Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelse)

 

I medfør af § 5, stk. 2, § 12, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 38, stk. 3-4 og 7, § 39, stk. 1-5, § 41, § 42, stk. 1 og 3, § 46 c, § 46 d, § 47, stk. 2, § 47 a, og § 60, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001 som ændret ved lov nr. 134 af 20. marts 2002, § 1 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 og lov nr. 367 af 6. juni 2002, fastsættes:

Kapitel 1

Pas eller anden rejselegitimation

§ 1. Et pas gælder som rejselegitimation for en udlænding, når det opfylder følgende betingelser:

1)   Passet skal være udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaveren er statsborger, og være forsynet med angivelse af den udstedende myndighed. Findes myndighedsangivelsen ikke på en lamineret side, skal angivelsen ske ved myndighedens stempel eller segl. Rettelser i teksten skal være påført af en kompetent myndighed.

2)   Passet skal indeholde oplysning om dets gyldighedstid.

3)   Passet skal være gyldigt for rejse til Danmark.

4)   Passet må kun lyde på en enkelt person, jf. dog stk. 4 og 5.

5)   Passet skal indeholde angivelse af pasindehaverens fulde navn, fødselsdato, fødested, nationalitet og køn.

6)   Passet skal indeholde et vellignende fotografi af pasindehaveren. Er fotosiden ikke lamineret, skal fotografiet være forsynet med den udstedende myndigheds stempel eller segl, således at det er aftrykt delvis på fotografiet og delvis uden for dette.

7)   Passet skal være forsynet med pasindehaverens underskrift eller lignende signatur.

8)   Passet skal indeholde plads til afstemplinger.

9)   Pas, der ikke er udfærdiget på engelsk, fransk, italiensk, hollandsk, norsk, portugisisk, spansk, svensk eller tysk, skal indeholde oversættelse af hele teksten til mindst et af disse sprog.

Stk. 2. Passet gælder uanset stk. 1 ikke som rejselegitimation, hvis det er anført i passet eller på anden måde er oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

Stk. 3. Pas, der er udstedt til en statsborger i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gælder uanset stk. 1 og 2 som rejselegitimation for udlændingen.

Stk. 4. Pas, som er udstedt til ægtefæller, gælder som rejselegitimation, når det opfylder kravene i stk. 1 og 2 eller 3.

Stk. 5. Pas, hvori et barn under 16 år er optaget med angivelse af fulde navn, køn og fødselsdato af en kompetent udenlandsk myndighed, gælder som rejselegitimation for barnet, når det ledsages af den voksne pasindehaver, og når passet opfylder kravene i stk. 1 og 2 eller 3.

§ 2. Legitimationsdokument, som er udfærdiget af en kompetent dansk eller udenlandsk myndighed til en person, der er statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge), gælder som rejselegitimation for denne udlænding, når det i øvrigt opfylder de krav, der er nævnt i § 1, dog ikke kravet om angivelse af nationalitet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.

§ 3. Fælles legitimationsdokument (fællespas, kollektivpas) gælder som rejselegitimation for en gruppe af udlændinge, der med en rejseleder indrejser for sammen at opholde sig her i landet i kortere tid, når rejselederen er i besiddelse af eget pas eller legitimationsdokument, jf. §§ 1 eller 2, og hver enkelt rejsedeltager er i besiddelse af legitimation udstedt af en offentlig myndighed.

Stk. 2. Fællespasset skal for at være gyldigt

1)   være udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaverne er statsborgere, og være forsynet med angivelse af den udstedende myndighed. Findes myndighedsangivelsen ikke på en lamineret side, skal angivelsen ske ved myndighedens stempel eller segl. Rettelser i teksten skal være påført af en kompetent myndighed,

2)   indeholde oplysninger om dets gyldighedstid,

3)   være gyldigt for rejse til Danmark,

4)   kun omfatte personer, som er statsborgere i udstederlandet, og som, medmindre Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde tillader andet, kan indrejse i Danmark på individuelt pas uden visum,

5)   omfatte mindst fem og ikke flere end 50 personer,

6)   indeholde angivelse af hver enkelt rejsedeltagers fulde navn, fødselsdato, fødested, nationalitet og køn, og

7)   indeholde angivelse af rejselederens navn samt af nummer og udstedelsesdato for dennes pas.

Stk. 3. Fællespasset gælder uanset stk. 2 ikke som rejselegitimation, hvis det er anført i passet eller på anden måde er oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

Stk. 4. Fællespas, der er udstedt til statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gælder uanset stk. 2 og 3 som rejselegitimation for disse udlændinge.

§ 4. I forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal afvises ved indrejsen efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 2, afgør vedkommende politimester eller politidirektøren i København, hvorvidt udlændingens pas eller anden rejselegitimation opfylder betingelserne i §§ 1-3, jf. udlændingelovens § 48.

Stk. 2. Rigspolitichefen bestemmer, hvilke pas og hvilken anden rejselegitimation der opfylder betingelserne i §§ 1-3.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer, i hvilken udstrækning pas og anden rejselegitimation, herunder identitetskort, der ikke opfylder betingelserne i §§ 1-3, kan gælde som rejselegitimation.

Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

Stk. 5. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2 og 3, gives til Udlændingestyrelsen, politimestrene, politidirektøren i København, Udenrigsministeriet og Rådet for Den Europæiske Union. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2, gives tillige til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplysninger om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, gives tillige til Rigspolitichefen.

§ 5. Statsborgere i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved ophold her i landet og ved udrejse herfra til et andet nordisk land.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen eller politiet kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 49, stk. 2.

Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

Stk. 5. Oplysninger om de tilladelser, der er givet efter stk. 3, gives til de øvrige Schengenlande af Udlændingestyrelsen.

§ 6. Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8.

Stk. 2. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.

Stk. 3. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt

1)   tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 e,

2)   tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 e,

3)   opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b ,

4)   opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller

5)   opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Stk. 4. Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøgning, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 5. Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas kan nægtes, når det skønnes nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde.

§ 7. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Udstedes rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til en udlænding, der er fyldt 18 år, og som har tidsubegrænset opholdstilladelse, fastsættes gyldighedstiden til ti år . For andre udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til fem år. For udlændinge mellem 5 og 18 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til fem år. For udlændinge under 5 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til to år. Gyldighedstiden efter 2.-4. pkt. fastsættes dog således, at den senest udløber seks måneder efter opholdstilladelsens udløb.

Stk. 3. Udstedelsen kan betinges af, at udlændingens tidligere pas eller rejselegitimation afleveres.

Stk. 4. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, forsynes med påtegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7.

Stk. 5. En påtegning efter stk. 4 ophæves, når udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. En påtegning efter stk. 4 ophæves endvidere, når udlændingen ansøger Udlændingestyrelsen herom. Der kan kun ske ophævelse efter 2. pkt. af en påtegning efter stk. 4, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om

1)   det nærmere formål med ophævelsen af påtegningen efter stk. 4,

2)   hvorvidt udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det eller de i stk. 4 nævnte lande, og i givet fald om baggrunden herfor, og

3)   tidspunktet for rejsen til det eller de i stk. 4 nævnte lande og det forventede tidspunkt for udlændingens tilbagevenden til Danmark.

Stk. 6. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., og vender udlændingen tilbage til Danmark efter at have været udrejst til det eller de i stk. 4 nævnte lande, fremsendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingestyrelsen og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4, medmindre den pågældendes opholdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., men udrejser udlændingen ikke til det eller de i stk. 4 nævnte lande, fremsendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingestyrelsen og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4.

Stk. 7. Ansøgning om rejsedokument for flygtninge og fremmedpas indgives til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 8. I øvrigt finder reglerne om udstedelse af pas til danske statsborgere tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Indrejse- og udrejsekontrol

§ 8. Indrejse fra og udrejse til et andet Schengenland finder sted uden indrejse- og udrejsekontrol, jf. dog § 11. Er der undtagelsesvis i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, indført midlertidig kontrol ved grænsen til et andet Schengenland, skal indrejse fra og udrejse til det pågældende land dog ske i overensstemmelse med de kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i forbindelse hermed, jf. § 9.

§ 9. Indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt., alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der i henhold til udlændingelovens § 38, stk. 3, er godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, og alene inden for disses åbningstid, jf. dog § 11. Politiet kan i helt særlige tilfælde efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse tillade indrejse og udrejse uden for de i 1. pkt. nævnte grænseovergangssteder.

Stk. 2. Udlændinge skal ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, melde sig til indrejse- eller udrejsekontrol, jf. dog § 11. Kontrollen udøves af politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Udlændinge, der indrejser fra eller udrejser til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal meddele politiet de oplysninger, der er nødvendige til brug for indrejse- eller udrejsekontrollens udførelse.

Stk. 4. Politiet kan i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation. Rigspolitichefen fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 5. Politiet kan i forbindelse med indrejsekontrol kopiere eller affotografere en udlændings pas eller anden rejselegitimation eller på anden måde sikre oplysninger i sådanne dokumenter med henblik på kontrol af udlændingens rejselegitimation og identitet.

Stk. 6. Politiet kan i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol foretage kontrol af, om en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 overholder en ved påtegning efter § 7, stk. 4, given rejsebegrænsning. Politiet indberetter manglende overholdelse til Udlændingestyrelsen.

Stk. 7. Oplysning om de godkendelser, der er meddelt efter udlændingelovens § 38, stk. 3, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de godkendte grænseovergangssteder (havne og lufthavne). Oplysninger om de godkendelser, der er meddelt efter 1. pkt., gives til Rådet for Den Europæiske Union.

§ 10. Førere af luftfartøjer, der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal påse,

1)   at udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-4, og

2)   at luftfartøjet ikke afgår, før udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Luftfartsselskaber for luftfartøjer, jf. stk. 1, der i fast rutefart medbringer passagerer til lufthavne, hvor der ikke er fast politibetjening, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Førere af luftfartøjer skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol.

Stk. 3. Førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, der ikke i fast rutefart ankommer til eller afgår fra en lufthavn, skal inden ankomst eller afgang underrette lufthavnen om luftfartøjets ankomst- eller afgangstidspunkt og om antallet af besætningsmedlemmer og passagerer med henblik på, at lufthavnen videregiver oplysningerne til politiet til brug for tilrettelæggelse af indrejse- og udrejsekontrollen.

Stk. 4. Førere af luftfartøjer skal på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten. Politiet kan endvidere i særlige tilfælde pålægge førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, om forud for luftfartøjets ankomst at sende en fortegnelse over besætningsmedlemmer og passagerer til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned, år), nationalitet og rejselegitimation (herunder type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation). Oplysningerne afgives på et af Rigspolitichefen udarbejdet skema eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt ved elektronisk overførsel.

§ 11. Skibsførere skal påse,

1)   at udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-8, og

2)   at skibet ikke sejler, før udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-8.

Stk. 2. Udenlandske besætningsmedlemmer, der er i besiddelse af søfartsbog, identitetsdokument udstedt i henhold til ILO-konvention nr. 108 af 1958 om nationale identitetsdokumenter for søfolk eller anden gyldig rejselegitimation, kan uden at blive indrejse- og udrejsekontrolleret opholde sig i nærområdet til anløbshavnen, så længe skibet befinder sig dér, dog ikke ud over tre måneder (landlovsret). Politiet kan forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet.

Stk. 3. Skibsføreren skal anmelde til politiet, når et udenlandsk besætningsmedlem skal af- eller påmønstres her i landet, eller når et udenlandsk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt at indfinde sig ombord. Skibsføreren skal endvidere underrette politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord. Skibsføreren skal på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten.

Stk. 4. Rederier eller mæglere for passagerfærger, der i fast rutefart medbringer passagerer mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Førere af passagerfærger skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for rederier eller mæglere for og førere af lastskibe, der kan medbringe op til 12 passagerer, og som sejler i fast rutefart mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.

Stk. 5. Rederier eller mæglere for krydstogtskibe, der medbringer passagerer, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for førere af krydstogtskibe.

Stk. 6. Førere af andre lastskibe end omhandlet i stk. 4, 3. pkt., skal så vidt muligt 24 timer før anløb af dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, og ellers umiddelbart efter, at forventet anløb af en sådan dansk havn er fastlagt, og oplysninger om besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer ved anløbet af havnen foreligger, sende en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen, jf. stk. 8. Det samme gælder førere af fiskefartøjer, der ikke dagligt eller efter få dage anløber en dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, efter at være sejlet ud fra en havn i Danmark eller et andet Schengenland.

Stk. 7. Førere af lystbåde, der anløber en dansk havn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal udfærdige en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 8. Fortegnelsen skal afleveres til havnefogeden ved anløbet med henblik på videregivelse til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen.

Stk. 8. Fortegnelser over et skibs besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 6 og 7, skal indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned, år) og nationalitet. Oplysningerne afgives på den internationale søfartsorganisation IMO’s formularer for besætningsmedlemmer og passagerer (FAL formular nr. 5 og 6) eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt ved elektronisk overførsel.

Kapitel 3

Visum

§ 12. Udlændinge skal have deres pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 13.

Stk. 2. Visum udstedes med gyldighed for alle Schengenlande, jf. dog § 16.

§ 13. Følgende udlændinge er fritaget for visum:

1)   Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, jf. udlændingelovens § 1.

2)   Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. udlændingelovens § 2.

3)   Udlændinge med opholdstilladelse i et andet Schengenland, der efter Schengenkonventionens artikel 21 er fritaget for visum forinden indrejsen.

4)   Udlændinge, der efter Det Europæiske Fællesskabs regler er fritaget for visum forinden indrejsen.

5)   Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har indgået aftale om visumfritagelse med, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

6)   Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af udlændinge, som efter ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse er fritaget for visum, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

Stk. 2. Oplysning om aftaler eller bestemmelser efter stk. 1, nr. 4-6, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de grupper af udlændinge, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-6.

§ 14. Visum med gyldighed for alle Schengenlande udstedes som:

1)   Et visum, der er gyldigt for en eller flere indrejser i Schengenlandene, hvor hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må overstige tre måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene.

2)   Et transitvisum, der giver indehaveren ret til at rejse en, to eller undtagelsesvis flere gange gennem Schengenlandene til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor transittiden ikke må overstige fem dage pr. gennemrejse.

3)   Et kollektivvisum, der anbringes i et fælles legitimationsdokument (fællespas, kollektivpas) vedrørende en gruppe på mindst fem og ikke flere end 50 personer og er gyldigt for en eller flere indrejser i Schengenlandene, og hvor varigheden af opholdet i Schengenlandene ikke må overstige 30 dage. Er der tale om et transitvisum, finder nr. 2 tilsvarende anvendelse.

4)   Et lufthavnstransitvisum, der giver indehaveren ret til under mellemlanding at opholde sig i et Schengenlands lufthavns internationale transitzone, men ikke giver ret til indrejse i Schengenlandene.

§ 15. Visum med gyldighed for alle Schengenlande kan kun udstedes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1)   Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation med ret til rejse til Danmark og de andre Schengenlande. Er passet kun gyldigt for rejse til et eller flere af Schengenlandene, begrænses visummets gyldighed til dette eller disse lande. Det må ikke være anført i passet eller på anden måde oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

2)   Den pågældende skal have de nødvendige midler til sit underhold under det påtænkte ophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler.

3)   Den pågældende må ikke være indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket.

4)   Den pågældende må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Den pågældende skal om nødvendigt forelægge dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.

Stk. 3. Visum udstedes i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, om høring af egne og andre Schengenlandes myndigheder.

§ 16. Uanset bestemmelserne i § 15 kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt efter 1. pkt., gives til de øvrige Schengenlande.

§ 17. Visum udstedes af Udlændingestyrelsen eller af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 1. pkt., er bemyndiget hertil efter aftale mellem ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren.

