Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32002L0020
 
32002L0021
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat 1)

 

I medfør af § 2 i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser fastsættes:

§ 1. IT og Telestyrelsen skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på frekvensområdet inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat, jf. bilag 1.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juli 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 936 af 21. november 2002 om det frekvenspolitiske rammemandat ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 10. juli 2003

Helge Sander

/Sune Rahn


Bilag 1

Det frekvenspolitiske rammemandat af 1. december 2002

Hermed fastsættes rammerne inden for hvilke, IT- og Telestyrelsen skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på radiofrekvensområdet. Det frekvenspolitiske rammemandat udgør således de politiske retningslinjer for den telefaglige administration i IT- og Telestyrelsen.

Overordnede målsætninger for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration

Målsætningerne for den danske frekvensadministration er formuleret i overensstemmelse med de rammer, som er udstukket i den telepolitiske aftale af 8. september 1999, »Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet« samt i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser og bemærkningerne hertil:

Målsætninger:

  IT- og Telestyrelsen skal fremme en udvikling, der fører til innovation og vækst, og som sikrer alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier og derved adgangsbillet til det globale netværk.

 

  IT- og Telestyrelsen skal arbejde for at sikre et stadigt billigere, mere varieret og bredere udbud af kommunikationsmuligheder på et konkurrencebaseret grundlag til flest mulige brugere, således at flest mulige både udbydere og brugere af radiofrekvenser har adgang til tilstrækkelig radiofrekvenskapacitet til at opbygge infrastruktur, til brug for netværkssamfundet.

 

  IT- og Telestyrelsen skal fremme mulighederne for bredde og mangfoldighed i udbudet af kommunikationsprodukter, også når det gælder kombinationsprodukter og konvergens, herunder ved sikring af størst mulig teknologineutralitet i relevant regulering, så teknologivalg, hvor det er muligt, overlades til markedet.

Generelle strategier og principper for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration:

De følgende strategier og principper gælder for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration generelt, herunder for de dele af IT- og Telestyrelsens frekvensadministration der vedrører frekvensanvendelser, der ikke er omfattet af specifikke strategier, eksempelvis maritime, luftfarts-, satellit- og amatør-radiotjenester. IT- og Telestyrelsen skal således som hidtil arbejde for at sikre de frekvensmæssige og administrative rammer for anvendelse af radiofrekvenser på områder, der ikke er nævnt i de specifikke strategier, og i overensstemmelse med disse generelle strategier og principper.

Generelle strategier og principper for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration:

  IT- og Telestyrelsens frekvensadministration skal være objektiv, transparent, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset.

 

  IT- og Telestyrelsens frekvensadministration skal i alle tilfælde ske med behørig inddragelse af relevante parter.

 

  IT- og Telestyrelsen skal behandle ansøgninger om frekvenstilladelser hurtigst muligt og meddele tilladelser inden maksimalt seks uger fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning.

 

  Hvis IT- og Telestyrelsen overvejer at begrænse antallet af tildelinger af frekvenstilladelser eller at foretage ændringer i vilkår på allerede udstedte frekvenstilladelser skal meddelelse herom gives til alle interesserede parter, der skal have lejlighed til med en frist på mindst fire uger at fremføre deres synspunkter med hensyn til de påtænkte begrænsninger eller ændringer. IT- og Telestyrelsen skal offentliggøre den endelige beslutning med begrundelse.

 

  IT- og Telestyrelsen skal offentliggøre igangværende høringer og offentliggøre de beslutninger, der træffes efter de enkelte høringer.

 

  Hvis IT- og Telestyrelsen konstaterer overtrædelser af vilkår i frekvenstilladelser skal brugeren underrettes herom og have mulighed for inden en måned at fremføre sine synspunkter eller bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse med i overensstemmelse med loven og de fastsatte vilkår.

 

  IT- og Telestyrelsen skal sikre, at frekvensadministrationen påfører brugerne af radiofrekvenser mindst mulig administrativ byrde. Hvor det er muligt, og navnlig hvor der kun er ubetydelig risiko for uacceptable forstyrrelser, skal IT- og Telestyrelsen arbejde for at fritage anvendelse af radiofrekvenser fra krav om tilladelse.

