Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark A20030103529
Bilag 2 Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven B20040010105
Bilag 3 Bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsB20030055305
Bilag 4 Bekendtgørelse om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik B20030105705
Bilag 5 Vejledning om dit integrationsforløb i Danmark
Den fulde tekst

Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven

 

 

Indholdsfortegnelse

 

Kapitel 1.

Indledning

 

 

Kapitel 2.

Introduktion til Integrationsloven

2.1.

Lovens formål og personkreds

2.2.

Kommunernes opgaver efter integrationsloven

2.3.

Ydelser og finansiering

 

 

Kapitel 3.

Personkredsen for integrationsloven

3.1

Udlændinge, der er omfattet af Integrationsloven

3.2

Udlændinge, der ikke er omfattet af lovens personkreds

3.2.1

Specialister og andre udlændinge på korttidsophold

3.2.2

Den første opholdstilladelse meddelt før den 1. januar 1999

3.2.3

Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages eller bortfalder

3.3

Udlændinge, der har eller har haft opholdstilladelse og efterfølgende bliver meddelt opholdstilladelse igen

3.4

Oplysninger til kommunerne om udlændinges opholdsgrundlag

3.4.1

Udlændingeinformationsportalen (UIP)

 

 

Kapitel 4.

Kommunalbestyrelsens ansvar og opgavevaretagelse

4.1

Hvilken kommunalbestyrelse har ansvaret for udlændingen

4.2

Hvornår overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for udlændingen

4.2.1

Registrering i det Centrale Personregister (CPR)

4.3

Udlændinge, der flytter til en anden kommune

4.3.1

Tilfælde, hvor tilflytningskommunen skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet

4.3.2

Konsekvenser af at flytte uden tilflytningskommunens godkendelse

4.3.3

Fraflytningskommunens videregivelse af oplysninger til tilflytningskommunen

4.4

Kommunalt samarbejde

4.5

Kommunernes opgavevaretagelse

4.6

Integrationsråd

 

 

Kapitel 5.

Boligplacering

5.1

Personkredsen

5.2

Midlertidige opholdssteder

5.2.1

Betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder

5.3

Permanent bolig

5.4

Midlertidig indkvartering og højskoleophold

5.5

Anvisning af en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten

5.6

Kommunalbestyrelsens muligheder for at erhverve, indrette og leje ejendomme

5.7

Udlændingestyrelsens muligheder for at erhverve, indrette og leje ejendomme

5.8

Afholdelse af udgifter forbundet med flygtningens flytning til eller fra kommunen

5.8.1

Repatriering

 

 

Kapitel 6.

Modtagelsen af udlændingen og den individuelle kontrakt

6.1

Den første samtale med kommunen

6.2

Den individuelle kontrakt

6.2.1

Tidspunkt for indgåelse af kontrakten

6.2.2

Den første vurdering

6.2.3

Indholdet af kontrakten og grundlaget for dens udarbejdelse

6.2.4

Opfølgning

6.3

Kompetenceafklaring

 

 

Kapitel 7.

Introduktionsprogrammet

7.1

Introduktionsprogrammets personkreds

7.1.1

Mindreårige uledsagede asylansøgere

7.1.2

Udlændinge, der modtager tilbud om revalidering eller fleks- eller skånejob

7.2

Tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde introduktionsprogram

7.3

Introduktionsprogrammets indhold, omfang og varighed

7.3.1.

Introduktionsprogrammets omfang

7.3.2

Introduktionsprogrammets varighed

7.4

Konsekvenser ved manglende deltagelse i introduktionsprogrammet, herunder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

7.4.1

Tidsubegrænset opholdstilladelse

7.4.2

Andre konsekvenser af meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

7.4.3

Kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52

 

 

Kapitel 8.

Danskuddannelse

8.1

Målgruppen for danskuddannelse og kommunalbestyrelsens tilbudspligt.

8.2

Udbyderkredsen

8.3

Studieordningen for danskuddannelserne

8.4

Særskilt tilrettelagt danskuddannelse

8.5

Samarbejde mellem kommune og udbyder af danskuddannelse

8.6

Udbydere af danskuddannelse kan varetage andre integrationsopgaver

8.7

Udstedelse af bevis for aktiv deltagelse

 

 

Kapitel 9.

Den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats

9.1

Lokale og regionale aktører

9.2

Kontakten til den enkelte virksomhed

9.3

Trinvis integration på arbejdsmarkedet

 

 

Kapitel 10.

De enkelte arbejdsmarkedsrettede tilbud

10.1

Tilbud med henblik på øget samfundsmæssig forståelse

10.2

Virksomhedsbaserede tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse

10.3

Vejledning og opkvalificering

10.3.1

Indberetningspligt under deltagelse i tilbud om uddannelsesaktiviteter

10.3.2

Erstatning ved deltagelse i tilbud om vejledning eller opkvalificering

10.3.3

Korte vejlednings- og afklaringsforløb

10.3.4

Særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

10.3.5

Ordinære uddannelsesforløb

10.3.6

Særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked

10.4

Virksomhedspraktik

10.4.1

Målgruppen

10.4.2

Varighed af tilbud om virksomhedspraktik

10.4.3

Forholdet til regler for lønmodtagere og kollektive overenskomster samt arbejdstid og ferie

10.4.4

Aftale om virksomhedspraktik

10.4.5

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v

10.5

Ansættelse med løntilskud

10.5.1

Løn- og arbejdsvilkår

10.5.2

Løntilskuddets størrelse

10.5.3

Merbeskæftigelse

10.6

Mentorfunktionen

10.6.1

Opkvalificering/uddannelse af mentor

 

 

Kapitel 11.

Tilbud til udlændinge, der ansættes eller er ansat

11.1

Opkvalificering

11.2

Mentorfunktionen

11.3

Hjælpemidler

 

 

Stikordsregister

 

 

 

Bilag 1

 

Lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003 om integration af udlændinge i Danmark

 

Bilag 2

 

Bekendtgørelsen nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

 

Bilag 3

 

Bekendtgørelse nr. 553 af 19. juni 2003 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

Bilag 4

 

Bekendtgørelse nr. 1057 af 10. december 2003 om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik

 

Bilag 5

 

Vejledning – Udlændingestyrelsen

Kapitel 1

Indledning

Integrationslovens formålsbestemmelse understreger, at nyankomne udlændinge er mennesker med evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver delta- gende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

 

Integrationsloven skal således sikre og yde støtte til, at nyankomne udlændinge bliver integrerede i det danske samfund ved, at udlændingen selv gennem en aktiv indsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse.

 

Integrationslovens bestemmelser om introduktionsprogrammet, herunder om de enkelte tilbud, giver kommunerne redskaberne til og muligheden for at tilrettelægge en fleksibel og virksomhedsrettet indsats.

 

En vellykket integrationsindsats afhænger derfor blandt andet af kommunernes evne til at omsætte lovgivningen i praksis og kommunernes evne til at løse integrations- opgaven lokalt i et samspil mellem myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer m.fl.

 

Denne vejledning har til formål at beskrive rammerne for integrationsindsatsen – integrationslovens bestemmelser om boligplacering, tilbud i medfør af introduktionsprogrammet m.m. samt at give inspiration til kommunerne om, hvordan kommunerne kan udmønte lovens bestemmelser i praksis. Eksemplerne i vejledningen er baseret på forskellige kommuners erfaringer med integrationsprocessen.

 

Vejledningen er den ene af i alt tre vejledninger om integrationsloven:

 

- Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven

- Vejledning om ydelser efter integrationsloven

- Integration og repatriering - Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats.

 

Vejledningen om ydelser efter integrationsloven indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af loven, mens vejledningen om finansiering af kommunernes indsats beskriver integrationslovens refusions- og tilskudsordninger samt refusions og tilskudsordningerne efter repatrieringsloven og danskuddannelsesloven.

 

I det omfang integrationsloven henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, er disse bestemmelser optrykt i vejledningerne.

 

Vejledningerne er tilgængelige på Integrationsministeriets hjemmeside, www.inm.dk samt på Retsinformation, www.retsinfo.dk.

Kapitel 2

Introduktion til integrationsloven

2.1. Lovens formål og personkreds

Integrationslovens formål, der fremgår af integrationslovens § 1, er gennem en integrationsindsats:

 

1) at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv.

2) at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.

at bibringe den enkelte udlænding en forståelse af det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

 

Den overordnede målsætning med loven er således at skabe rammerne for, at udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, gennem en målrettet integrationsindsats bliver introduceret til det danske samfund på en hensigtsmæssig måde, og at de ved denne og egen indsats bliver ydende og deltagende medlemmer i det danske samfund på lige fod med andre borgere.

 

Integrationsloven omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge.

 

Integrationslovens personkreds er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 3.

2.2. Kommunernes opgaver efter integrationsloven

Integrationsloven

§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2- ...

 

Ansvaret for udlændinges integration i Danmark påhviler kommunerne. Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunerne således følgende opgaver:

 

Boligplacering

Kommuneforeningerne og kommunerne skal hvert år søge at indgå aftaler om fordelingen af det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen forventer, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år. Desuden skal den enkelte kommune snarest muligt, efter at ansvaret for flygtningen er overgået til kommunen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen.

 

Boligplaceringsreglerne beskrives nærmere i denne vejlednings kapitel 5.

 

Introduktionsprogram

Kommunerne har ansvaret for at tilbyde et introduktionsprogram til hver udlænding, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen.

 

Kommunen kan endvidere vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede flygtningebørn, inden de fylder 18 år.

 

Introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding, der varer i højst tre år, omfatter danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens § 23. Tilbud efter integrationslovens § 23 kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

 

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i en individuel kontrakt, som kommunen indgår med udlændingen. Kontrakten skal være indgået inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Kommunen skal mindst hver tredje måned foretage en opfølgning af kontrakten, og kontrakten skal efter behov justeres.

 

Introduktionsprogrammet beskrives nærmere i denne vejlednings kapitel 7.

 

Ansvaret for samordningen af den almindelige integrationsindsats i kommunen Det fremgår af integrationslovens § 3, stk. 2, at der med den almindelige integrationsindsats forstås ethvert tiltag, der ikke vedrører boligplacering af flygtninge og tilbud om introduktionsprogram for udlændinge, og som gennemføres af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

 

Den almindelige integrationsindsats er en samlebetegnelse for de tiltag, som foretages af den offentlige forvaltning inden for eksempelvis social-, sundheds-, bolig-, undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

 

Målgruppen for den almindelige integrationsindsats er således ikke begrænset til nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, men vil eksempelvis også kunne omfatte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, udlændinge, som efter udløbet af den treårige introduktionsperiode fortsat har behov for integrationsmæssige tiltag, samt danske statsborgere med flygtningeeller indvandrerbaggrund. Den almindelige integrationsindsats omfatter også en samordning af indsatsen i forhold til børn under 18 år af disse grupper.

 

For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kan den almindelige integrationsindsats endvidere udgøre et supplement til de tiltag, der iværksættes efter integrationsloven.

2.3. Ydelser og finansiering

Udbetaling af ydelser til udlændinge Efter integrationslovens § 25, stk. 1, er en udlænding, der tilbydes et introduktions- program, berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen, og udlændingen har søgt om introduktionsydelse. Efter integrationsloven kan der kun udbetales introduktionsydelse:

 

1) hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. lovens § 25, stk.3,

2) ikke har indtægter, jf. lovens § 28 eller formue, jf. lovens § 25, stk. 8., der i øvrigt kan dække deres forsørgelse,

3) ikke afviser et tilbud om arbejde eller tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, jf. lovens § 31, og

4) der ikke er stillet forsørgelseskrav, jf. lovens § 25, stk. 9.

 

Kommunerne har ansvaret for udbetaling af ydelser efter integrationsloven til de udlændinge, der er berettiget hertil. Dette gælder både udbetaling af introduktionsydelse efter lovens § 27, stk. 2, særlig støtte efter lovens § 27, stk. 4, og hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapital 6. Reglerne om udbetaling af ydelser efter integrationsloven svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for kontanthjælps- og starthjælpsmodtageres mulighed for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

 

Udlændingen er ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, hvis udlændingens opholdstilladelse er blevet betinget af, at en herboende person forsørger udlændingen, og at den herboende person har godtgjort at være i stand hertil, jf. lovens § 25, stk. 9.

 

Udover at modtage introduktionsydelse kan udlændinge efter de nærmere bestemmelser i integrationslovens kapitel 6 modtage hjælp i særlige tilfælde, såsom hjælp i tilfælde af forsørgelsessvigt og til sygeudgifter m.v.

 

Finansiering

Kommunernes integrationsindsats i medfør af integrationsloven finansieres via tilskud og refusion fra staten.

 

Staten yder et månedligt grundtilskud til dækning af generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af udlændinge i kommunen samt til dækning af den del af introduktionsydelsen, som ikke dækkes gennem statsrefusion.

 

Kommunernes udgifter til danskuddannelse efter lovens §§ 21 og 22 og aktive tilbud efter lovens § 23, stk. 1, dækkes gennem aktivitetsbestemte programtilskud. Størrelsen af de aktivitetsbestemte tilskud afhænger af introduktionsprogrammets sammensætning og det ugentlige timetal, den enkelte udlænding deltager i.

 

Staten yder 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til introduktionsydelser. De resterende udgifter dækkes gennem grundtilskuddet. Der ydes ligeledes 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6.

 

For en nærmere beskrivelse af ydelsesreglerne henvises til Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven og for en nærmere beskrivelse af refusionsreglerne og de forskellige programtilskud henvises til vejledning om finansieringen af kommunernes indsats.

Kapitel 3

Personkredsen for integrationsloven

Efter integrationslovens § 2, stk. 4, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.

 

Integrationsloven

§ 2. –

Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.

§ 53. Udlændingestyrelsens bestemmelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om landstallet, jf. § 6, om amts- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

I medfør af integrationsloven § 53, stk. 1, kan Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Udlændingestyrelsens afgørelse kan således ikke indbringes for de sociale nævn.

3.1. Udlændinge der er omfattet af integrationsloven

Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge.

 

Den første gruppe fremgår af integrationslovens § 54, som omfatter de kategorier af udlændinge, der efter integrationsloven anses som flygtninge. Integrationslovens definition af flygtninge er, som det fremgår af boksen nedenfor, udvidet i forhold til den definition af begrebet, der kan udledes af udlændingeloven.

 

Flygtningegrupper omfattet af integrationsloven i medfør af

integrationslovens § 54

- udlændingelovens §§ 7 og 8 (flygtninge efter udlændingeloven)

- udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse)

- udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (forlængelse af humanitære opholdstilladelser)

- udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (som oftest udlændinge, som politiet ikke kan udsende eller uledsagede mindreårige flygtningebørn) eller

- udlændingelovens § 9 e (visse personer fra det tidligere Jugoslavien)

 

De bestemmelser i udlændingeloven, der henvises til i de nugældende bestemmelser i integrationslovens §§ 54-56, blev vedtaget ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 og trådte i kraft den 1. juli 2002.

 

Inden den 1. juli 2002 havde integrationslovens § 54-56 følgende ordlyd med henvisning til de dagældende bestemmelser i udlændingeloven:

 

§ 54. Flygtninge m.v.:

§ 7. Konventions- og de facto-flygtninge

§ 8. Kvoteflygtninge

§ 9, stk. 2, nr. 2. Humanitære opholdstilladelser

§ 9, stk. 2, nr. 4. Opholdstilladelse af ganske særlige grunde i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, eller til en udlænding, der har indgivet ansøgning om asyl

 

Den anden gruppe fremgår af integrationslovens § 55, som omfatter familiesammenførte udlændinge til flygtninge. I integrationslovens forstand er det udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 (familiesammenføring) eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54 (flygtningegruppen).

 

Den tredje gruppe omfattet af integrationsloven fremgår af integrationslovens § 56,

1. pkt., som omfatter andre familiesammenførte udlændinge. I integrationslovens forstand er det udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54.

 

Inden den 1. juli 2002 havde integrationslovens §§ 55-56 følgende ordlyd med henvisning til de dagældende bestemmelser i udlændingeloven:

 

§§ 55 og 56. Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge:

§ 9, stk. 1, nr. 2. Familiesammenførte ægtefæller eller faste samlevere fra og med 25 år

§ 9, stk. 1, nr. 3. Familiesammenførte børn under 18 år på ansøgningstidspunktet

§ 9, stk. 2, nr. 1. Nær familiemæssig tilknytning

§ 9, stk. 1, nr. 4. Visse familiesammenførte forældre over 60 år § 9, stk. 2, nr. 4. Opholdstilladelse af særlige grunde som følge af familiemæssig tilknytning § 9, stk. 2, nr. 7. Familiesammenførte ægtefæller eller faste samlevere mellem 18- 24 år

 

Overordnet gælder integrationsloven således for udlændinge, som typisk må forventes at opholde sig i Danmark i en længere årrække.

3.2. Udlændinge, der ikke er omfattet af lovens personkreds

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 3, at loven ikke gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark,

 

- der er statsborgere i et andet nordisk land

- der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union

- der er statsborgere i et land, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde

 

Lande, hvis statsborgere ikke er omfattet af integrationsloven

Belgien (EU/EØS)

Cypern (EU/EØS)

Estland (EU/EØS)

Finland (Norden/EU/EØS)

Frankrig (EU/EØS)

Grækenland (EU/EØS)

Holland (EU/EØS)

Irland (EU/EØS)

Island (Norden/EØS)

Italien (EU/EØS)

Letland (EU/EØS)

Liechtenstein (EØS)

Litauen (EU/EØS)

Luxembourg (EU/EØS)

Malta (EU/EØS)

Norge (Norden/EØS)

Polen (EU/EØS)

Portugal (EU/EØS)

Slovakiet (EU/EØS)

Slovenien (EU/EØS)

Spanien (EU/EØS)

Storbritannien (EU/EØS)

Sverige (Norden/EU/EØS)

Tjekkiet (EU/EØS)

Tyskland (EU/EØS)

Ungarn (EU/EØS)

Østrig (EU/EØS)

 

De 10 nye EU-lande indtrådte i Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Det betyder, at de pågældende udlændinge fra disse lande, som tidligere har været omfattet af integrationsloven, ikke vil kunne fortsætte et påbegyndt introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, efter den 1. maj 2004, ligesom de ikke længere vil kunne modtage ydelser efter integrationsloven.

 

Det fremgår endvidere af integrationslovens § 2, stk. 3, at integrationsloven ikke gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

 

Denne gruppe omfatter visse familiemedlemmer til statsborgere fra EU- eller EØS- landene, som efter EU-reglerne eller EØS-aftalen har lovligt ophold i landet i forbindelse med erhverv eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtagere af pension m.v. eller som selvforsørgende i øvrigt.

 

Det drejer sig om følgende familiemedlemmer med lovligt ophold uanset nationalitet:

 

- Ægtefæller og samlevere til statsborgere fra EU- eller EØS-lande og deres efterkommere under 21 år og efterkommere over 21 år, som forsørges af EU- eller EØS-statsborgeren og/eller dennes ægtefælle.

 

- Personer, der er beslægtet i opstigende linie med en statsborger fra et EU- eller EØS-land eller dennes ægtefælle eller samlever, og som forsørges af den pågældende.

 

- Andre familiemedlemmer, som forsørges af en statsborger fra et EU- eller EØS- land, og som hører til dennes husstand.

 

Eksempelvis vil en marokkansk statsborger, der bliver gift med en selvforsørgende tysk statsborger med lovligt ophold i Danmark, ikke blive omfattet af integrationsloven.

 

Integrationsloven gælder således for statsborgere fra andre lande end de nordiske lande, EU-landene og EØS-landene, når de pågældende ikke er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etable- ring og udveksling af tjenesteydelser m.v.

 

Persongruppen omfattet af EU/EØS-reglerne har ret til ophold i Danmark, i det omfang dette følger af EF-rettens bestemmelser, og har ret til at få udstedt et opholdsbevis eller en opholdstilladelse af statsamtet.

 

Schweiz er hverken medlem af EU eller EØS, men Schweiz har i 1999 indgået en aftale med Det Europæiske Fællesskab om fri bevægelighed, hvorefter der med hjemmel i udlændingelovens § 2, stk. 5, er givet schweiziske statsborgere den samme ret til fri bevægelighed i EU-landene som statsborgere fra EU-medlemsstaterne. Schweizere er således ikke omfattet af loven.

 

Statsborgere fra alle andre lande vil være omfattet af integrationsloven - hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Dette gælder således også for statsborgere fra f.eks. USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan.

3.2.1. Specialister og andre udlændinge på korttidsophold

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål efter udlændingelovens § 9 a og § 9 c, stk. 1, og deres familiemedlemmer (omtalt ovenfor) er ikke omfattet af integrationsloven.

 

Som eksempler på udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a og § 9 c, stk. 1, kan nævnes undervisere og forskere, ledende funktionærer, specialister, ambassadepersonale, udlændinge, der af særlige årsager har fået tilladelse til at arbejde inden for det almindelige arbejdsmarked, missionærer og studerende på videregående uddannelsesinstitutioner.

 

Efter integrationslovens § 56, 2. pkt., er familiemedlemmer, som er blevet meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 2003 til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, ikke længere omfattet af integrationsloven, idet familiemedlemmerne ligesom deres referencer må antages at opholde sig i Danmark i en kortere periode.

3.2.2. Den første opholdstilladelse meddelt før den 1. januar 1999

Det fremgår af integrationslovens § 58, stk. 3, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark før integrationslovens ikrafttræden den 1. januar 1999, ikke er omfattet af integrationslovens kapitler 3-6 (boligplacering, introduktionspro- gram, introduktionsydelse, hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven) og 9 og 10 (herunder integrationslovens bestemmelser om statsrefusion, grundtilskud, programtilskud og tilskud efter den treårige introduktionsperiode samt indhentning og videregivelse af oplysninger).

 

De pågældende skal således ikke tilbydes introduktionsprogram og skal i relation til ydelser og finansiering sidestilles med andre borgere og vil være omfattet af den øvrige lovgivning, herunder lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Integrationslovens § 58, stk. 3, finder også anvendelse i de tilfælde:

- hvor udlændingen er meddelt sin første opholdstilladelse før den 1. januar 1999,

- hvor denne opholdstilladelse er bortfaldet eller inddraget, og

- hvor den pågældende udlænding efter den 1. januar 1999 er meddelt en ny opholdstilladelse efter de bestemmelser i udlændingeloven, som er nævnt i integrationslovens §§ 54-56.

 

Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, der før den 1. januar 1999 er meddelt opholdstilladelse efter den tidligere udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, på grundlag af en særlig beskæftigelse, og som efter den 1. januar 1999 meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som flygtning.

 

Det er således uden betydning, om den opholdstilladelse, der er meddelt før den 1. januar 1999, er meddelt efter andre bestemmelser i udlændingeloven end de bestemmelser, der er nævnt i integrationslovens §§ 54-56.

 

En sådan udlænding bliver omfattet af integrationsloven, men vil ikke være omfattet af reglerne vedrørende boligplacering, introduktionsprogram m.m.

 

I det konkrete tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle meddele kommunalbestyrelsen, at udlændingen har opholdstilladelse som nævnt i integrationslovens § 54, men at pågældende den xx.xx.xxxx blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3 og derfor ikke er omfattet af lovens kapitel 3-6, 9 og 10.

 

Bestemmelsen finder også anvendelse i de situationer, hvor en udlænding, som har fået opholdstilladelse før den 1. januar 1999, udrejser og tager ophold i udlandet, genindrejser og får ophold efter §§ 54-56 i integrationsloven. Pågældende vil således ikke være omfattet af kapitel 3-6, 9 og 10 i integrationsloven.

3.2.3. Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages eller bortfalder

Hvis en udlændings opholdstilladelse inddrages, og udlændingen ikke får et nyt opholdsgrundlag, vil den pågældende ikke længere være omfattet af integrationsloven. Hvis udlændingen klager over afgørelsen, og udlændingemyndighederne giver

 

klagen opsættende virkning, vil den pågældende dog fortsat være omfattet af loven, indtil klagesagen er afgjort. Den pågældende vil i denne periode skulle stilles, som om den pågældende fortsat har opholds- og arbejdstilladelse. Det betyder, at udlændingen fortsat er omfattet af introduktionsprogrammet og kan modtage introduktionsydelse, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

 

Såfremt klagesagen måtte ende med en stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse og meddelelse af en udrejsefrist, vil udlændingen fra datoen for Integrations- ministeriets afgørelse ikke længere have en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og vil dermed ikke længere være omfattet af integrationsloven. Udrejsefristen fast- sættes typisk til en måned.

 

Efter udrejsefristens udløb vil den pågældende udlænding ikke længere opholde sig lovligt her i landet. Har den pågældende udrejseforhindringer, skal kommunalbestyrelsen henvise den pågældende til Udlændingestyrelsen.

3.3. Udlændinge, der har eller har haft opholdstilladelse og efterfølgende bliver meddelt op-holdstilladelse igen

 

Den første opholdstilladelse er omfattet af integrationslovens §§ 54-56 Nogle udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark, meddeles efterfølgende en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Det vil typisk dreje sig om udlændinge, der er kommet til landet ved familiesammenføring, og som efterfølgende får opholdstilladelse som flygtning.

 

Det fremgår af integrationslovens § 57, at når en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter en bestemmelse i udlændingeloven, som er nævnt i integrationslovens §§ 54-56, efterfølgende er meddelt en ny opholdstilladelse på et andet grundlag, dvs. efter en anden bestemmelse i udlændingeloven, har integrationslovens bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse.

 

Integrationslovens § 57 indebærer eksempelvis, at en familiesammenført udlæn- ding, der efterfølgende får opholdstilladelse som flygtning, ikke skal boligplaceres, men den pågældende er fortsat omfattet af et påbegyndt introduktionsprogram.

 

Der henvises til afsnit 7.3. for så vidt angår introduktionsprogrammets varighed i forhold til udlændinge, der meddeles ny opholdstilladelse .

 

Den første opholdstilladelse er ikke omfattet af integrationslovens §§ 54 -56 Hvis en udlænding, der efter den 1. januar 1999 har fået meddelt en opholdstilladelse, der ikke er omfattet af definitionerne i integrationslovens §§ 54 – 56, efterfølgende meddeles opholdstilladelse omfattet af §§ 54 – 56, har lovens bestemmelser virkning fra den sidste opholdstilladelse.

 

Udlændingestyrelsen vil derfor meddele kommunen, at udlændingen tidligere har været i besiddelse af en opholdstilladelse, som ikke var omfattet af integrationsloven, og at pågældende nu er omfattet af integrationslovens §§ 54, 55 eller 56.

 

Dette indebærer, at integrationslovens regler om boligplacering, introduktionspro- gram m.v. finder anvendelse. Er den seneste opholdstilladelse omfattet af definitionen i integrationslovens § 54, finder såvel reglerne om boligplacering som introduktionsprogram m.v. anvendelse, hvorimod reglerne om boligplacering ikke finder anvendelse, hvis den seneste opholdstilladelse er omfattet af definitionerne i lovens §§ 55 – 56.

 

Eksempel: Som eksempel på en situation, hvor integrationsloven har virkning fra den sidste opholdstilladelse, kan nævnes en person, der er meddelt opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 96, stk. 1, 1. pkt., og som efterfølgende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 5 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af intgrationsloven § 54.

 

En sådan person har ikke tidligere været omfattet af integrationslovens person- kreds, men er nu omfattet af integrationslovens § 55. Pågældende skal derfor tilbydes et introduktionsprogram samt eventuelt introduktionsydelse.

3.4. Oplysninger til kommunerne om udlændinges opholdsgrundlag

 

Efter integrationslovens § 51, stk. 1, og udlændingelovens § 44 a, videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysninger til kommunen, når oplysningerne er nødvendige for kommunens administration efter integrationsloven.

