Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved
universiteterne

(uddannelsesbekendtgørelsen)

 

I medfør af § 8 og § 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes overordnede formål

§ 1. Bachelor- og kandidatuddannelser er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.

Stk. 2. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

§ 2. Formålet med bacheloruddannelserne er at

1)   indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

2)   give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og

3)   give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 3. Formålet med kandidatuddannelserne er at

1)   udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

2)   give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

3)   kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).

Kapitel 2

Tilrettelæggelse m.v.

§ 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling godkender, efter indstilling fra universitetet, hvilke uddannelser universitetet kan udbyde efter denne bekendtgørelse, jf. også § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, og § 23, stk. 3.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsættes den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk og på engelsk. Betegnelserne optages i studieordningen.

§ 5. Bachelor- og kandidatuddannelserne tilrettelægges som heltidsuddannelse, men kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven.

Stk. 2. Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bachelor- og kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt.

§ 6. Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler.

Stk. 2. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Stk. 3. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

§ 7. Universitetet tilbyder den studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen vejledning om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i forbindelse med indgang til kandidat- og ph.d.-uddannelse.

Stk. 2. Universitetet offentliggør og vedligeholder endvidere en studievejledning om bachelor- og kandidatuddannelserne med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes uddannelse, herunder valg af kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse.

Kapitel 3

Adgangskrav m.v.

§ 8. Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af eventuelle specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

§ 9. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, stk. 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. også kapitel 6.

Stk. 2. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

Stk. 3. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

§ 10. Universitetet bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre ministeren fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. universitetsloven.

§ 11. Universitetet fastsætter inden for rammerne af adgangsbekendtgørelsen nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages til kandidatuddannelsen, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. § 9, end der er studiepladser til rådighed.

§ 12. Efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse, kan universitetet udbyde enkeltfag fra eksisterende uddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 2. Universitetet kan efter ministerens godkendelse efter reglerne om deltidsuddannelse udbyde egentlige suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangskrav på en kandidatuddannelse.

Kapitel 4

Bacheloruddannelserne

§ 13. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, jf. dog § 15.

Stk. 2. Ministeren kan godkende propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 60 ECTS-point.

§ 14. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen BA med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Stk. 2. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det teologiske område giver ret til betegnelsen BA i teologi. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Theology.

Stk. 3. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller det teknisk-videnskabelige område giver ret til betegnelsen BSc med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Stk. 4. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom i studieordningen ret til betegnelsen BA, jf. stk. 1, eller BSc, jf. stk. 3. Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen BA, jf. stk. 1. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er LL.B. (Bachelor of Laws).

Stk. 5. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere, jf. stk. 4, ret til at anvende bogstaverne HA som betegnelse for uddannelsen. For bacheloruddannelsens kombinationslinier tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter HA.

§ 15. Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik svarende til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Bacheloruddannelsen i levnedsmiddelvidenskab er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med lønnet praktik svarende til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen levnedsmiddelingeniør. Universitetet kan efter regler i studieordningen godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet.

§ 16. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 9.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen omfatter efter regler fastsat af universitetet i studieordningen for den enkelte uddannelse følgende:

1)   Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point.

2)   Valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Stk. 4. For bacheloruddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og bachelorprojekt af universitetet i studieordningen.

Stk. 5. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

Stk. 6. Universitetet godkender emneafgrænsningen efter stk. 5 og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.

§ 17. Bacheloruddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder, jf. § 1 og § 2.

Stk. 2. Bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal kombineres med et tilvalg uden for det centrale fag. Tilvalget skal udgøre mindst 30 ECTS-point og kan højst udgøre 60 ECTS-point. Tilvalget kan være inden for eller uden for det centrale fags område, jf. § l, stk. 2.

Stk. 3. Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser efter § 23, stk. 1, skal bestå af ét centralt fag kombineret med et tilvalg uden for det centrale fag. Det centrale fag, inkl. støttefag, skal udgøre mindst 120 ECTS-point og kan højst udgøre 135 ECTS-point. Tilvalget kan være inden for eller uden for det centrale fags område, jf. § 1, stk. 2. Det centrale fag og tilvalget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

§ 18. Bacheloruddannelsen kan inden for den normerede studietid, jf. § 13, efter nærmere bestemmelse i studieordningen for den enkelte uddannelse indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.

