Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Afsnit 1

Lovens formål og område

Kapitel 1

Formål og ansvar

§ 1. Formålet med denne lov er at fastlægge ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

§ 2. Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler den statslige arbejdsformidling, kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker for den statslige arbejdsformidlings vedkommende i et samspil med Beskæftigelsesrådet på centralt plan og de regionale arbejdsmarkedsråd på regionalt plan. På det kommunale område er de kommunale koordinationsudvalg rådgivende over for kommunalbestyrelsen.

§ 3. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan overlade det til andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. kapitel 5. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for indsatsen.

§ 4. Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelserne i denne lov fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit II

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 2

Den statslige arbejdsformidling

§ 5. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig leder arbejdsformidlingen på landsplan.

§ 6. Det regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt.

§ 7. Beskæftigelsesministeren opretter i hver region, jf. § 6, et regionskontor, der ledes af en regionschef.

Stk. 2. