Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

En skatteyder klagede over sin skatteansættelse til Landsskatteretten, men bad samtidig om at sagen blev udskudt indtil told- og skatteregionen havde afsluttet sin vurdering af om der skulle rejses straffesag mod ham.

Kriminalretten havde beskikket en forsvarer for skatteyderen i medfør af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftssag. Skatteyderen påberåbte sig Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-2, men Landsskatteretten afviste anmodningen om at udskyde sagen med henvisning til at cirkulæret ikke fandt anvendelse idet der endnu ikke var rejst en straffesag. Endvidere mente Landsskatteretten ikke at cirkulærets betingelser for at udskyde sagen var opfyldt idet afgørelsen af sagen i det væsentlige afhang af en juridisk vurdering. Ombudsmanden lagde for sin bedømmelse af sagen til grund at TSS- cirkulære nr. 1998-2 indeholder en beskrivelse af den praksis som Landsskatteretten følger på området, således at Landsskatteretten ikke kan fravige retningslinjerne i cirkulæret til skade for den enkelte klager. Ombudsmanden udtalte at anvendelsen af cirkulæret må bero på en konkret vurdering af om der i den foreliggende sag er udsigt til at et strafansvar med en vis sandsynlighed vil blive gjort gældende. I den konkrete sag burde skatteyderens anmodning om udskydelse være afgjort i henhold til cirkulærets retningslinjer. Samlet havde ombudsmanden dog ikke grundlag for at kritisere at Landsskatteretten ikke opfyldte skatteyderens ønske om at udskyde behandlingen af klagesagen. (J.nr. 2001-3851-209).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Anmodning om at udskyde behandlingen af en klagesag

 

X Kommune ændrede den 25. august 2000 A’s skatteansættelse for indkomstårene 1995, 1996 og 1997. Ændringerne medførte at en række udgifter afholdt af A’s selskab, B, i 1995, 1996 og 1997 blev anset for at være lønudbetaling til A og selvangivet som sådan. Ændringerne skete på baggrund af en revision af selskabets regnskaber som viste at der manglede bilag for en række udbetalinger fra selskabets bankkonto i de pågældende år.

Skatteankenævnet for X Kommune stadfæstede den 22. marts 2001 X Kommunes afgørelser af 25. august 2000.

Den 20. april 2001 klagede advokat C til Landsskatteretten over Skatteankenævnet for X Kommunes kendelser af 22. marts 2001. Advokat C anmodede samtidig om at sagen blev stillet i bero. Advokat C henviste i den forbindelse til at kommunen havde anført at der var tale om en ansvarssag, og at sagen efter advokat C’s opfattelse udelukkende vedrørte bevismæssige spørgsmål.

X Kommune bekræftede den 23. april 2001 at A’s skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 var indsendt til Told- og Skatteregion Y til ansvarsbedømmelse.

 

Kriminalretten i Y-by beskikkede den 14. maj 2001 advokat C som forsvarer for A. Af udskrift fra retsbogen fremgår bl.a. følgende:

”Sag nr. 1.00525/01 – Forsvarerbeskikkelse under administrativ skattestraffesag mod (A).

Der fremlægges begæring af 4. maj 2001 med bilag fra Told og Skatteregion, (Y), hvoraf det fremgår, at regionen behandler en sag om overtrædelse af skattekontrolloven mod ovennævnte.

Af begæringen fremgår det endvidere, at (A) har anmodet om, at advokat (C), bliver beskikket som forsvarer.

Der fremlægges endvidere skrivelse af 1. maj 2001 fra advokat (C), hvori advokaten anmoder om at han bliver beskikket som forsvarer for A.

Dommeren beskikker herefter advokat (C), som forsvarer for (A).”

Landsskatteretten meddelte den 23. maj 2001 at sagen ikke ville blive berostillet idet Told- og Skatteregion Y havde oplyst at der endnu ikke var rejst en straffesag.

I brev af 28. maj 2001 kommenterede advokat C Landsskatterettens beslutning af 23. maj 2001. Advokat C anførte i den forbindelse bl.a. at det stred mod Landsskatterettens egen praksis at nægte at stille sagens behandling i bero. Advokat C henviste i den forbindelse til nogle konkrete sager som efter hans opfattelse lignede denne sag meget. Advokat C anførte endvidere at beslutningen stred imod TSS-cirkulære 1988-2 [rettelig 1998-2; min bemærkning] idet der var tale om en bevissag.