Kapitel 5

Generelt om kandidatuddannelserne

§ 19. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. § 23, stk. 3, og kapitel 6.

§ 20. En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse som fastsat i kapitel 6. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i kapitel 6, medmindre der i kapitel 6 er fastsat anden betegnelse.

§ 21. Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen omfatter efter regler fastsat af universitetet i studieordningen for den enkelte uddannelse følgende:

1)   Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point, jf. dog § 23, stk. 2.

2)   Valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Stk. 4. For kandidatuddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og kandidatspeciale af universitetet i studieordningen.

Stk. 5. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen, jf. dog § 74, stk. 1.

Stk. 6. Universitetet godkender emneafgrænsningen efter stk. 5 og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet.

§ 22. Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder, jf. § 1 og § 3.

Stk. 2. Kandidatuddannelser, der bygger videre på bacheloruddannelser efter § 17, stk. 2, opbygges sådan, at de består af enten det centrale fag, det centrale fag og tilvalget eller andre fagligt relevante fag.

§ 23. Kandidatuddannelser, der bygger videre på bacheloruddannelser efter § 17, stk. 3, og som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at de består af det centrale fag og tilvalget. Det centrale fag udgør uddannelsens hovedvægt.

Stk. 2. Kandidatuddannelser efter stk. 1 indeholder et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, der så vidt muligt forbinder det centrale fag og tilvalget, men med hovedvægten i det centrale fag.

Stk. 3. Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges, efter ministerens godkendelse, med 30 ECTS-point, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område, jf. § 1, stk. 2, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes tilvalget.

§ 24. Kandidatuddannelsen kan inden for den normerede studietid, jf. § 19, efter nærmere bestemmelse i studieordningen for den enkelte uddannelse indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.

Kapitel 6

De enkelte kandidatuddannelser

Det humanistiske område

Cand.comm.

§ 25. Kandidatuddannelsen i kommunikation har til formål at kvalificere den studerende til at opnå praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere, tilrettelægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsopgaver, der sigter mod formidling af viden og/eller oplevelser.

Stk. 2. Kandidatuddannelsens indhold er karakteriseret ved moduler, hvor der er fokus på samspillet mellem kommunikationens indhold og form, de anvendte mediers muligheder og begrænsninger og målgruppers forudsætninger for at tilegne sig og udnytte det formidlede.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts in Communication Studies.

§ 26. Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle kompetencer i journalistik ved at kombinere det bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers indsigt, analyse og helhedstænkning med henblik på at inspirere til og styrke journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i samfundet.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i researchtung journalistik og journalistisk praksis, metode og teori.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts in Communication Studies in Journalism.

Cand.ling.merc.

§ 27. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og på højeste faglige kompetenceniveau at varetage specialiserede kommunikationsopgaver i virksomheder og offentlige institutioner.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen omfatter et eller flere fag inden for det erhvervssproglige fagområde og udbydes i en række specialiseringsvarianter, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige profil.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. (candidatus/candidata linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts in International Business Communication.

Stk. 4. Den erhvervssproglige kandidateksamen med specialisering i fremmedsprog giver, efter ministerens godkendelse med en fagsammensætning nærmere fastlagt i studieordningen og godkendt af Translatørkommissionen/ Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ret til beskikkelse som translatør og tolk.

Cand.mag.

§ 28. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Cand.public.

§ 29. Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder og teori knyttet til journalistik samt samfundsvidenskabelige og humanistiske fag.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis). På engelsk: Master of Journalism.

Cand.pæd.

§ 30. Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område har til formål at kvalificere den studerende, så denne først og fremmest får kompetence til at formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder inden for det pågældende fagområde.

Stk. 2. I kandidatuddannelserne indgår moduler, der sikrer en klar og stærk pædagogisk profil i tilknytning til en række relevante fagområder.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på den enkelte kandidatuddannelse er, at den studerende har en relevant bacheloruddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme niveau.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata pædagogiae) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende retning. På engelsk: Master of Arts (Education) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Det teologiske område

Cand.theol.

