Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.

 

I medfør af § 3, stk. 9, § 5, stk. 4 og 5, § 6, stk. 6, § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 12, § 13, stk. 4, § 14, stk. 2, § 16, stk. 2 og § 18, stk. 1 og 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes mål, indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse mv.

§ 1. Danskuddannelse tilbydes som tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Uddannelserne indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse fastlægges i de fagbeskrivelser, der indgår som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 er hver opdelt i seks moduler. Danskuddannelse 3 er opdelt i fem moduler. Der kan tilføjes et yderligere modul, modul 6, til Danskuddannelse 3, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 3. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og med Studieprøven efter modul 6.

§ 2. Undervisningen på de tre danskuddannelser har som mål, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. Undervisningen på Danskuddannelse 2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne kvalificeres til at deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse.

§ 3. Undervisningen tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og behov og tilrettelægges således, at den med hensyn til tid, sted og indhold indgår i et samspil med og understøtter kursistens beskæftigelse, uddannelse eller tilbud i henhold til integrationsloven eller i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et tilbud om danskuddannelse skal tilrettelægges således, at det ikke er til hinder for, at udlændingen kan opnå beskæftigelse.

§ 4. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet.

Stk. 2. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom tilegnelse af dansk som andetsprog.

Stk. 3. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig tilegnelse af dansk som andetsprog.

§ 5. I danskuddannelserne indgår særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark, som skal medvirke til, at kursisten hurtigt bliver i stand til at varetage erhvervsarbejde og tage del i samfundslivet i øvrigt.

Stk. 2. Undervisningen i henhold til stk. 1 tilrettelægges i tilknytning til danskuddannelsen på modul 1 og 2, medmindre særlige grunde taler for en senere gennemførelse.

Stk. 3. Undervisning i henhold til stk. 1 tilbydes

1) udlændinge omfattet af integrationsloven,

2) udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1,

3) udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4 og 5, og § 6,

4) udlændinge, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn og er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1 eller 5, og

5) herboende udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan undlade at tilbyde undervisning i henhold til stk. 1 til udlændinge, der må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, undervisningen omfatter.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at andre udlændinge end de i stk. 3 nævnte kan deltage i undervisning i henhold til stk. 1.

Kapitel 2

Optagelse og deltagelse i danskuddannelse

§ 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune til en udbyder af danskuddannelse. Forsikrede ledige, der skal deltage i danskuddannelse som led i en jobplan i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan optages til danskuddannelse efter henvisning til udbyder fra arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Ved optagelsen til danskuddannelse vejleder udbyder kursisten om danskuddannelsen og dens gennemførelse og orienterer om mødepligten, pligten til aktiv deltagelse i danskuddannelse og konsekvenserne af manglende fremmøde.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager tilbud i henhold til integrationsloven eller i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelsen hos den valgte udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 4. Henvisning til en udbyder efter stk. 3 sker gennem den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelsen, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, eller som har indgået aftale med udbyderen, jf. § 12, stk. 2. Udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse hos udbyderen, jf. stk. 3, udgør den modultakst, som kommunalbestyrelsen har aftalt med udbyderen. Kommunalbestyrelsen kan herudover opkræve et beløb til dækning af de omkostninger, der er forbundet med henvisningen m.v. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan dog, såfremt udlændingen ønsker danskuddannelse hos en udbyder, som kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftale med, i stedet indgå aftale med den pågældende udbyder, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 5. Den henvisende myndighed skal i videst muligt omfang efterkomme et ønske om en henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra kursister, der ikke er omfattet af stk. 3.

Stk. 6. Udbyder skal optage alle udlændinge, der henvises til en danskuddannelse, som den pågældende udbyder varetager efter aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller kommunale fællesskaber.

§ 7. Udbyder foretager ved optagelsen til danskuddannelse en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med uddannelsen og indplacerer efter aftale med den henvisende myndighed den pågældende på den uddannelse og det modul, hvor den pågældende forventes at kunne nå de opstillede mål og få det største udbytte af undervisningen, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2. Udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, og som i den forbindelse er blevet indplaceret på danskuddannelse og modul efter reglerne i stk. 1, fortsætter ved kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende undervisning på den danskuddannelse og det modul, som den pågældende var indplaceret på hos indkvarteringsoperatøren. Hvis indplaceringen er foretaget foreløbigt af indkvarteringsoperatøren, skal den endelige indplacering, jf. stk. 1, dog finde sted umiddelbart efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende.

Stk. 3. Udbyder kan indstille til den henvisende myndighed, at en kursist skifter fra én danskuddannelse til en anden, hvis den oprindelige indplacering efter en pædagogisk vurdering ikke har været hensigtsmæssig, jf. stk. 1, eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for en omplacering.

Stk. 4. Udbyder sikrer, at der i samarbejde med kursisten udarbejdes en individuel læringsplan for kursistens danskuddannelse, som løbende justeres i overensstemmelse med kursistens læring og målene for kursistens aktuelle modulplacering.

Stk. 5. For kursister omfattet af integrationsloven samt kursister, der henvises til danskuddannelse som led i en jobplan i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker indplaceringen, jf. stk. 1 og 2, under hensyntagen til målene i den individuelle kontrakt eller jobplan.

§ 8. Udbyder evaluerer løbende kursistens sprogtilegnelse.

Stk. 2. Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at kursisten har nået målene for det modul, hvor den pågældende aktuelt er indplaceret. Testningen gennemføres ved brug af testmateriale, som udarbejdes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og resultatet af testningen er gældende for kursistens modulindplacering hos udbydere i alle dele af landet.

Stk. 3. Oprykning fra modul 5 til modul 6 på Danskuddannelse 3 forudsætter, at kursisten har bestået Prøve i Dansk 3 eller er i besiddelse af dansksproglige forudsætninger på tilsvarende niveau, og at den pågældende kursist har de fornødne forudsætninger for at kunne bestå Studieprøven inden for en rimelig tid i forhold til modulets normering.

Stk. 4. Udbyder indberetter løbende til den henvisende myndighed, såfremt kursistens sproglige udvikling ikke finder sted som forventet inden for den tidsramme på tre år, som er fastlagt i § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

§ 9. Kursisten har pligt til at deltage aktivt i den danskuddannelse og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil den pågældende er tilmeldt.

Stk. 2. Kursistens tilstedeværelse i danskuddannelsen registreres af udbyder i forhold til de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, herunder skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter i studieværksteder, edb-lokaler, sproglaboratorier, på ekskursioner mv., jf. den registreringsvejledning, der er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 3. Udebliver kursisten uden gyldig grund fra den planlagte påbegyndelse af undervisningen på et modul, underretter udbyder straks den henvisende myndighed herom. Udbyder orienterer kursisten om underretningen.

Stk. 4. Udbyder registrerer løbende kursistens tilstedeværelse i de skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. stk. 2, og indberetter herom til den henvisende myndighed én gang om måneden. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere registreringen.

§ 10. Til kursister omfattet af integrationsloven, som ikke har bestået den afsluttende prøve i tilknytning til kursistens danskuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen bevis for aktiv deltagelse på baggrund af indberetninger fra én eller flere udbydere om kursistens tilstedeværelse, jf. § 9, stk. 4.

Stk. 2. Der kan kun udstedes bevis for aktiv deltagelse efter stk. 1 til kursister, der har deltaget i mindst 85 pct. af de gennemførte skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan udstede bevis for aktiv deltagelse til en udlænding, som ikke har deltaget i 85 pct. af de i stk. 2 nævnte undervisningsaktiviteter, hvis den pågældende har deltaget i en overvejende del af danskuddannelsen, fraværet ikke kan lægges den pågældende til last, og udlændingen har udfoldet væsentlige bestræbelser for at indhente det forsømte.

Stk. 4. Bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelse, jf. stk. 1-3, udstedes i forbindelse med afslutningen på kursistens introduktionsprogram, i forbindelse med kursistens afslutning på danskuddannelse eller ved kursistens ophør med danskuddannelse i øvrigt. Beviset udstedes på en blanket udformet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 5. Udbyder kan efter anmodning udstede bevis for aktiv deltagelse til kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som har deltaget i mindst 85 pct. af de gennemførte skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter.

Stk. 6. På kursistens anmodning udsteder lederen hos den udbyder, hvor kursisten har deltaget i danskuddannelse, et kursusbevis for deltagelse i undervisning, der fører frem til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven, jf. bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udformer blanket til kursusbevis.