Landsskatteretten meddelte den 30. maj 2001 at det som advokat C havde fremført i sit brev af 28. maj 2001, ikke gav Landsskatteretten grundlag for at berostille sagen idet der ikke verserer en straffesag vedrørende de påklagede forhold.

I brev af 6. juni 2001 fremsendte advokat C kopi af udskrift af retsbogen for Kriminalretten i Y-by af 14. maj 2001 hvoraf det fremgik at advokat C var blevet beskikket som forsvarer for A. Advokat C anførte at der forelå dokumentation for at der forelå en straffesag idet der ellers ikke ville ske forsvarerbeskikkelse, og anmodede på den baggrund om at der skete berostillelse. I modsat fald anmodede advokat C om en begrundelse, herunder for hvorved denne sag adskilte sig fra de af advokat C refererede sager hvor der var sket berostillelse under henvisning til at der var sket forsvarerbeskikkelse.

 

Landsskatteretten anførte følgende i brev af 12. juni 2001:

Som svar på Deres brev af 6. juni 2001 skal det meddeles, at Landsskatteretten – trods oplysningen om Deres beskikkelse som forsvarer – fortsat er af den opfattelse, at der ikke verserer en egentlig straffesag.

Under hensyn hertil samt til, at ansættelsen i det væsentlige beror på en juridisk vurdering af, om en række forskellige udgifter vedrører klageren personligt eller selskabet, fastholdes beslutningen om ikke at sætte Landsskatterettens sagsbehandling i bero.

Den 2. juli 2001 klagede advokat C til mig over Landsskatterettens beslutninger af 23. og 30. maj og 12. juni 2001 om ikke at berostille rettens behandling af sagen vedrørende A’s skatteansættelse for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

I et brev til advokat C af 1. oktober 2001 meddelte jeg at jeg ikke var afskåret fra at behandle advokat C’s klage over Landsskatterettens beslutninger af 23. og 30. maj og 12. juni 2001, men at jeg fandt det mest hensigtsmæssigt at sende advokat C’s henvendelse med de af bilagene der vedrørte den konkrete sag, videre til Landsskatteretten således at retten fik lejlighed til at kommentere advokat C’s indsigelser, herunder at redegøre nærmere for hvorfor retten var af den opfattelse at der ikke verserede en straffesag, at beslutningen harmonerede med Landsskatterettens praksis på området, og at ansættelsen i sagen i det væsentlige beroede på en juridisk vurdering frem for en bevismæssig vurdering. Jeg sendte derfor advokat C’s breve videre til Landsskatteretten som en anmodning fra advokat C om at modtage en uddybende begrundelse for Landsskatterettens beslutninger af 23. og 30. maj og 12. juni 2001 (§ 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand ).

 

Landsskatteretten svarede advokat C i brev af 12. oktober 2001 og skrev bl.a. følgende:

”Landsskatteretten har vurderet, at betingelserne for berostillelse af sagen i henhold til TSS-cirkulære 1998-2 ikke er opfyldt for så vidt angår klagen over skatteansættelserne for 1995, 1996 og 1997, idet der herved er henset til, at sagen på daværende tidspunkt udelukkende var fremsendt til ansvarsvurdering hos den stedlige told- og skatteregion, hvorfor der endnu ikke var taget stilling til, om der skulle rejses en straffesag. Endvidere beror indkomstansættelsen på en vurdering af, om der er grundlag for at beskatte klageren af udgifter afholdt af hans selskab, i og med at der ikke foreligger dokumentation for de af selskabet afholdte udgifter herunder for udgifternes karakter. Dette er efter Landsrettens opfattelse en juridisk vurdering, som skal foretages på baggrund af de foreliggende faktiske oplysninger, herunder bl.a. de manglende kontoudtog. Vurderingen af betydningen af disse forhold anses ikke for en bevismæssig vurdering, men et retligt skøn.

