Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Spørgsmål om tilladelse til at se bort fra afbrydelse i indbetaling af efterlønsbidrag - medlemmet havde været frihedsberøvet, og kommunen undersøgte muligheden for at hjælpe.

Medlemmet havde været frihedsberøvet i 2 år til den 30. maj 2001

I august 2001 fik medlemmet et slette- og frameldebrev med mulighed for at genoprette medlemskab og efterlønsordning ved betaling inden 7. september 2001.

Medlemmet betalte medlemskontingentet, men var ude af stand til at betale efterlønsbidragene.

Den 27. august 2001 henvendte medlemmet sig til socialcentret, der undersøgte muligheden for at hjælpe.

Den 18. september 2001 meddelte socialcentret at man ville hjælpe.

Efterfølgende meddelte kassen at medlemmet ikke kunne bevare retten til efterløn da betalingsfristen den 7. september 2001 var overskredet.

Ankenævnet fandt at der forelå en sådan særlig undskyldelig omstændighed at der var grundlag for at dispensere. Nævnet henviste til at socialcentret havde påtaget sig hvervet med at undersøge muligheden for at hjælpe med betaling uden at sikre sig at der var en betalingsfrist der skulle overholdes.

Nævnet fandt således at medlemmet havde haft grund til at regne med at socialcenteret ville betale eller give meddelelse om at man ikke ville betale inden udløb af betalingsfristen.

Den fulde tekst

Dispensation for efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft

 

 

A F G Ø R E L S E

De får tilladelse til at der kan ses bort fra afbrydelse i indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. oktober 1999.

Det er en forudsætning for dispensation at De indbetaler de manglende efterlønsbidrag til kassen for den afbrudte periode. Ankenævnet har bedt direktoratet foretage det videre fornødne med hensyn til opgørelse og indbetaling af det manglende efterlønsbeløb.

Ankenævnet lægger til grund at De den 1. oktober 1999 blev frameldt efterlønsordningen da De ikke inden den 7. september 2001 betalte det opkrævede efterlønsbidrag på 8.782 kr.. Slettebrevet blev sendt til Dem som anbefalet brev på c/o adresse ......, og ved afgørelse af 4. oktober 2001 meddelte kassen at De var slettet af efterlønsordningen.

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 4, kan der undtagelsesvist tillades at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterlønsbidrag.

Bestemmelsen kan kun anvendes ved særligt undskyldelige afbrydelser.

Det er nævnets opfattelse at der foreligger så ganske særlige omstændigheder omkring Deres afbrydelse i indbetaling af efterlønsbidrag at dette kan begrunde en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, jf. § 74 a, stk. 2.

Nævnet har herved lagt vægt på at De den 27. august 2001 henvendte Dem til socialcentret i xxx Kommune med anmodning om at få hjælp til betaling af restancen. Socialcentret undersøgte muligheden for at hjælpe, og den 18. september 2001 besluttede socialcentret at ville betale restancen. Efterfølgende oplyste kassen at betalingsfristen, den 7. september 2001, var overskredet, og at De var slettet fra efterlønsordningen pr. 1. oktober 1999.

Nævnet finder at De med rette kunne have en forventning om at socialcentret havde undersøgt om der var en betalingsfrist, og at De derfor regnede med at betaling fandt sted via kommunen, eller at kommunen ville give Dem afslag på hjælp inden betalingsfristen udløb.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 3. januar 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen for xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen (med vores j.nr. xxx), at medlemmet var fritaget for betaling af medlemsbidrag fra den 7. oktober 1999.

Den 14. februar 2000 traf direktoratet afgørelse om, at medlemmet ikke kunne fritages for at betale efterlønsbidrag. Vi gjorde samtidig opmærksom på, at efterlønsbidraget var et frivilligt bidrag, og at perioder, hvor der ikke blev betalt efterlønsbidrag, ikke kunne medregnes til ancienniteten for ret til efterløn. Vi vejledte om, at medlemmets manglede betaling af efterlønsbidrag for en periode ville få indflydelse på hans ret til efterløn, idet han var omfattet af en overgangsregel, der forudsatte, at der var betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999. Vores afgørelse var stilet til en navngiven medarbejder i Kriminalforsorgen, der på vegne af medlemmet havde klaget over kassens afgørelse vedrørende fritagelse for betaling af bl.a. efterlønsbidrag.