 

Oplysningerne kan være navn, personlige data, nationalitet, fødselsdato, indrejsetidspunkt, oplysning om, efter hvilken bestemmelse i udlændingeloven udlændingen er meddelt opholdstilladelse, oplysning om udlændingens eventuelle tidligere opholdstilladelser samt oplysning om, hvorvidt udlændingen er omfattet af integrationslovens §§ 54-56.

 

Endvidere skal Udlændingestyrelsen sende en kopi til kommunen af den meddelte opholdstilladelse med oplysning om, hvilken bestemmelse i integrationsloven udlændingen er omfattet af.

 

Hvis udlændingen ikke er omfattet af integrationsloven, fremsender Udlændingestyrelsen kopi af sin afgørelse efter udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 1 til kommunalbestyrelsen.

 

Det er Udlændingestyrelsen, der forestår videregivelsen af oplysningerne til kommunen, uanset hvilken udlændingemyndighed der har truffet afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse.

3.4.1. UdlændingeInformationsPortalen (UIP)

 

3.4.1. UdlændingeInformationsPortalen (UIP)

UdlændingeInformationsPortalen (UIP) er en internetportal til brug for kommunerne og andre myndigheder, som kan få brug for portalens oplysninger. Blandt de systemer, portalen giver adgang til, er Udlændinge Informations System (UIS), som viser en række udvalgte oplysninger fra Udlændingeregistret (UR).

 

Formålet med UIS er at give kommunerne og andre hurtig og let adgang til visse oplysninger om udlændinge, som er registreret i Udlændingeregistret og CPR-registret.

 

Der er hverken tilmeldingsgebyr eller afgifter på de enkelte opslag i UIS.

 

I hovedtræk er der tale om forskellige personoplysninger samt om udlændingemyndighedernes afgørelser.

 

I UIS er der mulighed for at få vist en række oplysninger i forhold til en udlænding:

 

- Persondetaljer

- Kronologisk sagsforløb

- Sagsafgørelser

- Andre personer på sagen

- Ind- og udrejser

- Sagsdokumenter

- Kommunehistorik

 

Endvidere tilbyder UIS en række andre muligheder:

 

- Elektronisk besvarelse af høringer vedrørende ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse

- Avancerede søgninger vedrørende kommunens udlændinges til- og fraflytninger

- Avancerede søgninger på tilladelser, afslag og navneændringer vedrørende kommunens udlændinge

 

UIS indeholder personfølsomme oplysninger, der kun må være tilgængelige for godkendte brugere hos myndighederne. UIS overholder Datatilsynets krav til sikkerhed og adgangsbegrænsning. Kommunerne skal i den forbindelse være opmærksom på lov om behandling af personoplysninger med tilhørende cirkulære og vejledninger.

 

Hver enkelt myndighed skal underskrive en opkoblingsaftale og udpege sin egen brugeransvarlige, som er kontaktperson til Udlændingestyrelsen vedrørende UIP, og som blandt andet står for koordinering med Udlændingestyrelsen og administrationen af myndighedens brug af UIP.

 

Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en myndighed kan tilsluttes UIP.

 

Nye brugere kan opsøge Udlændingestyrelsens hjemmeside, www.udlst.dk, hvor der er en beskrivelse af, hvordan myndigheden bliver tilmeldt UIP.

Kapitel 4

Kommunalbestyrelsens ansvar og opgavevaretagelse

4. 1. Hvilken kommunalbestyrelse har ansvaret for udlændingen

For så vidt angår flygtninge, er der med integrationsloven indført det særlige kvote- system, som indebærer, at der for de enkelte kommuner hvert år enten bliver aftalt eller fastsat et antal flygtninge, som kommunerne skal påregne at boligplacere.

 

Integrationsloven

§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uledsagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest 2 uger efter meddelelsen af opholdstilladelse

Stk. 3.

§ 11. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. § 8, den pågældende flygtnings person- lige forhold samt forholdene i kommunen.

 

Efter integrationslovens § 11 skal Udlændingestyrelsen på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, flygtningens personlige forhold og forholdene i kommunen træffe afgørelse om, i hvilken kommune de pågældende skal tage bopæl (visitering).

 

Efter integrationslovens § 53 kan Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

Udlændingestyrelsen skal dog genoptage en sag om visitering, hvis der er fremkommet nye og væsentlige oplysninger om faktiske forhold. Oplysningerne om de faktiske forhold skal som udgangspunkt relatere sig til tiden før, den oprindelige afgørelse blev truffet.

 

Mindreårige uledsagede asylansøgere Bestemmelsen i integrationslovens § 10, stk. 2, om, at Udlændingestyrelsen for mindreårige uledsagede asylansøgere kan træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, skal sikre, at tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse ikke udskydes unødigt alene med henblik på at afvente afgørelsen om visitering af barnet til en kommune. Endvidere giver bestemmelsen Udlændingestyrelsen mulighed for i forbindelse med afgørelsen om visitering at indhente supplerende oplysninger, hvor særlige hensyn til barnet taler for det. Udlændingestyrelsen anmoder således altid Dansk Røde Kors om bemærkninger, inden Udlændingestyrelsen træffer afgørelsen om visitering til en bestemt kommune. Der kan også være tale om, at den uledsagede mindreårige har herboende familie, og at Udlændingestyrelsen forud for afgørelsen skal undersøge, om barnet kan tage ophold hos denne familie. Derudover kan f.eks. særlige behandlingsbehov forudsætte undersøgelser af, hvor i landet denne behandling kan tilbydes.

 

Familiesammenførte

Familiesammenførte udlændinge tager bopæl i den samme kommune, som referencen bor i, og ansvaret for den familiesammenførtes introduktionsprogram påhviler herefter denne kommune.

4.2. Hvornår overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for udlændingen

 

Tidspunktet for, hvornår kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for en udlæn- ding, er afhængigt af den pågældendes opholdsgrundlag.

 

Integrationsloven

§ 4. –

Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.

Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.

Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, medmindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet.

 

Flygtninge

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for flygtninge fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende. Hvis en flygtning f.eks. har fået opholdstilladelse den 8. marts, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret den 1. maj. Længden af introduktionsperioden skal herefter regnes fra den 1. maj.

 

Kommunalbestyrelsen kan dog med flygtningens samtykke overtage ansvaret for den pågældende før udgangen af den første hele måned. Kommunen vil herefter kunne hjemtage refusion og tilskud for den enkelte flygtning allerede fra dette tidspunkt. Længden af udlændingens integrationsperiode skal herefter beregnes fra det aftalte tidspunkt for overtagelse af ansvaret.

 

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i medfør af integrationslovens § 19 allerede inden kommunalbestyrelsen overtagelse af ansvaret for en flygtning kan indgå den individuelle kontrakt med flygtningen, således at flygtningen hurtigst muligt kan påbegynde sit introduktionsprogram, f.eks. med et højskoleophold, så snart kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende. Længden af integrationsperioden skal i disse situationer fortsat først beregnes fra kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for flygtningen.

 

Hvis en flygtning vælger at komme på højskole i umiddelbar forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende, indgår højskoleopholdet som en integreret del af introduktionsprogrammet.

 

For at gøre flygtninge opmærksomme på muligheden for hurtigst muligt at komme i gang med introduktionsprogrammet orienterer Udlændingestyrelsen flygtningene herom i et brev (vedlagt som bilag 5), som Udlændingestyrelsen vedlægger meddelelsen til flygtningene om, at de har fået opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen orienterer samtidig flygtningene om, at de selv kan rette henvendelse til kommunen med henblik på at indgå en sådan kontrakt hurtigst muligt.

 

Indvandrere (familiesammenførte) og flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge) Efter integrationslovens § 4, stk. 3, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for indvandrere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 (familiesammenførte) eller flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge), når de pågældendes registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen.

 

Hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse her i landet, regnes tidspunktet for overtagelsen af ansvaret fra meddelelsen om opholdstilladelse.

 

Reglerne finder tilsvarende anvendelse for eventuelle opholdstilladelser efter den nu ophævede bestemmelse i udlændingelovens §, 7, stk. 4, (flygtninge, der har ansøgt om opholdstilladelse fra en ambassade i et andet land end det land, de er flygtet fra).

4.2.1. Registrering i det Centrale Personregister (CPR)

Flygtninge

Efter integrationslovens § 10, stk. 2, er det den kommunalbestyrelse, hvortil en flygtning er visiteret, som er ansvarlig for registreringen af den pågældende i Det Centrale Personregister (CPR).

 

Efter integrationslovens § 10, stk. 3, skal registreringen senest foretages med virkning fra den dato, hvor ansvaret i medfør af integrationslovens § 4 overgår til kommunalbestyrelsen.

 

Integrationsloven

§ 10. –

Stk. 3. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1 eller 2, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering.

Stk. 4. Registrering i medfør af stk. 3 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.

Stk. 5. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 3, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune.

Stk. 6. Registrering i medfør af stk. 3 eller 5 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 4 nævnte dato.

Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nær- mere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 eller 2 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 3-6.

 

Hvis den ansvarlige kommune ikke foretager registrering af flygtningen, registrerer Udlændingestyrelsen i medfør af integrationslovens § 10, stk. 4, flygtningen i CPR.

 

Registreringen skal finde sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen.

 

Med henblik på at forberede flygtningens ankomst til kommunen har kommunalbestyrelsen mulighed for før ankomsten at registrere flygtningen som tilflyttet kommunen på en særlig vejkode, der indikerer, at den pågældende ikke fysisk har taget ophold i kommunen. Dette gælder ligeledes for flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, men som i en periode efter ansvarsovertagelsen opholder sig f.eks. på en højskole i en anden kommune. Når flygtningen rent faktisk tager ophold i kommunen, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at flygtningens adresse registreres i CPR efter de almindelige regler herom i lov om Det Centrale Personregister.

 

Hvis en flygtning vælger ikke at tage ophold i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor flygtningen i stedet tager ophold, sørge for, at flygtningen registreres i CPR som tilflyttet denne kommune efter de almindelige regler herom i lov om Det Centrale Personregister. Dette gælder ikke for flygtninge, der som led i aktivering efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, i en tidsbegrænset periode opholder sig på en højskole i en anden kommune end den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende, medmindre flygtningen efter højskoleopholdets ophør tager ophold i en anden kommune end den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende.

 

Familiesammenførte

For familiesammenførte udlændinge gælder de almindelige regler for CPR-registre- ring i lov om Det Centrale Personregister.

4. 3. Udlændinge, der flytter til en anden kommune

 

Efter integrationslovens § 18, stk. 1, kan en udlænding fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er ikke forpligtet til at finde en bolig til udlændingen.

4.3.1. Tilfælde, hvor tilflytningskommunen skal overtage ansvaret for introduktionspro-grammet

Efter integrationslovens § 18, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til, i særlige tilfælde overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

 

Integrationsloven

§ 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at over- tage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.

 

Kommunens afgørelse af, om der foreligger sådanne særlige integrationsmæssige eller personlige forhold, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings forhold.

 

Som eksempler på sådanne særlige tilfælde kan nævnes, at udlændingen opnår beskæftigelse (se Den Sociale Ankestyrelses afgørelse SM 1-4-03 vedrørende deltidsbeskæftigelse) eller optagelse på en uddannelse i en anden kommune, hvortil der ikke umiddelbart er transportmuligheder. For så vidt angår beskæftigelse, skal det særlig bemærkes, at det i kommunens afgørelse kan indgå, om der er tale om en varig eller midlertidig beskæftigelse. Som eksempel kan nævnes SM 1-2-02 vedrørende tilbud om seks måneders praktik med mulighed for efterfølgende beskæftigelse på ordinære vilkår. Sygdom blandt nære pårørende og en eventuel ægtefælles integrations-, arbejds- og uddannelsesmuligheder vil også være at anse for sådanne personlige forhold, der kan tale for, at tilflytningskommunen skal godkende, at udlændingen fortsætter introduktionsprogrammet i denne kommune – se f.eks. SM

 

1-1-03 vedrørende en flygtning, som havde en ægtefælle, der boede og var selvstændig erhvervsdrivende i tilflytningskommunen. Også flygtningens egen sygdom kan efter en konkret vurdering begrunde flytning, hvis der ikke umiddelbart er rime- lige transportmuligheder til det relevante behandlingssted.

 

Som eksempel på andre helt personlige forhold kan henvises til SM 1-3-01, hvor Ankestyrelsen fandt, at tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende, at en mor og hendes børn, som blev truet af den tidligere ægtefælle og hans nye familie, tilflyttede kommunen, idet flytningen måtte anses for at være af væsentlig betydning for gennemførelsen af introduktionsprogrammet.

 

I SM 1-2-00 fandt Den Sociale Ankestyrelse ikke, at det kunne pålægges tilflytningskommunen at godkende en families flytning, idet familiens anbringender om problemer med andre flygtninge og med personer fra kommunens forvaltning ikke kunne anses at have væsentlig betydning for familiens integrationsforløb.

 

Særligt for så vidt angår ægtefæller bemærkes, at hvis en udlændings ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, herunder hvis pågældende er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, vil det forhold, at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt i sig selv være så tungtvejende, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen ikke kan nægte at godkende overtagelsen af ansvaret for introduktionsprogrammet. Det bemærkes i den forbindelse, at integrationslovens § 18 ikke kan antages at indeholde hjemmel til, at kommunen kan inddrage baggrunden for ægtefællens flytning i sin vurdering.

 

Hvis begge ægtefæller er omfattet af integrationsloven, må tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold, men hvis den ene ægtefælles forhold har en karakter, som taler for, at tilflytningskommunen skal godkende at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt godkende at overtage ansvaret for begge.

 

Hvis en uledsaget mindreårig flygtning er blevet tilbudt et introduktionsprogram, og der efter Udlændingestyrelsens visitering opstår forhold, der gør det nødvendigt at anbringe barnet i eksempelvis en døgninstitution i en anden kommune, kan dette ske efter reglerne i lov om social service. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor døgninstitutionen ligger, vil ikke i medfør af integrationsloven kunne nægte at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Flygtningebarnet vil således fortsat være omfattet af integrationsloven i medfør af integrationslovens § 54 og fortsat være omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16, stk. 6. Opholdet på institutionen kommer således til at indgå som en del af introduktionsperioden.

4.3.2. Konsekvenser af at flytte uden tilflytningskommunens godkendelse

Hverken integrationsloven eller anden lovgivning indeholder forbud mod, at udlændinge flytter fra den kommune, hvor de er påbegyndt et introduktionsprogram.

 

Det kan imidlertid få konsekvenser for både udlændingens introduktionsydelse og for udlændingens opholdstilladelse, hvis tilflytningskommunen ikke har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

 

Konsekvenser for introduktionsydelsen

 

Integrationsloven

§ 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlæn- ding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører.

Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt.

 

Efter integrationslovens § 32, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende udlænding er flyttet til, og som ikke har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller skal ophøre.

 

Udlændingen vil også være afskåret fra at deltage i et introduktionsprogram i tilflytningskommunen, men kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen vil dog ifølge danskuddannelsesloven være forpligtet til at tilbyde udlændinge med mangelfulde danskkundskaber danskundervisning, hvis udlændingen er berettiget hertil ifølge loven i øvrigt.

 

Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en udlændings introduktionsydelse skal nedsættes eller ophøre, skal træffes på baggrund af en proportionalitetsafvejning mellem afgørelsen og formålet hermed. Flytter en udlænding til en anden kommune uden at have fået tilflytningskommunens godkendelse af at overtage introduktionsprogrammet, er udgangspunktet, at introduktionsydelsen skal nedsættes, og at der skal særlige forhold til, for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at ydelsen helt skal ophøre.

 

Helt særlige forhold kan efter en konkret vurdering være, at en flygtning flytter for uden rimelig grund at undgå at deltage i introduktionsprogrammet i den kommune, som flygtningen er boligplaceret i.

 

Det fremgår af integrationslovens § 32, stk. 2, at hvis en udlænding, der i medfør af integrationslovens § 32, stk. 1, har fået nedsat sin introduktionsydelse, flytter tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i integrationslovens kapitel 5 er opfyldt.

 

Tidsubegrænset opholdstilladelse

 

Flytningen kan endvidere få betydning for udlændingens mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet. Udlændingestyrelsens meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er efter udlændingelovens § 11 blandt andet betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram.

 

Integrationsloven

§ 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige.

 

Efter integrationslovens § 52 afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt de pågældende udlændinge har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed. Endvidere vil Udlændingestyrelsen anmode kommunen om at oplyse, om udlændingen har forfalden gæld til det offentlige.

4.3.3. Fraflytningskommunens videregivelse af oplysninger til tilflytningskommunen

Hvis en udlænding flytter til en anden kommune, videregiver fraflytningskommunen efter integrationslovens § 51, stk. 3, uden udlændingens samtykke oplysninger om udlændingens navn, personlige data og opholdsgrundlag til tilflytningskommunen.

 

Integrationsloven

§ 51. –

Stk. 3. Flytter en udlænding til en anden kommune, meddeler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke navn, personlige data og opholdsgrundlag til den pågældende kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Flytter en udlænding til en anden kommune, og viderefører kommunalbestyrelsen i denne kommune et for den pågældende påbegyndt introduktionspro- gram, kan kommunalbestyrelsen med udlændingens samtykke videregive oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til den pågældende kommunalbestyrelse, når det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunalbestyrelsens varetagelse af integrationsansvaret.

Stk. 5. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne i stk. 2 og 4 videregives uden samtykke. Er der tale om oplysninger om den pågældendes rent private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2.

 

Flytter en udlænding til en anden kommune, og viderefører kommunalbestyrelsen i denne kommune et påbegyndt introduktionsprogram, kan fraflytningskommunen efter integrationslovens § 51, stk. 4, med udlændingens samtykke videregive oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til tilflytningskommunen, når det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunens varetagelse af integrationsansvaret. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden samtykke.

 

Er der tale om oplysninger om den pågældendes rent private forhold, herunder race, religion, hudfarve, politiske/foreningsmæssige/seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, kan videregivelse uden udlændingens samtykke alene ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2.

4.4. Kommunalt samarbejde

 

Integrationsloven

§ 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrations- indsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen

 

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde og samordning af den almindelige integrationsindsats, som varetages af kommunalbestyrelsen.

 

Bestemmelsen indeholder således hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver i forbindelse med integrationen af udlændinge. Bestemmelsen indeholder alene hjemmel til at foretage bemyndigelse mellem primærkommunerne.

 

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at opgaver, der har karakter af myndighedsudøvelse, normalt ikke kan overlades til andre uden særlig lovhjemmel. Kommunalbestyrelser vil således ikke kunne overlade sådanne opgaver til andre offentlige myndigheder eller private, medmindre der er udtrykkelig lovhjemmel hertil.

 

Ved myndighedsudøvelse forstås i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper den virksomhed, som tager sigte på at træffe retligt bindende afgørelser, herunder sådanne afgørelser, hvorved der træffes beslutning om, hvorvidt en ydelse skal stilles til rådighed for borgeren. Afgørelse om introduktionsydelse og enkeltydelser påhviler således kommunalbestyrelsen og i praksis kommunens sagsbehandlere.

 

På grundlag af en sådan aftale mellem kommuner kan en udlænding eksempelvis få udarbejdet en individuel kontrakt eller få udbetalt introduktionsydelse af en anden kommune, som indgår i samarbejdet, end den kommune, som efter integrationsloven er ansvarlig for den pågældende udlænding.

 

Ved indgåelse af aftale om samarbejde om integrationsindsatsen etableres der ikke en ny myndighed. Det overordnede ansvar forbliver i den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kommunalbestyrelse varetager opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen for en udlænding, som den delegerende kommunalbestyrelse efter integrationsloven er ansvarlig for, handler den bemyndigede kommunalbestyrelse på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.

 

Da kompetence og ansvar bevares i den delegerende kommunalbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen når som helst tilbagekalde delegationen helt eller delvis, herunder i konkrete tilfælde.

 

Den delegerende kommunalbestyrelse har inden for rammerne af gældende regler både ret og pligt til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven varetages, og det forudsættes, at den delegerende kommunalbestyrelse uanset delegationen fortsat fast- sætter de overordnede krav til opgavevaretagelsen på integrationsområdet.

 

Den delegerende kommunalbestyrelse har endvidere ansvaret for at informere borgerne om det etablerede samarbejde, om ændringer i samarbejdet samt om samarbejdets eventuelle ophør.

 

Fordelen ved at overlade opgaver til andre kommunalbestyrelser, herunder ved en egentlig udlicitering af integrationsopgaven – entreprenørmodellen – er de effektiviseringsgevinster, som ikke mindst små kommuner kan opnå. Ulempen herved kan være, at integrationsopgaven ikke længere løses i nærsamfundet tæt på den enkelte udlænding.

 

I Pjecen ”KL informerer om: Kommunale samarbejder – en ny udviklingsvej” fra år 2000 beskrives kommunale samarbejder på integrationsområdet. Pjecen kan findes på KL´s hjemmeside, www.kl.dk.

4.5. Kommunernes opgavevaretagelse

 

Integrationsloven

§ 5. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser.

Stk. 2.-

 

Efter bestemmelsen er det alene bestemte opgaver som led i gennemførelsen af introduktionsprogrammer, der kan overlades til andre. Der er ikke foretaget nogen afgrænsning af, i hvilket omfang og under hvilke betingelser sådanne opgaver kan overlades til andre. Afgrænsningen heraf beror således på lovgivningen i øvrigt.

 

Kerneområdet for de opgaver, som kommunalbestyrelsen kan overlade til andre, vil være opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Det vil sige opgaver, der går ud på at stille ydelser af mere servicebetonet karakter til rådighed for borgerne, for eksempel den faktiske gennemførelse af aktive tilbud efter lovens § 23.

 

Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen ikke overlade opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse, til andre - hverken offentlige myndigheder eller private, jf. dog afsnit 4.4.

 

Ved myndighedsudøvelse forstås, som tidligere nævnt, opgaver, der indebærer, at der træffes retligt bindende afgørelser, herunder afgørelser, hvorved der træffes beslutning om, hvorvidt en servicebetonet ydelse skal stilles til rådighed for borgeren. Det kan for eksempel være opgaver som udarbejdelse af individuelle kontrakter, beslutning om hvilke aktiviteter, der skal tilbydes en udlænding som led i aktivering, afgørelse af om en udlænding kan undtages fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, udbetaling af introduktionsydelse, afgørelser om nedsættelse eller ophør af m.v.

 

Det er således kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal modtage tilbud efter § 23, mens udførelsen af nærmere bestemte opgaver som led heri kan overlades til de nævnte organisationer m.fl. En kommunalbestyrelsen kan for eksempel indgå aftale med en virksomhed om, at denne forestår aktiveringen eventuelt kombineret med sprogundervisning af en bestemt gruppe personer.

 

Angivelsen af de organisationer m.fl., som kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af bestemte opgaver til, er ikke udtømmende. Kommunalbestyrelsen kan derfor overlade udførelsen af bestemte opgaver til andre end de aktører, der specifikt er nævnt i bestemmelsen.

 

Ansvaret for, at de kommunale opgaver på integrationsområdet løses i overensstemmelse med lovgivningen, påhviler kommunalbestyrelsen – også selv om selve opgaven er overladt til andre.

4.6. Integrationsråd

 

Efter integrationslovens § 42, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse oprette et integrationsråd.

 

Integrationsrådene kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om alle spørgsmål, der knytter sig til den kommunale integrationsindsats.

 

Efter integrationslovens § 42, stk. 2, kan integrationsrådet således afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsindsatsen varetages af det lokale koordinationsudvalg, hvortil integrationsrådet vælger en repræsentant (se nærmere herom i kapitel 9).

 

Kommunalbestyrelserne har ikke pligt til at høre rådet i sager, der vedrører integration m.v., men nogle kommunalbestyrelser har alligevel fastlagt en egentlig hørings- procedure.

 

Integrationsrådene kan ikke behandle enkeltsager.

 

Medlemmerne af integrationsrådet udpeges efter integrationslovens § 42, stk. 3, af kommunalbestyrelsen. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, om udpegelsen skal ske efter indstilling, på baggrund af vejledende valg blandt lokale indvandrer- og flygtningeforeninger, ved personlig udpegning eller andet.

 

En del kommuner har valgt at sammensætte integrationsrådet efter et direkte valg i kommunen blandt de etniske minoriteter.

 

Der er ikke fastsat andre krav til integrationsrådets medlemstal, end at dette skal bestå af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, jf. integrationslovens § 42, stk. 3. Endvidere fremgår det af integrationslovens § 42, stk. 4, at medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale indvandrer- og flygtningeforeninger eller andre tilsvarende foreninger i kommunen, og at der skal udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen.

 

Hvis en kommune opretter et integrationsråd, som ikke opfylder betingelserne i integrationslovens § 42, stk. 3 og 4, er konsekvensen, at rådet ikke vil kunne vælge en repræsentant til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

 

Det fremgår af integrationslovens § 42, stk. 5, at kommunalbestyrelserne er forpligtet til at drage omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådene.

Undersøgelse af integrationsråd

En undersøgelse foretaget af Rådet for Etniske Minoriteter viser, at 35 integrationsråd ud af 40 enten har formel høringsret, bliver hørt af kommunalbestyrelsen i praksis eller på anden vis har sikret dialogen med det politiske niveau i kommunen.

Kommunalbestyrelserne rådfører sig typisk med integrationsrådet i spørgsmål med relevans for den lokale integrationsindsats, herunder f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af den kommunale integrationspolitik. Men også i forbindelse med konkrete integrationsprojekter, f.eks. i forhold til det lokale kultur- og fritidsliv, bliver integrationsrådene inddraget.

Der kan henvises til www.rem.dk.

I alt 40 ud af 67 integrationsråd har indgået i undersøgelsen, Rådet for etniske minoriteter, marts 2004

 

Kapitel 5

Boligplacering

Det fremgår af integrationslovens § 12, at kommunalbestyrelsen skal anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen ifølge lovens § 10.

 

Integrationsloven

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

5.1. Personkredsen

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forhold til flygtninge, jf. lovens § 54, og ikke i forhold til familiesammenførte udlændinge, jf. lovens §§ 55 og 56, hvilket skyldes, at sidstnævnte allerede har en familiemæssig relation til herboende personer.

 

Hvis en udlænding med opholdstilladelse efter en af de bestemmelser i udlændingeloven, som er nævnt i lovens §§ 55 og 56, efterfølgende meddeles opholdstilladelse som flygtning, jf. § 54, har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at anvise en bolig til den pågældende udlænding efter lovens § 12, stk. 1, jf. lovens § 57.

5.2. Midlertidige opholdssteder

Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig.

 

Integrationsloven

§ 12. -

Stk. 5. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.

 

 

Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige opholdssted, der skal anvises, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for frit at træffe beslutning om, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted. Der kan eksempelvis være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, om privat indkvartering og om indkvartering på hoteller eller lignende.

 

Det midlertidige opholdssted behøver ikke at være i den kommune, hvortil den pågældende flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig. Flere kommuner vil derfor kunne indgå et samarbejde vedrørende eventuel oprettelse og drift af et midlertidigt indkvarteringssted. De enkelte flygtninge vil i denne situation skulle registreres i Det Centrale Personregister i den kommune, hvortil den pågældende er visiteret.

 

Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Om der eksempelvis kan ske opsigelse af et lejemål, må derfor navnlig bero på den konkrete aftale. Det er ikke obligatorisk at indgå en skriftlig indkvarteringsaftale, men det kan anbefales med henblik på at undgå enhver tvivl omkring aftalens indhold. Et eksempel på en skriftlig indkvarteringsaftale findes på www.kommuneinformation.dk.

 

Hvis en flygtning, som er indkvarteret på en midlertidig indkvarteringsbolig, og som tilbydes en permanent bolig, ikke ønsker at fraflytte den midlertidige indkvarteringsbolig, kan flygtningen ikke påberåbe sig lejelovens opsigelsesregler, jf. U 1997.1253 V. Flygtningen kan således blive opsagt under henvisning til den konkrete – skriftlige eller mundtlige – aftale.

