Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Personlig assistance/tegnsprogstolk til selvstændigt bierhverv
En døv person var deltidsbeskæftiget som lønmodtager med en ugentlig arbejdstid på 18 timer. Den pågældende havde fået bevilget tolkebistand efter lov om kompensation til handicappede i erhverv til dette arbejde.

Sideløbende med lønmodtagerarbejdet havde den pågældende et selvstændigt bierhverv som terapeut. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den selvstændige virksomhed var 10-12 timer.

Den pågældende ansøgte AF om tolkebistand til det selvstændige bierhvev.

AF afslog ansøgningen. AF begrundede afslaget med ”almindelig praksis” på området, hvorefter der ikke kunne gives personlig assistance/tolkebistand til bierhverv. AF henviste til en tidligere afgørelse fra ankenævnet..

Den pågældende klagede til ankenævnet over afslaget. I klagen gjorde den pågældende gældende, at AF ikke havde behandlet ansøgningen individuelt, og at det ikke var oplyst, hvilke konkrete forhold der lå til grund for AF´s afgørelse.

Den pågældende gjorde videre gældende, at hun med bibeskæftigelsen supplerede sin ugentlige arbejdstid, således at hun sammenlagt kom op på et niveau svarende til fuldtidsbeskæftigelse. I den tidligere sag fra ankenævnet, som AF havde henvist til, drejede det sig om en person, der i forvejen var fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager uden personlig assistance, og som ønskede personlig assistance til sit bierhverv, hvilket der blev givet afslag på.

I klagen blev det videre gjort gældende, at det ikke fremgik af noget lovmateriale, at det ikke var muligt at få bevilget personlig assistance til bierhverv. Derimod fremgik det af loven, at formålet var, at give handicappede samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

AF fastholdt sin begrundelse for det givne afslag på ansøgningen. Det var AF´s opfattelse, at almindelig praksis på området var, at der ikke kunne gives personlig assistance/tolkebistand til bierhverv, da ankenævnet i tidligere sager havde truffet afgørelse om dette.

Ankenævnet traf afgørelse om, at den pågældende ikke var afskåret fra at få bevilget personlig assistance til bierhvervet alene med henvisning til, at der var tale om bierhverv.

Det var ankenævnets vurdering, at den pågældende var berettiget til at få bevilget personlig assistance/tegnsprogstolk til bierhvervet, da omfanget af bierhvervet sammenlagt med deltidsansættelsen som lønmodtager svarede til fuldtidsbeskæftigelse. Spørgsmålet om, hvor mange timer, der kunne bevilges assistance i til bierhvervet blev henvist til konkret vurdering og afgørelse i AF.

Ankenævnet stillede sig i afgørelsen uforstående overfor AF´s begrundelse for afslaget, idet nævnet ikke sås at have taget principiel stilling til, at der ikke kunne bevilges assistance til bierhverv. Nævnet henviste herved til, at nævnet træffer konkrete afgørelser på baggrund af en individuel vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.

Ankenævnet fandt, at det afgørende for om der kunne bevilges personlig assistance til bierhverv var en konkret vurdering af omfanget og karakteren af omfanget og karakteren af hhv. hoved- og bibeskæftigelsen. Nævnet fandt i den forbindelse ikke grundlag for at skelne imellem, om der ansøgtes om assistance til to deltidsansættelser som lønmodtager eller til en deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og et bierhverv som selvstændig.

Ved den konkrete afgørelse lagde ankenævnet vægt på, at den pågældende person havde fået bevilget personlig assistance til sin lønmodtagerbeskæftigelse, at hun således havde et anerkendt behov for personlig assistance, at der i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv, kan bevilges assistance til både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv, og at den pågældende med bierhvervet kom op på en beskæftigelsesgrad, der svarede til fuldtidsbeskæftigelse.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at formålet med lov om kompensation til handicappede i erhverv var er at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for at beskæftigelse med det formål, at give disse personer de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

Ankenævnet bemærkede afslutningsvis, at der ikke i loven eller i den tilhørende bekendtgørelse sås at være hjemmel til generelt at udelukke handicappede personer med bierhverv fra, at modtage personlig assistance til bierhvervet.