Medlemmet havde været frihedsberøvet i 2 år til den 30. maj 2001.

I august 2001 fik medlemmet et slette- og frameldebrev med mulighed for at genoprette medlemskab og efterlønsordning ved betaling inden 7. september 2001.

Medlemmet betalte medlemskontingentet, men var ude af stand til at betale efterlønsbidragene.

Den 27. august 2001 henvendte medlemmet sig til socialcentret, der undersøgte muligheden for at hjælpe. Den 18. september 2001 meddelte socialcentret at man ville hjælpe.

Efterfølgende meddelte kassen at medlemmet ikke kunne bevare retten til efterløn da betalingsfristen den 7. september 2001 var overskredet.

Ankenævnet fandt at der forelå en sådan særlig undskyldelig omstændighed at der var grundlag for at dispensere. Nævnet henviste til at socialcentret havde påtaget sig hvervet med at undersøge muligheden for at hjælpe med betaling uden at sikre sig at der var en betalingsfrist der skulle overholdes.

Nævnet fandt således at medlemmet havde haft grund til at regne med at socialcenteret ville betale eller give meddelelse om at man ikke ville betale inden udløb af betalingsfristen. Medlemmet ikke betalte medlemsbidraget for perioden 1. til 6. oktober 1999 og efterlønsbidraget for oktober kvartal 1999, blev han slettet som medlem af xxx og frameldt ordningen vedrørende efterlønsbidraget pr. den 1. oktober 1999. Dette blev meddelt medlemmet i afgørelse af 2. marts 2000 fra kassen. Afgørelsen blev sendt til medlemmet på adressen "c/o Arresthuset i xxx, xxx , xxx". Af afgørelsen fremgik endvidere, at slettelsen kunne ophæves, og at hans efterlønsanciennitet kunne anses for uafbrudt, hvis han senest den 31. marts 2000 betalte hele det skyldige medlems- og efterlønsbidrag.

Kassen har oplyst, at brevet af 2. marts 2000 til medlemmet kom retur fra postvæsnet med angivelse af ny adresse. Den 6. marts 2000 genfremsendte kassen slettebrevet.

I brev af 19. juli 2001 oplyste du til kassen bl.a., at hverken du eller medlemmet havde modtaget kassens rykker- og slettebrev. Du anmodede om, at slettelsen af medlemmet blev ophævet.

I brev af 9. august 2001 stilet til medlemmet på din adresse oplyste kassen, at medlemmet kunne få genoprettet sit medlemskab. Videre blev det bl.a. oplyst, at hvis han fik genoprettet sit medlemskab og betalte efterlønsbidraget, indtil han fyldte 60 år, ville han anciennitetsmæssigt være berettiget til efterløn som 60-årig. Samtidig sendte kassen et nyt slettebrev vedlagt girokort til medlemmet. Girokortet dækkede medlemsbidrag for perioden 1. til 6. oktober 1999 og efterlønsbidrag for perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2001. Hvis girokortet blev betalt inden fristens udløb, ville medlemmets medlemskab af xxx være genoprettet, og hans anciennitet til efterlønsordningen ville være uafbrudt.

Det fremgik videre af brevet fra kassen, at hvis medlemmet ikke ønskede at være tilsluttet efterlønsordningen, kunne han vælge at betale det andet girokort, som blev sendt til ham, og som kun dækkede medlemsbidrag til a-kassen for perioden 1. til 6. oktober 1999. Hvis han kun betalte dette beløb, ville hans medlemskab af xxx blive genoprettet. Hans tilslutning til efterlønsordningen ville imidlertid ikke blive genoprettet, og grundet hans alder ville han derfor miste retten til efterløn.

Af det vedlagte slettebrev af 9. august 2001 fremgår bl.a., at sletningen af medlemmet kunne ophæves, hvis han betalte det skyldige medlemsbidrag senest den 7. september 2001. Hvis han ligeledes betalte det opkrævede efterlønsbidrag samt senere forfaldent efterlønsbidrag inden den nævnte dato, ville hans efterlønsanciennitet være ubrudt.

Der var vedlagt 2 girokort. Det ene lød på 8.582,80 kr. og dækkede medlemsbidrag og efterlønsbidrag. Det fremgik, at sidste rettidige betalingsdag var den 7. september 2001. Det andet girokort lød på 65,40 kr. og dækkede kun medlemsbidraget. Det fremgik også af dette girokort, at sidste rettidige betalingsdag var den 7. september 2001.

Kassen har vedlagt kopi af postkvittering, indleveringsattest, hvoraf fremgår, at brevet den 9. august 2001 blev sendt rekommanderet til medlemmet, c/o på din adresse.

Den 3. september 2001 skrev du til kassen, at du havde modtaget svaret på din henvendelse af 19. juli 2001, og at problemet med medlemmets medlemskab af xxx herefter var afklaret på tilfredsstillende vis.

Du oplyste videre, at medlemmet ikke var klar over, om han havde fået al den korrespondance, der havde været mellem direktoratet, kassen og Kriminalforsorgen om den klage vedrørende fritagelse for betaling af efterlønsbidraget, som Kriminalforsorgen på vegne af medlemmet havde indbragt for direktoratet. Du bad derfor om kopi af den samlede korrespondance herom.

Den 4. oktober 2001 traf kassen afgørelse om, at medlemmet var slettet fra efterlønsordningen pr. den 1. oktober 1999, idet han ikke inden fristens udløb den 7. september 2001 havde indbetalt efterlønsbidraget. Kassen vejledte samtidig om, at medlemskabet af xxx var genoprettet, idet der var indbetalt medlemsbidrag for perioden 1. til 6. oktober 1999.

I brev af 12. oktober 2001 klagede xxx Kommune over kassens afgørelse.

Kommunen anførte bl.a., at man kunne bekræfte, at man den 27. august 2001 modtog en ansøgning om hjælp til betaling af efterlønsbidragsrestancen vedrørende medlemmet. Den 18. september 2001 kontaktede kommunen kassen og bekræftede, at man var indforstået med at bevilge hjælp til betaling af restancen. På den baggrund stillede kommunen sig uforstående over for, at kassen nu havde meddelt, at fristen for betaling var overskredet, og at der ikke kunne dispenseres.

Med brev af 23. oktober 2001 sendte kassen klagen og sagens akter til direktoratet. Kassen oplyste bl.a., at sagsbehandleren i xxx Kommune havde oplyst, at medlemmet havde søgt om hjælp til betaling af det skyldige efterlønsbidrag hos kommunen, og at sagsbehandleren efterfølgende tog kontakt til kassen. Da sagsbehandlerens kontakt først skete efter betalingsfristens udløb, kunne kassen ikke modtage evt. betaling fra medlemmet.

I brev af 6. november 2001 underrettede vi xxx Kommune om, at vi havde modtaget klagen. Vi bad om at få tilsendt en fuldmagt, hvori medlemmet tilkendegav, at kommunen havde fuldmagt til at handle på hans vegne.

Samme dag sendte vi dig en kopi af brevet til kommunen.

Den 6. november 2001 sendte kassen supplerende oplysninger til sagen. Det fremgår heraf bl.a., at medlemmet i brev af 24. oktober 2001 klagede over kassens afgørelse af 4. oktober 2001. Han anførte bl.a, at han blev frihedsberøvet den 16. juni 1999, og at Kriminalforsorgen på hans vegne den 6. oktober 1999 søgte om fritagelse for kontingentbetaling. Kassen bevilgede i brev af 22. oktober 1999 fritagelse, men ikke for efterlønsbidrag og administrationsbidrag. Denne afgørelse blev af Kriminalforsorgen indbragt for direktoratet ved brev af 17. november 1999 og videresendt af kassen til direktoratet den 10. december 1999. Ved brev af 14. februar 2000 traf direktoratet afgørelse stilet til Kriminalforsorgen om, at han ikke kunne blive fritaget for at betale efterlønsbidrag og administrationsbidrag. Han blev først gjort bekendt med denne afgørelse, da han efter anmodning modtog kopi af afgørelsen fra kassen den 8. oktober 2001.