5.2.1 Betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder

 

Integrationsloven

§ 12. -

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.

 

Integrationsministeren har i henhold til bemyndigelsen senest udstedt bekendtgørelse nr. 913 af 10. november 2003 om betaling for ophold i midlertidige indkvarte- ringer og opholdssteder. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, udgør betalingen pr. 1. januar 2004 for flygtninge og andre, der har ophold i kommunernes midlertidige indkvarteringer, 1.644 kr. for enlige med og uden børn, 3.012 kr. for par uden børn,

3.285 kr. for par med et, to eller tre børn og 3.559 kr. for par med fire eller flere børn.

 

Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen forfalder betalingen den første dag i måneden. Er denne dag en helligdag eller en lørdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betalingen anses for rettidig, når den sker senest 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

 

Unge, der er under 25 år og hjemmeboende, betragtes som børn i forhold til bekendtgørelsen, således at der ikke skal ske selvstændig betaling for sådanne unge, der derimod indgår i opgørelsen af, hvor mange børn der er i familien. Baggrunden herfor er, at personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, modtager en lavere introduktionsydelse end personer, der er fyldt 25 år eller ikke bor hos en eller begge forældre, jf. § 27, stk. 2, sammenholdt med § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik. Om en person er hjemmeboende, må bero på en konkret vurdering af indkvarteringsforholdene.

5.3. Permanent bolig

Integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge indebærer, at en kommunalbestyrelse skal anvise en bolig, hvor den pågældende flygtning kan blive boende, så længe introduktionsprogrammet løber, og hvor flygtningen kan blive boende efter udløb af integrationsperioden. En kommunalbestyrelse kan således ikke opfylde sin forpligtelse efter § 12, stk. 1, ved at anvise en flygtning en bolig for en tidsbegrænset periode.

 

Kommunalbestyrelsen kan normalt ikke anvise en flygtning bolig på et kollegium eller i en anden ungdomsbolig, der er etableret med offentlig støtte, med henblik på at opfylde sin pligt til at anvise flygtningen en permanent bolig, jf. integrations- lovens § 12, stk. 1, idet aftaler om udlejning af sådanne boliger ikke kan anses for at være tidsubegrænsede.

 

I særlige tilfælde, f.eks. hvor almene ungdomsboliger på grund af længerevarende udlejningsvanskeligheder lejes ud som almene familie- eller ældreboliger, vil udlejningen dog ske uden tidsbegrænsning. En kommunalbestyrelse, der har anvisningsret til en sådan bolig, vil i disse situationer således kunne anvise en ungdomsbolig som permanent bolig.

 

Der er ikke noget til hinder for, at flygtningen selv vælger at bo på et kollegium, indtil kommunalbestyrelsen tilbyder en permanent bolig, eller at flygtningen i stedet for den tilbudte permanente bolig vælger at bo på et kollegium.

 

Boligens størrelse, kvalitet m.m.

Loven indeholder ikke en nærmere angivelse af de krav, som boliger skal opfylde. Det eneste krav er, at kommunalbestyrelsen kun kan anvise boliger, som ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen og anden lovgivning kan anvendes som lovlig bolig.

 

Hvis kommunalbestyrelsen anviser en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte, jf. nedenfor under afsnit 5.5.

 

Begrebet snarest muligt

Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt efter at have overtaget ansvaret for en flygtning, der af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, anvise bolig til den pågældende.

 

Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtninge, som af Udlændingestyrelsen visiteres til kommunen. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med anvisning af boliger foretage en vurdering af, om andre boligsøgende end flygtninge har samme eller større behov for at få anvist en bolig. Det kan i den forbindelse være af betydning, i hvilket omfang den enkelte flygtning har mulighed for et midlertidigt opholdssted eksempelvis i form af højskoleophold eller lignende.

 

Kommunalbestyrelsen skal alene anvise flygtningen den første bolig. Får flygtningen senere i løbet af integrationsperioden behov for en anden bolig, eksempelvis som følge af familiesammenføring eller flytning, har kommunalbestyrelsen ikke efter reglerne i integrationsloven pligt til at anvise en ny bolig.

 

Kommunalbestyrelsen vil dog efter servicelovens § 66, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde akut hjælp til husvilde, være forpligtet til at anvise den/de pågældende husly, hvis betingelserne i servicelovens § 66 er opfyldt (se nærmere i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 10. marts 1998 om den sociale indsats for de mest udsatte voksne).

5.4. Midlertidig indkvartering og højskoleophold

Midlertidig indkvartering på indkvarteringscentre Efter lovens § 12, stk. 2, kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, i ganske særlige tilfælde med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på det sted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling, eller et tilsvarende sted, hvis flygtningens forhold nødvendiggør en flytning, inden den pågældende kan få en bolig i den kommune, hvortil den pågældende er visiteret.

 

Integrationsloven

§ 12. -

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a.

 

Bestemmelsen er tiltænkt et begrænset anvendelsesområde. Udgangspunktet er således stadig, at flygtningen senest på tidspunktet for kommunalbestyrelsens over- tagelse af ansvaret for den pågældende skal forlade det sted, hvor vedkommende har opholdt sig under asylsagens behandling, og tage ophold i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende efter integrationslovens § 10, jf. § 4, stk. 2.

 

Imidlertid kan der i visse situationer være behov for, at en flygtning i en kortere periode kan forblive på det indkvarteringssted, hvor den pågældende har opholdt sig i forbindelse med asylsagens behandling, efter det tidspunkt, hvor en kommunalbestyrelse har overtaget ansvaret for den pågældende. Der kan eksempelvis være tale om situationer, hvor en flygtning lider af en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap, således at der skal findes en særlig bolig til den pågældende, for eksempel en handicapbolig, eller hvor en flygtning skal institutionsanbringes eller anbringes i familiepleje, hvilket kan være tilfældet for mindreårige uledsagede flygtninge.

 

For i sådanne situationer at undgå en midlertidig boligplacering eller ophold på et indkvarteringssted, som stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen, kan Udlændingestyrelsen efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse give tilladelse til, at en flygtning midlertidigt kan forblive indkvarteret på det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende flygtning. Der er således alene tale om kortvarig midlertidig indkvartering, indtil kommunalbestyrelsen kan tilbyde den pågældende en bolig, eller den pågældende kan institutionsanbringes m.v.

 

Der er som nævnt alene tale om en undtagelsesbestemmelse vedrørende boligplace- ring af en flygtning, når ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Bestemmelsen ændrer ikke ved tidspunktet for kommunalbestyrelsens ansvarsovertagelse for den pågældende. Kommunalbestyrelsens og flygtningens pligter og rettigheder efter integrationsloven er således stadig de samme, uanset at flygtningen efter tidspunktet for ansvarsovertagelse midlertidigt opholder sig på det sted, hvor den pågældende har opholdt sig i forbindelse med asylsagens behandling.

 

Højskoleophold

I de tilfælde hvor flygtninge som led i et aktivt tilbud efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, tager ophold på en højskole i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende efter § 4, stk. 2, eller umiddelbart herefter, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvise den pågældende flygtning en permanent bolig snarest muligt efter ophøret af et sådant ophold.

 

Integrationsloven

§ 12. –

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende.

 

Såfremt der under opholdet på skolen opstår forhold, som gør, at forløbet må afbrydes i utide, idet flygtningen ikke længere kan opholde sig på skolen, eksempelvis som følge af traumer, længerevarende sygdom m.v., skal den ansvarlige kommunalbestyrelse anvise den pågældende et midlertidigt indkvarteringssted efter § 12, stk. 5, indtil en permanent bolig kan anvises.

5.5. Anvisning af en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af hustandsindkomsten

Det fremgår af § 15 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af

5. november 2003, at kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor lejen overstiger halv

delen af husstandsindkomsten, efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold skal bestemme, om boligstøtte kan ydes.

 

Hvis kommunalbestyrelsen med henblik på at opfylde sin pligt efter integrationslovens § 12, stk. 1., 1. pkt., anviser den flygtning, der er visiteret til kommunen, en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen dog ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte, jf. integrationslovens § 12, stk. 1, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen skal i disse tilfælde yde fuld boligstøtte, uanset om der foreligger særlige forhold, som i andre tilfælde ville medføre, at der ville blive nægtet boligstøtte eller blive udbetalt støtte med et nedsat beløb.

5.6. Kommunalbestyrelsens muligheder for at erhverve, indrette og leje ejendomme

Lovens § 13, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at erhverve, indrette eller leje boliger med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen.

 

Integrationsloven

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen.

 

Kommunalbestyrelsen kan købe eksisterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug m.v. samt købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri. Kommunalbestyrelsen kan endvidere leje boliger med henblik på videreudlejning. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke med hjemmel i bestemmelsen opføre boliger.

 

Bestemmelsen giver mulighed for, at de enkelte kommuner kan bidrage til en spredning af udlændinge i kommunen. Ved en stor koncentration af udlændinge inden for

 

bestemte dele af kommunen kan kommunalbestyrelsen tilbyde udlændinge boliger i ejendomme beliggende i et kvarter med en mindre andel af udlændinge. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fremme en mere ligelig fordeling af udlændinge og ikkeudlændinge ved at give danske statsborgere tilbud om en bolig. Kommunalbestyrelsen kan ikke erhverve, indrette eller leje ejendomme med henblik på fortrinsvis at udleje til danske statsborgere, medmindre dette sker som led i en større plan for at forbedre fordelingen af udlændingens bosætningsmuligheder.

 

En kommunalbestyrelse kan ikke overlade sine beføjelser til andre som eksempelvis et almennyttigt boligselskab, og kommunalbestyrelsen skal således selv erhverve, indrette eller leje ejendomme.

 

Integrationsloven

§ 13. -

Stk. 2. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.

 

Lovens § 13, stk. 2, finder anvendelse på kommunalbestyrelsens udlejning af boliger erhvervet efter stk. 1 og ikke ved eksempelvis almennyttigt byggeri, hvor kommunalbestyrelsen alene har anvisningsret.

 

Bestemmelsen giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen ved udlejning af boliger efter stk. 1 – men ikke ved tidligere erhvervede ejendomme – som et lovligt kriterium kan tage hensyn til behovet for at fremme udenlandske statsborgeres integration. Dette indebærer, at der kan ske en fortrinsstilling eller begrænsning i adgangen til at leje en bolig for både danske og udenlandske statsborgere. Hjemlen kan eksempelvis anvendes således, at udlændinge får fortrinsret til en ledig bolig. Også danske statsborgere vil af hensyn til at fremme udlændinges mulighed for integration kunne få en sådan fortrinsret, hvis dette skønnes nødvendigt for at undgå en for stor koncentration af udlændinge.

5.7. Udlændingestyrelsens muligheder for at erhverve, indrette og leje ejendomme

 

Udlændingestyrelsen kan på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på at anvise bolig til flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, hvis en kommunalbestyrelse ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter sine muligheder for at anvise permanente boliger til disse flygtninge.

 

Integrationsloven

§ 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.

 

 

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse i tilstrækkeligt omfang har udnyttet sine muligheder for at anvise en permanent bolig til flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, afhænger af en konkret og individuel vurdering. Momenter, der skal inddrages i denne vurdering, kan være, om kommunalbestyrelsen har udnyttet alle eksisterende muligheder for at anvise bolig, hvor lang tid flygtningen har ventet på en bolig, og om kommunalbestyrelsen i samme periode har anvist bolig til andre, som må anses at have mindre behov for en bolig end den pågældende flygtning. I sidstnævnte vurdering kan indgå momenter som den familiemæssige og økonomiske situation, og om den pågældende allerede er i besiddelse af en midlertidig bolig.

5.8. Afholdelse af udgifter forbundet med flygtningens flytning til eller fra kommunen

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 12, stk. 4, afholde de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen.

 

Integrationsloven

§ 12. -Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen.

 

Bestemmelsen vedrører alene udgifter, der medgår til flytningen fra det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling, til den kommune, hvortil den enkelte flygtning er visiteret. Flytter udlændingen til en anden kommune, hvis kommunalbestyrelse efter § 18, stk. 1, vælger at overtage ansvaret for den pågældendes introduktionsprogram eller efter § 18, stk. 2, er forpligtet hertil, er kommunalbestyrelsen i denne kommune ikke efter integrationsloven forpligtet til at anvise den pågældende en bolig. Støtte til eventuelle efterfølgende flytninger i integrationsperioden reguleres af integrationslovens § 39, jf. nærmere herom i vejledningen om ydelser efter integrationsloven.

 

Hvis flygtningen i forbindelse med kommunalbestyrelsens ansvarsovertagelse tager ophold på en højskole, afholder kommunalbestyrelsen de flytteudgifter, der er forbundet hermed.

5.8.1. Repatriering

Introduktionsprogrammet har en varighed på op til tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. I enkelte tilfælde vil introduktionsprogrammet imidlertid kunne afbrydes og efterfølgende genoptages. Dette gælder i forhold til flygtninge m.v., der repatrierer, og som på tidspunktet for repatriering var omfattet af integrationsloven.

 

Hvis en flygtning benytter sin fortrydelsesret og efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil den pågældende blive stillet, som om repatriering ikke havde fundet sted.

 

Dette indebærer bl.a., at den pågældende som udgangspunkt skal tage ophold i den kommune, der på repatrieringstidspunktet havde ansvaret for introduktionsprogrammet, og at introduktionsprogrammet skal genoptages i denne kommune med de justeringer, der måtte være nødvendige som følge af repatrieringsforsøget.

 

Kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bolig til den tilbagevendte beror på en vurdering af den pågældendes behov for en bolig. Denne vurdering skal foretages i hen- hold til de almindelige regler herom i den boligsociale lovgivning og ikke efter integrationslovens § 12, idet kommunalbestyrelsens forpligtelse efter denne bestemmelse i integrationsloven kun vedrører den pågældende flygtnings oprindelige visitering til kommunen. Kommunen er således ikke efter integrationsloven forpligtet til at anvise en bolig til en flygtning, der har været repatrieret, og som udnytter sin fortrydelsesret.

Kapitel 6

Modtagelsen af udlændingen og den individuelle kontrakt

6.1. Den første samtale med kommunen

Ved det første møde med kommunen vil der være mange forskellige spørgsmål at tage stilling til afhængigt af den enkelte udlændings konkrete situation. Situationen vil således være forskellig afhængigt af, om der er tale om en udlænding, der er familiesammenført og dermed har et netværk via den herboende ægtefælle, om der er tale om en kvoteflygtning, der netop er ankommet her til landet, eller en flygtning, der overgives fra et asylcenter.

 

Formålet med mødet er derfor som udgangspunkt at få afklaret spørgsmål om boligforhold, etablering, evt. helbredsmæssige problemer m.m. Det er imidlertid lige så vigtigt, at udlændingen allerede ved det 1. møde får en oplevelse af formålet med integrationsindsatsen, herunder af de forventninger om deltagelse i introduktionsprogrammet samt rettigheder og pligter, der følger af integrationsloven. Det er således vigtigt, at sagsbehandleren under samtalen fastholder det fremadrettede perspektiv om deltagelse i det danske samfund og selvforsørgelse.

 

Nogle kommuner har udarbejdet en tjekliste til brug for sagsbehandlerne, hvor det gennemgås, hvordan sagsbehandleren kan forberede sig til mødet, indholdet af den første samtale, opfølgning og efterfølgende administrativ som personlig opfølgning.


 

Eksempel på tjekliste ved modtagelse af nye flygtninge/indvandrere

Kommunen modtager hvet år x- antal flygtninge tildelt via de kvoter, der forhandles mellem Udlændingestyrelsen og Kommuneforeningen. Antallet kendes normalt i oktober måned, og modtagelsen foregår fra 1. marts og frem til slutningen af februar måned det efterfølgende år.

 

Derudover kan kommunen forvente x-antal familiesammenførte til både herboende flygtninge/indvandrere og danske statsborgere i løbet af året.

 

Nedenfor gennemgås tilrettelæggelsen af både det administrative, der skal/kan forberedes, indholdet af den 1. samtale, opfølgning på 1. samtale og efterfølgende såvel administrativ som personlig opfølgning gældende for 1) flygtninge, der modtages via kvoten, 2) familiesammenførte til flygtninge og andre samt 3) tilflyttere forsat omfattet af integrationsloven.

 

Ad 1 – FORBEREDELSE – MODTAGELSE AF NYE FLYGTNINGE. Ca. 1½-1 måned før den fysiske modtagelse modtager kommunen fra Udlændingestyrelsen pågældende udlændings opholdstilladelse og boligvisiteringsskema, hvoraf fremgår:

Udl. Nr. – opholdsgrundlag – Røde Kors Center – dato for kommunens integrations- overtagelse

Navn – køn – fødselsdato – etnisk/religiøst tilhørsforhold – nationalitet – sprog Evt. medfølgende mindreårige børn med navn og fødselsdato

Korte oplysninger om uddannelsesbaggrund – erhvervserfaring – helbredsoplysninger – evt. netværk

 

Ud fra disse oplysninger gøres følgende administrative papirer klar: Integrationsjr. med BA-oplysninger +jr. m Bilagsomslag. Tilmelding til folkeregister og anmeldelse om indvandring Forskudsskema/kirkeskat

Ansøgning om introduktionsydelse og evt. ansøgning om hjælp i særlige tilfælde § 49 – erklæring om pligten til at afgive oplysninger

Hvis der kommer børn: orientering af pladsanvisning og folkeskole med oplysninger om alder og køn.

Diverse ansøgninger til dagpleje/børnehave/SFO m.v.

Planlægning af 1. samtale: dato for samtale, bestilling af tolk koordineres med Boligmedarbejder , der foretager flg.:

Ved midlertidig indkvartering: klargøring af sted med bohave og kontrakt Ved permanent boligplacering: klargøring af kontrakt og ansøgning om indskudslån, boligstøtte, ansøgning om etablering m.v.

Sagsbehandlerkontakt til Røde Kors Center: aftale modtagedag, tids- og rejserute samt fremsendelse af personlige ejendele fra Dansk Røde Kors (DRK), aftale om fremsendelse af DRK overgivelsesbrev til sagsbehandler.

 

Selve modtagelsen foretages af boligmedarbejder med tolk, der byder velkommen til kommunen - rundvisning i by med oplysninger om station, indkøbsmuligheder, lægehus, skole, bibliotek, og rådhus m åbningstider. Boligmedarbejder gennemgår leje-kontrakt og får diverse underskrifter på boligpapirer, anmeldelse om indvandring, forskudsskema, går i bank og får oprettet bankkonto samt oplyser tidspunkt for 1. samtale med sagsbehandler.

 

1. samtale med sagsbehandler : Påregn 1-1½ time til samtalen - brief tolken om, hvad der skal tales om.

OBS: Denne samtale bør finde sted umiddelbart efter ankomsten til kommunen (anden eller tredie dagen), så introduktionsprogrammet kan komme i gang. Ved 1. samtale skal gennemgås:

Opholdstilladelse, betingelser og forlængelse

ansøgning om pas/opholdskort – underskrift + foto (kopi til sag)

gennemgang af rettigheder og pligter i forhold til økonomiske ydelser

gennemgang af økonomiske bevillinger

underskrifter på diverse ansøgninger

gennemgang/orientering vedrørende cpr.nr./sygesikring/karensperiode/skattekort er der børn med i familien orienteres om daginstitution/opskrivning/betaling/ folkeskole, tid for start ect.

gennemgang af introduktionsprogram - indhold - formål - pligter - kontrakt - forklar grundigt, hvad kommunen kan og ikke kan, og hvad kommunen forventer pågældende selv kan/skal

første indtryk af, hvem pågældende er ud fra oplysninger om baggrund, familiefor- hold, uddannelse/erhverv, helbred (obs for PTSD-symptomer), flygtningebaggrund, har pågældende medbragt uddannelsespapirer, få dem oversat, planlæg om der skal tages kontakt til CVUU med henblik på vurdering. HUSK giv forklaring hvorfor du spørger om dette - (introprogrammet/kontrakt/handleplan/behandling mv. Er der spørgsmål om evt. familiesammenføring, giv forklaring på, hvordan dette søges.

orienter om, hvad der sættes i værk nu (voksne: sprogundervisning/samfundskursus, børn: daginstitution/folkeskolestart) og hvad der ved næste samtale skal tales om: tilrettelæggelse af introprogrammet med delmål og hovedmål, mere udredning ect.

aftal næste samtale 1-2 uger efter - husk aftale med tolk. Evt. aftale med tolk om, at tolken fungerer som "mellemled" - dvs. at flygtningen får tolkens tlf.nr., der kan videreformidle evt. spørgsmål til sagsbehandler.

Efter denne samtale - HUSK tid i kalenderen til at skrive i journal – udfærdige fore- løbig kontrakt – kontakte diverse samarbejdspartnere mv. - forbered hvad der i 2.samtale skal gøres færdig - følges op på m.m. Drejer det sig om en person med umiddelbar brugbar uddannelsesbaggrund i forhold til hurtig "udslusning" på arbejdsmarked, kontakt straks jobkonsulent og samarbejd med denne om et forløb, der kan medvirke hertil. HUSK i journal at skrive §§ ved bevilling, introduktions- program m.m.

AD 2 – FAMILIESAMMENFØRTE.

Samtale/administration for denne gruppe indeholder samme model som for flygtnin-ge. For selvforsørgende familiesammenførte til danske ægtefæller, hvor den familiesammenførte er omfattet af integrationsloven, tilbydes introduktionspro- gram med danskuddannelse og orientering om rettigheder og pligter, samt kontrakt og opfølgning.

AD 3 - TILFLYTTERE OMFATTET AF INTEGRATIONSLOVEN Denne gruppe kan være personer gift med kontanthjælpsmodtager, som kommunen ikke kan nægte at tilflytte. Introduktionsprogram overtages evt. fra fraflytningskommune, herefter samme model som vanlig.

 

2. samtale med sagsbehandler - opfølgning på 1. samtale.

Beregn til denne samtale lige så meget tid som til første - evt. mere for at få manglende oplysninger til kontrakten. Vær forberedt på, at der i denne samtale skal gentages meget af det, der blev sagt ved første samtale samt besvare spørgsmål opstået i mellemtiden. Formålet med 2. samtale er: gennemgå indhold af kontrakt ud fra 1. samtales oplysninger - korriger/tilføj vigtige oplysninger - få underskrift - HUSK at kontrakten oversættes af tolk.

aftal opfølgning om 3 mdr. – forklar hvad det "betyder" - fremmøde på sprogskole forberedelse til aktivering - job/uddannelse m.m. forklar grundigt, hvad kommunen kan/ikke kan(ændre lovgivning, stå til rådighed døgnets 24 timer ect.) - hvad kommunen forventer pågældende selv kan og skal, råd/vejledning gives med henblik på "hjælp til selvhjælp" - fokuser på pågældendes ressourcer.

 

Det er vigtigt, at sagsbehandleren får kendskab til udlændingens eventuelle uddannelse, erhvervserfaring og andre kompetencer, der kan bygges videre på i den fort- satte indsats.

 

Mange udlændinge medbringer ikke en formel uddannelse eller har måske arbejdet med andre områder end det, de er uddannet til. Der bør derfor også lægges vægt på kompetencer opnået ved erhvervsarbejde og ved fritids- eller andre interesser. Især i forhold til udlændinge med ringe uddannelse og/eller manglende erhvervserfaring er det vigtigt at få afdækket, om der er erfaringer eller interesser, indsatsen kan bygge videre på. Har udlændingen spillet en bestemt rolle i hjemlandet, haft nogle interesser, der kan dyrkes i Danmark m.v. Sagsbehandleren kan eksempelvis foreslå en tidligere fodboldtræner, at han/hun kan tage kontakt til den lokale fodboldklub.

 

Herved vil udlændingen kunne få indgang til lokalsamfundet og skabe sig et netværk.

 

Ved afslutningen af en samtale bør sagsbehandleren sikre sig, at udlændingen har forstået, hvad der videre skal ske. Der vil formentligt fortsat være en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med udlændingens konkrete situation, ligesom udlændingen kan have mange spørgsmål til det nye samfund, han/hun skal leve i.

 

Sagsbehandleren kan i den forbindelse henvise udlændingen til at søge yderligere oplysninger i f.eks. medborgerhåndbogen (www.inm.dk), der kan udleveres eller aflyttes på arabisk, bosnisk-kroatisk-serbisk, dansk, engelsk, farsi, somali, tyrkisk og urdu.

 

Nogle kommuner afslutter samtalen med at udlevere en pjece, der beskriver formålet med integrationsindsatsen og de rettigheder og pligter, der følger af loven.

 

Den 1. samtale er det første møde, udlændingen har med den kommune, hvor den pågældende skal skabe sig en fremtid.

 

Derfor:

 

- Giv dig god tid til forberedelse og god tid til selve samtalen. En dårlig sam- tale kan føre til efterfølgende misforståelser og spild af tid.

- Det er vigtigt, at udlændingen oplever samtalen som en hjælp til selvhjælp. - Iværksæt så vidt muligt processen med at indhente eventuelle dokumenter og andre væsentlige papirer inden samtalen, og overvej, om papirerne skal oversættes.

- Giv udlændingen materiale, eller fortæl den pågældende, hvor han/hun kan søge yderligere oplysninger om det danske samfund.

- Afslut samtalen med en opsummering og tjek med udlændingen, at den pågældende har forstået, hvad der er opnået enighed om.

- Fastsæt næste tidspunkt for samtale, og forklar den pågældende udlæn- ding, hvad formålet er med den næste samtale – ofte vil det være ved denne samtale, at den individuelle kontrakt skal udarbejdes.

6.2. Den individuelle kontrakt

Alle udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, skal efter lovens § 19 sammenholdt med § 16 have udarbejdet en individuel kontrakt. Det betyder, at såvel udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, som udlændinge, der er selvforsørgede, skal have udarbejdet en kontrakt.

 

Formålet med kontrakten er at sikre kvaliteten af udlændingens introduktionspro- gram ved, at kommunalbestyrelsen så tidligt som muligt i samarbejde med udlændingen fastlægger et konkret og individuelt forløb for udlændingens introduktionsperiode, jf. § 1 i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Den individuelle kontrakt er således et styrings- og procesorienteret redskab, der skal medvirke til at sikre kvaliteten af introduktionsprogrammet ved:

 

- at målet med indsatsen i forhold til den enkelte hurtigst muligt bliver klarlagt

- at de enkelte elementer i introduktionsprogrammet bliver fastlagt i et individuelt og målrettet forløb

- at ansvaret for de enkelte tiltag fastlægges, herunder udlændinges eget ansvar for at deltage aktivt i introduktionsprogrammet

- at rettigheder og pligter bliver klargjort

- at der gennemføres en tæt opfølgning i forhold til de i kontrakten opstillede mål og delmål

6.2.1. Tidspunkt for indgåelse af kontrakten

Integrationsloven

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel kontrakt med det i § 16, stk. 2 eller 7, angivne indhold.

Stk. 2. For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.

 

Den individuelle kontrakt skal efter lovens § 19, stk. 1, være udarbejdet, inden en måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Om kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret henvises til kapitel 4.

 

For flygtninge kan kontrakten dog indgås fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende til en kommune, jf. § 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen er visiteret, kan således tilbyde flygtningen at få udarbejdet en kontrakt med henblik på at få fastlagt indholdet af introduktionsprogrammet, således at flygtningen kan påbegynde introduktionsprogrammet straks, når kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for den pågældende.

 

Kommunalbestyrelsen kan også vælge – med flygtningens samtykke - at overtage ansvaret for en flygtning fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt den pågældende opholdstilladelse og visiteret den pågældende til en kommune, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Har kommunalbestyrelsen indvilliget i at overtage ansvaret på et tidligere tidspunkt, kan flygtningen modtage tilbud fra dette tidspunkt, og flygtningens introduktionsprogram regnes fra dette tidspunkt.

