Herved bekendtgøres udlændingeloven jf. lovbekendtgørelse
nr. 945 af 1. september 2006 med de ændringer, der følger af lov nr. 523 af
24.
juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 554 af 24. juni 2005, lov
nr.
301 af 19. april 2006, lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 532 af 8. juni
2006, lov nr. 89 af 30. januar 2007, lov nr. 379 af 25. april 2007
1) ,
lov nr. 504 af 6. juni 2007, lov nr. 505 af 6. juni 2007 og lov nr. 507 af 6.
juni 2007.
Kapitel 1
Udlændinges indrejse og ophold
§ 1.
Statsborgere i Finland, Island,
Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
§ 2.
Udlændinge, der er statsborgere i
et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen
om
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i
landet i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er
arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen.
Stk. 2.
Udlændinge, der er omfattet af
de regler, der er nævnt i stk. 4 (EU-reglerne), men som ikke er
statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lande (tredjelandsstatsborgere),
kan indrejse og opholde sig her i landet i samme tidsrum som de i stk. 1
nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere skal dog have deres pas eller anden
rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget
for visum, jf. § 39, stk. 2.
Stk. 3.
De begrænsninger, der følger af
denne lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af
EU-reglerne,
i det omfang det er foreneligt med disse regler.
Stk. 4.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse
af
Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse-
og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser om
opholdstilladelser
efter § 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
herved fravige bestemmelserne i denne lov, i det omfang det følger af
EU-reglerne.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3
og
de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de nødvendige ændringer
også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst
eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger med Den Europæiske Union eller dens
medlemsstater.
§ 2 a.
Ved Schengenkonventionen forstås
i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen
af
14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med
senere ændringer.
Stk. 2.
Ved et Schengenland forstås i
denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern,
Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet
og Ungarn anses dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b,
stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19,
stk. 3 og 4, kapitel
4 a,
§ 28, stk. 1, nr. 6, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 38,
stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., §§ 58 f-58 h og
§ 59,
stk. 1, nr. 1.
Stk. 3.
Ved Schengengrænsekodeksen
forstås i denne lov forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) med senere ændringer.
§ 2 b.
Udlændinge, der har
opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse og opholde
sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den
første
indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt
opholdstilladelsen. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori
udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet
Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. Har
udlændingen
opholdstilladelse i et andet nordisk land, fradrages dog ikke den tid, hvori
udlændingen har haft ophold i de andre nordiske lande.
Stk. 2.
Udlændinge, der har visum
gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig her i
landet inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende
ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i
landet må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den
første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages
den
tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet
Schengenland.
Stk. 3.
Udlændinge, der har visum til
ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet
Schengenland, har i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 ret til at
indrejse
og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra visummets oprindelige
gyldighedsdato. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede
varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke
overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i
Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori
udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet Schengenland. Uden
for de i 1. pkt. nævnte tilfælde har udlændinge med visum til ophold af mere
end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland
alene
ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af
Schengenkonventionens artikel 18.
Stk. 4.
Udlændinge, der har
opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet
Schengenland,
har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a.
Stk. 5.
Udlændinge,
der har opholdstilladelse udstedt af Schweiz eller Liechtenstein, og som
opfylder
indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra
a, c, d og e, har ret til at rejse gennem Danmark. Gennemrejse må ikke
overstige fem dage.
§ 3.
Udlændinge, der efter regler
fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret
til
at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder i løbet af en
6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i
Schengenlandene.
I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for
6-måneders-perioden har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland.
§ 3 a.
Uanset bestemmelserne i
§§ 1-3 skal udlændinge med indrejseforbud, jf. § 32, have et visum
udstedt
efter § 4 eller § 4 a for at indrejse og opholde sig i Danmark.
Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3. De i
1.
og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke opholde sig her i landet ud over det
tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.
§ 4.
Visum udstedes i medfør af
Schengenkonventionens artikel 12, jf. artikel 15, til at gælde indrejse og
ophold i alle Schengenlande. Visum kan gives til en eller flere indrejser
inden
for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold eller
den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de
andre
Schengenlande må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen
for
den første indrejse i Schengenlandene.
Stk. 2.
Udstedelse af visum efter
stk. 1 kan betinges af, at den herboende reference stiller økonomisk
sikkerhed
for betaling af et beløb på 50.000 kr.
Stk. 3.
Beløbet nævnt i stk. 2
forfalder til betaling, hvis udlændingen efter indrejsen uden fornøden
tilladelse
opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland ud over det tidsrum, der
er angivet i det udstedte visum, jf. dog 2. pkt. Halvdelen af beløbet nævnt i
stk. 2 forfalder til betaling, og det resterende beløb frigives, hvis
opholdet varer op til en måned ud over det angivne tidsrum. 1. og 2. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det
angivne tidsrum skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til
last.
Stk. 4.
Beløbet nævnt i stk. 2
forfalder til betaling, hvis udlændingen efter indrejsen
1)
udvises efter
reglerne i kapitel 4,
2)
indgiver ansøgning om
opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 5, eller
3)
indgiver ansøgning om
asyl i et andet Schengenland.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i
stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling,
hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten
inden
for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft,
eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.,
jf.
§ 9 a, stk. 1, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag,
eller
hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.
Stk. 6.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk
sikkerhed efter stk. 2 skal stilles, og for betaling af beløb, der er
forfaldet til betaling efter stk. 3 og 4. Det i stk. 2 angivne
beløb
er fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med 2005 én gang årligt den 1.
januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 4 a.
Uanset bestemmelserne i
§§ 3-4 kan der i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses til kun
at
gælde indrejse og ophold i Danmark.
§ 4 b.
En udlænding, der har opholdt sig
i Danmark eller et andet Schengenland i medfør af §§ 2-
3 a, kan i særlige tilfælde få forlænget
sin ret til ophold her i landet.
§ 4 c.
En udlænding kan ikke få visum
efter § 4, stk. 1, i en periode på 5 år, hvis der foreligger
sådanne
omstændigheder som nævnt i § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4.
Perioden udgør 3 år, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i
§ 4, stk. 3, 2. pkt. § 4, stk. 3, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der
foreligger ganske særlige grunde.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, 1.
pkt., jf. § 4, stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis der
foreligger
omstændigheder som nævnt i § 4, stk. 5, eller hvis udlændingen har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 1,
nr.
1 eller 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., jf. § 4, stk. 4,
nr.
2 og 3, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf.
§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af
ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.
§ 5.
Udlændinge, der ikke efter
§§ 1-
3 a
og 4 b
har ret til at opholde sig her i landet, må kun opholde sig her i landet,
hvis
de har opholdstilladelse.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at børn under 18 år, der
har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for
opholdstilladelse.
§ 6.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf.
§ 2,
stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og
stk. 5, for så vidt angår arbejdstagere, der er statsborgere i
Bulgarien,
Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet
eller Ungarn.
§ 7.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen
af 28. juli 1951.
Stk. 2.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til
sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som
nævnt
i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse
i
et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land,
hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
§ 8.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med
De
Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international
aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf.
§ 7, stk. 1.
Stk. 2.
Ud over de i stk. 1 nævnte
tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der
kommer
hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en
tilbagevenden
til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7,
stk. 2.
Stk. 3.
Ud over de i stk. 1 og 2
nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge,
der
kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages
at
ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som
asylansøgere.
Stk. 4.
Ved udvælgelsen af udlændinge,
der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre
særlige
grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i
Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige
forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk,
alder og motivation.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter
stk. 1-3 skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at
udlændingen medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke
til,
at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingeservice og til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt
underskriver en erklæring vedrørende vilkår for genbosætning i Danmark.
Stk. 6.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration bestemmer den overordnede fordeling af de
udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.
§ 9.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til
1)
en udlænding over 24
år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af
længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i
et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år,
2)
et ugift mindreårigt
barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle,
når
barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast
samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark
fastboende
person
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i
et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
3)
en mindreårig
udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end
forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på
adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler
derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende
person
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i
et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person
underskriver
en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og
eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det
danske samfund.
Stk. 3.
Opholdstilladelse til en
samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person
påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr.
1-3, kan, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den
herboende
person dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende
person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed
for
50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf.
stk. 20. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes
med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har
bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse
til
voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved
uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter
1.
pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og
reguleres fra og med 2003 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende
person i 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget
hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af,
at
ansøgeren og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog ikke hjælp i
form
af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er
direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller
pension eller træder i stedet herfor.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør
at
råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk
indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,
kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra
udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen
har
erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra
fødslen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter
nærmere regler om, hvornår ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning
til Danmark kan anses for større end den samlede tilknytning til et andet
land.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet
til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for
tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter
begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet
etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det,
medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod,
for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret
efter begge parters eget ønske.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at
antage,
at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af
samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.
Stk. 10.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til
familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den herboende person inden
for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere
forhold
begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget
eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens
§§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217,
eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-246, 250, 260,
261,
262 a
eller 266.
Stk. 11.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet
samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 16. Dette
gælder
dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos
nærtstående
familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller
hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt
taler derimod.
Stk. 12.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af,
at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan
endvidere,
såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.
Stk. 13.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens
forældre
er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun gives, såfremt ansøgeren
har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der
er
grundlag for en vellykket integration her i landet. Dette gælder dog ikke,
hvis
ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende person opfylder
betingelserne i stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde,
herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Stk. 14.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft
opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter § 17, kun gives,
såfremt
hensynet til ansøgerens tarv taler derfor.
Stk. 15.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod
ansøgerens
tarv, jf. stk. 25.
Stk. 16.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til
familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende
person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år
inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et
eller
flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210,
stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 215-219, 222 eller 223,
§§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, eller § 228,
§ 229, stk. 1, §§ 230, 232, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261,
§ 262 a, stk. 2, eller § 266.
Stk. 17.
Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives som led i et
plejeforhold
eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, betinges af, at den
herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den herboende
person
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven,
i
tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt.
omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der
må
sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen
gives
med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, endvidere betinges af, at
den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig
størrelse,
jf. stk. 24.
Stk. 18.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning
herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed,
taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold
her
i landet i medfør af §§ 1-
3 a,
§ 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en
opholdstilladelse
efter §§ 6-
9 f,
kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog
indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige
grunde
taler derimod.
Stk. 19.
Er en opholdstilladelse betinget
af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren,
og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven,
skal restanceinddrivelsesmyndigheden pålægge garanten at yde betaling for
hjælpen. Betalingen skal af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives hos
garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven
og efter §§ 15,
15 a
og 15 b i opkrævningsloven. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for
offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som
ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse
eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Stk. 20.
Er en opholdstilladelse betinget
af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf.
stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, skal restanceinddrivelsesmyndigheden
tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for
hjælpen.
Stk. 19, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration fastsætter i samråd med
skatteministeren
nærmere regler om, hvordan tvangsinddrivelse efter 1. pkt. skal ske.
Stk. 21.
Kommunalbestyrelsen kan uden
samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til
Udlændingeservice til brug for behandlingen af en sag efter stk. 1 om de
af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og
ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelsen
af sagen.
Stk. 22.
Kommunalbestyrelsen afgiver
efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, i hvilket omfang den
herboende
person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har
modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf.
stk. 5, stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt.
Stk. 23.
Kommunalbestyrelsen indberetter
til Udlændingeservice, hvis udlændingen eller den herboende person modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om
omfanget
af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 12, 1. og 2. pkt., og
stk. 17,
1. og 2. pkt. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt.
kan ske uden samtykke. 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse, hvis
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person
ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf.
stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 12, 1. pkt.
Stk. 24.
Kommunalbestyrelsen afgiver
efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om den herboende persons
boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen.
Kommunalbestyrelsen
kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter
1.
pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og
Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af
beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende
adresse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter
nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende
person
råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6,
stk. 12,
2. pkt., og stk. 17, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter
1. pkt.
Stk. 25.
Kommunalbestyrelsen afgiver
efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod
ansøgerens
tarv, jf. stk. 15. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives uden samtykke
fra den eller de personer, som udtalelsen angår.
§ 9 a.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige
eller
erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis
udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden
for
et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller
hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1.
pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland,
Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1.
pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende
opholdstilladelse
i medfør af stk. 5.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9
eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,
stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er
i
et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere
periode
har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning
herom
ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre særlige grunde taler derfor.
Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i
landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet
endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af
udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke
behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske
særlige grunde taler derfor.
Stk. 5.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland,
Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,
1)
hvis den pågældende
har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer
om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren
gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der
som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening,
som
er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,
2)
hvis den pågældende
på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er
reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået
tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende
arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller
specialist m.v., eller
3)
hvis den pågældende
uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud
om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende
arbejdsgiver
på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter
stk. 5 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret
hos
told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.
Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og
skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter
stk. 5 kan ikke gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet
af
strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er
kendt
overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter
stk. 5, nr. 3, skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller
det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov
om
arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.
Stk. 9.
I sager vedrørende
opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende
arbejdsgiver
over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkårene
er sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte oplysninger er
indeholdt
i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.
Stk. 10.
Det regionale beskæftigelsesråd
afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i
stk. 1, 2, 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale
beskæftigelsesråds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 11.
Hvis en herværende arbejdsgiver
har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på
lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1, kan
Udlændingeservice godkende, at arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra
Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn
til at udføre nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens
dækningsområde
efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice.
Stk. 6
og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12.
Udlændingeservice kan godkende,
at en herværende arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst som nævnt i
stk. 11, ansætter statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet,
Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn i stillinger som omhandlet i stk. 5,
nr.
2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er
en
betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om
arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier.
Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 13.
En udlænding, der er statsborger
i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller
Ungarn, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse under
vilkår
som nævnt i stk. 5, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter
stk. 11 eller 12, opnår ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til
ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til,
om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod
forevisning af legitimation afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at
meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til
udlændingen.
Stk. 14.
En anmeldelse efter stk. 13
skal underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger
som
nævnt i stk. 16, nr. 1-5.
Stk. 15.
Udlændingeservice kan inddrage
en godkendelse meddelt efter stk. 11 eller 12, hvis godkendelsen er
opnået
ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede,
eller
hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til
brug
for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra det regionale
arbejdsmarkedsråd. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 16.
Udlændingeservice videregiver
uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter
stk. 5 og 13 til det regionale arbejdsmarkedsråd. Udlændingeservice kan
i
den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende
oplysninger:
1)
Lønmodtagerens navn.
2)
Arbejdsgiverens navn
og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.
3)
Lønmodtagerens
arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.
4)
Ansættelsesforholdets
begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om
tidsubestemt
ansættelse.
5)
Den normale daglige
eller ugentlige arbejdstid.
Stk. 17.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at de i stk. 11-16
nævnte regler tillige gælder for arbejdsgivere, der ikke har indgået en
gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden
mindst
er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1.
Stk. 18.
Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra Estland, Letland,
Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn på særlige
områder
er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som nævnt i
stk. 5.
Stk. 19.
Stk. 5-18 finder
tilsvarende anvendelse for statsborgere fra Bulgarien og Rumænien.
§ 9 b.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1
og
2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af
humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i
landet, og som er registrerede som asylansøgere efter § 48 e,
stk. 1.
Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uden ansøgerens
samtykke
indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren
efter § 7, fra Udlændingeservice eller Flygtningenævnet samt indhente
helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren og
Udlændingeservice.
§ 9 c.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor. Medmindre særlige grunde,
herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter
1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af,
at de i § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser er opfyldt.
Bestemmelserne
i § 9, stk. 19-25, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, hvis
1)
udsendelse af
udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
2)
udlændingen har
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og
3)
udsendelse efter de
foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.
Stk. 3.
Der kan gives opholdstilladelse
til:
1)
En uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om
udlændingens personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at
udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.
2)
En uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at
udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil
blive
stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning
herom
ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af
opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en
uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.
Stk. 6.
Til brug for Udlændingeservices
afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til
udlændinge,
der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution
her i landet, og som ikke er omfattet af de i stk. 5 fastsatte regler,
afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra
uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i
følgende
uddannelser:
1)
Videregående
uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes
på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.
2)
Uddannelser og kurser
inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig
myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er
under
statsligt tilsyn.
3)
Kurser på
folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres
uden
tilskud efter loven.
Stk. 7.
Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter
stk. 6, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions
betaling
til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med
udtalelser.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan, medmindre særlige grunde taler
derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever
inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller
flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair
hos
den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217,
§§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228,
§ 229,
stk. 1, eller §§ 237, 244-246, 250, 260, 261,
262 a
eller 266.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvis værtspersonen
eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden
tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af
udlændingelovens
§ 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding,
der
på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en
bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.
Stk. 10.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvis værtspersonen
eller
dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf.
§ 21
a.
§ 9 d.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret,
medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A
eller § 8 B i lov om dansk indfødsret.
§ 9 e.
Der kan gives opholdstilladelse
til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der
har
eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse
til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien
(Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været
registreret
som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt
udlændingen
må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Stk. 2.
Ansøgning
om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der
opholder
sig her i landet.
§ 9 f.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til
1)
en udlænding, der her
i landet skal virke som religiøs forkynder,
2)
en udlænding, der her
i landet skal virke som missionær, eller
3)
en udlænding, der her
i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til
folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet.
Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet
af udlændinge med opholdstilladelse efter stk. 1 inden for trossamfundet
står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant
baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær
eller inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles
opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager
offentlig
hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at
udlændingen
vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden,
sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning
herom
ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre særlige grunde taler derfor.
§ 9 g.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3, kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder
de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan
meddeles.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse
efter andre bestemmelser i denne lov kan afvises, hvis ansøgningen ikke er
vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
§ 10.
En udlænding kan ikke gives
opholdstilladelse efter §§ 6-
9 f,
hvis
1)
udlændingen må anses
for en fare for statens sikkerhed,
2)
udlændingen må anses
for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed
eller
3)
udlændingen anses for
omfattet af artikel
1 F
i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
En udlænding kan uden for de i
stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-
9 f, hvis
1)
udlændingen uden for
landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22,
23
eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,
2)
der er alvorlig grund
til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse,
som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,
3)
der i øvrigt
foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i
kapitel
4,
4)
udlændingen ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske
Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i
medfør
af Schengenkonventionen, eller
5)
udlændingen på grund
af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville
frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3.
En udlænding, som har
indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter
§§ 22-24 eller § 25, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7
og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i
forbindelse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c,
kan
gives opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 eller 2,
medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4.
En udlænding, som har
indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse
efter
§ 8, stk. 3, og §§ 9-
9 f,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
§ 11.
Opholdstilladelse efter
§§ 7-
9 f
meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt
ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2.
En tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter
ansøgning,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Stk. 3.
Efter ansøgning meddeles der
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i
landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog
stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse
ved det fyldte 18. år.
Stk. 4.
Uanset at betingelserne i
stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der
1)
har boet lovligt her
i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse
på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,
2)
i de sidste 3 år
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast
tilknyttet
arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i
landet
og må antages fortsat at være dette,
3)
i de sidste 3 år
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget
anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end
hjælp
bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med
løn
eller pension eller træder i stedet herfor, og
4)
har opnået en
væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Stk. 5.
Uanset at betingelsen i
stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige grunde
taler
derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4, jf. dog
stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end
de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det
samme
grundlag efter §§ 7-9 e.
Stk. 6.
Uanset at betingelserne i
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5 ikke er opfyldt, kan der efter
ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende
taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.
Stk. 7.
En udlænding kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf
af
mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af
1)
lov om euforiserende
stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået
ved
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2)
udlændingelovens
§ 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a eller
3)
bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og
2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,
§ 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210,
stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og
225,
jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246,
§ 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
Stk. 8.
Medmindre særlige grunde taler
derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde her i
landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11
a
nævnte tidsrum.
Stk. 9.
Medmindre særlige grunde taler
derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at
udlændingen
1)
har gennemført et
tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er
tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf.
stk. 12,
2)
har gennemført
fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. stk. 12,
3)
har bestået en af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve
eller
godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,
4)
har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12,
og
5)
ikke har forfalden
gæld til det offentlige, jf. stk. 12.
Stk. 10.
Stk. 9, nr. 4, finder ikke
anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis udlændingen på
tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50
år
og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift
eller
i fast samlivsforhold med den herboende person.
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen kan uden
samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af
kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende
person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den
herboende
person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen
bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner
vil
være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 12.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af
stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter
integrationslovens § 52. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter endvidere efter aftale med beskæftigelsesministeren
nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31
a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 11 a.
Betinget frihedsstraf er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra
tidspunktet
for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der
er
fastsat i dommen.
Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden
for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1)
Ubetinget
frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse
i 5 år fra tidspunktet for løsladelse.
2)
Ubetinget
frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for
løsladelse.
3)
Ubetinget
frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for
løsladelse.
4)
Ubetinget
frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse
af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
5)
Ubetinget
frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3.
Prøveløslades udlændingen,
regnes de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.
Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse,
der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for
de
i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1)
Dom til ambulant
behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens
§§ 68
og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2
år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om
idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2)
Dom til behandling i
hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet
for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5.
3)
Dom til anbringelse i
hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet
for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5.
4)
Dom til forvaring,
jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Ved efterfølgende ændringer af
en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet
ud fra den sidst idømte retsfølge.
Stk. 6.
Dom til ungdomssanktion, jf.
straffelovens § 74 a, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse
i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Stk. 7.
Er udlændingen flere gange idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser,
der
ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4
nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved
bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende
for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
§ 11 b.
Straf for overtrædelse af
§ 59, stk. 2, er uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde
i
15 år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af
endelig
dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af
bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste
udløb
af karenstiden, lægges til grund ved beregningen.
§ 11 c.
Meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en
integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.
Underskriver
udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med
integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19,
stk. 1, 2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af
tidsubegrænset
opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra
integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og
erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der
foreligger ganske særlige omstændigheder.
§ 11 d.
En ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter
eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om
tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
§ 12.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser,
herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om
de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
Kapitel 3
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser
og arbejdstilladelser
§ 17.
En opholdstilladelse bortfalder,
når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder
endvidere,
når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden
følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet,
bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden
for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum
medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i
stedet herfor.
Stk. 2.
Det kan dog efter ansøgning
bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i
stk. 1 nævnte tilfælde.
Stk. 3.
En opholdstilladelse, der er
givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når
udlændingen
frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et
tredje land.
§ 17 a.
Uanset bestemmelsen i § 17
bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på
at
tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden
følgende
måneder og har opholdstilladelse efter
1)
§§ 7 eller 8,
2)
§ 9 b,
3)
§ 9 c,
stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9
b,
4)
§ 9 c, når
tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7,
5)
§ 9 e, når
tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
6)
§ 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller
7)
et andet grundlag end
nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 2.
Det kan efter ansøgning
bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1
først
skal anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i
stk. 1 nævnte periode.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder kun
anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen
vender
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person,
til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet
grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i § 17
bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på
at
tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden
følgende
måneder og har opholdstilladelse efter
1)
§ 9 e, når tilladelsen
er meddelt tidsbegrænset,
2)
§ 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller
3)
et andet grundlag end
nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 5.
Stk. 4 finder kun
anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen
vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den
person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har
dannet
grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 6.
En udlænding kan kun én gang
bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-5.
§ 18.
Retten til ophold her i landet
bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at
en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal
hjemsendes.
§ 18 a.
En opholdstilladelse bortfalder,
når en udlænding erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2.
En udlænding, hvis danske
indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk
indfødsret,
kan generhverve den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1.
Stk. 3.
Generhvervelse efter stk. 2
er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den
opholdstilladelse,
der er bortfaldet efter stk. 1, jf. § 19.
§ 19.
En tidsbegrænset opholdstilladelse
kan inddrages:
1)
Når grundlaget for
ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til
stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller
8,
og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
2)
Når udlændingen ikke
har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver
adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
3)
Når udlændingen
undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen
eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være
tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at
tilsidesættelse vil medføre inddragelse.
4)
Når opholdstilladelsen
er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9,
stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1.
og
2. pkt., og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp.
5)
Når
opholdstilladelsen, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, ikke
er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9,
stk. 5, 2. pkt., og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger
og
udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp, jf. § 9,
stk. 5, 2. og 3. pkt.
6)
Når
opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over
sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 12,
3. pkt., og stk. 17, 3. pkt., og den herboende person ikke længere kan
godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 24, finder tilsvarende
anvendelse.
7)
Når
opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at
råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod,
jf. § 9, stk. 6, stk. 12, 3. pkt., og stk. 17, 3. pkt.,
og
disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke
kan
godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 24, finder tilsvarende anvendelse.
8)
Når
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
ikke
modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf.
§ 9 f, stk. 5, og udlændingen eller personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt udlændingen eller
personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning
til udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til
forsørgelse.
Stk. 2.
En tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,
1)
når udlændingen har
opnået opholdstilladelsen ved svig,
2)
når der foreligger
oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville
udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller
3)
når der foreligger
oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og
2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.
Stk. 3.
En tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt en udlænding,
der
ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket
i
medfør af Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der her i
landet
kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt. sker i
forbindelse
med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med
myndighederne i et andet Schengenland.
Stk. 4.
En tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ
myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den
Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne
medføre
udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller
stk. 2, nr. 3, eller § 25 c, har truffet endelig afgørelse om
udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller
et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om udsendelse
truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene
inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det
pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om
inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en
statsborger
i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin
ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 5.
En tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 f kan inddrages, såfremt
udlændingen ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266,
266 a
eller 266 b. Til brug for
Udlændingeservices afgørelse om inddragelse efter 1. pkt. kan politiet uden
udlændingens samtykke videregive oplysninger til Udlændingeservice om, at en
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f ved endelig dom er idømt
straf
for overtrædelse af de i 1. pkt. nævnte bestemmelser i straffeloven.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1,
nr. 2-8, finder ikke anvendelse på udlændinge, som har opholdstilladelse
efter
§ 6.
Stk. 7.
Ved afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 2, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8.
Ved afgørelsen om inddragelse af
en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, eller
§ 9
c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen
med
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c,
stk. 1,
har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan uden
samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af
kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag
efter
stk. 1 eller 2. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt
opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan
kommunalbestyrelsen
uden samtykke fra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende de
pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse
af en sag som nævnt i 1. pkt.
§ 20.
Er der i medfør af §§ 7
eller 8 givet opholdstilladelse til en udlænding, der er kommet hertil som
led
i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages,
såfremt
tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende
beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart
er bortfaldet.
§ 21.
En arbejdstilladelse bortfalder,
når udlændingens opholdstilladelse bortfalder eller inddrages.
§ 21 a.
Træffes der afgørelse om
inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på
baggrund af et au pair-ophold, skal der træffes afgørelse om, at der i en
periode på 2 år fra afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse
ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1,
med henblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson, når
inddragelsen
eller nægtelsen af forlængelse af opholdstilladelsen er begrundet i, at
1)
udlændingen hos
værtsfamilien udfører pligter i mere end det timemæssige maksimum for den
meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for
værtsfamilien,
2)
det lommepengebeløb,
som udlændingen modtager fra værtsfamilien, er mindre end det af
udlændingemyndighederne
fastsatte minimumslommepengebeløb, eller
3)
der ikke i
værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au
pair-personen.
Kapitel 4
Udvisning
§ 22.
