Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Et arkitektfirma havde fra Arbejdstilsynet fået påbud om, at indrette kontorets arbejdslokaler med en forsvarlig rumhøjde. Arbejdstilsynet kunne konstatere, at rumhøjden i forkontoret var 2,1 m og gennemsnitligt rumhøjde på tegnestuen var målt til 2,2 m. I forrummet til toilettet var rumhøjde målt til 2,0 m.

Virksomheden havde indrettet et lokale/forkontor til 2 faste kontorarbejdspladser og en plads til møder og spisepauser. I forlængelse af ovenstående var der oprettet et område, hvor en kopimaskine, en printer og en lystrykmaskine var placeret. Lige overfor maskinerne var der indrettet et tekøkken. I den sidste del af bygningen var der 9 skærmarbejdspladser og tegneborde fordelt i lokalet. Det kunne observeres, at der var pladsmangel omkring de enkelte skærmarbejdspladser og indskrænket passage mellem bordene og inventar. Der var ikke adskillelse, fx i form af døre, mellem rummene.

Endvidere kunne det konstateres, at vinduer i alle rum ikke kunne åbnes. Der var etableret et begrænset antal af ventiler i selve vinduerne, som kunne tilføre luft.

Arkitektfirmaet klagede over afgørelsen og anmodede desuden om dispensation fra kravet om rumhøjde.

Nævnet traf afgørelse om, at arkitektfirmaet ikke opfylder kravet om, at arbejdslokalerne skal være indrettet med en tilstrækkelig rumhøjde, således at disse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, dels fordi lokaler ikke opfylder kravet om en rumhøjde på 2,5 meter, og dels fordi gulvareal, rumhøjde og rumindhold ikke er afpasset efter de tekniske hjælpemidler, og det antal personer som arbejder i lokalerne.arkitektfirmaet skulle arbejdslokalerne med en forsvarlig rumhøjde, således at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og der ikke kunne dispenseres fra kravet om rumhøjde, med den indretning og anvendelse som lokalerne har på nuværende tidspunkt.

Nævnet traf desuden afgørelse om, at med det antal medarbejdere, den indretning og den ventilation som lokalerne har, er der ikke grundlag for at meddele en dispensation for kravet om en højere rumhøjde, da lokalerne med den nuværende indretning ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Den fulde tekst

Rumhøjde i arkitektfirma

 

 

Afgørelse:

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. september 2002 behandlet xxxxxx klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. januar 2002 om, at arbejdslokalerne skal indrettes med en forsvarlig rumhøjde, og Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2002 om afslag på dispensation fra krav om rumhøjde.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

xxxxxx skal indrette arbejdslokalerne med en forsvarlig rumhøjde, således at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og der kan ikke dispenseres fra kravet om rumhøjde, med den indretning og anvendelse som lokalerne har på nuværende tidspunkt.

Kravet om rumhøjde:

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at rumhøjden i forkontoret er 2,1 meter, og at den gennemsnitlige rumhøjde på tegnestuen er 2,2 meter.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Arbejdsmininisteriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, at bygningsreglementet gældende på det tidspunkt hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav der stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Mindstekravet til rumhøjde da kontoret blev indrettet i 1984 var på 2,5 meter.

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden lagt vægt på, at der er meget inventar i lokalerne.

Nævnet har yderligere lagt vægt på, at lokalerne efter det oplyste er arbejdssted for 11 personer, og at storrumskontoret har et areal på 58,5 m2 .

Arbejdsmiljøklagenævnet har derudover lagt vægt på, at Arbejdstilsynet har vurderet, at ved en normal rumhøjde på 2,5 m vil dårlig og forurenet luft samle sig i den øverste del af et arbejdslokale og derfor være over hovedhøjde, og at dette vil ikke være tilfældet hos xxxxx, hvor de ansatte vil gå med hovedet i en højde, hvor den dårlige luft samler sig.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder således, at xxxxxxxxxx ikke opfylder kravet om, at arbejdslokalerne skal være indrettet med en tilstrækkelig rumhøjde, således at disse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, dels fordi lokaler ikke opfylder kravet om en rumhøjde på 2,5 meter, og dels fordi gulvareal, rumhøjde og rumindhold ikke er afpasset efter de tekniske hjælpemidler, og det antal personer som arbejder i lokalerne.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 8. januar 2002.

Dispensation:

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at rumhøjden i forkontoret er 2,1 meter, og at rumhøjden på tegnestuen gennemsnitligt er 2,2 meter.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at der i lokalerne er en betydelig mængde inventar.