 

 

Af det vejledningsmateriale (se afsnit 4.2.1.), som Udlændingestyrelsen har udarbejdet til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse, fremgår, at flygtningen kan rette henvendelse til kommunen med henblik på at få fastlagt en kontrakt på et tidligere tidspunkt.

 

Hvis det på grund af den pågældende udlændings personlige forhold ikke vil være hensigtsmæssigt inden for den i lovens § 19, stk. 1, fastsatte frist at indgå en indivi- duel kontrakt og fastlægge et introduktionsprogram, kan kontrakten bestå af en konstatering af dette samt en målsætning for, hvordan programmet skal forløbe, når mulighederne herfor er til stede, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Dette vil for eksempel kunne være tilfældet for torturofre, stærkt traumatiserede flygtninge og andre, der som følge af psykiske eller fysiske lidelser ikke straks kan påbegynde det almindelige introduktionsprogram med udbytte, jf. § 5, stk. 4, i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, om udlændingen kan deltage i visse dele af introduktionsprogrammet – som for eksempel danskuddannelse – selvom den pågældende er forhindret i at deltage i andre dele af introduktionsprogrammet. En udlænding kan for eksempel ønske at forbedre sine danskkundskaber, selvom den pågældende på grund af sygdom ikke kan deltage i tilbud efter lovens § 23.

 

Tidsfristen for udarbejdelsen af den første kontrakt skal ikke forstås på den måde, at der inden én måned skal foreligge en endelig kontrakt. Kontrakten skal løbende revideres i takt med, at den pågældende udlændings kompetencer afklares yderligere, og i forhold til de kompetencer, udlændingen erhverver ved gennemførelsen af introduktionsprogrammet, jf. afsnit 6.2.2.

6.2.2. Den første vurdering

Integrationsloven

§ 19. -

Stk. 3. Den individuelle kontrakt indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Inden kontrakten indgås, påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage en konkret vurdering af udlændingens situation og behov, herunder at få fastlagt den pågældendes aktuelle færdigheder og forudsætninger, jf. lovens § 19, stk. 3. I denne vurdering skal udlændingens uddannelsesbaggrund, personlige og sociale ressourcer, tidligere arbejdsmarkedstilknytning og erhvervserfaring samt sproglige forudsætninger – herunder dansksproglige forudsætninger – og eventuelt kulturelle baggrund indgå.

 

Der er tale om en første vurdering, der skal udbygges i takt med, at udlændingens kvalifikationer og kompetencer afklares yderligere.

 

I forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse, indgår det i vurderingen efter § 8 i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven, om udlændingen alene har ledighed som problem – dvs. er arbejdsmarkedsparat – eller om udlændingen har andre problemer end ledighed. Vurderer kommunen, at den pågældende er arbejdsmarkedsparat, skal udlændingen tilmeldes arbejdsformidlingen – se nær- mere herom i Vejledning om ydelser efter integrationsloven.

 

For så vidt angår udlændinge, der ikke er berettiget til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen foretage en nærmere vurdering af udlændingens kompetencer og forudsætninger, hvis udlændingen ønsker beskæftigelse.

 

Når der er foretaget en første foreløbig vurdering af, hvilke kompetencer udlændingen besidder, skal kommunalbestyrelsen og udlændingen herefter i samarbejde finde frem til målet for introduktionsprogrammet, dvs. hvilken beskæftigelse eller uddannelse, der er egnet for den pågældende. Kommunalbestyrelsen og udlændingen skal endvidere finde frem til, hvilke aktiviteter der vil øge udlændinges muligheder for hurtigst muligt at opfylde målet.

6.2.3. Indholdet af kontrakten og grundlaget for dens udarbejdelse

Integrationsloven

§ 19. -

Stk. 4. Kontrakten skal beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang en udlæn- ding skal tilbydes danskuddannelse og gives tilbud efter § 23 samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være. Kontrakten kan indgås for kortere eller længere varighed.

Stk. 5. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen udebliver eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt i den individuelle kontrakt.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nær- mere regler om kontraktens indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20.

Stk. 7. Hvis der ikke kan opnås enighed om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af den enkelte udlændings introduktionsprogram.

 

Indholdet af kontrakten skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, eller – hvis dette ikke umiddelbart er realistisk – med henblik på at udlændingen forbedrer sine muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

 

Kontrakten skal efter lovens § 19, stk. 4, beskrive udlændingens beskæftigelseseller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at kontraktens mål nås. Kommunen skal således i samarbejde med udlændingen vurdere, hvilke aktiviteter og hvilket tidsmæssigt forhold mellem aktiviteterne der bedst imødekommer den pågældendes behov og forudsætninger. Kommunen skal endvidere vurdere udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesønsker i forhold til arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af kontrakten vil det ofte være hensigtsmæssigt at inddrage andre parter, der måtte have kendskab til udlændingen og/eller til arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet.

 

Kommunen skal således efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven, inddrage det relevante sprogcenter eller den relevante sprogudbyder med henblik på at sikre, at udlændingen indplaceres på det niveau for danskuddannelse, der svarer til den pågældendes aktuelle færdigheder, og at der arbejdes efter fælles mål for udlændingens introduktionsprogram. Det vil samtidig være hensigtsmæssigt at inddrage jobkonsulenten med henblik på, at udlændingen på et så tidligt tidspunkt som muligt får indblik i de muligheder for beskæftigelse, der er på det danske arbejdsmarked.

 

Kommunen kan endvidere efter behov inddrage Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) og uddannelsesinstitutioner samt organisationer og virksomheder m.v., der forestår aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af introduktionsprogrammer med henblik på at sikre, at udlændingens introduktionsprogram bliver så sammenhængende, målrettet og effektivt som muligt, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

 

Kontrakten skal ikke kun fastlægge, hvilke aktiviteter og tilbud der skal indgå i den pågældendes introduktionsprogram. Det skal også fremgå af kontrakten, hvem der har pligt til/ansvar for, at aktiviteterne tilbydes og gennemføres, herunder den tidsmæssige sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter.

 

Den individuelle kontrakt kan indgås for en kortere eller længere periode, dog ikke længere end introduktionsprogrammet varer. Hvis det skønnes, at udlændingen alene har behov for et intensivt danskkursus eller et kort introduktionsforløb i en virksomhed, kan kontrakten indgås for et kortere tidsrum. Har udlændingen kompetencer og ressourcer til at gå direkte ind på arbejdsmarkedet, men har udlændingen svært ved selv at skabe kontakt til erhvervslivet på grund af manglende netværk, kan kommunalbestyrelsen og udlændingen for eksempel indgå en kontrakt om, at kommunalbestyrelsen inden for en kort frist formidler et antal virksomhedsbesøg og hjælp til at skrive ansøgninger.

 

Kommunalbestyrelsen har pligt til i samarbejde med udlændingen løbende at følge op på kontrakten (se afsnit 6.2.4.), indtil det tidspunkt hvor målet om beskæftigelse eller uddannelse og danskuddannelse er nået. Det betyder, at en udlænding, der modtager introduktionsydelse, skal have nået de i kontrakten fastsatte mål om selvforsørgelse ved beskæftigelse eller uddannelse og målet om danskuddannelse på det i kontrakten fastsatte niveau, før end kommunalbestyrelsen kan undlade at følge op på kontrakten.

 

Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen afviser eller udebliver fra en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt i den individuelle kontrakt, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Det gælder både de sanktioner, der følger af integrationslovens §§ 30 og 31 om udeblivelse eller afvisning af en eller flere dele af introduktionsprogrammet, og den betydning, manglende opfyldelse af kontrakten kan have for udlændingens mulighed for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6.

 

Om muligheden for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse henvises til kapitel 7.4.

 

Hvis der ikke kan opnås enighed om indholdet af kontrakten, fastlægger kommunalbestyrelsen indholdet af udlændingens introduktionsprogram. Udlændingen kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse herom for det sociale nævn, jf. integrationslovens § 53, stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vejlede udlændingen om lovens klagemuligheder.

6.2.4. Opfølgning

Integrationsloven

§ 20. Der skal løbende efter behov og mindst hver tredje måned ske opfølgning på den individuelle kontrakt. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige for- hold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.

Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.

Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der kun har ledighed som problem, skal der følges op på udlændingens jobsøgning, ligesom det skal påses, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, jf. § 25 a.

Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens introduktionsydelse, jf. §§ 30 og 31.

 

Kommunalbestyrelsen har efter lovens § 20, stk. 1, pligt til løbende at påse, at den individuelle kontrakt overholdes, og skal som minimum hver tredie måned foretage opfølgning på kontraktens indhold og målsætning i forhold til den pågældende udlændings aktuelle færdigheder, forudsætninger og behov.

 

Opfølgningen skal som udgangspunkt ske ved personligt fremmøde, medmindre udlændingen deltager i danskuddannelse eller tilbud efter § 23. I givet fald kan samtalen, hvis det er hensigtsmæssigt, ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af indivi- duel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

For grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en sam- tale kan være anden form for kontakt, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 3. Det kan for eksempel være tilfældet for torturofre eller stærkt traumatiserede flygtninge, der modtager behandling. Her kan kommunen vælge for en periode at have kontakt med behandlingsstedet frem for med udlændingen.

 

I forbindelse med opfølgningen skal der ske en drøftelse af, i hvilket omfang både kommunen og den pågældende udlænding har efterlevet kontrakten siden sidste opfølgning. Det skal drøftes, om det aftalte forløb er fulgt, og om udbyttet af det hidtidige forløb lever op til såvel kommunalbestyrelsens som udlændingens forventninger. Det skal på denne baggrund vurderes, om der skal ske ændringer i introduktionsprogrammets indhold, sammensætning og mål, jf. lovens § 20, stk. 3.

 

Kontrakten skal revideres, såfremt det viser sig, at udlændingens kompetencer ikke har været tilstrækkeligt afklaret, eller udlændingen med rimelig grund ikke har haft mulighed for at opfylde kontrakten. Kontrakten kan endvidere revideres, hvis arbejdsmarkedets behov ændrer sig, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

I forhold til udlændinge, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen påse, om der er behov for at ændre udlændingens CV.

 

Kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på kontrakten, indtil det tidspunkt hvor udlændingens mål om beskæftigelse eller uddannelse og danskuddannelse er nået. Er der f.eks. tale om en familiesammenført, der ikke modtager introduktionsydelse, og som ikke ønsker beskæftigelse, skal kontraktens mål om danskuddannelse være nået, før end kontraktens mål kan anses for opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen som udgangspunkt har ret til danskuddannelse i op til tre år, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 1.

 

Manglende opfyldelse af kontrakten

Kommunalbestyrelsen og udlændingen har pligt til at opfylde den individuelle kontrakt. Kan kommunalbestyrelsen af årsager, den ikke har indflydelse på, ikke opfylde den individuelle kontrakt, skal kommunalbestyrelsen tilbyde udlændingen deltagelse i en anden aktivitet, der så vidt muligt svarer til den oprindeligt aftalte aktivitet.

 

Hvis udlændingen afviser eller udebliver fra en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt i den individuelle kontrakt, skal kommunalbestyrelsen efter lovens § 20, stk. 5, foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en rimelig grund til manglende opfyldelse af kontrakten. Der kan henvises til kapitel 5 i vejledningen om ydelser efter integrationsloven.

 

Eksempel på en individuel kontrakt er optrykt i forbindelse med vejledningens bilag 2.

 

Hvad kendetegner en god kontrakt:

- En god kontrakt tager udgangspunkt i den enkeltes mål, forudsætninger og kvalificeringsbehov og arbejdsmarkedets behov

- En god kontrakt udarbejdes i et tværfagligt samarbejde

- En god kontrakt er en kontrakt, som udlændingen tager ansvar for

- En god kontrakt indeholder operative mål og delmål

- En god kontrakt revideres og justeres, når der er behov herfor

- En god kontrakt beskriver, hvem der har ansvaret for de forskellige tiltag, herunder hvornår disse tiltag skal iværksættes og varigheden af tiltagene

6.3. Kompetenceafklaring

Den individuelle kontrakt skal tage udgangspunkt i den enkelte udlændings forudsætninger og muligheder for hurtigst muligt at komme i ustøttet beskæftigelse. En effektiv kompetenceafklaring skal medvirke til at fastlægge indholdet af kontrakten, herunder hvilken beskæftigelse eller uddannelse introduktionsprogrammet sigter mod.

 

Citat fra ”Nye afklaringsformer” udarbejdet af KompetenceCenter Vejle og AF Vejle-regionen:

”Mange kompetencer kan være svære at få øje på, fordi de ikke straks kan omsættes og bruges på en ny måde Vi støder ofte på en enorm stædighed og handle kraft hos vores flygtninge og indvandrere, og mange bruger deres energi på f.eks.

at studere loven og sammenligne familiens ydelser med naboens. Disse energiske typer er ofte til stor irritation i systemet, men i stedet for at opfatte ham som negativ, burde man i stedet forsøge at omsætte denne energi positivt, således at det var lønsomt for ham selv og en arbejdsplads”.

 

Kompetenceafklaring omfatter både afklaring af faglige og personlige kompetencer. Endvidere omfatter det afklaring af, inden for hvilke fagområder udlændingen har interesse og evne.

 

Kompetenceafklaring er en proces, som kan anskues i to faser: Afdækning og afkla- ring. Afdækning er den eller de samtaler, som kommunen skal gennemføre for at identificere den enkeltes kompetencer, forudsætninger og behov, dvs. en kortlægning blandt andet baseret på udlændingens oplysninger, jf. afsnit 6.1.

 

Afklaring er en dybereliggende vurdering af den enkeltes kvalifikationer ved f.eks. arbejdsprøvning.

 

I pjecen ”Det gode goddag”, som er udarbejdet af CABI (Center for Aktiv Beskæf-

tigelsesindsats) for FIR-projektet i Viborg Amt, angives som en af forklaringerne på flygtninge og indvandreres begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet: ” .det

kan være svært for kommunen at finde ud af, hvilke ressourcer den enkelte flygt-

ning har med sig fra hjemlandet. Det gør det svært at fortælle virksomhederne

om, hvad flygtningene kan tilbyde. Og så kniber det med lysten til at ansætte”.

Om faldgruber ved afdækningen siger pjecen blandt andet: ”Den første afdækning

Foregår ofte via tolk. Når flygtningen efterhånden er blevet bedre til dansk, taler

Man fortsat om uddannelser og jobmuligheder. Men forståelsen af, hvad man taler

Om, er stadig meget forskellig pga. forskellige baggrunde”.

Som eksempel gives, at en flygtning fortæller, at han har arbejdet hos en maler.

Det viser sig imidlertid, at han ikke har nogen erfaring med at male, men har

Arbejdet med at spartle.

Det er således vigtigt at få en fornemmelse af arbejdsfunktioner og arbejdsområ-

Der og ikke at drage forhastede slutninger til danske forhold.

 

En meget stor del af de flygtninge, der visiteres til kommunerne, kommer med en meget kort skolebaggrund og medbringer kun i begrænset omfang en formel uddannelse. De kan til gengæld medbringe erhvervserfaring, der kan drages nytte af, når de skal finde beskæftigelse i Danmark.

 

Selve kompetenceafklaringen skal afpasses de medbragte kompetencer, beskæftigelsesmulighederne i området og eventuelt udlændingens personlige forhold. For nogle udlændinge kan allerede afdækningen vise, at det er mest oplagt at satse direkte på en placering på arbejdsmarkedet, mens andre har medbragte kompetencer, der kan bygges videre på gennem et afklaringsforløb, som kan være af kortere eller længere varighed og intensitet.

 

Det regionale arbejdsmarkedsråd foretager hvert kvartal en vurdering af udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet. I den forbindelse udarbejdes lister over områder, hvor der er udækket behov for arbejdskraft – såkaldte flaskehalsområder. Hvis en udlænding medbringer kompetencer på et sådant område, bør der foretages en målrettet afklaring med henblik på at vurdere, om den pågældende – eventuelt med opkvalificering - kan blive beskæftiget på området.

 

Afklaring af personlige kompetencer

I forhold til afklaring af de personlige kompetencer vil der kunne drages nytte af et samarbejde mellem sprogundervisere og den kommunale sagsbehandler. Sprogunderviserne vil ofte i forbindelse med danskuddannelsen få et ganske godt indtryk af de personlige kompetencer og eventuelt også af andre forhold af betydning for indtræden på arbejdsmarkedet, og dette bør derfor indgå i den samlede afklaring.

 

Afklaring af faglige kompetencer Kompetenceafklaring kan ske i det formelle system på uddannelsesinstitutioner,

f.eks. på erhvervsskoler og i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), faglige udvalg og i Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU).

 

AMU- og erhvervsskoler gør brug af et systematiseret værktøj til individuel kompetenceafklaring og –vurdering - også af ikke-formelle og uformelle kvalifikationer - med henblik på en personlig uddannelsesplanlægning og kompetenceafklaring i for- hold til et uddannelsesområde. Afklaringen på AMU- og erhvervsskoler kan bl.a. bestå af afprøvning i praksis.

 

Nogle kommuner anfører, at det er for dyrt at lade afklaringen foregå på AMU- og erhvervsskoler. Det kan være økonomisk fordelagtigt, hvis flere kommuner samarbejder om at sammensætte større hold, idet prisen vil afhænge af holdenes størrelser.

I projektet ”Systematisk kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere samt

familiesammenførte i Ringkøbing Amt” (SKAF-projektet) gennemføres der 160

kompetenceafklaringsforløb på forsøgsbasis i samarbejde med erhvervsskoler og

fire forsøgskommuner i amtet. Bag projektet står blandt andet kommuneforenin-

gen, LO og DA i Ringkøbing Amt.

Projektet har indhentet tilbud på kompetenceafklaringsforløb fra forskellige

erhvervsskoler. Af disse tilbud fremgår, at prisen nedsættes væsentligt, når der

kan stilles med et hold. I et af tilbudene koster en afklaring for en enkelt person

næsten 23.000,- kr., mens prisen falder til ca. 5.400,-kr. pr. person, hvis der sam-

les et hold på 11 personer.

Hensigten med projektet er at udvikle en metode til kompetenceafklaring, som

kan bruges af alle kommuner i Ringkøbing Amt.

 

Afklaringen på AMU- og erhvervsskoler består blandt andet af afprøvning i praksis (realafprøvning) med henblik på anerkendelse i forhold til det danske uddannelses- system.

 

Kompetencevurderingen i Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) er en formel vurdering på baggrund af officielle papirer på formel uddannelse. CVUU foretager en vurdering af en udenlandsk uddannelses niveau i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Centret foretager endvidere en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer i forhold til en bestemt dansk uddannelse (ækvivalensvurdering), herunder hvilken supplering der skal til, for at udenlandske uddannelseskvalifikationer kan sidestilles med en bestemt dansk uddannelse. CVUU foretager bl.a. vurderinger på erhvervsuddannelsesniveau.

 

Der er særlige regler for godkendelse til at arbejde inden for lovregulerede erhverv,

f.eks. på sundhedsområdet, hvor der er særlige regler for læger. CVUU vil kunne henvise til relevant myndighed, evt. kan oplysninger søges på centrets hjemmeside: www.cvuu.dk.

 

Afgørelser om optagelse på erhvervsuddannelserne træffes af erhvervsskolerne, herunder afgørelser om merit i forhold til skoledelen af erhvervsuddannelserne, mens de faglige udvalg træffer afgørelse om merit i forhold til praktikdelen på erhvervsuddannelserne.

 

Dokumentation og mulighed for anerkendelse og/eller godskrivning af tidligere læring (merit) findes på en række andre områder i det danske uddannelsessystem end de ovennævnte, herunder også i reglerne om adgang til alle de videregående uddannelser.

 

Afklaring på virksomheder

I mange tilfælde vil en afklaring på en virksomhed ved brug af virksomhedspraktik være lige så formålstjenlig i forhold til målet om at komme i arbejde, som hvis afklaringen foregår formelt på en uddannelsesinstitution.

 

Udtalelser fra en virksomhed - og allerbedst det at kunne henvise til en tidligere arbejdsplads med angivelse af telefonnummeret på en person, som kan kontaktes - vil ofte have stor betydning for muligheden for at komme i arbejde.

Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm - CEUS – har arbejdet med at synliggøre kompetencer ved at bruge et såkaldt kompetencekort - et udvidet CV - som udarbejdes efter et afklaringsforløb med en kombination af værksteds-aktiviteter, danskundervisning og virksomhedspraktik. I kompetencekortet lægges der stor vægt på at fokusere bredt på den enkelte udlændings kompetencer, både faglige og personlige.

Hvis f.eks. en udlænding har ekspertise inden for brødbagning, men ikke har erfa-

ring med kagebagning, kan en beskrivelse af kompetencerne i forhold til brødbag-

ning føre til ansættelse på dette område.

CEUS´s erfaringer viser endvidere, at kompetencekortet kan være en stor hjælp i

Forbindelse med jobsøgning, uanset at afklaringen viser begrænsede faglige kom-

Petencer. En person, der er uddannet inden for elektrikerfaget i sit hjemland,

viste sig at skulle starte helt forfra, hvis han ville arbejde som elektriker i Dan-

mark. Alligevel brugte han kompetencekort til jobsøgning og fik arbejde, da

beskrivelsen gav indtryk af en foretagsom og fleksibel person i forhold til at påtage sig arbejde.

 

Videnscentre

Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, vil i 2004 oprette et mindre antal videnscentre for kompetenceafklaring.

 

De regionale videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere skal i samarbejde og samspil med de forskellige aktører på kompetenceafklaringsområdet medvirke til at forbedre kompetenceafklaringsindsatsen. Videnscentrene får en funktion både i forhold til myndighederne og i forhold til uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

 

Videnscentrene kommer primært til at fungere som helpdesk og vidensbank for AF og kommuner, og som virksomheds- og uddannelseskontakt over for regionale leverandører af kompetenceafklaringsforløb. Det er ikke hensigten, at videnscentrene skal forestå selve kompetenceafklaringen.

 

Centrene skal sørge for, at informationer om konkrete muligheder og eksisterende instrumenter for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere samles og gøres let og gratis tilgængelig for AF, kommuner og andre mulige interessenter. Videnscentrene skal endvidere være med til at sikre, at leverandørerne stiller relevante kompetenceafklarings- og kompetenceafprøvningsforløb til rådighed i det område, centret dækker.

Kapitel 7

Introduktionsprogrammet

Kernen i kommunalbestyrelsens integrationsindsats efter integrationsloven er introduktionsprogrammet, som består af danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens § 23.

 

Introduktionsprogrammet skal sikre, at nyankomne udlændinge integreres hurtigst muligt og mest hensigtsmæssigt i det danske samfund ved at støtte nyankomne udlændinge i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og andre forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Programmet skal endvidere sigte mod, at udlændinge så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende.

 

Ifølge integrationslovens § 16, stk. 1, har den ansvarlige kommunalbestyrelse som hovedregel pligt til at tilbyde udlændinge, der på tidspunktet for kommunens over- tagelse af ansvaret for den pågældende er fyldt 18 år, et introduktionsprogram, der er tilrettelagt af kommunalbestyrelsen.

 

I de højst tre år, som introduktionsprogrammet varer, er alle udlændinge over 18 år, der er omfattet af integrationsloven, således principielt omfattet af programmet. Det beror imidlertid på den enkelte udlændings konkrete situation, om og i hvilket omfang den pågældende skal tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram.

 

Det nærmere omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i den individuelle kontrakt, der udarbejdes af den ansvarlige kommunalbestyrelse i samarbejde med den pågældende udlænding, jf. nærmere herom under pkt. 6.2.

 

Udlændingens udeblivelse uden rimelig grund fra en eller flere dele af programmet eller afvisning af at deltage heri kan betyde, at den pågældendes introduktionsydelse skal nedsættes eller ophøre, ligesom udeblivelsen fra eller afvisningen af del-

 

tagelse i introduktionsprogrammet kan få betydning for den pågældendes mulighed for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. pkt. 7.4.

 

En udlændings deltagelse i et introduktionsprogram udelukker ikke, at der ved siden af eller i forlængelse af de tilbud, der er nævnt i loven, kan tilbydes eller iværksættes andre tiltag, f.eks. behandlingstilbud som led i den almindelige integrationsindsats, jf. integrationslovens § 3, stk. 2.

 

Kommunalbestyrelsen har i visse tilfælde endvidere pligt til at godkende overtagelsen af ansvaret for en udlændings introduktionsprogram ved den pågældendes flytning til kommunen, se nærmere herom i kapitel 4 under pkt. 4.3.

7.1 Introduktionsprogrammets personkreds

Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt pligt til at tilbyde alle udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for de pågældende er fyldt 18 år, deltagelse i et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1.

 

Integrationsloven

§ 16. Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.

...

 

Følgende udlændinge er helt eller delvist undtaget fra deltagelse i introduktionsprogrammet:

 

- Mindreårige uledsagede udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at tilbyde disse udlændinge et introduktionsprogram, jf. pkt. 7.1.1.

- Udlændinge, som opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. udlændinge, som tilbydes revalidering samt skåne- eller fleksjob, jf. pkt. 7.1.2.

- Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har undtaget fra deltagelse i en eller flere dele af et introduktionsprogram, jf. pkt. 7.2.

 

Der er principielt ingen øvre aldersgrænse for, hvilke udlændinge der skal tilbydes et introduktionsprogram. Ældre udlændinge skal således også tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram. I visse situationer vil der dog være mulighed for at undtage ældre udlændinge fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, se nærmere herom under pkt. 7.2.

 

Udlændinge, der ikke er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunalbestyrelsens ansvarsovertagelse, bliver ikke omfattet af programmet, når de fylder 18 år, og skal derfor heller ikke tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram. Sådanne udlændinge vil i stedet kunne modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis de nærmere betingelser herfor er opfyldt.

 

Mindreårige udlændinge, der ledsages af forældre, er omfattet af forældrenes forsørgelsespligt og skal tilbydes deltagelse i samfundets almindelige uddannelsestilbud i form af skolegang m.v., der gælder for alle.

7.1.1. Mindreårige uledsagede asylansøgere

Kommunalbestyrelsen kan efter integrationslovens § 16, stk. 6, vælge at tilbyde mindreårige uledsagede asylansøgere med en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller § 9 c, stk. 3, deltagelse i et introduktionsprogram.

 

Integrationsloven

§ 16. –

Stk. 6. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-5.

 

Mindreårige uledsagede asylansøgere (flygtninge) kan, ligesom andre udlændinge under 18 år, tilbydes hjælp efter kapitel 8 i lov om social service om særlig støtte til børn og unge. Dette gælder, uanset om den pågældende er blevet tilbudt delta- gelse i et introduktionsprogram eller ej.

 

Kommunalbestyrelsen tilbyder et introduktionsprogram Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at igangsætte tilbud om deltagelse i et introduktionsprogram når som helst og indtil det tidspunkt, hvor den pågældende mindreårige flygtning fylder 18 år. Beslutning herom skal således ikke nødvendigvis træffes allerede i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende.

 

Det vil navnlig være relevant at tilbyde deltagelse i introduktionsprogrammet til uledsagede mindreårige flygtninge i alderen 16 til 17 år, der ikke længere går i skole/er under uddannelse, og som har en sådan alder og modenhed, at kommunalbestyrelsen vurderer, at de med fordel kan deltage i programmet.

 

Introduktionsprogrammet, der tilbydes mindreårige uledsagede flygtninge, skal følge de almindelige bestemmelser herom i integrationslovens kapitel 4. Der gælder således de samme regler for mindreårige uledsagede flygtningebørns deltagelse i et introduktionsprogram som for andre udlændinge.

 

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at tilbyde en mindreårig uledsaget flygtning et introduktionsprogram, har introduktionsprogrammet – som for andre udlændinge – en varighed af op til tre år. Introduktionsprogrammet og dermed også introduktionsydelsen vil således kunne fortsætte efter udlændingen fylder 18 år og indtil det tidspunkt, hvor programmet har haft en samlet varighed af tre år.