En udlænding, som har haft
lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har
haft
lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis
1)
udlændingen idømmes
ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed,
2)
udlændingen for flere
strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed,
3)
udlændingen idømmes
ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og
tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter,
4)
udlændingen efter lov
om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når
udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller
straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter,
5)
udlændingen efter
§ 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter,
6)
udlændingen efter
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens
§ 119, stk. 1 og 2, § 123, § 180, § 181, § 183,
stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186,
stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1,
§ 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216,
§ 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230,
§ 235,
§ 237, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252,
stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf.
§ 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289,
§ 290, stk. 2, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter, eller
7)
udlændingen efter
straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende
har
tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget
frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter.
§ 23.
En udlænding, som har haft
lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises
1)
af de grunde, der er
nævnt i § 22,
2)
hvis udlændingen
idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3)
hvis udlændingen for
flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed, eller
4)
hvis udlændingen
idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og
tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter.
§ 24.
Andre udlændinge kan udvises
1)
af de grunde, der er
nævnt i §§ 22 eller 23, eller
2)
hvis udlændingen
idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 24 a.
Ved afgørelse om udvisning ved
dom, navnlig efter § 22, nr. 4-7, skal der lægges vægt på, om udvisning
må
anses for særlig påkrævet på grund af
1)
grovheden af den
begåede kriminalitet,
2)
længden af den idømte
frihedsstraf,
3)
den fare, skade eller
krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller
4)
tidligere domme for
strafbart forhold.
§ 24 b.
En udlænding kan udvises
betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at
virke
særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.
Stk. 2.
Ved betinget udvisning skal der
fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i
sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen,
fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse
eller
udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en
sikret
afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket
ved
betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med
mulighed
for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig
dom
i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved
domsafsigelsen,
2 år efter dommens forkyndelse.
Stk. 3.
En udlænding, der er idømt
betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i
prøvetiden
for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give
anledning
til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages
rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke
særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.
Stk. 4.
Udvises en udlænding betinget,
skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om
betydningen heraf.
§ 25.
En udlænding kan udvises, hvis
1)
udlændingen må anses
for en fare for statens sikkerhed, eller
2)
udlændingen må anses
for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
§ 25 a.
En udlænding, som ikke har haft
lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan
endvidere udvises, hvis
1)
udlændingen uden for
de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a,
stk. 7,
2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266,
276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet
har
erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning
til udøvelsen af det strafbare forhold, eller
2)
udlændingen er dømt
for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for
politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer,
eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2.
Efter indrejsen kan en
udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de
sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:
1)
Der efter det, som er
oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil
tage
ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der
er
omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne
grund.
2)
Udlændingen ikke har
de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen.
Udlændinge,
der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af
denne
grund.
3)
Andre hensyn til den
offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at
udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
§ 25 b.
En udlænding kan udvises, hvis
udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
§ 25 c.
En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte
tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266,
266 a
eller 266 b.
§ 26.
Ved afgørelsen om udvisning skal
der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende,
navnlig på grund af
1)
udlændingens
tilknytning til det danske samfund,
2)
udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold,
3)
udlændingens
tilknytning til herboende personer,
4)
udvisningens
konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i
relation til hensynet til familiens enhed,
5)
udlændingens
manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor
udlændingen
kan ventes at tage ophold, og
6)
risikoen for, at
udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8,
stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre
lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2.
En udlænding skal udvises efter
§ 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold
taler afgørende derimod.
§ 26 a.
Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de
omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen
har
været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.
§ 27.
De i § 11, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og
25 a
nævnte tidsrum regnes
fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet
for
ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for
opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter
ansøgningstidspunktet.
Stk. 2.
For så vidt angår udlændinge,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de
i
stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af
opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Beregningen af de i stk. 1
nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder
eller inddrages af Udlændingeservice. Forlænges opholdstilladelsen, anses
opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om
inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der
er
angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte
opholdstilladelse.
Stk. 4.
Ophold med en opholdstilladelse,
der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5.
Den tid, hvori en udlænding har
været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået
frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte
tidsrum.
§ 27 a.
Til brug for Udlændingeservices
og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelser om
udvisning efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder
om
sigtelser for strafbare forhold, til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og
Integration eller Udlændingeservice.
Kapitel 6
Forskellige regler om opholdstilladelse,
udvisning og afvisning
§ 30.
En udlænding, der efter reglerne
i kapitlerne 1 og 3-
5 a
ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet.
Stk. 2.
Udrejser udlændingen ikke
frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Til brug for behandlingen af en
sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingeservice, Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Flygtningenævnet uden
udlændingens
samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til
politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren
frafalder ansøgningen herom.
§ 31.
En udlænding må ikke udsendes til
et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller
hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.
Stk. 2.
En udlænding, der er omfattet af
§ 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende
risikerer
forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel
1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen
ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke,
hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens
sikkerhed,
eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må
betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
§ 32.
En dom, kendelse eller beslutning,
hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og
opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan
tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen
eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tidspunktet for
udrejsen
eller udsendelsen.
Stk. 2.
Indrejseforbud i forbindelse med
udvisning efter §§ 22-24 meddeles for
1)
3 år, hvis
udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget
frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed,
2)
5 år, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke
over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed,
3)
10 år, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke
over
2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf
af denne varighed,
4)
bestandig, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneder,
men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed, medmindre der alene findes grundlag for
at
meddele indrejseforbud for 10 år, eller for
5)
bestandig, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
Stk. 3.
Indrejseforbud i forbindelse med
udvisning efter § 22, nr. 4-7, og udvisning ved dom af en udlænding, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6
måneder, meddeles dog for mindst 5 år.
Stk. 4.
Indrejseforbud i forbindelse med
udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i
forbindelse
med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 1 år. Indrejseforbud i
forbindelse med udvisning efter § 25 c meddeles for 3 år.
Stk. 5.
Den politimyndighed, som drager
omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig og begrundet
meddelelse
om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.
Stk. 6.
Et indrejseforbud bortfalder,
såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte
betingelser
meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-
9
f.
Stk. 7.
Et indrejseforbud meddelt en
statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet
af
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk
statsborger
eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,
stk. 2,
kan ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor.
§ 32 a.
Afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller
afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal
tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne
ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 32 b.
En afgørelse om, at en udlænding,
der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7
eller
§ 8, stk. 1 eller 2, ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
skal
ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til
stede.
§ 33.
Afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse,
beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, beslutning om udvisning efter
§§ 25,
25 a
eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en
frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne
i
stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.
Stk. 2.
Meddeler Udlændingeservice i
medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, pålægges udlændingen at
udrejse
straks. Det samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er
meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter at
Udlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller
Flygtningenævnet
har meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller
hvis der er meddelt opsættende virkning i medfør af § 33, stk. 4,
og
udrejsefristen først fastsættes efter, at Flygtningenævnet har meddelt afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Ved afgørelser om
udsendelse efter § 27 b kan udlændingen pålægges at udrejse straks. I
andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende tilfælde ikke være kortere
end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og
har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft
opholdstilladelse, 1 måned.
Stk. 3.
Påklages en afgørelse efter
stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har
udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt
udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er
statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller
hidtil
har haft opholdstilladelse her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes
der
en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke
hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, og som er omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive
her
i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter §§ 25 a
eller 25 b er afgjort. En udlænding, der hidtil har haft en opholdstilladelse
med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan forlænges
yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her i landet,
indtil
en klage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen
er
afgjort.
Stk. 4.
En ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen,
hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger
efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden
dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives
i
tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et
afslag
på ansøgningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end
det
i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 5.
Indbringes en afgørelse truffet
af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, for Folketingets
Ombudsmand,
har dette ikke opsættende virkning.
Stk. 6.
Indbringes en afgørelse truffet
af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter § 9 b for
Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller
indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på
opholdstilladelse efter § 9 b.
Stk. 7.
En ansøgning om genoptagelse af
en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet
afgørelsen,
træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en
ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige
grunde taler derfor.
Stk. 8.
En ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen
vedrører
en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
eller efter § 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe
afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter
§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en
udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
eller efter § 9 e.
Stk. 9.
Er udvisning sket ved dom,
fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15.
Udrejsefristen
regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller
forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant
behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet
for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede
ved
domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.
Stk. 10.
Ansøgning om opholdstilladelse
efter §§ 9-
9 f,
jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med indrejseforbud, har ikke
opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen,
træffer beslutning herom.
Stk. 11.
Klage over en
afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.
Stk. 12.
Påklager en udlænding fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft
opholdstilladelse
i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen
i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af
en
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april
1999
er eller har været registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1,
en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e
eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage
efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den
pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort.
Stk. 13.
Påklages et afslag på
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter,
at
det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet,
indtil klagen er afgjort.
Stk. 14.
Har en
udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingeservice efter
anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod.
Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller
forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen
samarbejder
om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 100 dage.
Stk. 15.
Stk. 14
finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for
menneskehandel
og er udvist ved dom.
§ 33 a.
Udlændinge, som samarbejder om
udrejsen og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse
med Udlændingeservice, jf. § 43 c, skal uanset den fastsatte
udrejsefrist,
jf. § 33, først udrejse, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er
afsluttet eller ophørt.
§ 34.
Indtil der er truffet afgørelse
om, hvorvidt en udlænding skal udvises, afvises, overføres eller tilbageføres
eller udsendes under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at
opholde
sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-
5 a, og indtil en afgørelse herom kan
iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre
udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at udlændingen skal:
1)
deponere sit pas,
anden rejselegitimation og billet hos politiet,
2)
stille en af politiet
fastsat sikkerhed,
3)
tage ophold efter
politiets nærmere bestemmelse og
4)
give møde hos
politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Stk. 2.
Politiet kan, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til
sagens behandling eller udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give møde
hos
politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt
1)
udlændingen indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens
oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
2)
udlændingen uden
rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Udlændingeservice eller politiet,
hvortil den pågældende er indkaldt,
3)
udlændingen har
udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver
med
driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
4)
udlændingen ikke
efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om, at udlændingen skal tage
ophold
efter Udlændingeservices nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7,
1.
pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt., eller
5)
politiet drager
omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.
§ 40, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3.
Politiet kan bestemme, at en
udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne
tidspunkter, med henblik på løbende at sikre at politiet har kendskab til
udlændingens opholdssted.
Stk. 4.
Politiet kan bestemme, at en
udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde hos politiet på nærmere
angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af
bestemmelsen om udvisning.
Stk. 5.
Politiet kan anvende de i
stk. 1 nævnte foranstaltninger, når det må anses for nødvendigt for at
sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn
med henblik på udsendelse.
§ 35.
En udlænding kan
varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling
for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under
eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes,
og
når:
1)
Udlændingen ikke har
fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har
begået
en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter §§ 22-24.
2)
Udlændingen er indrejst
i strid med et indrejseforbud.
Stk. 2.
En udlænding, som har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er udvist ved
endelig dom efter §§ 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at
sikre
en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.
Stk. 3.
Retsplejelovens bestemmelser om
varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i
øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for
varetægtsfængslingens
eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning,
der
træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved
endelig dom om udvisning. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det
sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
§ 36.
Såfremt de i § 34 nævnte
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for
afvisning,
for udvisning efter §§ 25,
25 a,
25 b og 25 c, for overførsel eller tilbageførsel eller for udsendelse af en
udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-
5 a
i øvrigt ikke har ret til at opholde
sig her i landet, kan politiet bestemme, at den pågældende skal
frihedsberøves.
Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene
frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning efter § 25. En
udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forventes eller
er udtaget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte
procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, såfremt
det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse under
asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er
tilstrækkelige.
Stk. 2.
En udlænding kan frihedsberøves,
såfremt den pågældende ikke efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om at
tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 d,
stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, kan endvidere frihedsberøves, hvis
udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller
Udlændingeservice, hvortil den pågældende er indkaldt.
Stk. 3.
En udlænding, som har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er udvist efter
§ 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves med henblik på at sikre en
effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning.
Stk. 4.
Såfremt de i § 34 nævnte
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling
af
asylansøgningen og udsendelse af landet, kan en udlænding, som har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, frihedsberøves under
asylsagens behandling, hvis udlændingen gennem sin adfærd lægger væsentlige
hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved
1)
gentagne gange uden
rimelig grund at udeblive fra afhøringer ved politiet eller
Udlændingeservice,
hvortil den pågældende er indkaldt,
2)
ikke at meddele eller
ved at tilsløre oplysninger om sin identitet, nationalitet eller rejserute
eller ved at meddele utvivlsomt urigtige oplysninger herom, jf. § 40,
stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
3)
på anden lignende
måde ikke at medvirke til sagens oplysning.
Stk. 5.
Drager politiet omsorg for en
udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. § 40,
stk. 4, 1. pkt., kan udlændingen frihedsberøves med henblik på at sikre,
at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrejsen og medvirker
til
tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og visum og til udrejsen
i
øvrigt.
Stk. 6.
En udlænding, der af
Udlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller
Flygtningenævnet
er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
og
hvor politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke
medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan frihedsberøves,
såfremt de i §§ 34 og
42 a,
stk. 7, 1. pkt., og stk. 10, nævnte foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen.
Stk. 7.
En udlænding, der en eller flere
gange ikke efterkommer politiets bestemmelse efter § 34, stk. 3,
kan
frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået
mulighed for udsendelse, jf. § 32 b.
Stk. 8.
Såfremt de i § 34 nævnte
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre tilstedeværelsen af en
udlænding,
der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse, kan
udlændingen
frihedsberøves.
§ 37.
En udlænding, der er frihedsberøvet
efter § 36, skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3
døgn
efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for retten, der tager
stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte
opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i
forlængelse af en anholdelse efter retsplejelovens kapitel 69, regnes fristen
fra tidspunktet for anholdelsen. Fremstillingen skal ske for retten på det
sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
Stk. 2.