Arbejdsmiljøklagenævnet har yderligere lagt vægt på, at Arbejdstilsynet har oplyst, at ved en normal rumhøjde på 2,5 meter vil dårlig og forurenet luft samle sig i den øveste del af et arbejdslokale og derfor være over hovedhøjde. Dette vil ikke være tilfælde her, hvor de ansatte vil gå med hovedet i en højde, hvor den dårlige luft samler sig, og det vil efter Arbejdstilsynets vurdering være meget vanskeligt at udforme en ventilation, som kan give tilstrækkelig ventilation uden træk, da lokalet er så hårdt presset.

xxxxxxx har i anmodningen om dispensation anført, at kontoret fremover vil blive anvendt af max. 8 personer, hvorfor volumen i rummet er ca. 1,5 gange kravet, og at der vil blive installeret mekanisk ventilation, hvorved volumen i rummet bliver 2.0 gange kravet.

Nævnet skal hertil bemærke, at der ved beregningen af rumvolumen også skal tages hensyn til indskrænkninger i luftrummet fra maskiner, inventar og lignende.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor, at med det antal medarbejdere, den indretning og den ventilation som lokalerne har, er der ikke grundlag for at meddele en dispensation for kravet om en højere rumhøjde, da lokalerne med den nuværende indretning ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2002.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 § 42 og Arbejdsmininisteriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 24, § 60, § 61 og § 66 og § 67.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 10. marts 2003.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 17. marts 2003.

På klagenævnets vegne

xxxxxx

Fuldmægtig

Kopi til:

· Arbejdstilsynet, Landskronagade og Arbejdstilsynet Aalborg

· De ansatte

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet besøgte xxxxxxxxxxxx den 7. december 2001. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med medindehaver xxxx og sikkerhedsrepræsentant xxxxxx.

Det blev oplyst, at virksomheden havde udført arbejdet i en lejet bolig siden 1985. Endvidere blev det oplyst, at bygningsfacaden var bevaringsværdig, men at virksomheden har ret til at ændre ved de indvendige lokaler. Virksomheden beskæftiger sig med arkitektopgaver.

Arbejdstilsynet kunne konstatere, at rumhøjden i forkontoret var 2,1 m og gennemsnitligt rumhøjde på tegnestuen var målt til 2,2 m. I forrummet til toilettet var rumhøjde målt til 2,0 m.

Virksomheden havde indrettet et lokale/forkontor til 2 faste kontorarbejdspladser og en plads til møder og spisepauser. I forlængelse af ovenstående var der oprettet et område, hvor en kopimaskine, en printer og en lystrykmaskine var placeret. Lige overfor maskinerne var der indrettet et tekøkken. I den sidste del af bygningen var der 9 skærmarbejdspladser og tegneborde fordelt i lokalet. Det kunne observeres, at der var pladsmangel omkring de enkelte skærmarbejdspladser og indskrænket passage mellem bordene og inventar. Der var ikke adskillelse, fx i form af døre, mellem rummene.

Endvidere kunne det konstateres, at vinduer i alle rum ikke kunne åbnes. Der var etableret et begrænset antal af ventiler i selve vinduerne, som kunne tilføre luft.

På baggrund af besøget vurderede Arbejdstilsynet, at virksomheden var en niveau 3-virksomhed, og Arbejdstilsynet konstaterede følgende problemer

· Uhensigtsmæssig indretning af skærmarbejdspladser

· Uhensigtsmæssig placering af maskiner

· Høj temperatur i kontorlokalet

· Utilstrækkelig rumhøjde i kontorlokalet

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 8. januar 2002 følgende afgørelse:

" Det påbydes virksomheden at indrette arbejdslokalerne med en forsvarlig rumhøjde, således at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hjemmel for påbud

· Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, § § 42, 43 og 77, stk. l

· Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, § § 24 og 60

Vejledning

Arbejdstilsynets praksis følger bygningsreglementets krav, hvorefter rumhøjden skal være mindst 2,5 m.

Større rumhøjde vil efter omstændighederne kunne kræves. Arbejdstilsynet lægger i vurderingen heraf vægt på, om der er tale om velventilerede lokaler, og antallet af personer der normalt skal opholde sig i lokalerne. Endvidere lægger Arbejdstilsynet vægt på, hvor mange timer dagligt de pågældende lokaler skal anvendes, samt på inventaret og de processer, der foregår i arbejdsrummene.

Generelt skal lokaleforholdene være afpasset efter arbejdets art. Fx må fritliggende bjælker ikke ligge så lavt, at det kan være forbundet med risiko for de ansatte.