 

  IT- og Telestyrelsen skal sikre en hurtig implementering af internationale beslutninger om frekvensanvendelse, som er tiltrådt fra dansk side, herunder fælleseuropæiske beslutninger (ECC-Decisions) om harmoniseret frekvensanvendelse .

Specifikke strategier:

De specifikke strategier for de udvalgte fokusområder er formuleret med henblik på at fremme gennemførelsen af de overordnede telepolitiske målsætninger. Fokusområderne er konkret funderet på de overordnede målsætninger om at fremme vækst og innovation og sikre et stadigt billigere, mere varieret og bredt udbud af kommunikationsmuligheder. Med henblik på at nå de anførte overordnede målsætninger er der for hvert fokusområde opstillet en specifik strategi, som udgør de politiske rammer for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration.

Fokusområderne er udvalgt ud fra et eller flere af følgende kriterier: Områder, hvor der forventes den største innovation og udvikling af nye tjenester, tilkendegivelser, som IT- og Telestyrelsen har modtaget fra branche og brugere i forbindelse med den daglige frekvensadministration, eller »frekvenstunge« områder, det vil sige anvendelser, som lægger beslag på en væsentlig del af de tilgængelige radiofrekvenser. Under de enkelte fokusområder er baggrunden for emnet og den forventede udvikling inden for dette nærmere beskrevet.

De seks udvalgte fokusområder er:

–   Short Range Devices og trådløse Lokalnet

–   Landmobile tjenester

–   Radio og tv

–   Radiokæder og trådløs access

–   Offentlig mobilkommunikation

–   Forsvarets radiofrekvensanvendelse

Short Range Devices (SRD) og trådløse Lokalnet (WLAN)

Baggrund:

Short Range Devices (SRD) dækker over en bred vifte af udstyr, hvori der indgår en radiosender. Udstyret bruger typisk radiofrekvenser, der er harmoniseret på europæisk niveau og ofte også på globalt niveau. Udstyret er karakteriseret ved at sende med lave effekter, der kun giver en kort rækkevidde, men som til gengæld betyder, at den samme radiofrekvens kan bruges igen og igen. De tekniske forhold betyder, at mange brugere kan deles om de samme radiofrekvenser. Eksempler på SRD er f.eks.:

*   Fjernstyring af bl.a. legetøj, billåse, garagedøre, alarmer m.v.

*   Trådløs overførsel af billede og lyd, bl.a. trådløse mikrofoner, trådløse hovedtelefoner, videosendere m.m.

*   Telemetri, herunder overførsel af måledata på sygehuse og kraftværker

*   Trådløse computernet (RLAN og WLAN)

*   Radio Frequency Identification (RFID)

*   Bevægelsesradarer og -sensorer i f.eks. biler.

RFID er små brikker med en indbygget radiosender. Disse kan bruges som tyverialarmer, nøglekort, varekoder m.v. RFID forventes at blive en ny form for stregkode på varer. Fordelen ved brug af RFID er, at en brik kan aflæses, bare den er inden for en afstand af 1-2 meter.

SRD udstyr gør det i dag muligt at overføre data indenfor 40-50 meter, herunder billede og lyd, hvor det tidligere var nødvendigt med ledninger og kabler.

Trådløse lokalnet (WLAN) er et alternativ til kabelbaserede computernetværk på linie med mobiltelefoner i forhold til fastnettelefoner. WLAN giver større fleksibilitet og giver netværksadgang på steder, hvor det hidtil har været besværligt eller uhensigtsmæssigt med kabeladgang.

Markedet for SRD-udstyr, herunder WLAN-udstyr, er vokset voldsomt inden for de seneste år på grund af lave priser på elektronik og radiosendere, og fordi udstyret normalt kan bruges uden en tilladelse fra IT- og Telestyrelsen. IT- og Telestyrelsen har undtaget radiofrekvenser til brug af SRD-udstyr fra kravet om tilladelse på grund af den meget lille risiko for forstyrrelser i forhold til andre radiobrugere.

Udvikling:

Inden for de kommende år forventes SRD-udstyr (særligt trådløse computernet, herunder WLAN, og RFID) at udvise en stor vækst. Trådløse computernet, herunder WLAN, forventes at blive etableret i private hjem, i virksomheder og i »hot-spots«, hvor teleoperatører og virksomheder gør det muligt at få internet-adgang inden for en radius af et par hundrede meter. Hot-spots kan f.eks. etableres på banegårde, busstationer, cafeer, butikscentre m.v. RFID forventes at blive anvendt i forretninger, virksomheder samt private hjem både som stregkoder, elektroniske nøgler, tyverialarmer m.v.

Strategi:

*   IT- og Telestyrelsen skal sikre, at der findes tilstrækkeligt med radiofrekvensmuligheder for nyt SRD-udstyr, herunder WLAN.

 

*   Brugen af radiofrekvenser i SRD-udstyr, herunder WLAN, skal fortsat være tilladelsesfri, hvor det er muligt, og navnlig hvor der kun er ubetydelig risiko for uacceptable forstyrrelser.

Landmobile tjenester

Baggrund:

Landmobile tjenester omfatter primært kommunikation mellem mobile og bærbare radioer og basisstationer på VHF- og UHF-frekvenser, det vil sige radiofrekvenser mellem 30 og 960 MHz. Til de landmobile tjenester hører for eksempel TETRA og ækvivalente systemer, personsøgesystemer, reportageudstyr og trådløse videokameraer (ENG/OB).

Den daværende Telestyrelse udstedte i oktober 2001 to landsdækkende TETRA-tilladelser. Tilladelserne omfatter dels et landsdækkende net i radiofrekvensbåndet 380 - 400 MHz særligt til nød- og beredskabsbrugere samt et civilt net i radiofrekvensbåndet 410 - 430 MHz. Der er dog fri adgang for alle typer kunder i begge net.

Den ene tilladelse til etablering af et civilt TETRA-net blev udstedt som en radiofrekvensportion på 2 x 3,0 MHz i 410-430 MHz-båndet, hvoraf 2 x 1,9 MHz blev stillet til brugerens disposition ved tilladelsens ikrafttræden, mens den resterende radiofrekvensportion på 2x1,1 MHz vil blive stillet til disposition, efterhånden som radiofrekvenserne bliver ledige. Dette forventes at ske ved en frivillig tilbagelevering fra de nuværende brugere.

I den gældende frekvensplan og tilhørende bekendtgørelser er det fastlagt, at der i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz indtil 30. juni 2003 alene kan udstedes midlertidige tilladelser, der bortfalder den 30. juni 2003.

Der er derfor brug for regler for udstedelse af tilladelser i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz efter 30. juni 2003. Reglerne skal dels tilgodese behovet for at kunne identificere de resterende 2x1,1 MHz til TETRA, dels tilgodese behovet for at få fastsat permanente regler for andre radiofrekvensanvendelser i dette radiofrekvensbånd, herunder reportagesendere og analog PMR.

Udvikling:

Det forventes, at TETRA-nettene vil tiltrække en stor del af de nuværende LMR-brugere, således at presset på radiofrekvenser i de nuværende LMR-bånd specielt i Storkøbenhavn vil blive lettet. Det vil formentlig nedsætte risikoen for, at der opstår frekvensknaphed i de nuværende LMR-bånd.

IT- og Telestyrelsen skal fastlægge, hvorledes reguleringen af radiofrekvensbåndet 410-430 MHz skal ske efter den 30. juni 2003. Inden dette tidspunkt skal IT- og Telestyrelsen efter behørig inddragelse af relevante parter vurdere, hvorvidt der i dette radiofrekvensbånd skal iværksættes frekvensadministrative metoder - og i givet fald hvilke - eller om nye tilladelser til radiofrekvensanvendelse kan udstedes efter først-til-mølle princippet.

Det er usikkert, hvor stor den reelle efterspørgsel efter radiofrekvenser til brug for TETRA og ækvivalente systemer vil være i fremtiden. IT- og Telestyrelsen skal i sin radiofrekvensplanlægning søge at tage hensyn til både TETRA og traditionel LMR. Dette indebærer, at der ikke skal afsættes flere radiofrekvenser til TETRA, end den reelle efterspørgsel tilsiger.

Ved udgangen af 2001 er en tidligere udstedt tilladelse til ERMES tilbageleveret. Hermed er der ikke længere noget digitalt personsøgesystem i drift i Danmark. En tilsvarende udvikling ses i resten af Europa, hvor operatørerne af ERMES tilbageleverer deres tilladelser. ERMES har anvendt radiofrekvenser, der er harmoniseret i EU og dermed i praksis også i resten af Europa. Inden for CEPT pågår for øjeblikket et intensivt arbejde for at sikre, at ERMES radiofrekvenserne også i fremtiden er harmoniserede på europæisk niveau og således vil kunne bruges til introduktion af nye radiokommunikationstjenester på tværs i Europa.

En tilsvarende udvikling er set med det paneuropæisk luftfarts-telefonsystem - TFTS. I 2001 blev denne tjeneste lukket, og der er ikke længere kommerciel interesse for at drive et sådant system. Inden for CEPT arbejdes der intensivt for at sikre, at TFTS radiofrekvenserne også i fremtiden er harmoniserede på europæisk niveau, så de vil kunne bruges til introduktion af nye radiokommunikationstjenester på tværs i Europa.

Når den fremtidige ordning for brugen af radiofrekvenser i båndet 410-430 MHz skal fastlægges, vil de nuværende anvendelser i båndet indgå i overvejelserne. IT- og Telestyrelsen skal søge den mindst indgribende regulering i forhold til de eksisterende brugere, specielt løsninger baseret på frivillig overgang til digitale teknologier.

Strategi:

*   IT- og Telestyrelsen skal fastsætte regler for den fremtidige anvendelse af radiofrekvensbåndet 410-430 MHz, herunder hvornår de resterende 2x1,1 MHz kan overgå til TETRA.

 

*   IT- og Telestyrelsen skal fortsat sikre de radiofrekvensmæssige muligheder for, at der kan etableres lukkede radiosystemer for især mindre private og offentlige brugere.

 

*   Hvis der ikke sker en frivillig overgang til nye digitale systemer, skal IT- og Telestyrelsen afdække mulighederne for på anden måde at imødekomme den samlede efterspørgsel efter radiofrekvensressourcer til LMR/TETRA.

 

*   IT- og Telestyrelsen skal sikre, at de radiofrekvenser, der hidtil har været anvendt til ERMES og TFTS, også i fremtiden kan anvendes til radiokommunikationstjenester, der er harmoniseret på europæisk niveau.

Radio og tv

Anvendelsen af radiofrekvenser på radio- og tv-området sker inden for rammerne af de gældende mediepolitiske aftaler, der indgås i Kulturministeriets regi. Hvis der viser sig behov for at foretage ændringer i eksisterende tilladelser, der bunder i mediepolitiske hensyn, vil IT- og Telestyrelsen efter forhandling med Kulturministeriet foretage disse ændringer.

Baggrund:

Radio/tv-området er inde i en omstillingsproces fra analog til digital udsendelse.

På radiosiden sker en introduktion af det europæisk udviklede Digital Audio Broadcasting system (DAB). DAB-systemet er indrettet, så der kan opnås bedre frekvensudnyttelse og bedre signalkvalitet end ved et tilsvarende system baseret på traditionelle FM-sendere. Samtidig er systemet indrettet, så samme senderfrekvens kan benyttes på flere sendere - eventuelt på alle sendere i hele landet, hvis der er tale om landsprogrammer.

I 1995 og 2002 blev der på europæiske frekvensplanlægningsmøder afsat radiofrekvenser til DAB. Der er mulighed for at etablere i alt 3 DAB-multipleks i Danmark, hvoraf et giver mulighed for en amtsopdeling af sendefladen. Systemet er under opbygning i de fleste europæiske lande, herunder Danmark.