Retten beskikker en advokat for
udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for
fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Stk. 3.
Rettens afgørelse træffes ved
kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Er
udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens tidspunkt, og findes
frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat
tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4
uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af § 36,
stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne
bestemmelse
i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36,
stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4.
Ved frihedsberøvelsens
iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere gøre udlændingen
bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets
diplomatiske eller konsulære repræsentation eller, såfremt udlændingen søger
opholdstilladelse efter § 7, med en repræsentant for Dansk
Flygtningehjælp.
Stk. 5.
Kæremål har ikke opsættende
virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning, udvisning,
overførsel eller tilbageførsel eller udsendelse under henvisning til, at
udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i
kapitel 1 og 3-
5 a.
Stk. 6.
Retsplejelovens kapitel
43 a
finder i øvrigt tilsvarende
anvendelse.
§ 37 a.
Retsplejelovens § 758,
stk. 1, 1.-3. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder
tilsvarende anvendelse på en udlænding, der frihedsberøves i medfør af
§ 36.
Stk. 2.
Retsplejelovens §§ 773-776
og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse
er
opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 b.
En udlænding, der er frihedsberøvet
i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i
medfør af § 37, jf. § 36, er under frihedsberøvelsen ikke
undergivet
andre indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og
opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 770,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er
frihedsberøvet
i medfør af udlændingelovens § 36, eller hvis frihedsberøvelse er
opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 c.
Retten kan på begæring af
politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af
retten i medfør af § 37, jf. § 36, fuldstændig eller delvis skal
udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette er
påkrævet
af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse
af,
om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen
lovligt opholder sig her i landet.
Stk. 2.
Isolation må ikke iværksættes
eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre
indgribende
foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn
til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den frihedsberøvede på
grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.
Stk. 3.
Politiets begæring om isolation
indgives til retten på det sted, hvor udlændingen er frihedsberøvet. Retten
beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,
der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke
opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation.
Retsplejelovens kapitel
43 a
finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Finder retten, at isolation kan
iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat
isolation. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets
længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog
højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et
sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.
Stk. 5.
Politiet kan bestemme, at en
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er
fremstillet
for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller delvis skal undergives
isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen
kan
kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation
forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling
for
retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende
virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 d.
En udlænding, der er
frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er
opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan modtage besøg i det
omfang,
opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det.
Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om
udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for,
at
politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, modsætte sig, at den
frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under
kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den
beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse
efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en
repræsentant for Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 2.
Nægter politiet besøg til en
udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af
§ 37,
jf. § 36, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten
af
hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af,
om
en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt
opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage
omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Nægter politiet besøg til en
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er
fremstillet
for retten i medfør af § 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom,
medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er
nødvendige
til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller
om
udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for,
at
politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden
bestemmelse.
Stk. 4.
En udlænding, hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36,
kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af
stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har
ikke
opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
En udlænding, der er
frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i
medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg
eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse
i
forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37,
jf.
§ 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37
c,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 e.
En udlænding, der er
frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er
opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til at modtage og
afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller
afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene,
medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov
kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som
er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, eller
til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.
Stk. 2.
En udlænding, der er
frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er
opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til ukontrolleret
brevveksling med den beskikkede advokat, ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration, Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt
om opholdstilladelse efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til
ukontrolleret brevveksling med Dansk Flygtningehjælp. Retsplejelovens
§ 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Tilbageholdes et brev til eller
fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af
§ 37, jf. § 36, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør
opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes
tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre
retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse
af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen
lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet
kan
drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37
c,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Tilbageholdes et brev til eller
fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er
fremstillet for retten i medfør af § 37, skal afsenderen og adressaten
straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af
oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i
landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for
udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller adressaten
kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til
afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af
§ 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37
c,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og
udrejse m.v.
§ 38.
Ved grænsen til et land, der ikke
er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol finde sted i
medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7.
Stk. 2.
Ind- og udrejsekontrol må ikke
finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis ske
kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23.
Stk. 3.
Ind- og udrejse over grænsen til
et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er
fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 2, alene
finde
sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er godkendt af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, og alene inden for
disses åbningstid. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som
grænseovergangssted.
Stk. 4.
Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol,
herunder
om politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer, udenlandske
besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet
af
udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og
luftfartøjschefer.
Stk. 5.
I forbindelse med ind- og
udrejsekontrol efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret
til
at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og
luftfartøjer
for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.
Stk. 6.
Politiet kan standse et køretøj
inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en
eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet.
Stk. 7.
Politiet kan foretage stempling
af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse
eller
ved afvisning eller udvisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og
anden
rejselegitimation.
§ 39.
En udlænding skal ved indrejse,
under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas
eller
andet dokument, der efter ministeren for flygtninge, indvandrere og
integrations bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet
eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller
udrejse
af landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
endvidere
fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets
varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.
Stk. 3.
Passet eller rejselegitimationen
skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i
landet på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra
eller
udrejse til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke
forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en
sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38,
stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
bestemme,
at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation
under ophold her i landet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3
gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i
landet, eller som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fritage andre
udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter regler om udstedelse af særlig
rejselegitimation
til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har
behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller
selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har
forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske
statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejselegitimation.
Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som
gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen
er
bortfaldet.
§ 40.
En udlænding skal meddele de
oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter
tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin
rejselegitimation
til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen
skal oplyses om, at de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger kan videregives til
efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel
7 a, og at oplysningerne vil kunne danne
grundlag for anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses
for forbrydelser begået i eller uden for Danmark. Andre personer, som skønnes
at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges
at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2.
Udgifter som en udlænding måtte
have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for
behandlingen af en sag efter denne lov, kan alene kræves betalt af
udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er
tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.
Stk. 3.
En udlænding skal meddele de
oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af,
om
Udlændingeservice kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til
udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42
a,
stk. 4.
Stk. 4.
Drager politiet omsorg for en
udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil
og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og
til
udrejsen i øvrigt. Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes
fornødent med henblik på udsendelse af udlændingen, bestemme, at en
udlænding,
der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et
andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens
behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel
43 a
i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Afgiver en person en erklæring
til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan
udlændingemyndighederne
kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 6.
Den, der ved at afgive en
urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til,
at
en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter,
der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved
udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.
Stk. 7.
Til oplysning i sager, der
henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf.
retsplejelovens
§ 1018.
Stk. 8.
Dokumenter og genstande, der må
antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller
tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes
fornødent.
Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i
retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der
angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.
Stk. 9.
Udebliver en udlænding, der har
ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, efter at være tilsagt personligt
til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt
forfald,
bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.
Udlændingeservice kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal
anses for bortfaldet.
Stk. 10.
Ved behandlingen af en ansøgning
om visum efter § 4 eller § 4 a kan Udlændingeservice tilsige den
herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingeservice eller
politiet og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet.
Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice
eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, afvises visumansøgningen.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.
Udlændingeservice kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal
afvises.
§ 40 a.
Der optages fingeraftryk af en
udlænding,
1)
som søger om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, eller
2)
som pågribes i
forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der
ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28.
Stk. 2.
Der kan endvidere optages
fingeraftryk af en udlænding,
1)
som opholder sig
ulovligt her i landet, med henblik på at kontrollere, om udlændingen
tidligere
har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land,
2)
som ikke søger om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises,
udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på
baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre
personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil
indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og
2,
3)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, eller
4)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument
til den pågældende.
Stk. 3.
Fingeraftryk, der optages i
medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der
føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingeservice kan anvende
registret
i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er
dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4.
Fingeraftryk, der modtages fra
udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af
udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5.
Fingeraftryk, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register,
slettes
10 år efter optagelsen af fingeraftrykket i registret.
Stk. 6.
Fingeraftryk, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan
til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller
elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens
bestemmelser herom.
Stk. 7.
Fingeraftryk, der er optaget
efter retsplejelovens bestemmelser herom eller sikret som bevis i en
straffesag, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt
eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i
stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 8.
Fingeraftryk, der modtages som
led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk
sammenholdes
med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Oplysninger fra edb-registret kan til brug for besvarelse af en international
efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation
eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen.
Stk. 9.
Politiet og Udlændingeservice
kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive
fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder i
forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med
henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik på udstedelse
eller
fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til
hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale
politisamarbejdsorganisationer.
§ 40 b.
Der kan optages personfotografi
af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter § 7.
Stk. 2.
Der kan endvidere optages
personfotografi af en udlænding,
1)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,
2)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet
legitimationsdokument
til den pågældende, eller
3)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument
til den pågældende.
Stk. 3.
Personfotografi, der optages i
medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register, der
føres
af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingeservice kan anvende registret i
forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er
dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4.
Personfotografi, der modtages
fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af
udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 5.
Personfotografi, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, slettes
10
år efter optagelsen af personfotografiet i registret.
Stk. 6.
Personfotografi, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, kan til
brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk
sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser
herom.
Stk. 7.
Personfotografi, der er optaget
efter retsplejelovens bestemmelser herom, kan til brug for efterforskningen
af
et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med
personfotografi,
der er registreret i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 8.
Personfotografi, der modtages
som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk
sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3
nævnte
register. Oplysninger fra registret kan til brug for besvarelse af en
international efterlysning videregives til den internationale
politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt
efterlysningen.
Stk. 9.
Politiet og Udlændingeservice
kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive
personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske
udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.
Politiet kan endvidere med henblik på identifikation af udlændingen eller med
henblik på udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive
personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller et andet lands
repræsentation
eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.
§ 40 c.
Ved behandlingen af en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan
udlændingemyndighederne
kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den
familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen,
medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den
familiemæssige
tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt
dokumenteret.
§ 41.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn
til
statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde
sig hos en offentlig myndighed.
§ 42.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller
uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for
udlændinge,
skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning
om
deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises
politiet.
Stk. 2.
Udlændinge skal meddele de
oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1
nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes
udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter
stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om
de
udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre
fortegnelsen.
§ 42 a.
En udlænding, der opholder sig
her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice,
indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser
eller
udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En udlænding
som
nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af
§ 7,
stk. 1 eller 2, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice
til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse
af opholdstilladelse til udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Har en udlænding, der ikke er
omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i
kapitel
1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af
udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder ikke:
1)
Hvis udlændingen har
lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2,
eller i medfør af en opholdstilladelse efter § 6 eller §§ 9-
9 f.
2)
Hvis udlændingen har
indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde
foreligger.
3)
Hvis udlændingens
opholdssted ikke kendes.
4)
Hvis udlændingen har
ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder dog,
uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4.
Udlændingeservice kan bestemme,
at en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har
tilstrækkelige
midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin families udgifter til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Udlændingeservice kan
endvidere pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller
dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, såfremt
udlændingen
har tilstrækkelige midler hertil. Udlændingeservice kan fastsætte nærmere
regler om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have
dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i 2.
pkt. kan pålægges at betale udgifterne hertil. Udlændingeservice kan
fastsætte
nærmere retningslinjer for beregningen af udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder fastsætte gennemsnitstakster for
en given ydelse over en given periode. Udlændingeservices pålæg til en
udlænding om at betale udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser tillægges udpantningsret.
Stk. 5.
Udlændingeservice tilvejebringer
og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af stk. 1
eller 2, jf. stk. 3. Dette kan ske i samarbejde med private
organisationer
eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af
ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration, eller kommuner
(indkvarteringsoperatører). Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration
kan fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte
indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om disse organers kompetence.
Stk. 6.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter regler for kommunernes deltagelse i
finansieringen af tilvejebringelsen og driften af indkvarteringssteder for
udlændinge, der er nævnt i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, herunder om
statens dækning af udgifterne.
Stk. 7.
Udlændingeservice kan bestemme,
at en i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, nævnt udlænding, uanset om den
pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, skal tage ophold efter Udlændingeservices nærmere
bestemmelse. En sådan udlænding må ikke gennem voldelig eller truende adfærd
over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted
for
udlændinge, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig på
indkvarteringsstedet,
lægge hindringer i vejen for udførelsen af opgaver med driften af
indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden på
indkvarteringsstedet.
Stk. 8.
Udlændingeservice bestemmer,
medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er meddelt
afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1
eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding,
der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted
for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 9.
Udlændingeservice kan bestemme,
at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3,
ikke
får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når
den
pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor
der
er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får
udbetalt
grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf.
§ 42
b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3,
6
og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.
stk. 5,
uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt
1)
udlændingen uden
rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingeservice eller politiet,
hvortil den pågældende er indkaldt,
2)
udlændingen har
udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver
med
driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
3)
udlændingen ikke
efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om, at udlændingen skal tage
ophold
efter Udlændingeservices nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 1. pkt. eller
stk. 8, 1. pkt.,
4)
udlændingen ikke
efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,
5)
udlændingen
tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med
driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
6)
udlændingen er
efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller
udsendelse.
Stk. 10.
Udlændingeservice skal,
medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante
ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en
vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt
grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf.
§ 42
b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3,
6
og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.
stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt
1)
udlændingen indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens
oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
2)
politiet drager
omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.
§ 40, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 11.
Udlændingeservice kan til brug
for en afgørelse efter stk. 9 eller 10 uden udlændingens samtykke
indhente
oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf.
stk. 5.
Stk. 12.
For udlændinge omfattet af
stk. 9 og 10, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.
stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, udgør
forsørgertillægget
pr. dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og reguleres fra
og
med 2006 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
§ 42 b.
En udlænding, der får udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en grundydelse,
medmindre
den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a,
stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. Grundydelsen
forudbetales hver 14. dag. Udlændingeservice bestemmer ud fra status i
udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for
udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt
grundydelse, jf. 1. pkt. og stk. 2. Grundydelsen efterreguleres ikke som
følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter
skæringsdatoen.
Grundydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere
perioder ad gangen.
Stk. 2.
Grundydelsen udgør pr. dag
1)
32,23 kr. for
udlændinge, der samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
2)
40,71 kr. for udlændinge
over 18 år, der ikke samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
3)
40,71 kr. for
uledsagede udlændinge under 18 år og
4)
40,71 kr. for
udlændinge under 18 år, som uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde ikke
betragtes
som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7.
og 8. pkt.
Stk. 3.
En udlænding, der modtager
grundydelse, jf. stk. 1, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis
udlændingen
har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Tilsvarende gælder for en
udlænding, som ikke modtager grundydelse, fordi den pågældende er
indkvarteret
på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf.
stk. 1, jf. dog stk. 12. Der kan kun udbetales ét forsørgertillæg
pr.
barn. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. familie. Har udlændingen
forsørgelsespligt over for mere end to børn under 18 år, får udlændingen
udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. dog
stk. 12. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Til en familie
medregnes udlændingen, dennes ægtefælle eller samlever og dennes eller
ægtefællens eller samleverens børn under 18 år. Bor et barn under 18 år ikke
sammen med en af eller begge sine forældre, samlever barnet i ægteskab eller
samlivsforhold, eller har barnet selv forsørgelsespligt over for et barn
under
18 år, betragtes det ikke som hørende til en af eller begge sine forældres
familie.
Stk. 4.
Forsørgertillægget udgør pr. dag
64,46 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, jf. dog stk. 5, og
23,75 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende
er
indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri
bespisningsordning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Er udlændingen ikke registreret
som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, udgør forsørgertillægget pr.
dag 47,50 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, og 6,79 kr. for
udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er
indkvarteret
på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt endeligt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller har
frafaldet
en sådan ansøgning, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b, og denne ansøgning har opsættende
virkning,
jf. § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om
genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne
ansøgning
har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 7.
Stk. 6.
Nedsat forsørgertillæg udgør pr.
dag 33,93 kr. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke til udlændinge, der ikke
modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.
Stk. 7.
Det er en betingelse for
udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at det barn, som
udlændingen
har forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende til udlændingens
familie,
jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Bor barnet sammen med begge forældre,
udbetales
forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til barnets moder. Forsørgertillæg
og
nedsat forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag. Udlændingeservice bestemmer
ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud
for
udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt
forsørgertillæg eller nedsat forsørgertillæg, jf. 1. og 2. pkt. og
stk. 3-6. Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg reguleres ikke som
følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter
skæringsdatoen. Tillægget kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales
for
kortere perioder ad gangen.
Stk. 8.
En udlænding over 18 år, der får
udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som har
overholdt
sin kontrakt, jf. § 42 c, får udbetalt en tillægsydelse, jf.
stk. 11,
jf. dog stk. 12. Tillægsydelsen bagudbetales hver 14. dag.
Udlændingeservice
bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato
umiddelbart
forud for udbetalingsdatoen, efter hvilken sats udlændingen kan få udbetalt
tillægsydelse, jf. stk. 10 og 11. Tillægsydelsen efterreguleres ikke som
følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter
skæringsdatoen. Tillægsydelsen reguleres endvidere ikke som følge af
ændringer
i udlændingens sagsstatus, der er indtrådt i perioden, der ligger til grund
for
beregningen af tillægsydelsen, eller i perioden frem til skæringsdatoen.
Tillægsydelsen
kan, hvis særlige grunde taler derfor, bagudbetales for kortere perioder ad
gangen.
Stk. 9.
Får en uledsaget udlænding under
18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en
af
eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt.,
udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udlændingen udbetalt en
tillægsydelse, jf. dog stk. 12. Stk. 8, 2.-6. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Tillægsydelsen udgør pr. dag
23,75 kr. Er udlændingen ikke registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, udgør tillægsydelsen pr. dag 6,79 kr. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning
om
opholdstilladelse efter § 7 eller har frafaldet en sådan ansøgning,
medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 b, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,
stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af
en
afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne ansøgning har opsættende
virkning, jf. § 33, stk. 7.
Stk. 11.
Indkvarteringsoperatøren, jf.
§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., udbetaler ydelser, jf. stk. 1, 3, 8
og
9, jf. dog stk. 12. Indkvarteringsoperatøren skal, medmindre særlige
grunde taler derimod, beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke
udbetales, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c.
Har en udlænding ikke overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den
periode,
der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2.
og
6. pkt., udbetales der, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke
tillægsydelse for det antal dage, hvor udlændingen ikke har overholdt sin
kontrakt.
Har en udlænding overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af den
periode,
der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2.
og
6. pkt., udbetales tillægsydelsen ikke, medmindre særlige grunde taler
derimod.
Stk. 12.
En udlænding, der får udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som er indkvarteret på et
indkvarteringssted,
jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning,
får ikke udbetalt kontante ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, såfremt
udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 som følge af
udlændingens
nationalitet, og fordi der ikke er generelle udsendelseshindringer til
udlændingens
hjemland, er udtaget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1,
nævnte procedure. Er en udlænding som nævnt i 1. pkt. indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, uden en vederlagsfri
bespisningsordning, får den pågældende udbetalt grundydelse, jf. stk. 1
og
2, forsørgertillæg, jf. stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf.
stk. 3, 6 og 7. For udlændinge omfattet af 2. pkt. udgør
forsørgertillægget pr. dag 40,71 kr.
Stk. 13.
En udlænding, der får udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingeservice
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, kan få udleveret naturalieydelser,
herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, såfremt den pågældende har særligt
behov herfor. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter
nærmere regler om adgangen til samt indholdet og omfanget af
naturalieydelser.
Stk. 14.
De i stk. 2, 4-6, 10 og 12
angivne beløb er fastsat i 2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 42 c.
Indkvarteringsoperatøren, jf.
§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en udlænding
over
18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Kontrakten indgås mellem
udlændingen og indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2.
pkt.,
på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og
forudsætninger. Kontrakten indgås senest en uge efter udlændingens indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7. Kan der ikke opnås
enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af
indkvarteringsoperatøren.
Kontrakten kan løbende revideres.
Stk. 3.
Kontrakten fastlægger omfang og
indhold af
1)
de nødvendige opgaver
i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, som udlændingen har pligt
til at medvirke til udførelsen af, jf. § 42 d, stk. 1,
2)
det
asylansøgerkursus, som udlændingen skal deltage i, jf. § 42 f,
stk. 1,
3)
undervisning, som det
er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf.
§ 42 f, stk. 2-4, og
4)
aktivering, som det
er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf.
§ 42 e, stk. 1-3.
Stk. 4.
Det skal fremgå af kontrakten,
hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anvendelse over for
udlændingen, hvis udlændingen ikke overholder sin kontrakt.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om kontraktens
indgåelse, indhold og udformning.
§ 42 d.
En udlænding, der er indkvarteret
på et af de i § 42 a, stk. 5, nævnte indkvarteringssteder, har
pligt
til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med
driften
af indkvarteringsstedet.
Stk. 2.
Udlændingeservice eller
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan meddele
en
udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.
Udlændingeservice
kan bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et meddelt pålæg, skal tage
ophold efter Udlændingeservices nærmere bestemmelse.
Stk. 3.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om udførelsen af de i
stk. 1 nævnte opgaver.
§ 42 e.
En udlænding over 17 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan deltage i
aktivering
i form af udførelse af andre end de i § 42 d, stk. 1, nævnte
opgaver
i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirken til
gennemførelsen af den i §§ 42 f og
42
g
nævnte undervisning.
Stk. 2.
En udlænding over 17 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er
registreret
som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, kan endvidere deltage i
aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt
tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller
andet ulønnet frivilligt arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis politiet drager
omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.
§ 40, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3.
En udlænding over 17 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske
særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, som
ikke er omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42
a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i aktivering
som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og
omfanget af den i stk. 1-3 nævnte aktivering. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 1.
pkt.
fravige § 46.
§ 42 f.
En udlænding over 18 år, der har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er
indkvarteret på et modtagecenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal,
medmindre
særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning, der skal give
udlændingen
et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og
samfundsforhold (asylansøgerkursus). Tager udlændingen forinden
asylansøgerkursets
gennemførelse ophold på et opholdscenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal
kursusforløbet fortsættes og afsluttes på opholdscenteret.
Indkvarteringsoperatøren på modtagecenteret skal oplyse operatøren af
opholdscenteret om, hvorvidt asylansøgerkurset er gennemført på
modtagecenteret
eller skal fortsættes og afsluttes på opholdscenteret.
Stk. 2.
En udlænding over 18 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf.
stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra
tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
i
medfør af § 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i
undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning.
Stk. 3.
En udlænding over 18 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er
registreret
som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, kan deltage i undervisning i
andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., tilbyder sådan undervisning.
Stk. 4.
En udlænding over 18 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan, hvis
ganske
særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning,
som
ikke er omfattet af stk. 1-3 og 6.
Stk. 5.
En 17-årig udlænding, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan deltage i et
asylansøgerkursus, jf. stk. 1, undervisning i engelsk sprog eller anden
undervisning, jf. stk. 2, og undervisning i andre fag, jf. stk. 3.
17-årige udlændinge kan deltage i asylansøgerkurset og den i stk. 2 og 3
nævnte undervisning på samme betingelser som udlændinge over 18 år, jf.
stk. 1-3. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
En udlænding over 18 år, der er
omfattet af
42 a,
stk. 1, 2. pkt., skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i
undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.
Stk. 7.
Indkvarteringsoperatøren, jf.
§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i
undervisning
som nævnt i stk. 1-6.
Stk. 8.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og
omfanget af det i stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, nævnte
introduktionskursus og om den i stk. 2-4 og stk. 5, jf.
stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan endvidere bestemme, at den i stk. 2-4 og
stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning kan ske i
et
samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under
Beskæftigelsesministeriet,
Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere
og Integration eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan desuden bestemme, i hvilket
omfang
gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 5, jf. stk. 3 og
4,
nævnte undervisning vil være afhængig af, at de i § 42 a, stk. 1 og
2, jf. stk. 3, nævnte udlændinge medvirker hertil som undervisere og
lignende.
Stk. 9.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør
af
stk. 8, kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan ved fastsættelsen af regler i
medfør
af stk. 8 fravige § 46.
§ 42 g.
Børn i den undervisningspligtige
alder, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a,
stk. 1
eller 2, jf. stk. 3, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning
eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves
efter
den særskilt tilrettelagte undervisning. Ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og
aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med
undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage
i
folkeskolens undervisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af 2. pkt., kun
skal gælde for visse indkvarteringssteder. Ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige
§ 46.
§ 42 h.
Udlændingeservice og
indkvarteringsoperatørerne, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan uden
udlændingens
samtykke udveksle de oplysninger vedrørende en udlænding, som er omfattet af
§ 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, herunder oplysninger om
udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er
nødvendige for
1)
varetagelse af
administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder, jf.
§ 42 a, stk. 5, 1. pkt.,
2)
indkvarteringsoperatørernes
udbetaling af kontante ydelser, jf. § 42 b, og
3)
varetagelse af
administrationen efter §§ 42 c-
42
g.
Stk. 2.
Flytter en udlænding, som er
omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, fra et
indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a,
stk. 5, 1. og 2. pkt., til et indkvarteringssted, som drives af en anden
indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsoperatøren for det
indkvarteringssted, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke
oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til
indkvarteringsoperatøren
for det indkvarteringssted, hvortil udlændingen flytter.
Stk. 3.
Indkvarteringsoperatøren, jf.
§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan efter anmodning fra Udlændingeservice
uden
udlændingens samtykke videregive oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf.
§ 42 c, til Udlændingeservice.
Stk. 4.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udvekslingen af
oplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysningerne i
elektronisk form.
§ 42 i.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om erstatning for skader, som
udlændinge, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a,
stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres
ejendele,
og for skader, som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om
forsikring mod sådanne skader. De hermed forbundne udgifter afholdes af
staten.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der opholder sig her i
landet
og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, er
omfattet af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. De hermed
forbundne
udgifter afholdes af staten.
§ 42 j.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan efter forhandling med vedkommende kommune
beslutte, at bestemmelserne i lov om planlægning om region-, kommune- og
lokalplaner
samt om tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, ikke finder
anvendelse
på ejendomme, som Udlændingeservice råder over, og som anvendes til
1)
modtagecenter for
nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i
medfør
af § 7,
2)
indkvarteringssted
for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge,
3)
faciliteter til brug
for frihedsberøvelse i medfør af § 36 og
4)
faciliteter til brug
for administration i tilknytning til de i nr. 1-3 nævnte funktioner.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan i forbindelse med beslutninger efter
stk. 1
bestemme, at eventuelle region-, kommune- eller lokalplaner suspenderes helt
eller delvis, for så vidt angår de i stk. 1 nævnte ejendomme.
Stk. 3.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan i forbindelse med beslutninger efter
stk. 1
bestemme, at bygningsreglementet af 1995 ikke finder anvendelse ved
genanvendelse af eksisterende bygninger til de i stk. 1 angivne formål.
§ 43.
Politiet kan, såfremt der er et
umiddelbart behov herfor, drage omsorg for indkvartering og underhold af samt
nødvendige sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der opholder sig her i
landet
og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som ikke
er
registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1. Politiet
afholder
udgifterne hertil.
Stk. 2.
Såfremt politiet drager omsorg
for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for
udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke
tilstrækkelige
midler, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen. Udgifterne afholdes
endeligt af statskassen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf.
§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af
ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.
3.
pkt. gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 10, eller hvis
ansøgningen som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er
generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er behandlet efter
den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure.
Stk. 3.
Føreren og den, der har rådighed
over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet,
samt
dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at
sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen bliver
afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller
5 a. De har endvidere pligt til at
erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer
og
blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller
udsendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte
nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.