Den fulde tekst

Muligheden for at få bevilget personlig assistance/tegnsprogstolk til selvstændigt bierhverv udøvet sideløbende med lønmodtagerarbejde

 

 

Ankenævnet har behandlet Deres klage over Arbejdsformidlingen (AF) i   xxx afslag på bevilling af personlig assistance til Deres selvstændige bierhverv på møde den xxx 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De ikke er afskåret fra, at få bevilget personlig assistance til Deres bierhverv som xxx alene med henvisning til, at der er tale om bierhverv.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det ankenævnets vurdering, at De er berettiget til at få bevilget personlig assistance til bierhvervet, da omfanget af Deres bierhverv sammenlagt med omfanget af Deres deltidsansættelse som lønmodtager svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

Ankenævnet henviser derfor spørgsmålet om i hvilket omfang, De er berettiget til at få bevilget personlig assistance til bierhvervet til konkret vurdering og afgørelse i AF i xxx.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen følgende til grund:

i   at De er døv, og dermed omfattet af den personkreds, der kan bevilges personlig assistance,

i   at De har fået bevilget personlig assistance i form af tegnsprogstolk til Deres deltidsbeskæftigelse som lønmodtager,

i   at Deres deltidsbeskæftigelse som lønmodtager har et omfang på 18 timer ugentligt,

i   at De sideløbende med lønmodtagerarbejdet har et selvstændigt bierhverv som xxx med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10-12 timer,

i   at bierhvervet er foreneligt med Deres handicap,

i   at Deres samlede ugentlig arbejdstid ved de to typer deltidsbeskæftigelse er på ca. 30 timer.

i   at AF i xxx ved afgørelse af xxx 2002 meddelte Dem, at der ikke kunne bevilges personlig assistance/tolkebistand til bierhvervet som xxx,

i   at AF i xxx begrundede afgørelsen med, at almindelig praksis på området er, at der ikke kan gives personlig assistance/tolkebistand til bierhverv, og

i   at AF i xxx i den forbindelse henviste til en tidligere afgørelse fra Arbejdsmarkedets Ankenævn fra den xxx.

Ankenævnet må stille sig uforstående overfor den af AF i xxx givne begrundelse for afslaget, idet ankenævnet ikke ses at have taget principiel stilling til, at der ikke kan bevilges personlig assistance til bierhverv. Ankenævnet træffer konkrete afgørelser på baggrund af en individuel vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.

Med hensyn til den konkrete afgørelse som AF i xxx har henvist til i sin begrundelse for afslaget, finder ankenævnet, at den omhandlede sag ikke er sammenlignelig med Deres sag.

Den handicappede person i den omhandlede sag fra xxx var fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager, hvilket arbejde han bestred uden personlig assistance, og desuden havde han et selvstændigt bierhverv, til hvilket han ansøgte om assistance. Ankenævnet fandt at der ikke var grundlag for at bevilge assistance til det selvstændige bierhverv, da pågældende var fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager.

Ankenævnet finder, at det afgørende for, om der kan bevilges personlig assistance til bierhvev er en konkret vurdering af omfanget og karakteren af hhv. hoved- og bibeskæftigelsen. Ankenævnet ser i den forbindelse ikke grundlag for at skelne imellem, om der ansøges om assistance til to deltidsansættelser som lønmodtager eller til en deltidsansættelse som lønmodtager og et bierhverv som selvstændig.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på, at AF i xxx ved sin afgørelse af xxx 2002 ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering af Deres ansøgning, ligesom der ikke er givet en konkret og individuel begrundelse for afslaget med henvisning til relevante regler.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at De har fået bevilget personlig assistance til Deres deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, at De således har et anerkendt behov for personlig assistance, at der i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv, kan ydes personlig assistance til både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv, og at De med bierhvervet kommer op på en beskæftigelsesgrad, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen også vægt på, at lov om kompensation til handicappede i erhverv har som formål, at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål, at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

Ankenævnet finder ikke i loven eller den tilhørende bekendtgørelse hjemmel til generelt at udelukke handicappede personer med bierhverv fra, at modtage personlig assistance til bierhvervet.