For så vidt angår Deres henvisning til Landsskatterettens afgørelser i en række andre sager, skal retten henholde sig til TSS-cirkulære 1998-2, som indeholder de retningslinier for berostillelse, som Landsskatteretten følger i praksis. Landsskatteretten overvejer i hver enkelt sag, om den skal stilles i bero på afgørelsen af en straffesag på baggrund af de konkrete forhold i sagen. Det er ligeledes sket i denne sag, og Landsskatteretten er af den opfattelse, at den trufne afgørelser er i overensstemmelse med praksis efter TSS-cirkulære 1998-2.”

 

I et brev til mig af 22. november 2001 fastholdt advokat C sin klage til mig af 2. juli 2001 over Landsrettens afvisning af at stille behandlingen af sagen i bero.

Advokat C anførte herefter bl.a. følgende til støtte for sin klage:

· at Landsskatteretten i en række sager havde anset det for tilstrækkeligt at sagen var sendt til ansvarsvurdering, og at der var sket forsvarerbeskikkelse for at lægge til grund at der verserede en skattestraffesag

· at eventuel tvivl om hvorvidt A var sigtet, måtte komme ham til gode. Advokat C henviste i den forbindelse til at retsplejeloven ikke indeholdt hjemmel til at beskikke en forsvarer for en person der ikke var sigtet,

· at sagen var af bevismæssig karakter idet sagen vedrørte en bevismæssig vurdering af om en række af selskabets udgifter vedrørte advokat C’s klient personligt, eller var selskabets driftsomkostninger,

· at sagens økonomiske omfang og kompleksitet talte for at Landsskatteretten burde have imødekommet advokat C’s anmodning.

På baggrund af advokat C’s klage bad jeg den 2. april 2002 Landsskatteretten om en udtalelse og anførte i den forbindelse bl.a. følgende:

”Jeg beder på den baggrund om at Landsskatteretten i sin udtalelse nærmere redegør for hvorfor retten er af den opfattelse at der ikke verserede en straffesag på tidspunktet for rettens beslutninger. Jeg henviser i den forbindelse til at der efter § 1, stk. 1, i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag (lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984) under visse betingelser kan beskikkes skatteyderen en forsvarer ’under skattemyndighedernes behandling af en sag om strafansvar efter skattekontrolloven, ’.

Jeg beder på den baggrund endvidere Landsskatteretten om at redegøre nærmere for hvorfor retten er af den opfattelse at sagen i det væsentlige beror på en juridisk vurdering frem for på en bevismæssig vurdering. Jeg anmoder Landsskatteretten om i den forbindelse at udtale sig om hvor stor vægt den talmæssige gennemgang af selskab (B)’s regnskab og bogholderi med bilag m.v. vil have for rettens afgørelser vedrørende (A)’s skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Jeg beder endelig Landsskatteretten om at redegøre for rettens overvejelser vedrørende beslutningernes forenelighed med artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention hvorefter rettergangen i civile sager og straffesager skal gennemføres inden for rimelig tid, samt om at redegøre for rettens praksis på området, herunder for på hvilken måde den foreliggende sag afviger fra de konkrete sager som advokat (C) har henvist til i sit brev af 2. juli 2001.”

 

Landsskatteretten skrev i en udtalelse til mig af 15. april 2002 bl.a. følgende:

”Uanset at advokat (C) den 14. maj 2001 ved Kriminalretten i (Y)-by er blevet beskikket som forsvarer, i medfør af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftssag, er en vurdering af ansvar hos en told- og skatteregion efter Landsskatterettens opfattelse ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at betingelsen i TSS-cirkulære 1998- 2 om, at der skal være rejst en straffesag, er opfyldt. Dette beror på, at baggrunden for en eventuel berostillelse af Landsskatterettens sagsbehandling er, at udfaldet af en domstolssag vurderes at være af væsentlig betydning for rettens afgørelse. Så længe der ikke er taget stilling til, om sagen rejses for domstolene, men dette endnu beror på overvejelser, har Landsskatteretten normalt ikke grundlag for at foretage en sådan vurdering. Det bemærkes, at der ikke er grundlag i TSS- cirkulære 1998-2 for at berostille sager på administrative skatte- eller afgiftssager, herunder sager, hvor der administrativt vedtages bøder o. lign. Landsskatteretten kan yderligere henvise til rettens brev af 12. oktober 2001 til klagerens repræsentant.

At sagens afgørelse efter Landsskatterettens opfattelse i det væsentligste beror på en juridisk vurdering har retten nærmere redegjort for i nævnte brev til klagerens repræsentant af 12. oktober 2001, hvortil der i det hele henvises. Det bemærkes, at Landsskatteretten har behandlet klage over selskabets, (B)’s, skatteansættelser for de samme indkomstår, og at de ved disse ansættelser indrømmede fradrag for løn til klageren – de i nærværende sag omhandlede beløb – svarende til en del af de af selskabet selvangivne fradrag for driftsudgifter, ikke var påklaget. Kendelse i denne sag er afsagt 23. august 2001. Den talmæssige gennemgang af selskab (B)’s regnskab og bogholderi med bilag m.v. forventes derfor ikke tillagt væsentlig vægt, når Landsskatteretten træffer afgørelser vedrørende (A)’s skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Endelig skal Landsskatteretten anføre, at rettens beslutninger findes forenelige med principperne i artikel 6, stk. 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da rettens beslutninger er motiverede af et ønske om af retssikkerhedshensyn at fremme sagsbehandlingen ved Landsskatteretten, hvorved retten vil være i stand til at træffe afgørelser inden for rimelig tid i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. Rettens praksis på området er ligeledes udtryk for samme vurdering, hvori indgår det retssikkerhedsmæssige aspekt, om sagen bør afsluttes i det administrative system forud for behandlingen ved domstolene. Landsskatterettens praksis på området er således, at der for hver sag foretages en konkret vurdering om berostillelse på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvori indgår nævnte hensyn, som kan have forskellig vægt i de af advokaten omtalte sager.”

Advokat C kommenterede i brev til mig af 1. maj 2002 Landsskattens udtalelse. Advokat C fandt ikke at den opfattelse af retstilstanden som Landsskatteretten gav udtryk for i skrivelse af 15. april 2002, var i overensstemmelse med rettens administration af regelsættet i øvrigt. Advokat C fastholdt sin opfattelse hvorefter A under regionens behandling af ansvarssagen var sigtet i en skattestraffesag og i den forbindelse havde fået beskikket en forsvarer hvorefter Landsskatteretten ikke alene med henvisning til at sagen ikke var nået til politi eller domstole, kunne afvise berostillelse.

Landsskatteretten meddelte herefter i brev af 22. maj 2002 at retten i det hele henholdt sig til udtalelsen af 15. april 2002. Landsskatteretten bemærkede at kompetencen til at tage beslutninger om berostillelse af sagsbehandlingen i Landsskatteretten tilkommer retten som derfor også ud fra hensyn til sagsbehandlingen i øvrigt kan træffe beslutning om berostillelse i videre omfang end fastlagt i TSS-cirkulære nr. 1998-2.

Advokat C meddelte i brev af 27. maj 2002 at han kunne henholde sig til sine tidligere bemærkninger i sagen.

 

Ombudsmandens udtalelse

”Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 3. februar 1998 (cirkulære 1998-2 i styrelsens egen fortløbende nummerrække) indeholder i afsnit II bl.a. følgende bestemmelser om fremme eller berostillelse af klagesager i forhold til straffesager:

’A. Klage over skatteansættelse

2. Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især

· mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt,

· klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler,

· klagesager, hvor opgørelsen af en udeholdt indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.

· I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over skatteansættelsen

· hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen, ’

I henhold til cirkulæret skal disse retningslinjer anvendes hvis der rejses straffesag i en sag som verserer ved et skatteankenævn eller Landsskatteretten.

Told- og Skattestyrelsens cirkulære - som giver skatteyderen visse rettigheder - er rettet til de lokale told- og skatteregioner og er derfor ikke umiddelbart forpligtende for Landsskatteretten. Jeg må imidlertid forstå Landsskatterettens afgørelser og udtalelser til mig således at Landsskatteretten anvender cirkulæret, og at dette derfor indeholder en beskrivelse af den praksis som Landsskatteretten følger på dette område. Jeg har derfor lagt til grund for min bedømmelse af sagen at Landsskatteretten ikke kan fravige retningslinjerne i cirkulæret til skade for den enkelte klager. I den forbindelse har jeg bemærket at Landsskatteretten i sin udtalelse til mig af 22. maj 2002 har bemærket at Landsskatteretten også ud fra hensyn til sagsbehandlingen i øvrigt kan træffe beslutning om berostillelse i videre omfang end fastlagt i TSS-cirkulære nr. 1998-2.