På tv-siden er en tilsvarende omstilling på vej fra det nuværende analoge PAL-tv-system til det europæisk udviklede Digital Video Broadcasting system (DVB). Indførelsen af DVB-systemet er understøttet af et EF-direktiv fra 1995, der blev implementeret i dansk lovgivning i 1996 (Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.). I lighed med systemet til udsendelse af digital radio indebærer brugen af det digitale tv-system en række fordele med hensyn til kvalitet og radiofrekvensmæssige besparelser i forbindelse med udsendelse af regionalt og landsdækkende tv. Det vil sige, at der skal bruges færre forskellige radiofrekvenser til at opbygge et regionalt eller landsdækkende net. Der er i Danmark truffet mediepolitisk beslutning om rammerne for en eventuel fremtidig etablering af jordbaserede digitale tv-net, som indebærer, at IT- og Telestyrelsen skal søge at tilvejebringe sendemuligheder for 4 DVB-multipleks.

Nye programmer og nye programtyper, der alene er praktisk gennemførlige med digital udsendelsesteknik, vil komme til. DAB og DVB giver mulighed for en udbygning af radio- og tv-området med tjenester, der hidtil har været afviklet som traditionel telekommunikation. Man vil derfor i de kommende år se en øget sammensmeltning mellem radio/tv-området og telekommunikation. DAB og DVB muliggør udsendelse af datastrømme, som udover lyd og video kan indeholde andre typer data. Blandt de tjenester, som DVB giver mulighed for, er interaktive tjenester såsom spil, banking, e-mail, e-handel og informationstjenester.

Det er ikke hensigten at begrænse muligheden for udbyde teletjenester via broadcast-net. Digitale radio- og tv-net vil således også kunne anvendes til teletjenester. Dette skal ske inden for rammerne af internationale beslutninger på området og under overholdelse af telereguleringen.

Udvikling:

Fælles for radio og tv er, at det er vigtigt, at omstillingen til digital udsendelse sker med en passende overgangsperiode, hvor de samme programmer både sendes analogt og digitalt. Lyttere og seere får herved mulighed for at anskaffe nye digitale modtagere, hvis de ønsker at udnytte den bedre kvalitet og større udbud, der opnås ved digital udsendelse. Ifølge den mediepolitiske aftale af 3. juni 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil det i forbindelse med fastsættelsen af retningslinier for udbud af jordbaseret, digitalt tv som udgangspunkt blive lagt til grund, at udsendelse af analogt tv ophører inden udgangen af 2007. For så vidt angår radio fremgår det af tillægsaftalen af 14. marts 2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at det forventes, at analog udsendelse af landsdækkende og regional radio ophører i løbet af 10-15 år.

I en overgangsperiode vil de samme radio- og tv-programmer blive sendt både analogt og digitalt. Der er derfor ikke umiddelbart mulighed for at udnytte den bedre radiofrekvensøkonomi, der knytter sig til de digitale transmissionssystemer. Når de analoge sendesystemer til sin tid nedlægges, vil der imidlertid blive frigjort betydelige radiofrekvensressourcer. Disse kan anvendes til nye, digitale radio- og tv-tjenester eller til andre radiotjenester som f.eks. offentlig mobilkommunikation. Det kan derfor i den nærmeste fremtid blive nødvendigt at træffe endelig beslutning om, hvornår den analoge del skal lukkes.

Fastlæggelsen af de overordnede rammer for adgangen til udnyttelsen af radiofrekvenser til radio og tv i Danmark har hidtil fundet sted via bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt gennem flerårige aftaler mellem et flertal af partierne i Folketinget. Denne regulering har især været nødvendig på områder, hvor efterspørgslen overstiger de radiofrekvensressourcer, der er til rådighed. Dette har især været tilfældet for de jordbaserede senderes vedkommende. På satellitområdet har der hidtil været tilstrækkelig kapacitet. Dette forventes også at være tilfældet i de kommende år. Det fremgår derfor af den mediepolitiske aftale af 3. juni 2002, at det nuværende tilladelsessystem på satellit- og kabelområdet for udøvelse af programvirksomhed skal erstattes af et registreringssystem.

Strategi:

*   IT- og Telestyrelsen skal beskytte eksisterende radio- og tv-tjenester i Danmark i overensstemmelse med de mediepolitiske rammer for disse tjenester. Endvidere skal IT- og Telestyrelsen sikre, at Danmark mindst får de samme muligheder for at realisere sit behov for radio- og tv-tjenester som vore nabolande.

