Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31964L0221
 
31968L0360
 
31973L0148
 
31975L0034
 
31990L0364
 
31990L0365
 
31993L0096
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EU/EØS-bekendtgørelsen) 1)

 

I medfør af § 2, stk. 4, § 46 c og § 46 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, samt § 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fastsættes:

Kapitel 1

Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis til hovedpersoner

Personer med lønnet beskæftigelse, selvstændige erhvervsdrivende, tjenesteydere og modtagere af tjenesteydelser

§ 1. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en EU/EØS-statsborger, der ved erklæring fra en arbejdsgiver godtgør at have lønnet beskæftigelse her i landet eller godtgør at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed eller tjenesteydelse eller at være modtager af tjenesteydelser her i landet. Der kan dog ikke udstedes EU/EØS-opholdsbevis på grundlag af lønnet beskæftigelse her i landet til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, medmindre de har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i mindst 12 måneder.

Studerende

§ 2. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en EU/EØS-statsborger, der er indskrevet her i landet ved en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er godkendt som støtteberettigende i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende erklærer at råde over sådanne tilstrækkelige midler til sit underhold, at den pågældende ikke falder det offentlige til byrde.

Stk. 2. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1 kan betinges af, at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter lov om offentlig sygesikring, lov om sygehusvæsenet samt lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Personer med tilstrækkelige midler

§ 3. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en EU/EØS-statsborger, såfremt den pågældende godtgør at råde over indtægter eller midler, der mindst svarer til summen af de ydelser, som den pågældende ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1 kan betinges af, at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter lov om offentlig sygesikring, lov om sygehusvæsenet samt lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, og af, at den pågældende ikke falder det offentlige til byrde.

Stk. 3. Indtægter og midler som nævnt i stk. 1 opgøres uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, den særlige pensionsopsparing og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag. Tilsvarende gælder for beregningen af ydelser efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik som nævnt i stk. 1. Indtægter og midler som nævnt i stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den pågældendes indtægtsforhold, i det omfang indtægterne er finansieret ved danske offentlige tilskud, medmindre der er tale om arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende godtgør at være berettiget til at modtage her i landet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra det statsamt, der efter § 23 skal træffe afgørelse i sagen, en udtalelse om, hvorvidt en af stk. 1 omfattet person råder over indtægter eller midler, der mindst svarer til summen af de ydelser, som den pågældende ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Statsamtet anmoder normalt kun om en udtalelse efter 1. pkt., hvis det ikke er utvivlsomt, hvorvidt de pågældende ville kunne modtage ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Personer med ret til at blive boende efter ophør af lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed

§ 4. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til:

1) En EU/EØS-statsborger, der ophører med lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, efter at den pågældende har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for oppebærelse af folkepension, forudsat at den pågældende har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i de sidste 12 måneder forud herfor samt uafbrudt har haft fast ophold her i de sidste tre år forud herfor.

2) En EU/EØS-statsborger, der på grund af vedvarende arbejdsudygtighed må ophøre med lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt den pågældende i de sidste to år forud herfor uafbrudt har haft fast ophold her i landet. Der stilles dog ikke krav om opholdets varighed, såfremt arbejdsudygtigheden skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, der giver ret til en vedvarende ydelse, der helt eller delvis udredes af en dansk myndighed.

3) En EU/EØS-statsborger, der efter tre års fast ophold og lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet har lønnet beskæftigelse eller udøver en selvstændig erhvervsvirksomhed på en anden medlemsstats område, men bibeholder sin bopæl her i landet, hvortil den pågældende som regel vender hjem mindst en gang om ugen.

Stk. 2. Beskæftigelses- eller virksomhedsperioder, som en person, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, har haft i en anden medlemsstat, betragtes med hensyn til udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, nr. 1 og 2, som tilbragt her i landet.

Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde stilles der ikke krav til opholdets varighed eller varigheden af den lønnede beskæftigelse eller den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis lønmodtagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes ægtefælle har dansk indfødsret eller har mistet denne ved indgåelse af ægteskabet.

Stk. 4. En EU/EØS-statsborger, der har opholdsret i medfør af stk. 1, nr. 1 eller 2, kan inden for de første 2 år efter opholdsrettens erhvervelse forlade landet, uden at den pågældendes opholdsret derved berøres.

Kapitel 2

Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis til familiemedlemmer

Familiemedlemmer til personer med lønnet beskæftigelse, selvstændige erhvervsdrivende, tjenesteydere og modtagere af tjenesteydelser

§ 5. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en af § 1, 1. pkt., jf. dog 2. pkt., omfattet EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer, jf. stk. 2, når de godtgør deres slægtskabsforhold til den pågældende.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse for følgende medlemmer af EU/EØS-statsborgerens familie:

1) EU/EØS-statsborgerens ægtefælle.

2) EU/EØS-statsborgerens efterkommere, der er under 21 år, og ægtefællens efterkommere, der er under 21 år.

3) EU/EØS-statsborgerens efterkommere i øvrigt, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren, og ægtefællens efterkommere i øvrigt, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren.

4) Personer, der er beslægtet i opstigende linje med EU/EØS-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af EU/EØS-statsborgeren.

5) EU/EØS-statsborgerens andre familiemedlemmer, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren eller i hjemlandet er optaget i EU/EØS-statsborgerens husstand.

Stk. 3. Det er, når EU/EØS-statsborgeren har lønnet beskæftigelse, en betingelse for udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, jf. stk. 2, at den pågældende for sin familie råder over en bolig, der svarer til de krav, der anses for normale for danske arbejdstagere i det område, hvor EU/EØS-statsborgeren er beskæftiget. Denne bestemmelse må ikke medføre forskelsbehandling mellem danske arbejdstagere og arbejdstagere fra et andet EU/EØS-land.

Stk. 4. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3-5, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer godtgør at råde over indtægter eller midler, der mindst svarer til summen af de ydelser, som EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Indtægter og midler som nævnt i stk. 4 opgøres uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, den særlige pensionsopsparing og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag. Tilsvarende gælder for beregningen af ydelser efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik som nævnt i stk. 4. Indtægter og midler som nævnt i stk. 4 medregnes ikke ved opgørelsen af den pågældendes indtægtsforhold, i det omfang indtægterne er finansieret ved danske offentlige tilskud, medmindre der er tale om arbejdsløshedsdagpenge, som de pågældende godtgør at være berettiget til at modtage her i landet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra det statsamt, der efter § 23 skal træffe afgørelse i sagen, en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 4 nævnte indtægter eller midler mindst svarer til summen af de ydelser, som EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Statsamtet anmoder normalt kun om en udtalelse efter 1. pkt., hvis det ikke er utvivlsomt, hvorvidt de pågældende ville kunne modtage ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 7. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for familiemedlemmer til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, som lovligt har faktisk og effektiv lønnet beskæftigelse, der ikke har et så begrænset omfang, at indtægterne herfra fremstår som et rent marginalt supplement til de pågældendes indtægter eller midler i øvrigt.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen afgiver i de i stk. 7 nævnte sager efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 4 nævnte indtægter eller midler mindst svarer til summen af de ydelser, som EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingestyrelsen anmoder normalt kun om en udtalelse efter 1. pkt., hvis det ikke er utvivlsomt, hvorvidt de pågældende ville kunne modtage ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Familiemedlemmer til studerende

§ 6. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en af § 2 omfattet EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer, jf. stk. 2, når de godtgør deres slægtskabsforhold til den pågældende.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse for EU/EØS-statsborgerens ægtefælle, for EU/EØS-statsborgerens forsørgelsesberettigede efterkommere og for ægtefællens forsørgelsesberettigede efterkommere.

Stk. 3. Det er en betingelse for udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, at EU/EØS-statsborgeren erklærer at råde over sådanne tilstrækkelige midler til sit og de i stk. 2 nævnte personers underhold, at de pågældende ikke falder det offentlige til byrde.

Familiemedlemmer til personer med tilstrækkelige midler

§ 7. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en af § 3 omfattet EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer, jf. stk. 2, når de godtgør deres slægtskabsforhold til den pågældende.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse for følgende medlemmer af EU/EØS-statsborgerens familie:

1) EU/EØS-statsborgerens ægtefælle.

2) EU/EØS-statsborgerens forsørgelsesberettigede efterkommere og ægtefællens forsørgelsesberettigede efterkommere.

3) Personer, der er beslægtet i opstigende linje med EU/EØS-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af EU/EØS-statsborgeren.

Stk. 3. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, jf. stk. 2, kan betinges af, at de pågældende familiemedlemmer tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil de pågældende opnår ret til ydelser efter lov om offentlig sygesikring, lov om sygehusvæsenet samt lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, og af, at de pågældende ikke falder det offentlige til byrde.

Stk. 4. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, jf. stk. 2, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer godtgør at råde over indtægter eller midler, der mindst svarer til summen af de ydelser, som EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik. § 5, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Familiemedlemmer til personer med ret til at blive boende efter ophør af lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed

§ 8. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en af § 4 omfattet EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer, jf. stk. 2, når de godtgør deres slægtskabsforhold til den pågældende, og når de bor sammen med den pågældende eller boede sammen med den pågældende ved dennes død.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse for følgende medlemmer af EU/EØS-statsborgerens familie:

1) EU/EØS-statsborgerens ægtefælle.

2) EU/EØS-statsborgerens efterkommere, der er under 21 år, og ægtefællens efterkommere, der er under 21 år.

3) EU/EØS-statsborgerens efterkommere i øvrigt, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren, og ægtefællens efterkommere i øvrigt, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren.

4) Personer, der er beslægtede i opstigende linje med EU/EØS-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af EU/EØS-statsborgeren.

5) EU/EØS-statsborgerens andre familiemedlemmer, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren eller i hjemlandet er optaget i EU/EØS-statsborgerens husstand.

Stk. 3. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3-5, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer godtgør at råde over indtægter eller midler, der mindst svarer til summen af de ydelser, som EU/EØS-statsborgeren og de pågældende familiemedlemmer ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik. § 5, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Fast samlivsforhold af længere varighed

§ 9. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om ægtefæller finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en person over 18 år samlever på fælles bopæl i fast samlivsforhold af længere varighed med en EU/EØS-statsborger over 18 år.

Stk. 2. Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis til en samlever skal betinges af, at EU/EØS-statsborgeren påtager sig at forsørge ansøgeren.

Kapitel 3

Andre bestemmelser vedrørende krav om og ret til EU/EØS-opholdsbevis

§ 10. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 og 2 uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 1. Statsborgere fra de nævnte lande, der opfylder betingelserne herfor, kan indgive ansøgning om EU/EØS-opholdsbevis og herved erhverve rettigheder efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 11. EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, der er beskæftiget som lønmodtagere her i landet, men hvis bopæl er beliggende i en anden stat, er fritaget for krav om EU/EØS-opholdsbevis, hvis de som regel mindst en gang om ugen vender tilbage til deres bopæl. Det gælder dog ikke, hvis hovedpersonen er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, medmindre den pågældende lovligt har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i mindst 12 måneder.

Stk. 2. EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, der er sæsonarbejdere, er fritaget for krav om EU/EØS-opholdsbevis. Det gælder dog ikke, hvis hovedpersonen er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, medmindre den pågældende lovligt har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i mindst 12 måneder.

Stk. 3. En EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer, som er under 18 år, og som har fast bopæl hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for krav om EU/EØS-opholdsbevis.

Stk. 4. EU/EØS-opholdsbevis eller bevis for fritagelse for krav herom kan udstedes til de i stk. 1-3 nævnte personer efter anmodning, jf. dog stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

§ 12. EU/EØS-opholdsbevis udstedes ikke til en EU/EØS-statsborger og dennes familiemedlemmer for ophold af indtil tre måneders varighed.

§ 13. En person, der kan få udstedt EU/EØS-opholdsbevis efter bekendtgørelsen, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der kan få udstedt EU/EØS-opholdsbevis alene efter bekendtgørelsens §§ 2-4, ikke fritaget for krav om arbejdstilladelse for så vidt angår lønnet beskæftigelse, medmindre de lovligt har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i mindst 12 måneder.

Stk. 3. Arbejdstilladelse gives efter ansøgning til en statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der kan få udstedt EU/EØS-opholdsbevis efter bekendtgørelsens § 2, til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentlig samt med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august.

Kapitel 4

Varigheden af EU/EØS-opholdsbeviser

Tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis

§ 14. For ophold af over tre måneders varighed udstedes EU/EØS-opholdsbevis således:

1) Til de af §§ 1 eller 4 omfattede EU/EØS-statsborgere for fem år, medmindre der ansøges om EU/EØS-opholdsbevis for et kortere tidsrum, jf. dog stk. 3 og 4.

2) Til de af § 2 omfattede EU/EØS-statsborgere for et tidsrum svarende til varigheden af den uddannelse, der danner grundlag for opholdet, dog højst for et år ad gangen.

3) Til de af § 3 omfattede EU/EØS-statsborgere for fem år, medmindre der ansøges om EU/EØS-opholdsbevis for et kortere tidsrum. Hvis det findes nødvendigt, kan det kræves, at EU/EØS-opholdsbeviset skal forlænges efter udløbet af de to første år af opholdet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udstedelsen af EU/EØS-opholdsbeviset. For statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der forud for udstedelsen af opholdsbevis efter § 1 lovligt har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i mindst 12 måneder, regnes tidsrummet fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a eller 9 c.

Stk. 3. Skal EU/EØS-statsborgeren beskæftiges som lønmodtager i mere end tre måneder, men under et år, udstedes EU/EØS-opholdsbeviset for beskæftigelsens forventede varighed. Hvis beskæftigelsesperioden hos samme arbejdsgiver faktisk varer længere end et år, udstedes et EU/EØS-opholdsbevis for fem år regnet fra tidspunktet for udstedelsen af det første EU/EØS-opholdsbevis. For statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn finder stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er EU/EØS-statsborgeren modtager eller yder af tjenesteydelser, udstedes EU/EØS-opholdsbeviset for ydelsens forventede varighed, jf. dog § 12.

Stk. 5. EU/EØS-opholdsbevis til en EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer udstedes således, at det udløber samtidig med hovedpersonens EU/EØS-opholdsbevis. Har hovedpersonen ved siden af sin selvstændige opholdsret efter kapitel 1 en afledet opholdsret efter kapitel 2, og er der på grundlag af denne opholdsret udstedt et opholdsbevis af længere varighed end varigheden af det tidsrum, hvorefter hovedpersonen ville kunne få udstedt EU/EØS-opholdsbevis på grundlag af sin selvstændige opholdsret efter kapitel 1, kan EU/EØS-opholdsbevis efter 1. pkt. alene udstedes således, at det udløber samtidig med, at et EU/EØS-opholdsbevis udstedt til hovedpersonen på grundlag af dennes selvstændig e opholdsret ville være udløbet. Er hovedpersonen død, og har familiemedlemmet bevaret retten til at blive boende, jf. §§ 8, 19 eller 21, udstedes EU/EØS-opholdsbeviset for de i stk. 1 nævnte tidsrum.

Stk. 6. EU/EØS-opholdsbevis til familiemedlemmer til en statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, udstedes således, at det udløber samtidig med hovedpersonens opholdstilladelse. Er hovedpersonen død, og har familiemedlemmet bevaret retten til at blive boende, jf. §§ 8, 19 eller 21, udstedes EU/EØS-opholdsbeviset således, at det udløber, når opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 a ville være udløbet.

Stk. 7. Ved forlængelse af EU/EØS-opholdsbevis finder stk. 1–6 tilsvarende anvendelse, jf. dog § 15. Stk. 1, nr. 3, 2. pkt., finder dog ikke anvendelse.

Stk. 8. Forlængelse af et EU/EØS-opholdsbevis udstedt for fem år i henhold til stk. 1, nr. 1, jf. § 1, kan indskrænkes til 12 måneder, såfremt EU/EØS-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs og har været dette i de sidste 12 måneder. Yderligere forlængelse forudsætter da, at det godtgøres, at betingelserne i § 1 på ny er opfyldt.

Tidsubegrænset EU/EØS-opholdsbevis

§ 15. Har en EU/EØS-statsborger i fem år haft tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis udstedt i henhold til § 14, stk. 1, nr. 1 eller 3, jf. §§ 1, 3 eller 4, udstedes tidsubegrænset EU/EØS-opholdsbevis, medmindre der ansøges om forlængelse for et kortere tidsrum. Tidsubegrænset EU/EØS-opholdsbevis udstedes ikke til EU/EØS-statsborgere omfattet af § 2.

Stk. 2. EU/EØS-opholdsbevis til en EU/EØS-statsborgers familiemedlemmer, jf. §§ 5, 7 og 8, udstedes tidsubegrænset, såfremt hovedpersonen har fået udstedt tidsubegrænset EU/EØS-opholdsbevis. Er hovedpersonen død, og har familiemedlemmet bevaret retten til at blive boende, jf. §§ 8, 19 eller 21, udstedes tidsubegrænset EU/EØS-opholdsbevis, såfremt familiemedlemmet i fem år har haft tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis udstedt i henhold til § 14, stk. 5.

Stk. 3. Det er en betingelse for udstedelse af tidsubegrænset opholdsbevis, at den af stk. 1 eller 2 omfattede person har fast bopæl her i landet.

Kapitel 5

Bortfald og inddragelse eller nægtelse af forlængelse af EU/EØS-opholdsbevis

Bortfald

§ 16. Udlændingelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, om bortfald af opholdstilladelser finder anvendelse for EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, som har fået udstedt EU/EØS-opholdsbevis i medfør af reglerne i denne bekendtgørelse. Endvidere finder udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., anvendelse for EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, som har fået udstedt EU/EØS-opholdsbevis i medfør af §§ 2 og 6.

Grundlaget er ikke længere til stede

§ 17. Et tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis kan inddrages eller nægtes forlænget, når grundlaget for udstedelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, jf. dog stk. 2-5 samt §§ 19-21. Inddragelse af EU/EØS-opholdsbevis medfører, at indehaveren ikke længere har ret til ophold her i landet.

Stk. 2. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse efter stk. 1 af et EU/EØS-opholdsbevis udstedt i medfør af § 1 kan ikke finde sted, når indehaveren ikke længere har beskæftigelse enten som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke eller som følge af uforskyldt arbejdsløshed, jf. dog § 14, stk. 8.

Stk. 3. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse efter stk. 1 af et EU/EØS-opholdsbevis udstedt i medfør af § 1 kan ikke finde sted, når en EU/EØS-statsborger, som har udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ønsker at påbegynde en erhvervskvalificerende uddannelse. Dette gælder dog kun, hvis der består en sammenhæng mellem den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse og det pågældende studium, eller hvis EU/EØS-statsborgeren efter at være blevet ufrivilligt arbejdsløs på grund af forholdene på arbejdsmarkedet er nødt til at omskole sig i et andet fag.

Stk. 4. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse efter stk. 1 af et EU/EØS-opholdsbevis udstedt i medfør af §§ 5 eller 8 kan ikke finde sted som følge af, at de i §§ 5, stk. 3 og 4, eller 8, stk. 3, angivne betingelser ikke længere er opfyldt, medmindre ganske særlige forhold utvivlsomt taler derfor.

Stk. 5. Udlændingelovens § 26 finder anvendelse.

Svig

§ 18. Et tidsbegrænset eller tidsubegrænset EU/EØS-opholdsbevis kan altid inddrages, såfremt udlændingen har opnået EU/EØS-opholdsbeviset ved svig.

Stk. 2. Udlændingelovens § 26 finder anvendelse.

Hovedpersonen afgår ved døden

§ 19. Et tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis, der er udstedt til et familiemedlem i medfør af § 5, kan inddrages eller nægtes forlænget, når hovedpersonen er afgået ved døden. Dette gælder dog ikke, hvis

1) hovedpersonen ved sin død havde opholdt sig her i landet i mindst to år,

2) hovedpersonens død skyldtes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller

3) familiemedlemmet var ægtefælle til hovedpersonen og mistede sin danske indfødsret ved indgåelse af ægteskab med hovedpersonen.

Stk. 2. Et familiemedlem, der har opholdsret i medfør af stk. 1, kan inden for de første 2 år efter opholdsrettens erhvervelse forlade landet, uden at den pågældendes opholdsret derved berøres.

Stk. 3. Udlændingelovens § 26 finder anvendelse.

§ 20. Et tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis, der er udstedt til et familiemedlem i medfør af §§ 6 og 7, kan inddrages eller nægtes forlænget, når hovedpersonen er afgået ved døden.

Stk. 2. Udlændingelovens § 26 finder anvendelse.

§ 21. Et tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis, der er udstedt til et familiemedlem i medfør af § 8, kan inddrages eller nægtes forlænget, når hovedpersonen er afgået ved døden. Dette gælder dog ikke, hvis familiemedlemmet boede sammen med hovedpersonen ved dennes død.

Stk. 2. Et familiemedlem, der har opholdsret i medfør af stk. 1, kan inden for de første 2 år efter opholdsrettens erhvervelse forlade landet, uden at den pågældendes opholdsret derved berøres.

Stk. 3. Udlændingelovens § 26 finder anvendelse.

Hovedpersonens opholdsbevis eller opholdstilladelse ophører

§ 22. Et tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis, der er udstedt til et familiemedlem i medfør af §§ 5-8, kan inddrages eller nægtes forlænget, når EU/EØS-opholdsbeviset for hovedpersonen bortfalder, inddrages eller nægtes forlænget, jf. dog §§ 19-21. Et tidsbegrænset EU/EØS-opholdsbevis, der er udstedt til et familiemedlem i medfør af § 5, stk. 7, kan inddrages eller nægtes forlænget, når hovedpersonens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a bortfalder, inddrages eller nægtes forlænget, jf. dog § 19.

Stk. 2. Udlændingelovens § 26 finder anvendelse.

Kapitel 6

Kompetence- og klageregler

§ 23. Afgørelse om udstedelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse træffes uden for de af stk. 2 omfattede tilfælde af statsamtet på det sted her i landet, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ansøgeren ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsamtet på det sted, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at ansøgeren vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor ansøgeren vil tage bopæl eller ophold her i landet, træffer Københavns Overpræsidium afgørelse i sagen. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde bemyndige et andet statsamt til at træffe afgørelse i de nævnte sager.

Stk. 2. Afgørelse om udstedelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af EU/EØS-opholdsbevis til arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, samt af EU/EØS-opholdsbevis til disses familiemedlemer træffes af Udlændingestyrelsen.

Stk. 3. Ansøgning om EU/EØS-opholdsbevis eller forlængelse heraf indgives til den myndighed, der i henhold til stk. 1 eller 2 træffer afgørelse i sagen. Har ansøgeren ikke bopæl eller ophold her i landet, indgives ansøgningen til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder. Ansøgningen sendes af repræsentationen til Københavns Overpræsidium, der videresender ansøgningen til den myndighed, som i henhold til stk. 1 eller 2 skal træffe afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ansøgning skal indgives inden udløbet af et gældende visum eller visumfrit ophold, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2. Ansøgning om forlængelse skal indgives inden 15 dage før tilladelsens udløb.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for bevis for fritagelse for krav om opholdsbevis udstedt i medfør af § 11, stk. 4.

§ 24. Statsamtets afgørelse efter § 23, stk. 1 og 5, jf. stk. 1, kan påklages til Udlændingestyrelsen. Påklages en afgørelse efter § 23, stk. 1, inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagesagen er afgjort.

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 25. Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 23, stk. 2 og 5, jf. stk. 2, kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Påklages en afgørelse efter § 23, stk. 2, inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagesagen er afgjort.

§ 26. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de i § 23, stk. 1 og 5, jf. stk. 1, nævnte sager. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de i § 23, stk. 2 og 5, jf. stk. 2, nævnte sager.

§ 27. Afgørelsen om, hvorvidt et EU/EØS-opholdsbevis bør udstedes, forlænges eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest seks måneder efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Et afslag skal begrundes, medmindre hensynet til statens sikkerhed er til hinder herfor.

§ 28. Den i § 3, stk. 4, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, 2. pkt., jf. § 5, stk. 6, og § 8, stk. 3, 2. pkt., jf. § 5, stk. 6, nævnte udtalelse afgives af kommunalbestyrelsen i den kommune her i landet, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ansøgeren ikke bopæl eller ophold her i landet, afgives udtalelsen af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at ansøgeren vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor ansøgeren vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgiver Den Sociale Sikringsstyrelse den i 1. pkt. nævnte udtalelse.

Kapitel 7

Videregivelse af oplysninger

§ 29. Et statsamt kan til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf uden udlændingens samtykke til Udlændingestyrelsen videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i statsamtet om EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse, vedrørende den udlænding, som sagen vedrører, og andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan til brug for ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf uden udlændingens samtykke til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i Udlændingestyrelsen om EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse, vedrørende den udlænding, som sagen vedrører, og andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 30. Udlændingestyrelsen kan til brug for et statsamts afgørelse om EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i Udlændingestyrelsen om en afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, vedrørende den udlænding, som sagen vedrører, og andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om en afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, vedrørende den udlænding, som sagen vedrører, og andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 31. Et statsamt kan til brug for et andet statsamts afgørelse om EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag om EU/EØS-opholdsbevis efter denne bekendtgørelse eller efter udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 1, vedrørende den udlænding, som sagen vedrører, og andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 292 af 28. april 2004 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU/EØS-bekendtgørelsen), ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 761 af 22. august 1994 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler finder fortsat anvendelse for ansøgninger om EU/EØS-opholdsbevis og opholdstilladelse indgivet inden den 1. maj 2004, medmindre hovedpersonen er statsborger i Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 28. november 2005

Rikke Hvilshøj

/Oluf Engberg

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (Amtsblatt 1968 nr. L 257, side 2) med senere ændringer og Kommissionens forordning nr. 1251/70/EØF af 29. juni 1970 om arbejdstagerens ret til at blive boende på en medlemsstats territorium efter at have haft beskæftigelse der (Amtsblatt 1970 nr. L 142, side 24). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiver nr. 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (Amtsblatt 1964 nr. 56, side 850) med senere ændringer, 68/360/EØF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer (Amtsblatt 1968 nr. L 257, side 13), 73/148/EØF af 21. maj 1973 om ophævelse af rejse- og opholdsbegrænsningerne inden for Fællesskabet for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser (EF-Tidende 1973 nr. L 172, side 14), 75/34/EØF af 17. december 1974 om retten for statsborgere i en medlemsstat til at blive boende på en anden medlemsstats område efter dér at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed (EF-Tidende 1975 nr. L 14, side 10), 90/364/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret (EF-Tidende 1990 nr. L 180, side 26), 90/365/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet (EF-Tidende 1990 nr. L 180, side 28), og 93/96/EØF af 29. oktober 1993 om opholdsret for studerende (EF-Tidende 1993 nr. L 317, side 59).