Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om nye retningslinier for optagelse på
lovforslag om indfødsrets meddelelse

(Til samtlige politimestre, Politidirektøren i København, samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne)

 

Nye retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse

1. Den 7. maj 2002 indgik regeringspartierne og Dansk Folkeparti en aftale om indfødsret. Ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinier for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

Efter aftalens § 31, stk. 1, træder retningslinierne i kraft den 1. juli 2002 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Ansøgere, der fremover optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således opfylde de krav, der er beskrevet i de nye retningslinier. Det følger dog af aftalen, at ansøgninger, der er modtaget i Integrationsministeriet inden den 1. marts 2001, og som ikke er færdigbehandlet af grunde, som ikke kan tilregnes ansøgeren, fortsat vil kunne behandles efter de hidtidige retningslinier, hvis krav om ophold og eventuel karenstid efter kriminalitet var opfyldt pr. 1. marts 2002, jf. aftalens § 31, stk. 2.

2. Ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation skal fortsat indgives til politiet i den politikreds, hvor ansøgeren bor, jf. aftalens § 26.

Ved modtagelsen af ansøgninger skal politiet som hidtil gennemgå oplysningerne i ansøgningsskemaet med ansøgeren. Det er i de nye retningslinier præciseret, at politiet i den forbindelse skal sørge for, at ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love, jf. aftalens § 27. Det bør således indskærpes ansøgeren, at det er forbundet med strafansvar at afgive falsk erklæring på tro og love, og at det efter indfødsretslovens § 8 A er muligt ved dom at frakende dansk indfødsret, hvis indfødsretten er erhvervet ved svig.

3. Efter de nye retningslinier er det ikke længere politiet, der skal vurdere ansøgerens danskkundskaber. Danskkundskaber skal i stedet dokumenteres ved bevis for en prøve fra et sprogcenter eller det øvrige uddannelsessystem. Prøven skal som minimum være på niveau med sprogcentrenes Almenprøve 1.

De nye retningslinier medfører, at ansøgninger, der fremover sendes til Integrationsministeriet, ikke skal vedlægges en vurdering af ansøgerens danskkundskaber.

Der skal dog gennemføres samtaler i de sager, hvor ansøgere vil kunne være omfattet af overgangsbestemmelsen i aftalens § 31, stk. 2, og ansøgningen dermed vil skulle behandles efter de hidtidige retningslinier. Dette gælder for det første sager, hvor Indfødsretskontoret allerede har anmodet politiet om at foretage en fornyet vurdering af ansøgerens danskkundskaber. Herudover vil det i en kortere periode kunne forekomme, at Indfødsretskontoret i enkelte sager anmoder politikredsene om at foretage en fornyet vurdering af danskkundskaber.

4. Muligheden for at få dansk indfødsret ved afgivelse af erklæringer herom over for statsamterne er ikke berørt af aftalen, der således ikke vil medføre ændringer af indfødsretsloven.

5. Med aftalens ikrafttræden ophæves Justitsministeriets cirkulære nr. 90 af 16. juni 1999 om dansk indfødsret ved naturalisation. Samtidig ophæves Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 9. januar 1998 vedrørende politiets vurdering af ansøgernes sprogfærdigheder i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 12. juni 2002

Bertel Haarder

/Rikke Steffensen


AFTALE OM INDFØDSRET:

Det aftales mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der fastlægges følgende generelle retningslinier for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinierne offentliggøres.

Kapitel 1

Indledning

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af integrationsministeren.

Retningslinierne beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i disse retningslinier eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet.

Behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Integrationsministeriet efter retningslinierne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ved Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinierne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne.

Med hensyn til anden fase bemærkes, at Integrationsministeriet til brug for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 1. Personer, der opfylder betingelserne i disse retningslinier for så vidt angår ophold, alder, afkald på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det offentlige, danskkundskaber og kendskab til samfundsforhold mv., optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen.