 

*   IT- og Telestyrelsen skal sikre en bedre og mere effektiv udnyttelse af radiofrekvenser til radio- og tv-tjenester og dermed understøtte regeringens løbende mediepolitik.

 

*   IT- og Telestyrelsen skal arbejde for at tilvejebringe mindst 4 sendenet (multipleks) til brug for DVB.

Radiokæder, trådløs access (FWA) og trådløse multimediasystemer (MWS)

Baggrund:

Radiokæder er faste trådløse forbindelser, som typisk anvendes som led i den almindelige teleinfrastruktur som alternativ til kabler og lysledere. Flere af teleoperatørerne på det danske telemarked har valgt at etablere egne telenet baseret på radiokæder, idet det har givet mulighed for en særdeles hurtig udbygning i sammenligning med udbygning med kabler og lysledere. Blandt amter og kommuner har der ligeledes været en øget interesse for anvendelse af radiokæder til opbygning af regional og lokal teleinfrastruktur.

FWA er en fællesbetegnelse for trådløse abonnentnet, der kan erstatte den kabelbårne forbindelse til almindelige telefonabonnenter. FWA kan herudover også bruges i telenettene som infrastruktur til mobilnet.

MWS er trådløse jordbaserede punkt-til-multipunkt systemer, eventuelt multipunkt-til-multipunkt systemer, som muliggør distribution af multimedietjenester. I Danmark er radiofrekvensbåndet 40,5-43,5 GHz blevet afsat til MWS med virkning fra 15. september 2000. Samtidig blev det muligt at få midlertidig tilladelse til etablering af MWS-systemer.

Fælles for radiokæder, FWA og MWS er muligheden for at anvende disse teknologier til udbygning af teleinfrastruktur, herunder offentlige mobilnet. Specielt til 3. generations mobilnet forventes FWA og MWS at være særligt velegnede til udbygning af infrastruktur pga. det store antal basisstationer i bymæssig bebyggelse.

Den daværende Telestyrelse foretog i april 2001 en høring om relevante parters synspunkter vedrørende spørgsmålet om yderligere radiofrekvenser til faste tjenester, specielt FWA, i en række radiofrekvensbånd over 10 GHz. Høringen viste en vis principiel interesse for at anvende radiofrekvensbåndene 10,15-10,30/10,50-10,65 MHz samt 27,5-29,5 GHz, mens interessen var mere behersket for radiofrekvensbåndene 31,0-31,3 GHz og 31,8-33,4 GHz. Høringen viste desuden, at der både var interesse for FWA og radiokæder, dog med præference for FWA. Interessen synes dog behersket, og i ingen høringssvar var der angivelse af konkrete radiofrekvensbehov.

Radiofrekvensbåndene 10,15 - 10,65 GHz, 27,5 - 29,5 GHz og 31,0 - 31,3 GHz er i den seneste frekvensplan afsat til FWA. Radiofrekvensbåndet 31,8 - 33,4 GHz er afsat til fremtidig implementering af radiokæder eller FWA. Radiofrekvensbåndene 40,5-43,5 GHz er i den seneste frekvensplan afsat til MWS. Der er i disse radiofrekvensbånd alene mulighed for at få midlertidige tilladelser. Disse tilladelser bortfalder den 1. januar 2003. Der er derfor behov for at få fastlagt nye regler, der skal gælde fra d. 1. januar 2003. Som følge heraf iværksatte IT- og Telestyrelsen en høring om etablering af FWA, radiokæder og/eller andre faste tjenester i de nævnte radiofrekvensbånd. Høringen blev afsluttet den 9. august 2002.

Udvikling:

På baggrund af den seneste høring i 2002 kan det konstateres, at der er tilkendegivet en vis konkret interesse for at etablere enkelte faste tjenester, herunder FWA i radiofrekvensbåndene 10,15 - 10,65 GHz, 27,5 - 29,5 GHz og radiokæder i 31,8 og 33,4 GHz. Der er ikke tilkendegivet konkret interesse i at anvende radiofrekvensbåndene 31,0 - 31,3 GHz og 40,5 - 43, 5 GHz. Interessen for MWS er fremtidig og ikke konkret.