Medlemmet oplyste videre, at han betalte girokortet vedrørende medlemsbidraget for perioden 1. til 6. oktober 1999 inden fristens udløb den 7. september 2001. Han var på grund af sin situation ude af stand til at betale det skyldige efterlønsbidrag på ca. 8.600 kr. Han rettede derfor den 27. august 2001 henvendelse til xxx kommune, der meddelte, at man ville tage stilling til, om man ville udlægge det skyldige beløb. Han gik herefter ud fra, at kommunen ville foranledige betaling til kassen inden fristens udløb eller meddele ham afslag. Efterfølgende meddelte kommunen ham, at man ville betale restancen, og at man havde haft kontakt med kassen, hvor det blev aftalt, at der ville blive fremsendt en fornyet opgørelse. At kommunens henvendelse til kassen først skete efter betalingsfristens udløb, var han helt ubekendt med, indtil han med afgørelse af 4. oktober 2001 erfarede, at han på ny var slettet.

Medlemmet vedlagde kopi af brev af 12. oktober 2001 fra xxx Kommune, der bekræftede hans oplysninger om, at han den 27. august 2001 havde rettet henvendelse til kommunen, og at kommunen den 18. september 2001 havde været i kontakt med kassen. Videre vedlagde han kopi af journaludskrift.

Det fremgår bl.a. følgende af journaludskriften:

· At kommunen den 27. august 2001 modtog en ansøgning fra medlemmet vedrørende hjælp til bolig. Videre var der vedlagt en del papirer fra fagforeningen, uden at det dog var klart, hvad det skulle bruges til.

· At medlemmet kom i ekspeditionen den 31. august 2001 og søgte om hjælp til betaling af restance til efterlønsordningen. Han oplyste, at gælden skyldes, at ordningen var ny på det tidspunkt, hvor han startede sin afsoning, og der var derfor ikke i lovgivningen taget stilling til betaling under afsoning. Han var af den opfattelse, at han var fritaget for betaling under afsoningen ligesom med det almindelige kontingent. Han begyndte afsoning i xxx, og der blev søgt om fritagelse for betaling til efterlønsordningen. Inden han hørte noget, var han overflyttet til xxx. Han blev ringet op af medarbejderen fra Randers, der fortalte, at han ikke kunne få besked om efterlønsbidraget, men om han måtte køre en princip sag. Det gav medlemmet lov til. Han fik aldrig en tilbagemelding.

· At ansøgningen den 4. september 2001 blev drøftet på et gruppemøde. Det blev aftalt, at ansøgningen skulle drøftes med forvaltningens jurister, inden ansøgningen kunne behandles færdig. Samme dag forsøgte man at ringe til medlemmet, men der var ingen kontakt til telefonen. Samme dag skrev man til medlemmet om det.

· At brevet kom retur den 11. september 2001 på grund af ubekendt på adressen. Brevet blev lagt på sagen.

· At der den 18. september 2001 var kommet svar på ansøgningen fra forvaltningens jurist. Svaret fra juristen og materialet i sagen blev drøftet på et gruppemøde, hvor det blev besluttet at yde medlemmet hjælp til betaling af efterlønsbidrag for perioden 1. oktober 1999 til d.d. medlemmet kom til samtale samme dag og fik meddelt, at forvaltningen ville hjælpe med betaling af efterlønsbidraget. Da det var usikkert, hvor meget efterlønsbidraget var pt., blev det aftalt, at sagsbehandleren kontaktede kassen og lavede en aftale om betaling. Medlemmet ville efterfølgende få et brev om bevilling/betaling. Samme dag foretog sagsbehandleren en opringning til kassen, hvor det bl.a. blev oplyst, at medlemmet var løsladt pr. den 30. maj 2001. Kassen ville regne på, hvad gælden var og efterfølgende lave en skriftlig oversigt. Når sagsbehandleren modtog oversigten, ville gælden blive betalt.