· Der henvises til det anførte i vedlagte eksemplar af At-meddelelse nr. 1.01.1 om faste arbejdssteders indretning. Der henvises endvidere til det anførte i vedlagte eksemplar af At-meddelelse nr. 1.01.12 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

xxxxxxxxxx ønskede med brev af 5. februar 2002 at indbringe Arbejdstilsynets afgørelse for Arbejdsmiljøklagenævnet. I brevet anførte virksomheden følgende:

"Arkitekterhvervet vægter- og udøves primært i et inspirerende miljø, både hvad angår det "historiske sus", og de rumlige kvaliteter - form, proportioner og materialer, som befordrer kreativiteten. I denne forbindelse er regler som loftshøjde ikke af afgørende betydning.

Bygningen hvori vores lejemål findes, er en del af et fredet bygningskompleks opført i 1585, med rumhøjder der ikke opfylder senere tiders krav.

Vort lejemåls brug blev i 1984 ændret fra værkstedslokale til kontorlokaler, og i denne forbindelse synet og godkendt af bygningsmyndighederne til fortsat erhvervsudnyttelse, begrundet i, at arbejdets art - tegnestue - ikke vurderedes, at stille særlige krav til rumhøjder.

I vores tilfælde har vi en primær loftshøjde på 2,2 m på tegnestuen, hvorved der ikke er personrisiko efter vores vurderingserfaring. Yderligere er selve dette rum (storrumskontor) 58,5 m2 (nettoareal), hvilket svarer til et rumindhold på 129 m3.

Iht. BR95 og AT-meddelelse nr. 1.01.12, stilles der krav til en volumen på 12 m3 pr, person, hvilke kan nedsættes til 8 m3 ved mekanisk ventilation. I vores tilfælde svarer dette til 10 personer på tegnestuen uden mekanisk ventilation og 15 personer med mekanisk ventilation.

Fremover vil kontoret blive anvendt af max. 8 personer, hvorfor volumen i rummet er ca. 1,5 gange kravet. Yderligere installeres mekanisk ventilation, hvorved volumen i rummet bliver 2.0 gange kravet.

Det bør ligeledes tages med i overvejelserne, at ovennævnte krav fysisk ikke kan opfyldes på grund af de bygningsmæssige konstruktioner, samt at store dele af midtbyens kontorejendomme vil blive lagt øde hen (kan evt. anvendes som lager ) hvis dette krav danner præcedens i Aalborg Kommune.

Vi ansøger af ovennævnte grunde, om dispensation for kravet om en lofts

højde på 2,5 m (BR95 kap. 4.4.2 stk. 1)

Indtil der foreligger en afgørelse angående dette spørgsmål, anmoder vi om udsættelse på arbejdsmiljøproblem nr.: 47220, Idet vi ikke ønsker at anvende store beløb på en bygning, hvis vi evt. skal flytte ud, indenfor den nærmeste fremtid."

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet anførte blandt andet følgende ved oversendelsen af sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 24. april 2002:

" Med skrivelse af 11. marts 2002 har Arbejdstilsynet i Nordjylland fremsendt planer og snit af lokalerne til Arbejdstilsynet, Landskronagade som arkitektfirmaet den 7. marts 2002 har sendt til Arbejdstilsynet i Nordjylland.

Arbejdstilsynet har på baggrund af ansøgningen om dispensation for kravet om rumhøjden truffet særskilt afgørelse herom, ligesom Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om anmodningen om udsættelse af efterkommelsesfristen for så vidt angår påbuddet om placering af maskiner i arbejdsrummet. Kopi af disse afgørelser vedlægges til klagenævnets orientering.

Arbejdstilsynets vurdering

I bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2000 om faste arbejdssteders indretning § § 60 og 61 er fastsat følgende:

§ 60. Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.

§ 61. Til arbejdssteder indenfor de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af § 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986.

Da bygningen efter det oplyste er opført i 1585 og lokalerne væsentligt ændret i 1984 kan Arbejdstilsynet stille bygningsmæssige krav udover de krav der måtte være gældende i eventuelle bygningsreglementer på de ovenfor nævnte årstal.

Siden lov om almindelig arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed har der dog i praksis været sammenfald mellem Arbejdstilsynets og bygningsreglements krav til rumhøjder i normaltilfældet.

Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2000 om faste arbejdssteders indretning stiller ikke konkrete krav til rumhøjde men alene krav til en passende størrelse m.v. jævnfør § 24:

Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

Det er så op til en konkret vurdering i forhold til rummets anvendelse, hvad dette indebærer.

I At-meddelelse 1.01.12 om arbejdsrum for faste arbejdssteder er angivet minimumsloftshøjder og rumfang for normaltilfældet på henholdsvis 2,5 m og 12 m3. De 12 m3 kan eventuelt nedsættes til 8 m3, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse.

