Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne i
nanoteknologi

 

I medfør af § 2, stk. 1, § 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl.(universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, som ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med bacheloruddannelsen i nanoteknologi er at

1)   kvalificere de studerende til erhvervsmæssig beskæftigelse og deltagelse i supplerende uddannelse samt give den studerende grundlag for studier på kandidatuddannelsen i nanoteknologi og

2)   give de studerende indføring i metode og teori inden for nanoteknologi samt de tværfaglige naturvidenskabelige discipliner, der ligger til grund herfor, på en sådan måde, at den studerende er fagligt rustet til at studere videre inden for et selvvalgt nanoteknologi-emne.

Stk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen i nanoteknologi er at

1)   udbygge de studerendes faglige viden og øge de metodiske og teoretiske tværfaglige kvalifikationer, som den studerende har erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse,

2)   sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer i nanoteknologiens teori og metode og at

3)   kvalificere de studerende til videnskabeligt udviklingsarbejde.

§ 2. Uddannelserne består af:

1)   Bacheloruddannelsen i nanoteknologi, der er normeret til 3 studenterårsværk svarende til 180 ECTS-point.

2)   Kandidatuddannelsen i nanoteknologi, der er normeret til 2 studenterårsværk svarende til 120 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 3. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkender, hvilke universiteter der kan udbyde uddannelsen.

§ 4. Bacheloruddannelsen i nanoteknologi giver ret til at anvende betegnelsen B.Sc. i nanoteknologi. På engelsk: Bachelor of Science (B.Sc.) in Nanotechnology.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen i nanoteknologi giver ret til at anvende betegnelsen candidatus/candidata scientarum (cand. scient.) i nanoteknologi. På engelsk: Master of Science in Nanotechnology.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

§ 5. Bachelor- og kandidatuddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse og evne for entrepreneurship og innovation.

Bacheloruddannelsen

§ 6. Bacheloruddannelsen tilrettelægges som et afrundet forløb med et fagudbud, som giver de studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 7. Bacheloruddannelsen omfatter efter regler fastsat af universitetet:

1)   Obligatoriske fag: nanoteknologiske emner suppleret med studier inden for nanoteknologiens faglige fundament, fysik, kemi og molekylærbiologi/biologi, svarende til mindst 90 ECTS-point, der er konstituterende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

2)   Andre obligatoriske fag (støttefag): matematik, datalogi og videnskabsteori svarende til mindst 20 ECTS-point. Fagene kan efter bestemmelser i studieordningen integreres i de øvrige fag.

3)   Valgfrie fag svarende til max. 60 ECTS-point.

4)   Et bachelorprojekt svarende til mindst 10 ECTS-point og højest 20 ECTS-point skal demonstrere den studerendes evne til kvalificeret at formulere, analysere og bearbejde centrale problemstilllinger inden for et emne godkendt af institutionen i tilknytning til uddannelsens centrale emner.

Kandidatuddannelsen

§ 8. Det fastsættes i studieordningen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, herunder hvilke krav med hensyn til fag og niveau de studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

§ 9. Kandidatuddannelsen skal udbygge de kundskaber, som de studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen omfatter efter regler fastsat af universitetet:

1)   Et afrundet forløb, der består af studier inden for det tværfaglige nanoteknologiske fagområde.

2)   Et speciale, svarende til min. 30 ECTS-point og max. 60 ECTS-point inden for det nanoteknologiske fagområde. Specialet består af en større selvstændig eksperimentel eller teoretisk afhandling inden for det nanoteknologiske fagområde. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Det kan i studieordningen for kandidatuddannelsen bestemmes, at der oprettes specialiserings- og/eller kombinationslinjer.

§ 10. Universitetet kan bestemme, at de studerende skal have mulighed for at erstatte nogle af bachelor- og kandidatuddannelsens elementer med gennemførelse af studieophold ved nationale eller internationale udviklings- og forskningsafdelinger. Regler herom fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 11. For eksamen gælder:

1)   Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen).

2)   Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

3)   Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Studieordning

§ 12. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bachelor- og kandidatuddannelserne i studieordninger.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Regler om adgangskrav til kandidatuddannelsen, jf. § 8.

2)   De enkelte fag, jf. § 7.

a)   mål,

b)   indhold,

c)   omfang angivet i ECTS-point,

d)   undervisnings- og arbejdsformer,

e)   tidsmæssig placering og

f)   forudsætninger for deltagelse.

g)   regler om integration af støttefagene, jf. § 7 pkt. 2.

3)   Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt og specialer, jf. § 7, pkt. 4 og § 9, pkt. 3.

4)   Regler for studieophold, jf. § 10.

5)   Eventuelle regler om specialiserings- og/eller kombinationslinje, jf. § 9, stk. 2.

6)   Overgangsordninger, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 13. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet kontakt til aftagerrepræsentanter og andre universiteter, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelser fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 14. Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder uddannelsen.

§ 15. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter universitetets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af universitetet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 16. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 17. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 15.

§ 18. Universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 2002 eller senere.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 14. august 2002

P.M.V.
Jens Peter Jacobsen
Direktør

/Niels Due Abrahamsen