 

Mindreårige uledsagede flygtninge, der tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram, bliver også omfattet af integrationslovens flytteregler i §§ 18 og 32, jf. pkt. 4.3.

 

Kommunalbestyrelsen tilbyder ikke et introduktionsprogram

Tilbyder kommunalbestyrelsen ikke en mindreårig uledsaget flygtning deltagelse i et introduktionsprogram, inden den pågældende bliver 18 år, får den pågældende ikke ret til at modtage tilbud om deltagelse i et introduktionsprogram, efter den pågældende er fyldt 18 år.

 

Efter § 2, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan udlændinge under 18 år i visse særlige tilfælde tilbydes danskuddannelse omfattet af loven, såfremt det ikke anses for muligt eller rimeligt at henvise den pågældende til andet relevant undervisningstilbud.

 

Er en mindreårig uledsaget flygtning ikke blevet tilbudt deltagelse i et introduktionsprogram, inden den pågældende fylder 18 år, vil den pågældende efter sit fyldte

18. år kunne modtage tilbud efter lovgivningens almindelige regler, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herunder hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Udlændingen vil også kunne modtage tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. denne lovs § 2, stk. 1 og 2. Det følger heraf, at en kommunalbestyrelse er forpligtet til at tilbyde danskuddannelse til alle udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse, eller som efter den almindelige lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid, og som er tilmeldt folkeregistret, jf. kapitel 8.1. De vil endvidere kunne tilbydes integrationsmæssige tiltag som led i den almindelige integrationsindsats efter integrationslovens § 3, stk. 2.

 

Tilbydes en uledsaget mindreårig flygtning ikke et introduktionsprogram, vil den pågældende ikke blive omfattet af integrationslovens flytteregler i §§ 18 og 32.

7.1.2. Udlændinge, der modtager tilbud om revalidering eller fleks- eller skånejob

Integrationsloven

§ 16. –

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram.

 

I stedet for introduktionsprogrammet skal kommunen efter integrationslovens § 16, stk. 7, tilbyde udlændinge, der opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige revalidering samt skåne- eller fleksjob.

 

Revalidering kan efter § 46 i lov om aktiv socialpolitik alene tilbydes personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Endvidere er tilbud om revalidering ifølge bestemmelsen betinget af, at aktiviteter efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

 

Tilbud om revalidering til nyankomne udlændinge forudsætter således, at integrationslovens aktiveringstilbud ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Revalidering er derfor subsidiær i forhold til deltagelse i et introduktions- program.

 

Tilsvarende gælder for fleksjob, der efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kun kan tilbydes til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen.

 

Hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder fuldt ud i stedet for introduktionsprogrammet, hvorfor udlændinge, der er berettiget til sådan hjælp, ikke skal tilbydes deltagelse i nogen af introduktionsprogrammets elementer efter integrationsloven.

 

Får en udlænding tilbud om revalidering eller fleksjob, skal visitationsgrundlaget fremgå af den individuelle kontrakt, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 101 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kontrakten afsluttes, og udlændingen overgår herefter til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Der vil fortsat skulle tilbydes danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. denne lovs § 2, stk. 1 og 2.

 

Da hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fuldt ud træder i stedet for introduktionsprogrammet, vil udlændinge, der modtager hjælp efter disse bestemmelser, ikke være berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, stk. 1, men vil i stedet være berettiget til økonomisk hjælp, herunder hjælp i form af ledighedsydelse ved tilbud om fleksjob, efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

En yderligere konsekvens heraf er, at integrationslovens §§ 18 og 32 om flytteregler ikke finder anvendelse for denne persongruppe.

 

De udlændinge, der er omfattet af integrationslovens § 16, stk. 7, vil kunne tilbydes integrationsmæssige tiltag som led i den almindelige integrationsindsats efter integrationslovens § 3, stk. 2.

7.2. Tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde introduktions- program

I visse særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist undlade at tilbyde udlændinge et introduktionsprogram.

Integrationsloven

§ 23. -

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor.

 

Hvis kommunalbestyrelsen undlader at tilbyde en eller flere dele af introduktionsprogrammet, får den manglende deltagelse ikke betydning for den pågældendes mulighed for at modtage introduktionsydelse eller få tidsubegrænset opholdstilladelse.

 

Særlige grunde, der gør, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan undlade at tilbyde et introduktionsprogram, kan være tilfælde, hvor udlændingen ikke vurderes at kunne følge programmet med udbytte som følge af:

 

- Fysiske eller psykiske handicap - Torturoplevelser

- Stærk traumatisering

 

Opregningen er ikke udtømmende, men for helt at kunne fritage en udlænding fra deltagelse i introduktionsprogrammet skal der som udgangspunkt være tale om for- hold, der indebærer, at den pågældende på intet tidspunkt under introduktionsprogrammet vil være i stand til at følge en eller flere dele af introduktionsprogrammet. I visse situationer vil en udlændings alder også kunne være et sådant ganske særligt forhold, der medfører, at kommunalbestyrelsen helt eller delvist kan undlade at tilbyde deltagelse i et introduktionsprogram.

 

Udlændinge, der ikke er i stand til at følge hele eller dele af introduktionsprogrammet på grund af deres fysiske eller psykiske tilstand, vil sideløbende skulle tilbydes behandling i det eksisterende behandlingssystem. Foruden de almindelige sundhedsydelser hos praktiserende læger og i hospitalssystemet er der særligt for torturofre og andre traumatiserede udlændinge mulighed for behandling på landets rehabiliteringscentre.

 

Kommunen skal inden for lovens rammer søge at tage højde for blandt andet de traumatiserede flygtninges særlige behov. Kommunen skal således ved udarbejdelsen af den individuelle kontrakt tage hensyn til den enkelte udlændings situation og kan herunder som nævnt eventuelt (i en periode) fritage udlændingen helt eller delvist fra introduktionsprogrammet samt henvise til relevante behandlingssteder. Endvidere kan kommunerne eksempelvis anvende særlige rådgivningsmetoder i det sociale arbejde ved for eksempel at tilbyde de omhandlede grupper samtaler med socialrådgivere med ekspertise og erfaring i at vurdere og rådgive traumatiserede flygtninge.

 

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 21, stk. 3, også undlade at tilbyde udlændinge deltagelse i danskuddannelse, hvis udlændingen ikke vurderes at have behov herfor. Det kan være tilfældet, hvor udlændingen har et sådant kendskab til det danske sprog, at den pågældende kan klare sig i samfundet på lige fod med andre borgere. Fysiske eller psykiske handicaps, torturoplevelser og stærk traumatisering kan efter en konkret vurdering også begrunde fritagelse fra danskuddannelse, jf. ovenfor .

7.3. Introduktionsprogrammets indhold, omfang og varighed

 

Integrationsloven

§ 16. –

Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.

Stk. 3. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.

Stk. 4. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

 

Danskuddannelse efter lovens § 21 eller 22 skal tilbydes alle udlændinge, der opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 1, og som ikke er undtaget fra deltagelse i introduktionsprogrammet. Dette gælder, uanset om udlændingen er eller i introduktionsperioden bliver selvforsørgende eller forsørges af andre, og uanset om udlændingen har påbegyndt en uddannelse eller er kommet i ordinær beskæftigelse.

 

Tilbud efter § 23 skal tilbydes alle, der er omfattet af lovens § 16, stk. 1, og som er berettiget til at modtage introduktionsydelse, og som ikke er undtaget fra delta- gelse i introduktionsprogrammet. Det vil sige udlændinge, der ikke er eller i introduktionsperioden bliver selvforsørgende eller som forsørges af andre.

 

Der kan endvidere efter lovens § 23, stk. 5, gives beskæftigelsesfremmende tilbud efter § 23 b og 23 c til en udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse , fordi den pågældende forsørges af andre, jf. afsnit 10.2.

 

Endelig kan der til udlændinge, der ansættes eller er ansat i ustøttet beskæftigelse, ydes støtte i form af tilskud til opkvalificering, mentorordning og hjælpemidler, jf. lovens § 24 a.

 

Om indholdet af de enkelte tilbud efter lovens § 23 og støtte efter lovens § 24 a henvises til henholdsvis kapitel 10 og 11.

 

Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsprogrammet Introduktionsprogrammet skal efter lovens § 16, stk. 4, påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

 

Dette indebærer ikke, at alle dele af introduktionsprogrammet skal iværksættes inden for dette tidsrum. Efter § 19, stk. 1, og § 21, stk. 1, skal der i samme tidsrum udarbejdes en individuel kontrakt og tilbydes danskuddannelse. Der er derimod ikke i loven fastsat frister inden for hvilke, udlændingen skal modtage tilbud efter § 23. Kommunalbestyrelsen kan således indlede introduktionsprogrammet med at tilbyde et program, der hovedsageligt består af danskuddannelse, idet udlændingen som oftest vil have behov for en kort aktiv start i form af intensiv danskuddannelse, der herefter så hurtigt som muligt kombineres med beskæftigelsesrettede tilbud.

 

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fast- lægges i en individuel kontrakt, jf. kapitel 6.

7.3.1. Introduktionsprogrammets omfang

Introduktionsprogrammet skal forberede udlændinge på en erhvervsmæssig tilværelse. Omfanget af introduktionsprogrammet for udlændinge, der efter lovens § 23 skal tilbydes aktivering, er derfor fastsat til gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse, jf. integrationslovens § 17. Herved sikres det, at introduktionsprogrammets omfang svarer til en normal arbejdsuge.

 

Integrationsloven

17. Introduktionsprogrammet for udlændinge, der tilbydes aktivering i medfør af § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse.

 

Det er forudsat, at de enkelte elementer i introduktionsprogrammet samlet skal have et omfang af mindst 30 timer pr. uge. De resterende syv timer kan anvendes til forberedelse i forbindelse med danskuddannelse eller anden opkvalificering.

 

Introduktionsprogrammet forudsættes at foregå jævnt over hele integrationsperioden, således at programmet set inden for en måned vil have et gennemsnit af mindst 37 timer om ugen incl. forberedelse.

 

I beregningen af de 30 timer skal alene medregnes den tid, der faktisk medgår på eksempelvis undervisnings- eller aktiveringsstedet. Det vil sige, at den transporttid, der for eksempel er mellem bopæl og undervisningssted eller mellem undervisningssted og aktiveringssted, ikke skal medregnes i de 30 timer.

 

Deltager udlændingen i undervisning fra klokken 9 til 14 regnes dette som fem timer, også selvom der holdes en kortere pause efter hver lektion. Deltager udlændingen i virksomhedspraktik, vil f.eks. en frokostpause også skulle medregnes i de 30 timer.

 

For udlændinge, der ikke skal deltage i tilbud efter lovens § 23, er der ikke i integrationsloven fastsat krav til programmets omfang. Tilskud til danskuddannelse efter integrationslovens § 45, stk. 14, kan dog kun ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse mindst 15 timer ekskl. forberedelse om ugen inden for et tilskudskvartal (se nærmere herom i Vejledning om finansiering af kommunernes indsats).

7.3.2. Introduktionsprogrammets varighed

 

Integrationsloven

§ 16. -

Stk. 5. Introduktionsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

 

Efter integrationslovens § 16, stk. 5, kan introduktionsprogrammet højst have en varighed på tre år. Introduktionsprogrammet kan ikke forlænges, heller ikke selvom en person på grund af sygdom, barsel, manglende tilbud om børnepasning eller lignende bliver forhindret i at deltage i et eller flere af introduktionstilbudene i kortere eller længere tidsrum.

 

En udlænding, som har været forhindret i at modtage tilbud om danskuddannelse pga. sygdom, barsel eller ustøttet fuldtidsbeskæftigelse kan i medfør af § 2, stk. 5, i danskuddannelsesloven modtage danskuddannelse ud over den 3 årige danskuddannelsesperiode svarende til det tidsrum, hvor den pågældende har været afskåret fra at benytte sig af tilbudet.

 

Introduktionsprogrammet ophører for en udlænding, der ikke længere har behov for at få tilbud om aktiviteter som led i introduktionsprogrammet, fordi den pågældende har fået ordinær beskæftigelse eller uddannelse og/eller ikke længere har behov for danskuddannelse. Der skal derfor ikke længere følges op på den pågældendes kontrakt, jf. afsnit 6.2.4. Mister udlændingen efterfølgende sin beskæftigelse og får behov for introduktionsydelse inden for den pågældendes treårige introduktionsperiode, genopstår introduktionsprogrammet, og kommunen får pligt til at give tilbud som led i introduktionsprogrammet. I denne situation tæller perioder med ordinær beskæftigelse med i introduktionsperioden.

 

I visse tilfælde vil introduktionsprogrammet kunne afbrydes og efterfølgende genoptages med den virkning, at den afbrudte periode ikke tæller med i beregningen af programmets varighed.

 

Dette gælder for eksempel i tilfælde, hvor en flygtning repatrierer på et tidspunkt, mens den pågældende stadig er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsprogram. Hvis flygtningen efterfølgende benytter sig af sin fortrydelsesret og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende blive stillet, som om repatrieringen ikke havde fundet sted. Dette indebærer blandt andet, at den pågældende som udgangspunkt skal tage ophold i den kommune, der ved udrejsen havde ansvaret for introduktionsprogrammet, og at introduktionsprogrammet skal genoptages i denne kommune, med de justeringer der måtte være nødvendige som følge af repatrieringsforsøget. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke efter integrationsloven have pligt til at stille bolig til rådighed for den pågældende. Se nærmere herom i kapitel 5.

 

Det samme gælder for så vidt angår den situation, hvor en udlændings opholdstilladelse bortfalder, men hvor udlændingen efterfølgende meddeles opholdstilladelse på et grundlag, der er omfattet af integrationslovens § 2, jf. §§ 54-56. Her betragtes perioden, hvor den pågældende ikke har opholdstilladelse, som en ”død periode”, og introduktionsprogrammet forlænges tilsvarende. For en nærmere beskrivelse af beregningen af introduktionsydelse henvises til Vejledning om ydelser efter integrationsloven.

 

Efter integrationslovens § 16, stk. 6, har kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse et introduktions- program. Programmet kan tilbydes, indtil den pågældende fylder 18 år. I sådanne tilfælde, hvor tidspunktet for kommunalbestyrelsens ansvarsovertagelse og beslutningen om at tilbyde et introduktionsprogram ikke er sammenfaldende, regnes treårsperioden fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om at tilbyde deltagelse i et introduktionsprogram.

7.4. Konsekvenser ved manglende deltagelse i introduktionsprogrammet, herunder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Hvis en udlænding udebliver uden rimelig grund fra en eller flere dele af program- met eller uden rimelig grund afviser at deltage, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældendes introduktionsydelse skal nedsættes eller ophøre.

 

De nærmere regler herom er beskrevet i ”Vejledning om ydelser efter integrations- loven”.

 

Udeblivelsen fra eller afvisningen af deltagelse i introduktionsprogrammet kan endvidere få betydning for den pågældendes mulighed for at blive meddelt tidsubegrænset - eller permanent - opholdstilladelse. Der er i udlændingeloven fastsat nærmere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der kort gengives nedenfor.

7.4.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der som udgangspunkt efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste syv år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag (efter udlændingelovens §§ 7-9 e). Dette gælder dog ikke, hvor der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen, eksempelvis på grund af svig, eller hvor udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst to års fængsel for visse nærmere angivne former for alvorlig kriminalitet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7. Endvidere kan tidsubegrænset opholdstilladelse - medmindre særlige grunde taler derfor - ikke meddeles før udløbet af de i udlændingelovens § 11 a nærmere fastsatte karensperioder (op til 15 år), hvis en udlænding er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf for anden kriminalitet.

 

Hertil kommer, at der i udlændingelovens §§ 11, stk. 4, 5 og 6, er fastsat regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge på et tidligere tidspunkt, end det ellers er muligt.

 

En udlænding, som i de sidste tre år har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette, og som i de sidste tre år ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kan således opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet, hvis den pågældende har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4. Hertil kommer, at den tidsmæssige betingelse om fem års lovligt ophold her i landet ikke kræves opfyldt, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Der vil i sådanne situationer kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold her i landet, såfremt den pågældende udlænding tillige opfylder betingelserne nævnt ovenfor for meddelelse af opholdstilladelse efter fem års ophold, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5. Endelig kan der - uanset dette - efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6.

 

Herudover er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derimod, som nævnt bl.a. betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1. Efter § 11, stk. 9, nr. 2 og 3, skal udlændingen tillige have bestået en af integrationsministeren godkendt danskprøve, og udlændingen må ikke have forfalden gæld til det offentlige.

 

Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse herom, jf. integrationslovens § 52 samt nedenfor under pkt. 7.4.3.

 

Efter udlændingelovens § 11, stk. 10, fastsætter integrationsministeren nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.

 

Den nærmere regulering er foretaget i bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ligesom der er givet nær- mere vejledning i vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationsministeriet vil snarest muligt revidere bekendtgørelsen, således at denne afspejler de ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er gennemført siden december 1999.

 

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, hvornår et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, anses for gennemført. En udlændings introduktionsprogram anses herefter som udgangspunkt for gennemført, hvis udlændingens introduktionsydelse ikke er nedsat eller ophørt efter integrationslovens regler herom på grund af udlændingens egne forhold. Udlændinge, der har været tilbudt danskuddannelse, skal ligeledes have fået udstedt et bevis for aktiv deltagelse, jf. integrationslovens § 21, stk. 2.

 

Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan der, uanset at udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis

 

1) nedsættelse eller ophør af udlændingens introduktionsydelse alene er sket i begrænset omfang,

2) den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller forløbet skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk og psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume, sygdom, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller påbegyndt arbejde eller uddannelse, eller

3) den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller forløbet i øvrigt er sket med rimelig grund, herunder på baggrund af udlændingens kvalifikationer.

 

Ved nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen i begrænset omfang, jf. § 2, nr. 1, forstås i almindelighed, at nedsættelsen eller ophøret alene er sket i en ganske kort periode (højst et par måneder).

 

Opregningen af særlige grunde i § 2, nr. 2, er ikke udtømmende. Det bemærkes, at de nævnte grunde typisk vil være sammenfaldende med de særlige grunde, der kan tale for, at en kommunalbestyrelse ikke tilbyder en udlænding deltagelse i et introduktionsprogram eller i en eller flere dele heraf, jf. herved afsnit 7.2.

 

Vurderingen af, om den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet er sket med rimelig grund, jf. § 2, nr. 3, foretages med udgangspunkt i, hvad udlændingen konkret skønnes at kunne klare. Konkrete forhold ved tilbudet eller hos udlændingen selv kan således bevirke, at et tilbud ikke er rimeligt i forhold til den pågældende udlænding.

7.4.2. Andre konsekvenser af meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

For ikke-nordiske udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på andet grundlag end efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl), er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse endvidere af afgørende betydning for muligheden for ægtefællesammenføring.

 

Efter udlændingelovens § 9, stk.1, litra d), kan der således efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset - eller permanent - opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre år. Dette betyder, at ægtefællesammenføring alene kan gives, hvis den herboende indvandrer har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. Som nævnt gælder denne betingelse ikke for flygtninge, for personer med dansk statsborgerskab eller for personer med statsborgerskab i et af de andre nordiske lande.

7.4.3. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52

 

Integrationsloven

§ 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige og i givet fald har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sker på et fyldestgørende grundlag, og kommunalbestyrelsen skal kun afgive en sådan udtalelse, hvis Udlændingestyrelsen anmoder herom.

 

På baggrund af integrationslovens § 53, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsens udtalelser kan indbringes for det sociale nævn, antages, at kommunalbestyrelsens udtalelse har karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor kommunalbestyrelsen er forpligtet til at iagttage forvaltningslovens regler om eksempelvis partshøring og klagevejledning. Det betyder endvidere, at udtalelsen skal være begrundet, medmindre udtalelsen fuldt ud giver parten medhold.

 

For så vidt angår nærmere vejledning om indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse henvises til pkt. 9 i vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Kapitel 8

Danskuddannelse

Formålet med tilbud om uddannelse i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge opnår de nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

 

Danskuddannelse skal sammen med aktive tilbud efter integrationslovens § 23 sætte udlændingen i stand til at opnå beskæftigelse og blive selvforsørgende.

 

Integrationsloven

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Stk. 2. -

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

 

Danskuddannelsen gennemføres i henhold til lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge.

8.1. Målgruppen for danskuddannelse og kommunalbestyrelsens tilbudspligt

Ifølge danskuddannelsesloven skal en udlændings bopælskommune give et tilbud om danskuddannelse til udlændinge over 18 år med mangelfulde danskkundskaber, der bor og er folkeregistreret i kommunen. Tilbudet skal gives til udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse. Målgruppen er således væsentlig bredere end integrationslovens personkreds.

 

Udlændinge med mangelfulde danskkundskaber har således ret til tilbud om danskuddannelse. Det gælder såvel udlændinge, der er i beskæftigelse, som ledige udlændinge.

 

Kommunens pligt til at tilbyde danskuddannelse er som hovedregel begrænset til en periode på højst tre år, der løber fra udlændingens første optagelse på uddannelsen, dvs. fra den første tilbudte lærerstøttede undervisningsaktivitet. For udlændinge omfattet af integrationsloven vil den treårige danskuddannelsesperiode derfor ofte kunne strække sig kort tid ud over det treårige introduktionsforløb, afhængig af tidspunktet for undervisningsstart.

 

Udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbudet om danskuddannelse inden for tre år, har ret til en forlængelse af deres danskuddannelsesperiode. Forlængelsen af perioden svarer til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at deltage. For øvrige udlændinge, som ikke har gennemført deres danskuddannelse inden for de tre år, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt uddannelsesperioden kan forlænges.

 

Udlændinge, som har modtaget danskundervisning indtil den 1. januar 2004, herunder udlændinge indrejst til Danmark inden den 1. januar 1999, og udlændinge, der ikke har afsluttet påbegyndt danskuddannelsesforløb efter introduktionsperiodens udløb, kan afslutte deres påbegyndte uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra den 1. januar 2004.

8.2. Udbyderkredsen

Danskuddannelserne udbydes af private eller offentlige sprogcentre, af andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige og af andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan enten selv vælge at udbyde danskuddannelse, f.eks. på et kommunalt sprogcenter, eller træffe aftale med en ikke-kommunal udbyder om, at denne står for udbudet.

 

Selvforsørgende udlændinge, der alene modtager tilbud efter § 21 eller 22 i integrationsloven og ikke modtager tilbud i henhold til integrationslovens § 23, har ret til selv at vælge deres udbyder af danskuddannelse, hvis undervisningsudgifterne forbundet hermed ikke overstiger finanslovens vejledende modultakster på uddannelsesområdet.

 

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres efter de gældende regler, men kommunalbestyrelsen kan vælge at træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om overtagelse af det driftsmæssige ansvar for danskuddannelserne. Det er den driftsansvarlige kommunalbestyrelses ansvar at sikre udbudets kvalitet bl.a. ved indgåelse af aftaler med udbydere, som forventes at kunne løse opgaven effektivt og kvalificeret.

8.3. Studieordningen for danskuddannelserne

Danskuddannelse til voksne udlændinge tilbydes som tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3, der henvender sig til forskellige grupper af udlændinge. Danskuddannelse 1 og 2 er opdelt i seks moduler, mens Danskuddannelse 3 består af enten 5 eller 6 moduler. Danskuddannelserne er prøveforberedende. De afsluttes alle med en centralt stillet færdighedsprøve. På Danskuddannelse 3 kan undervisningen afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter model 5 eller Studieprøven efter modul 6, som er det normale dansksproglige adgangskrav til de videregående uddannelser.

 

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål eller på det latinske alfa- bet. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.

 

Danskuddannelserne, der alle har et omfang (normering) svarende til 1,2 års heltidsuddannelse, skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på tre år, jf. danskuddannelseslovens § 4. Det er således forudsat, at danskuddannelsen skal kunne gennemføres på deltid i løbet af den treårige periode med henblik på kombination med udlændingens beskæftigelse eller tilbud om aktivering.

 

Udbyderne af danskuddannelse evaluerer løbende kursisternes sprogtilegnelse og indberetter herom til kursistens bopælskommune. Kommunerne holdes således tæt orienteret om kursisternes sproglige udvikling og har dermed mulighed for at justere den individuelle kontrakt, hvis progressionen i danskuddannelsen ikke skrider frem som planlagt.

8.4. Særskilt tilrettelagt danskuddannelse

 

Integrationsloven

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskuddannelse til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte uddannelsesforløb.

 

Danskuddannelsen skal tilrettelægges fleksibelt, bl.a. således at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 7. Tilbudet om danskuddannelse skal derfor tilrettelægges således, at det ikke er til hinder for, at udlændingen kan opnå beskæftigelse.

 

Danskuddannelsen skal tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og behov og tilrettelægges - også fysisk - i et samarbejde mellem kommunen, udbyderen og en eventuel virksomhed således, at det med hensyn til tid, sted og indhold indgår i et samspil med og understøtter kursistens beskæftigelse eller uddannelse.

8.5. Samarbejde mellem kommune og udbyder af danskuddannelse

Det er væsentligt, at der fra starten etableres et formaliseret og tæt samarbejde mellem kommunens sagsbehandlere og kommunens udbydere af danskuddannelse med henblik på at sikre den bedst mulige tilrettelæggelse af den enkelte udlændings danskuddannelse og uddannelsens samspil med den øvrige integrationsindsats. Indhold og tilrettelæggelse af den pågældende udlændings danskuddannelse bør nøje afpasses de erhvervs- eller uddannelsesmål, der er fastsat i kontrakten. Det er derfor af afgørende betydning, at kommunalbestyrelsen inddrager den relevante udbyder af danskuddannelse ved udarbejdelse af kontrakten. Det er endvidere vigtigt, at udbyder løbende holdes orienteret om en eventuel justering af kontrakten.

 

Nedenfor er skitseret tre eksempler på modeller for integrationsforløb, hvor danskuddannelse kombineres med tilbud i henhold til integrationsloven eller anden lovgivning.

 

Hverdagsdansk

Tre sprogcentre i Ishøj, Hjørring og Holbæk har afprøvet et 6 måneders introduktionsforløb med 30 timers danskundervisning om ugen. Kursisterne har især arbejdet med praktisk anvendeligt hverdagsdansk og med emner, der spænder fra lægebesøg og indkøb til affaldssortering og jobsøgning. Kursisterne har endvidere været i minipraktikker i fx butikker og lokale institutioner. Alle deltagerne har lært mere dansk end normalt efter 6 måneders undervisning og har fået mere mod på at kontakte danskere.

 

Dansk på arbejdspladsen

Undervisningen på Næstved sprogcenter søger at støtte kursisterne i deres ønske om job i Danmark. Sideløbende eller i forlængelse med den grundlæggende danskundervisning tilrettelægges undervisningen i forhold til sprog- og arbejdspraktik. Undervisningen målrettes også mod forskellige brancher og behovene på arbejdsmarkedet. I en række tilfælde foregår undervisningen på selve arbejdspladsen.

 

Kursister med særlige undervisningsbehov

Nogle kursister har særligt svært ved at lære dansk. Det kan skyldes ordblindhed eller andre læse- og stavevanskeligheder, krigs- og torturtraumer, psykiske lidelser m.m.

Mange uddannelsessteder kan tilbyde disse kursister undervisning på små hold eller eneundervisning i helt særlige tilfælde. I andre tilfælde kan kursisten få undervisning efter lov om specialundervisning for voksne eller egentlige behandlingstilbud. Danskundervisning og undervisning efter lov om specialundervisning for voksne kan også supplere hinanden.

 

8.6. Udbydere af danskuddannelse kan varetage andre integrationsopgaver

Ifølge danskuddannelseslovens § 19 kan udbydere af danskuddannelse efter aftale med en kommunalbestyrelse - og mod særskilt betaling for ydelsen - varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse, herunder formidling af praktikforløb og job til kursisterne, tilbud om undervisning i andre fag end dansk m.v.