Da de 12 m3 er et ret lille rumfang og rumhøjden som udgangspunkt er 2,5 m kan man ikke umiddelbart transformere mellem rumhøjde og rumfang som arkitektfirmaet anfører i klageskrivelsen. Hvis det havde været hensigten skulle kravet være formuleret som et minimumskrav til rumhøjden der sikrede mod direkte hovedskader, kombineret med et krav til rumfang. Bestemmelsen er ikke formuleret på denne måde, og det er således ikke ligegyldigt om et arbejdsrum er på 6 m2 med 2 m rumhøjde eller på 3 m2 med 4 m rumhøjde.

Ved Arbejdstilsynets besøg var der 11 ansatte i lokalerne, der var præget af pladsmangel og ingen mulighed for naturlig ventilationsforhold. Rumhøjden lå mellem 2,0 og 2,2 m.

Ved en normal rumhøjde på 2,5 m vil dårlig og forurenet luft samle sig i den øverste del af et arbejdslokale og derfor være over hovedhøjde. Dette vil ikke være tilfældet her, hvor de ansatte vil gå med hovedet i området, hvor den dårlige luft samler sig. Det vil efter Arbejdstilsynet vurdering være meget vanskeligt at udforme en ventilation der kan give tilstrækkelig ventilation uden træk, da lokalet er så hårdt presset.

Det er således Arbejdstilsynets vurdering, at gulvareal, rumhøjde og rumindhold på tegnestuen hos arkitektfirmaet xxxxxxxxx ikke er afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

Arbejdstilsynet fastholder derfor afgørelsen af 8. januar 2002 således, at det påbydes virksomheden at indrette arbejdslokaler med en forsvarlig rumhøjde, således at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige."

5. Nyt efter klagen

På baggrund af xxxxxxx klage i brev af 5. februar 2002 traf Arbejdstilsynet den 24. april 2002 afgørelse om, hvorvidt der kunne gives dispensation for den manglende rumhøjde.

Af afgørelse fremgik følgende:

I bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2000 (AMK; 2001) om fast arbejdssteders indretning §§ 60 og 61 er fastsat følgende:

§ 60. Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.

§ 61. Til arbejdssteder inden for de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af § 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986.

Da bygningen efter det oplyste er opført i 1585 og lokalerne væsentligt ændret i 1984 kan Arbejdstilsynet stille bygningsmæssige krav udover de krav der måtte være gældende i eventuelle bygningsreglementer på de ovenfor nævnet årstal.

Siden lov om almindelig arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed har der dog i praksis været sammenfald mellem Arbejdstilsynets og bygningsreglementets krav til rumhøjder i normaltilfældet.

Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste steders indretning stiller ikke konkrete krav til rumhøjde men alene krav til en passende størrelse m.v. jf. § 24.

Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der finders i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

Det er så op til en konkret vurdering i forhold til rummets anvendelse, hvad dette indebærer.

I AT-meddelelse 1.01.12 om arbejdsrum for faste arbejdssteder er angivet minimumslofthøjder og rumfang for normaltilfældet på henholdsvis 2,5 og 12 m3 . De 12 m3 kan eventuelt nedsættes til 8 m3, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse.

Da de 12 m3 er et ret lille rumfang og rumhøjden som udgangspunkt er 2,5 m kan man ikke umiddelbart transformere mellem rumhøjde og rumfang som arkitektfirmaet anfører i klageskrivelsen. Hvis det havde været hensigten skulle kravet være formuleret som et minimumskrav til rumhøjden der sikrede mod direkte hovedskader, kombineret med et krav til rumfang. Bestemmelsen er ikke formuleret på denne måde, og det er således ikke ligegyldigt om et arbejdsrum er på 6 m2 med 2 meters rumhøjde eller på 3 m2 med 4 meters rumhøjde.

Ved Arbejdstilsynets besøg var der 11 ansatte i lokalerne, der var præget af pladsmangel og ingen mulighed for naturlig ventilationsforhold. Rumhøjden lå mellem 2,0 og 2,2 m.

Ved en normal rumhøjde på 2,5 m vil dårlig og forurenet luft samle sig i den øverste del af et arbejdslokale og derfor være over hovedhøjde. Dette vil ikke være tilfældet her, hvor de ansatte vil gå med hovedet i området, hvor den dårlige luft samler sig. Det vil efter Arbejdstilsynet vurdering være meget vanskeligt at udforme en ventilation der kan give tilstrækkelig ventilation uden træk, da lokalet er så hårdt presset.