§ 11. Den kommunalbestyrelse, der har henvist en selvforsørgende kursist til danskuddannelse, kan, eventuelt efter henstilling fra udbyder, udelukke kursisten fra danskuddannelse i en eller flere perioder på op til tre måneder, såfremt den pågældende på grund af manglende aktiv deltagelse i uddannelsen ikke følger de aftalte mål for den pågældendes danskuddannelse i den individuelle kontrakt eller læringsplan, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 2. Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister, kan udbyderen som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen hos udbyderen, eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom.

Kapitel 3

Udbyderne og udbuddet

§ 12. Danskuddannelse udbydes af

1) kommunale sprogcentre,

2) erhvervsskoler, andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, ungdomsskoler, voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, landbrugsskoler, daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens § 45 a, og andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,

3) private sprogcentre og

4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med udbydere, jf. stk. 1, nr. 2-4, om at tilbyde danskuddannelse til udlændinge i henhold til lovens § 2.

Stk. 3. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration underrettes om, hvilke udbydere der er indgået aftale med, jf. stk. 2, umiddelbart efter aftalens indgåelse samt om de kommunale udbydere.

Stk. 4. Et sprogcenter udbyder mindst to af de tre danskuddannelser. Andre udbydere end sprogcentre, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.

Stk. 5. Integrationsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et sprogcenter permanent eller for en periode ikke tilbyder mindst to af de tre danskuddannelser, fx når et sprogcenter ønsker at specialisere sit undervisningstilbud.

Stk. 6. Danskuddannelserne eller dele heraf kan udbydes af flere udbydere i fællesskab.

Kapitel 4

Indberetningspligt, indhentning, registrering og videregivelse af personnumre

§ 13. Med henblik på at lette styring og administration af danskuddannelse indhenter og registrerer udbyder oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre hos bopælskommunen, kursisten eller den selvstuderende og videregiver dem til den driftsansvarlige myndighed. Kursisten og den selvstuderende orienteres om formålet med registreringen.

Stk. 2. Udbyders videregivelse af oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre samt udbyders indberetning af statistiske oplysninger om deres virksomhed til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i henhold til lovens § 18, stk. 1, foretages af udbyder i elektronisk form i overensstemmelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations krav om format, indhold og terminer for indberetningerne. Den eller de driftsansvarlige myndigheder, jf. stk. 4, underrettes om indberetningerne til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 3. Udbyderne indberetter deres undervisningstilbud til informationssystemet for voksenuddannelse i henhold til reglerne i bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR).

Stk. 4. Den eller de kommunalbestyrelser eller kommunale fællesskaber, der i henhold til danskuddannelseslovens § 11, stk. 2, har ansvaret for, at danskuddannelse gennemføres efter de gældende regler, er driftsansvarlig myndighed med ansvar for, at udbyder opfylder ministeriets krav til indberetning efter stk. 2.

Kapitel 5

Betaling for danskuddannelse

§ 14. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til danskuddannelse til udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. På de årlige finanslove opføres vejledende landsdækkende modultakster.

Stk. 3. Den driftsansvarlige myndighed, jf. § 13, stk. 4, aftaler betaling med den enkelte udbyder.

Stk. 4. Den driftsansvarlige myndighed kan ud over størrelsen af betalingen, herunder modultaksten, blandt andet indgå aftale om betaling for danskundervisning af kortere varighed, hvis indhold omfatter mindre dele af undervisningen på et eller flere moduler, om tidspunktet for betalingens erlæggelse og andre relevante forhold omkring betalingen.

Stk. 5. For kursister, der har afsluttet danskundervisningen på ét modul, erlægger den henvisende myndighed betaling for det næste modul i forbindelse med, at udbyder på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det gennemførte modul er nået, jf. § 8, stk. 2, og kursisten er blevet henvist til danskuddannelse på det følgende modul. Betaling for det første modul erlægges af den henvisende myndighed, når undervisningen er påbegyndt.

Stk. 6. Den henvisende myndighed udbetaler modultaksten for en kursist, jf. § 14, stk. 2, én gang pr. modul. Der kan dog betales to gange for et modul, hvor en fortsættelse af undervisningen på samme modul er begrundet i væsentlige hensyn til kursistens mulighed for at gennemføre danskuddannelsen, for eksempel ved kursistens flytning til en anden kommune og ved udbyderskift i øvrigt, før målene for det modul, vedkommende er indplaceret på, er nået, og ved overflytning fra én danskuddannelse til en anden.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 2-6 om modultakster gælder ikke i forholdet mellem den driftsansvarlige myndighed og denne myndigheds egne udbydere af danskuddannelse.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 2-6 gælder ikke for arbejdsformidlingens betaling af tilskud til danskuddannelse for kursister henvist af arbejdsformidlingen.