§ 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

§ 3. Kravene om opholdsperiode og karenstid efter eventuel kriminalitet skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

§ 4. Det er en forudsætning for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab. Hvis ansøgeren ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisationen, stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse for erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

Stk. 2. Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Det samme gælder, hvis en ansøger har fået afslag på løsning, eller hvis det er dokumenteret, at den pågældende har gjort et seriøst, men forgæves forsøg på at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab.

Kapitel 3

Ophold

§ 5. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, 1. pkt., § 13, § 14, 3. pkt., § 15, § 17 og § 18, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse.

§ 6. De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse.

§ 7. Statsborgere fra de nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold. Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold. Andre udlændinge kan optages efter 9 års uafbrudt ophold.

§ 8. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 6 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået og ægtefællen har været dansk i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold.

Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.

Stk. 3. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det på den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Stk. 4. Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser.

§ 9. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet.

Det er endvidere en betingelse, at

1)   opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller

2)   opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem.

Stk. 2. Særlige retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgår af pkt. 1 i bilag 1.

§ 10. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.

§ 11. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 4 års ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

§ 12. Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet.

§ 13. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af pkt. 2, 3 og 4 i bilag 1.

Kapitel 4

Naturalisation af børn

§ 14. Børn under 12 år, der adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet optages på et lovforslag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

§ 15. Børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen derved er bortfaldet.

§ 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uafhængig af ophold her i landet, hvis faderen har del i forældremyndigheden over barnet.

§ 17. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan børn, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de har bopæl her i landet.

§ 18. Børn kan kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.

Kapitel 5

Kriminalitet

§ 19. Ansøgere, der er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 2 år eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 2. Ansøgere, der i øvrigt er straffet, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.

Stk. 3. Er ansøgeren straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for så vidt angår overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

Stk. 4. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

§ 20. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet.

Stk. 2. Såfremt en ansøger afgiver oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgår af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

§ 21. Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Kapitel 6

Forfalden gæld til det offentlige

§ 22. En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til

1)   tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,

2)   tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,

3)   børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4)   daginstitutionsbetaling,

5)   tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,

6)   tilbagebetaling af boligindskudslån, eller

7)   skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

§ 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om, hvorvidt han eller hun har eller inden for de seneste 10 år har haft gæld til det offentlige. Dette gælder dog kun gæld, der overstiger eller har oversteget 50.000 kr.

§ 24. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om, hvorvidt han eller hun modtager eller inden for de seneste 10 år har modtaget løbende ydelser efter aktivloven. Dette gælder dog kun, hvis den periode, hvor ansøgeren har modtaget sådanne ydelser, sammenlagt overstiger 1 år.

Kapitel 7

Danskkundskaber og kendskab til samfundsforhold mv.

§ 25. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for én af følgende prøver fra sprogcentre og det øvrige uddannelsessystem:

1)   Sprogcentrenes Almenprøve 1, Sprogcentrenes Almenprøve 2, DAF- og DUF-modulprøver eller Studieprøven

2)   VUC: Dansk som andetsprog, Dansk 1 og Dansk 2 eller HF i dansk

3)   Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse

4)   Gymnasiale uddannelser (det almene gymnasium og det tekniske gymnasium)

Stk. 2. Ansøgere, der ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan dog optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis vedkommende

1)   på grund af psykisk sygdom, f.eks. som følge af tortur, ikke vil være i stand til at lære dansk i tilstrækkelig grad, eller

2)   på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller handicap er ude af stand til at tale eller kun i ringe grad besidder et talesprog.

Stk. 3. De forhold, der er omtalt i stk. 2, skal være dokumenteret ved erklæring fra en speciallæge. Den i stk. 2, nr. 1, omhandlede tilstand kan endvidere være dokumenteret ved erklæring fra en psykolog eller et torturcenter.

Stk. 4. Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 eller stk. 2, skal ikke optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, medmindre det er besluttet af Folketingets Indfødsretsudvalg. Ansøgninger forelægges for udvalget, hvor ganske særlige forhold, f.eks. af familiemæssig karakter, kan tale for, at der meddeles den pågældende dansk indfødsret.