I flg. § 66 i ovennævnte bekendtgørelse har Arbejdstilsynet mulighed for at meddele dispensation fra gældende regler i bekendtgørelsen, hvor særlige forhold foreligger, når det skønnes rimeligt og forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med Rådets direktiv nr. 89/654/EØF af 30. december 1989 om foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed under arbejdet.

Arbejdstilsynet har en vis praksis for at acceptere lavere rumhøjde i fredede bygninger, også for meget lave rumhøjder som i dette tilfælde. Der har i de fleste af disse sager været tale om enten deltidsarbejde eller meget god plads, med arealer på op til 20-30 m2 eller mere pr. person.

Tegningerne, der viser en situation med 8 ansatte på tegnestuen, viser et meget hårdt udnyttet rum, da der også skal være plads til reoler, tegningsskabe, kartoteksskabe samt almindeligt inventar m.m.

Den lave rumhøjde sammenholdt med de trange pladsforhold vil efter Arbejdstilsynets vurdering give meget pressede og snævre forhold også ved indretning med 8 ansatte på tegnestuen.

Arbejdstilsynet finder på baggrund af ovennævnte ikke anledning til at dispensere fra kravet i § 24 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning om, at gulvareal, rumhøjde og rumindhold på tegnestuen hos arkitektfirmaet ikke er afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

Afgørelse

Der kan ikke meddeles dispensation fra kravet i § 24 i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2000 om faste arbejdssteders indretning vedrørende rumhøjden i arbejdsrummene i arkitektfirmaet.

Hjemmel

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning §§ 24 og 66.

******

Ankenævnets sekretariat meddelte den 8. maj 2002 xxxxxxxxxx og de ansatte, at klagen var modtaget og anmodede disse om at fremsende eventuelle kommentarer til sekretariatet.

Sekretariatet var den 18. juni i telefonisk kontakt med Aalborg Kommunes teknisk forvaltning, som meddelte, at teknisk forvaltning ikke var i besiddelse af en byggetilladelse eller en ibrugtagningstilladelse for de lokaler hvor xxxxxxxxxxx har til huse.

Sekretariatet meddelte den 11. juli 2002 xxxxxxx og de ansatte, at klagen af 5. februar 2002 desuden ville blive betragtet som en klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2002 om afslag på dispensation fra krav om rumhøjde.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

§ 43. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

  1. arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
  2. velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
  3. udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

Arbejdsmininisteriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

§ 24. Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

§ 60. Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.

§ 61. Til arbejdssteder inden for de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af § 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986.

Stk. 2. Den nærmere afgrænsning af hvilke erhvervskategorier, der er omfattet af stk. 1, er fastsat i aftale mellem Arbejdsministeriet og By- og Boligministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer. De pågældende erhvervskategorier er grupperet i bilag 1. Eksempler på arbejdsprocesser/virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, er givet i bilag 2. Afgrænsningen kan, når der er behov herfor, reguleres af By- og Boligministeriet og Arbejdsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer.

§ 66. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv nr. 89/654/EØF af 30. december 1989 om foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed under arbejdet.

§ 67. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

AT-meddelelse nr. 1.01.12 om arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrummets størrelse

Arbejdsrummet skal have en tilstrækkelig størrelse til, at arbejdet kan foregå forsvarligt. Dette gælder også, selvom rummet ikke primært har funktion som arbejdsrum, som det for eksempel er tilfældet med toiletter og baderum på plejehjem, der er indrettet til plejekrævende klienter.

Rumhøjde, gulvareal og luftrum skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler og inventaret samt det antal personer, der normalt arbejder eller færdes i arbejdsrummet.

Rumhøjden skal normalt mindst være 2,5 m. Større rumhøjde kræves, hvor arbejdsforholdene gør dette nødvendigt. Dette gælder bl.a. i arbejdsrum, hvor der er en stærk udvikling af varme, fugt, støv, eller sundhedsfarlige stoffer og materialer. Her vil en rumhøjde på 3 m normalt være tilstrækkelig. Samtidig er det ofte nødvendigt at etablere mekanisk ventilation.

........

Hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse, f.eks. mekanisk ventilation, kan det accepteres, at luftrummet nedsættes, dog aldrig til under 8 m3 pr. beskæftiget.

Arbejdets art kan gøre det nødvendigt med et større luftrum end 12 m3 pr. beskæftiget. Det samme gælder, hvis andre end de beskæftigede opholder sig i rummet. Her vil Arbejdstilsynet kræve en forholdsmæssig forøgelse af luftrummet.

.......

Der skal tages hensyn til væsentlige indskrænkninger i luftrummet fra maskiner, inventar, varer m.v.