Cirkulære 1998-2 indeholder ikke nærmere fortolkningsbidrag vedrørende spørgsmålet om hvornår en skattestraffesag kan anses for rejst.

Efter min opfattelse kan det ikke generelt kræves at told- og skatteregionen har afsluttet ansvarsvurderingen med en konkret formuleret sigtelse som umiddelbart kan danne grundlag for en begæring om tiltalerejsning.

Anvendelsen af retningslinjerne i cirkulære 1998-2 må bero på en konkret vurdering af om der i den foreliggende sag er udsigt til at et strafansvar med en vis sandsynlighed vil blive gjort gældende.

Lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag indeholder følgende bestemmelse i § 1, stk. 1:

’§ 1. Under skattemyndighedernes behandling af en sag om strafansvar efter skattekontrolloven, efter investeringsfondsloven, efter etableringskontoloven, efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4, jf. tillige stk. 2, eller § 75 kan der beskikkes skatteyderen en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt og skatteyderen ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.’

Såfremt retten har besluttet at beskikke en forsvarer for klageren i henhold til denne bestemmelse, vil dette efter min opfattelse som udgangspunkt tale for at anse straffesagen for rejst i relation til anvendelse af retningslinjerne i cirkulære 1998- 2.

Kriminalretten i (Y)-by beskikkede den 14. maj 2001 Dem som forsvarer for (A) i medfør af ovennævnte bestemmelse. Jeg bemærker i den forbindelse at Landsskatteretten ikke har peget på at beskikkelsen i den konkrete sag er sket med henvisning til andet end sagens beskaffenhed. Det er derfor - som sagen foreligger for mig - min opfattelse at Deres anmodning om at stille behandlingen af (A)’s sag ved Landsskatteretten i bero burde have været afgjort efter retningslinjerne i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-2. Jeg har gjort Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.

Efter cirkulære 1998-2 skal klage over skatteansættelsen som udgangspunkt gennemføres inden straffesagen. Udgangspunktet fraviges dog bl.a. hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen.

Det er Landsskatterettens opfattelse at uanset om cirkulærets retningslinjer måtte være anvendelige, kunne Deres anmodning om berostillelse af klagesagen ikke imødekommes idet sagen ikke overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen. Landsskatteretten har til støtte for dette synspunkt anført at indkomstfastsættelsen beror på en vurdering af om der er grundlag for at beskatte (A) af udgifter afholdt af hans selskab, i og med at der ikke foreligger dokumentation for de af selskabet afholdte udgifter, herunder for udgifternes karakter. Dette er efter Landsskatterettens opfattelse en juridisk vurdering som skal foretages på baggrund af de foreliggende faktiske oplysninger, herunder bl.a. de manglende kontoudtog.

De har heroverfor anført at sagen i vidt omfang vil vedrøre fastlæggelsen af en række faktiske forhold og derfor er af bevismæssig karakter.

 

Afgørelsen af hvorvidt klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen, træffes af Landsskatteretten ud fra en samlet vurdering af den verserende skattesag, herunder bl.a. en stillingtagen til i hvilket omfang sagen indeholder juridiske fortolkningsspørgsmål, skønsmæssige afgørelser og stillingtagen til spørgsmål af bevismæssig karakter.

Landsskatteretten bygger i vidt omfang sin opfattelse på vurderinger og afvejninger af en række forskellige hensyn og omstændigheder. Som ombudsmand har jeg ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en anden og bedre måde end Landsskatteretten der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det daglige.

Normalt kan jeg derfor ikke gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedernes opfattelse. Det kan f.eks. være tilfældet hvis sagen er mangelfuldt oplyst eller afgørelsen i forhold til andre lignende sager er udtryk for en forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet.

Under min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder. Jeg har derfor ikke grundlag for at kritisere at Landsskatteretten mente at (A)’s klagesag ikke overvejende vedrørte bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen.

Samlet har jeg således ikke grundlag for at kritisere at Landsskatteretten ikke imødekom Deres anmodning om at stille behandlingen af (A)’s klagesag i bero.”