· At sagsbehandleren den 1. oktober 2001 modtog besked fra kollega om, at a-kassen ikke som lovet kunne lade medlemmet bevare retten til efterløn. Datoen den 7. september 2001 var gældende. Der ville komme brev fra a-kassen.

· At medlemmet mødte frem den 8. oktober 2001. Han fortalte, at han lørdag havde fået brev fra kassen vedrørende sletning af efterlønsordningen pr. den 1. oktober 1999. Medlemmet ønskede, at kommunen tog kontakt til kassen for at orientere om, at han havde ansøgt forvaltningen om økonomisk hjælp allerede den 27. august 2001, men at han ikke kunne få svar på denne ansøgning før den 18. september 2001, da ansøgningen skulle omkring forvaltningens jurister.

· At spørgsmålet om kontakt til kassen blev drøftet med gruppen den 12. oktober 2001. Det blev besluttet, at sagsbehandleren skulle skrive til kassen. Medlemmet fik kopi af brevet og blev orienteret om, at sagen blev lukket, da der ikke var flere opgaver i den.

Kassen oplyste i sit brev af 6. november 2001 bl.a., at man blev telefonisk kontaktet af sagsbehandleren fra Århus kommune i midten af september 2001. xxx Kommune var villig til at betale et beløb svarende til efterlønsbidraget for medlemmet. Kassen oplyste ved den lejlighed, at man ville undersøge sagen og herefter sende et girokort til xxx kommune. Ved en efterfølgende gennemgang af sagen stod det imidlertid klart, at fristen for betaling var udløbet allerede den 7. september 2001. Da medlemmet således allerede var slettet af efterlønsordningen, var det ikke muligt at sende et girokort til xxx kommune.

Den 13. november 2001 ringede du til direktoratet og oplyste, at du ikke var klar over, at xxx Kommune havde klaget over afgørelsen. Du ville fremover repræsentere medlemmet.

Vi forsøgte forgæves den 13. og 15. november 2001 at kontakte sagsbehandleren i xxx Kommune.

Den 16. november 2001 oplyste vi telefonisk til en medarbejder ved xxx Kommune, at kommunen kunne se bort fra vores brev af 6. november 2001.

Med brev af 16. november 2001 sendte vi dig en kopi af sagens akter, herunder akterne i sagen om fritagelse for betaling af medlems- og efterlønsbidrag (vores j.nr. xxx). Vi oplyste, at det fremgik af medlemmets brev af 24. oktober 2001, at han først den 8. oktober 2001 blev bekendt med direktoratets afgørelse af 14. februar 1999, hvoraf det bl.a. fremgik, at betaling af efterlønsbidrag var frivilligt, og at en undladelse af at betale ville betyde, at medlemmet ville miste sin ret til efterløn som 60-årig. Vi bad dig om at oplyse, om medlemmet var bekendt med kassens afgørelse af 22. oktober 1999. Endelig bad vi om samtykke til at rette henvendelse til Kriminalforsorgen for evt. at få verificeret medlemmets oplysninger.

Den 16. november 2001 modtog vi en fax fra dig med yderligere materiale til sagen. Du vedlagde kopi af brev af 25. oktober 1999 til medlemmet, som ASE angiveligt havde sendt til dig. Af brevet fra kassen fremgik bl.a., at "Da du er kontingentfritaget (inkl. EL-bidrag), skal dit kontingent ændres fra 7. oktober 1999.", og at "Ændringen fremgår af vedlagte specifikation".

Af den vedlagte specifikation, der var vedhæftet et girokort lydende på 761,70 kr. og med sidste rettidige betalingsdag den 1. oktober 1999, fremgik, at der var indbetalt 1.534,50 kr. i medlems- og efterlønsbidrag for oktober kvartal 1999, som skulle betales tilbage. For perioden 1. til 6. oktober 1999 skulle der betales medlems- og efterlønsbidrag, og for perioden 7. oktober til 31. december 1999, hvor der var fritaget, skulle der betales administrations- og efterlønsbidrag.

Den 19. november 2001 modtog vi xxx Kommunes brev af 15. november 2001, hvori kommunen oplyste, at kommunens henvendelse ikke var en klage, men en forespørgsel. Man ønskede ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Med brev af 27. november 2001 sendte du en fuldmagt fra medlemmet, der giver direktoratet adgang til at indhente materiale ved kriminalforsorgen. Videre oplyste du, at medlemmet havde fastholdt, at han på intet tidspunkt var blevet gjort bekendt med afgørelserne, men først senere i forbindelse med korrespondancen med kassen var blevet bekendt med dem."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 3. januar 2002 denne afgørelse:

"Medlemmet er meldt fra efterlønsbidraget med virkning fra den 1. oktober 1999.

Medlemmet kan ikke få en dispensation, således at han kan betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1999.

Begrundelse

Ad framelding af efterlønsbidraget:

Vi har lagt til grund, at medlemmet ved kassens afgørelse af 9. august 2001 blev frameldt ordningen vedrørende efterlønsbidraget pr. den 1. oktober 1999 på grund af manglende betaling af efterlønsbidrag for oktober kvartal 1999.

Hvis man ikke vil have en afbrydelse i sin periode med betaling af efterlønsbidrag, skal man betale det skyldige beløb inden 4 uger efter, at man har fået skriftlig besked om, at man er frameldt ordningen vedrørende efterlønsbidraget. Dette fremgår af § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Medlemmet kunne få en uafbrudt periode med betaling af efterlønsbidrag, hvis han senest den 7. september 2001 betalte det skyldige efterlønsbidrag for perioden fra 1. oktober 1999 til 30. september 2001.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det skyldige efterlønsbidrag ikke blev betalt inden fristens udløb.

Vi mener ikke, at det forhold, at medlemmet inden betalingsfristens udløb henvendte sig til xxx Kommune for at søge om hjælp til betaling af efterlønsbidraget, kan føre til et andet resultat.

Vi har herved lagt vægt på, at medlemmet ved at overlade en evt. betaling til kommunen selv må bære ansvaret for, at betaling sker til tiden.

Vi mener heller ikke, at det forhold, at kassen ved telefonsamtale med kommunen den 18. september 2001 kunne have givet kommunen det indtryk, at betalingsfristen endnu ikke var udløbet, kan føre til, at Medlemmet periode med betaling af efterlønsbidraget reetableres.

Vi har herved lagt vægt på, at kassen efter det oplyste straks berigtigede forholdet, da man kort tid efter konstaterede, at kommunen havde rettet henvendelse til kassen efter sidste betalingsdag.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke ses af den vedlagt journal fra kommunen, at medlemmet på noget tidspunkt skulle have oplyst kommunen om, at seneste betalingsdag var den 7. september 2001, ligesom han heller ikke efter den 7. september 2001 ses at have oplyst kommunen om, at betalingsfristen allerede var udløbet.

Vi har videre lagt vægt på, at økonomiske problemer ikke er årsag til, at vi kan reetablere en periode med betaling af efterlønsbidrag.

Vi mener heller ikke, at oplysningerne om, at medlemmet ikke fra Kriminalforsorgen var orienteret om, at der den 14. februar 2000 i direktoratet var truffet afgørelse om, at han ikke kunne fritages for at betale efterlønsbidrag m.v., kan føre til et andet resultat.

Vi har herved lagt vægt på, at kassen på ny den 9. august 2001 fremsendte en afgørelse til medlemmet om, at han var frameldt ordningen vedrørende betaling af efterlønsbidraget, og at han med denne afgørelse fik en ny 4-ugers frist til at betale det skyldige efterlønsbidrag.

Hermed blev medlemmet efter vores opfattelse stillet, som om han ikke tidligere var blevet gjort bekendt med, at han var nødt til at betale efterlønsbidraget, hvis han ønskede at bibeholde sin mulighed for at få efterløn som 60-årig. Derudover fik han en ny frist på 4 uger til at betale for den manglende periode med betaling af efterlønsbidraget.

Endelig har vi lagt vægt på, at kassen har sikret sig dokumentation fra postvæsnet for, at brevet den 9. august 2001 er afsendt til medlemmet på din adresse. Vi skal henvise til, at brevet er sendt anbefalet, jf. § 12, stk. 4, i den nævnte bekendtgørelse.

Ad dispensation:

Det fremgår af lovens § 74 a, stk. 4, at direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag. Dispensationen kan dog kun anvendes på særlige undskyldelige afbrydelser.

Vi mener ikke, at der i medlemmets sag foreligger så særlige undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4.

Der er herved specielt lagt vægt på, at det var økonomiske problemer som var årsag til, at det skyldige efterlønsbidrag ikke blev indbetalt rettidigt.

Det forhold, at medlemmet inden fristens udløb søgte kommunen om hjælp til betaling af det skyldige efterlønsbidrag, kan ikke føre til et andet resultat. Vi skal bemærke, at medlemmet ved at overlade betaling til kommunen selv må bære ansvaret for, at betalingen sker til tiden."

3. Klagen til ankenævnet

De har den 28. januar 2002 anført følgende:

"Klage over afgørelse truffet den 3.1.2002 af Arbejdsdirektoratet vedrørende medlem, cpr. nr. xxx, sletning af efterlønsordning.

Ved nærværende ankeskrivelse indbringes herved Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3.1.2002 vedrørende framelding af efterlønsbidrag.

Ved den nævnte afgørelse er bestemt:

"Medlemmet er meldt fra efterlønsbidraget med virkning fra den 1. oktober 1999.

Medlemmet kan ikke få en dispensation, således at han kan betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. 10. 1999."

Under klagesagen gøres gældende, at der ud fra de i sagen foreliggende omstændigheder bør meddeles dispensation til indbetaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra 1.10.1999.

Supplerende sagsfremstilling:

Der henvises indledningsvist til den indgivne klageskrivelse af 24.10.01, hvis sagsfremstilling og anbringender fastholdes.

Af Arbejdsdirektoratets afgørelse fremgår en række, vægtninger og faktiske omstændigheder, som direktoratet har tillagt betydning i forbindelse med afgørelsen.

Særligt for så vidt angår det skete hændelsesforløb i forbindelse med henvendelsen til xxx Kommune skal bemærkes følgende:

l forbindelse med henvendelsen overlades til kommunen det fra kassen modtagne indbetalingskort vedrørende efterlønsbidrag med anmodning om kommunens betaling af dette. Den kommunale sagsbehandler har derfor været ganske klar over, at der fremstod en betalingsfrist til den 7.9.01.

Klageren har stedse siden henvendelsen været af den opfattelse, at sagen som sådan ville blive varetaget af kommunen. At denne internt har en måske længerevarende administrationsproces har været klageren ganske ubekendt. Ej heller har klageren været bekendt med at sagsbehandleren først efter fristens udløb agtede at rette henvendelse til kassen omkring den faktiske betaling.

Det må anses som ganske naturligt at sagsbehandleren burde have haft rettet henvendelse til kassen før fristens udløb. I realiteten er der tale om en sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.

Ved vurdering af hvorvidt dispensation efter § 74 a stk. 4 bør meddeles bør i øvrigt følgende momenter tillægges positiv betydning:

For det første er der tale om, at jeg har været medlem af den pågældende fagforening siden dennes stiftelse og ikke tidligere har været i restance med kontingenter til denne. For så vidt angår den her opståede restance med oprindelig sletning/ genopretning mv. som følge af sagsbehandlingsfejl fra kassens side kan herom henvises til tidligere korrespondence i sagen.

Det centrale i forbindelse med nærværende betalingsoverskridelse er, at jeg har været i undskyldelig uvidenhed om, at der ikke var taget stilling til dette spørgsmål gennem en rettidig henvendelse fra xxx Kommune til kassen.