På dette grundlag vurderes det, at der ikke på nuværende tidspunkt kan forventes frekvensknaphed i de aktuelle radiofrekvensbånd. Tilladelser vil derfor blive udstedt efter først til mølle princippet, efterhånden som ansøgninger modtages.

På baggrund af høringen vurderes det tillige, at radiofrekvensbåndene skal afsættes til faste tjenester generelt, uden begrænsninger med hensyn til hvilke specifikke faste tjenester eller teknologi (FDD eller TDD), med henblik på at lade de konkrete behov i et angiveligt usikkert marked selv definere anvendelserne i radiofrekvensbåndene. I overensstemmelse med ERC beslutning (99)15 vil radiofrekvensbåndet 40,5 - 43,5 GHz fortsat primært være afsat til MWS.

Systemet med midlertidige tilladelser i de aktuelle radiofrekvensbånd forlænges ikke efter 1. januar 2003. Skæringsdatoen 1. januar 2003 blev oprindeligt sat netop med henblik på en revurdering af branchens behov og ønsker til den tid. Efterhånden har markedet haft lejlighed til at gøre sig erfaringer med de 7 udbudte FWA tilladelser, som blev udstedt i december 2000. Desuden er der udstedt 4 tilladelser til etablering af 3. generations offentlige mobilnet i efteråret 2001. Til etablering af infrastruktur til de nye 3. generationstjenester forventes der at være behov for radiokæder og/eller FWA. Etablering af denne infrastruktur kan eventuelt ske i nogle af de radiofrekvensbånd, der er omfattet af denne høring. Tilladelser vil blive udstedt som almindeligt tidsbegrænsede tilladelser i de aktuelle radiofrekvensbånd.

Endeligt vurderes det, at der ikke i radiofrekvensbåndet 10,15 - 10,65 GHz på grund af den begrænsede efterspørgsel er grundlag for på nuværende tidspunkt at iværksætte frekvensadministrative metoder til inddragelse eller omfordeling af allerede udstedte tilladelser.

Strategi:

*   IT- og Telestyrelsen skal bringe radiofrekvensbåndene 10,15 - 10,65 GHz, 27,5 - 29,5 GHz, 31,0 - 31,3 GHz og 31,8 - 33,4 GHz i anvendelse til faste tjenester samt radiofrekvensbåndet 40,5 - 43,5 GHz til MWS i det omfang efterspørgslen tilsiger det.

 

*   IT- og Telestyrelsen skal sikre, at der ikke sker en endelig udfasning af eksisterende tjenester i de aktuelle radiofrekvensbånd, før der er identificeret alternative radiofrekvensbånd til de eksisterende tjenester, og før der er konkret efterspørgsel efter radiofrekvenserne til faste tjenester i radiofrekvensbåndene.

Offentlig mobilkommunikation

Baggrund:

Der er udstedt 14 tilladelser til offentlige mobilnet, herunder 10 tilladelser til 2. generations mobilnet (2G) til fire operatører og 4 tilladelser til 3. generations mobilnet (3G), også fordelt på fire operatører.

På WRC-2000 blev det besluttet at afsætte yderligere radiofrekvenser til 3G i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz.

Udvikling:

En CEPT/ECC beslutning er under udarbejdelse. Der lægges her op til, at radiofrekvensbåndene 2500-2690 MHz skal afsættes til 3G pr. 1. januar 2008. Denne forventes vedtaget senest i starten af 2003.

En senere ECC beslutning i 2004 vil afklare, om hele radiofrekvensbåndet 2500-2690 skal bruges til landbaseret 3G, eller om radiofrekvensbåndene 2500-2520 MHz og 2670-2690 MHz skal anvendes til 3G satellitkomponenten. Den senere beslutning vil også indeholde tekniske retningslinier for brugen af radiofrekvensbåndene.

Når der foreligger en tidsplan for, hvornår de nye IMT2000/UMTS tjenester skal bruge radiofrekvenserne, skal IT- og Telestyrelsen efter behørig inddragelse af relevante parter tage stilling til, om de allerede udstedte tilladelser i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz kan løbe videre, eller om der skal iværksættes frekvensadministrative metoder.

For i videst muligt omfang at undgå en tvungen flytning af eksisterende tjenester har IT- og Telestyrelsen siden 2001 udstedt tilladelser til ENG/OB-tjenester (reportageudstyr og trådløse videokameraer) i et nyt frekvensområde i 2300-2400 MHz radiofrekvensbåndet, hvortil også de eksisterende ENG/OB-tjenester i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz kan flyttes. Der findes således et alternativ til den eksisterende afsætning af radiofrekvenser til ENG/OB i radiofrekvensbåndet 2520-2670 MHz.

For så vidt angår radiofrekvenser til GSM er der ikke ledige radiofrekvenser. Alle radiofrekvenser, der internationalt er afsat til GSM-formål, er der udstedt tilladelser til i Danmark ved de 10 tilladelser, der anført ovenfor. Der forventes derfor ikke at være behov for ændringer i IT- og Telestyrelsens administration af radiofrekvenser til GSM.

Strategi:

*   IT- og Telestyrelsen skal fremme udarbejdelsen af en ECC-beslutning vedrørende harmonisering af frekvensanvendelse, kanalplaner m.v. i 2500-2690 MHz radiofrekvensbåndet til 3. generations mobilnet.

 

*   IT- og Telestyrelsen skal sikre, at radiofrekvensbåndene 2500-2520 MHz og 2670-2690 MHz kan bruges til den satellitbaserede komponent af 3G mobilnet, såfremt der opstår efterspørgsel efter dette.

 

*   Når efterspørgsel efter 3G radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz opstår, skal IT- og Telestyrelsen sikre, at radiofrekvenserne kan tages i anvendelse til disse tjenester.

Forsvarets frekvensanvendelse

Baggrund:

De overordnede rammer for forsvarets radiofrekvensanvendelse bliver fastlagt nationalt og i NATO-regi med deltagelse af de enkelte NATO-landes civile og militære myndigheder.

Forsvarets radiofrekvensanvendelse undtages fra tilladelseskrav i de radiofrekvensbånd, som er identificeret som eksklusive radiofrekvensbånd eller, hvor der iøvrigt er anført at være militær radiofrekvensanvendelse i den danske frekvensplan. I andre radiofrekvensbånd fastsættes forsvarets vilkår for frekvensanvendelse i hvert enkelt tilfælde. Forsvarets overordnede radiofrekvensanvendelse fremgår af »Nato Joint Frequency Agreement« (NJFA) og den danske frekvensplan. På baggrund af Lov om forsvarets ordning og NJFA har IT- og Telestyrelsen for en række radiofrekvensbånds vedkommende indgået radiofrekvensaftaler med Forsvarskommandoen om forsvarets radiofrekvensanvendelse.

Udvikling:

Der foregår en fortsat udvikling hen imod nye frekvensbesparende teknologier, således at det stadig stigende informationsbehov kan tilgodeses inden for de nuværende rammer.

Dansk forsvar pålægges i stigende grad at løse opgaver i internationalt regi. Dette forhold medfører øgede krav til interoperabel teknologi og ikke mindst til harmoniseret militær anvendelse af radiofrekvensbåndene, ikke blot i Europa, men i alle nationer, der deltager i FN- og NATO-opgaver.

Strategi:

*   IT og Telestyrelsen skal sikre, at forsvarets behov for radiofrekvenser fortsat bliver tilgodeset, således at Danmark kan leve op til de lovgivningsmæssige krav såvel nationalt som internationalt, herunder til de forpligtelser, som FN- og NATO-samarbejdet kræver.

 

*   I den forbindelse skal IT- og Telestyrelsen arbejde for, at civile tjenester fortsat får adgang til de af forsvaret anvendte radiofrekvensbånd, i det omfang frekvensdeling er mulig, samt at forsvaret, som tidligere, tilbagegiver dele af det radiofrekvensspektrum, som forsvaret anvender, i takt med ændringer i forsvarets opgaver og behov.

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s. 21) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s 33).