§ 15. Kommunalbestyrelsen kan afkræve selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som er henvist til danskuddannelse, et af følgende gebyrer pr. modul for deltagelse i danskuddannelse:

1) Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4 og 5, og § 6, herboende udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, danske statsborgere, der er omfattet af danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, nr. 1 og 2, og udlændinge, som modtager danskuddannelse efter den treårige integrationsperiodes udløb, betaler højst 500 kr. pr. modul.

2) Kursister, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn og er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1 eller 5, betaler højst 500 kr. pr. modul.

3) Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, betaler højst 1.000 kr. pr. modul, jf. dog nr. 4.

4) Kursister, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på midlertidigt ophold i Danmark som studerende som led i uddannelse eller undervisning, der primært finansieres af den studerende selv, betaler højst 5.000 kr. pr. modul.

Stk. 2. Deltagergebyret i henhold til stk. 1 betales af kursisten forud for undervisningens påbegyndelse efter nærmere bestemmelse af kommunalbestyrelsen i bopælskommunen.

Stk. 3. Selvforsørgende kursister, der i henhold til lovens § 5, stk. 2, har ret til forlængelse af den treårige uddannelsesperiode efter introduktionsprogrammets ophør, opkræves ikke deltagergebyr i den forlængede uddannelsesperiode.

Kapitel 6

Lærerkvalifikationer m.v.

§ 16. Lærere, der varetager danskuddannelse for voksne udlændinge, skal

1) have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller

2) være optaget på den i nr. 1, nævnte uddannelse, jf. dog stk. 2, eller

3) være godkendt af en skoleansvarlig myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august 1998.

Stk. 2. Lærere, der er optaget på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog, jf. stk. 1, nr. 2, kan varetage undervisning i henhold til danskuddannelsesloven i indtil tre år efter optagelse på uddannelsen. Integrationsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra treårsfristen.

Stk. 3. Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan dispensere fra kvalifikationskravene i stk. 1, for eksempel hvis læreren er i besiddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles hermed.

Stk. 4. Lærere med andre kvalifikationer end de stk. 1 og 2 nævnte kan varetage den i § 5 nævnte særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark.

§ 17. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd, som varetager kursisternes fælles interesser i forhold til danskuddannelsesloven.

Stk. 2. Alle kursister optaget til danskuddannelse hos en udbyder har valgret og er valgbare til kursistrådet.

§ 18. Ministeren for Flygtninge, indvandrere og integration kan dispensere fra bekendtgørelsens regler i kapitel 1, kapitel 3, bilag 2 og 3 som led i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ophæves.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 28. juni 2006

Rikke Hvilshøj

/Frederik Gammeltoft



Bilag 1

Juni 2006

Indholds- og bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse:

 

 

§§ 1-5

Uddannelsernes mål, indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse mv.

§§ 6-11

Optagelse og deltagelse i danskuddannelse

§ 12

Udbyderne og udbuddet

§ 13

Indberetningspligt, indhentning, registrering og videregivelse af personnumre

§§ 14-15

Betaling for danskuddannelse

§§16-18

Lærerkvalifikationer m.v.

§ 19

Ikrafttræden mv.

 

 

Bilagsfortegnelse:

 

 

Bilag 1

Indholds- og bilagsfortegnelse

Bilag 2

Danskuddannelse til voksne udlændinge. Niveaumodel

Bilag 3

Fagbeskrivelse for danskuddannelse

 

Danskuddannelse 1

 

Danskuddannelse 2

 

Danskuddannelse 3

 

Undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark

 



Bilag 2

Juni 2006

Danskuddannelse til voksne udlændinge
Niveaumodel

 

 

 

Studieprøven

 

Skriftligt Mundtligt

 

 

 

 

 

 

Modul 6

 

 

 

Prøve i Dansk 3

C1

 

 

Prøve i Dansk 2

Modul 5

B2

 

Mundtligt

Prøve i Dansk 1

Skriftligt

Modul 6

 

 

Mundtligt

 

Modul 4

B1

 

Modul 6

Modul 5

 

Skriftligt

Modul 5

Modul 4

Modul 3

 

Modul 6

Modul 4

Modul 3

Modul 2

A2

Modul 3

Modul 1, 2,

3, 4 og 5

Modul 2

Modul 2

Modul 1

A1

Modul 1

Modul 1

 

 

Danskuddannelse 1

Danskuddannelse 2

Danskuddannelse 3

A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer.



Bilag 3

Juni 2006

Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge

Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2, Danskuddannelse 3
og den særlig tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark

Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser

Mål

Det er et fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at kursisten opnår kommunikativ kompetence, dvs.

– sociokulturel kompetence

– pragmatisk kompetence (adækvat sprogbrug i forhold til mikro- og makrokontekster, situation og kommunikationspartner)

– samtale- og tekstkompetence

– lingvistisk kompetence (syntaks, morfologi, ordforråd, ortografi, fonologi og prosodi (intonation, rytme, tryk, stød, pauser)).

I danskundervisningen arbejdes der med, at kursisten udvikler:

– et flydende, korrekt og nuanceret sprog

– lærings- og kommunikationsstrategier

– sproglig opmærksomhed.

Desuden arbejdes der eventuelt med forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens sprog.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens sproglige forudsætninger og behov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold.

For undervisningen opstilles der, bl.a. i den individuelle læringsplan, tydelige delmål, som løbende evalueres og justeres, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kursistens individuelle læringsplan og gennemføres bl.a. som pararbejde, i grupper, på hold og fx i form af selvstændigt arbejde i studieværksted. Som led i den fleksible tilrettelæggelse anvendes informations- og kommunikationsteknologi.

Der benyttes arbejdsformer og undervisningsmetoder,

– som fremmer kursistens opnåelse af interkulturel og kommunikativ kompetence

– som fordrer og fremmer selvstændighed, samarbejdsevne, initiativrighed mv.

– som øger kursistens indsigt i sin læring og motiverer og kvalificerer til tilegnelse på egen hånd i og uden for undervisningen

– som motiverer og kvalificerer kursisten til at søge informationer på egen hånd, fx via internettet

– som giver kursisten mulighed for at blive opmærksom på og anvende sine sproglige, kulturelle og personlige ressourcer.

Når danskuddannelse indgår i samspil med beskæftigelse/anden uddannelse, tilrettelægges undervisningen, så den i videst muligt omfang forbereder til og bygger herpå.

Der kan benyttes gæstelærere, hvor det findes hensigtsmæssigt, og ekskursioner indgår som et naturligt led i undervisningen.

1. Danskuddannelse 1

1.1. Modul 1

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et mindre udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå hovedindholdet i yderst enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen

– kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes

– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder

– kan genkende få, hyppigt forekommende, skrevne ord i relation til et meget begrænset udsnit af konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed

– kan skrive sit navn, når den fornødne tid er til rådighed

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– Uddannelse, fx

– eventuel skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport

– måltider, indkøb, priser

– hverdagens talbehandling.

1.2. Modul 2

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen

– kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes

– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder

– kan læse få, meget korte og yderst enkle sætninger og få, korte og hyppigt forekommende ord i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; kan læse lydrette enstavelsesord bestående af to bogstaver og kender alfabetet og bogstavnavne og/eller bogstavernes lydværdi

– kan skrive sit navn og CPR-nummer, når den fornødne tid er til rådighed, kan skrive alfabetets store og små bogstaver og tal

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– Uddannelse, fx

– eventuel skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport

– måltider, indkøb, priser

– bolig (boligformer og boligens indretning)

– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.)

– hverdagens talbehandling.

1. 3. Modul 3

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et meget enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et meget enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen

– kan kommunikere mundtligt i et meget enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes

– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder

– kan læse meget korte tekster, bestående af korte og yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; kan læse lydrette en- og tostavelsesord og kender den alfabetiske rækkefølge

– kan skrive hyppigt forekommende ord i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, navn og adresse og lydrette enstavelsesord, når den fornødne tid er til rådighed

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse

– Uddannnelse, fx

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.)

– fritidsaktiviteter i lokalsamfundet

– hverdagens talbehandling.

1.4. Modul 4

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog

– kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder

– kan læse korte tekster, bestående af yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; har kendskab til det fonematiske princip og har begyndende forståelse af det morfematiske princip

– kan skrive yderst enkle sætninger, som indeholder ord, der forekommer hyppigt i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, samt skrive lydrette en- og tostavelsesord, når den fornødne tid er til rådighed

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse

– erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet

– Uddannelse, fx

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– familieformer

– fritidsaktiviteter

– Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider)

– hverdagens talbehandling.

1.5. Modul 5

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog

– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan fungere skriftligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med personlige data, når den fornødne tid er til rådighed; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning

– kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og med eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse

– jobmuligheder

– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale

– Uddannelse, fx

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– skole- og uddannelsessystemet i Danmark

– uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling

– hverdagens talbehandling.

1.6. Modul 6 (fører frem til Prøve i Dansk 1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet

– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan fungere skriftligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data, når den fornødne tid er til rådighed

– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende

– beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv

– jobmuligheder

– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning

– Uddannelse, fx

– uddannelsesmuligheder i Danmark

– undervisningsformer i det danske uddannelsessystem

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed

– uskrevne regler

– Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til informationssamfund, ind- og udvandringer mv.

– hverdagens talbehandling.

2. Danskuddannelse 2

2.1. Modul 1 (Før A1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et mindre udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå hovedindholdet i yderst enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen

– kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes

– kan læse korte tekster, bestående af yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning

– kan skrive yderst enkle sætninger, som indeholder ord, der forekommer i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– Uddannelse, fx

– skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport

– måltider, indkøb, priser.

2.2. Modul 2 (A1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen

– kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes

– kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med personlige data; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning

– kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– Uddannelse, fx

– skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport

– måltider, indkøb, priser

– bolig (boligformer og boligens indretning)

– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.).

2.3. Modul 3 (A2)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog

– kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data

– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse

– erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet

– Uddannelse, fx

– skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– familieformer

– fritidsaktiviteter

– Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider).

2.4. Modul 4 (A2/B1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog

– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde konkret information og forstå indholdet i et forholdsvis bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter

– kan formulere sig skriftligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og med eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse

– jobmuligheder

– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale

– Uddannelse, fx

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– skole- og uddannelsessystemet i Danmark

– uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling.

2.5. Modul 5 (B1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet

– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter

– kan formulere sig skriftligt i et enkelt og sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende

– beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv

– jobmuligheder

– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning

– Uddannelse, fx

– uddannelsesmuligheder i Danmark

– undervisningsformer i det danske uddannelsessystem

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed

– uskrevne regler

– Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til informationssamfund, ind- og udvandringer mv.

2.6. Modul 6 (B1/B2) (fører frem til Prøve i Dansk 2)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet

– kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter

– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale

– erhvervsstrukturen i Danmark

– det fagretlige system

– forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet

– formelle og uformelle kompetencer

– arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler

– Uddannelse, fx

– voksen- og efteruddannelse

– livslang læring

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– miljø

– demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt.

3. Danskuddannelse 3

3.1. Modul 1 (A1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen

– kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes

– kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med personlige data; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning

– kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– Uddannelse, fx

– skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport

– måltider, indkøb, priser

– bolig (boligformer og boligens indretning)

– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.).

3.2. Modul 2 (A2)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog

– kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data

– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark

– erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet

– Uddannelse, fx

– skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– familieformer

– fritidsaktiviteter

– Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider).

3.3. Modul 3 (A2/B1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog

– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde konkret information og forstå indholdet i et forholdsvis bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter

– kan formulere sig skriftligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og – med eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse

– jobmuligheder

– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale

– Uddannelse, fx

– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen, herunder forskellige undervisnings- og læringsformer, forventninger til læring mv.

– skole- og uddannelsessystemet i Danmark

– ønsker i relation til uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling.

3.4. Modul 4 (B1)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder

– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet

– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og forholdsvis høj grad af korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter

– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Arbejde, fx

– rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende

– beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv

– jobmuligheder

– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning

– Uddannelse, fx

– uddannelsesmuligheder i Danmark

– undervisningsformer i det danske uddannelsessystem

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed

– uskrevne regler

– Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til industrisamfund, ind- og udvandringer mv.

3.5. Modul 5 (B2) (fører frem til Prøve i Dansk 3)

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– har opnået indsigt i dansk historie og i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en forholdsvis høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer, herunder

– kan forstå hovedparten af almindeligt forekommende kommunikation, hvor sproget er forholdsvis nuanceret og komplekst

– kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende, flydende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en høj grad af korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde

– kan uddrage information af og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der er formuleret i et forholdsvis nuanceret og komplekst sprog, herunder autentiske tekster om dagsaktuelle og historiske emner og skønlitterære tekster

– kan formulere sig skriftligt i et sammenhængende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en forholdsvis høj grad af korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:

– Danmark før og nu, fx

– Danmark før 1500-tallet, herunder kristendommens indførelse og unionen med Norge

– Danmark efter reformationen, herunder kirkens rolle, de nordiske krige og enevældens indførelse

– Danmark i 1800-tallet, herunder undervisningspligtens indførelse, helstat og nationalstat samt junigrundloven

– Nyere tid, herunder kvinders stemmeret, genforeningen, besættelsen, indmeldelsen i EF og kongehusets rolle.

– Arbejde, fx

– jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale

– erhvervsstrukturen i Danmark

– det fagretlige system

– forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet

– formelle og uformelle kompetencer

– arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler

– Uddannelse, fx

– voksen- og efteruddannelse

– livslang læring

– Hverdagsliv og medborgerskab, fx

– miljø

– demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt.

3.6. Modul 6 (C1) (fører frem til Studieprøven)

Formål

Formålet med undervisningen på modul 6 er, at kursisten kvalificerer sig dansksprogligt til videregående uddannelse. Undervisningen afsluttes med Studieprøven, som normalt er det dansksproglige krav til optagelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab

– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende, nuanceret og komplekst sprog med høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer, herunder

– kan forstå almindeligt forekommende kommunikation, hvor sproget er nuanceret og komplekst, samt følge en forelæsning, præsentation, debat el. lign.

– kan kommunikere mundtligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende, flydende, nuanceret og komplekst sprog med høj grad af korrekthed på en situationstilpasset måde samt kan opretholde en akademisk diskussion, kan argumentere og konkludere og kan give en velstruktureret præsentation af et emne

– hurtigt kan uddrage information af og forstå indholdet i tekster, der er formuleret i et nuanceret og komplekst sprog, herunder tekster i relation til uddannelse på højt niveau

– umiddelbart forståeligt kan formulere sig skriftligt om vanskeligere emner i et sammenhængende, komplekst, nuanceret og præcist sprog med en høj grad af korrekthed på en situationstilpasset måde

– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab, fx

– arbejdsplads- og studiekultur, herunder samarbejde og samværsformer, skrevne og uskrevne regler

– undervisnings- og studieformer inden for videregående uddannelse i Danmark

– emner af almen relevans inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område.

4. Særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark

Formålet med den særlig tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark i henhold til bekendtgørelsens § 5 er, at kursisten så hurtigt som muligt opnår et grundlæggende indblik i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Undervisningen skal medvirke til, at den pågældende hurtigt bliver i stand til at varetage erhvervsarbejde og tage del i samfundslivet i øvrigt.

Undervisningen tilrettelægges fortrinsvis i tilknytning til danskuddannelse på modul 1 og modul 2.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens forforståelse, forudsætninger, ønsker og behov på en sådan måde, at den motiverer til medindflydelse og inviterer til dialog og refleksion, så han/hun kan relatere sine erfaringer til det nye, den pågældende møder i Danmark.

Undervisningen kvalificerer og motiverer i videst muligt omfang kursisten til at kunne søge yderligere information og rådgivning på egen hånd.

Undervisningen indeholder en række obligatoriske emner på modul 1 og modul 2. De obligatoriske emner er de samme for alle tre danskuddannelser, hvor det umiddelbare integrationsmål er beskæftigelse. Der kan suppleres med emner af særlig relevans for den aktuelle målgruppe.

Undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark gennemføres sideløbende med den indledende danskundervisning, normalt inden for rammerne af modul 1 og modul 2, og indgår, når det er muligt og relevant, i samspil med den øvrige danskundervisning på disse to moduler, jf. målene for sprogundervisningens modul 1 - 2, så sprogundervisningen forbereder til, bygger på og efterbearbejder undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark.

Emnerne på det enkelte modul kan slås sammen eller gennemføres i en anden rækkefølge, men kan også, når det er hensigtsmæssigt, gennemføres på tværs af de to moduler. Elementer fra de enkelte emner kan sammensættes med elementer fra andre af de obligatoriske emner, når dette skønnes hensigtsmæssigt. Omfanget af hvert obligatorisk emne fastsættes under hensyntagen til den aktuelle kursistgruppes forudsætninger og behov. Emner, der har særlig relevans for den aktuelle målgruppe, kan udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt, mens undervisningen i andre emner kan have et mindre omfang.

Personer med tilknytning til relevante, lokale myndigheder, foreninger, herunder flygtninge- og indvandrerforeninger, private og offentlige virksomheder, AF, arbejdsmarkedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner samt andre relevante personer fra lokalområdet inddrages i videst muligt omfang ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

Ekskursioner i lokalområdet indgår som et naturligt led i undervisningen.

Hele forløbet eller enkelte dele deraf kan tilrettelægges af flere udbydere i fællesskab, hvor det findes hensigtsmæssigt.

Modul 1: Mål og indhold for de obligatoriske emner

1. Integrationslovgivningen

Målet er, at kursisten får overblik over introduktionsforløbet og dermed forudsætninger for at tage aktivt del deri.

Undervisningen omhandler relevante dele af især integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., introduktionsprogrammet og sammenhængen mellem programmets enkelte dele.

2. Hverdagsliv

Målet er, at kursisten får indblik i kulturformer og kulturmøder i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Undervisningen omhandler hverdagsliv i Danmark, herunder forskellige kulturformer i forbindelse med fx livsfaser, familiemønstre, forældreroller og børneopdragelse, kønsroller, bolig og boformer, sundhed og sygdom, skrevne og uskrevne regler.

3. Lokalsamfundet

Målet er, at kursisten opnår det fornødne kendskab til lokalsamfundet, så kursisten kan tage aktivt del heri.

Undervisningen omhandler lokalsamfundets liv og institutioner, kultur- og fritidsaktiviteter, foreningsliv mv., herunder eventuelle særlige tilbud til udlændinge.

4. Arbejde og uddannelse

Målet er, at kursisten opnår kendskab til relevante lokale beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Undervisningen omhandler hovedtræk af Danmarks erhvervsstruktur og organisering af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt lokalområdets erhvervsstruktur, beskæftigelsesmuligheder og uddannelsestilbud.

5. Danmark før og nu

Målet er, at kursisten får mulighed for at forstå aktuelle forhold i Danmark og kan relatere disse til forhold i andre lande.

Undervisningen omhandler hovedtræk af den historiske udvikling i Danmark frem til dagens samfund.

Modul 2: Mål og indhold for de obligatoriske emner

6. Velfærdssamfund og demokrati

Målet er, at kursisten får indblik i sine muligheder for demokratisk deltagelse samt de grundlæggende værdier i samfundet.

Undervisningen omhandler demokrati i Danmark og de værdier, der ligger til grund for demokratiopfattelsen og lovgivningen i Danmark, fx rettigheder og pligter, mangfoldighed og tolerance, herunder ligestilling og trosfrihed mv., samfundets forventninger om aktivt medborgerskab. Det økonomiske grundlag for velfærdssamfundet, skatten, inddrages.

7. Arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur

Målet er, at kursisten får indblik i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark.

Undervisningen omhandler arbejdsmarkedets organisering, skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen samt forventninger til arbejdskraften.

8. Beskæftigelse

Målet er, at kursisten får indblik i jobmuligheder og kan relatere sine ønsker og kvalifikationer hertil.

Undervisningen omhandler jobmuligheder og muligheder for oprettelse af selvstændig virksomhed.

9. Jobsøgning

Målet er, at kursisten får indblik i forskellige veje til beskæftigelse og uddannelse.

Undervisningen omhandler jobsøgningsmetoder og vejledningsmuligheder.

10. Informationssøgning

Målet er, at kursisten får overblik over forskellige informationssøgningsmidler og -metoder samt rådgivningsmuligheder og -metoder.

Undervisningen omfatter informationssøgning i praksis.

Variation på modul 2, Danskuddannelse 3

Såfremt det umiddelbare integrationsmål er uddannelse, kan emnerækken suppleres med emnet studie- og undervisningsformer:

Studie- og undervisningsformer

Målet er, at kursisten forbereder sig på aktiv deltagelse i uddannelse.

Undervisningen omhandler studie- og undervisningsformer i Danmark.