Stk. 2. Visum kan endvidere udstedes af et andet Schengenlands diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet, og som efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., er bemyndiget hertil af udenrigsministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3. Ansøgning om visum skal, når Danmark efter Schengenkonventionens regelsæt er den kompetente stat, indgives til en dansk repræsentation, jf. stk. 1, et andet Schengenlands repræsentation, jf. stk. 2, eller i helt særlige tilfælde til visse danske honorære repræsentationer, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller transitvisum ved indrejsen her i landet. Udlændingestyrelsen kan endvidere tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor. Oplysning om tilladelser meddelt efter 2. pkt. gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 5. Udlændingestyrelsen kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.

Stk. 6. Politiet kan efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller transitvisum ved indrejsen her i landet efter stk. 4, 1. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket eller har indrejseforbud til Danmark. Politiet kan endvidere efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde meddele tilbagerejsetilladelse efter stk. 5.

§ 18. Et visum kan under en udlændings ophold her i landet forlænges af Udlændingestyrelsen til i alt tre måneders ophold, når der foreligger force majeure, eller når humanitære hensyn eller tungtvejende forretningsmæssige eller personlige grunde taler derfor. Forlængelse kan dog, medmindre særlige grunde taler derimod, kun ske på grundlag af oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og kun, hvis formålet med opholdet ikke ændres.

Stk. 2. Ansøgning om forlængelse indgives inden udløbet af det gældende visum til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

§ 19. Visum udstedes således, at det udløber senest tre måneder før udløbet af udlændingens pas eller, hvis udlændingen ikke har pas, senest seks måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens rejselegitimation.

Stk. 2. Har udlændingen fast bopæl i et andet land end hjemlandet, udstedes visum under de vilkår, som er anført i stk. 1, og således at det udløber senest tre måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet eller, hvis udlændingen ikke har pas, senest seks måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2. Passets gyldighed skal i så fald være længere end visummet og gøre det muligt for udlændingen at rejse tilbage til udstederlandet inden udløbet af passet. Det må ikke være anført i passet eller på anden måde være oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

§ 20. Udlændingestyrelsen kan inddrage et visum, hvis grundlaget for udstedelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, hvis det findes påkrævet af hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter, nationale sikkerhed eller sundhed, eller hvis den pågældende udlænding er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket. Visummet annulleres ved politiets påstempling af den pågældende udlændings pas herom.

Stk. 2. Inddrages et visum udstedt af et andet Schengenland, skal landets centrale myndigheder gives oplysning herom.

Kapitel 4

Opholdstilladelse

Almindelige bestemmelser

§ 21. Et barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, nr. 2, eller 9 b-9 e, eller når barnet er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Efter ansøgning kan der udstedes bevis for opholdstilladelse til et barn som nævnt i stk. 1, hvis det pågældende barn har behov for dokumentation for sin opholdstilladelse.

§ 22. Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, og 9 d gives med henblik på varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a-9 c og 9 e gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet, jf. blandt andet §§ 28-30.

§ 23. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives for højst to år ad gangen og efter fire år for højst tre år ad gangen .

Stk. 2. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, gives for højst to år ad gangen og efter fire år for højst tre år ad gangen.

Stk. 3. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge af forældremyndighedens indehavere har opholdstilladelse her i landet. Bevis for opholdstilladelse, jf. § 21, stk. 2, gives for højst tre år ad gangen.

Stk. 4. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a til forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger, specialister og ambassadepersonale gives for højst tre år og kan forlænges for højst fire år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives for kontraktsperioden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til medfølgende ægtefæller, samlevere og mindreårige børn til de i 1. pkt. nævnte personer samt til andre medfølgende familiemedlemmer, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 5. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b gives for højst et år ad gangen, efter to år for højst to år, og efter fire år for højst tre år ad gangen.

Stk. 6. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til mindreårige udlændinge, der uledsaget er indrejst her i landet og registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, gives for højst to år ad gangen og efter fire år for højst tre år ad gangen.

Stk. 7. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, til udlændinge under henvisning til, at udsendelse, jf. udlændingelovens § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, gives for højst et år ad gangen.

Stk. 8. Tidsbegrænset opholdstilladelse gives uden for de i stk. 1-7 nævnte tilfælde første gang for højst et år og kan, jf. dog §§ 28-30, forlænges for perioder på op til tre år. I særlige tilfælde kan tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold gives første gang for op til tre år.

