Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag A
Bilag B
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

 

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 284 af 25. april 2001, lov nr. 332 af 16. maj 2001, § 2 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, § 1 i lov nr. 357 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 403 af 6. juni 2002, § 12 i lov nr. 428 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 434 af 10. juni 2002.

Kapitel 1

Indledning

§ 1. Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a)   lønmodtagere i alderen 16-66 år, jf. dog § 15, stk. 6, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b)   personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c)   personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, af ordningen.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36 , 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 5. Personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er over 25 år, og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager aktiveringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7. Udlændinge, der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.

Stk. 8. 1)  Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, omfattes af ordningen.

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1)   Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)   personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3)   personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

4)   personer, der er omfattet af lov om delpension eller lov om social pension § 14, jf. § 13.

§ 2 c. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven:

a)   udenlandske lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet,

b)   udenlandske lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for udenlandske selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland,

c)   udenlandske lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet eller på danske skibe og

d)   danske lønmodtagere, der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér gældende pensionsordning.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til tillægspension.

§ 4. (Ophævet)

Kapitel 2 a

Deling af medlemskredsen

§ 4 a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere, der er omfattet af de nævnte overenskomster, aftaler eller almindelige bestemmelser.

Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.

Stk. 5. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15, stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget.

Kapitel 3

Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes efter dette kapitel fra det fyldte 67. år, jf. dog § 9, stk. 4 og 5.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

Født i

Årlig pension pr. anciennitetsår

April

1898  

600,00 kr.

-

1899  

312,00 kr.

-

1900  

216,00 kr.

-

1901  

168,00 kr.

-

1902  

139,20 kr.

-

1903  

120,00 kr.

-

1904  

111,43 kr.

-

1905  

105,00 kr.

Oktober 1905 – april 1917

108,00 kr.

April

1918  

109,71 kr.

-

1919  

111,82 kr.

-

1920  

113,74 kr.

-

1921  

115,50 kr.

-

1922  

117,12 kr.

-

1923  

118,62 kr.

-

1924  

120,00 kr.

-

1925  

119,14 kr.

-

1926  

118,34 kr.

-

1927  

117,60 kr.

-

1928  

116,90 kr.

-

1929  

116,25 kr.

-

1930  

115,64 kr.

-

1931  

115,06 kr.

-

1932  

114,51 kr.

-

1933  

111,33 kr.

-

1934  

108,32 kr.

-

1935  

105,47 kr.

-

1936  

102,77 kr.

-

1937 og senere

100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60,00 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100,00 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt i perioden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 396,00 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 324,00 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002, ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396,00 kr.

§ 8 b. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, med fradrag af beløb efter § 16, ydes pension som angivet i bilag A i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, jf. § 18. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ændre pensionsbeløbene, for så vidt angår fremtidige bidrag.

Stk. 2. Pensionen som nævnt i stk. 1 fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a. Efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Finanstilsynet ændre satsen.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, jf. dog stk. 4 og 5, og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. For tiden inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspensionen udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med en forhøjelsesprocent, for hver måned udbetalingen udskydes, regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Forhøjelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været berettiget til for den foregående måned. For pension optjent før 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 5. Til personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan tillægspension efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65. år. Ønskes tillægspensionen udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67. år, nedsættes pensionen med en nedsættelsesprocent, for hver måned pensionen ønskes udbetalt før det 67. år. Nedsættelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været berettiget til for den efterfølgende måned. For pension optjent før 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 6. Hvis beskæftigelsesministeren ændrer rentesatsen, jf. § 8 b, stk. 2, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ændre forhøjelses- henholdsvis nedsættelsesprocenten i stk. 4 og 5, for så vidt angår pension optjent efter ændringen af rentesatsen.

§ 10. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002)

Ægtefælleydelse

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4. Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Børneydelse

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Overgangsydelse

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Kapitaliseret ægtefællepension m.v.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

Stk. 7. For engangsbeløb efter stk. 1, hvor dødsfaldet sker efter den 1. januar 2002 gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Stk. 8. Begæring om engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf. § 18.

Kapitel 4 a

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002)

Ydelser til ægtefæller og samlevere

§ 14 b. Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen, udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Som samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt., have været opfyldt forud for opholdet.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1.

Stk. 4. Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 c. Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, således at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets fyldte 70. år.

§ 14 d. Ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter §§ 11 og 12 og samtidig har ret til et beløb efter § 14 b, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

Børneydelse

§ 14 e. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Beløbet udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2. For børn under 18 år udbetales beløbet til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til børn efter medlemmer, der har været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1.

Stk. 4. Beløbet efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 f. Børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter § 11 a og samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

§ 14 g. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1)   årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2)   beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3)   bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere indenfor en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år eller ved pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5.

§ 16. For alle bidragsbetalende medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af pension efter § 8 b. Det beregnede beløb er sammensat af

1)   et beløb, der dækker dødsfaldsydelsen efter § 14 b i det enkelte bidragsår, og

2)   et beløb, der sikrer opretholdelse af dækningen efter § 14 b i de perioder, hvor der ikke betales tilstrækkelige bidrag til dække det nævnte fradrag.

§ 17. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 6. Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 5, selv betaler det samlede bidrag.

Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag, eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a

Kompensation til arbejdsgiverne

§ 17 a. Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode. Beløbet udgør 380,00 kr. om året, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1. Beløb under 25,00 kr. udbetales ikke.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af beløb.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler et bidrag til dækning af administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af og modregning i kompensationsbeløbet. Bidraget finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter stk. 2 forud for modregning i henhold til anden lovgivning. Beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. stk. 2. Beløbet udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4.

Kapitel 5 b /NREF/SN502/2)/

Midlertidig pensionsopsparing

§ 17 b. For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre pensionsopsparingen opgøres til 345,00 kr. eller derunder. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer, der overfor den, der udbetaler eller godskriver A-indkomst, har forevist et af vedkommende skattemyndighed udstedt frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 6, undlades indeholdelse af pensionsopsparing, i samme omfang som A-indkomst, der indgår i bidragsgrundlaget for pensionsopsparing, i henhold til frikortet udbetales eller godskrives uden indeholdelse af A-skat. Såfremt der i henhold til frikortet skal ske indeholdelse af A-skat, skal den indeholdelsespligtige foretage opgørelse og indeholdelse af pensionsopsparing efter reglerne i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Er der foretaget udbetaling efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998 for kontohaveren, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder alene opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb, såfremt kontoen i Arbejdsmarkedets Tillægspension er blevet reguleret i medfør af ansættelsesændringen, før der er foretaget udbetaling efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1.

Stk. 4. For personer omfattet af § 2 a, opkræves der endvidere en midlertidig pensionsopsparing på 1.300,00 kr. på årsbasis.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Opkrævede beløb efter stk. 4 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1-3 og 5.

§ 17 c. Efter 1. november 1999 sker der en godskrivning på særskilte konti, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, af de enkelte bidragyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 b, stk. 1, på grundlag af årsopgørelserne for 1998 samt af pensionsopsparing omfattet af § 17 b, stk. 4, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 3. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Årets resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 1999.

Stk. 5. Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet. Sker dødsfaldet i 1998, udbetales den opkrævede pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, for indkomståret 1998 ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for udbetaling efter 2. pkt.

Stk. 6. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 d. Når kontohaveren fylder 65 år, udbetales det på kontoen indestående med tillæg, jf. dog stk. 3. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det på kontoen indestående dog ved det fyldte 67. år.

Stk. 2. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter det i stk. 1 angivne udbetalingstidspunkt, er forældede og tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Opkrævet pensionsopsparing for 1998 efter § 17 b, stk. 1, udbetales for personer, der den 31. december 1999 er fyldt 67 år, ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af den skattemæssige årsopgørelse for 1998.

§ 17 e. For § 17 c og § 17 d finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 c opgøres til markedsværdi.

Kapitel 5 c

Den Særlige Pensionsopsparing

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a , stk. 1-7, opkræves der endvidere en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v.

Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Er der foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17 i, stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter, såfremt der er foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17 i, stk. 1.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

§ 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. november i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter stk. 1.

§ 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Årets resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 2000.

Stk. 4. Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetalingen efter henholdsvis 2. og 3. pkt.

Stk. 5. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 i. Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog 4. pkt. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes udbetaling dog ved det fyldte 67. år. Udbetaling sker over en periode på 10 år. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse.

Stk. 2. Personer, der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 3. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter, at den sidste rate ville være blevet udbetalt efter reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i fordelingen efter § 17 h, stk. 3.

§ 17 j. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler for anvendelsen af § 17 g, herunder for godskrivning af Den Særlige Pensionsopsparing.

§ 17 k. For §§ 17 g - 17 i finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 g opgøres til markedsværdi.

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

§ 17 l. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan forvalte midlerne vedrørende den supplerende arbejdsmarkedspension sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing.

Stk. 2. Regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Den Særlige Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c. Årets resultat tilskrives én gang årligt efter reglerne i § 17 h, stk. 3.

Stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 4. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår gælder den forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet, som bestyrelsen har fastsat efter § 17 h, stk. 5.

Stk. 5. Ved dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939, udbetales indeståendet på kontoen med tillæg til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til boet, herunder beløb, der endnu ikke er godskrevet særskilte konti.

§ 17 m. Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, eller 67 år, hvis personen er født før den 1. juli 1939, anvendes indestående på kontoen med tillæg, jf. § 17 l, stk. 4. til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.

Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

1)   grundlaget for beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2)   grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

3)   regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

Kapitel 7

Administration

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

8   efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

2   efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1   efter indstilling af finansministeren

1   efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark

1   efter indstilling af Kommunernes Landsforening

1   efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

1   efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10   efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

3   efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

1   efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation

1   efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

3   efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

1   efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

1   efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1   efter indstilling af finansministeren

3   efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

2   efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner

1   efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 18, stk. 1 - 3 og § 19, stk. 1 og 2, nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 1, nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom med registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 e. (Ophævet)

§ 24 f. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå tillægspensionsordningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 c, stk. 3, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i - 24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 24 j - 24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsregnskab og revision

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.

§ 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i - 24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspension kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tiltræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1)   obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag B,

2)   børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3)   realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4)   tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3, samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5)   grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6)   lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til 2/3 af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7)   andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8)   andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9)   aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 14 eller 15.

Stk. 8. Højst 70 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-12, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 11. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

Stk. 12. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.

Stk. 13. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Stk. 14. Stk. 7 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller virksomhed efter stk. 4

Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7 og 10, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet, at kravene i kapitel 6 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 b, stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften sættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om

a)   medlemskab,

b)   bidrag, herunder om beregning og opkrævning,

c)   pension eller

d)   beregning og udbetaling af beløb efter § 17 a, stk. 2,

kan - bortset fra beslutninger trufne i henhold til § 15, stk. 1, og § 19, stk. 2 - indenfor en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2. Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29. Krav på ydelser i medfør af denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

§ 30. Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension

a)   undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b)   giver urigtige eller vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c)   gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 3-5, §§ 24 d, 24 f og 24 g, § 24 h, stk. 1, §§ 24 i- 24 n og § 25 b, stk. 9.

§ 33. Med bøde straffes

a)   den arbejdsgiver, der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b)   den, der undlader at efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet om oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 34. I forskrifter, der udfærdiges af beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 36. Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Såfremt tilkendt tillægspension ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år, bortfalder den del af tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog fravige denne bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 37. Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.

§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelser for medlemskab.

Stk. 3. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39. Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.

§ 40. Personer, født i marts måned 1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41. Udbetaling af tillægspension begynder den 1. april 1965.

§ 42. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.

§ 43. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 44. Denne lov træder i kraft straks.

 

Lov nr. 358 af 14. juni 1995 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren. 3)  Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag, der første gang skal danne grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil gældende regler.

 

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

 

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37 følgende bestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, 4)  for så vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1197 af 27. december 1996 indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

 

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - - § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge - - - § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i - - - § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. - - -

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. - - -

Stk. 11. - - -

Stk. 12. - - -

 

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende bestemmelser:

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, 5)  § 8 dog først den 1. juli 1998.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november 1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For personer omfattet af denne lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der udbetales i perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31. december 1998.

 

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i § 42 følgende bestemmelser:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. juli 1998 - - -.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

 

Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 6)

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13 følgende bestemmelser:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 7)  Dog træder §§ 2-7 først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Loven har virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1998.

Stk. 4. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet før den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. august 1998 at regne og indtil indkomstårets udløb.

 

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6 og § 7 følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 8)  og har virkning fra den 1. januar 2000,---

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

 

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 20, --- træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 9)

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren. 10)

Stk. 2. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3. I år 2000 nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige udbetalinger.

 

Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i § 3 og § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. - - -

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de hidtil gældende regler.

 

Lov nr. 1085 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren. 11)  Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3. I år 2000 nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige udbetalinger.

 

Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 12)

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 13)

Stk. 2. §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001.---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 14)

Stk. 2. § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Stk. 4. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet, jf. § 1, nr. 2, sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2001.

Stk. 5. For indbetalte ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. november 2000 - 22. februar 2001, nedsættes kompensationsbeløbet til 480,00 kr. på årsbasis.

 

Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i § 11 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. De hidtidige regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i § 8 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. --,-- og 8.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

Stk. 6. ---

Stk. 7. ---

Stk. 8. § 3, nr. 2, 15)  træder i kraft den 1. januar 2003.

 

Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 2. Kun samlivsperioder fra den 1. januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år efter § 14 b, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 3. Kun medlemskab og bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i karensperioderne på 2 år efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 4. Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning af ydelser efter §§ 11 og 11 a.

Stk. 5. Medlemmer, der er fyldt 65 år den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1, nr. 12 og 13.

 

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, ---

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6 følgende bestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og §§ 2-5 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på den enkeltes konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil gældende kapitel 5 b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes konto i Den Særlige Pensionsopsparing. Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige Pensionsopsparing og kontoen i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt., anses uanset pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ikke for at være en disposition, der medfører, at den videreførte konto i Den Særlige Pensionsopsparing ikke længere opfylder betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Eventuel regulering af beløb til Den Midlertidige Pensionsopsparing for indkomståret 1998 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001. Regulering efter 1. januar 2003 sker på pågældendes konto i Den Særlige Penionsopsparing.

Stk. 3. Eventuel regulering af beløb til Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999 og 2000 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.

Stk. 4. Af de beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17 g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti. Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til regulering m.v.

Stk. 5. Afgift af engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræffer den 1. januar 2004 eller senere.

 

Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. ---

Stk. 3. § 4, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende 16)  og har virkning fra den 1. juli 2001.

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, ---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. august 2002

Claus Hjort Frederiksen

/E. Edelberg


Bilag A

Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002

For hver 100 kr. bidrag, jf. § 8 b, optjenes følgende pensionsret fra alder 67

fyldt alder

pensionsret v/67 år

fyldt alder

pensionsret v/67 år

16 år

18,30 kr.

42 år

12,17 kr.

17 år

18,02 kr.

43 år

11,96 kr.

18 år

17,75 kr.

44 år

11,76 kr.

19 år

17,48 kr.

45 år

11,56 kr.

20 år

17,21 kr.

46 år

11,35 kr.

21 år

16,95 kr.

47 år

11,15 kr.

22 år

16,69 kr.

48 år

10,95 kr.

23 år

16,43 kr.

49 år

10,75 kr.

24 år

16,18 kr.

50 år

10,55 kr.

25 år

15,93 kr.

51 år

10,35 kr.

26 år

15,69 kr.

52 år

10,15 kr.

27 år

15,44 kr.

53 år

9,95 kr.

28 år

15,21 kr.

54 år

9,75 kr.

29 år

14,97 kr.

55 år

9,54 kr.

30 år

14,74 kr.

56 år

9,34 kr.

31 år

14,51 kr.

57 år

9,13 kr.

32 år

14,29 kr.

58 år

8,93 kr.

33 år

14,06 kr.

59 år

8,72 kr.

34 år

13,84 kr.

60 år

8,51 kr.

35 år

13,63 kr.

61 år

8,29 kr.

36 år

13,41 kr.

62 år

8,07 kr.

37 år

13,20 kr.

63 år

7,84 kr.

38 år

12,99 kr.

64 år

7,61 kr.

39 år

12,78 kr.

65 år

7,38 kr.

40 år

12,58 kr.

66 år

7,14 kr.

41 år

12,37 kr.

67 år

7,15 kr.

Bemærk: Tariffen er baseret på en fælles dødelighed for mænd og kvinder

i forholdet M:K = 50:50

Anvendt rentesats, jf. § 8 b, stk. 2, på 2 pct.



Bilag B

Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.


Officielle noter

1) Bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 8, i lov nr. 284 af 25. april 2001.

2) Kapitel 5 b ophæves den 1. januar 2003, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 357 af 6. juni 2002.

3) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 878 af 13. november 1995.

4) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 20. december 1995.

5) Loven er trådt i kraft den 26. oktober 1997.

6) Loven er trådt i kraft den 28. juli 1998.

7) Loven er trådt i kraft den 3. juli 1998.

8) Loven er trådt i kraft den 29. december 1998.

9) Lovens § 1, nr. 20, er trådt i kraft den 15. maj 1999.

10) Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2000.

11) Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj 2000.

12) Loven er trådt i kraft den 19. maj 2000.

13) Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

14) Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

15) Lovens § 3, nr. 2, omhandler ATP-lovens § 2 a, stk. 8.

16) § 4, nr. 1, som omhandler ATP-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 4, er trådt i kraft den 8. juni 2002.