Endvidere bør det tillægges betydning, at jeg straks reagerer, da jeg bliver gjort bekendt med, at kommunen ikke har været opmærksom på betalingsfristen. Den skete overskridelse ville kun have været ganske kortvarig, idet kommunen efter det oplyste bevilligede betaling af beløbet medio september 2001. I den forbindelse bemærkes tillige for god ordens skyld, at kassen selv medvirkede til sagens forsinkelse ved overfor xxx Kommune at bekræfte, at fornyet opgørelse ville blive fremsendt til betaling ved kommunen.

Det er konkluderende derfor min opfattelse, at der i sagen foreligger så særligt undskyldende omstændigheder, at en dispensation bør meddeles.

Om de nævnte momenter der taler for en dispensation efter lovens bestemmelser kan jeg i øvrigt henvise til DfA 's rundskrivelse af 5.1.2001 om dispensation af afbrudt medlemsskab.

Afsluttende bemærker jeg for fuldstændighedens skyld at sagen efter min opfattelse tillige rummer det aspekt, at efterlønsbidragsordningen indføres i samme kvartal, hvor jeg frihedsberøves, og at jeg allerede af denne grund sættes i økonomiske problemer som følge af, at der nok kan søges kontingentfritagelse for medlemskontingent, men ikke fritagelse for betaling til efterlønsordningen. Det bemærkes, at jeg i øvrigt har betalt såvel medlemskontingent som efterlønsbidrag frem til 1.10.99.

Jeg ved ikke om der er tale om en lovgivningslapsus, men problematikken må formentlig også aktualisere sig for andre frihedsberøvede, der i tilfælde af afmelding ligesom jeg, ifalder den meget alvorlige konsekvens det er evt. at miste efterlønsretten.

3. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har i oversendelsesbrev af 19. februar 2002 anført følgende:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 3. januar 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at Deres sag ændre afgørelsen.

Direktoratet skal dog bemærke følgende:

Medlemmet har i sin klage anført, at han i forbindelse med sin henvendelse til kommunen overlod det fra kassen modtagne indbetalingskort vedrørende efterlønsbidrag til kommunen med anmodning om, at kommunen betalte det skyldige beløb. Det er medlemmets opfattelse, at den kommunale sagsbehandler har været klar over, at betalingsfristen var den 7. september 2001, at han stedse siden henvendelsen har været af den opfattelse, at sagen som sådan ville blive varetaget af kommunen, og at det har været ham ganske ubekendt, at kommunen internt måske har en længerevarende administrationsproces. Ej heller har han været bekendt med, at sagsbehandleren først efter fristens udløb rettede henvendelse til kassen omkring den faktiske betaling.

Medlemmet har også anført at det må anses som ganske naturligt, at sagsbehandleren burde havde haft rettet henvendelse til kassen før fristens udløb, og at der i realiteten er tale om en sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.

Som det fremgår af afgørelsen, er det direktoratets opfattelse, at medlemmet ved at overlade betalingen til kommunen selv må bære ansvaret for, at betalingen sker til tiden.

Medlemmet har endvidere i sin klage anført, at det er hans opfattelse, at der i sagen foreligger så særligt undskyldelige omstændigheder, at en dispensation bør meddeles. Medlemmet har i øvrigt henvist til DfA rundskrivelse af 5. januar 2001 om dispensation for afbrudt medlemskab.

Direktoratet har ikke udstedt en rundskrivelse den 5. januar 2001 om dispensation for afbrudt medlemskab. I rundskrivelse nr. 126 af 25. august 1999 har direktoratet imidlertid beskrevet hvilke forhold, som taler for og imod muligheden for at få en dispensation."

4. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

5. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 74 a, stk. 4: Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

§ 12, stk. 2: A-kassen skal skrive i frameldebrevet, at man ikke får nogen afbrydelse i sin anciennitet, hvad angår efterlønsbidraget, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Det skal fremgå af brevet, at man kan vælge igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2. Er frameldebrevet også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, jf. § 9, stk. 2.

§ 12, stk. 4:A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.