Stk. 4.
Den, der har bistået en
udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den,
der
har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de
udgifter,
der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.
Stk. 5.
Krav efter stk. 2-4
tillægges udpantningsret.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 3 og
4 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.
§ 43 a.
Til en udlænding, der opholder
sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 er
taget under behandling, kan der, hvis udlændingen ikke selv har midler
hertil,
ydes hjælp til rejse til et tredjeland, hvor udlændingen efter indrejsen i
Danmark og inden udløbet af en fastsat udrejsefrist har opnået indrejse- og
opholdstilladelse, hvis udlændingen har fået afslag på eller frafalder en
ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Til en udlænding, der opholder
sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7 af
Udlændingeservice eller Flygtningenævnet, kan der ydes hjælp til
tilbagevenden
til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingen medvirker
til
at udrejse uden ugrundet ophold, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes hjælp efter
stk. 1 og 2 til
1)
udlændinge, der har
opholdstilladelse her i landet,
2)
udlændinge, der er
statsborgere i et af de nordiske lande,
3)
udlændinge, der er
statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og
4)
udlændinge, der er
omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4.
Der kan endvidere ikke ydes
hjælp efter stk. 2 til
1)
udlændinge, som er
meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 af
Udlændingeservice
i medfør af § 53 b, stk. 1, og
2)
udlændinge, der er
omfattet af § 10.
Stk. 5.
Hjælpen efter stk. 1
omfatter
1)
udgifter til billet
til fly, tog m.v.,
2)
nødvendige udgifter
til transport af personlige ejendele,
3)
højst 5.000 kr. pr.
familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller
familiens erhverv i det pågældende tredjeland, og
4)
andre udgifter, der
er forbundet med rejsen.
Stk. 6.
Hjælpen efter stk. 2 udgør
3.000 kr. pr. person over 18 år og 1.500 kr. pr. person under 18 år.
Stk. 7.
En udlænding kan kun modtage
hjælp efter stk. 1 og 2 én gang.
Stk. 8.
Det i stk. 5, nr. 3,
angivne beløb er fastsat i 1995-niveau og reguleres fra og med 1996 én gang
årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det i stk. 6 angivne beløb er fastsat i
2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 43 b.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan, når særlige repatrieringshensyn taler derfor,
bestemme, at der kan ydes økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til
hjemlandet til grupper af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som
har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke har
opholdstilladelse her i landet.
§ 43 c.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, jf.
§§ 42 a-
42 f,
der skal gælde for udlændinge, der har fået endeligt afslag på
opholdstilladelse
efter § 7, og som samarbejder om udrejse og indgår en kontrakt om
opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice.
Stk. 2.
En aftale om
opkvalificeringsforløb kan alene indgås, hvis der som led i en
genopbygningsindsats
af den pågældende udlændings hjemland efter krig planlægges eller er iværksat
større støtteprojekter og der er indledt forhandlinger om tilbagetagelse
eller
praktiske aftaler om tilbagetagelse eller accept af tvangsmæssig udsendelse
eller det grundet situationen i landet ikke er muligt at indlede sådanne
forhandlinger.
§ 44.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om betaling for ansøgninger
om
visum og for ansøgninger, der indgives her i landet om opholds- og
arbejdstilladelse.
Stk. 2.
For udstedelse af dansk
rejselegitimation til udlændinge betales et beløb svarende til beløbet for
udstedelse af danske pas, jf. paslovens § 4 a.
Stk. 3.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om betaling for genudstedelse
af opholdskort.
§ 44 a.
Udlændingeservice videregiver
uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor
udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet,
oplysninger om,
1)
at udlændingen er
meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-
9
f
eller er fritaget for opholdstilladelse efter
§ 5, stk. 2,
2)
at udlændingen er
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller
3)
at udlændingens
opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Stk. 2.
Udlændingeservice administrerer
Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder personoplysninger om
udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om indkvartering
og modtagelse af ydelser her i landet. Udlændingeservice kan give andre
myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det omfang adgangen
er
nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver
efter
udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.
Stk. 3.
Myndigheder og private
organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP), kan
uden udlændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige
for
udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet
for
en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter
udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.
Stk. 4.
Meddeles en udlænding, der bor
eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af
§§ 1-
3 a,
§ 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en
opholdstilladelse
efter §§ 6-
9 f,
og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a,
stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse, videregiver Udlændingeservice uden udlændingens samtykke
oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen
bor
eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse
fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.
Stk. 5.
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, Udlændingeservice, kommunalbestyrelsen,
statsforvaltningen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9,
stk. 19
og 20, og politiet kan uden samtykke indhente de oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens
virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter
udlændingeloven.
Stk. 6.
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration og Udlændingeservice kan uden samtykke fra
ansøgeren
og den herboende person indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som
er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.
Stk. 7.
De i stk. 1 og 4 nævnte
oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen (UIP).
Stk. 8.
Udlændingeservice kan samkøre de
i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale
Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter
integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har
betydning for lovens administration.
Stk. 9.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan endvidere efter aftale med indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingeservice
registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister
(CPR).
§ 44 b.
Visiteres en udlænding, som er
omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til en kommune,
jf.
integrationslovens § 10, stk. 1, videregiver
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det
indkvarteringssted, hvor udlændingen er indkvarteret, uden udlændingens
samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til
kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune.
Stk. 2.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om videregivelsen af
oplysninger efter stk. 1.
§ 44 c.
Kommunalbestyrelsen underretter
Udlændingeservice om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller
begrundet mistanke om, at børn sendes på genopdragelsesrejser eller andre
længerevarende udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og
integration.
§ 44 d.
Hvis en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i
en
uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke
er
studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner
grundlag
for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden
udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Udlændingeservice.
§ 44 e.
Kommunalbestyrelsen indberetter
til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse
eller
et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig
hjælp
til forsørgelse under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens
videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens
samtykke.
§ 44 f.
Udlændingeservice
kan indhente de oplysninger fra Udenrigsministeriet om udlændinges ophold i
udlandet, som Udenrigsministeriet har indhentet i forbindelse med evakuering
fra udlandet, og som er nødvendige for at kontrollere, at en udlænding har
ret
til at opholde sig her i landet. Indhentelse af oplysninger kan ske
elektronisk.
Stk. 2.
Indhentelse
af oplysninger efter stk. 1 kan ske med henblik på registersamkøring og
sammenstilling
af registre og oplysninger i kontroløjemed.
§ 45.
Ved aftale med fremmede
regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat
af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der ske lempelse
af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til visse lande og
visse
grupper af udlændinge.
Kapitel 8
Kompetence- og klageregler m.v.
§ 46.
Afgørelser i henhold til denne
lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 19 og 20,
§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt.,
§ 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d,
2.
pkt., af Udlændingeservice.
Stk. 2.
Udlændingeservices afgørelser
kan, bortset fra de i § 9 g, stk. 1, § 11 d, § 32 a,
§ 33, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46
e, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration. Udlændingeservices beslutning om, at
der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der
inden
det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7,
ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1,
kan
ikke påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3.
Udlændingeservices beslutning om
betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug
for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan
ikke påklages.
Stk. 4.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere
regler for Udlændingeservices behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede
sager.
§ 46 a.
Afgørelser efter § 9 b og
§ 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9
b
træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser
om
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, til udlændinge
med opholdstilladelse i medfør af § 9 b træffes af Udlændingeservice
efter, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til
stede.
§ 46 b.
Udenrigsministeriet bistår
politiet, statsforvaltningerne, Udlændingeservice, Flygtningenævnet og
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration med at indhente nærmere
oplysninger til brug for behandlingen af sager eller grupper af sager efter
denne lov.
§ 46 c.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang
afgørelser vedrørende meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af
opholdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3, kan
træffes af andre myndigheder end Udlændingeservice. Der kan i den forbindelse
fastsættes bestemmelser om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, og
om, at en afgørelse truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan
påklages,
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte bestemmelser
om,
at den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, kan fastsætte nærmere
regler
for og træffe bestemmelse om sagernes behandling.
§ 46 d.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at en
statsforvaltning
uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller udtalelse efter
denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan videregive alle
akter,
der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til Udlændingeservice.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte
nærmere regler om, at Udlændingeservice uden udlændingens samtykke til brug
for
en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle akter,
der
er indgået i Udlændingeservices sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse
efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til en
statsforvaltning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
endelig
fastsætte nærmere regler om, at en statsforvaltning til brug for en afgørelse
i
de af § 46 c omfattede sager uden udlændingens samtykke kan videregive
alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til en anden
statsforvaltning.
§ 46 e.
Afgørelser efter § 42 b,
stk. 11, 2. pkt., § 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e,
stk. 4, og § 42 f, stk. 7, træffes af
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Afgørelser
efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan træffes af
indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i
forbindelse
med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. og 2. pkt., når
indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab,
jf.
§ 42 a, stk. 5, 2. pkt. Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter
1.
og 2. pkt. kan påklages til Udlændingeservice. Udlændingeservices afgørelser
i
sager, der påklages efter 4. pkt., kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
§ 46 f.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler om krav til tolke, der
anvendes
af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
område.
§ 47.
Opholdstilladelse til personer,
som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles
af
udenrigsministeren.
Stk. 2.
Der kan efter aftale mellem
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren
gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet
bemyndigelse
til at udstede visum og opholdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan
udenrigsministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration bemyndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer
i
udlandet til at udstede visum og opholdstilladelse.
§ 47 a.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at
Udlændingeservice
og politiet i særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i landet
samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder
sig
her i landet.
§ 47 b.
Udlændingeservices afgørelser
efter § 4, stk. 3-5, kan påklages til ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre særlige grunde
taler derfor.
§ 47 c.
En ansøgning om visum efter
§ 4 eller § 4 a behandles kun, hvis
1)
ansøgeren bor eller
opholder sig lovligt i det land, hvor ansøgningen indgives,
2)
ansøgningen
indeholder de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse heraf, og
3)
de i forbindelse med
ansøgningen fremlagte dokumenter er fuldstændige og ægte.
Stk. 2.
Vedkommende danske diplomatiske
eller konsulære repræsentation skal påse, at ansøgningen opfylder
betingelserne
i stk. 1 og kan afvise ansøgningen, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 3.
Vedkommende danske diplomatiske
eller konsulære repræsentation kan afvise en ansøgning om visum efter
§ 4,
hvis ansøgeren ikke giver samtykke til, at Udlændingeservice og Ministeriet
for
Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med behandlingen af en
sag
om et beløbs forfald til betaling efter § 4, stk. 3-5, kan
videregive
oplysninger, der indgår i sagen, til den herboende reference, og til, at
Udlændingeservice sender sagens akter til ministeriet ved påklage af en
afgørelse i en sådan sag. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor danske
diplomatiske eller konsulære repræsentationer udsteder visum på vegne af et
andet Schengenland, som Danmark repræsenterer.
Stk. 4.
Vedkommende danske diplomatiske
eller konsulære repræsentation kan afvise en ansøgning om transitvisum efter
§ 4, hvis ansøgeren ikke har visum eller indrejsetilladelse til
vedkommende
tredjeland, eller hvis rejseruten gennem Schengenområdet ikke kan anses for
velbegrundet.
Stk. 5.
Beslutninger om afvisning efter
stk. 2-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 48.
Afgørelse om afvisning ved
indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommende
politidirektør.
Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 9, § 34, § 36,
§ 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e,
stk. 1 og 4, § 40, stk. 7 og 8, § 40 a, stk. 1 og 2,
§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-9, § 40 b,
stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b,
stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3, kan træffes af
Rigspolitichefen
eller politidirektøren. Afgørelser om ydelse af hjælp efter § 43 a kan
træffes af Rigspolitichefen. De i 1.-3. pkt. nævnte afgørelser kan påklages
til
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. dog 6. og 7. pkt.
Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af
foranstaltninger
efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration, såfremt afgørelsen ikke kan
indbringes
for domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser
efter § 33, stk. 9, og § 43 a, stk. 2, kan ikke
indbringes
for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 48 a.
Påberåber en udlænding sig at
være omfattet af § 7, træffer Udlændingeservice snarest muligt afgørelse
om afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i kapitel
5 a
eller om afvisning efter § 28,
stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2, 3 eller 5,
jf.
stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25 eller
§ 25 b og i givet fald udsendelse. Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun
finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer
flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en
forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke finde sted til et
land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant
land.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 behandles ikke, før Udlændingeservice har truffet afgørelse om
undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og
udsendelse, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Træffer Udlændingeservice
afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller
tilbageførsel
og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at
sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter politiet forud for
Udlændingeservices afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig her i
landet, bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk
Flygtningehjælp.
§ 48 b.
Anmoder et andet EU-land Danmark
om at overtage, tilbagetage eller modtage en udlænding efter reglerne i
kapitel
5 a, træffer
Udlændingeservice snarest muligt afgørelse vedrørende anmodningen.
§ 48 c.
Hvis særlige hensyn af humanitær
karakter taler herfor, kan Udlændingeservice uanset reglerne i §§ 48 a
og
48 b beslutte, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 skal
behandles her i landet, hvis udlændingen ønsker dette.
§ 48 d.
Udlændingeservices afgørelser
efter §§ 48 a-c kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere
og
integration. Klage har ikke opsættende virkning.
§ 48 e.
Når Udlændingeservice har truffet
afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af
§ 7,
kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, registrerer
Udlændingeservice
den pågældende som asylansøger.
Stk. 2.
Til brug for Udlændingeservices
afgørelse efter § 48 a, stk. 1, foretager politiet en undersøgelse
med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejserute
og indhente andre nødvendige oplysninger.
Stk. 3.
Udlændingeservice forestår i
øvrigt sagens oplysning. Udlændingeservice træffer herunder bestemmelse om
udfyldelse af ansøgningsskema og afhøring af udlændingen.
§ 49.
Når en udlænding dømmes for
strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen,
om
den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller
udvises
betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal
dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32,
stk. 1-4.
Stk. 2.
Frafalder anklagemyndigheden
tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning
efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for
tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere
angivet
indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723 finder
tilsvarende
anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning
træffes
ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.
Stk. 3.
I det omfang udlændingen ikke
efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer,
skal
der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning
beskikkes en forsvarer for den pågældende.
§ 49 a.
Forud for udsendelse af en
udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1,
træffer Udlændingeservice afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes,
jf.
§ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at
udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde
afgørelse
om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.
§ 49 b.
Udlændingeservice undersøger
hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om der er
grundlag
for at træffe afgørelse efter § 32 b.
§ 50.
Er udvisning efter § 49,
stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er
indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære
spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved
anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6
måneder
og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat.
Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt
fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2.
Straffelovens § 59,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten,
såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i
udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning
en
forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at
sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel
bestemmelse
om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes
frihedsberøvelse.
§ 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Rettens afgørelse træffes ved
kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.
§ 50 a.
Er udvisning sket ved dom,
hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til
forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse
efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer
udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse
af
udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod,
at udsendelse finder sted.
Stk. 2.
Er en udvist udlænding efter
reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte
tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer
frihedsberøvelse,
indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital
spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens
helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver
retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens
afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal
varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for
nødvendigt
for at sikre udlændingens tilstedeværelse.
§ 50 b.
Er udvisning efter § 49,
stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske
Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen,
indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes
iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten.
Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør
en
reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald
om
forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev
truffet.
Stk. 2.
Straffelovens § 59,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodning en
forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at
sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel
bestemmelse
om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes
frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37
e
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Rettens afgørelse træffes ved
kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.
§ 51.
Overføres strafforfølgningen i en
straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, til et
andet
land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den
pågældende
udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i
§ 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning.
Udvisningen
ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.
Stk. 2.
Er en udlænding i udlandet idømt
straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have
haft
virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte
betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast
bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den
retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan fremmes uden udlændingens
tilstedeværelse.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 52.
Endelige administrative
afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt
udlændingen,
af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har
bopæl,
eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns
Byret, hvis afgørelsen går ud på:
1)
nægtelse af
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1,
nr. 2,
2)
bortfald, inddragelse
eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,
3)
udvisning efter
§ 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,
eller
4)
udvisning efter
§ 25 a af en udlænding, som:
a)
er statsborger i et
andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller
b)
er omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2.
Stk. 2.
Sagen indbringes for retten af
Udlændingeservice, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede
afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt
sagens bevisligheder.
Stk. 3.
Retten drager omsorg for sagens
oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner,
om
tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles
mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om
afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal
afvises eller udsættes.
Stk. 4.
Såfremt retten finder det
fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelser efter
retsplejelovens
§ 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv
har
antaget en sådan.
Stk. 5.
Retten kan, når der er særlig
anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at betale
sagsomkostninger.
Stk. 6.
Sagens indbringelse for retten
har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom.
Stk. 7.
Retten afgør ved kendelse, om
sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves.
Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
§ 53.
Flygtningenævnet består af en
formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Flygtningenævnets
medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den
beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Retsplejelovens
§§ 49-50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til Flygtningenævnets
medlemmer.
Stk. 2.
Flygtningenævnets formand skal
være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være
dommere.
De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i
Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter antallet af næstformænd og andre
medlemmer.
Stk. 3.
Flygtningenævnets medlemmer
beskikkes af Flygtningenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter
indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter indstilling
fra
Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra
ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 4.
Flygtningenævnets medlemmer
beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbeskikkelse.
Flygtningenævnets medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når
betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt.
Beskikkelsen
ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Stk. 5.
Flygtningenævnets formand vælges
af Flygtningenævnets formandskab.
Stk. 6.
Ved Flygtningenævnets behandling
af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem,
der gør tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
departement, jf. dog stk. 8-10.
Stk. 7.
Drøftelse af spørgsmål om
almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. sker i nævnets
koordinationsudvalg,
der sammensættes som nævnt i stk. 6 og så vidt muligt består af faste
medlemmer.
Stk. 8.
Sager, hvor Udlændingeservice
efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse
efter
§ 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan indbringes for
Flygtningenævnet,
behandles af formanden eller en næstformand alene, medmindre der er grund til
at antage, at nævnet vil ændre Udlændingeservices afgørelse.
Stk. 9.
Sager, hvor betingelserne for at
opnå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden
eller en næstformand alene.
Stk. 10.
Sager, hvor der er anmodet om
genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet, kan behandles af
formanden eller en næstformand alene, når der ikke er grund til at antage, at
nævnet vil ændre sin afgørelse.
Stk. 11.
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration stiller sekretariatsbistand til rådighed for
Flygtningenævnet.
Stk. 12.
Flygtningenævnets formand kan ad
hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som
den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der
tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan formanden
udpege
eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems
sted under sagens fortsatte behandling.
§ 53 a.
For Flygtningenævnet kan
indbringes klager over afgørelser, som Udlændingeservice har truffet om
følgende spørgsmål, jf. dog § 53 b, stk. 1:
1)
Nægtelse af
opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af
§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse udsendelse
efter § 32 a.
2)
Bortfald efter
§§ 17 og
17 a
og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en opholdstilladelse, der er
givet
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse
udsendelse efter § 32 a.
3)
Nægtelse af
udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et
sådant
rejsedokument.
4)
Udsendelse efter
§ 32 b og § 49 a.
Stk. 2.
Afslår Udlændingeservice at give
opholdstilladelse efter § 7 til en udlænding, der opholder sig her i
landet, eller træffer Udlændingeservice efter § 32 b eller § 49 a
afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses
afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som
nævnt
i stk. 1 har opsættende virkning.
Stk. 3.
Udlændingeservices afgørelser
som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og
2.
Stk. 4.
Politiet kan uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold, herunder
om
sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingeservice eller
Flygtningenævnet,
hvis den pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2, eller er omfattet af § 42 a, stk. 2,
jf. stk. 3.
§ 53 b.
Udlændingeservice kan efter
forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om
opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,
når
ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, herunder når
1)
den identitet, som
ansøgeren påberåber sig, åbenbart er urigtig,
2)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse af
opholdstilladelse
efter § 7,
3)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke
kan
føre til meddelelse af opholdstilladelse efter § 7,
4)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med generelle
baggrundsoplysninger
om forholdene i ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland,
5)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete
oplysninger om ansøgerens forhold, eller
6)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart må anses for utroværdige, herunder som
følge af ansøgerens skiftende, modstridende eller usandsynlige forklaringer.
Stk. 2.
Udlændingeservice kan, medmindre
væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at Dansk Flygtningehjælp samme
dag,
som Udlændingeservice forelægger en sag for Dansk Flygtningehjælp efter
stk. 1, skal meddele Udlændingeservice, om Dansk Flygtningehjælp er enig
i
Udlændingeservices vurdering af, at ansøgningen må anses for åbenbart
grundløs.
Udlændingeservice kan endvidere bestemme, at Udlændingeservices afhøring af
ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansøgeren skal finde sted i
lokaler
i nær tilknytning til hinanden.
Stk. 3.
Udlændingeservice underretter
Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet,
fordi Udlændingeservice har truffet bestemmelse herom efter stk. 1.
Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne
indbringes for nævnet.
§ 54.
Indbringes en afgørelse for
Flygtningenævnet, fremsender Udlændingeservice sagens akter til nævnet med
oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de
omstændigheder,
der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg
for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og
vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler.
Stk. 2.
Under nævnets behandling af en
klage over Udlændingeservices afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af
næstformændene
beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som
kunne være fremlagt under Udlændingeservices behandling af sagen. Under
nævnets
behandling af en ansøgning om genoptagelse af en af nævnet truffet afgørelse
kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der
ikke
kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt.
eller kunne være fremlagt under nævnets tidligere behandling af sagen.
§ 55.
Flygtningenævnet kan om fornødent
beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en
sådan.
Stk. 2.
Kan det ud fra hensynet til
sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som udlændingen
ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den
pågældende
som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat
beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre
beskikkelse
kan nægtes efter 1. pkt.
Stk. 3.
Udlændingen og dennes advokat
skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i
nævnets behandling, og til at udtale sig herom.
Stk. 4.
Hvis hensynet til statens
sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til
tredjemand
undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i
fornødent omfang.
§ 56.
Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til behandling efter
§ 53, stk. 6 eller 8-10.
Stk. 2.
Såfremt udlændingen eller den
beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at
forelægge
sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige
behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Sager, der behandles efter
§ 53, stk. 8-10, behandles på skriftligt grundlag.
Stk. 4.
Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag, der skal behandles
efter
§ 53, stk. 6, til behandling på skriftligt grundlag, hvis:
1)
klagen må anses for
grundløs,
2)
der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig
at
være omfattet af § 7, stk. 1, eller der er meddelt
opholdstilladelse
efter § 8, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet
af
§ 8, stk. 1 (statusændringssag),
3)
sagen vedrører
nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller
inddragelse
af et sådant rejsedokument,
4)
sagen vedrører
meddelelse af opholdstilladelse efter § 7 til indrejsende
familiemedlemmer
til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse efter § 7
(konsekvensstatussag), eller
5)
forholdene i øvrigt
taler for anvendelse af denne behandlingsform.
Stk. 5.
Sager, der er henvist til
behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til
mundtlig behandling.
Stk. 6.
Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at en sag eller en bestemt
gruppe af sager, der skal behandles efter § 53, stk. 6, skal
undergives
særlig hurtig behandling.
Stk. 7.
Nævnets afgørelser træffes ved
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst
for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde.
Stk. 8.
Nævnets afgørelser er endelige.
Stk. 9.
Flygtningenævnet fastsætter selv
sin forretningsorden.
§ 56 a.
En uledsaget udlænding under 18
år, der opholder sig her i landet, får, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser. Har den
uledsagede udlænding under 18 år været udsat for menneskehandel, skal der ved
udpegningen af repræsentanten tages hensyn hertil. En organisation, som er
godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration,
indstiller efter anmodning fra Udlændingeservice en person til hvervet som
repræsentant. Repræsentanten udpeges af statsforvaltningen.
Stk. 2.
Er et barn, der er omfattet af
stk. 1, fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse om udpegning af
en repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, finde
en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må
antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Er
barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i 1. pkt., hvis
barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan ændre en
afgørelse efter stk. 1, hvis ændringen er bedst for barnet.
Stk. 4.
Statsforvaltningens afgørelser
efter stk. 1 og 3 kan påklages til ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.
Stk. 5.
Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om statsforvaltningernes
behandling af sager efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Hvervet som repræsentant til
varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører, når
1)
barnet er meddelt
opholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig
forældremyndighedsindehaver
efter § 25 i lov om forældremyndighed og samvær,
2)
barnet fylder 18 år,
3)
barnet udrejser af
Danmark,
4)
forældremyndighedsindehaveren
indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve
forældremyndigheden,
5)
barnets ægtefælle
indrejser i Danmark,
6)
barnet indgår
ægteskab, og statsforvaltningen ikke træffer afgørelse efter § 1, 2.
pkt.,
i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller
7)
statsforvaltningen
træffer beslutning herom efter stk. 3.
Stk. 7.
Forelægger Udlændingeservice en
sag vedrørende opholdstilladelse efter § 7 til et barn, der er omfattet
af
stk. 1, for Dansk Flygtningehjælp, jf. § 53 b, beskikker
Udlændingeservice samtidig en advokat for barnet, medmindre denne selv har
antaget en sådan. § 55, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler for Udlændingeservices beskikkelse af advokater efter 1. pkt.
Stk. 8.
Udlændingeservice iværksætter en
eftersøgning af forældrene til et barn, der er omfattet af stk. 1,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod. Eftersøgningen af forældrene
kan
ske i samarbejde med Dansk Røde Kors eller en anden tilsvarende organisation,
som er godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. Udlændingeservice og de nævnte organisationer kan i forbindelse
med eftersøgningen af barnets forældre udveksle oplysninger om barnets
personlige
forhold uden samtykke fra barnet eller den udpegede personlige repræsentant
til
varetagelse af barnets interesser.
§ 57.
Forinden der af
anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding, kan der
indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice. I forbindelse med fornyet
prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning indhenter
anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingeservice.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan til brug
for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens samtykke videregive
oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for
strafbare forhold, til Udlændingeservice.
§ 58.
Om salær og godtgørelse for udlæg
til advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c,
stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 4, 3. pkt., § 49,
stk. 3,
§ 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt.,
§ 52,
stk. 4, § 55, stk. 1, og § 56 a, stk. 7, gælder
samme
regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
§ 58 a.
Folketingets Ombudsmands
virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog § 17 i lov om
Folketingets
Ombudsmand.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63.
Loven træder i kraft den 1.
oktober 1983, jf. dog §§ 64 og 65.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om
udlændinges adgang til landet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni
1973.
Stk. 3.
Lovens regler om udvisning på
grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt
i
1. instans ved lovens ikrafttræden.
§ 64.
(Udeladt overgangsbestemmelse)
§ 65.
(Udeladt overgangsbestemmelse)
§ 66.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 574 af 19. december 1985 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
2)
og
finder anvendelse i alle sager, der endnu ikke er afgjort af
Flygtningenævnet.
Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1-10 og nr.
12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
3) . § 1, nr. 1,
3, 8 og 10, finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der forinden er
indrejst
i landet og har ansøgt om opholdstilladelse efter de hidtidige regler
4) . § 1,
nr. 7, finder alene anvendelse for udlændinge, der er indrejst i landet efter
lovens ikrafttræden
5) .
Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttræden af
§ 1, nr. 11, fastsættes af justitsministeren
6) .
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
indenrigsministeren
7) .