§ 24. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 e finder bestemmelserne i § 19 tilsvarende anvendelse.

§ 25. I forbindelse med en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med opholdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.

§ 26. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 skal indgives her i landet.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 a, stk. 1, 9 c og 9 d skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder, jf. dog stk. 3 og 4. Er der ikke en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 a, stk. 1, 9 c og 9 d kan indgives til en anden dansk repræsentation, når særlige grunde taler derfor. Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme, at statsborgere fra et andet land kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 a, stk. 1, 9 c og 9 d til en anden dansk repræsentation end de i 1. pkt. nævnte, når der er indgået overenskomst med det pågældende land herom.

Stk. 3. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 a, stk. 1, og 9 c kan indgives her i landet, når ansøgningen om opholdstilladelse tillades indgivet her i landet efter udlændingelovens §§ 9, stk. 12, 9 a, stk. 3, eller 9 c, stk. 3.

Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d kan indgives her i landet.

Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a, stk. 2, og 9 b kan efter udlændingelovens §§ 9 a, stk. 4, og 9 b, stk. 2, kun indgives af personer, der opholder sig her i landet.

Stk. 6. Kan en ansøgning om opholdstilladelse indgives her i landet efter stk. 3 og 4, indgives ansøgningen til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 7. Ansøgning efter stk. 3 og 4 skal indgives inden udløbet af et gældende visum eller inden en måned, før pligten til at have opholdstilladelse indtræder.

Stk. 8. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan tidligst indgives to måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives en måned før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse indgives til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Særlige bestemmelser

§ 27. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives til:

1)   Adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet.

2)   Ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet.

3)   Ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på grundlag af andre oplysninger må anses for betryggende.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Civilretsdirektoratet om, hvorvidt adoption vil kunne forventes gennemført.

§ 28. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives med henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen,

1)   når deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller

2)   når deltagelsen i uddannelsen er et led i en af ansøgeren allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan forlænges indtil afslutningen af det pågældende studium, såfremt udlændingen er studieaktiv, og det antal måneder, den studerende har været indskrevet på studiet, ikke overstiger den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end 12 måneder. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan forlænges til højst to år, såfremt udlændingen er studieaktiv, og det antal måneder, den studerende har været indskrevet på studiet, ikke overstiger den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end 12 måneder.

§ 29. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at gennemgå et kursus på en folkehøjskole eller lignende kan gives med henblik på midlertidigt ophold for varigheden af det pågældende kursus, dog for højst et år. Tilladelsen kan forlænges til højst 18 måneder.

§ 30. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan gives med henblik på midlertidigt ophold i højst et år til elever i grund- og ungdomsuddannelser eller lignende uddannelser, medmindre særlige forhold taler derimod.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan en opholdstilladelse, der er givet efter stk. 1, forlænges i højst yderligere et år.

§ 31. Opholdstilladelse efter §§ 28-30 er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende.

Stk. 2. For børn under 18 år er opholdstilladelse i disse tilfælde endvidere betinget af, at den pågældende uddannelsesinstitution afgiver erklæring om at ville være behjælpelig med at sikre barnet et forsvarligt ophold her i landet for varigheden af tilladelsen.

Kapitel 5

Arbejdstilladelse

§ 32. Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen.

§ 33. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:

1)   De udlændinge, der er nævnt i udlændingelovens § 14, stk. 1.

2)   Udsendte personer ansat ved udenlandske diplomatiske eller udsendte konsulære repræsentationer eller i organisationer og institutioner, der omfattes af loven om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m., samt medfølgende familiemedlemmer og udsendte medhjælpere, som er ansat i den personlige husholdning hos sådanne personer.

3)   Personale i udenlandske tog og biler i international trafik.

4)   Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn højst 25 gange årligt, såfremt arbejdstilladelse kræves hertil, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Følgende udlændinge er for et tidsrum af tre måneder fra indrejsen fritaget for krav om arbejdstilladelse:

1)   Videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt.

2)   Kunstnere, herunder musikere, artister og lignende, såfremt de har større betydning for en væsentlig kunstnerisk begivenhed.

