende hovedregel antages, at være en nødvendig forudsætning for, at danske borgere kan få et sikkert kendskab til indholdet af sådanne regler, at de affattes på dansk.

Færdselsstyrelsen er enig med Justitsministeriet i, at enhver borger i princippet bør være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der tilsigter at regulere hans adfærd, men eftersom en standard som den foreliggende indeholder tekniske krav til indretning og funktion af taxametre og derfor henvender sig til fabrikanter og importører af elektroniske taxametre og ikke skal anses som en almindelig brugsanvisning, er der fastsat et krav om at taxameterfabrikanten skal erklære at taxametret overholder standardens krav. Derved behøver borgeren ikke at sætte sig nærmere ind i standardens indhold.

Af § 8, stk. 3, nr. 1, i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier fremgår det, at elektroniske taxametres konstruktion, indretning og funktion skal opfylde specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148.

Det fremgår af § 8, stk. 3, nr. 2, at der for hver taxametertype skal foreligge en erklæring fra taxameterfabrikanten om, at hvert taxameter i en serienummerrække opfylder specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148. Ifølge stk. 3, nr. 3, skal erklæringen forevises taxameterkontrollanten, og der udarbejdes herefter en taxameterattest, som til enhver tid skal forefindes i vognen, jf. stk. 7. Taxameterattesten er vognmandens dokumentation for, at taxameteret er lovligt. Ifølge § 19 kan overtrædelse af disse bestemmelser medføre bødestraf, men efter styrelsens opfattelse kan vognmanden alene straffes for overtrædelse af de bestemmelser, der retter sig mod ham og ikke for bestemmelser, der retter sig mod fabrikanter eller taxameterkontrollanter. Således vil en taxameterfabrikant efter styrelsens opfattelse kunne ifalde ansvar såfremt et elektronisk taxameter ikke, som erklæret af fabrikanten, overholder standarden, mens det samme ikke vil gøre sig gældende for en vognmand, idet hans pligt i den forbindelse alene begrænser sig til at medbringe en taxameterattest i vognen.

Som Justitsministeriet påpeger kan det næppe udelukkes, at der inden for bestemte lovgivningsområder kan udvikles en praksis, hvorefter administrative regler fastsættes på fremmedsprog, f.eks. ved henvisning til internationale dokumenter, og at denne praksis kan medføre tilstrækkeligt grundlag for at antage at bemyndigelsesbestemmelser kan udnyttes til at fastsætte bestemmelser affattet på et fremmed sprog.

 

Færdselsstyrelsen kan i den anledning oplyse, at der findes adskillige eksempler på bekendtgørelser inden for Trafikministeriets område, hvor der henvises til standarder, der ikke findes på dansk. Der kan i den forbindelse nævnes Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1998 om styrthjelme, hvor der henvises til ECE- regulativ nr. 22, samt en finsk eller svensk standard. Såfremt styrthjelmene opfylder de nævnte standarder, skal de være forsynet med særlige godkendelsesmærker, så borgeren nemt kan se om styrthjelmen overholder gældende krav. Dette svarer til kravet i bekendtgørelse om særlige krav til taxier, § 8, stk. 7, hvorefter der skal foreligge en taxameterattest, der dokumenterer, at reglerne om taxametre er opfyldt.

Endvidere kan nævnes bekendtgørelse nr. 700 af 21. august 1995 om brug af advarselstrekant og havariblink, hvor det i § 3, stk. 1, er anført, at advarselstrekanter skal opfylde kravene i ECE- regulativ nr. 27 og være forsynet med et godkendelsesmærke.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det også har været almindelig praksis at henvise til udenlandske standarder i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer.

Justitsministeriet har på s. 7 anført, at de ikke har det fornødne grundlag for at kunne vurdere den lovgivningsmæssige og administrative praksis på dette område eftersom det henhører under Trafikministeriet, men styrelsen skal dog i den forbindelse bemærke, at ovennævnte bekendtgørelser om hhv. styrthjelme og advarselstrekanter o.lign. tidligere har henhørt under Justitsministeriet.

På baggrund af ovennævnte er det Færdselsstyrelsens opfattelse, at den praksis, der har udviklet sig inden for færdselslovgivningen og taxilovgivningen medfører, at de nævnte regelsæt godt må indeholde henvisninger til udenlandske standarder, der ikke nødvendigvis findes i en dansk oversættelse, når blot kravet er ledsaget af et krav om mærkning eller lignende, der gør det muligt for borgeren umiddelbart at vurdere, om produktet overholder gældende krav.

 

Kundgørelse

Det er Justitsministeriets opfattelse, at henvisningen til Europæisk Standard EN 50148 uden kundgørelse af standarden i Lovtidende ikke er i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i lovtidendeloven.

Hertil skal Færdselsstyrelsen bemærke, at henvisningen til standarden svarer til andre regler inden for færdselslovgivningen, herunder de ovennævnte bekendtgørelser om hhv. styrthjelme og advarselstrekanter, hvor der i selve bekendtgørelsen stilles krav om at produktet opfylder de nævnte standarder og at produktet skal forsynes med et godkendelsesmærke, der angiver at produktet opfylder den pågældende standard. Standardernes nærmere indhold har ikke fremgået af bekendtgørelserne.

Kravet om hvilken standard produktet skal opfylde retter sig primært mod borgeren, mens standardens nærmere indhold retter sig mod fabrikanten/importøren. Eftersom selve kravet om opfyldelse af standarder er blevet offentliggjort i bekendtgørelsesform er det Færdselsstyrelsens opfattelse, at kravet i lovtidendelovens § 2, stk. 2, er overholdt.

Færdselsstyrelsen har i øvrigt aldrig modtaget klager fra fabrikanter og importører over, at standardernes indhold ikke er blevet offentliggjort.

Færdselsstyrelsen kan afslutningsvis oplyse, at såfremt der fortsat er tvivl om, hvorvidt en vognmand kan ifalde ansvar hvis hans taxameter ikke overholder gældende krav, er Færdselsstyrelsen indstillet på at ændre reglerne, så det tydeligere fremgår, at en vognmand ikke kan straffes i sådanne tilfælde.”

Med brev af 22. april 2002 sendte jeg Færdselsstyrelsens udtalelse af 15. april 2002 til Trafikministeriets orientering med oplysning om at jeg vil søge at behandle sagen på det foreliggende grundlag. Jeg sendte samtidig til A’s orientering Færdselsstyrelsens udtalelse, og jeg oplyste ham om indholdet af mit samtidige brev til Trafikministeriet.

 

Ombudsmandens udtalelse

 

”1. Regelgrundlag

Regelgrundlaget for sagen er bekendtgørelse nr. 1012 af 16. december 1997 om særlige krav til taxier m.v. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i § 12, stk. 1, nr. 8, i taxiloven (lov nr. 329 af 14. maj 1997). I bekendtgørelsens § 8 er det fastsat at taxameterets konstruktion skal opfylde betingelserne i Europæisk Standard EN 50148. § 8 i den senere bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. som er udstedt med samme hjemmel i taxiloven, har samme ordlyd.

Bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. er fortsat gældende. De nævnte bekendtgørelser benævnes af Justitsministeriet og i det følgende ’taxiudstyrsbekendtgørelserne’. Bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 er senere ændret ved bekendtgørelse nr. 419 af 4. juni 1999 om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. Denne senere ændring har dog ikke haft betydning for min vurdering af sagen.

Europæisk Standard EN 50148 blev ikke kundgjort. Standarden foreligger i en engelsksproget udgave, men ikke i en dansksproget version eller oversat til dansk.

Jeg henviser i øvrigt til Justitsministeriets gennemgang af de relevante regler i taxiloven og taxiudstyrsbekendtgørelserne i den tidligere citerede udtalelse fra ministeriet (ministeriets punkt 1).

 

2. Manglende oversættelse til dansk af Europæisk Standard EN 50148

Jeg kan tilslutte mig Justitsministeriets udtalelse af 15. januar 2002.

Jeg kan således henvise til Justitsministeriets gennemgang af regelgrundlaget for vurderingen af om der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler på engelsk (ministeriets punkt 3.1). Jeg er desuden enig i ministeriets vurdering af dette spørgsmål (ministeriets punkt 3.2).

Jeg kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets vejledning nr. 224 af 15. oktober 1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Vejledningen indeholder sproglige retningslinjer, f.eks. at enhver som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den, formen skal være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Efter min opfattelse fremgår det forudsætningsvis af vejledningen at love og forskrifter udformes på dansk.

Jeg kan desuden henvise til punkt 49 og 89 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Under punkt 49 er det bl.a. nævnt at der anvendes den retskrivning der er fastlagt af Dansk Sprognævn, og at der bør tilstræbes et sprog der er enkelt og jævnt med hensyn til ordvalg og sprogstil. Under punkt 89 om gennemførelse af direktiver er det nævnt som en modifikation til kravet om at EF-direktiver skal gennemføres i bekendtgørelsesform, at direktiver der f.eks. antages fortrinsvis at angå en begrænset kreds af borgere, og hvis regler er rimeligt præcise, eventuelt kan gennemføres ved en bekendtgørelse med ganske få bestemmelser. Ved sådanne gennemførelsesbekendtgørelser optages direktivet som bilag til den pågældende bekendtgørelse. Jeg kan hertil tilføje at direktiver foreligger i autoriserede oversættelser til dansk.

