Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

En borger klagede over at hun havde fået afslag på aktindsigt i dokumenter om beskatning og afgiftsberigtigelse af dødsboet efter sin søster. Afslaget blev givet efter både forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Uanset at borgeren som arving havde en betydelig interesse i dødsboets skatte- og afgiftssag, var det ombudsmandens vurdering at interessen var indirekte og afledet og ikke væsentlig i en sådan grad at borgeren kunne anses for part i forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden kritiserede derfor ikke myndighedernes afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven.

Ombudsmanden kritiserede heller ikke myndighedernes afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven idet han var enig i at samtlige dokumenter i sagerne indeholdt oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skattestyrelsesloven.

På baggrund af borgerens betydelige, men indirekte interesse i sagen ville det dog have været ønskeligt hvis myndighederne havde kontaktet bobestyreren for at få afklaret om boet kunne tilslutte sig at skattemyndighederne gav borgeren indsigt i sagerne.

Ombudsmanden mente det var beklageligt at told- og skatteregionen ikke havde besvaret borgerens aktindsigtsanmodning i overensstemmelse med 10-dages fristen, ligesom han mente at det var beklageligt at regionen ikke i forbindelse med klagesagens behandling indhentede sagens dokumenter fra skatteforvaltningen. (J.nr. 2002-2059-201 og 2002-2513-201).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Arvings adgang til aktindsigt i skatte- og afgiftssag vedrørende offentligt skiftet dødsbo
Partsbegrebet. Begrænsning af aktindsigt efter særlig tavshedspligtsbestemmelse. God forvaltningsskik

 

Det fremgår af sagen at A er søster og arving til afdøde B. Boet efter A’s søster blev skiftet som offentligt skifte med en advokat som bobestyrer. Af en indledende boopgørelse af 18. marts 2002 udfærdiget af advokaten fremgår at boets åbningsstatus udgjorde en nettoformue på 2.046.511,38 kr. A’s afdøde søster efterlod sig ingen livsarvinger hvorfor A og A’s bror var de legale arvinger efter hende.

I forbindelse med skiftet rettede A ved e- mail af 3. marts 2002 henvendelse til Skatteforvaltningen i Århus og søgte om aktindsigt i alle notater og dokumenter vedrørende beskatning og afgiftsberigtigelse af dødsboet. A henviste til at hun ikke følte at bobestyreren varetog hendes interesser, og at A derfor havde mistanke om at det ikke var alt relevant materiale der kom til hendes kundskab.

I brev af 7. marts 2002 afslog Skatteforvaltningen i Århus A’s anmodning om aktindsigt. Skatteforvaltningen begrundede afslaget således:

”I henhold til skattestyrelseslovens § 37 er skatteforvaltningen pålagt en særlig, ubetinget tavshedspligt med hensyn til oplysninger vedrørende bl.a. juridiske personers økonomiske forhold, som forvaltningen bliver bekendt med under sit arbejde. Under hensyntagen til denne tavshedspligt viger retten til aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 4, jf. samme lovs § 14.

I henhold til forvaltningslovens § 9 kan parter i en sag, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Men i dødsboer er de enkelte arvinger ikke parter i sagen. Det begrundes med, at dødsboer er selvstændige juridiske personer, og at det derfor er boet, der er part i sagen. Det medfører, at retten til aktindsigt alene tilkommer boet, hvilket vil sige arvingerne i forening i et privat skiftet bo eller, såfremt der er tale om et bobestyrerbo, bobestyreren.

I et bobestyrerbo kan aktindsigten derfor kun udøves af bobestyreren. Overfor andre end parterne i sagen er forvaltningsmyndigheden pålagt tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens § 27.

Eftersom De i henhold til ovenstående ikke er part i sagen, beklager vi ikke at kunne imødekomme Deres anmodning om aktindsigt.”

I brev af 17. marts 2002 klagede A til Told- og Skatteregion Århus over skatteforvaltningens afgørelse. A henviste til at hun som arving måtte anses for part i sagen, og at bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 37 derfor ikke kunne begrænse pligten til at meddele aktindsigt.

Regionen bekræftede i brev af 21. marts 2002 modtagelsen af A’s klage og meddelte at hun kunne forvente svar inden 1. maj 2002.

A bad herefter ved brev af 1. april 2002 regionen om aktindsigt i ”samme sag” under henvisning til forvaltningslovens § 9.

 

I brev af 30. april 2002 til A tiltrådte regionen skatteforvaltningens afslag på aktindsigt og anførte bl.a. følgende:

”Efter forvaltningslovens § 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Som part anses personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald.

I relation til dødsboer er de enkelte arvinger ikke parter i sagen. Dødsboer er selvstændige juridiske personer, hvorfor det er boet, der er part i sagen. Retten til aktindsigt tilkommer således boet, hvilket i praksis betyder at det er arvingerne i forening, der har ret til aktindsigt.

De har således ikke som én arving af flere ret til aktindsigt efter forvaltningslovens § 9.

Efter offentlighedsloven er der adgang til aktindsigt for ikke-parter/’enhver’, jfr. offentlighedslovens § 4, stk. 1.

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt, jfr. offentlighedslovens § 14, 1. pkt.

Efter bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 37 er oplysninger i skattesager om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold omfattet af den særlige tavshedspligt.

Reglerne i skattestyrelseslovens § 37 pålægger de omfattede myndigheder en ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende.

Begrebet ’uvedkommende’ fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten efter skattestyrelseslovens § 37 til andre private, end den, der har afgivet oplysningerne eller den, som oplysningerne er om, jfr. Processuelle regler på ToldSkats område 2002, afsnit M.3.2.1.

Deres anmodning om aktindsigt kan således heller ikke imødekommes efter offentlighedsloven.

Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed ”

 

Ved e-mail af 1. maj 2002 fremkom A med bemærkninger til regionens afgørelse. A spurgte i den forbindelse hvor det i forvaltningsloven var fastslået at enkeltpersoner (arvinger) i dødsboer ikke har partsstatus, og henviste til det af regionen anførte hvorefter partsbegrebet først er gældende ved en kollektiv anmodning om aktindsigt fra alle arvinger. A erindrede samtidig regionen om at hun i brev af 1. april 2002 havde søgt regionen om aktindsigt og endnu ikke havde fået svar herpå.

Regionen beklagede i brev af 7. maj 2002 til A at hun ikke havde modtaget en afgørelse vedrørende sin anmodning om aktindsigt i regionens sag, og henviste til at dette skyldtes en misforståelse af A’s brev af 1. april 2002. Herudover anførte regionen bl.a. følgende:

”Regionen vil i det følgende først tage stilling til Deres anmodning om aktindsigt i regionens sager, herefter vil Deres mail af 1. maj 2002 blive kommenteret.

Aktindsigt i regionens materiale

Journal nr. 98/02-0916-00165

Da akterne 1, 2, 3, 5, 6 og 8 er korrespondance mellem Dem og regionen vedlægges der alene kopi af akt 4 og 7.

Deres anmodning om aktindsigt i denne journalsag imødekommes således fuldt ud, jfr. forvaltningslovens §§ 10 og 12-15.

Regionens øvrige materiale

Bobestyreren har i henhold til lov om afgift af dødsboer og gaver § 26, stk. 2, sendt en kopi af dels udkastet til boopgørelsen og (A’s nevøs) redegørelse af 4. april 2000.

Da De ikke er part i gavemodtagernes eventuelle sager med ToldSkat, skal Deres anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedslovens regler.

Hvorvidt og i hvilket omfang regionen har behandlet disse oplysninger er undtaget fra aktindsigt, jfr. offentlighedslovens § 14.

Såfremt regionen har behandlet oplysningerne vil sådanne dokumenter indeholde oplysninger om fysiske personers økonomiske og privatlivet tilhørende forhold. Sådanne oplysninger er efter skattestyrelseslovens § 37 omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt overfor uvedkommende.

Begrebet ’uvedkommende’ fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten efter skattestyrelseslovens § 37 til andre private, end den, der har afgivet oplysningerne eller den, som oplysningerne er om, jfr. Processuelle regler på Told Skats område 2002, afsnit M.3.2.1.

Efter offentlighedsloven er pligten til at meddele oplysninger begrænset af bestemmelser om særlig tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov, jfr. offentlighedslovens § 14. Da eventuelle dokumenter ville indeholde oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt efter skattestyrelseslovens § 37, og offentlighedslovens § 14 ikke indeholder en ekstraheringsbestemmelse, er eventuelle dokumenter i deres helhed undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 14, jfr. skattestyrelseslovens § 37.

Told- og skatteregionen kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning om aktindsigt.

Yderligere kommentarer til regionens afgørelse af 30. april 2002

Præcisering af afgørelsen af 30. april 2002

Regionen er efterfølgende blevet opmærksom på, at det i et bobestyrerbo er bobestyreren, der har en parts rettigheder. En anmodning om aktindsigt skal således indsendes via bobestyreren.

Arvingers partsstatus i dødsboer

De ønsker oplyst, ’hvor det i forvaltningsloven er fastslået at enkeltpersoner i dødsboer ikke har partsstatus’.

Forvaltningsloven gælder for parters anmodninger om aktindsigt i afgørelsessager, jfr. forvaltningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil.

Regionen har således efter en konkret vurdering fundet, at en af flere arvinger ikke har partsstatus i relation til aktindsigt. Regionen har endvidere drøftet problemstillingen med Told- og Skattestyrelsen, der har oplyst at regionens afgørelse er i overensstemmelse med administrativ praksis.

’Uvedkommende’ og ’part i sagen’

De har endvidere spurgt om der er en juridisk forskel på begrebet ’uvedkommende’ og ’part i sagen’ i henhold til forvaltningsloven.

Regionen har i afgørelsen af 30. april 2002 benyttet begge begreber. Begreberne henføres til forskellige love, idet ’part i sagen’ benyttes i forvaltningslovens § 9 og ’uvedkommende’ benyttes i skattestyrelseslovens § 37.

Som det fremgår dels af afgørelsen af 30. april 2002 og denne afgørelse anses én af flere arvinger ikke for en part i et dødsbo, da det i et bobestyrerbo er bobestyreren der har partsstatus. De har således ikke mulighed for at få aktindsigt efter forvaltningsloven, der udelukkende regulerer parters adgang til aktindsigt.

Herefter har regionen undersøgt Deres mulighed for at få aktindsigt efter offentlighedsloven, der gælder for enhver. Som tidligere oplyst begrænses aktindsigt efter offentlighedsloven af den særlige bestemmelse om tavshedspligt i skattestyrelseslovens § 37, hvorefter ToldSkat er pålagt en ubegrænset tavshedspligt overfor uvedkommende.

Forholdet mellem offentlighedslovens § 14 og skattestyrelseslovens § 37

Endelig oplyser De: ’Skattestyrelseslovens § 37 refererer direkte til straffelovens paragraffer om almindelig tavshedspligt, så Deres argument jf. offentlighedslovens § 14, 1. pkt. tilsidesættes i § 14, 2. pkt.’

Forvaltningsret Sagsbehandling fra Jurist- og økonomforbundets Forlag, 5. udgave, side 244:

’Endelig kan reglerne om tavshedspligt for offentligt personel medføre, at dokumenter ikke er undergivet aktindsigt (§ 14). Den almindelige tavshedspligt efter straffeloven og forvaltningsloven medfører i sig selv ingen indskrænkning i adgangen til aktindsigt. Såfremt dette var tilfældet, ville reglerne om offentlighed blive temmelig indholdsløse. Noget andet er, at oplysninger, som falder ind under den almindelige tavshedspligt, i mange tilfælde vil være omfattet af de ovenfor omtalte undtagelser. Selvstændig betydning som en begrænsning i adgangen til aktindsigt får derimod de ved lov eller med hjemmel i lov fastsatte specielle regler om tavshedspligt, som går forud for offentlighedslovens hovedregel. Sådanne tavshedspligtsregler findes f.eks. i bank- og sparekasselovens § 50b, der gælder for Finanstilsynets ansatte m.fl., i skattestyrelseslovens § 37, og inden for sundhedslovgivningen.’