 

Kommunalbestyrelser har flere steder i landet valgt at overlade formidlingsopgaven til sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse, således at udbyderne får mulighed for at etablere en mere systematisk kontakt mellem dem og lokale virksomheder. Derved udnyttes udbydernes særlige kendskab til kursisterne og deres kvalifikationer i forbindelse med jobformidling m.v.

 

Også andre integrationsopgaver kan varetages af danskudbyderne, f.eks. edb-undervisning, undervisning i engelsk eller matematik og fagspecifik danskundervisning.

8.7. Udstedelse af bevis for aktiv deltagelse

 

Integrationsloven

§ 21. -

Stk. 2. I forbindelse med danskuddannelsens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskuddannelsen efter reglerne herom i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

 

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at der til udlændinge omfattet af integrationsloven, som ikke har bestået den afsluttende prøve, udstedes et bevis for aktiv deltagelse i forbindelse med undervisningens afslutning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

 

Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen), har kursisten pligt til at deltage aktivt i den danskuddannelse og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil den pågældende er tilmeldt.

 

Udbyder registrerer løbende kursistens tilstedeværelse i de gennemførte skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, herunder skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter i studieværksteder, edb-lokaler, sproglaboratorier, på ekskursioner mv.

 

Til kursister omfattet af integrationsloven, som ikke har bestået den afsluttende prøve i tilknytning til kursistens danskuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen bevis for aktiv deltagelse på baggrund af indberetninger fra én eller flere udbydere om kursistens tilstedeværelse, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

 

Der kan kun udstedes bevis for aktiv deltagelse efter stk. 1 til kursister, der har deltaget i mindst 85 pct. af de gennemførte skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2. Det fremgår dog af uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan udstede bevis for aktiv deltagelse til en udlænding, som ikke har deltaget i 85 pct. af de i stk. 2, nævnte undervisningsaktiviteter, hvis den pågældende har deltaget i en overvejende del af danskuddannelsen, hvis fraværet ikke kan lægges den pågældende til last, og hvis udlændingen har udfoldet væsentlige bestræbelser for at indhente det forsømte.

 

Bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelse udstedes i forbindelse med afslutningen på kursistens introduktionsprogram, i forbindelse med kursistens afslutning på danskuddannelse eller ved kursistens ophør med danskuddannelse i øvrigt.

 

Manglende udstedelse af bevis for aktiv deltagelse medfører ikke i sig selv, at introduktionsydelsen skal nedsættes eller ophøre efter integrationslovens §§ 30 og 31. Beslutning herom beror på en selvstændig vurdering efter de pågældende bestemmelser, jf. nærmere herom i ”Vejledning om ydelser efter integrationsloven”.

 

Manglende udstedelse af bevis for aktiv deltagelse kan medføre, at den pågældende udlænding ikke kan få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, se nærmere herom under pkt. 7.4.

Kapitel 9

Den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats

Integrationslovens formålsbestemmelse understreger, at nyankomne udlændinge er mennesker med evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver delta- gende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, og at et af de vigtigste midler hertil er, at de hurtigst muligt opnår beskæftigelse.

 

Integrationslovens bestemmelser om de enkelte tilbud er derfor møntet på at give kommunerne redskaberne til og mulighed for at tilrettelægge en fleksibel og virksomhedsrettet indsats, hvor formålet med at give tilbud er, at den enkelte udlæn- ding hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

 

Virksomhederne spiller således en central rolle i integrationsprocessen, og en meget vigtig del af de kommunale medarbejderes arbejde er dermed også samspillet med virksomhederne.

 

En mere virksomhedsrettet integrationsindsats og en øget inddragelse af virksom hederne i integrationsprocessen som helhed var væsentlige elementer i den aftale om integration, som regeringen den 24. maj 2002 indgik med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter. Aftalen understreger det fælles ansvar for, at nyankomne udlændinge får en aktiv start og så hurtigt som muligt kommer i arbejde – primært via en kombination af danskundervisning og tilknytning til en arbejdsplads. Hovedelementerne i integrationsprocessen – danskuddannelse, til-

bud om beskæftigelse og opkvalificering – skal så tidligt som muligt i introduktionsperioden kombineres i intensive fuldtidsforløb.

Ved aftalen har arbejdsmarkedets parter endvidere tilkendegivet, at de vil arbejde for at aftale løsninger i overenskomsterne, hvorefter der på den enkelte arbejdsplads kan indgås aftale om konkrete vilkår, for eksempel i form af nedsat timetal m.m.

 

Regeringens aftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om bedre integration kan på lokalt/regionalt plan bruges som afsæt for den dialog med virksomhederne og arbejdsmarkedets parter, der er en forudsætning for den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats.

9.1. Lokale og regionale aktører

Den kommunale integrationsindsats og virksomhedernes evne og vilje til at deltage i indsatsen udvikles i et samspil mellem mange forskellige aktører på lokalt og regionalt plan. Kommunernes muligheder for at løse integrationsopgaven kan således understøttes af et godt samspil mellem myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer m.fl.

 

Indsigt i arbejdsmarkedsforhold, i samarbejdspartnernes traditioner og kulturer - det være sig hos sprogcentre/sprogudbydere, de lokale arbejdsmarkedsorganisationer, virksomheder, frivillige organisationer m.m. – samt forståelse for, hvilke ressourcer samarbejdspartneren kan bidrage med, giver de bedste forudsætninger for at udvikle samarbejdet.

 

Virksomhederne kan bl.a. bidrage med:

- Arbejdspladser

- Afklaring af kompetencer

- Optræning/oplæring

- Videreformidling til andre virksomheder

- Virksomhedsnetværk

Sprogcentret/sprogudbyder kan bl.a. bidrage med:

- Udvikling af udlændingens dansksproglige forudsætninger, herunder en fleksibel tilrettelæggelse af danskuddannelse

- Afklaring af og oplysning om udlændingens personlige kompetencer

- Tilbud om særligt tilrettelagt danskundervisning

- Tilbud om fagspecifik danskundervisning

Uddannelsesinstitutioner kan bl.a. bidrage med:

- Rådgivning og vejledning om uddannelsestilbud

- Uddannelse

- Udvikling af særlige uddannelsesforløb

De faglige organisationer kan bl.a. gennem deres kontakt med tillidsrepræsentan-

terne bidrage med viden om:

- Overenskomsterne, herunder særlige løn- og ansættelsesvilkår

- Krav til kompetencer og kvalifikationer

- De lokale arbejdspladser – inddragelse af medarbejderne

- De lokale arbejdspladser og deres personalepolitik

Det lokale DA og brancheforeninger kan bl.a. bidrage med viden om:

- De lokale virksomheder – jobfunktioner m.m.

- Virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lidt længere sigt

- Overenskomsterne, herunder særlige løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsformidlingen kan bl.a. bidrage med:

- Viden om muligheder og krav på det lokale/regionale arbejdsmarked

- Formidling af arbejde

- Uddannelsesrådgivning

Arbejdsmarkedsrådet kan bidrage med:

- Udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder flaskehalsområder

- Koordinering og samordning af beskæftigelsesindsatsen

- Prioritering af beskæftigelsesindsatsen

Lægerne kan bl.a. bidrage med at:

- Udrede sygdomme

- Forebygge sygdomme

- Vurdere arbejdsevne til brug for den kommunale medarbejders vurdering af tilbud

De frivillige organisationer kan bl.a. bidrage med:

- Indgang til lokalsamfundet

- Netværksdannelse

 

I forhold til den overordnede koordinering af indsatsen er der efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats krav om, at kommunerne opretter koordinationsudvalg.

 

Koordinationsudvalg

Formålet med koordinationsudvalgets arbejde er at sikre, at så mange som muligt får en chance for at blive fastholdt eller integreret på arbejdsmarkedet. Udvalget skal således medvirke til at øge beskæftigelsesmulighederne for personer, der er ved at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller personer, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

Koordinationsudvalget skal medvirke til at udvikle samarbejdet mellem kommunerne og deres samarbejdspartnere i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsindsatsen. Koordinationsudvalget består af mindst et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst et medlem: De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger og den regionale arbejdsformidling. Derudover udpeger det lokale integrationsråd et medlem.

Kommunerne kan vælge enten at nedsætte eget koordinationsudvalg eller at gå sammen med andre kommuner om at nedsætte et fælles koordinationsudvalg.

 

Ud over det mere formaliserede og overordnede samarbejde, der er etableret via koordinationsudvalgene, har kommunerne udviklet forskellige samarbejdsformer og modeller, der kan understøtte den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats.

 

Det kan være samarbejde ved lokalpolitisk dialog, hvor den kommunale ledelse indbyder arbejdsmarkedets parter til dialog om udviklingen af den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats. Dialogen kan føre til tæt samarbejde, hvor arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter forpligter hinanden til at følge udviklingen af initiativer.

 

Eksempel på dialog med parterne

Med udgangspunkt i ”Projekt Virksomhedsrettet Integration” er der i tre områder i Danmark etableret et tæt lokalt samarbejde mellem LO, DA og en række kommuner. Målene er bl.a.:

- at styrke samarbejdet og koordineringen mellem arbejdsmarkedets parter og kommuner lokalt,

- at sætte skub i anvendelsen af den nye model for arbejdsmarkedsintegration, som er udmøntet i lovgivning i 2003/2004, og

- at opsamle erfaringer herfra.

I hver område er der nedsat en embedsmandsgruppe, der fungerer som regional tovholder, koordinator og initiativtager for projektet. Følgende deltager: I Region Ringkøbing Amt har man på integrationsområdet gennem flere år haft et samarbejde om integration mellem arbejdsmarkedets parter og kommunerne i amtet. Samarbejdet er startet med en politisk dialog mellem arbejdsmarkedets parter og kommuneforeningen, hvor kommunerne med borgmestrene i spidsen blev enige om et fælles mål på integrationsområdet. Sideløbende indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om en styrket indsats på integrationsområdet. Arbejdsmarkedets parter og de enkelte kommuner har samarbejdet om mere konkrete tiltag, bl.a. en integrationsuddannelse, dannelse af flere erfa-netværk, en arbejdsmetode med systematisk kompetenceafklaring, et dialogværktøj til brug for arbejdspladserne og en hjemmeside www.god-integration.dk, hvor meget relevant information er samlet.

I Region Roskilde er der i projektperioden taget flere nye spadestik i forhold til oprettelsen af et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og kommunerne. Samarbejdet koncentrerer sig om allerede eksisterende virksomhedsnetværk, der kobles sammen med kommunerne. Målet for indsatsen er bl.a. at systematisere kompetenceafklaring, forbedre brugen af mentorordninger og øge kendskabet til fleksibel tilrettelagt danskundervisningen på arbejdspladserne.

I Region Københavns Vestegn har de 4 deltagende kommuner og arbejdsmarkedets parter bl.a. opstillet et meget konkret resultatmål, der lyder på, at der mellem de deltagende kommuner og 20 virksomheder skal indgås aftaler om virksomhedsrettet integration. I denne forbindelse har LO-Storkøbenhavn forpligtet sig til at mobilisere og servicere faglige organisationer og tillidsrepræsentanter på de involverede virksomheder, mens DA-region Hovedstadsområdet har forpligtet sig til at mobilisere, servicere og koordinere med DA’s medlemsorganisationer, der service- rer lokale arbejdsgivere. Sidst men ikke mindst har kommunerne forpligtet sig til at mobilisere og servicere offentlige og private arbejdsgivere, egne medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere samt tilrettelægge integrationsindsatsen hensigtsmæssigt, så den understøtter integrationsindsatsen på arbejdspladsen, f.eks. at sikre faglig og sproglig opkvalificering, fleksibel danskundervisning, m.v. Projekt Virksomhedsrettet Integration, der er et udviklingsprojekt igangsat af KL, DA og LO, er økonomisk støttet af Integrationsministeriet. Læs mere om projektet på www.projektvirksomhedsrettetintegration.dk

 

Der kan også være tale om formaliserede partnerskabsaftaler med konkrete virksomheder. Aftalerne indeholder retningslinier for de konkrete procedurer og metoder for, hvordan kommunen henholdsvis virksomheden skal forholde sig i konkrete sager, herunder angivelse af, hvilket ansvar hver part påtager sig.

 

Eksempel på partnerskabsaftale

Projektet ”Ta' skeen i den anden hånd - integration af nydanskere i byggebran- chen” blev etableret på initiativ fra Danske Entreprenører og forløb i samarbejde med entreprenørvirksomheder i Københavnsområdet, SID-afdelinger, AMU-Centre, tekniske skoler og Københavns Kommune, som stod for rekruttering af deltagerne. Formålet var at sikre målgruppen beskæftigelse i entreprenørbranchen - gerne i form af uddannelsesaftaler, der fører frem til en faglært uddannelse inden for entreprenørbranchen. Der arbejdes i projektet på at nedbryde tre store forhindringer i forhold til entreprenørområdet: For de traditionelle indvandrergrupper er bygge- og anlægsbranchen ikke tiltrækkende, men opfattes som et lavstatus område, arbejdsgiverne har ikke tidligere vist interesse for ansættelse af målgruppen, og arbejdet i entreprenørbranchen er organiseret i sjak, som traditionelt har udvist en afvisende holdning over for udlændinge. Projektet begynder med ca. en måneds ansættelse i et entreprenørfirma for målgruppen efterfulgt af deltagelse i et tre ugers AMU kursus i grundlæggende entreprenørarbejde. Herefter kommer målgruppen tilbage i virksomheden, enten med henblik på indgåelse af uddannelsesaftale eller ansættelse på almindelige vilkår. 30-40 unge nydanskere er blevet ansat på almindelige vilkår eller har fået lærerplads i entreprenør-/byggebranchen.

9.2. Kontakten til den enkelte virksomhed

 

I en undersøgelse fra 2003 foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse som led i projekt ”Det rummelige arbejdsmarked” mener 67 pct. af de adspurgte virksom- heder, at en mere aktiv indsats fra kommunens eller Arbejdsformidlingens side i forbindelse med ansættelse af ledige vil bevirke, at virksomhederne ville ansætte flere ledige.

Undersøgelsen viser endvidere, at 78 pct. af virksomhederne, der har erfaringer med ansættelse af nydanskere, udelukkende har gode erfaringer med ansættelse af nydanskere.

 

Kommunerne kan vælge forskellige strategier i forhold til etablering af kontakt til virksomhederne.

 

Kommunen kan eksempelvis vælge en individuel tilgang, hvor den kommunale medarbejder skal finde en placering til en udlænding med nogle konkrete ønsker og/ eller kompetencer. Kommunen kan også gennemføre en mere systematisk kortlægning (virksomhedsbank) af virksomhederne i lokalområdet/regionen ved f.eks. at indhente oplysninger via arbejdsformidlingen, erhvervsrådet, koordinationsudvalget og det regionale arbejdsmarkedsråd. Endelig kan kommunen som nævnt indgå egentlige partnerskabsaftaler med udvalgte virksomheder.

 

Uanset hvilken tilgang kommunen måtte vælge – i de fleste kommuner vil der være tale om en kombination af alle tre tilgange – viser kommunale erfaringer, at person- lige kontakter i mere uformelle fora kan give et væsentligt bidrag til at etablere kontakt til virksomhederne. Når borgmesteren tager på virksomhedsbesøg, eller når den kommunale medarbejder inviteres til at holde oplæg i den lokale Rotary-klub eller idrætsforening, er der mulighed for at skabe kontakter, der kan bygges videre på i den arbejdsmarkedsrettede indsats.

 

Andel virksomheder, som er blevet kontaktet af kommunen om beskæftigelse af vanskeligt stillede personer

 

 

Private virksomheder

Offentlige virksomheder

 

Antal ansatte

1-49

50 eller derover

1-49

50 eller derover

Alle

 

 

 

 

 

 

1998

16 %

39 %

34 %

49 %

22 %

2000

19 %

40 %

36 %

57 %

24 %

2002

28 %

54 %

45 %

67 %

35 %

Kilde: Virksomheders sociale engagement, Årbog 2003, SFI 03:17

 

Som det fremgår af tabellen, er der fra 1998 til 2002 sket en stigning i andelen af virksomheder, såvel private som offentlige, som kommunerne har henvendt sig til. Endvidere ses det, at kommunerne i højere grad henvender sig til større virksomheder, ligesom det oftest er offentlige virksomheder, som bliver kontaktet.

 

Der kan hentes mere viden om, hvordan man kan komme i gang med integrationsarbejdet i den enkelte virksomhed på www.jobintegration.dk.

9.3. Trinvis integration på arbejdsmarkedet

Et centralt element i regeringens aftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet er, at der skal samarbejdes om en trinvis model for integration, der både sikrer fleksibilitet og indeholder et udviklingsforløb for den enkelte. Modellen danner grundlag for, at der kan etableres individuelt tilrettelagte introduktionsforløb, der dels tager hensyn til de kompetencer, den enkelte besidder, dels hvilket job- eller opkvalificeringsmål der sigtes mod. Endvidere er det afgørende, at forløbet har et beskæftigelsessigte.

 

Som det fremgår af boksen nedenfor, er modellen bygget op om forskellige trin. Før den enkelte kommer i kontakt med virksomheden, gennemgår vedkommende en aktiv startperiode , hvor de grundlæggende forudsætninger for den senere integration på arbejdsmarkedet skabes. Arbejdsmarkedsrettet integration kan herefter foregå via virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) og derefter introduktion til ordinær ansættelse i form af ansættelse med løntilskud/ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår , som eventuelt kombineres med sproglig og faglig opkvalificering.

 

BC227_1.JPG Size: (459 X 312)

 

Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger af den enkeltes behov og kompetencer. Ikke alle vil have behov for at gøre brug af alle trin. Nogle vil kunne gå direkte fra den aktive start til ordinær beskæftigelse – måske med en kort virksomhedspraktik/ introduktionsperiode – hvorimod andre vil have brug for længere perioder på de enkelte trin. Opfølgningen på den individuelle kontrakt skal sikre, at der løbende sker en evaluering af forløbet, således at det rette tilbud gives på det rette tidspunkt med henblik på, at progressionen i integrationsprocessen fastholdes.

 

Tilbud

Formål

Varighed

Tilskud

Intensiv danskud-dannelse (Danskud-dannelse 2, modul

1) i kombination med sprogpraktik og vejledning

Grundlæggende færdig-heder i dansk samt introduktion til det danske arbejdsmarked

3 måneder

3 * 6.689 kr. =

20.067 kr.

Danskuddannelse (modul 2) og vejledning/

Opkvalificering

Udbygning af dansk-kundskaber samt af-klaring af beskæf-tigelsesmål/vejledning om arbejdsmarkedet

3 måneder

3 * 6.689 kr. =

20.067 kr.

Danskuddannelse (modul 3) og virk-somhedspraktik – mentorordning

Udbygning af dansk-kundskaber samt af-klaring og afprøvning af kvalifikationer

6 måneder

6 * 6.689 kr. =

40.134 kr.

Danskuddannelse (modul 4 og 5) og løntilskud/ansættelse på særlige vilkår – fagspecifik dansk

Udbygning af dansk-kundskaber og optræning

1 år

12. 6.689 kr. =

80.268 kr.

Danskuddannelse

(modul 6, efter-middags- eller aftenundervisning)

Ordinær ansæt-

telse og opkvalifi-

cering

Opkvalificering fx med henblik på varig an-sættelse i virksomheden

Danskuddannelse 1 år og opkvalifi-cering i form af 14 dages pc-kursus

12 * 2.103 kr. =

25.236 kr.

Resultattilskud på 30.870 kr. ved ordinær beskæftigelse.

 

Eksempel på forløb og finansiering

 

I forhold til den konkrete placering på en virksomhed viser kommunale erfaringer, at det er vigtigt, at:

 

- kommunens medarbejdere har forståelse for virksomhedens vilkår og behov

- alle parter er klar over (eventuelt ved en skriftlig aftale), hvad målet med placeringen er, hvilke forventninger henholdsvis udlændingen, kommunen og virksomheden har til placeringen, og hvad henholdsvis kommunen, udlændingen og virksomheden forpligtiger sig til og har ansvar for

- kommunen følger op i forhold til den enkelte udlænding, der er placeret i virksomheden, herunder følger op på evt. opkvalificeringsbehov

- den enkelte kommunale medarbejder har et godt kendskab til de muligheder, lovgivningen giver for at yde støtte til virksomheden

- kontakten mellem virksomhed og kommune er så smidig og uhindret som mulig, evt. ved én kontaktperson pr. virksomhed

- kommunen yder hurtig og fleksibel service, herunder at den medarbejder, der har kontakt til virksomheden, har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger i den enkelte sag

- den kommunale medarbejder fungerer som konsulent og koordinator frem for som sagsbehandler

- forløbet afsluttes med en samlet vurdering, herunder gerne en anbefaling, som udlændingen kan anvende i det videre forløb

 

Der kan hentes yderligere inspiration til tilrettelæggelsen af indsatsen på Integrationsministeriets erfaringsdatabase, www.erfaringsdatabasen.dk.

Kapitel 10

De enkelte arbejdsmarkedsrettede tilbud

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 23 give udlændinge, der modtager introduktionsydelse, tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud og i forbindelse hermed støtte i form af en mentorfunktion. Der kan endvidere gives tilbud om danskuddannelse efter lovens § 21 og § 22, jf. kapitel 8.

 

Kommunalbestyrelsen kan herudover give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

 

Tilbud skal sammen med danskuddannelse indgå som led i udlændingens generelle introduktion til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked.

 

Integrationsloven

§ 23. Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettigede til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,

2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og

3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c. Stk. 2. Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination.

Stk. 3. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

 

Formålet med at give tilbud er, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse. Ved afgivelse af tilbud skal kommunalbestyrelsen derfor foretage en afvejning af, hvilket tilbud der vil kunne bringe den pågældende udlænding hurtigt i beskæftigelse og samtidig fastholde udlændingen i varig beskæftigelse.

 

Tilbudene tilrettelægges i overensstemmelse med den individuelle kontrakt (se nærmere herom i kapitel 6). Ved tilrettelæggelsen af tilbud skal kommunalbestyrelsen sørge for, at tilbudene tidsmæssigt og geografisk kan kombineres med den enkelte udlændings danskuddannelse, jf. § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

Tilbudene kan kombineres i individuelle forløb. Tilbudene kan således kombineres i forløb, der består af flere tilbud af samme type eller af flere tilbud af forskellig karakter. De enkelte tilbud kan endvidere kombineres med danskuddannelse.

 

Virksomhedspraktik kan eksempelvis kombineres med vejledning og opkvalificering - enten som et integreret forløb eller i forlængelse af et tilbud om vejledning og opkvalificering. En udlænding kan f.eks. modtage et tilbud om virksomhedspraktik forud for et tilbud om ansættelse med løntilskud. På den måde kan virksomheden vurdere udlændingens kvalifikationer, og udlændingen kan blive bekendt med de arbejdsfunktioner og den kultur, den pågældende virksomhed repræsenterer.

 

Den nærmere tilrettelæggelse af tilbudene skal ske i samarbejde med udlændingen. Hvis andre end kommunalbestyrelsen forestår gennemførelsen af aktiviteten, skal den pågældende inddrages, jf. § 20, stk. 3, i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

10.1. Tilbud med henblik på øget samfundsmæssig forståelse

Målgruppen for disse tilbud er udlændinge, som efter kommunens vurdering har behov for en øget samfundsmæssig forståelse og indsigt i de normer, der gælder i samfundet. Behovet for tilbud af denne karakter kan f.eks. vise sig ved, at udlændingens børn har problemer i skolen eller i fritidslivet, samtidig med at forældrene på grund af manglende forudsætninger ikke i tilstrækkelig grad medvirker til at støtte deres børns udvikling og læring om social adfærd m.v.

 

Et tilbud i medfør af lovens § 23, stk. 3, skal således medvirke til, at udlændingen får bedre indsigt i disse normer, hvilket samtidig vil give udlændingen bedre mulighed for at få et job og at blive selvforsørgende. En yderligere gevinst er, at udlændingen vil få bedre forudsætninger for at kunne støtte børnene, f.eks. i deres skolegang og videre uddannelse, så børnene får et bedre udgangspunkt for voksenlivet.

 

Tilbud efter lovens § 23, stk. 3, kan gives som vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 23 a, eller som virksomhedspraktik, jf. lovens § 23 b, f.eks. ved at udlændingen som led i et særligt tilrettelagt projekt har til opgave at udføre en præventiv indsats, der skal medvirke til at holde egne og andres børn væk fra kriminelle miljøer. Virksomhedspraktik kan f.eks. etableres i en skole, en skolefritidsordning eller en børnehave, hvor opgaven kan bestå i, at udlændingen sikrer, at børn kommer sikkert til og fra skole, at udlændingen sammen med pædagoger beskæftiges med at overvåge lektielæsningstilbud på skoler, eller at udlændingen bistår lærere, der passer eller underviser børn.

10.2. Virksomhedsbaserede tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse

 

Integrationsloven

§ 23. –

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c, med henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan kun gives, hvis udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen.

 

En stor gruppe af nyankomne udlændinge har opholdstilladelse her i landet på grundlag af ægtefællesammenføring. I forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse stilles som udgangspunkt den betingelse, at den herboende godtgør at kunne forsørge den ægtefællesammenførte. Derfor modtager disse ægtefællesammenførte ikke introduktionsydelse, hvorfor de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke har pligt til at deltage i aktive tilbud som led i introduktionsprogrammet.

 

Efter integrationslovens § 25, stk. 8, jf. § 2 i lov om aktiv socialpolitik, har ægtefæller gensidig forsørgelsespligt. Hvis den ene ægtefælle opnår arbejde eller andre indtægter, hvorved den pågældende kan forsørge den anden ægtefælle, kan ægtefællerne ikke modtage introduktionsydelse. Dette kan indebære, at en udlæn- ding må afbryde et tilbud, hvis ægtefællen får arbejde og tjener så meget, at der ikke længere udbetales ydelse til ægtefællen.

 

Med henblik på at øge disse udlændinges mulighed for at opnå beskæftigelse kan kommunalbestyrelsen give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud i form af virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c, efter integrationslovens § 23, stk. 5. Tilbudene kan kombineres med tilbud om danskuddannelse.

 

Da denne gruppe af udlændinge er selvforsørgende eller forsørges af andre, har de ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er derfor ikke en pligt for den enkelte udlænding til at tage imod et tilbud, men en mulighed for kommunalbestyrelsen for at give et tilbud til udlændinge, der ikke er berettiget til introduktionsydelse.

 

Målgruppen for tilbud efter § 23, stk. 5, er udlændinge, der med en forholdsvis kort optræning kan opnå ordinær beskæftigelse. Det er derfor en forudsætning for at give tilbud, at der er tale om en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed. Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende tilmeldes Arbejdsformidlingen.

 

Inden kommunalbestyrelsen giver tilbud til en udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, er det af væsentlig betydning, at kommunalbestyrelsen søger at afdække seriøsiteten og realiteten i udlændingens ønske om at komme i beskæftigelse, herunder ved at oplyse udlændingen om konsekvenserne af at afbryde et sådant forløb, efter at det er påbegyndt (se nedenfor).

 

Konsekvenser ved at tage imod et tilbud

Vælger en udlænding at tage imod tilbudet, indgår det i den pågældendes introduktionsprogram, og den pågældende får pligt til at følge forløbet. Da udlændingen ikke modtager introduktionsydelse, har kommunalbestyrelsen ikke de samme umiddelbare sanktionsmuligheder som over for en udlænding, der modtager introduktionsydelse. Udebliver en udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, imidlertid i væsentligt omfang og uden rimelig grund fra det tilbudte forløb, eller afviser eller afbryder den pågældende forløbet, skal det tilbudte forløb ophøre. Da det tilbudte forløb er en del af introduktionsprogrammet, kan udeblivelse i større omfang eller afvisning eller afbrydelse af tilbudet endvidere få konsekvenser for den pågældendes mulighed for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

 

Staten yder tilskud til sådanne forløb for udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, dog højst i ni måneder, jf. nærmere herom i ”Integration og repatriering - Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats".