3)   Repræsentanter på forretningsrejse her i landet for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor her.

4)   Montører, konsulenter og instruktører, der er indrejst for at montere, installere, efterse eller reparere maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende eller for at informere om brugen heraf, såfremt den virksomhed, udlændingen er tilknyttet, har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende eller efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende.

5)   Personer, der er ansat i den personlige husholdning hos udlændinge, der opholder sig her i landet på besøg i indtil tre måneder.

6)   Professionelle idrætsudøvere og -trænere for så vidt angår idrætsudøvelse og -træning.

§ 34. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Stk. 2. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på praktikophold eller virke som præst, missionær eller lignende inden for et trossamfund.

Stk. 3. Arbejdstilladelse gives efter ansøgning til de udenlandske studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er nævnt i § 28, til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentlig. Arbejdstilladelse gives endvidere efter ansøgning til de udenlandske studerende, der er nævnt i § 28, med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august.

Stk. 4. Arbejdstilladelse kan i øvrigt efter ansøgning gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der ikke er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tages hensyn til formålet med ansøgningen.

Stk. 5. Arbejdstilladelse kan endvidere efter ansøgning gives til udlændinge med ophold uden for landet, når væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

§ 35. Arbejdstilladelse efter § 34, stk. 1, 2, 4 og 5, gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold. Tilladelsen kan af Udlændingestyrelsen ændres til beskæftigelse i et andet arbejdsforhold.

Stk. 2. I forbindelse med en arbejdstilladelse kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med arbejdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.

§ 36. Arbejdstilladelse efter § 34 til udlændinge under 18 år kan kun gives, såfremt der foreligger en skriftlig ansættelsesaftale, og arbejdsgiveren over for Udlændingestyrelsen erklærer, at betingelserne i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt.

§ 37. En arbejdstilladelse efter § 34 har gyldighed i samme tidsrum som udlændingens opholdstilladelse, medmindre andet fremgår af tilladelsen.

§ 38. Har udlændingen opholdstilladelse her i landet, indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 34 til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 2. Har udlændingen ikke opholdstilladelse her i landet, skal ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgives i overensstemmelse med § 26.

§ 39. En arbejdstilladelse efter § 34 kan inddrages, når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om opholdstilladelse i forbindelse med adoption

§ 40. Afgørelse om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, træffes af statsamtet på det sted, hvor adoptanterne bor eller opholder sig. Har adoptanterne ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsamtet på det sted, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, træffer Københavns Overpræsidium afgørelse i sagen. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde bemyndige et andet statsamt til at træffe afgørelse i de nævnte sager.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse indgives til det statsamt, der efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen. Har adoptivbarnet ikke bopæl eller ophold her i landet, indgives ansøgningen til en dansk repræsentation i adoptivbarnets hjemland eller i det land, hvor adoptivbarnet lovligt opholder sig. Ansøgningen sendes af repræsentationen til Københavns Overpræsidium, der videresender ansøgningen til det statsamt, som efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen.

§ 41. Det statsamt, som efter § 40, stk. 1, skal træffe afgørelse i sagen, kan fravige bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 2, jf. § 24.

§ 42. Statsamtets afgørelse efter § 40, stk. 1, kan påklages til Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 43. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de sager, der er nævnt i § 40, stk. 1.

Kapitel 7

Udveksling af sagsakter mellem statsamterne og Udlændingestyrelsen

§ 44. Et statsamt kan til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf uden udlændingens samtykke til Udlændingestyrelsen videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i statsamtet om opholdstilladelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, vedrørende

1)   den udlænding, sagen vedrører, eller

2)   andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 45. Udlændingestyrelsen kan til brug for et statsamts afgørelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i Udlændingestyrelsen om en afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, vedrørende

1)   den udlænding, sagen vedrører, eller

2)   andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 46. Et statsamt kan til brug for et andet statsamts afgørelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag om opholdstilladelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, eller efter bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vedrørende

1)   den udlænding, sagen vedrører, eller

2)   andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

Kapitel 8

Færøerne og Grønland

§ 47. Et visum, en opholdstilladelse og en arbejdstilladelse gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 9

Kontrolbestemmelser m.v.