Kapitel 8

Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation

§ 26. Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgningsskema til politimesteren i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Ansøgere, der bor i Københavns Kommune, indgiver ansøgningen til Politidirektøren i København.

Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr., jf. indfødsretslovens § 12 og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995.

§ 27. Ved modtagelsen af ansøgningen gennemgår politiet ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbindelse sørger politiet for, at ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love. Politiet sender herefter sagen til Integrationsministeriet.

§ 28. For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden direkte til Integrationsministeriet.

§ 29. Integrationsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinierne og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 2. Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Integrationsministeriets sagsbehandling på oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister og Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder.

§ 30. Efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Integrationsministeriet følgende oversigter til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag:

1.   Oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

2.   Oversigt over personer på lovforslaget, som er idømt ubetinget frihedsstraf, foranstaltningsdomme eller betingede domme.

3.   Oversigter over personer, som er optaget på lovforslaget efter retningsliniernes § 25, stk. 2.

4.   Oversigt over personer, som i forbindelse med deres ansøgning om dansk indfødsret har erklæret, at de har eller inden for de seneste 10 år har haft gæld på over 50.000 kr. til det offentlige.

5.   Oversigt over personer, som i forbindelse med deres ansøgning om dansk indfødsret har erklæret, at de modtager eller inden for de seneste 10 år i sammenlagt mere end 1 år har modtaget løbende ydelser efter aktivloven.

Kapitel 9

Ikrafttræden mv.

§ 31. Retningslinierne træder i kraft den 1. juli 2002 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Ansøgninger, der er modtaget i Integrationsministeriet inden den 1. marts 2001, og som ikke er færdigbehandlet af grunde, som ikke kan tilregnes ansøgeren, kan dog fortsat behandles efter de hidtidige retningslinier, hvis krav om ophold og eventuel karenstid efter kriminalitet var opfyldt pr. 1. marts 2002.

Stk. 3. Samtidig ophæves Justitsministeriets cirkulære nr. 90 af 16. juni 1999 om dansk indfødsret ved naturalisation.


Bilag 1

Særlige retningslinier vedrørende ophold

De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold i Danmark, fremgår af kapitel 3 i retningslinierne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

I det følgende beskrives retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige opholdskrav.

Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt.

1. Længerevarende opholdsafbrydelser

Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i retningsliniernes § 9, stk. 1, men opholdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 år, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ske i følgende tilfælde:

1.1. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet.

1.2. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger.

1.3. En ansøger, der har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år) kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. retningsliniernes §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år.

2. Danskfødte ansøgere

Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og

1)   begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller – hvis kun én af forældrene var dansk –

2)   ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger.

3. Tidligere danske statsborgere

Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

4. Ansøgere af dansk afstamning

Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1)   Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,

2)   ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år,

3)   ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.

5. Dansksindede sydslesvigere

Dansksindede sydslesvigere kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark.

Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold.


Bilag 2

Retningslinier for personer, der er straffet

Bødestraf

1)   Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

2)   Bøder for spiritus- eller promillekørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

3)   Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra gerningstidspunktet.

Frihedsstraffe og betingede domme

4)   Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra straffens udståelse.

5)   Ubetinget frihedsstraf fra 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

6)   Ubetinget frihedsstraf fra 6 måneder og op til 1 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

7)   Ubetinget frihedsstraf fra 1 år og op til 2 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 18 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

8)   Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf. pkt. 4-7, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.

9)   En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 4-7. En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag i 3 år efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.

10) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 5 år fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag i 4 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

11) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den ubetingede del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 4-7.

Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9

12) Forvaring, jf. straffelovens § 70, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 20 år fra foranstaltningens ophævelse.

13) Anbringelsesdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra dommens afsigelse.

14) Behandlingsdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra dommens afsigelse.

15) Domme til ambulant behandling er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra dommens afsigelse.

Andre sanktioner

16) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 2 år ved vilkår om ungdomskontrakt.

17) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2 år fra gerningstidspunktet.

18) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte opholdsperiode, jf. retningsliniernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse.