Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

(eksamensbekendtgørelsen)

 

I medfør af § 8 og § 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for universiteters prøver og eksaminer ved bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven i det omfang, der ikke i bekendtgørelserne om uddannelserne (uddannelsesbekendtgørelserne) er fastsat regler, som afviger fra denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Reglerne i §§ 22-25 gælder, uanset hvad der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne.

Stk. 3. Reglerne i §§ 22-25 gælder ikke for studerende, der er optaget på en bacheloruddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse (deltidsbekendtgørelsen).

Kapitel 2

Formål

§ 2. Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen m.v. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. § 34, stk. 1.

Kapitel 3

Prøveformer

§ 3. Prøveformen skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer.

Stk. 2. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt, jf. deltidsbekendtgørelsen.

Stk. 3. Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem studerende og eksaminator. Censor kan deltage i samtalen. Hver enkelt studerende skal eksamineres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 4. I en skriftlig gruppeopgave, der ikke følges op af en mundtlig gruppeprøve, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Én ekstern prøve i uddannelsen, jf. § 6, stk. 3, kan dog aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse.

§ 4. Prøveformerne skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer og kan være

1) mundtlige, skriftlige og praktiske prøver,

2) deltagelse i undervisning, kurser, seminarer, øvelser m.v.,

3) kombinationer af nr. 1-2, eller

4) projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.

Stk. 2. Det kan fastsættes i studieordningen, at der forud for bedømmelsen af en opgavebesvarelse skal afholdes forelæsning om eller mundtligt forsvar af opgavebesvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation.

Stk. 3. Universitetet kan tilbyde studerende at bruge computer ved prøverne. Forinden udarbejder universitetet regler herom.

§ 5. Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog.

Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Stk. 3. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis prøven forudsætter fremstilling på dansk.

§ 6. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Ved interne prøver forstås:

1) prøver som alene bedømmes af undervisere ved universitetet (eksaminatorer), eller

2) prøver som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.

Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, der er beskikkede af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 4. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt.

Stk. 5. Bedømmelsen af en studerendes undervisningsdeltagelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, foretages af underviseren ved den pågældende undervisning.

Kapitel 4

Bedømmelse m.v.

§ 7. Censor skal påse,

1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og krav, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelse og studieordning,

2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 8. Censor og eksaminator skal under voteringen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

§ 9. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, som berettiger til sygeeksamen.

§ 10. Ved bedømmelse gives karakterer efter 13-skalaen eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt, jf. karakterskalabekendtgørelsen. Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt bedømmes efter 13-skalaen. For undervisningsdeltagelse m.v., jf. § 4, stk. 1, nr. 2, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt. I studieordningen fastsættes regler om, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen m.v.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf. § 35.

§ 11. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på, jf. § 5. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Stk. 2. Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojekt, kandidatspeciale eller masterprojekt er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 12. Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver.

Stk. 2. Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at karakteren 13 gives for en prisopgave, der har fået guldmedalje, hvis prisopgaven konverteres til et speciale.

§ 13. En prøve m.v., jf. § 4, stk. 1, er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig, jf. dog § 14, stk. 1. Beståede prøver, herunder beståede delprøver, jf. § 15, stk. 2, kan ikke tages om.

Stk. 2. Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin.

§ 14. Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være på mindst 6,0 uden oprunding.

Stk. 2. Det kan fastsættes i studieordningen, at en prøve med karakteren 5 eller derunder ikke kan tages om, hvis prøven er bestået efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3. For prøver, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. deltidsbekendtgørelsen, skal hver prøve bestås for sig.

§ 15. Det kan fastsættes i studieordningen, at en prøve består af flere delprøver.

Stk. 2. Er den samlede prøve bestået, kan delprøver med karakteren 5 eller derunder ikke tages om.

§ 16. Det kan fastsættes i studieordningen, at en karakter, der indgår i gennemsnittet efter § 14, stk. 1, eller en delkarakter, der indgår i den samlede karakter efter § 15, stk. 1, skal være bedømt til mindst 5 eller mindst 03.

Stk. 2. Det kan fastsættes i studieordningen, at karaktererne efter § 14, stk. 1, og delkaraktererne efter § 15, stk. 1, tæller med forskellig vægt, når det samlede gennemsnit og den samlede karakter skal fastsættes.

§ 17. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. karakterskalabekendtgørelsen. I beregningen af gennemsnitskvotienten indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået og Godkendt/Ikke godkendt.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat, og med hvilken vægt de enkelte karakterer tæller.

Kapitel 5

Afholdelse af prøver m.v.

§ 18. Afholdes en prøve kun én gang årligt, skal der gives studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at deltage i prøven i samme eksamenstermin eller i næste eksamenstermin.

Stk. 2. En studerende, der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for at gå prøven om i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

§ 19. Mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Universitetet kan ved mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med eksamen. Universitetet kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor.

Stk. 3. Universitetet kan foretage lyd- og/eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet.

Stk. 4. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved mundtlige prøver. Universitetet kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer må overvære en votering.

§ 20. Prøver kan afholdes som videokonferencer. Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder end den studerende, men skal eksaminere og give karakter efter gældende regler i øvrigt.

§ 21. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen

§ 22. Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven.

§ 23. Prøverne efter første studieår, jf. § 22, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

Stk. 2. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 1, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg, jf. § 26, stk. 1.

§ 24. For bacheloruddannelser, der påbegyndes 1. september, skal resultatet af det første forsøg, jf. § 22, være meddelt den studerende senest inden den 1. august det efterfølgende år. Hvis prøven ikke er bestået, kan den studerende tilmelde sig ny prøve i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september.

Stk. 2. For bacheloruddannelser, der påbegyndes 1. februar, skal resultatet af det første forsøg, jf. § 22, være meddelt den studerende senest inden den 1. februar det efterfølgende år.

§ 25. Universitetet kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat i §§ 22-24, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Antal eksamensforsøg m.v.

§ 26. Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve m.v., jf. dog § 23, stk. 2. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Stk. 4. En studerendes modtagelse af et tilbud om reeksamination i henhold til § 29, stk. 2-4, § 39, stk. 2, nr. 3, § 40, stk. 2, nr. 2, eller § 48, stk. 1, nr. 3, betragtes ikke som et eksamensforsøg efter stk. 1.

Stk. 5. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen.

§ 27. Universitetet kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken tilmelding til og afmelding fra prøven skal finde sted.

Stk. 2. Universitetet kan fastsætte regler om, at den studerende samtidig med tilmelding til et fagelement m.v., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, automatisk tilmeldes prøven eller prøverne. Der fastsættes samtidig en frist for rettidig afmelding.

Stk. 3. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt, jf. § 26, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Orientering af de studerende om eksamensregler

§ 28. Det påhviler universitetet at orientere de studerende om:

1) Generelle eksamensregler.

2) Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen.

3) Retningslinjer i forbindelse med sygdom.

4) Specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding.

5) Følger af ikke at overholde eksamensregler.

6) Muligheder for at klage over eksamen.

7) Muligheder for lydoptagelse af egne mundtlige prøver.

8) Muligheder for brug af computer ved eksamen.

Stk. 2. Senest ved meddelelsen af tidspunktet for prøvens afholdelse oplyser universitetet, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må medbringes.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 1 og 2 skal offentliggøres på universitetets hjemmeside.

Mangler ved prøven m.v.

§ 29. Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette universitetet herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen.

Stk. 2. Efter indstilling fra bedømmerne kan universitetet, hvor bedømmelsen ikke er meddelt den studerende, annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination.

Stk. 3. Bliver universitetet i øvrigt opmærksom på en væsentlig mangel ved prøven på et tidspunkt, hvor bedømmelsen ikke er meddelt den studerende, kan universitetet, efter indhentet udtalelse fra den for prøven ansvarlige, annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination.

Stk. 4. Bliver universitetet i øvrigt opmærksom på en væsentlig mangel ved prøven på et tidspunkt, hvor bedømmelsen er meddelt den studerende, kan universitetet, efter indhentet udtalelse fra den for prøven ansvarlige, give tilbud om en ekstraordinær reeksamination. Den studerende kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 30. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

Offentliggørelse af bedømmelsen

§ 31. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter universitetet en dato for, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort.

Stk. 2. Datoen efter stk. 1 skal ligge inden for seks uger efter prøvens afholdelse, jf. dog § 24, og skal meddeles den studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse enten ved opslag eller på anden måde.

Stk. 3. For bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal bedømmelsen dog være offentliggjort senest to måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 4. Universitetet kan fravige den i stk. 1-3 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal universitetet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort.

Særlige prøvevilkår

§ 32. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Kapitel 6

Krav til studieordningen

§ 33. I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsættes:

1) Regler om prøveformer, herunder om prøven er mundtlig eller skriftlig, og om den studerende eventuelt kan vælge mellem flere prøveformer, samt antallet af deltagere i gruppeprøver, jf. § 3 og § 4, stk. 1.

2) Eventuelle regler om afholdelse af forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse, jf. § 4, stk. 2.

3) Regler om eksamenssproget, jf. § 5.

4) Regler om hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer, jf. § 6, stk. 3-4.

5) Regler om ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt, jf. § 10.

6) Regler om i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse, jf. § 10, stk. 1, sidste pkt.

7) Regler om hvorledes den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 11, stk. 1.

8) Regler om hvorledes resuméet indgår i bedømmelsen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på, jf. § 11, stk. 2.

9) Eventuelle regler om at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin, jf. § 13, stk. 2.

10) Eventuelle regler om at to eller flere prøver skal bestås på et samlet karaktergennemsnit, jf. § 14, stk. 1, at en prøve med karakteren 5 eller derunder ikke kan tages om, jf. § 14, stk. 2, at en prøve skal være bedømt til mindst 5 eller mindst 03 for at indgå i gennemsnittet, jf. § 16, stk. 1, og at karaktererne tæller med forskellig vægt, jf. § 16, stk. 2.

11) Eventuelle regler om at en prøve består af flere delprøver, jf. § 15, stk. 1, at en delprøve skal være bedømt til mindst 5 eller mindst 03 for at indgå i den samlede karakter, jf. § 16, stk. 1, og at karaktererne tæller med forskellig vægt, jf. § 16, stk. 2.

12) Regler om hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat, og med hvilken vægt de tæller, jf. § 17, stk. 2.

13) Regler om afholdelse af sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer, jf. 18.

14) Regler om placeringen af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af første studieår, jf. § 22.

15) Eventuelle regler om særlige prøvevilkår for studerende, jf. § 32.

Stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Kapitel 7

Eksamensbevis m.v.

§ 34. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk, jf. dog stk. 3, og skal, ud over at indeholde oplysninger om den færdiguddannedes navn, datoen for den afsluttende eksamen og universitetets navn, som minimum angive:

1) De fagelementer, der er aflagt prøve i, eller der på anden måde er dokumenteret, jf. § 4, stk. 1, med angivelse af omfanget af ECTS-point.

2) De opnåede bedømmelser, jf. § 10, stk. 1, og eventuelt gennemsnit af det samlede eksamensresultat, jf. § 17.

3) Meritoverførte prøver, jf. § 35.

4) Eksamenssproget hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, jf. § 5.

5) Den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement i overensstemmelse med den model, der er udviklet på grundlag af EU-kommissionens, Europarådets og UNESCO/CEPES’s standardmodel, og som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Eksamensbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 11, stk. 3, og § 32.

Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere universiteter og eventuelt andre uddannelsesinstitutioner, udstedes af det universitet, hvor den studerende sidst er indskrevet til den pågældende uddannelse.

Stk. 7. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

§ 35. Har et universitet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet.

§ 36. Universitetet skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Kapitel 8

Klager over eksamen m.v.

§ 37. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 38. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen, jf. § 31, stk. 1-3.

Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 39. Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer universitetet afgørelse i sagen.

Stk. 2. Universitetets afgørelse kan gå ud på,

1) at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination,

2) at der foretages en ny bedømmelse,

3) at der gives tilbud om reeksamination, eller

4) at klagen afvises.

Stk. 3. Universitetet kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye bedømmere.

Stk. 4. Universitetets afgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. § 57.

§ 40. Hvis klagen vedrører

1) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum,

2) eksamensforløbet, eller

3) bedømmelsen,

forelægger universitetet hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Stk. 2. Bedømmerne kan

1) foretage en ny bedømmelse,

2) tilbyde reeksamination, eller

3) afvise klagen.

Stk. 3. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

Stk. 4. Er der uenighed om, hvorvidt klagen skal afvises, eller om der skal foretages en ny bedømmelse, foretages ny bedømmelse. Er der uenighed om, hvorvidt klagen skal afvises, eller om der skal gives tilbud om reeksamination, tilbydes reeksamination.

Stk. 5. Er der uenighed om, hvorvidt der skal foretages ny bedømmelse af en skriftlig præstation eller tilbydes reeksamination, foretages ny bedømmelse ved nye bedømmere. Er der uenighed om, hvorvidt der skal foretages ny bedømmelse af en mundtlig præstation eller tilbydes reeksamination, tilbydes reeksamination.

§ 41. Besluttes det at foretage ny bedømmelse efter § 39, stk. 2, nr. 2, eller § 40, stk. 2, nr. 1, skal der foretages ny bedømmelse for alle de studerende, hvis prøven lider af samme mangel. Universitetet kan beslutte, at der udpeges nye bedømmere til ny bedømmelse. Besluttes det at udpege nye bedømmere, skal alle bedømmere erstattes.

Stk. 2. Besluttes det at give tilbud om reeksamination efter § 39, stk. 2, nr. 3, eller § 40, stk. 2, nr. 2, skal tilbuddet gives til alle studerende, hvis prøven lider af samme mangel. Universitetet kan beslutte, at der udpeges nye bedømmere til ny bedømmelse. Besluttes det at udpege nye bedømmere, skal alle bedømmere erstattes. Reeksamination skal finde sted snarest muligt.

§ 42. Senest to uger efter, at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen være meddelt til universitetet, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om bedømmernes afgørelse.

Stk. 2. Kan klagen ikke behandles inden for den i stk. 1 fastsatte frist, skal universitetet hurtigst muligt underrette klageren herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

§ 43. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne.

Ankenævn

§ 44. Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse, jf. § 41, kan indbringes for et ankenævn af klageren.

§ 45. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 46. Universitetet nedsætter ankenævn, når der er behov for det og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn.

Stk. 2. Nævnet består af to ministerielt beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet.

Stk. 3. Censorformanden, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen), udpeger de to censorer samt suppleanter for disse. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller suppleant.

Stk. 4. Universitetet udpeger den eksaminationsberettigede underviser og den studerende samt suppleanter for disse.

Stk. 5. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som formand.

§ 47. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være sendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder pr. e-mail, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med en afstemning, er formandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed.

§ 48. Ankenævnet kan

1) forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt,

2) beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmere,

3) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere, eller

4) afvise anken.

Stk. 2. Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren, en ændring af Ikke bestået til Bestået eller af Ikke godkendt til Godkendt, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf.

Stk. 3. Censorformanden udpeger nye censorer, jf. stk. 1, nr. 2. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor. Ny eksaminator udpeges af universitetet.

Stk. 4. Vedtager ankenævnet en forhøjelse af karakteren, en ændring til Bestået, en ændring til Godkendt eller en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 40, har afgørelsen virkning for alle de studerende, hvis prøven lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 40.

§ 49. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 55, stk. 1.

§ 50. Ankenævnets afgørelse meddeles universitetet snarest muligt og senest to måneder efter, at anken er indgivet. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for den i stk. 1 fastsatte frist, skal universitetet hurtigst muligt underrette klageren herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

§ 51. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt.

§ 52. Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af § 40, jf. § 43.

Kapitel 9

Andre regler

§ 53. Universitetet skal respektere den studerendes immaterielle rettigheder til resultater, produkter og lignende, der fremkommer i forbindelse med en prøve.

Stk. 2. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for universitetet, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem universitetet, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang universitetet, den studerende eller tredjeparten under respekt af gældende immaterialretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, produkter og lignende, der fremkommer under prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaven, må offentliggøres.

§ 54. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling.

Stk. 2. Indgivelse af klage efter kapitel 8 har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 3. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. § 34, stk. 1, og klagen eller anken resulterer i en højere karakter, udsteder universitetet et nyt bevis.

§ 55. Klage over afgørelser, som er truffet i medfør af § 40 eller § 48, kan indbringes for universitetet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagen skal indgives til universitetet senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 4. Universitetets afgørelse i henhold til stk. 1 kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. § 57.

Dispensation

§ 56. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor universitetet kan dispensere, jf. § 5, stk. 3, § 11, stk. 3, § 25, § 26, stk. 1 og 5, § 27, stk. 4, § 33, stk. 2, § 38, stk. 2, § 45, stk. 3, og § 55, stk. 3.

Klager over universitetets afgørelser

§ 57. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. august 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 471 af 30. oktober 1972 om prisopgaver på universiteterne.

Stk. 3. Reglerne i § 11 a og § 11 b i bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, finder fortsat anvendelse.

Stk. 4. Reglerne i § 4, stk. 3, og § 9 i bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, finder fortsat anvendelse for humanistisk magisterkonferens, så længe bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne har virkning for humanistisk magisterkonferens, jf. § 77, stk. 6, § 78, stk. 1, nr. 17, og § 78, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, finder fortsat anvendelse for sager, som er rejst, og prøver, som er påbegyndt, inden den 31. august 2004.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 19. august 2004

Helge Sander

/Gertie Lund