Som det fremgår af det ovenfor refererede er skattestyrelseslovens § 37 en speciel regel om tavshedspligt, der går forud for offentlighedsloven.”

 

Ved brev af 20. juni 2002 klagede A til mig over Skatteforvaltningen i Århus’ afgørelse og regionens stadfæstelse heraf.

I brev af 27. juni 2002 bekræftede jeg modtagelsen af A’s klage (mit j.nr. 2002-2059-201) og oplyste at jeg samme dag havde bedt Told- og Skatteregion Århus om en udtalelse og om udlån af sagens akter. Jeg anførte samtidig at hvis A ønskede at klage over regionens afgørelse af 7. maj 2002 vedrørende afslag på aktindsigt i regionens egen sag, måtte jeg bede hende om først at udnytte klagemuligheden til Told- og Skattestyrelsen. Jeg henviste til at ombudsmanden ikke kan behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, jf. ombudsmandslovens § 14.

I brev af samme dato til Told- og Skatteregion Århus bad jeg regionen om en udtalelse og om forinden at indhente en udtalelse fra Skatteforvaltningen i Århus.

A klagede i brev af 28. juni 2002 til Told- og Skattestyrelsen over Told- og Skatteregion Århus’ afgørelse af 7. maj 2002 vedrørende afslag på aktindsigt i regionens sag.

Ved brev af 4. juli 2002 sendte regionen sagen videre til Told- og Skattestyrelsen.

Styrelsen tiltrådte den 22. juli 2002 regionens afslag på aktindsigt og skrev bl.a. således til A:

”For så vidt angår begrundelsen for afgørelsen kan det oplyses, at eftersom der er tale om et offentligt skiftet bobestyrerbo, hvor arvingerne ingen adkomst har, må det antages, at De ikke har partsstatus i henhold til forvaltningslovens § 9, stk. 1, uanset at De som arving har en væsentlig interesse i behandlingen af dødsboet.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at De mangler den individuelle retlige interesse, der må stilles som betingelse for at kunne have partsstatus i forvaltningslovens forstand.

Som følge heraf skal anmodningen om aktindsigt afgøres efter reglerne i offentlighedsloven. Den relevante bestemmelse, der i givet fald kan begrænse Deres adgang til aktindsigt, er offentlighedslovens § 14, hvoraf følger, at adgangen er begrænset af eventuelt eksisterende særlige tavshedspligtsbestemmelser. En sådan særlig bestemmelse findes i skattestyrelseslovens § 37, hvorefter oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige og private forhold, der er et led i behandlingen af skattesager, herunder gaveafgiftssager, hos skattemyndighederne, ikke kan udleveres til uvedkommende. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at De i relation til skattemyndighedernes sagsbehandling må anses for uvedkommende, hvorfor De er afskåret fra at kunne modtage dokumenter, der indeholder oplysninger om boets skatte- og gaveafgiftsforhold.

De må derfor henvises til at få oplysninger via bobestyrer og skifteret.”

 

I udtalelse af 22. juli 2002 til ToldSkat Østjylland (tidligere Told- og Skatteregion Århus) i anledning af A’s klage til mig over afslag på aktindsigt i Skatteforvaltningen i Århus’ sag opremsede Skatteforvaltningen i Århus 16 akter der var indgået i sagen. Forvaltningen anførte at akterne nr. 11, 12 og 14 var korrespondance mellem A og forvaltningen og derfor måtte formodes at være A bekendt. Jeg går ud fra at skatteforvaltningen retteligt har ment akterne nr. 11, 12 og 16. De resterende 13 akter anså forvaltningen i det hele for omfattet af skattestyrelseslovens § 37. Skatteforvaltningen henholdt sig i øvrigt til sit brev af 7. maj 2002 til A.

I brev af 25. juli 2002 rettede A på ny henvendelse til mig og klagede over Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2002 (mit j.nr. 2002-2513-201) vedrørende afslag på aktindsigt i regionens sag.

ToldSkat Østjylland udtalte i brev af 7. august 2002 til mig følgende i sagen vedrørende aktindsigt i Skatteforvaltningen i Århus’ sag:

”Klagen af 20. juni 2002 giver ikke anledning til yderligere bemærkninger fra regionens side, regionen skal således henvise til afgørelserne af 30. april og 7. maj 2002.