§ 48. En udlænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal under ophold her i landet til stadighed medføre sin danske opholdstilladelse.

Stk. 2. Er der ikke udstedt dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden rejselegitimation. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til Udlændingestyrelsen eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre dokumentation herfor.

Stk. 3. Er der ikke udstedt dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, og er udlændingen ikke i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Udlændingestyrelsen eller politiet har udstedt sådan dokumentation.

§ 49. En udlænding, der ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har opholdstilladelse udstedt af et andet Schengenland, skal under ophold her i landet til stadighed medføre sin opholdstilladelse og sit pas eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 48, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En udlænding, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland, og som i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder eller ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, skal under ophold her i landet eller under gennemrejsen til stadighed medføre sit visum og sit pas eller anden rejselegitimation. § 48, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. En udlænding, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, selv om den pågældende ikke er i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 4, og § 28, stk. 6, 3. pkt.

§ 50. Politiet kan give udlændinge pålæg om at melde sig hos politiet til bestemte tider, når dette er begrundet i hensynet til statens sikkerhed eller opretholdelse af ro og orden.

§ 51. Politiet kan ved afvisning eller udvisning foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation. Rigspolitichefen fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 52. Den, der driver hotel, pensionat, herberg eller lejrplads, skal i overensstemmelse med reglerne i persondataloven føre protokol eller kartotek, herunder edb-kartotek, over alle ankomne udenlandske gæster.

Stk. 2. Protokollen eller kartoteket skal indeholde oplysninger om udlændingens fulde navn, fødselsdato, nationalitet, faste bopæl, ankomstdato og type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 5, stk. 1, for så vidt angår nordiske statsborgere.

Stk. 3. Udlændinge skal personligt udfylde og underskrive en anmeldelse vedrørende de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn samt deltagere i fællesrejser. Udlændinge skal fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de givne oplysninger. Statsborgere i et andet nordisk land skal dog alene fremvise legitimation, jf. § 5, stk. 1 .

Stk. 4. Indførelsen af oplysningerne i stk. 2 skal finde sted straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal datoen herfor ligeledes indføres i protokollen eller kartoteket.

Stk. 5. De oplysninger, der er indført i protokollen eller kartoteket, skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller dennes repræsentant. For deltagere i fællesrejser kan politiet dog tillade, at de oplysninger vedrørende fællesrejsens deltagere, der er indført i protokollen eller kartoteket, alene bekræftes af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant.

Stk. 6. Oplysningerne i stk. 2 skal opbevares i protokollen eller kartoteket i mindst et år efter indførelsen af den enkelte oplysning og må højst opbevares i to år efter denne indførelse.

§ 53. Politiet kan pålægge andre logiværter, der mod eller uden vederlag yder natlogi til udlændinge, at føre protokol eller kartotek efter reglerne i § 52.

§ 54. Politiet kan pålægge de logiværter, der er nævnt i § 52 og § 53, at meddele politiet oplysninger fra protokollen eller kartoteket.

§ 55. Rigspolitichefen bestemmer udformningen af de protokoller og kartoteker, der er nævnt i § 52.

Stk. 2. Udgifterne til indkøb af protokoller eller kartoteker afholdes af de logiværter, der er nævnt i § 52 og § 53.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 56. Den, der overtræder §   8, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 11, stk. 2, 1. pkt., § 48, § 49 og § 52, pålæg efter § 11, stk. 2, 2. pkt., § 50, § 53 og § 54, samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 55, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der overtræder § 10, stk. 1-3, § 10, stk. 4, 1. pkt., § 11, stk. 1 og 3-7, samt pålæg efter § 10, stk. 4, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 57. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2002.

Stk. 2. §§ 6, 21-31 og 34-39 finder ikke anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 1. juli 2002. § 23 finder dog tilsvarende anvendelse på udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, fra og med den 28. februar 2002.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelse) ophæves, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 6, 21-31 og 34-39 i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 finder fortsat anvendelse på udlændinge, som har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 10. juli 2002

Bertel Haarder

/Susanne S. Clausen