Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32002L0020
 
32002L0021
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Det frekvenspolitiske rammemandat
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat 1)

 

I medfør af § 2 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, fastsættes:

§ 1. IT og Telestyrelsen skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på frekvensområdet inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat, jf. bilag 1.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 142 af 3. marts 2004 om det frekvenspolitiske rammemandat ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 18. november 2005

Helge Sander

/Sune Rahn



Bilag 1

Det frekvenspolitiske rammemandat

I dette frekvenspolitiske rammemandat fastsættes de politiske rammer, inden for hvilke IT- og Telestyrelsen skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på radiofrekvensområdet. Det frekvenspolitiske rammemandat udgør således de politiske retningslinjer for den telefaglige administration i IT- og Telestyrelsen på frekvensområdet.

Overordnede målsætninger for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration

Målsætningerne for den danske frekvensadministration er formuleret i overensstemmelse med frekvenslovgivningen og dens rammer.

Målsætninger

– IT- og Telestyrelsen skal fremme en udvikling, der fører til innovation og vækst og som understøtter, at Danmark kan udvikle sig til ét af verdens førende højteknologiske samfund inden for de nærmeste år med skabelsen af nye højteknologiske arbejdspladser til følge bl.a. ved at gøre det attraktivt for udenlandske virksomheder at placere innovationsaktiviteter i Danmark.

– IT- og Telestyrelsen skal arbejde for, at Danmark har en IKT-infrastruktur, der med hensyn til pris og kvalitet understøtter dansk konkurrencekraft, omstillingsevne og innovationsstyrke.

– IT- og Telestyrelsen skal fremme en udvikling, som understøtter udviklingen af relevante, billige og velfungerende IKT-infrastrukturer, der sikrer alle danskere adgang til de moderne IKT-teknologier og derved adgangsbillet til det globale netværk.

– IT- og Telestyrelsen skal arbejde for, at flest mulige både udbydere og brugere af radiofrekvenser har adgang til tilstrækkelig radiofrekvenskapacitet til at opbygge IKT-infrastruktur.

– IT- og Telestyrelsen skal fremme mulighederne for bredde og mangfoldighed i udbudet af IKT-tjenester, også når det gælder kombinationsprodukter og konvergens, herunder ved sikring af størst mulig teknologineutralitet i relevant regulering, så teknologivalg, hvor det er muligt, overlades til markedet.

Generelle principper for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration

De følgende strategier og principper gælder for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration generelt.

Generelle principper for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration

– IT- og Telestyrelsens frekvensadministration skal være objektiv, transparent, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset.

– IT- og Telestyrelsens frekvensadministration skal i alle tilfælde ske med behørig inddragelse af relevante parter.

– IT- og Telestyrelsen skal behandle ansøgninger om frekvenstilladelser hurtigst muligt og udstede tilladelser inden maksimalt 6 uger fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning.

– Hvis IT- og Telestyrelsen overvejer at begrænse antallet af frekvenstilladelser eller at foretage ændringer i vilkår på allerede udstedte frekvenstilladelser, skal meddelelse herom gives til alle berørte parter, der skal have lejlighed til med en frist på fire uger at fremføre deres synspunkter med hensyn til de påtænkte begrænsninger eller ændringer. IT- og Telestyrelsen skal offentliggøre den endelige beslutning med begrundelse.

– IT- og Telestyrelsen skal offentliggøre igangværende høringer og offentliggøre de beslutninger, der træffes efter de enkelte høringer.

– IT- og Telestyrelsen skal foretage frekvensknaphedsvurderinger i tæt dialog med branchen. IT- og Telestyrelsen skal således i forbindelse med afgørelser om frekvensknaphed inddrage relevante parter, inden afgørelsen træffes. Dette kan f.eks. ske ved offentlig høring eller et branchemøde.

– Hvis IT- og Telestyrelsen konstaterer overtrædelser af vilkår i frekvenstilladelser, skal brugeren underrettes herom og have mulighed for inden en måned at fremføre sine synspunkter eller bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og de fastsatte vilkår.

