§ 1. Formålet med kandidatuddannelsen i informationsteknologi er at kvalificere de studerende til på videnskabeligt grundlag at løse begrebsmæssigt komplicerede informationsteknologiske problemer. Der lægges vægt på, at de studerende foruden erhvervelse af informationsteknologiske færdigheder erhverver forståelse for den underliggende teknologi og de principper og metoder, som informationsteknologien bygger på.

§ 2. Uddannelsen kan efter godkendelse af bestyrelsen for IT-Vest-samarbejdet udbydes i en eller flere linjer, jf. kapitel 3, af de institutioner, der deltager i IT-Vest-samarbejdet: Handelshøjskolen i Århus, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Stk. 2. De funktioner, der i denne bekendtgørelse tillægges institutionen, varetages af den udbydende institution.

§ 3. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

§ 4. Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 5. Den, der har gennemført kandidatuddannelsen i informationsteknologi, har ret til at betegne sig candidatus/candidata informationis technologiae (cand. it.) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende linje, jf. kapitel 3. På engelsk anvendes titlen Master of Science in Information Technology.

§ 6. Adgang til kandidatuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har en bacheloruddannelse. Det kan i studieordningen fastsættes, at kun bestemte bacheloruddannelser giver adgang til den pågældende linje af uddannelsen.

Stk. 2. Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give ansøgere, som ikke har det adgangsgrundlag, der er anført i stk. 1, tilladelse til at søge optagelse på uddannelsen, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

§ 7. Institutionen fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. § 6, end der er optagelsespladser til rådighed.

§ 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at der både indgår kursusundervisning og projektarbejde.

§ 9. Uddannelsen omfatter teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi.

Stk. 2. Uddannelsen kan udbydes i 6 linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige områder, jf. § 10, § 11, § 12, § 13, § 14 og § 15.

§ 10. Linjen i Softwarekonstruktion kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver inden for IT-området. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

1)   forstå og anvende de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til anvendelse, udvikling og vurdering af software,

2)   forstå udvikling af og deltage i udvikling af software,

3)   forstå og udnytte informationsteknologiens muligheder og begrænsninger inden for forskellige anvendelsesområder,

4)   analysere, evaluere og kritisk vurdere software og anvendelse heraf og

5)   bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier for software.

Stk. 2. Linjen i Softwarekonstruktion dækker følgende kerneområder:

1)   Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering.

2)   Algoritmer og datastrukturer.

3)   Arkitekturer for datamater og datamatnetværk.

4)   Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering.

5)   Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og design patterns.

6)   Strukturering af information og data, herunder databaser og database-management.

7)   Metoder og arbejdsformer i softwareudvikling.

8)   Ledelse og organisering af softwareudviklingsprojekter.

Stk. 3. Linjen i Softwarekonstruktion kan tillige dække bl.a. følgende områder:

1)   Menneske-maskin-grænseflader, herunder brugbarhed af software.

2)   Sikkerhed og kryptering.

3)   Aftestning og verifikation.

4)   Dokumentation.

5)   Konfigurationsstyring og versionsstyring.

6)   Projektøkonomi.

7)   Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

Stk. 4. De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 40 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

§ 11. Linjen i Multimedier kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver samt analyse- og formidlingsmæssige opgaver, der involverer ny multimedie-teknologi. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

1)   forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af multimediesystemer og anvendelse af disse,

2)   planlægge, designe og udvikle multimedieproduktioner ud fra æstetiske, moralske, informations- og kommunikationsmæssige synspunkter,

3)   deltage i brugerorienteret udvikling af multimedieteknologier og systemer, herunder hypermedie-systemer og VR-systemer,

4)   forstå og anvende multimedial kommunikation og interaktion inden for forskellige anvendelsesområder og under anvendelse af en bred vifte af genrer,

5)   analysere, evaluere og kritisk vurdere multimediesystemer og anvendelse af disse med vægt på såvel æstetiske som tekniske aspekter og

6)   bidrage til forbedring og nyudvikling af multimedieteorier, -metoder og teknologier.

Stk. 2. Linjen i Multimedier dækker følgende kerneområder:

1)   Multimedieproduktion (teorier, metoder, værktøjer).

2)   Multimedieæstetik (multimediers formsprog).

3)   Multimedie-programmering.

4)   Internet og hypermedier.

Stk. 3. Linjen i Multimedier kan tillige dække bl.a. følgende områder:

1)   Interaktionsdesign.

2)   Brugergrænsefladedesign og brugbarhed.

3)   Tredimensionel modellering og animation.

4)   Multimedie-projektarbejde.

Stk. 4. De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 40 ECTS- point, jf. § 4, stk. 1.

§ 12. Linjen i IT, Kommunikation og Organisation kvalificerer til at løse krævende tekniske, udviklings- og ledelsesmæssige opgaver, der involverer kommunikations- og informationsteknologi i organisationer. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

1)   forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til analyse, design, dokumentation, ledelse, udvikling og vurdering af IT-baserede kommunikations- og informationssystemer i organisationer og anvendelse af disse,

2)   deltage i analyse, design, dokumentation, ledelse, udvikling og indførelse af IT-baserede kommunikations- og informationssystemer i organisationer,

3)   forstå og tilrettelægge organisatoriske samarbejds- og kommunikationsprocesser,

4)   analysere, forstå og kritisk vurdere kommunikations- og informationsteknologiens muligheder og begrænsninger i organisatoriske sammenhænge,

5)   analysere, evaluere og kritisk vurdere IT-baserede kommunikations- og informationssystemer og anvendelsen heraf i organisationer og

6)   bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier, der har fokus på IT- baserede kommunikations- og informationssystemer i organisationer.

Stk. 2. Linjen i IT, Kommunikation og Organisation dækker følgende kerneområder:

1)   IT-baserede kommunikations- og informationssystemer.

2)   Kommunikation (teorier, værktøjer og metoder).

3)   Organisation (teorier, værktøjer og metoder).

Stk. 3. Linjen i IT, Kommunikation og Organisation kan tillige dække bl.a. følgende områder:

1)   Formidling.

2)   Kvalitets- og ressourcestyring.

3)   Medieteori og -teknologi.

4)   Samarbejde, projektledelse og ledelse.

5)   Elektronisk handel.

6)   Vidensarbejde og vidensbaser.

7)   Tekstproduktion og -teori.

Stk. 4. De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 40 ECTS- point, jf. § 4, stk. 1.

§ 13. Linjen i IT-produktudvikling kvalificerer de studerende til at anvende IT innovativt i den industrielle design-, udviklings- og produktionsproces samt til at udvikle industrielle IT-produkter. Uddannelsen giver en teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk indsigt, der sætter den studerende i stand til at

1)   forstå potentialet i nye IT- teknologier i forhold til den industrielle udviklings- og produktionsproces og til industrielle produkter,

2)   forstå og vurdere de teorier og arbejdsmetoder, der alment knytter sig til IT i den industrielle udviklings- og produktionsproces og til industrielle produkter,

3)   forstå og vurdere de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til IT inden for specifikke brancher,

4)   analysere, designe, implementere, anvende og vedligeholde IT inden for det industrielle område, specialiseret i forhold til forskellige brancher og ingeniørvidenskabelige felter, og

5)   bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier inden for det teknisk/industrielle anvendelsesområde.

Stk. 2. Linjen i IT-produktudvikling dækker følgende kerneområder:

1)   System- og produktudvikling, herunder objektorienteret og brugerorienteret udvikling.

2)   Programmering og IT-værktøjer.

3)   Arkitekturer for datamater, datamatnetværk og produktsystemer.

4)   Menneske-maskingrænseflader.

5)   Distribuerede informationssystemer og produktnetværk.

Stk. 3. Linjen i IT-produktudvikling kan tillige dække bl.a. følgende områder:

1)   Produktdesign, specielt af produkter med indlejret software.

2)   Operativsystemer og realtidssystemer.

3)   Algoritmer og datastrukturer.

4)   Strukturering af information og data, herunder databaser og databasemanagement.

Stk. 4. De studerende gives mulighed for specialisering i IT-produktudvikling i forhold til en given ingeniørfaglig profession eller industriel branche. Faglige kerneområder med tilhørende kurser og projektarbejder udbydes i relation hertil.

Stk. 5. De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 40 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

§ 14. Linjen i Bioinformatik kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver i relation til det biotekniske anvendelsesområde. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

1)   forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til design, udvikling og anvendelse af IT-systemer i relation til det bioteknologiske anvendelsesområde,

2)   forstå udvikling af og deltagelse i udvikling af IT-systemer til brug inden for det bioteknologiske anvendelsesområde,

3)   forstå og udnytte informationsteknologiens muligheder og begrænsninger for det bioteknologiske anvendelsesområde,

4)   analysere, evaluere og kritisk vurdere anvendelse af IT-systemer på det bioteknologiske anvendelsesområde og

5)   bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier inden for det bioteknologiske anvendelsesområde.

Stk. 2. Linjen Bioinformatik dækker følgende kerneområder:

1)   Programmering.

2)   Algoritmer og datastrukturer.

3)   Matematiske og biologiske begreber og modeller.

4)   Biostatistik.

5)   Molekylær evolution.

6)   Proteinstruktur.

7)   Genomanalyse.

Stk. 3. I linjen Bioinformatik kan indgå andre fagområder, der skal ligge inden for uddannelsens formål, jf. § 1.

Stk. 4. De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal have et omfang svarende til 40 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

§ 15. Linjen i IT og Læring giver studerende teoretisk, analytisk og metodisk indsigt, der sætter dem i stand til at designe og implementere IT-støttede undervisningsforløb og læreprocesser. Uddannelsen kvalificerer til at

1)   forstå og anvende de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og integration af IT-støttede undervisningsforløb og læreprocesser,

2)   planlægge, designe og udvikle IT-støttede undervisningsforløb og lærerprocesser,

3)   analysere, evaluere og kritisk vurdere IT-støttede lærings- og undervisningssystemer samt IT-baserede undervisningsmaterialer ud fra tekniske og pædagogiske teorier og metoder og

4)   at bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier inden for området IT og Læring.

Stk. 2. Linjen IT og Læring dækker følgende kerneområder:

1)   IT-støttede undervisningsforløb, og læreprocesser (teorier og metoder).

2)   IT-støttede værktøjer til undervisningsforløb og læreprocesser (design, og udvikling).

3)   IT-baserede undervisningsmaterialer.

Stk. 3. Linjen IT og Læring kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

1)   Sproglæring og sprogværktøjer.

2)   Kommunikationsteori.

3)   Organisatoriske lære- og udviklingsprocesser.

4)   Design, herunder interaktionsdesign og didaktisk design.

5)   Internationaliserings- og globaliseringsteori med særlig henblik på IT.

Stk. 4. De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 40 ECTS-point, jf, § 4, stk. 1.

§ 16. Det fastsættes i studieordningen for uddannelsen, inden for hvilke fagområder der udbydes kurser i tilknytning til de enkelte linjer.

§ 17. Den studerende skal udarbejde et speciale, hvis emne skal ligge inden for den valgte linje. Specialet har et omfang svarende til 30 ECTS-point.

§ 18. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

§ 19. Institutionen udsteder eksamensbevis for uddannelsen. Det skal af eksamensbeviset fremgå, at uddannelsen er udbudt under IT-Vest-samarbejdet.

Stk. 2. For eksamen gælder:

1)   Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen).

2)   Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

3)   Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 20. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Eventuelle yderligere adgangskrav, jf. § 6.

2)   Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fagområder samt fagområdernes placering i studieforløbet. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

3)   Samlet beskrivelse af de udbudte linjer.

4)   Regler om udbud af valgfri kurser inden for linjerne, herunder emner, regler for fagbindinger og eventuelle forudsætninger for de enkelte fag.

5)   Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver og specialet.

6)   Regler om meritoverførsel.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning vedtages og ved væsentlige ændringer af studieordningen, indhentes der udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre institutioner, der jf. § 2 og § 3 udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Studieordninger og ændringer heraf sendes til orientering til censorerne, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og de andre institutioner, der jf. § 2 og § 3 udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 8. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionernes hjemmeside.

§ 21. Hvor en studerende som led i den adgangsgivende bacheloruddannelse, jf. § 6, har erhvervet elementer af kandidatuddannelsen, erstattes det pågældende studieelement med et andet studieelement af tilsvarende omfang fra kandidatuddannelsen.

§ 22. Beståede uddannelseselementer ved en af de institutioner, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer, jf. kapitel 3, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2 og § 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for uddannelseselementer bestået ved IT-Højskolen i København.

Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 23. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor institutionen kan dispensere, jf. § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 20, stk. 3 og § 22, stk. 3.

§ 24. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 678 af 23. august 1999 om kandidatuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet ophæves.