§ 3
Lovens regler finder anvendelse i alle sager, hvor
ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 385 af 20. maj 1992 indeholder følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
oktober 1992.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 1 og 3-37,
og §§ 2-4 har virkning for sager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke
er rejst tiltale i 1. instans
8) .
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
9) .
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-5, og § 2
finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens vedtagelse har
ansøgt om opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter
de
hidtidige regler
10) .
Lov nr. 421 af 1. juni 1994 indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1994.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 14, finder
ikke anvendelse på sager, hvor der forinden ikrafttrædelsen er truffet
bestemmelse
om sagens berammelse i Flygtningenævnet
11) .
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
september 1995.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11,
17, 19 og 20, og § 2, nr. 1, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende
12) .
Stk. 3.
Indenrigsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 15, 16 og 18, og § 2, nr.
2
og 3
13) . Indenrigsministeren
kan fastsætte regler om,
ved hvilke grænseovergangssteder § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2, træder
i
kraft.
Stk. 4.
§ 1, nr. 17, 19 og 20,
gælder ikke for sager, hvor der inden disse bestemmelsers ikrafttræden er
truffet bestemmelse om sagens berammelse i Flygtningenævnet
14) .
Stk. 5.
§ 1, nr. 1 og 2, finder
ikke anvendelse for udlændinge, der inden disses bestemmelsers ikrafttræden
har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse
15) .
Lov nr. 290 af 24. april 1996 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
16) .
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, finder ikke
anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning
om opholdstilladelse
17) .
Stk. 3.
§ 1, nr. 9, finder alene
anvendelse på personer, der indrejser i landet efter lovens ikrafttræden
18) .
Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand
indeholder følgende bestemmelser:
§ 17.
O mbudsmanden kan af egen drift
optage en sag til undersøgelse.
Stk. 2.
Ombudsmanden kan gennemføre
generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.
§ 31.
Denne lov træder i kraft den 1.
januar 1997.
§ 32.
(Udeladt)
Stk. 2.
Klager over Flygtningenævnets
afgørelser, der er indgivet til Folketingets Ombudsmand inden lovens
ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende bestemmelser.
Lov nr. 410 af 10. juni 1997 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Indenrigsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden
19) . Ministeren kan
bestemme, at de enkelte bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter og kun træder i kraft ved bestemte grænseovergangssteder.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12, 20, 28 og 29,
og § 2, nr. 5, 6, 8 og 10, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende
20) .
§ 4
Loven gælder for alle sager, hvor ansøgning om
opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2
21) .
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9,
stk. 11, og § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., som affattet ved
denne
lovs § 1, nr. 9 og 13, og § 1, nr. 11, 14, 21 og 35, og § 2,
nr.
2, træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 11,
stk. 2-8, § 27, stk. 1, og § 42 a, stk. 1, 2. pkt.,
som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 21 og 35,
finder ikke anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden
den 1. januar 1999. § 1, nr. 14, har virkning for opholdstilladelser,
der
meddeles fra og med den 1. januar 1999
22) .
Stk. 4.
Udlændingelovens § 7,
stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, § 9,
stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3, 4 og 7-10, § 19, stk. 1,
nr. 4, 1. pkt., § 42 a, stk. 7, og § 52, stk. 1, nr. 1,
som
affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 2, 4-9, 13, 37 og
48, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. § 1, nr. 3 og
36, har virkning for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse
fra og med lovens ikrafttræden
23) .
Stk. 5.
Udlændingelovens § 10,
stk. 1, § 19, stk. 6, §§ 22-26, § 27, stk. 1,
§ 32, stk. 1-4, § 33, stk. 1 og 8, § 35, nr. 1,
§ 36, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 48 a, stk. 1, § 49,
stk. 1,
§ 50 a, § 51, stk. 2, § 52, stk. 1, nr. 3 og 4, og
§ 57, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet henholdsvis
ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, 15-20, 22, 25-27, 29-31, 41, 43, 46,
47, 49, 50 og 52, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder
udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende gælder for
udlændingelovens § 58 g, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 32, i
lov
nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen
m.v.), som ændret ved denne lovs § 2, nr. 6. Såfremt det forhold, der
begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 50,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 45, og
udlændingelovens
§ 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 52, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden første gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelse.
Stk. 7.
For ansøgninger om administrativ
ophævelse af et indrejseforbud, der er indgivet inden lovens ikrafttræden,
finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens § 32, stk. 4,
som
affattet ved lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, fortsat
anvendelse.
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende bestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
24) .
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt.,
stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og § 19, stk. 1, nr.
5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs
§ 1,
nr. 1-10 og 15, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.
Lov nr. 458 af 7. juni 2001 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august
2001. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 1, nr. 10-13, træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 25 a,
stk. 1, nr. 1, § 35, stk. 2, og § 36, stk. 3, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5, finder alene anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 36,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke
anvendelse
for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
25) .
Stk. 2.
Udlændingelovens § 10,
stk. 3 og 4, § 22, nr. 4 og 6, § 25, § 25 a, stk. 1,
nr. 1, og § 26, stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1 og 4-8, finder alene anvendelse, såfremt det forhold,
der
begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgende bestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2002, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 7,
§§ 9-9 e, § 19, stk. 1, nr. 1, § 19, stk. 1, nr. 5,
og
§ 26, stk. 1, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse på udlændinge,
der
inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens §§ 11 og
11 a
som affattet henholdsvis indsat ved
denne lovs § 1, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse på udlændinge, der
inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 26,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29 og 30, finder alene
anvendelse ved afgørelser efter udlændingelovens §§ 22-25 b, såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået inden lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
(Udeladt)
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-5, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
26) . Tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration
27) .
Stk. 2.
Udlændingelovens § 33,
stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., som henholdsvis ændret og
indsat
ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens
ikrafttræden,
finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Lov nr. 1044 af 17. december 2002 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
28) .
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for
personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Lov nr. 60 af 29. januar 2003 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2003.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for
udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er
registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.
Lov nr. 425 af 10. juni 2003 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
(Udeladt)
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende
29) .
Stk. 3-4.
(Udeladt)
Stk. 5.
Udlændingelovens § 11 og
§ 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3-12,
finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne
udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse.
Lov nr. 1204 af 27. december 2003 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2004.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9,
stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke
anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning
om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder den hidtil gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, anvendelse.
Lov nr. 427 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, og stk. 10, 11, 13, 14 og 16, § 9 f og
§ 19,
stk. 1, nr. 8, som indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1,
6,
9, 20 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.
For
sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 19,
stk. 5, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 31, finder tilsvarende
anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 som
religiøse
forkyndere eller missionærer m.v.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 4. pkt., som henholdsvis ændret og
indsat
ved denne lovs § 1, nr. 36 og 37, finder ikke anvendelse for udlændinge,
der inden lovens ikrafttræden er meddelt afslag på en ansøgning om
forlængelse
af en opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold,
og
som efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere. For sådanne udlændinge
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 428 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
30) .
Lov nr. 429 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
oktober 2004.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 4,
stk. 2-5, og §§ 4 c, 47 b og 47 c som indsat ved denne lovs
§ 1,
nr. 2, 3 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om visum.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 22, nr.
6 og 7, og § 26, stk. 2, som henholdsvis ændret og indsat ved denne
lovs § 1, nr. 4-7, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der
begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder
de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 42 b,
stk. 3, 2. og 5. pkt., stk. 8, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og
stk. 12, som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs § 1, nr.
13,
14, 16, 18 og 22, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. For
sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 46,
stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29, finder ikke
anvendelse
for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har påklaget en afgørelse
vedrørende beregningen af kontante ydelser til ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 58 g,
nr. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 35, finder alene anvendelse
for
udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udvises i medfør af § 25 b
efter
at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
Lov nr. 323 af 18. maj 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens
ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration
31) .
Stk. 2.
Udlændingelovens § 29 a,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke
anvendelse
for anmodninger om overtagelse, tilbagetagelse eller modtagelse af
udlændinge,
som er fremsat inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 40 a,
stk. 5, § 58 i og § 58 j som ændret eller indsat ved denne
lovs
§ 1, nr. 5 og 9, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udlændingens
fingeraftryk er optaget inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder
de
hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 324 af 18. maj 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 11 a,
stk. 6, § 11 b og § 59, stk. 2 og 3, stk. 7, nr. 6,
og
stk. 9, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, 9, 32, 33 og 34,
finder
anvendelse på lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende
regler
anvendelse.
Stk. 3.
Medlemmer af Flygtningenævnet,
som er beskikket før lovens ikrafttræden, forbliver medlemmer indtil udløbet
af
den periode, de er beskikket for. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 4.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ikke anvendelse i
denne periode. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 2. pkt., som affattet
ved
denne lovs § 1, nr. 23, gælder også for disse medlemmer.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 53,
stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, gælder for valg af
formænd efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 402 af 1. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9,
stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder ikke
anvendelse
for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller
er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil
gældende
regler anvendelse.
Lov nr. 403 af 1. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 125
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
32) . 2. pkt.
(Udeladt)
Stk. 2.
Loven har virkning fra den 1.
november 2005. 2. pkt. (Udeladt)
Stk. 3.
(Udeladt)
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 70
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
33) .
Stk. 2.
Loven har virkning fra den 1.
november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
(Udeladt)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november
2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 523 af 24. juni 2005 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007.
Stk. 2-6.
(Udeladt)
Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 6.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 5 træder i kraft den 1.
juli 2005.
Lov nr. 554 af 24. juni 2005 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1, 6, 8,
10, 11, 13-17, 19 og 25, §§ 3-5 og § 7, nr. 3 og 4, træder i kraft
den 1. juli 2005. Lovens § 1, nr. 2-5, 7, 9, 12, 18 og 20-24, § 2,
§ 6,
§ 7, nr. 1 og 2, og §§ 8-11 træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2-5.
(Udeladt)
Lov nr. 243 af 27. marts 2006 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2006, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2-5.
(Udeladt)
Stk. 6.
Udlændingelovens § 11,
stk. 9, nr. 2, § 11, stk. 11, og § 11 c som indsat eller
affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3, finder ikke anvendelse for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er
meddelt opholdstilladelse. For udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse, finder de regler,
der
var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1.
august 2001, anvendelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller
er
meddelt opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, finder de
regler,
der er gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af
24.
august 2005, anvendelse.
Lov nr. 301 af 19. april 2006 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj
2006, jf. dog stk. 2-8.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 42 c,
stk. 3, nr. 2, § 42 e, stk. 2, 2. pkt., § 42 f og
§ 46
e, 1. pkt., som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr.
31-40
og 47, træder i kraft den 1. september 2006.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 10,
stk. 4, og § 32, stk. 6 og 7, som ændret henholdsvis affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, 20 og 21, og udlændingelovens § 50 b
som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 48, træder i kraft den 30. april 2006.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 9,
stk. 16, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke
anvendelse
for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller
er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil
gældende
regler anvendelse. I sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er givet
afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1 eller 2, finder 1. og 2. pkt. alene anvendelse i
forbindelse
med behandlingen af en klage, hvis klagen indgives inden 2 måneder efter
lovens
ikrafttræden. I sager, hvor der efter lovens ikrafttræden gives afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1 eller 2, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, finder 1. og 2.
pkt.
alene anvendelse i forbindelse med behandlingen af en klage, hvis klagen
indgives inden 2 måneder efter tidspunktet for afgørelsen.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 9 b og
§ 33, stk. 4, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9 og 23, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 59 a,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 54, finder anvendelse
for
lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser
begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Regler om betaling for genudstedelse
af opholdskort fastsat efter udlændingelovens § 44, stk. 3, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 41, finder ikke anvendelse for
udlændinge,
der inden lovens ikrafttræden har anmodet om at få genudstedt opholdskort.
Stk. 8.
Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens
§ 2 a, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, og
udlændingelovens § 2 b, stk. 4, § 28, stk. 6, § 38,
stk. 1-3, § 39, stk. 3, og § 59, stk. 1, nr. 1, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og 49
34) .
Lov nr. 429 af 10. maj 2006 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2006 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser
begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse:
§ 105
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2-19.
(Udeladt)
Stk. 20.
Lovens § 1, nr. 32, og
§ 104, nr. 1
35) , træder i kraft
den 1. juli 2006.
Stk. 21-22.
(Udeladt)
Lov nr. 532 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
36) , jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttræden af
udlændingelovens § 9 a, stk. 19, som indsat ved denne lovs
§ 1,
nr. 4, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
37) . Ministeren for
flygtninge, indvandrere og
integration kan i den forbindelse bestemme, at alene dele af § 9 a,
stk. 5-18, skal finde anvendelse for statsborgere i Bulgarien og
Rumænien.
Lov nr. 89 af 30. januar 2007 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
februar 2007, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 3,
5, 12, 17, 22 og 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 5, 6, 8
og
9, og § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 15, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3,
eller
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. For udlændinge,
der
inden lovens ikrafttræden første gang har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil
gældende regler anvendelse ved afgørelsen af denne ansøgning.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 9,
stk. 19, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke
anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning
om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 9 g som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder alene anvendelse for
udlændinge,
der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 11 d som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 12, finder alene anvendelse for
udlændinge,
der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13 og 14,
finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3,
eller
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne
finder endvidere kun anvendelse i sager, hvor udlændingen eller den herboende
person efter lovens ikrafttræden modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik
eller integrationsloven. For udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første
gang har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 379 af 25. april 2007 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj
2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttræden af
udlændingelovens § 9, stk. 2, og § 9 f, stk. 4, som
ændret
henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 5, fastsættes af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Tidspunktet for
ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, og tidspunktet for ikrafttræden af
udlændingelovens
§ 33, stk. 3, 1. pkt, som ændret efter denne lovs § 1, nr. 13,
fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Lov nr. 504 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2007.
Stk. 2.
(Udeladt).
Lov nr. 505 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 507 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende
38) .
Stk. 2.
(Udeladt)