 

Ankenævnet henviser til lov om kompensation til handicappede i erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, §§ 1, 2, 4, og 5, samt til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1334 af 14. december 2000 om kompensation til handicappede i erhverv, §§ 1, 10, 11, stk. 1, 13, stk. 1, og 14.  

Ankenævnet ændrer således AF i xxx afgørelse af xxx 2002, således at De må anses for berettiget til personlig assistance/tolkebistand til Deres bierhverv.

Ankenævnet henviser spørgsmålet om, i hvilket omfang/hvor mange timer De er berettiget til at få bevilget personlig assistance til bierhvervet til konkret vurdering og afgørelse i AF i xxx.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

Kopi til:

AF i xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at De er døv, og at De er deltidsbeskæftiget som lønmodtager i xxx. De er efter det oplyste ansat til 18 timer ugentligt og har fået bevilget tolkebistand efter lov om kompensation til handicappede i erhverv til dette arbejde.

Sideløbende med lønmodtagerarbejdet har De et selvstændigt bierhverv som xxx. Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den selvstændige virksomhed er efter det oplyste 10-12 timer.

Den xxx 2002 ansøgte De AF i xxx om tolkebistand til bierhvervet, nærmere bestemt til xxx i forbindelse med det selvstændige bierhvev.

De oplyste i ansøgningen, at Deres nuværende tolkebehov blev dækket af Det Sociale Tolkeprojekt under Center for Døve, og De ansøgte indtil videre om 50 timers AF-tolk i år 2002 til bierhvervet.

2. Arbejdsformidlingens afgørelse

AF i xxx traf den xxx 2002 denne afgørelse:

”Vedrørende ansøgning om tolkebistand til bierhverv som selvstændig xxx, jf. loven om kompensation til handicappede i erhverv, bkg. 1334 af 14. december 2000, § 10, stk. 2.

Under henvisning til ansøgning af xxx – 2002 vedr. tilskud i henhold til lov om personlig assistance til handicappede i erhverv, skal det herved meddeles, at der ikke kan bevilges tolkebistand til bierhverv som selvstændig xxx. Begrundelsen er følgende:

 

Almindelig praksis på området er, at der ikke gives personlig assistance/tolkebistand til bierhverv, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn i en tidligere sag har truffet sådan en afgørelse omkring bierhverv d. xxx."

Afgørelsen var ledsaget af en klagevejledning til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

3. Klagen til ankenævnet

I Deres klage til ankenævnet af xxx anførte De:

”Vedr. anke af afslag

Jeg har d. xxx 02 fra Handicapkonsulenten xxx – xxx Amt – modtaget afslag om tolkebistand i forbindelse med mit arbejde som selvstændig xxx. Jeg ønsker hermed at anke denne afgørelse.

Inden jeg uddyber mine begrundelser for anken, vil jeg gøre opmærksom på, at i afslaget er der henvist til ”almindelig praksis på området”, idet der refereres til en tidligere afgørelse i en sag om personlig assistance/tolkebistand i forbindelse med bierhverv.

Så vidt jeg er orienteret skal enhver ansøgning behandles individuelt og giver afgørelsen ikke ansøgeren fuldt medhold, skal det oplyses hvilke konkrete forhold , der har ligget til grund for den pågældende afgørelse. Det er ikke tilfældet i afgørelsen i min ansøgning. Der henvises derimod til noget som ikke er vedlagt ved afslaget og som desuden heller ikke er direkte tilgængeligt (vedl. kopi af afslaget).

Begrundelser for min anke:

1)   Jeg er ansat på xxx i xxx i høreafdelingen. Mit ansvarsområde er at betjene xxx mennesker i xxx Amt indenfor lov om kompenserende undervisning og serviceloven. Min ansættelse er på 18 timer/uge. Ved dette arbejde har jeg fået bevilget AF-tolk efter loven om handicappede i erhverv. Dette blev bevilget fra xxx Amts Handicapkonsulent xxx.