§ 31. Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i teologi.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.theol. (candidatus/candidata theologiae). På engelsk: Master of Theology.

Det samfundsvidenskabelige område

Cand.jur.

§ 32. Kandidatuddannelsen i jura har til formål at kvalificere den studerende til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til grundsætninger og regler inden for centrale dele af retssystemet og for opøvelsen af færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler, der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, så den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi, og inden for offentlig og privat administration samt internationale organisationer.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i jura.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk: LL.M. (Master of Laws).

Cand.merc.

§ 33. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og et kombinationsområde kvalificerer yderligere inden for kombinationsområdet.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske fag med hertil knyttede metodefag, der uddyber afgrænsede faglige og tværfaglige områder i forhold til bacheloruddannelsen. I kandidatuddannelsen kan endvidere indgå samfundsøkonomiske fag.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen kan udformes som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de erhvervsøkonomiske fag og fagene fra kombinationsområdet hver indgår med mindst 45 ECTS-point. Kombinationsuddannelserne uddyber den tilsvarende bacheloruddannelse inden for kombinationsområdet.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science in Economics and Business Administration. For kombinationsuddannelserne (jur., dat., mat., fil., kom., psyk. m.v.) tilføjes kombinationsbetegnelsen i parantes efter cand.merc. På engelsk: Master of Science in Business Administration and Commercial Laws/ Business Computing/ Management Science/ Philosophy/ Organizational Communication/ Psychology.

Cand.merc.aud.

§ 34. Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den studerende teoretisk til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret og erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede revisorers virke.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), og når de erhvervsøkonomiske fag mindst udgør 75 ECTS-point.

Stk. 4. Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring HD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på kandidatuddannelsen på betingelse af, at de inden for en i studieordningen fastsat tidsfrist består erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede redskabsfag, som til sammen har et omfang på mindst 20 ECTS-point.

Stk. 5. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science in Business Economics and Auditing.

Cand.merc.int./Cand.negot.

§ 35. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur har til formål at kvalificere den studerende til at kombinere erhvervsøkonomiske, kultur- og samfundsanalytiske og sproglige kvalifikationer, så den studerende selvstændigt kan varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige, sproglige og kulturelle fagelementer. Der skal opnås såvel mundtlig som skriftlig kompetence i et fremmedsprog, men herudover kan tillige opnås mundtlig kompetence i et andet fremmedsprog.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør uddannelsens tyngdepunkt. På engelsk: Master of Science in Business, Language and Culture.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør halvdelen af uddannelsen. På engelsk: Master of Science in Business, Language and Culture.

Cand.polit./Cand.oecon.

§ 36. Kandidatuddannelsen i økonomi har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, formulere og løse komplekse samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger, gennem tilegnelse af faglige, teoretiske og metodiske kvalifikationer.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene økonomisk teori og metode og disses anvendelser samt moduler, der sætter den studerende i stand til at beskæftige sig med for økonomer relevante emner fra andre fagområder.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen cand.polit. (candidatus/candidata politices). På engelsk: Master of Science in Economics. Kandidater fra Aarhus Universitet kan i stedet vælge betegnelsen: Master of Science in Economics and Management.

Cand.psych.

§ 37. Kandidatuddannelsen i psykologi har til formål at kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for psykologien, at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for psykologiske fagområder i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de videnskabelige psykologiske teorier samt deres empiriske grundlag med henblik på empirisk at kunne undersøge og teoretisk at kunne forklare psykologiens fænomener samt med henblik på at kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i psykologi.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae). På engelsk: Master of Science in Psychology.

Stk. 5. Der kan opnås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v.

Cand.scient.adm.

§ 38. Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for administration, politikudvikling, evaluering, undervisning og formidling af samfundsmæssige problemstillinger.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder, der konstituerer uddannelsens identitet og kompetenceprofiler.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis). På engelsk: Master of Science in Public Administration.

Cand.scient.anth.

§ 39. Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål at kvalificere den studerende i tværkulturel analyse af samfund og kultur og give den studerende en antropologisk specialisering inden for et relevant felt, der gør den studerende i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger i den offentlige og private sektor.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der sikrer tematisk og regional specialisering og erfaring i forskningsmetode ved dataindsamling, kulturbeskrivelse og kulturanalyse. Der indsamles materiale til speciale gennem feltarbejde, eller specialet kan udformes som et litterært projekt.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus/candidata scientiarum anthropologicarum). På engelsk: Master of Science in Anthropology.

Cand.scient.pol.

§ 40. Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at analysere politiske og samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk og international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik og samfundsanalyse samt statistik og metode.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for politologien og sætter den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at anvende videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige problemstillinger.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/candidata scientiarum politicarum). På engelsk: Master in Political Science.

Cand.scient.soc.

§ 41. Kandidatuddannelsen i sociologi har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at anvende elementer af sociologisk teori og metode i praksis med henblik på beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i sociologiske fag, herunder videregående sociologisk teori samt sociologiske temafag og sociologiske specialiseringer. Uddannelsen omfatter endvidere et væsentligt element af samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium). På engelsk: Master of Science in Sociology.

Cand.soc.

§ 42. Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke.

Stk. 3. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis). På engelsk: Master of Social Sciences.

Det naturvidenskabelige område

Cand.act.

§ 43. Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik har til formål at kvalificere den studerende til at anvende matematiske modeller til at analysere økonomisk risiko i forbindelse med forsikring.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler fra et bredt studium af emner fra forsikringsmatematik eller fra beslægtede, relevante områder.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.act. (candidatus/candidata actuariae). På engelsk: Master of Science in Actuarial Mathematics.

Cand.agro.

§ 44. Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til at løse opgaver inden for såvel landbrugets primærbedrifter som den agroindustrielle sektor og den offentlige administration.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det jordbrugsvidenskabelige område.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.agro. (candidatus/candidata agronomiae). På engelsk: Master of Science in Agriculture.

Cand.hort.

§ 45. Kandidatuddannelsen i havebrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til at løse opgaver inden for såvel havebrugets primærbedrifter som den jordbrugsindustrielle sektor og offentlige administration.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for havebrugsområdet.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort. (candidatus/candidata hortonomiae). På engelsk: Master of Science in Horticulture.

Cand.hort.arch.

§ 46. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur har til formål at kvalificere den studerende til at planlægge, udforme og forvalte friarealer og landskaber i byen og det åbne land.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det landskabsarkitektoniske område.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort.arch. (candidatus/candidata hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science in Landscape Architecture.

Cand.it.

§ 47. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae). På engelsk: Master of Science in Information Technology.

Cand.med.vet.

§ 48. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har til formål at kvalificere den studerende til at diagnosticere sygdomme, behandle syge dyr, forebygge sygdomme samt varetage levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel- og miljøhygiejniske funktioner og andre funktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det veterinærvidenskabelige område.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i veterinærmedicin.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point.

Stk. 5. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine.

Stk. 6. Der kan opnås autorisation som dyrlæge efter reglerne i lov om dyrlægegerning m.v.

Cand.oecon.agro.

§ 49. Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til at erhverve forudsætninger til at analysere og løse de økonomiske, administrative og planlægningsmæssige problemer i jordbrugserhvervene, den agroindustrielle sektor med tilknyttede institutioner og den offentlige administration.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af økonomiske og juridiske moduler i relation til jordbrug, fødevarer og naturressourcer.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon.agro. (candidatus/candidata oeconomiae agronomiae). På engelsk: Master of Science in Agricultural Economics.

Cand.scient.

§ 50. Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det naturvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den naturvidenskabelige kandidats virke.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Cand.scient.oecon.

§ 51. Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage økonomiske erhvervsfunktioner med dyb forståelse af matematik og statistik og deres anvendelse i økonomisk teori. Gennem syntesen af de tre fagområder skal den studerende kunne løse teoretiske såvel som praktiske økonomiske problemstillinger.

Stk. 2. Kandidatuddannelserne indeholder specialiseringsmuligheder inden for alle områder af økonomisk teori, men specielt inden for matematisk økonomi, økonometri, operationsanalyse, spilteori eller det miljø- og naturressourceøkonomiske område.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.oecon. (candidatus/candidata scientiarum oeconomices). På engelsk: Master of Science in Mathematics-Economics. Kandidater fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole kan i stedet vælge betegnelsen: Master of Science in Environmental and Natural Resource Economics.

Cand.silv.

§ 52. Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til forvaltning, udvikling og udnyttelse af skov, træ og andre naturressourcer i landskabet under hensyntagen både til samfunds-, miljømæssige og erhvervsøkonomiske interesser på baggrund af skovbrugsvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det skovbrugsvidenskabelige område.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.silv. (candidatus/candidata silvinomiae). På engelsk: Master of Science in Forestry.

Det sundhedsvidenskabelige område

Cand.cur.

§ 53. Kandidatuddannelsen i sygepleje har til formål at kvalificere den studerende til at varetage centrale kliniske, ledende, undervisnings- og videnskabelige funktioner inden for sygeplejen og i tværfaglige sammenhænge.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler om den aktuelle, historiske og idehistoriske sygepleje, uddannelse og erfaringsdannelse i sygeplejen og sygepleje i klinisk praksis.

Stk. 3. Forudsætning for optagelsen på kandidatuddannelsen er, at den studerende har en relevant sundhedsfaglig bacheloruddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme niveau.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata curationis). På engelsk: Master of Science in Nursing.

Cand.manu.

§ 54. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik og radiografi samt klinik.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i klinisk biomekanik.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.manu. (candidatus/candidata manutigii). På engelsk: Master of Science in Chiropractic.

Stk. 5. Der kan opnås autorisation som kiropraktor efter reglerne i lov om kiropraktorer m.v.

Cand.med.

§ 55. Kandidatuddannelsen i medicin har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af teoretiske og kliniske moduler, der foregår på såvel universitetet som i sundhedsvæsenet.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i medicin.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.

Stk. 5. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae). På engelsk: Master of Science in Medicine.

Stk. 6. Der kan opnås autorisation som læge efter reglerne i lov om udøvelse af lægegerning.

Cand.odont.

§ 56. Kandidatuddannelsen i odontologi har til formål at kvalificere den studerende til at beherske den viden og de færdigheder, der er nødvendige til nu og i fremtiden at kunne behandle og forebygge sygdomme i tænder, kæber og mundens øvrige strukturer, og til at besidde den videnskabelige og faglige basis for videre udvikling og studier inden for odontologi og beslægtede områder.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i adfærds- og samfundsvidenskabelige fag og kliniske fag, herunder tandsygdomslære, oral diagnostik, oral kirurgi, ortodonti, paradontologi, pædodonti, protetik, bidfunktionslære, oral patologisk medicin og gerodonti samt kliniske øvelser.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i odontologi.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.odont. (candidatus/candidata odontologiae). På engelsk: Master of Science in Dental Surgery.

Stk. 5. Der kan opnås autorisation som tandlæge efter reglerne i lov om tandlæger.

Cand.pharm.

§ 57. Kandidatuddannelsen i farmaci har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig både nationalt og internationalt.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder samt farmaceutisk videnskabelige fagområder.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i farmaci.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pharm. (candidatus/candidata pharmaciae) (farmaceut). På engelsk: Master of Science in Pharmacy.

Cand.scient.san.

§ 58. Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler, der er fordelt på biomedicinske fag, samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag, humanistiske fag, samt sundhedsfaglige-, kliniske- og forskningsmetodologiske fag.

Stk. 3. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har en sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata scientiarum sanitas). På engelsk: Master of Health Science.

Cand.scient.san.publ.

§ 59. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for områderne samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige fag, hvori integreres sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ. (candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science in Public Health.

Cand.scient.med.

§ 60. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i sundhedsvæsenet og den medicotekniske industri.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i biofysik, biomekanik, medicinsk billeddannelse, patologi samt medicinsk forskning og præsentationsteknik. Endvidere indeholder uddannelsen moduler i anatomi og fysiologi for studerende med et overvejende teknisk-naturvidenskabeligt bachelorforløb, og moduler i matematik, signalanalyse og medicoteknik for studerende med et overvejende medicinsk-fysiologisk bachelorforløb.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i medicin, i naturvidenskab, i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science in Biomedical Engineering.

Det teknisk-videnskabelige område

Cand.geom.

§ 61. Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i teorier og metoder inden for det landinspektørvidenskabelige område.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler i matrikelvæsen, miljøret, landmåling og planlægning.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i landinspektørvidenskab.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen landinspektør og betegnelsen cand.geom. (candidatus/candidata geometriae). På engelsk: Master of Science in Surveying, Planning and Land Management.

Stk. 5. Der kan opnås beskikkelse som praktiserende landinspektør efter reglerne i lov om landinspektørvirksomhed.

Cand.polyt.

§ 62. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst.

Stk. 2. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse.

Stk. 4. Kandidatudddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. (candidatus/candidata polytechnices). På engelsk: Master of Science in Engineering.

Cand.scient.techn.

§ 63. Kandidatuddannelsen inden for det teknisk-naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i teknisk-videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af moduler fra det tekniske og naturvidenskabelige område.

Stk. 3. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i naturvidenskab.

Stk. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.techn. (candidatus/candidata scientiarum technologiae). På engelsk: Master of Science and Technology.

Cand.techn.al.

§ 64. Kandidatuddannelsen i levnedsmiddelvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige samt andre videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet, nationalt som internationalt.

Stk. 2. Kandidatuddannelsens indhold skal sætte den studerende i stand til at kunne deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse levnedsmiddelteknologiske systemer.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.techn.al. (candidatus/candidata technologiae alimentariae). På engelsk: Master of Science in Food Science and Technology.

Cand.techn.soc.

§ 65. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at indgå i tværfaglige teams for løsning af komplicerede opgaver inden for ressource- og miljøområdet i planlægning, forvaltning, innovation, ledelse og kommunikation.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige og problemorienterede studier af produktionens teknologiske udvikling og organisering, forbrugsmønstrenes udvikling og den samfundsmæssige baggrund herfor, de naturgivne ressourcer og vilkår som forudsætning for produktion og forbrug, produktions- og forbrugsudviklingens påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv og arbejdsforhold samt ressource- og miljøorienteret politik, planlægning og regulering.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.techn.soc. (candidatus/candidata technices socialium). På engelsk: Master of Science in Technological and Socio-Economic Planning.

Kapitel 7

Eksamen m.v.

§ 66. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder:

1)   Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

2)   Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

3)   Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Kapitel 8

Studieordningen

§ 67. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning, jf. universitetsloven.

Stk. 2. Studieordningen for bacheloruddannelsen skal indeholde:

1)   Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 4, stk. 2, og § 14.

2)   Normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning, jf. § 13.

3)   Faglig profil, der beskriver

a)   uddannelsens formål,

b)   uddannelsens fag, jf. § 17, og

c)   de faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse.

4)   Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. §§ 6 og 16,

a)   mål,

b)   indhold,

c)   omfang angivet i ECTS-point,

d)   undervisnings- og arbejdsformer,

e)   tidsmæssig placering, og

f)   forudsætninger for deltagelse.

5)   Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang, jf. § 16.

6)   Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. § 72.

7)   Regler om praktik, jf. § 15.

8)   Eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 18.

9)   Eventuelle regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2.

10) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter.

Stk. 3. Studieordningen for kandidatuddannelsen skal indeholde:

1)   Adgangskrav, herunder eventuelle krav om supplering, jf. § 9, stk. 2, og § 12, stk. 2.

2)   Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk, jf. § 4, stk. 2, § 20, og kapitel 6.

3)   Normering angivet i ECTS-point, jf. § 19.

4)   Faglig profil, der beskriver

a)   uddannelsens formål,

b)   uddannelsens fag, jf. §§ 22 og 23, og

c)   de faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse.

5)   Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. §§ 6 og 21,

a)   mål,

b)   indhold,

c)   omfang angivet i ECTS-point,

d)   undervisnings- og arbejdsformer,

e)   tidsmæssig placering, og

f)   forudsætninger for deltagelse.

6)   Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang, jf. § 21.

7)   Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. § 72.

8)   Eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 24.

9)   Eventuelle regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2.

10) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter.

Stk. 4. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.

Stk. 5. Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 68. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet en drøftelse med relevante organisationer, der repræsenterer aftagere og færdige kandidater, og evt. autorisationsmyndigheder og indhenter udtalelser fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser.

Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.

Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

§ 69. Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser kan universitetet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse på universitetet.

Kapitel 9

Andre bestemmelser

§ 70. Universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser, kan i fællesskab nedsætte et fællesudvalg. Universiteterne fastsætter, hvilke organisationer m.v. der kan repræsenteres i fællesudvalget. Udvalget er rådgivende om uddannelse over for universiteterne.

§ 71. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.

§ 72. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kandidatspecialet, jf. § 21, kan ikke meritoverføres.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 73. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 74. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter kandidatuddannelsen, jf. § 21, stk. 5.

Stk. 2. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at studerende, der er begyndt på den sociale kandidatuddannelse, jf. § 78, stk. 1, nr. 24, skal have afsluttet uddannelsen senest 5 år efter, den studerende er begyndt på uddannelsen, jf. § 77, stk. 9.

§ 75. Ministeriet kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 9, stk. 3, § 16, stk. 6, § 21, stk. 6, § 72 og § 74.

§ 76. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 77. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2004 og har virkning for studerende, der påbegynder en bacheloruddannelse den 1. september 2005 og senere, og studerende, der påbegynder en kandidatuddannelse den 1. september 2008 og senere, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der påbegynder en bacheloruddannelse i naturvidenskab på Aalborg Universitet, i landinspektørvidenskab eller i teknisk videnskab den 1. september 2004 og senere, og studerende, der påbegynder en kandidatuddannelse i naturvidenskab på Aalborg Universitet, i landinspektørvidenskab eller teknisk videnskab (ingeniørvidenskab) den 1. september 2007 og senere, jf. dog stk. 4, 2. pkt.

Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der påbegynder en kandidatuddannelse efter § 30, § 42, § 47, § 53, § 58, § 60 og § 63, den 1. september 2005 og senere.

Stk. 4. Universiteterne kan fastsætte i studieordningen, at bekendtgørelsen får tidligere virkning end angivet i stk. 1 for en kandidatuddannelse, dog tidligst fra 1. september 2005. Aalborg Universitet kan fastsætte i studieordningen, at bekendtgørelsen får tidligere virkning end angivet i stk. 2 for en kandidatuddannelse i naturvidenskab, dog tidligst fra 1. september 2005.

Stk. 5. Studerende, der er påbegyndt en bacheloruddannelse før den 1. september 2005, og studerende, der er påbegyndt en kandidatuddannelse før den l. september 2008, jf. stk. 1, studerende, der er påbegyndt en bacheloruddannelse i naturvidenskab på Aalborg Universitet, en civilingeniøruddannelse eller landinspektøruddannelsen før den l. september 2004, og studerende, der er påbegyndt en kandidatuddannelse i naturvidenskab på Aalborg Universitet før den 1. september 2007, jf. stk. 2, studerende, der er påbegyndt en kandidatuddannelse før den 1. september 2005, jf. stk. 3, og studerende, der er påbegyndt en kandidatuddannelse tidligere end fastsat i stk. 1, jf. stk. 4, har ret til at færdiggøre uddannelserne efter reglerne i de hidtidige bekendtgørelser. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter disse bekendtgørelser.

Stk. 6. Universitetet beslutter, hvornår der sidste gang er optagelse til en humanistisk magisterkonferens, dog senest 1. september 2007. Studerende, der er påbegyndt en humanistisk magisterkonferens, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den hidtidige bekendtgørelse. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve til en humanistisk magisterkonferens.

Stk. 7. Studerende, der er påbegyndt kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet før den 1. september 2005 i medfør af overgangsordning af 12. august 2003 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter overgangsordningen.

Stk. 8. Universitetet fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der efter stk. 5 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 9. Den sociale kandidatuddannelse, jf. § 78, stk. 1, nr. 24, skal være afsluttet senest 5 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen, jf. dog § 74, stk. 2.

§ 78. Følgende bekendtgørelser ophæves, jf. dog stk. 2:

1)   Bekendtgørelse nr. 307 af 13. juni 1972 om bifagseksamen i faget legemsøvelser på Odense Universitet.

2)   Bekendtgørelse nr. 391 af 21. august 1972 om faglærereksamen i faget legemsøvelser på Odense Universitet.

3)   Bekendtgørelse nr. 340 af 21. juni 1974 om styrelse af Handelshøjskolen i København.

4)   Bekendtgørelse nr. 341 af 21. juni 1974 om styrelse af Handelshøjskolen i Århus.

5)   Bekendtgørelse nr. 514 af 28. juli 1986 om den lægevidenskabelige kandidatuddannelse.

6)   Bekendtgørelsen nr. 515 af 29. juli 1986 om den odontologiske kandidatuddannelse ved Københavns Tandlægehøjskole og Århus Tandlægehøjskole.

7)   Bekendtgørelse nr. 495 af 15. august 1988 om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen).

8)   Bekendtgørelse nr. 625 af 28. august 1991 om den administrative kandidatuddannelse og kandidatuddannelsen i samfundsfag ved Aalborg Universitetscenter.

9)   Bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse.

10) Bekendtgørelse nr. 573 af 2. juli 1993 om studiestrukturen for uddannelser ved universiteter m.fl.

11) Bekendtgørelse nr. 694 af 30. august 1993 om naturvidenskabelige uddannelser på universiteter m.fl.

12) Bekendtgørelse nr. 695 af 21. juli 1994 om uddannelser i psykologi på universiteterne.

13) Bekendtgørelse nr. 697 af 21. juli 1994 om uddannelser i antropologi.

14) Bekendtgørelse nr. 698 af 21. juli 1994 om uddannelser i jura på universiteterne.

15) Bekendtgørelse nr. 786 af 29. august 1994 om kandidatuddannelsen i sygepleje.

16) Bekendtgørelse nr. 863 af 10. oktober 1994 om veterinæruddannelsen.

17) Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne.

18) Bekendtgørelse nr. 706 af 24. august 1995 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter.

19) Bekendtgørelse nr. 681 af 15. juli 1996 om ingeniøruddannelserne.

20) Bekendtgørelse nr. 768 af 22. august 1996 om landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet.

21) Bekendtgørelse nr. 587 af 8. juli 1997 om uddannelser i sociologi.

22) Bekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1997 om de integrerede uddannelser i erhvervsøkonomi og erhvervssprog.

23) Bekendtgørelse nr. 870 af 26. november 1997 om uddannelser i klinisk biomekanik ved Odense Universitet.

24) Bekendtgørelse nr. 214 af 3. april 1998 om den sociale kandidatuddannelse.

25) Bekendtgørelse nr. 583 af 10. august 1998 om den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og suppleringsuddannelsen.

26) Bekendtgørelse nr. 611 af 18. august 1998 om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet.

27) Bekendtgørelse nr. 612 af 18. august 1998 om den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA).

28) Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1999 om uddannelser i folkesundhedsvidenskab.

29) Bekendtgørelse nr. 677 af 23. august 1999 om kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik.

30) Bekendtgørelse nr. 681 af 23. august 1999 om uddannelser i statskundskab og samfundsfag.

31) Bekendtgørelse nr. 714 af 19. juli 2000 om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.

32) Bekendtgørelse nr. 588 af 21. juni 2001 om revisorkandidatuddannelsen.

33) Bekendtgørelse nr. 656 af 3. juli 2001 om bacheloruddannelsen i økonomi og kandidatuddannelsen i økonomi.

34) Bekendtgørelse nr. 789 af 7. september 2001 om bachelor- og kandidatuddannelserne i erhvervssprog og international erhvervskommunikation.

35) Bekendtgørelse nr. 538 af 28. juni 2002 om de pædagogiske kandidatuddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

36) Bekendtgørelse nr. 569 af 3. juli 2002 om bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi.

37) Bekendtgørelse nr. 674 af 13. august 2002 om kandidatuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet.

38) Bekendtgørelse nr. 676 af 14. august 2002 om bachelor- og kandidatuddannelserne i nanoteknologi.

39) Bekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2003 om de farmaceutiske bachelor- og kandidatuddannelser.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bekendtgørelser finder dog fortsat anvendelse, indtil denne bekendtgørelse får virkning efter § 77.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 6. maj 2004

Helge Sander

/Gertie Lund