Trafikministeriet skrev i brev af 13. juli 2000 til Dem bl.a. at ministeriet kunne henholde sig til Færdselsstyrelsens tilkendegivelse af at styrelsen ikke kunne oplyse hvornår Europæisk Standard EN 50148 ville blive oversat. Styrelsen henviste i den forbindelse til styrelsens prioritering af ressourcer og til at henvendelser fra fabrikanter om de tekniske specifikationer ikke havde vedrørt sproglige problemer. Efter min opfattelse kan sådanne synspunkter ikke føre til at oversættelse til dansk undlades.

Justitsministeriet beskrev i sin udtalelse af 15. januar 2002 de retssikkerhedsmæssige hensyn (informations- og indretningsprincipper) der ligger bag grundlovens krav om kundgørelse. Jeg kan hertil føje at hensynet til retssikkerheden efter min opfattelse er et generelt hensyn. Det har derfor ikke ført til en ændring af min vurdering at Færdselsstyrelsen ikke konkret har modtaget henvendelser fra fabrikanter af elektroniske taxametre vedrørende sproglige problemer med Europæisk Standard EN 50148.

Jeg mener således at det er betænkeligt at der i taxiudstyrsbekendtgørelserne er et krav om at elektroniske taxametre skal opfylde tekniske specifikationer som er fastsat i den engelsksprogede Europæisk Standard EN 50148.

 

Trafikministeriet anmodede i brev af 5. februar 2002 til Færdselsstyrelsen med samtidig orientering til mig bl.a. om at Færdselsstyrelsen foranledigede Europæisk Standard EN 50148 oversat til dansk. Jeg forstår brevet sådan at Trafikministeriet er enig i Justitsministeriets opfattelse af sagen. Jeg har lagt til grund at det fortsat er Trafikministeriets opfattelse at det ikke er tilstrækkeligt at Europæisk Standard EN 50148 foreligger i en engelsksproget udgave.

Det har ikke kunnet ændre min vurdering af sagen at Færdselsstyrelsen - efter Trafikministeriets brev af 5. februar 2002 til styrelsen - på eget initiativ i en supplerende udtalelse af 15. april 2002 over for mig har redegjort for at en vognmand efter styrelsens opfattelse ikke kan straffes hvis taxameteret ikke overholder specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148, idet vognmandens pligt alene begrænser sig til at medbringe en taxameterattest i vognen. Det har heller ikke kunnet ændre min vurdering af sagen at styrelsen har anført at der er udviklet en almindelig praksis inden for færdselslovgivningen og taxilovgivningen som medfører at bekendtgørelser godt må indeholde henvisninger til udenlandske standarder når blot kravet er ledsaget af et krav om mærkning eller lignende der gør det muligt for borgeren at vurdere om produktet overholder gældende krav.

Det er derfor min opfattelse at Europæisk Standard EN 50148 ved kundgørelsen af taxiudstyrsbekendtgørelserne burde have foreligget i en autoriseret oversættelse til dansk.

 

3. Kundgørelse

Justitsministeriet kom i udtalelsen af 15. januar 2002 til mig også ind på om kravet i § 2, stk. 2, i lov om udgivelsen af en lovtidende og en ministerialtidende om at ministerielle bekendtgørelser skal kundgøres i Lovtidende er opfyldt ved at taxiudstyrsbekendtgørelserne henviser til den ikke kundgjorte Europæisk Standard EN 50148 (ministeriets punkt 2).

Trafikministeriet har i brevet af 5. februar 2002 anmodet Færdselsstyrelsen om at kravet om kundgørelse opfyldes således at der udarbejdes udkast til kongelig anordning der hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende. Trafikministeriet er således enig i Justitsministeriets opfattelse vedrørende kundgørelsesspørgsmålet.

Jeg er enig i den opfattelse vedrørende kundgørelsesspørgsmålet som Justitsministeriet og (nu) Trafikministeriet har anført.

Jeg finder det beklageligt at kundgørelseskravet ikke tidligere har været opfyldt, men på baggrund af Trafikministeriets anmodning til Færdselsstyrelsen om at udarbejde udkast til kongelig anordning der hjemler fritagelse for offentliggørelse i Lovtidende, har jeg ikke fundet fuldt tilstrækkelig anledning til at foretage mig videre vedrørende dette spørgsmål.

Jeg har gjort Trafikministeriet bekendt med min opfattelse idet jeg har bedt ministeriet underrette mig om hvad der videre sker med hensyn til oversættelse af Europæisk Standard EN 50148 og opfyldelse af kundgørelseskravet.”