10.3. Vejledning og opkvalificering

Udlændinge, der har behov for at få afklaret eller opkvalificeret deres kompetencer, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens § 23 a.

 

Integrationsloven

§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af

1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,

2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleop- hold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,

3) ordinære uddannelsesforløb eller

4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.

Stk. 2. Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måneder. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af SU-berettigende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 30 år, samt til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.

Stk. 7. De regler om uddannelsesaktivitet og underretningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

 

Formålet med tilbudet er, at udlændingen får afklaret sine kompetencer eller får vejledning om og opkvalificeres til arbejdsmarkedet. Tilbud kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte udlænding opnår bedre forståelse for det danske samfund, jf. lovens § 23, stk. 3.

 

Tilbud om vejledning eller opkvalificering gives med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes behov. Om der skal gives et kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud, afgøres ud fra en konkret vurdering af, hvad der kan bringe udlændingen ind på arbejdsmarkedet. Det er dog en forudsætning for at give tilbud om længerevarende uddannelsesforløb, at det ikke skønnes muligt at formidle varigt job til udlændingen i løbet af uddannelsesperioden, jf. § 22, stk. 3, i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og introduktionsprogrammet efter integrationsloven (se nærmere om SU-berettigende uddannelser under afsnit

10.3.4).

 

Hvis kommunen giver tilbud om et længerevarende uddannelsesforløb, bør kommunen samtidig tage stilling til den pågældendes rådighedsforpligtigelse. Efter lovens § 25, stk. 7 og § 9 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at udlændingen ikke skal opfylde betingelserne om overtagelse af arbejde eller være aktivt arbejdssøgende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at tilbudet medvirker til, at udlændingen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når udlændingen deltager i særligt målrettet uddannelsesforløb.

 

I forbindelse med afgivelse af tilbud om vejledning og opkvalificering skal kommunen være opmærksom på mulighederne for at indhente yderligere oplysning om indholdet af uddannelsestilbuddene i det ordinære uddannelses- og vejledningssystem. Der kan være tale om ungdomsvejledningen og studie-og erhvervsvejledere på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

 

Der kan endvidere indhentes oplysninger på www.vidar.dk, der er en database med oplysninger om voksenuddannelse, samt oplysning om videregående uddannelse på www.ivuc.dk.

 

Endelig er der oprettet en Hjælpelinje (hotline), hvor indvandrere, flygtninge og andre, der har haft problemer med at blive optaget på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, kan henvende sig for at få information og vejledning om deres muligheder, herunder om problemerne kan skyldes, at uddannelsesinstitutionen ikke udnytter de muligheder, der findes inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Man kan henvende sig til hjælpelinjen på telefon 22 87 84 47 fra kl.11 til 15 eller på hjaelpelinje@uvm.dk.

 

Om afklaring af en udlændings uddannelseskvalifikationer kan henvises til afsnit 6.3.

 

Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager deltageren introduktionsydelse.

 

En udlænding, der deltager i tilbud i en sammenhængende periode på 12 måneder, er berettiget til en friperiode på én måned, jf. lovens § 24. En aktiveringsfri periode efter lovens § 24 skal så vidt muligt afholdes i forbindelse med uddannelsesinstitutionens ferielukning.

10.3.1. Indberetningspligt under deltagelse i tilbud om uddannelsesaktiviteter

Efter § 23 a, stk. 7, i integrationsloven finder de regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationsloven.

 

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 553 af 19. juni 2003 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 3.

 

I bekendtgørelsen præciseres personens pligt til at deltage aktivt i uddannelsesforløbet og de dertil knyttede aktiviteter m.m. Der er endvidere i bekendtgørelsen fastsat regler om:

 

- Uddannelsesstedets pligt til at indberette til kommunen om afvigelser i uddannelsens begyndelses- eller sluttidspunkt.

- Uddannelsesstedets løbende kontrol af, at personen deltager aktivt i uddannelsesforløbet og de dertil knyttede aktiviteter m.m.

- Uddannelsesstedets pligt til at indberette til kommunen, såfremt personen ikke aktivt deltager i uddannelsesforløbet og de dertil knyttede aktiviteter.

- Personens pligt til selv at give underretning til kommunen ved deltagelse i videregående uddannelser eller i tilfælde af længerevarende sygdom eller barsel.

- Kommunens adgang til at indhente nærmere oplysninger hos uddannelsesstederne, såfremt kommunen har en formodning om, at en person ikke længere aktivt følger uddannelsesaktiviteten.

10.3.2. Erstatning ved deltagelse i tilbud om vejledning eller opkvalificering

 

Integrationsloven

§ 23. –

Stk. 7. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.

 

Efter integrationslovens § 23, stk. 7, omfattes udlændinge, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller tilbud om virksomhedspraktik, af de samme regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Efter § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering er en betingelse for erstatning, at skaden ikke dækkes af anden forsikring.

 

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen betaler erstatning ved skade, som en udlænding forvolder på andre personer eller andres ejendele under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

 

Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1057 af 10. december 2003 om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik, der er optrykt som bilag 3.

10.3.3. Korte vejlednings- og afklaringsforløb

Formålet med at give en udlænding tilbud om at deltage i et kortvarigt vejledningsog afklaringsforløb i henhold til lovens § 23 a, stk. 1, nr. 1, er at få skabt klarhed om den enkeltes ønsker, behov og muligheder med henblik på at forbedre grundlaget for tilrettelæggelsen af introduktionsprogrammet.

 

Korte vejlednings- og afklaringsforløb vil derfor som oftest være mest relevante i starten af introduktionsperioden. Der vil imidlertid også kunne være behov for at anvende tilbudet, hvis udlændingens individuelle behov eller arbejdsmarkedets behov på et senere tidspunkt ændrer sig.

 

Indholdet af forløbene kan bestå i kortvarige kurser med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder eller afprøvning af beskæftigelsesønsker på en virksomhed.

 

Der er ikke fastsat nærmere regler om varigheden af forløbet, bortset fra at det skal være kortvarigt. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at fastlægge varigheden af forløbet, således at det afpasses lokale forhold og udlændingens behov. Ved fast- sættelsen af varigheden af forløbet bør kommunalbestyrelsen imidlertid være opmærksom på, at forløbet tidsmæssigt afpasses i forhold til de øvrige tilbud efter integrationsloven som uddannelsespraktik efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, og virksomhedspraktik efter lovens § 23 b.

10.3.4. Særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

Særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, kan være projekter og/eller forløb rettet mod særlige målgrupper eller forløb, der ikke kan rummes inden for de ordinære uddannelsesprogrammer.

 

Forløbene har til formål at fremme udlændingens faglige kvalifikationer og fremme den pågældendes personlige, alment faglige eller samfundsmæssige/kulturelle udvikling.

 

Forløbene kan bestå af flere aktiviteter, der afvikles samtidig eller i forlængelse af hinanden.

 

Uddannelsesforløbene kan være specielt tilrettelagt med henblik på at udvikle eller opkvalificere den enkelte udlænding i forhold til specifikke kompetencer eller i for- hold til at udvikle den enkelte udlændings samfundsmæssige forståelse, herunder forståelse for dansk arbejdspladskultur.

 

De enkelte forløb kan f.eks. afvikles enten som særligt sammensatte uddannelses- programmer købt på en eller flere uddannelsesinstitutioner/virksomheder eller som forløb sammensat af flere forskellige ordinære uddannelsesmoduler.

 

Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb

DSB har oprettet en forskole til togføreruddannelsen for ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det første hold sluttede i februar 2003 og 19 ud af de 25 deltagere er nu i fuld gang med at uddanne sig til togførere. Uddannelsesforløbet bestod af traditionel undervisning kombineret med praktikophold, hvor ele- verne fulgte erfarne togførere i deres arbejde.

 

Der kan være tale om projekter eller forløb, der skal afklare og opkvalificere udlændingen forud for en virksomhedsplacering, eller forløb, der kvalificerer udlændingen med henblik på deltagelse i ordinær uddannelse.

 

Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for analfabeter

Gråsten Kommune har iværksat et 2 ½ års uddannelsesforløb for kvinder som social- og sundhedshjælpere i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Åbenrå, og sundhedsordningerne i Gråsten, Broager, Sundeved og Lundtoft kommuner.

En del af de kvinder, som deltager i uddannelsen, er analfabeter, som - via deres praktik i børnehaver og fritidshjem - har fået et dansk talesprog. Danskundervisningen indgår som en del af teoriundervisningen på Social- og Sundhedsskolen.

 

Praktik

Praktik under uddannelsesforløb efter lovens § 23 a, stk. 3, kan sammenlagt have en varighed på højst tre måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på en måned. Udlændinge, der deltager i uddannelsespraktik, er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst (se nærmere herom under afsnit 10.4.3.).

 

Stk. 3. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktik-periode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrette-lagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurren-ceforvridende. De retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

 

Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb må ikke være konkurrenceforvridende, jf. lovens § 23 a, stk. 4, og § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 33. Produktions og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende retningslinier om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkurrenceforvridende.

 

Højskoleophold

Udlændinge kan modtage tilbud om højskoleophold i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Et tilbud om højskoleophold vil kunne være en god start på introduktionsperioden for især unge, enlige udlændinge. Der er således mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan overtage ansvaret for en flygtning på et tidligere tidspunkt end ved udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse, således at flygtningen f.eks. kan få tilbud om et højskoleophold i direkte forlængelse af opholdet på asylcentret. Der kan henvises til afsnit 4.2. om kommunens overtagelse af ansvaret for en udlænding.

 

Højskoleopholdet kan medvirke til, at udlændingen hurtigt opnår færdigheder i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, både i forbindelse med undervisningen og ved den sociale omgang med skolens øvrige elever. Samtidig vil udlændingen kunne skabe sig et socialt netværk blandt de andre unge på højskolen.

 

Kommunen kan indhente nærmere oplysning om højskolernes tilbud på www.hojskolerne.dk eller hos Højskolernes Hus, Nyhavn 7, 1450 København K., tlf. 33 36 40 40. Højskolerne har endvidere oprettet en særlig hjemmeside om etniske minoriteter på www.minoriteter.hojskolerne.dk.

 

Højskoleophold

Ashil – ung afghaner, kom til Danmark i 2001 Ashil fik ophold på en idrætshøjskole direkte fra asylcentret. Han oplevede at få et netværk, at praktisere dansk såvel inden for som uden for klasseværelset og lære levereglerne i Danmark. ”I begyndelsen var jeg bange for at tale forkert. Nu har jeg lært, at uden fejl kan man ikke lære noget. Der er mange vigtige ting, som man ikke kan forklare, men man kan lære om dem på en højskole.” Efter sommerferien fik Ashil arbejde. Han går på sprogskole om aftenen og klarede danskprøven (Almen prøve 2) ved årsskiftet 2004.

 

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5, yde hjælp til udlændingens egenbetaling i forbindelse med tilbud om højskoleophold på op til 26 uger. Det er en forudsætning for at yde hjælp, at kommunalbestyrelsen konkret vurderer, at udlændingen ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgiften, og at højskoleopholdet gives som et tilbud efter lovens § 23.

 

Der ydes ikke programtilskud til højskoleophold, idet staten dækker udgifter til højskoleophold for udlændinge omfattet af integrationsloven.

 

Fagspecifik danskundervisning

Ved tilbud om fagspecifik danskundervisning efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, har undervisningen som mål, at kursisterne opkvalificeres med et snævert fagspecifikt sigte. Fagspecifik danskundervisning adskiller sig således fra den danskundervisning, der udbydes efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, der er den brede, almene, grundlæggende danskundervisning, hvori undervisning om kultur- og samfundsforhold i Danmark er integreret.

 

Fagspecifik danskundervisning kan f.eks. være danskundervisning, hvor undervisningen udelukkende har til formål, at kursisterne tilegner sig et ordforråd, der er nødvendigt for at betjene en eller flere virksomheders maskiner, eller undervisning, der vedrører specifikke arbejdsforhold på en eller flere virksomheder, herunder arbejdspladskultur, sikkerhedsforskrifter mv.

 

Fagspecifik danskundervisning kan udbydes af sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse som indtægtsdækket virksomhed.

 

Kommunen skal være opmærksom på muligheden for at kombinere et alment, virksomhedstilpasset danskuddannelsestilbud i henhold til danskuddannelsesloven med fagspecifik danskundervisning i henhold til integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2.

 

Kombination af fag- og sprogundervisning

Fagundervisning kombineres i øget omfang med danskuddannelse. Som eksempler kan nævnes de mange forløb, hvor udenlandske læger har tilegnet sig lægefagets fagtermer på dansk og modtaget fagundervisning i samspil med danskuddannelse. Den parallelle faglige op- og omkvalificering samtidig med tilegnelsen af det danske sprog øger motivationen og indlæringen. Hanna Lehrmann: ”Læger fra tredjelande i praktik på Rigshospitalet” i ”Individuelle læringsplaner og kollektive læringsrum”, Integrationsministeriet, 2003.

10.3.5. Ordinære uddannelsesforløb

Ordinære uddannelsesforløb efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, er uddannelsesforløb, der - i modsætning til de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb - udbydes som et på forhånd defineret og samlet uddannelsesforløb, hvis indhold normalt er reguleret i en uddannelsesbekendtgørelse.

 

Der kan bl.a. være tale om kompetencegivende uddannelsesforløb efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om erhvervsuddannelser, lov om social- og sundhedsuddannelse (SOSU-uddannelsen), undervisning i henhold til lov om almen voksenuddannelse mv.

 

Der kan også være tale om ikke formelt kompetencegivende undervisning på daghøjskoler eller produktionsskoler.

 

Udlændingen optages på normale vilkår. Der ydes derfor ikke programtilskud til denne form for tilbud, jf. lovens § 45, stk. 6, idet staten dækker udgifterne til ordinær uddannelse for udlændinge omfattet af integrationsloven.

 

AMU-forløb

AMU/Nordsjælland gennemfører chaufførkurser i tæt samarbejde med Sprogcenter Nordsjælland. Der er tale om forløb på 12 uger for forholdsvis kortuddannede udlændinge fra tredjelande.

Ud af i alt 42 deltagere fungerer de 21 i dag som buschauffører, og 9 personer har andet arbejde.

 

Særligt om SU-berettigende uddannelse Som hovedregel kan udlændinge, der deltager i SU-berettigende uddannelse, ikke modtage introduktionsydelse.

 

Der kan dog gives tilbud om SU-berettigende uddannelse, når uddannelsen i det konkrete tilfælde ikke er SU-berettigende, f.eks. på grund af lavt timetal. Der kan således f.eks. gives tilbud om HF-enkeltfag i op til 22 timer om ugen.

 

Der kan endvidere efter lovens § 23 a, stk. 6, som led i introduktionsprogrammet gives tilbud om uddannelse, der er SU-berettigende, til:

 

1) udlændinge, der er over 30 år, eller

2) udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.

 

Der er ikke tale om en ret for den enkelte til at modtage et tilbud om SU-berettigende uddannelse, men om en mulighed for kommunalbestyrelsen for at give tilbud til særligt udsatte udlændinge, der har vanskeligt ved at gennemføre uddannelse på ordinære vilkår.

 

Tilbud om SU-berettigende uddannelser skal opfylde den generelle forudsætning i integrationsloven om, at tilbud efter introduktionsprogrammet skal være målrettet mod beskæftigelse, dvs. at tilbudet skal omfatte en uddannelse, der med høj grad af sandsynlighed kan bringe den pågældende i varig beskæftigelse.

 

Ved vurderingen af hvilket tilbud der skal gives, skal kommunalbestyrelsen derfor ikke alene tage udgangspunkt i den enkelte udlændings ønsker og forudsætninger, men også vurdere uddannelsesønsket i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

10.3.6. Særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked

Særlige opkvalificerende forløb efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 4, er forløb rettet mod udlændinge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse medbragt fra hjemlandet. Forløbet skal være rettet mod beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

 

Formålet med særlige opkvalificerende forløb er at sikre, at udlændinge, der har medbragt uddannelseskvalifikationer fra hjemlandet, ved en begrænset opkvalifice- ring hurtigt kan opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked.

 

De særlige opkvalificerende aktiveringsforløb kan maksimalt have en varighed på tre måneder, jf. § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Denne tidsmæssige begrænsning skal ses i forhold til målgruppen for tilbudet; udlændinge, der er arbejdsmarkedsparate. Tilbudet er således møntet på den gruppe af udlændinge med mellemlang eller lang videregående uddannelse, som

kun i begrænset omfang har behov for opkvalificering for at kunne praktisere deres erhverv eller tilgrænsende erhverv eller i øvrigt anvende deres uddannelse på det danske arbejdsmarked. Det er således en forudsætning for at give tilbud om særlige opkvalificerende forløb, at der er en realistisk mulighed for, at udlændingen ved at gennemføre forløbet kan opnå ordinær beskæftigelse inden for den pågældendes uddannelses- eller erhvervsområde, jf. § 26, stk. 2, i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

Der skal være tale om specielt tilrettelagte forløb, og forløbene må ikke indeholde uddannelsesaktiviteter, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte. Forløbene kan dog indeholde elementer fra uddannelser, der er SU-berettigende.

 

Tilbudet kan afbrydes af perioder med ansættelse med løntilskud eller tilbud om virksomhedspraktik. Forløbet skal dog senest være afsluttet seks måneder efter dets påbegyndelse, jf. § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

En udlænding kan kun modtage tilbud om særligt opkvalificerende forløb én gang i løbet af den pågældendes introduktionsperiode, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 4.

 

Ved tilbud om særlige opkvalificerende forløb yder staten et tilskud til kommunerne, som er højere end det almindelige programtilskud efter integrationsloven. Der kan henvises til vejledningen om finansiering af kommunernes integrationsindsats.

 

Eksempel på særligt opkvalificerende forløb

Danske Slagterier, Slagteriskolen og Den Danske Dyrlægeforening har igangsat et fem ugers kursus for at opkvalificere 12 udenlandske dyrlæge på Det Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og på Slagteriskolen, således at de kan udøve deres fag i Danmark. Kurset blev gennemført dels på Landbohøjskolen, dels på Slagteriskolen i Roskilde.

Resultat: 11 ud af de 12 dyrlæger kom i arbejde på slagterierne, mens den 12. dyrlæge arbejder freelance inden for kødkontrolområdet.

10.4. Virksomhedspraktik

Udlændinge, der har behov for afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.

 

Integrationsloven

§ 23 b. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale lønog arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.

Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.

 

Formålet med virksomhedspraktik er efter lovens § 23 b, stk. 2, træning/oplæring af faglige, sproglige eller sociale kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads, herunder at udlændingen opnår øget samfundsmæssig forståelse, samt afkla- ring af erhvervsmål.

 

Under tilbud om virksomhedspraktik skal der kunne udføres ordinært arbejde eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt.

10.4.1. Målgruppen

Virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) tilbydes til udlændinge, der har et opkvalificerings- og erhvervsafklaringsbehov, som kan tilgodeses ved placering på en virksomhed. Tilbudet anvendes kun, hvis det findes at være det mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

 

Målgruppen for virksomhedspraktik er således dels udlændinge, hvor et afklaringsforløb er nødvendigt i forhold til den videre indsats, dels udlændinge, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i løntilskudsordning. Der kan opstilles følgende målgrupper:

 

1) Arbejdsmarkedsparate udlændinge, der har et afklaringsbehov

2) Arbejdsmarkedsparate udlændinge, der ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed og problemer, der begrunder, at de ikke umiddelbart kan varetage et løntilskudsjob

3) Udlændinge, som udover ledighed har problemer af social, psykisk eller fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, begrænsninger i arbejdsevnen eller sociale problemer

10.4.2. Varighed af tilbud om virksomhedspraktik

 

Integrationsloven

§ 23 b.-

Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør

1) op til 4 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, jf. dog nr. 2,

2) op til 13 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og

3) op til 13 uger for udlændinge, der har problemer ud over ledighed. Stk. 5. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

 

For udlændinge, der alene har ledighed som problem, kan der efter lovens § 23 b, stk. 4, nr. 1, gives tilbud om virksomhedspraktik i op til fire uger. Herudover er der mulighed for at give 3 x 1 måneds uddannelsespraktik som led i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 23 a.

 

Der kan endvidere efter lovens § 23 b, stk. 4, nr. 2, gives tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger til udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, hvis udlændingen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

 

For udlændinge, som ud over ledighed har problemer af social, psykisk eller fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, begrænsninger i arbejdsevnen eller sociale problemer, kan der efter lovens § 23 b, stk. 4, nr. 3, gives tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger.

 

Efter lovens § 23 b, stk. 5, kan udlændinge, der har problemer ud over ledighed, eller udlændinge, der alene har ledighed som problem, og som ikke har erhvervser- faring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, få forlænget perioden med virksomhedspraktik i op til 26 uger. Kommunalbestyrelsen skal - forinden tilbudet forlænges - foretage en konkret vurdering af udlændingens foreløbige udbytte af tilbudet samt af udlændingens behov for yderligere afklaring eller opkvalificering i forhold til den konkrete virksomhed med henblik på at vurdere, om formålet med at give tilbud om virksomhedspraktik er opfyldt. Manglende danskkundskaber er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde forløb ud over 13 uger.

 

Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Ved en eventuel forlængelse af tilbudet skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at formålet med tilbudet fortsat er opfyldt.

 

Opfølgning sker mindst hver tredje måned, hvor der tages stilling til, om betingelserne for tilbudet set i forhold til visitationen er opfyldt, og om der er behov for et andet tilbud for at sikre den korteste vej til ordinær beskæftigelse, jf. § 32 i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

10.4.3. Forholdet til regler for lønmodtagere og kollektive overenskomster samt arbejdstid og ferie

 

Integrationsloven

§ 23 b. -

Stk. 5. Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

 

Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de gældende regler for lønmodtagere fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst, herunder ved kutyme, sædvane eller praksis.

 

Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af lovgivningen om arbejdsmiljø og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. De særlige beskyttelsesregler, der gælder på et skib, finder også anvendelse i forhold til udlændinge, der deltager i virksomhedspraktik på et skib.

 

Udlændingen er således ikke ansat i virksomheden, men virksomheden er dog ansvarlig for den daglige instruktion i forhold til arbejdet under virksomhedspraktikken. Det forhold, at udlændingen ikke er ansat, indebærer bl.a., at overenskomsternes arbejdstidsregler ikke finder anvendelse.

 

Deltagelse i virksomhedspraktik skal efter § 31, stk. 2, i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven, ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal fuld arbejdstid pr. uge, det vil typisk være 37 timer. Afhængig af udlændingens behov og forudsætninger vil det således være muligt at aftale, at udlændingen skal deltage i tilbudet i mindre end fuld tid, herunder at tilbudet kombineres med andre tilbud som f.eks. danskuddannelse.

 

Friperiode

Da udlændinge i virksomhedspraktik ikke er ansat i virksomheden, er de ikke omfattet af ferieloven.

 

 

Udlændinge, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, er imidlertid berettiget til en friperiode af én måneds varighed, jf. lovens § 24. Hvis en udlænding har deltaget i tilbud i en sammenhængende periode på 12 måneder og derover, skal der ud over den fastlagte periode med virksomhedspraktik eller andet tilbud indlægges en friperiode på en måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders periode.

 

Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med udlændingen og virksomheden og under hensyntagen til udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 101 om udarbejdelse af individuel kontrakt og introduktionsprogrammet.

 

Ydelse og beskæftigelsestillæg

 

Integrationsloven

§ 23 b. -

Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Under tilbud om virksomhedspraktik modtager udlændingen introduktionsydelse. Herudover modtager udlændingen efter lovens § 23 b, stk. 5, der henviser til § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et beskæftigelsestillæg. Beskæftigelsestillægget udgør 12,21 kr. pr. time (2004-niveau).

 

Det fremgår af § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der modtager starthjælp, tillige modtager et beskæftigelsestillæg. Tilsvarende gælder for en person, der modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse.

 

Modtager udlændingen således introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, er udlændingen ikke berettiget til beskæftigelsestillæg, medmindre udlændingen er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau, jf. § 33 i bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

10.4.4. Aftale om virksomhedspraktik

Kommunalbestyrelsen aftaler indholdet, omfanget og varigheden af praktikopholdet med virksomheden. Der er ikke krav om, at aftalen skal være skriftlig. Det er dog hensigtsmæssigt at indgå aftalen skriftligt med henblik på at undgå efterfølgende tvivl om aftalens indhold.

 

Med aftalen skal det sikres, at virksomhedspraktikken opfylder det tilsigtede formål om at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare udlændingens beskæftigelsesmål. I aftalen fastsættes den ugentlige arbejdstid, de konkrete arbejdsfunktioner og eventuel nødvendig uddannelsesmæssig opkvalificering.

 

Aftalen danner hermed rammen for det enkelte praktikophold, herunder virksomhe- dens instruktionsbeføjelse, og fastlægger de forpligtigelser, henholdsvis kommunen, virksomheden og udlændingen har påtaget sig. Omfanget og varigheden af støtte i form af mentor, opkvalificering og lignende bør fremgå af aftalen.

 

Det er ikke en forudsætning for tilbud om virksomhedspraktik, at praktikken gives med henblik på efterfølgende ansættelse i ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud i virksomheden.

 

Arbejdspladsen er ansvarlig for, at indholdet af forløbet er i overensstemmelse med aftalen med kommunen. Arbejdspladsen stiller arbejde til rådighed, herunder materialer og arbejdsredskaber samt instruktion og ledelse. Dette skal modsvare den indsats, som udlændingen eventuelt yder på arbejdspladsen.

 

Manglende overholdelse af aftalen

Hvis aftalen ikke overholdes, f.eks. hvis praktikken ikke lever op til det aftalte, vil udlændingen kunne rette henvendelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen må på baggrund af henvendelsen vurdere, om aftalen er overholdt i forhold til de forpligtigelser, virksomheden er ansvarlig for, og kan – hvis det ikke er tilfældet – ophæve aftalen.

 

Overholder kommunalbestyrelsen ikke aftalen, f.eks. hvis der ikke ydes den aftalte støtte, vil virksomheden ligeledes kunne opsige aftalen.

 

Hvis aftalen ophæves, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt give udlændingen tilsvarende type af tilbud.

 

Vurdering af virksomheden

Inden kommunalbestyrelsen giver tilbud om virksomhedspraktik, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om virksomheden er egnet til at opfylde formålet med praktikken, herunder om virksomheden generelt er egnet i forhold til afklarings- og opkvalificeringsforløb.

 

Der kan eksempelvis være tale om særligt farlige forhold i produktionen, der medfører, at udlændinge med manglende sprogkundskaber ikke bør deltage i en eller flere dele af produktionen. Har virksomheden tidligere og gentagne gange ikke overholdt aftaler om virksomhedspraktik, kan dette tale for, at virksomheden ikke er egnet til at opfylde formålet med praktikken.

 

Det forhold, at virksomheden fremstiller produkter, der anses for urene inden for bestemte trosretninger, kan ikke i sig selv bevirke, at virksomheden ikke anses som egnet til virksomhedspraktik for udlændinge af den pågældende trosretning. Hvis der er behov for det, kan kommunen/virksomheden gennem en dialog med udlændingen søge at finde praktiske løsninger på eventuelle religiøst begrundede problemer og tage sådanne hensyn, som udførelsen af virksomhedens opgaver tillader.

10.4.5. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning mv.

 

Integrationsloven

§ 23 b. -

Stk. 7. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik

§ 48. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12.

Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 49. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende. § 50. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen efter § 48 er opfyldt.