De har endvidere bedt regionen redegøre for, om de enkelte oplysninger, hvori der er bedt om aktindsigt, er vurderet i forhold til tavshedspligten i skattestyrelseslovens § 37.

Efter offentlighedsloven er pligten til at meddele oplysninger begrænset af bestemmelser om særlig tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov, jfr. offentlighedslovens § 14.

Omfattede oplysninger af den særlige tavshedspligt, skattestyrelseslovens § 37, jfr. Processuelle regler på ToldSkats område 2002, afsnit M.3.2:

’Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Den særlige tavshedspligt omfatter alle oplysninger af den nævnte karakter, og ikke kun oplysninger om indkomst- og formueforhold, som man får kendskab til under ligningen af den borger/virksomhed, som oplysningen er om, eller oplysninger af den nævnte karakter, som man får kendskab til ved administration af kildeskatteloven.’

Offentlighedslovens § 14 indeholder ikke en ekstraheringsbestemmelse, hvorfor dokumenter, der indeholder oplysninger omfattet af skattestyrelseslovens § 37, undtages som helhed fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 14.

Regionen har i forbindelse med sagsbehandlingen ikke skønnet, at det var nødvendigt for klagebehandlingen at indhente akterne fra skatteforvaltningen. Regionen har således vurderet, at der er en formodning for, at oplysninger i skatteforvaltningens sag vil være omfattet af skattestyrelseslovens § 37.

Regionen har efterfølgende gennemgået skatteforvaltningens akter og finder fortsat, at samtlige sagens dokumenter vil være undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 14, jfr. skattestyrelseslovens § 37.”

I anledning af A’s klage af 25. juli 2002 anmodede jeg den 8. august 2002 Told- og Skattestyrelsen og ToldSkat Østjylland om en udtalelse om sagen vedrørende aktindsigt i regionens sag. Jeg bad også her myndighederne om at redegøre for om de for hver enkelt oplysning i regionens korrespondance med bobestyreren havde vurderet om der var tale om en oplysning omfattet af tavshedspligten i skattestyrelseslovens § 37.

Den 12. august 2002 sendte jeg A kopi af Skatteforvaltningen i Århus’ og ToldSkat Østjyllands udtalelser vedrørende aktindsigt i skatteforvaltningens sag. I brev af 6. september 2002 fremkom A med sine bemærkninger hertil.

I en udtalelse af 20. august 2002 til styrelsen vedrørende afslag på aktindsigt i regionens sag henviste ToldSkat Østjylland til sin afgørelse af 7. maj 2002 og sin udtalelse af 7. august 2002 til mig og anførte at man ikke havde yderligere bemærkninger.

Told- og Skattestyrelsen udtalte i brev af 26. august 2002 til mig bl.a. følgende:

”Det er fortsat Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at (A) i relation til boet efter (B) ikke har den direkte og individuelle interesse, der er nødvendig for at have partsstatus. Da endvidere samtlige dokumenter i regionens sager 02-3720-00003 og 02-3710-00013 skønnes at indeholde oplysninger omfattet af tavshedspligten i skattestyrelseslovens § 37, og der i denne situation ikke er ekstraheringspligt, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tillade aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 14, jf. skattestyrelseslovens § 37.”

I brev af 2. september 2002 sendte jeg A kopi af udtalelsen fra ToldSkat Østjylland og udtalelsen fra Told- og Skattestyrelsen.

A fremkom med sine bemærkninger hertil i brev af 6. september 2002.

 

Ombudsmandens udtalelse

”De har både ved Skatteforvaltningen i Århus og ved ToldSkat Østjylland søgt om aktindsigt i dokumenter vedrørende beskatning og afgiftsberigtigelse af boet efter Deres søster. De mener at De som arving er part i skattesagen vedrørende dødsboet og derfor har ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler. Skattemyndighederne er imidlertid af den opfattelse at De ikke er part i sagen og dermed ikke har ret til aktindsigt efter forvaltningsloven. Myndighederne har herefter vurderet om De kan få aktindsigt efter offentlighedslovens regler, men har afvist dette for visse dokumenters vedkommende under henvisning til offentlighedslovens § 14, jf. skattestyrelseslovens § 37.

1. Aktindsigt efter forvaltningsloven

Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Forvaltningsloven regulerer ikke hvornår en person er part i en sag. Partsbegrebet forstås i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige partsbegreb. Herefter er det graden og arten af den pågældende persons tilknytning til sagen der er afgørende for hvorvidt den pågældende skal anses som part. Som part anses personer der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse og udfald.

At interessen skal være væsentlig, indebærer at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, herunder at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om hvorvidt en interesse er tilstrækkelig væsentlig, vil ofte opstå i situationer hvor der er tale om en afledet interesse.

Ved bedømmelsen af om en afledet interesse er tilstrækkelig væsentlig til at kunne medføre partsstatus, må der foretages en konkret vurdering hvorunder blandt andet mængden og arten af de led der indgår imellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende, tages i betragtning, jf. Hans Gammeltoft- Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 69ff.

Skatteforvaltningen i Århus og ToldSkat Østjylland har i afgørelserne anført at dødsboer er selvstændige juridiske personer. I dødsboer der skiftes offentligt ved bobestyrer, er det boet ved bobestyreren der er part i skatte- og afgiftssagen, og som dermed har de rettigheder der følger af forvaltningsloven. Ifølge disse myndigheder har arvingerne hverken i forening eller hver for sig partsstatus i en sådan sag.

Told- og Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 22. juli 2002 taget konkret stilling til partsspørgsmålet. Styrelsen har således anført at De ikke er part i sagen uanset at De som arving har en væsentlig interesse i behandlingen af dødsboet, idet De mangler den individuelle og retlige interesse.

I udtalelsen til mig har Told- og Skattestyrelsen anført at De ikke har den direkte og individuelle interesse der er nødvendig for at have partsstatus.

Af sagen fremgår at De er en ud af to legale arvinger til boets formue der ifølge åbningsstatussen af 18. marts 2002 er på mere end 2 millioner kroner netto. Under disse omstændigheder må De siges at have en betydelig interesse i skattesagens udfald – en interesse der efter min opfattelse kan anses for både individuel og retlig. Med hensyn til Deres retlige interesse henvises til dødsboskiftelovens bestemmelser i kapitel 27 om klage over bobestyrere.

På trods heraf mener jeg imidlertid ikke at jeg har tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at myndighederne ikke har meddelt Dem aktindsigt efter forvaltningslovens regler.

Baggrunden herfor er at uanset at De har en betydelig interesse i dødsboets skatte- og afgiftssag, er denne interesse efter min vurdering indirekte og afledet og ikke væsentlig i en sådan grad at De kan anses for part i forvaltningslovens forstand. Jeg kan således ikke kritisere at myndighederne ikke har meddelt Dem aktindsigt efter forvaltningslovens regler.

 

2. Aktindsigt efter offentlighedsloven

Hovedreglen efter offentlighedsloven er at enhver har ret til aktindsigt, jf. § 4, stk. 1. Der gælder imidlertid visse undtagelser herfra. En af disse undtagelser fremgår af offentlighedslovens § 14 der har følgende ordlyd:

’§ 14. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.’

På grundlag af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 må det lægges til grund at § 37 er en særlig tavshedspligtsbestemmelse af den art som er omtalt i offentlighedslovens § 14, 1. pkt. § 37 har følgende ordlyd:

’§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c- 152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.

Som det fremgår af bestemmelsen, omfatter tavshedspligten oplysninger der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Et dødsbo anses som anført af myndighederne som en selvstændig juridisk person, og de oplysninger der er indeholdt i en skatte- og afgiftssag, vedrører således boets forhold.

Tavshedspligten efter § 37 er med hensyn til de omfattede oplysninger absolut og ubetinget over for uvedkommende. Oplysningerne kan således kun udleveres hvis der er særlig lovhjemmel – f.eks. forvaltningslovens regler om partsaktindsigt – eller hvis den der udleveres til, ikke kan betragtes som uvedkommende. Oplysningerne kan endvidere udleveres hvis den eller de i hvis interesse tavshedspligten gælder, giver samtykke hertil.

Myndighederne har anført at samtlige dokumenter i sagerne indeholder oplysninger omfattet af tavshedspligten i skattestyrelseslovens § 37 hvorfor der ikke er grundlag for at meddele aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 14 ( ).

Efter min gennemgang af oplysningerne i sagernes dokumenter er det min opfattelse at disse er omfattet af skattestyrelseslovens § 37. Herefter har jeg ikke grundlag for at kritisere at myndighederne afslog Deres anmodning om aktindsigt i boets sager.

På baggrund af Deres betydelige (indirekte) interesse i sagerne ville det dog efter min opfattelse have været ønskeligt om myndighederne ved stillingtagen til Deres anmodninger om aktindsigt havde kontaktet bobestyreren med henblik på om boet kunne tilslutte sig at skattemyndighederne gav Dem indsigt i sagerne. I givet fald ville der efter min opfattelse næppe have været noget til hinder for at myndighederne gav Dem den ønskede aktindsigt.

Jeg har gjort myndighederne bekendt med min opfattelse.

 

Som Told- og Skattestyrelsen har vejledt Dem om, havde De imidlertid også mulighed for selv at anmode bobestyreren om oplysninger, og såfremt De ikke herved opnåede den ønskede indsigt, kunne De indbringe spørgsmålet for skifteretten, jf. dødsboskiftelovens kapitel 27.

Det tilføjes i den forbindelse at udlevering af oplysninger til et offentligt skiftet dødsbo i givet fald ikke skal behandles efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, men derimod efter reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger eller efter regler i retsplejeloven, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for 1989, s. 243f*, og Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område 2003-1, pkt. M.1.2.2, s. 311, og pkt. M.3.2.6, s. 330.

Jeg foretager mig ikke videre vedrørende dette spørgsmål.

 

3. 10-dages-fristen i offentlighedslovens § 16, stk. 2

Af offentlighedslovens § 16, stk. 2, fremgår at såfremt en begæring om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 dage efter at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil og om hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Efter at have klaget over Skatteforvaltningen i Århus’ afslag på aktindsigt bad De i brev af 1. april 2002 Told- og Skatteregion Århus om aktindsigt ’i samme sag’. Ved e-mail af 1. maj 2002 erindrede De regionen om Deres anmodning.

Først i brev af 7. maj 2002 besvarede regionen Deres aktindsigtsanmodning. Regionen beklagede samtidig at De ikke tidligere havde fået svar, og begrundede dette med en misforståelse af Deres brev af 1. april 2002.

Regionen overholdt således ikke 10-dages-fristen i § 16, stk. 2.

Da regionen imidlertid har beklaget forholdet, foretager jeg mig ikke noget i den anledning.

 

4. ToldSkat Østjyllands behandling af Deres klage over afslag på aktindsigt i skatteforvaltningens sag

Regionen har i sin udtalelse til mig af 7. august 2002 oplyst at man i forbindelse med sagsbehandlingen ikke har ’skønnet, at det var nødvendigt for klagebehandlingen, at indhente akter fra skatteforvaltningen’, og at regionen således har vurderet ’at der er en formodning for, at oplysninger i skatteforvaltningens sag vil være omfattet af skattestyrelseslovens § 37’.

Jeg mener at det er beklageligt at regionen ikke i forbindelse med klagesagens behandling indhentede sagens dokumenter fra skatteforvaltningen, da en korrekt behandling af klagen forudsætter en gennemgang af de oplysninger der er indeholdt i de enkelte dokumenter.

Jeg har gjort ToldSkat Østjylland bekendt med min opfattelse.

Da ToldSkat Østjylland imidlertid i udtalelsen af 7. august 2002 har anført at man efterfølgende har gennemgået skatteforvaltningens akter og herefter fortsat finder at samtlige sagens dokumenter vil være undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 14, jf. skattestyrelseslovens § 37, har jeg ikke grundlag for at henstille til ToldSkat Østjylland at genoptage behandlingen af sagen.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i anledning af Deres klage.”

 

NOTE: (*) FOB 1989, s. 243.