Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi

 

I medfør af § 2, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, og § 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, som ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med bacheloruddannelsen i teologi er på videnskabeligt grundlag at

1)   give den studerende viden om og indsigt i teologiens eksegetiske, historiske og systematiske fag/discipliner og metoder,

2)   opøve den studerendes evne til analytisk at beskæftige sig med kristendommen i historisk og aktuelt perspektiv,

3)   give grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Stk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen i teologi er på videnskabeligt grundlag at

1)   uddybe den faglige indsigt, som den studerende har opnået på bacheloruddannelsen,

2)   udvikle den studerendes selvstændige beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier,

3)   kvalificere til privat eller offentlig beskæftigelse, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke, og til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse.

§ 2. Uddannelserne består af

1)   bacheloruddannelsen i teologi normeret til 3 studenterårsværk,

2)   kandidatuddannelsen i teologi normeret til 2 studenterårsværk.

Stk. 2. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 4. Universiteterne kan bestemme, at studerende, der ikke har græsk og latin svarende til A-niveau i deres adgangsgivende eksamen, jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser, eller ikke har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit i det enkelte fag, skal have bestået propædeutisk undervisning i det pågældende fag, inden de kan aflægge eksamen i nærmere angivne dele af bacheloruddannelsen. Den propædeutiske undervisning i bacheloruddannelsen har et omfang svarende til højst 60 ECTS-point. Den propædeutiske undervisning indgår ikke i beregningen af årsværk for bacheloruddannelsen.

Stk. 5. I forbindelse med de teologiske uddannelser kan universitetet tilbyde afrundede uddannelsesdele af indtil 1 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 3. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkender, hvilke universiteter der kan udbyde uddannelsen.

§ 4. Bacheloruddannelsen i teologi giver ret til at anvende betegnelsen BA i teologi.

På engelsk: Bachelor in Theology.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen i teologi giver ret til at anvende betegnelsen candidatus/candidata theologiae (cand.theol.). På engelsk: Master in Theology.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 5. Bacheloruddannelsen tilrettelægges som et afrundet forløb med et fagudbud, som giver de studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 6. Bacheloruddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:

1)   Obligatoriske fag: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, systematisk teologi samt praktisk teologi, såfremt dette fag ikke indgår i kandidatuddannelsen, svarende til mindst 120 ECTS-point.

2)   Andre obligatoriske fag: indførende fag, metode- eller redskabsfag svarende til mindst 10 ECTS-point og højst 30 ECTS-point.

3)   Tilvalgsfag/valgfag svarende til 15 ECTS-point.

4)   Et bachelorprojekt svarende til 15 ECTS-point, der skal demonstrere evne til kvalificeret at arbejde med et afgrænset fagligt emne, godkendt af universitetet, i tilknytning til uddannelsens centrale fag/discipliner.

Kandidatuddannelsen

§ 7. Det fastsættes i studieordningen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, herunder hvilke krav med hensyn til fag/discipliner og niveau de studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

§ 8. Kandidatuddannelsen skal udbygge de kundskaber, som de studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:

1)   Obligatoriske fag: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, systematisk teologi samt praktisk teologi, såfremt dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen, svarende til 60 ECTS-point.

2)   Tilvalgsfag/valgfag svarende til 30 ECTS-point.

3)   Et speciale svarende til 30 ECTS-point inden for det teologiske fagområde. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 9. For eksamen gælder:

1)   Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

2)   Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

3)   Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Studieordning

§ 10. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bachelor- og kandidatuddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Regler om adgangskrav til kandidatuddannelsen, jf. § 8.

2)   De enkelte fag/discipliner, jf. § 7 og 9,

a)   mål,

b)   indhold,

c)   omfang angivet i ECTS-point,

d)   undervisnings- og arbejdsformer,

e)   tidsmæssig placering,

f)   forudsætninger for deltagelse.

3)   Udarbejdelse af skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt og speciale, jf. § 7 og 9.

4)   Merit, jf. § 13 og 14.

5)   Overgangsregler, jf. § 18, stk. 4.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk.4. Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

§ 11. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelser fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.

Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 12. I uddannelserne indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Stk. 2. Uddannelserne skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 13. Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder uddannelserne, jf. § 6 og § 8.

§ 14. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter universitetets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af universitetet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 15. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 16. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 14.

§ 17. Universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 2003 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 568 af 23. august 1989 om den teologiske kandidatuddannelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. september 2003, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 568 af 23. august 1989. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 4. Universitetet fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 3. juli 2002

Helge Sander

/Karen Plessing