– IT- og Telestyrelsen skal sikre, at frekvensadministrationen påfører brugerne af radiofrekvenser mindst mulig administrativ byrde. Hvor det er muligt, og navnlig hvor der kun er ubetydelig risiko for uacceptable forstyrrelser, skal IT- og Telestyrelsen arbejde for at fritage anvendelse af radiofrekvenser fra krav om tilladelse.

– IT- og Telestyrelsen skal sikre en hurtig implementering af internationale beslutninger om frekvensanvendelse, som er tiltrådt fra dansk side, herunder fælleseuropæiske beslutninger (ECC- og EU-beslutninger) om harmoniseret frekvensanvendelse.

– Teknologivalg skal overlades til markedet. IT- og Telestyrelsens udstedelse af frekvenstilladelser skal derfor i videst muligt omfang ske som teknologineutrale tilladelser.

– IT- og Telestyrelsen skal arbejde for en mere fleksibel anvendelse af radiofrekvenser, fremme udviklingen af nye innovative tjenester og fjerne barrierer til markedet, der skyldes, at radiofrekvenser ikke er tilgængelige for en given tjeneste. For at fremme udviklingen af nye teknologiske platforme skal IT- og Telestyrelsen derfor anlægge en bredere fortolkning af de allokeringsmæssige rammer ved at indføre mere fleksible frekvensallokeringer i den danske frekvensplan.

Specifikke strategier

De specifikke strategier for de udvalgte fokusområder er formuleret med henblik på at fremme gennemførelsen af de overordnede telepolitiske målsætninger, herunder at sikre udbredelsen af IKT-infrastrukturer og IKT-tjenester hos borgere og virksomheder. Fokusområderne er konkret funderet på de overordnede målsætninger om at fremme vækst og innovation og sikre et stadigt billigere, mere varieret og bredt udbud af IKT-tjenester. Med henblik på at nå de anførte overordnede målsætninger er der for hvert fokusområde opstillet en specifik strategi, som udgør de politiske rammer for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration.

Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Baggrund

En relevant, billig og velfungerende IKT-infrastruktur er central for Danmarks konkurrencekraft, omstillingsevne og innovationsstyrke. Skabelsen af nye IKT-infrastrukturer kan gøre Danmark til et af verdens førende højteknologiske samfund og dermed sikre vækst og velfærd.

Adgang til og fleksibel anvendelse af radiofrekvenser er nøglen til innovation og nye produkter og tjenester samt skabelsen af nye og alternative IKT-infrastrukturer.

Radiokæder, FWA ( Fixed Wireless Access) og MWS (Multimedia Wireless Systems) er teknologier, der alle kan anvendes til udbygning af IKT-infrastruktur. Særligt FWA er et væsentligt trådløst alternativ til de to nuværende dominerende adgangsveje til bredbånd – ADSL og kabel-tv. Dette skyldes bl.a. den forventede store udbredelse af WiMAX-certificerede systemer.

På mobilkommunikations-området er 2G-nettene fuldt udbygget, mens 3G-nettene er under udbygning.

På det landmobile område er der primært tale om ikke-kommerciel frekvensanvendelse, dvs. hvor tilladelsesindehaveren ikke anvender radiofrekvenser til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Derimod anvender tilladelsesindehaverne radiofrekvenser til etablering af egne radiotjenester. Der sker indtil videre kun et begrænset udbud af kommercielle landmobile radiotjenester bl.a. ved brug af Tetra-teknologi.

Udvikling

Tidligere var udbudet af en specifik kommunikationstjeneste nøje knyttet til anvendelsen af en specifik teknologiplatform. De seneste år har været præget af en stigende konvergens mellem forskellige teknologier og platforme. Mange forskellige teknologier kan i dag bruges til at dække et givet kommunikationsbehov. Nutidens teknologiske platforme er derfor også sværere at definere som tilhørende en bestemt tjenestekategori i traditionel forstand (mobil, fast etc.). Den teknologiske konvergens betyder samtidig, at der er et mindre behov for, at man fra myndighedsside i samme omfang som tidligere sondrer mellem frekvensallokeringer til enkeltteknologier. Det bør derfor i højere grad være brugerne af radiofrekvenser, herunder aktørerne på telemarkedet, der bestemmer teknologivalget, frem for at teknologivalget afhænger af det valgte radiofrekvensbånd. På EU- og CEPT-niveau diskuteres det derfor, hvorvidt der er behov for at ændre frekvensadministrationen i retning af yderligere liberalisering og teknologineutral frekvensanvendelse.

Et eksempel herpå er FWA-teknologien, der således kan anvendes til både punkt-til-punkt tjenester og punkt-til-multipunkt tjenester. De nyeste generationer af FWA-teknologien er nomadiske, og der er ikke længere et krav om, at sender og modtager har fri sigt. FWA-teknologien vil derfor også i et vist omfang kunne anvendes mobilt.

Etableringen af WiMAX-forum har øget fokus på trådløse bredbåndtjenester, og det har i Danmark medført en stigende interesse for FWA-området, herunder særligt i radiofrekvensbåndet 3410-4200 MHz. Markedet er samtidig påvirket af et stigende udbud af udstyr og faldende priser på udstyr. IT- og Telestyrelsen har derfor gennemført en høring om interessen for dette radiofrekvensbånd og på baggrund af denne høring konstateret, at der er knaphed på radiofrekvenser til FWA-formål i dette radiofrekvensbånd.

IT- og Telestyrelsen traf i december 2004 beslutning om at udsætte udstedelsen af tilladelser i radiofrekvensbåndet 3410-4200 MHz med henblik på at undersøge, om der foreligger frekvensknaphed. Årsagen hertil var, at IT- og Telestyrelsen havde oplevet en markant stigning i interessen for at anvende frekvenser til FWA-formål i radiofrekvensbåndet 3410-4200 MHz. IT- og Telestyrelsen iværksatte herefter i januar 2005 en høring om den fremtidige frekvensanvendelse i radiofrekvensbåndet 3410-4200 MHz.

På baggrund af de indkomne høringssvar var det IT- og Telestyrelsens vurdering, at den samlede efterspørgsel efter radiofrekvenser i det pågældende radiofrekvensbånd ikke vil kunne imødekommes, og at der således foreligger frekvensknaphed, jf. frekvenslovens § 5, stk. 3.

IT- og Telestyrelsen har derfor fremsendt en indstilling til videnskabsministeren om, at der afholdes udbud eller auktion som grundlag for udstedelse af nye tilladelser i radiofrekvensbåndet 3410-4200 MHz.

Radiofrekvensbåndet 3600-4200 MHz var indtil 2003 alene afsat til radiokæde-anvendelse. I 2003 blev frekvensplanen ændret således, at det alene har været muligt at få udstedt tilladelser til FWA i radiofrekvensbåndet. Der er dog fortsat en række radiokæde-tilladelser i radiofrekvensbåndet, som er blevet udstedt før 2003. Den eksisterende radiokædeanvendelse indebærer en væsentlig begrænsning i mulighederne for at udstede tilladelse til FWA-formål.

Der er derfor behov for, at IT- og Telestyrelsen kan inddrage disse radiokæde-tilladelser, jf. frekvenslovens § 25 for at hele radiofrekvensbåndet 3410-4200 MHz kan anvendes til FWA-formål.

Fremkomsten af WiMAX-certificeret udstyr forventes at forbedre udbudet af trådløse bredbåndstjenester, men også andre teknologier vil være aktuelle til udbud af trådløse bredbåndstjenester. Det gælder bl.a. højhastighedsudgaven af 3G, som betegnes HSDPA.

Udbudet af 3G-tjenester er indledt i Danmark. En af de fire 3G-tilladelser blev tilbageleveret til IT- og Telestyrelsen i januar 2005. Denne tilladelse skal udstedes igen efter en auktion. På ITU-konferencen WRC-2000 blev radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz identificeret som det radiofrekvensbånd, hvor yderligere frekvenstildelinger til 3G-tjenester kan ske. Ifølge fælles europæiske ECC- beslutninger fra 2002 og 2005 skal dette radiofrekvensbånd afsættes til jordbaseret 3G senest pr. 1. januar 2008 i det omfang, markedet tilsiger det. Da udrulningen af 3G-net og -tjenester i dag stadig er i opbygningsfasen, forventes der derfor ikke i nærmeste fremtid at være behov for at afsætte yderligere radiofrekvenser specifikt til 3G formål i den danske frekvensplan. Der bør imidlertid på et så tidligt tidspunkt som muligt træffes beslutning om, hvorledes den fremtidige frekvensanvendelse skal ske i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz for at skabe forudsigelighed i reguleringen samt på telemarkedet.

IT- og Telestyrelsen har i 2004 meddelt alle indehavere af midlertidige tilladelser i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz, at de midlertidige tilladelser, der udløber ved udgangen af 2005, ikke vil blive fornyet yderligere. Dette indebærer, at der skal fastlægges en ny regulering gældende fra 1. januar 2006.

IT- og Telestyrelsen har derfor i 2005 foretaget en høring for at undersøge, hvorledes reguleringen af radiofrekvensbåndet 410-430 MHz skal være fra 1. januar 2006, herunder hvordan frekvensanvendelsen kan bringes i overensstemmelse med den europæisk harmoniserede kanalplan. For at bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse hermed vil det kræve omlægning af radiofrekvensbåndene 410-430 MHz samt 440-450 MHz, således at radiofrekvensbåndet 410-430 MHz kan anvendes til duplex-anvendelser med adgang til 2 x 10 MHz, og at 440-450 MHz alene anvendes til simplex-anvendelser.

Høringen viste en klar præference blandt de nuværende brugere for, at frekvensanvendelsen i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz skal overgå til en ny kanalplan over en tidshorisont på 3 år. Høringen viste også, at det for de radioer, som politi, brandvæsen og beredskaber anvender til tværgående radiokommunikation på skadesteder m.v. (skadestedsradioer), af flere årsager vil være uhensigtsmæssigt at ændre på denne frekvensanvendelse på nuværende tidspunkt. Høringen viste således, at der må forventes betydelige ændringer i den kommunale frekvensanvendelse som følge af gennemførelsen af strukturreformen pr. 1. januar 2007. Desuden kan der påregnes væsentlige ændringer i frekvensanvendelsen til beredskabsformål som følge af en forventet kommende beslutning om beredskabskommunikation, der også kan indebære ændringer i de fleste offentlige brugeres kommunikationsbehov. Tidspunktet for den endelige overgang til en ny kanalplan bør derfor afvente udmøntningen af strukturreformen samt en beslutning om beredskabskommunikation. Overgangen til den nye kanalplan bør dog starte fra 1. januar 2006.

IT- og Telestyrelsen har også i 2005 gennemført en høring i radiofrekvensbåndet 450-470 MHz, og det synes på baggrund af denne høring ikke hensigtsmæssigt at have frekvensbånd afsat udelukkende til analog brug. Blandet digital og analog anvendelse samt yderligere frekvenser afsat til digitale tjenester kan lette overgangen fra analog til digital frekvensanvendelse.

Strategi

– IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang det kan ske uden at forstyrre eller forringe eksisterende tjenester, sikre, at alle radiofrekvensbånd afsat til faste tjenester tillige kan anvendes til FWA-formål med det formål at skabe øget fleksibilitet i frekvensanvendelsen.

– IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang det kan ske uden at forstyrre eller forringe eksisterende tjenester, sikre, at alle radiofrekvensbånd over 3410 MHz, der er afsat til faste tjenester, tillige kan anvendes til mobile tjenester med det formål at skabe øget fleksibilitet i frekvensanvendelsen.

– IT- og Telestyrelsen kan anvende de frekvensadministrative metoder, jf. §§ 21-25 i frekvensloven med henblik på at frigøre frekvenser, der i dag anvendes til radiokædeformål, til FWA-formål.

– IT- og Telestyrelsen skal, når der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag herfor, træffe beslutning om den fremtidige frekvensanvendelse i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz.

– IT- og Telestyrelsen skal bringe anvendelsen af radiofrekvensbåndet 406,1-470 MHz i overensstemmelse med den strategiske plan for radiofrekvensområdet 406,1-470 MHz, som fremgår af ECC-rapport 25 om bl.a. øget digitalisering, med det formål at fremme en harmoniseret europæisk anvendelse af radiofrekvensområdet. Tidspunktet for den endelige overgang til en ny kanalplan i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz bør dog afvente udmøntningen af strukturreformen samt en beslutning om beredskabskommunikation.

– IT- og Telestyrelsen skal iværksætte overgangen til en ny kanalplan i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz fra 1. januar 2006 i overensstemmelse med ECC-rapport 25, som bl.a. anbefaler, at der arbejdes mod digitalisering.

– IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med udfasningen af eksisterende tjenester i radiofrekvensbåndet 406,1-470 MHz søge den mindst indgribende regulering i forhold til eksisterende brugere.

– IT- og Telestyrelsen skal sikre, at frekvensanvendelse til skadestedsradioer omkring 423 MHz skal kunne ske indtil det tidspunkt, hvor der foreligger en samlet løsning for beredskabskommunikation i Danmark og i en passende overgangsperiode, der er aftalt med beredskabsmyndighederne.

– IT- og Telestyrelsen skal sikre, at radiofrekvensbåndene 450-453 MHz, 457,5-463 MHz og 467,5-470 MHz kan anvendes til både digitale og analoge tjenester

Radio og tv

Baggrund

Anvendelsen af radiofrekvenser på radio- og tv-området sker inden for rammerne af de gældende medie- og tele-politiske aftaler. Hvis der viser sig behov for at foretage ændringer i eksisterende frekvenstilladelser, der bunder i mediepolitiske hensyn, vil IT- og Telestyrelsen efter forhandling med Kulturministeriet foretage disse ændringer.

Radio/tv-området er inde i en omstillingsproces fra analog til digital udsendelse. På radiosiden sker en introduktion af det europæisk udviklede Digital Audio Broadcasting system (DAB). DAB-systemet er indrettet, så der kan opnås bedre frekvensudnyttelse og bedre signalkvalitet end ved et tilsvarende regionalt eller landsdækkende system baseret på traditionelle FM-sendere. Samtidig er systemet indrettet, så samme sendefrekvens kan benyttes på flere sendere. DAB-systemet er under opbygning i de fleste europæiske lande, herunder Danmark. I Danmark kan der i store dele af landet i dag modtages 2 DAB-kanaler (2 multipleks ) med mere end 10 forskellige radioprogrammer.

På tv-siden er en tilsvarende omstilling på vej fra det nuværende analoge PAL-tv-system til det europæisk udviklede Digital Video Broadcasting system (DVB). Det digitale tv-system indebærer en række fordele med hensyn til kvalitet, mobilitet og frekvensmæssige besparelser i forbindelse med udsendelse af regionalt og landsdækkende tv. Eksempelvis bruges der i det digitale tv-system færre forskellige radiofrekvenser til at opbygge et regionalt eller landsdækkende tv-sendenet.

Udvikling

Fælles for radio og tv er, at det er vigtigt, at omstillingen til digital udsendelse sker med et passende varsel og med en passende overgangsperiode, således at lyttere og seere får mulighed for at anskaffe nye digitale modtagere, når de ønsker at udnytte den bedre kvalitet og adgang til portabel modtagelse, der opnås ved digital udsendelse.

Det fremgår af tillægsaftale nr. 2 til den mediepolitiske aftale for 2002-2006 af 3. juni 2002, at der skal etableres et jordbaseret digitalt tv-sendenet. DR’s og TV2’s digitale udsendelser over Danmarks første jordbaserede, digitale tv-sendenet starter den 1. april 2006. Fra dette tidspunkt vil DR1, DR2 og TV2 (med regionale programmer) blive sendt både analogt og digitalt i overgangsperioden frem til tidspunktet for lukning af analogt tv. Dette tidspunkt er efter en politisk aftale af 22. juni 2005 fastlagt til udgangen af oktober 2009.

I perioden fra april 2006 til oktober 2009 vil der således både blive sendt analogt og digitalt jordbaseret tv i Danmark. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt at udnytte den bedre frekvensøkonomi, der knytter sig til det digitale tv-transmissionssystem. Når de analoge tv-sendenet nedlægges i 2009, vil der imidlertid blive frigjort betydelige radiofrekvensressourcer. Disse kan anvendes til nye, digitale radio- og tv-tjenester eller til andre radiotjenester.

For så vidt angår analog radio, fremgår det af tillægsaftalen af 14. marts 2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at analog udsendelse af landsdækkende og regional radio forventes at ophøre i 2010-2015. Der er endnu ikke fastsat en dato for ophør af analog radio.

Nye programmer og nye programtyper, der alene er praktisk gennemførlige med digital udsendelsesteknik, vil komme til. DAB og DVB giver også mulighed for en udbygning af radio- og tv-området med tjenester, der hidtil har været afviklet som traditionel telekommunikation. Man vil derfor i de kommende år se en øget sammensmeltning mellem radio/tv-området og telekommunikation. DAB og DVB muliggør udsendelse af datastrømme, som udover lyd og video kan indeholde andre typer data. Blandt de tjenester, som DVB giver mulighed for, er interaktive tjenester såsom spil og informationstjenester samt e-banking, e-mail og e-handel. For de sidstnævnte tjenesters vedkommende vil der være behov for en returkanal, f.eks. via telefonnettet, kabeltv-nettet eller mobil-nettet.

Strategi

– IT- og Telestyrelsen skal understøtte regeringens løbende tele- og mediepolitik og i den forbindelse medvirke til gennemførelse af tele- og mediepolitiske beslutninger om udnyttelse af de radiofrekvenser, der er afsat til radio- og tv-tjenester, herunder at sikre en effektiv frekvensanvendelse af disse radiofrekvenser.

– IT- og Telestyrelsen skal sikre, at Danmark mindst får de samme muligheder for at realisere sit behov for radio- og tv-tjenester som vore nabolande inden for rammerne af regeringens løbende tele- og mediepolitik, bl.a. i forbindelse med forberedelsen af ITU’s regionale frekvenskonference RRC 06.

– Muligheden for at udbyde elektroniske kommunikationstjenester via broadcast-net eller via radiofrekvenser afsat til broadcast-formål skal sikres. Såfremt der træffes beslutning herom, skal digitale radio- og tv-net og ledige tv-frekvenser også kunne anvendes til elektroniske kommunikationstjenester. Dette skal ske inden for rammerne af nationale og internationale beslutninger på området og under overholdelse af telereguleringen.

Tilladelsesfri anvendelse af radiofrekvenser

Baggrund

IT- og Telestyrelsen fastsætter efter frekvenslovens § 4 regler om tilladelsesfri frekvensanvendelse, når der er stor sandsynlighed for, at de pågældende radiofrekvenser i lang tid fremover vil blive anvendt til samme formål og på samme betingelser, og når der ikke er behov for at udstede tilladelser på grund af lille risiko for at forstyrre anden frekvensanvendelse.

IT- og Telestyrelsen kan eksempelvis fastsætte regler om at undtage frekvensanvendelse med laveffekt udstyr, herunder visse former for medicinsk udstyr fra kravet om tilladelse, da denne form for frekvensanvendelse er forbundet med ganske få forstyrrelser.

Laveffekt udstyr – Short Range Devices (SRD) – dækker over en bred vifte af udstyr, hvori der indgår en radiosender. Udstyret bruger typisk radiofrekvenser, der er harmoniseret på europæisk niveau og ofte også på globalt niveau. Udstyret er karakteriseret ved at sende med lave effekter, der kun giver en kort rækkevidde, men som til gengæld betyder, at den samme radiofrekvens kan bruges igen og igen. De tekniske forhold betyder, at mange brugere kan deles om de samme radiofrekvenser. Eksempler på SRD er:

– Fjernstyring af bl.a. legetøj, billåse, garagedøre, alarmer m.v.

– Trådløs overførsel af billede og lyd, bl.a. trådløse mikrofoner, trådløse hovedtelefoner, videosendere m.m.

– Trådløse computernet (RLAN og WLAN).

– Radio Frequency Identification (RFID), herunder små sendere til identifikations- eller registreringsformål i f.eks. tyverialarmer, nøglekort, varekoder, m.v.

Dertil kommer systemer, hvor brugerterminalen er styret af et netværk. Det gælder GSM-telefoner, TETRA-terminaler, 3G-telefoner, FWA-terminaler m.v. I sådanne situationer er der en tilsvarende lav risiko for forstyrrelser, hvorfor sådan frekvensanvendelse skal være tilladelsesfri.

Udvikling

Inden for de kommende år forventes SRD-udstyr (særligt trådløse computernet, herunder WLAN og RFID) fortsat at udvise en stor vækst på grund af lave priser på elektronik og radiosendere. RFID forventes at blive anvendt i forretninger, virksomheder samt private hjem både som stregkoder, elektroniske nøgler, tyverialarmer m.v.

Strategi

– IT- og Telestyrelsen skal sikre, at der findes tilstrækkeligt med muligheder for tilladelsesfri frekvensanvendelse, herunder til f.eks. WLAN.

– Brugen af radiofrekvenser, herunder til f.eks. WLAN, skal være tilladelsesfri, hvor det er muligt, og hvor der kun er ubetydelig risiko for uacceptable forstyrrelser.

– Brugen af radiofrekvenser i brugerterminaler, der er under kontrol af et netværk, skal være tilladelsesfri.

Anvendelse af radiofrekvenser til ikke-kommerciel brug

Baggrund

Med radiofrekvenser til ikke-kommerciel anvendelse menes, at radiofrekvenserne ikke anvendes som grundlag for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Dette udelukker imidlertid ikke, at radiofrekvenserne anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Der er således tale om radiofrekvenser, der anvendes f.eks. af transportfirmaer (f.eks. taxa-selskaber og cykelbude), i forbindelse med større anlægsarbejder (f.eks. brobyggeri), af kommuner (f.eks. hjemmepleje) og til beredskabsmæssige opgaver (f.eks. politi, Falck og brandvæsen). Flere virksomheder har også etableret egne teleinfrastrukturer f.eks. for at forbinde flere af virksomhedens kontorer ved brug af radiokæder.

Herudover sker der en betydelig frekvensanvendelse, hvor anvendelsen ikke er til egentlige kommunikationsformål. Det gælder anvendelse af radiofrekvenser til videnskabelige formål, såsom jordobservation, rumforskning men også til meteorologiske tjenester. Endvidere sker der også en betydelig anvendelse af radiofrekvenser til stedbestemmelse i form af radarer. Endelig sker der også en betydelig frekvensanvendelse til ENG/OB-formål, dvs. trådløse mikrofoner og videokameraer samt reportagesendere.

De landmobile radiotjenester, der oftest ikke anvendes til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, omfatter primært kommunikation mellem mobile og bærbare radioer og basisstationer på VHF- og UHF-radiofrekvenser, det vil sige radiofrekvenser mellem 30 og 960 MHz. Til de landmobile tjenester hører bl.a. personsøgesystemer, reportageudstyr og trådløse videokameraer (ENG/OB).

Udvikling

På det landmobile område går udviklingen generelt imod at færre brugere har egne net. Flere og flere dækker deres kommunikationsbehov ved brug af abonnerede tjenester, f.eks. brug af mobiltelefoner, herunder også udbudte TETRA-tjenester. Udviklingen går imidlertid ikke særligt hurtigt, og der er fortsat et betydeligt behov for, at mange brugere kan få udstedt tilladelser til egne kommunikationsformål. Det gælder både private og offentlige virksomheder, der har behov for at kunne etablere traditionelle landmobile radiotjenester. Herudover er der flere og flere virksomheder, der har interesse i at etablere egne bredbåndsforbindelser ved brug af trådløs teknologi frem for at købe en pakkeløsning hos en udbyder.

Radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 410-430 MHz anvendes i vid udstrækning til at etablere egne kommunikationsnet. For så vidt angår dette frekvensbånd gælder i øvrigt de samme bemærkninger som anført i afsnittet om anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om overgang til en ny kanalplan.

Der forventes også i fremtiden at være et markant behov for radiofrekvenser til ikke-kommercielle formål – dels for at opretholde mulighederne for at brugere kan etablere egne radio-net frem for at skulle købe adgang hos en udbyder og dels frekvensanvendelse til videnskabelige og meteorologiske formål.

Strategi

– IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang efterspørgslen tilsiger det, sikre mulighed for etablering af egne trådløse systemer, herunder bredbåndssystemer.

– IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang efterspørgslen tilsiger det, fortsat sikre de frekvensmæssige muligheder for, at der kan etableres lukkede radiosystemer for især mindre brugere.

– IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang efterspørgslen tilsiger det, fortsat sikre de frekvensmæssige muligheder til videnskabelige formål.

– Når der foreligger en tidsplan for, hvornår de nye IMT2000/ UMTS-tjenester skal bruge radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz, skal IT- og Telestyrelsen i forbindelse med udfasningen af eksisterende ENG/OB-tjenester søge den mindst indgribende regulering i forhold til de eksisterende brugere, men kan i den forbindelse tage den eller de relevante frekvensadministrative metoder i anvendelse, jf. frekvenslovens §§ 22-25.

Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser

Baggrund

De overordnede rammer for forsvarets frekvensanvendelse bliver fastlagt nationalt og i NATO-regi med deltagelse af de enkelte NATO-landes civile og militære myndigheder.

Forsvarets overordnede frekvensanvendelse fremgår af ”Nato Joint Frequency Agreement ” (NJFA) og ”Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplanen)”. Forsvarets brug af radiofrekvenser er i de radiofrekvensbånd, som i den danske frekvensplan er identificeret som eksklusive radiofrekvensbånd eller blandede militære/civile radiofrekvensbånd, undtaget fra krav om frekvenstilladelse. I andre radiofrekvensbånd fastsættes forsvarets vilkår for frekvensanvendelse i hvert enkelt tilfælde på baggrund af en frekvenstilladelse.

Udvikling

Der foregår en fortsat udvikling hen imod nye frekvensbesparende teknologier, således at det stadigt stigende informationsbehov kan tilgodeses inden for de nuværende rammer.

Dansk forsvar pålægges i stigende grad at løse opgaver i internationalt regi. Dette forhold medfører øgede krav til interoperabel teknologi og ikke mindst til harmoniseret militær anvendelse af radiofrekvensbåndene, ikke blot i Europa, men for alle nationer, der deltager i FN- og NATO-opgaver.

Samtidig med at der er et øget behov for en harmoniseret militær anvendelse af visse radiofrekvensbånd, er der også et stigende behov for civil adgang til radiofrekvensbånd, hvor forsvaret indtil nu har haft en eksklusiv adgang til radiofrekvenserne. Det gælder bl.a. frekvensområder, hvor frekvensanvendelsen i Europa er harmoniseret til civile radiotjenester i radiofrekvensbåndet 400-470 MHz, og hvor forsvarets frekvensanvendelse begrænser, at man i Danmark kan drage nytte af fordelene ved den europæiske harmonisering. Herudover er der også til tv-formål identificeret et behov for at få adgang til hele radiofrekvensbåndet 790-862 MHz, hvor forsvaret fortsat anvender en mindre del af radiofrekvensbåndet. Dette skal særligt ses i lyset af, at der i overgangsperioden indtil slukningen af analogt tv vil være behov for ekstra radiofrekvensressourcer for at etablere yderligere digitale tv-sendemuligheder.

Strategi

– IT og Telestyrelsen skal sikre, at forsvarets behov for radiofrekvenser fortsat bliver tilgodeset, således at Danmark kan leve op til de lovgivningsmæssige krav såvel nationalt som internationalt, herunder til de forpligtigelser, som FN- og NATO-samarbejdet kræver.

– I den forbindelse skal IT- og Telestyrelsen arbejde for, at civile tjenester fortsat får adgang til de af forsvaret anvendte radiofrekvensbånd, i det omfang frekvensdeling er mulig, samt at forsvaret som tidligere tilbagegiver dele af det radiofrekvensspektrum, som forsvaret anvender, i takt med ændringer i forsvarets opgaver og behov samt i takt med ændrede civile behov for yderligere radiofrekvenser.

– IT- og Telestyrelsen skal arbejde for, at de radiofrekvenser, som forsvaret anvender i radiofrekvensbåndet 790-862 MHz, kan frigives til digitalt tv, når der er behov for radiofrekvenser til yderligere tv i Danmark eller berørte nabolande.

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s. 21) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s 33).