 

Der er ikke som ved ansættelse med løntilskud krav om, at etableringen af virksomhedspraktik skal medføre en merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Der skal dog være et rimeligt forhold mellem ansatte uden løntilskud på den ene side og antallet af personer i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud på den anden side.

 

Det er således hensigten, at virksomhederne fastlægger en politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, og at dette sker i dialog med medarbejderne i virksomheden.

 

Det er en forudsætning for at etablere virksomhedspraktik i mere end 13 uger, at spørgsmålet om etableringen forinden har været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte. Synspunktet fra repræsentanterne for de ansatte indgår i kommunalbestyrelsens vurdering af, om etablering af virksomhedspraktik i den konkrete virksomhed vil kunne opfylde det forudsatte formål om at afklare eller optræne udlændinge, jf. afsnit 10.4.4.

 

I private virksomheder må antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik maksimalt udgøre:

 

1) en person for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid en person, og herudover

2) en person for hver ti ordinært ansatte

 

Personer, der er ansat i revalidering, fleks- eller skånejob eller som led i jobrotation, medregnes ikke til ansatte med løntilskud.

 

De nærmere regler om, hvornår betingelsen om rimeligt forhold i § 48 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik kan anses for opfyldt, er fastsat i §§ 92-93 i bekendtgørelse nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsespolitik.

 

Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende. Klager over kommunens afgørelse i spørgsmål om konkurrenceforvridning kan indbringes for det regionale arbejdsmarkedsråd.

 

Underretning af de lokale koordinationsudvalg For at sikre mod misbrug og fortrængning af ordinært ansatte skal kommunalbestyrelsen underrette de lokale koordinationsudvalg om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik.

 

Kommunen har som udgangspunkt pligt til at underrette koordinationsudvalget én gang om måneden. Kommunen kan dog aftale med koordinationsudvalget, at under- retning sker med såvel længere som kortere intervaller.

 

Underretningen fra kommunen til koordinationsudvalget skal indeholde oplysninger om:

 

- antallet af etablerede virksomhedspraktikpladser

- varigheden af virksomhedspraktikperioder

- fordeling på offentlige og private virksomheder

- inden for hvilke brancher der er givet tilbud om virksomhedspraktik

- Navn på de virksomheder, hvor der er etableret virksomhedspraktik

 

Herudover kan det aftales lokalt, at kommunen også giver underretning om indholdet af og formålet med hvert praktikforløb.

 

Om kommunernes pligt til at underrette koordinationsudvalgene kan henvises til lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats samt bekendtgørelse nr. 578 af 19. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

 

Erstatningsansvar

For så vidt angår erstatning ved deltagelse i tilbud henviser integrationsloven til de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om erstatningsansvaret ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder under deltagelse i tilbud.

 

Der kan henvises til afsnit 10.3.1. og bekendtgørelse nr. 1057 af 10. december 2003 om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik, der er optrykt som bilag 3.

10.5. Ansættelse med løntilskud10.5. Ansættelse med løntilskud

 

Integrationsloven

§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

 

Udlændinge kan efter lovens § 23 c få tilbud om ansættelse med løntilskud. Tilbudet består i ansættelse på en offentlig eller privat virksomhed.

 

Formålet med tilbud om løntilskud er oplæring af sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på, at udlændingen kvalificeres til at opnå hel eller delvis selvforsørgelse.

 

Når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 101 om udarbejdelse af indivi- duel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

Udlændinge, der ansættes med løntilskud, er bortset fra de særlige regler om fast- sættelse af løn og arbejdstid omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Det betyder bl.a., at udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, er omfattet af ferieloven.

 

Ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 23 c har været anmeldt til EUKommissionen i henhold til EU-traktatens regler om statsstøtte, og kommissionen har godkendt ordningen i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven.

 

Tilbud om ansættelse med løntilskud i henhold til integrationsloven kan gives for en kortere eller længere periode, dog højst et år. Det bemærkes, at der som følge af

krav fra EU-Kommissionen muligvis vil blive fastsat særlige bestemmelser vedrørende de tilsvarende regler om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse særlige bestemmelser vil ikke finde anvendelse i for- hold til integrationslovens ordning.

 

Meddelelse om sygdom

Udlændingen har pligt til på den første sygedag at give arbejdsgiveren meddelelse om sygdom. Arbejdsgiveren har herefter pligt til at vurdere, om kommunalbestyrelsen skal have underretning om fraværet. Ved arbejdsgiverens vurdering af, om kommunalbestyrelsen skal have underretning, indgår omfanget og hyppigheden af udlændingens tidligere sygemeldinger, jf. § 37 i bekendtgørelse nr. 101 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

 

Varighed af tilbud om ansættelse med løntilskud Tilbud om ansættelse med løntilskud kan efter lovens § 23 c, stk. 2, have en varighed af op til 12 måneder.

 

Udlændingen kan efter det første tilbud om løntilskud efterfølgende få et andet tilbud om løntilskud, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbudet vil bringe udlændingen nærmere ordinær beskæftigelse. Er der tale om et nyt tilbud hos samme arbejdsgiver, må kommunalbestyrelsen imidlertid vurdere, om det nye tilbud kan anses for at have karakter af omgåelse af varighedsbegrænsningen.

10.5.1. Løn- og arbejdsvilkår

 

Integrationsloven henviser til de regler om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for ledige, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Integrationsloven

§ 23 c –

Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3. -

Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.

 

Forsørgelsesgrundlaget ved tilbud om ansættelse med løntilskud er overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn. Som udgangspunkt vil den sædvanligt gældende løn være den løn, en person uden forudgående kvalifikationer ansættes til inden for det pågældende fagområde.

 

Der kan ikke ydes løntilskud til ansættelse, hvor den pågældende har fået anvist særlige løn- og ansættelsesvilkår af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kvalifikationer.

 

Der gælder dog særlige regler for så vidt angår ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

 

Ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere er:

 

1) kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber

2) statsinstitutioner

3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

 

Lønnen hos offentlige arbejdsgivere kan maksimalt udgøre 99,99 kr. (april 2004) pr. arbejdstime, eksklusive feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør den maksimale timeløn.

 

Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun:

 

1) omkostningsdækkende ydelser,

2) arbejdstidsbestemte tillæg og

3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

 

Den samlede individuelle hjælp

Lønnen hos offentlige arbejdsgivere skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med udlændingens samlede individuelle hjælp efter integrationsloven, dog mindst udgøre 82 % af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

 

82 % af højeste dagpenge udgjorde pr. 1. januar 2004 2.626 kr. pr. uge.

 

Ved beregningen af niveauet for den individuelle hjælp, der skal danne grundlag for beregningen af lønnen, skal kommunalbestyrelsen ud over introduktionsydelsen medtage særlig støtte efter lovens § 27, stk. 4, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige støtte omregnes til skattepligtig indkomst ved at dividere med 0,6.

 

Som minimum skal udlændingen således have en løn, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge. Såfremt udlændingens ydelse og særlig støtte er højere end 82 pct. af højeste dagpenge, skal udlændingen modtage en løn, der ligger på niveau med den pågældende udlændings ydelse og særlig støtte efter lovens § 27, stk. 2 og 4.

 

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.

 

Arbejdstiden

Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle hjælp i ansættelsesperioden.

 

Det er den offentlige arbejdsgiver, der beregner den enkeltes arbejdstid, herunder bl.a. på baggrund af kommunalbestyrelsens oplysninger om udlændingens samlede hjælp.

 

I henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats reguleres den maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer, jf. § 127 i loven.

 

På baggrund af reguleringen af de offentlige lønskalaer fastsættes den maksimale aflønning:

 

Pr. 1. april 2004 til 99,99 kr.

Pr. 1. august 2004 til 100,46 kr. Pr. 1. oktober 2004 til 101,01 kr.

 

Eksempel: Beregning af løn og arbejdstid. En udlænding ansættes på SID-området i en kommune fra 1. januar 2004 til 31. december 2004. Udlændingen skal som minimum have en løn, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge. Den ugentlige dagpengesats er 3.203 kr. (pr. 1. januar 2004). Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af lønnen.

 

Det maksimale timelønsloft pr. 1. januar 2004 er 98,35 kr. Der skal herefter tages højde for de kendte reguleringer i ansættelsesperioden. Det gøres således:

 

01.01 - 31.03: 98,35 kr. x 3 mdr.=

295,05 kr.

01.04 - 31.07: 99,99 kr. x 4 mdr.=

399,96 kr.

01.08 - 30.09: 100,46 kr. x 2 mdr.=

200,92 kr.

01.10 – 31.12: 101,01 kr. x 3 mdr.=

303,03 kr.

Den gennemsnitlige timeløn pr. måned (1.198,96/12)

99,91 kr.

 

Beregning af arbejdstid i beskæftigelse med løntilskud i offentlig jobtræning

Lønnen skal udgøre 82 % af maksimale dagpenge pr. uge =

3.203 kr. x 0,82

2.626 kr.

Af lønnen betales arbejdsmarkedsbidrag.

Lønnen skal derfor udgøre 2.626 kr. / 0,92

2.854 kr.

Antal timer i beskæftigelse ved løn på 99,91 kr. i timen =

2.854 / 99,91 kr.

28,57 timer pr. uge

Oprunding til nærmeste hele antal timer

29 timer pr. uge

Kilde: SKR nr. 9902 af 27/12/2002 og Cirkulære om regulering af satsen for maksimale aflønning samt løntilskud ved ansættelse i jobtræning hos offentlig arbejdsgiver.

 

Beregningen betyder, at udlændingen mindst skal have 29 timer pr. uge ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Kommunen kan supplere tilbudet med danskuddannelse eller anden opkvalificering. Såfremt udlændingens individuelle hjælp er højere end 82 pct. af højeste dagpenge, øges timetallet tilsvarende.

 

Eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres og beregnes på grundlag af den fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

 

Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis udlændingen har ordinær beskæftigelse som lønmodtager mere end fem timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse ud over fem timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbudet med én time. Udlændingen har pligt til at oplyse kommunen om omfanget af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

10.5.2. Løntilskuddets størrelse

Integrationslovens § 23 c, stk. 3, henviser til § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 63. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003):

1) 20 kr.,

2) 35 kr.,

3) 55,77 kr.,

4) - 5) - § 64. Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. -

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet højst udgøre 55,77 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Stk. 4.- § 65. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

 

Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at virksomhederne skal betale for, hvad de får. Tilskuddets størrelse til virksomhederne kan derfor variere afhængigt af, hvilken arbejdsindsats personen kan bidrage med. Tilskuddet til virksomheden kan endvidere variere over tid, hvis personens arbejdsindsats ændres.

 

Løntilskuddet pr. time består af et af tre faste kronebeløb på 20,58 kr., 36,02 kr., 57,39 kr. (1. januar 2004), der reguleres en gang årligt.

 

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af det tilskud, der skal udbetales til arbejdsgiveren, ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Ved vurderingen af personens arbejdsindsats kan der bl.a. lægges vægt på personens uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, faglige og personlige kompetencer sammenholdt med den konkrete jobprofil.

 

Kommunalbestyrelsen skal løbende via opfølgningen på den individuelle kontrakt i samarbejde med virksomhederne vurdere, om tilskuddet skal justeres. Støtteperio- dens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Der kan dog maksimalt ydes støtte i et år.

10.5.3. Merbeskæftigelse

Integrationslovens § 23 c, stk. 3, henviser til §§ 60 og 61 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

 

Det er en betingelse for, at en udlænding kan ansættes med løntilskud, at ansættelsen medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte, dvs. en merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

 

Virksomheden og repræsentanter for de ansatte skal i fællesskab tage stilling til, om bestemmelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Arbejdsgiveren har pligt til at give repræsentanter for de ansatte de nødvendige oplysninger for vurderingen af, om der er tale om merbeskæftigelse.

 

I forbindelse med afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse af antallet af ansatte, indgår oplysninger om, hvorvidt der i tilknytning til ansættelsen med løntilskud er foretaget afskedigelser af ansatte uden støtte, om ansatte uden støtte er fratrådt, eller om ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse.

 

 

På offentlige ansættelsesområder skal vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.

 

Det betragtes som nettoudvidelse, hvis en udlænding, der ansættes med løntilskud, afløser en fastansat, der er på orlov eller deltager i uddannelsesjobrotation.

 

Der kan henvises til afsnit 10.4.5. om virksomhedspraktik for så vidt angår spørgsmålet om forholdet mellem antallet af ansatte uden løntilskud og ansatte med løntilskud eller i tilbud om virksomhedspraktik.

10.6. Mentorfunktionen

 

Integrationsloven

§ 23 d. Med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter §§ 23 a-c, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære udlændingen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage. §§ 78-80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse

 

Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til frikøb af en mentor.

 

Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på uddannelsesinstitutionen, kursusstedet el.lign. eller en ekstern konsulent, der varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden/på uddannelsesinstitutionen. Der er endvidere mulighed for at give personlig coaching i forhold til arbejdet/ uddannelsen som led i at fastholde personen i tilbudet.

 

Formålet med mentorfunktionen er således at afbøde eventuelle sproglige, faglige eller kulturelle problemer, der måtte opstå ved virksomhedsplaceringen og dermed styrke indslusningen af udlændingen i virksomheden.

 

Mentorordningen er sammen med tilbud om opkvalificering et tilbud til virksomhederne, der kan medvirke til, at virksomhederne bliver mere åbne over for at tage udlændinge ind i virksomheden. Den kommunale medarbejder – som oftest jobkonsulenten – kan anvende ordningen som et vigtigt redskab til at åbne døre til virksomhederne og give nødvendig støtte til de medarbejdere i virksomhederne, der udpeges til mentorer. Der kan henvises til kapitel 9 om den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats.

 

Mentorfunktionen skal som udgangspunkt varetages af en medarbejder i virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. På mindre uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan mentorfunktionen varetages af en ekstern konsulent. Ved mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 10 ansatte, jf. § 40, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Den eksterne konsulent kan ikke samtidig varetage opgaver, der almindeligvis påhviler kommunen, som f.eks. opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne.

 

Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med arbejdsgiveren et timetal for mentorfunktionen ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos udlændingen.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 79. Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.

Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med arbejdsgiveren.

§ 80. - § 81. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

 

Integrationslovens § 23 d henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår de nærmere regler for at yde støtte til en mentorfunktion. Tilskud til en mentor efter lovens § 23 d, 3. pkt., gives således, jf. § 79, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, enten som frikøb af en medarbejder i virksomheden eller som honorar til en ekstern konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for virksomheden eller uddannelsesinstitutionen ved at afgive en medarbejder. Det er en forudsætning for at give tilskud, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor den pågældende fungerer som mentor.

 

Tilskud til lønomkostninger eller honorar kan alene ydes for de timer, hvor medarbejderen eller den eksterne konsulent varetager opgaven med at introducere, vejlede og oplære udlændingen. Der kan således ikke gives tilskud for administrativt arbejde i forbindelse med tilbudet.

 

Støtte til en mentorfunktion bevilges som tilskud til arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen på baggrund af arbejdsgiverens eller uddannelsesinstitutionens ansøgning herom til kommunalbestyrelsen. Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen.

10.6.1. Opkvalificering/uddannelse af mentor

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 80. Med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

 

Der kan ydes støtte til køb af opkvalificering/uddannelse af mentoren. Jf. § 23 d i integrationsloven, der henviser til § 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mentor er, at mentoren gennem opkvalificeringen opnår kvalifikationer, der kan bidrage til, at mentoren bedre kan varetage opgaven med at introducere og oplære udlændingen.

 

Der kan ikke gives tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at mentoren deltager i uddannelse.

 

Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen fremlægge dokumentation for køb af uddannelse af medarbejderen.

 

Erfaringer med Brobyggerordningen (forsøgsprojekt med mentorer)

For virksomhederne har Brobyggerordningen betydet, at de får en støtte til indslusning og fastholdelse, som kan sikre en nødvendig arbejdskraft. For flygtninge/ indvandrere har Brobyggerordningen betydet en vigtig støtte til indslusningen på arbejdsmarkedet. For brobyggerne har ordningen givet nye og ofte spændende arbejdsopgaver, der undertiden er blevet et led i karriereudviklingen på virksomheden.

Det fremhæves, at det er vigtigt, at brobyggeren ikke bliver ”socialrådgiver” eller ”systemets forlængede arm”, men fastholder fokus på det, der hører til jobfunktionen og arbejdspladsen. Det er ligeledes vigtigt, at der, inden et forløb iværksættes, er lavet en forventningsafstemning mellem parterne med klare aftaler om rollefordeling.

Det er ligeledes vigtigt, at jobkonsulenterne er opmærksomme på ordningen og sikrer en passende opfølgning på virksomhederne. Det anbefales, at der afholdes erfaringsudveksling og temadage, således at eksterne konsulenter og projektkoordinatorer, brobyggerne og jobkonsulenterne gensidigt kan styrke hinanden i deres arbejde. Evaluering af brobyggerordningen, Center for aktiv beskæftigelsesindsats 2003

Kapitel 11

Tilbud til udlændinge, der ansættes eller er ansat

Kommunernes mulighed for efter lovens § 24 a at yde tilskud til opkvalificering, mentorfunktionen, arbejdsredskaber samt mindre arbejdspladsindretninger i for- hold til udlændinge, der skal ansættes i ordinære job, skal understøtte virksomhederne i at forbedre integrationen af udlændinge på arbejdsmarkedet.

 

Tilbudet skal endvidere ses i sammenhæng med aftalen med arbejdsmarkedets og de kommunale parter om bedre integration, herunder lokalaftaler om særlige lønog ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer. Efter aftalen kan der på den enkelte arbejdsplads indgås lokalaftale om de konkrete løn- og ansættelsesvilkår i forhold til personer med mangelfulde sproglige, faglige og sociale kompetencer. Der kan i øvrigt henvises til kapitel 9 om den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats.

 

Integrationsloven

§ 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. § 23 a. Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion, jf. § 23 d, til en udlænding, der ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejds- redskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgø-rende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 4. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1.

 

 

Med henblik på at øge virksomhedernes incitament til at ansætte nyankomne udlændinge kan kommunerne yde

 

- tilskud til udgifter til opkvalificering ved ansættelse, - mulighed for etablering af mentorordning ved ansættelse, herunder opkvalificering af mentor, og

- tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger ved ansættelse og til allerede ansatte.

 

Personkredsen for tilbud efter § 24 a er udlændinge, der ansættes eller er ansat i ordinær ustøttet beskæftigelse. Personkredsen omfatter således også familiesammenførte udlændinge, hvis de kommer i ordinær beskæftigelse. Som ordinær beskæftigelse betragtes også ansættelse i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer.

11.1. Opkvalificering

Formålet med tilskud til opkvalificering efter lovens § 24 a, stk. 1, er at øge mulighederne for, at udlændingen kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse, ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

 

Der kan afholdes udgifter til alle former for vejledning og opkvalificering, herunder danskuddannelse efter lovens § 22. Det er dog en betingelse, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.

 

Kommunalbestyrelsen kan efter § 24 a, stk. 1, yde tilskud til erhvervelse af kørekort. Det er en forudsætning for at yde tilskud til erhvervelse af kørekort, at kommunalbestyrelsen konkret vurderer, at erhvervelse af kørekort er en afgørende forudsætning for, at udlændingen opnår tilbudt ansættelse, og at varetagelsen af den konkrete jobfunktion forudsætter kørekort.

 

Arbejdsgiveren og virksomheden indgår aftale om opkvalificering. Virksomheden må herefter i samarbejde med udlændingen planlægge den nærmere gennemførelse af opkvalificeringen – herunder om og i hvilket omfang opkvalificeringen skal foregå i arbejdstiden.

 

Det er en forudsætning for at modtage tilskud efter lovens § 45, stk. 16, at det opkvalificerende forløb udgør mindst 10 timer ugentligt, og at tilbudet, herunder evt. danskuddannelse, sammen med beskæftigelsen udgør mindst 37 timer om ugen eksklusiv forberedelse.

 

Tilskud til udgifter til opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, jf. § 45, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Tilskuddet udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

11.2. Mentorfunktionen

Der kan efter lovens § 24 a, stk. 2, ydes tilskud til en mentorfunktion efter § 23 d. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at mentoren er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud. Det er således en forudsætning for at yde støtte i form af en mentorfunktion, at der er tale om nyansættelse.

 

Formålet med frikøb af mentor er, at mentoren gennem oplæring og introduktion af udlændingen ved ordinær ansættelse kan medvirke til, at udlændingen kan opnå eller fastholde ansættelsen.

 

Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I mindre virksomheder kan funktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Ved mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 10 ansatte.

 

Der henvises i øvrigt til afsnit 10.6. om mentorfunktionen.

11.3. Hjælpemidler

Kommunalbestyrelsen kan efter § 24 a, stk. 3, give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der ansættes eller er ansat uden løntilskud. Mindre arbejdspladsindretninger kan være håndgreb, udvidelse af døre, installation af ramper eller lift og lignende.

 

Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen, jf. lovens § 24, stk. 3, 2. pkt.

 

Det er endvidere en betingelse for at give tilskud, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

 

Tilskud til udgifter til hjælpemidler bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, jf. § 47, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Tilskuddet udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Bilag 5

Vejledning om dit integrationsforløb i Danmark

Velkommen til Danmark og tillykke med din opholdstilladelse.

 

Opholdstilladelsen indebærer, at du nu i hovedsagen har samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter som andre borgere i Danmark. Det betyder blandt andet, at du nu kan tage et lønnet arbejde, så du kan forsørge dig selv.

 

Når man, som du, er kommet til et nyt land, hvor man skal bo og skabe sig et nyt hjem, er det vigtigt hurtigt at lære det nye land, dets samfund og sprog at kende.

 

For at hjælpe dig og andre udlændinge, som har fået opholdstilladelse, hermed og for at hjælpe jer til rette i det danske samfund, er der blevet vedtaget en lov om integration.

 

Efter loven skal kommunen tilbyde dig et introduktionsprogram, så du hurtigt kan lære dansk, klare dig selv, finde arbejde og tage del i samfundslivet i øvrigt.

 

Med denne vejledning får du orientering om introduktionsprogrammet og den kontrakt, du skal indgå med kommunen om dit integrationsforløb. Der er også oplysninger om konsekvenserne af, at du eller kommunen ikke overholder kontrakten og om de regler, der gælder, hvis du vil flytte til en anden kommune.

 

Udarbejdelse af en individuel kontrakt mellem dig og din bopælskommune

Det er først og fremmest dit eget ansvar at blive integreret i det danske samfund. Derfor udarbejder den kommune, du skal bo i, sammen med dig en kontrakt om dit integrationsprogram.

Kontrakten er grundlaget for introduktionsprogrammet. Det gælder derfor om at få indgået kontrakten hurtigst muligt, og du kan allerede nu kontakte kommunen herom.

 

Kontrakten betyder, at du og kommunen på et tidligt tidspunkt får afklaret dine muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. I kontrakten skal der sættes nogle mål for din integration i det danske samfund. Det skal også fremgå af kontrakten, hvordan du når disse mål. Det skal for eksempel aftales, hvilket niveau for danskuddannelse du skal i gang med, og hvilke aktiviteter du har brug for at deltage i, før du søger et arbejde.

 

Om du skal begynde med at benytte et uddannelsestilbud eller forsøge at gå direkte i arbejde afhænger blandt andet af, hvad du kan i forvejen.

 

Det er en del af kontrakten, at du forpligter dig til at gøre en indsats for at lære dansk, komme i arbejde, så du kan forsørge dig selv, og at du lærer det danske sam- fund at kende.

 

Via kontrakten kan du selv stille krav og sikre dig, at der også tages højde for dine ønsker og forudsætninger.

 

Kommunen vil løbende holde øje med, om du overholder kontrakten. Den økonomiske støtte, du modtager fra det danske samfund, er betinget af, at du overholder alle dine forpligtelser.

 

Kontrakten kan ændres, hvis enten dine forhold eller forhold på arbejdsmarkedet taler for det.

 

Til brug for dine overvejelser om, hvilke ønsker du har til dit ophold i Danmark, er vedlagt et skema. Skemaet giver dig mulighed for at beskrive dine forudsætninger og dine mål med hensyn til din integration her i landet, især til dine ønsker om arbejde. Du bør derfor udfylde skemaet og sende det til kommunen hurtigst muligt.

 

Introduktionsprogrammet

Indtil du får et arbejde, kan du midlertidigt modtage introduktionsydelse, hvis du opfylder betingelserne herfor.

 

Introduktionsprogrammet er et tilbud, men du kan ikke få introduktionsydelse, hvis du ikke deltager i programmet. Du skal ikke deltage i introduktionsprogrammet længere end nødvendigt. Programmet kan vare op til tre år.

 

Introduktionsprogrammet består normalt af:

 

- danskuddannelse, herunder undervisning i kultur- og samfundsforhold i Dan- mark

 

- aktivering.

 

Når du har afsluttet danskuddannelsen, får du udstedt et bevis fra kommunen på, at du har deltaget aktivt i undervisningen eller et prøvebevis, hvis du har bestået den afsluttende prøve. Normalt vil der kun kunne udstedes et bevis for aktiv deltagelse, hvis du har deltaget i mindst 85 pct. af den gennemførte danskundervisning.

 

Har du ikke mulighed for at deltage i danskuddannelse, fordi du enten er i arbejde eller er under uddannelse, og har du behov for at lære dansk, skal kommunen tilbyde dig danskuddannelse, som du kan følge ved siden af dit arbejde eller din uddannelse.

 

Det er vigtigt, at du straks kontakter kommunen, hvis du har fået et arbejde og derfor ikke længere kan følge det tilbud om danskuddannelse, som er aftalt i kontrakten.

 

Aktivering består i aktiviteter, som skal hjælpe dig med at få et arbejde og forberede dig til det danske arbejdsmarked. Det kan være ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering.

 

Aktivering kan også bestå af et ophold på en højskole. Under opholdet på højskolen lærer du dansk, både i forbindelse med undervisningen og i fritiden, når du taler

med skolens øvrige elever. Du får også undervisning i danske samfundsforhold og omgangsformer.

 

Kontakter du din kommune nu, har du mulighed for at tage på højskole, inden du flytter ud i kommunen.

 

Konsekvenser ved at du eller kommunen ikke opfylder kontrakten

Det vil fremgå af din kontrakt, hvad konsekvensen er af, at du udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der står i din kontrakt:

 

- Kommunen kan ophøre med at betale introduktionsydelse helt eller delvis, hvis du uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

 

- Når du har boet lovligt her i landet i mere end de sidste syv år, kan du som udgangspunkt få tidsubegrænset opholdstilladelse, men det er blandt andet en betingelse, at du har gennemført introduktionsprogrammet. Med tidsubegrænset opholdstilladelse menes, at opholdstilladelsen ikke længere kan inddrages, selvom forudsætningerne for, at du har fået opholdstilladelsen, ikke længere er til stede.

 

Hvis det er kommunen, som ikke opfylder sin del af kontrakten, kan du klage over kommunen til det sociale nævn.

 

Hvis du flytter fra din bopælskommune

Du kan selv bestemme, hvor du vil bo, men det er en stor - og dyr - opgave for kommunen at tilrettelægge integrationsforløb.

 

Derfor er det som udgangspunkt en betingelse for, at du kan følge et introduktions- program - og dermed til sin tid få tidsubegrænset opholdstilladelse - at du bliver boende tre år i den kommune, som Udlændingestyrelsen har besluttet, at du skal bo i.

 

Det kan også få konsekvenser for udbetalingen af introduktionsydelse, hvis du alligevel flytter.

Du kan dog søge en anden kommune om at flytte dertil, hvis du for eksempel har fundet varigt arbejde dér.

 

Andre spørgsmål vedrørende dit integrationsforløb

Har du yderligere spørgsmål vedrørende dit integrationsforløb, kan du kontakte den kommune, hvor du bor, eller hvor du skal bo.