2)   I min bibeskæftigelse – udgående fra min bopæl i xxx Amt – supplerer jeg timeantallet på den måde, at jeg kommer op til et niveau, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse. Timeantallet ligger i gennemsnit på 10-12 timer pr. uge. Jeg profiterer i høj grad af de erfaringer begge jobs giver mig. Ved at sammenholde og integrere erfaringerne fra mit selvstændige arbejde i mit offentlige job og omvendt, kommer min brede viden ikke kun mig, men også bruger- og klientgruppen til gode. Ved at vælge bibeskæftigelse kan jeg bevare mit medlemskab i min nuværende a-kasse. Det er i forvejen svært at finde en a-kasse, der   dækker områder som dem jeg beskæftiger mig med og som jeg er blevet uddannet til.

  Hvis jeg ikke kan udføre mit arbejde som ”bibeskæftigelse” skal jeg melde mig ind i en a-kasse for selvstændige. Dette vil (i tilfælde af arbejdsløshed) medføre et meget omfattende bureaukrati indenfor begge a-kasser, hvilket jeg gerne vil være foruden. Jeg falder hermed mellem to stole, også fordi timeantallet på 10 timer/pr. uge i gennemsnit i forvejen er i underkanten ved en a-kasse.

3)   Ved Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse af xxx handler det om en person, som var ramt af dissemineret sclerose og som i forvejen var ansat i lønnet fuldtidsbeskæftigelse. Vedkommende ønskede at få personlig assistance til at drive xxx som bierhverv. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at det ikke var realistisk for en fysisk handicappet at bestride to job.

4)   I mit tilfælde handler det om et kommunikationshandicap, hvor jeg som døv har brug for tolkehjælp til at kunne bestride jobbene. Et kommunikationshandicap forhindrer døve personer at være ligestillet kommunikationsmæssig/høremæssig i forhold til normalthørende i erhverv.

  Som eksempel har jeg i min bibeskæftigelse brug for tolk til xxx, uddannelse, samt kollegial indformation/udveksling af viden som alle andre xxx. Mine to jobs tilsammen gør mig fuldtidsbeskæftiget. Arbejdsmængden (ca. 30 timer pr. uge) er absolut foreneligt med mit handicap.

  Told og Skatteregionen xxx har desuden anerkendt min uddannelse som xxx og har fritaget mig fra momspligten (se kopi af brev fra xxx 2002)

5)   Det fremgår ikke af noget lovmateriale, at men ikke kan får personlig assistance til bibeskæftigelse. Det fremgår derimod, at der kan ydes personlig assistance til handicappede i erhverv med det formå at give de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Disse muligheder får jeg ved en kombination af lønarbejde og ved at være selvstændig erhvervsdrivende. Ved at få personlig assistance til bibeskæftigelse har jeg en reel mulighed for ligestilling og for at bruge den uddannelse jeg har taget.

Jeg ser frem til at høre fra Dem.”

4. Arbejdsformidlingens bemærkninger til klagen

Xxx i xxx sendte den 7. august sine bemærkninger til klagen. I brevet anførte AF:

”Vedrørende Arbejdsformidlingens bemærkninger til klage fremsendt af xxx, Cpr. nr. xxx

Arbejdsformidlingen fastholder sin argumentation i det givne afslag og har ikke yderligere bemærkninger til afslaget til xxx.

Det er Arbejdsformidlingens opfattelse, at almindelig praksis på området er, at der ikke gives personlig assistance/tolkebistand til bierhverv, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn i tidligere sager har truffet sådanne afgørelser omkring bierhverv.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001

Kapitel 1

Formål og personkreds

§ 1. Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

§ 2. Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv

§ 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af

1)  

2)   alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv m.v., herunder tolkebistand,

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1334 af 14. december 2000 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Kapitel 1

Formål og personkreds

§ 1. Formålet med reglerne om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv m.v.

Personkreds

§ 10. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v., og som på grund af

1)  

2)   alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand,

Stillingskategorier m.v.

§ 11. Personlig assistance kan søges af personer med handicap, som

1)   søger ansættelse eller er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår, herunder ansættelse i jobtræning, puljejob, jobrotation, ansættelse efter ordningen for nyuddannede personer i kapitel 5 samt efterlønsmodtagere, der har arbejde i efterlønsperioden,

2)  

5)   påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er selvstændige erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.

Bevilling og omfang af tilskud

§ 13. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

Stk. 2. Assistancen kan fordeles på flere assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale timeantal, der kan bevilges, jf. § 15.

§ 14. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Personen med handicap skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.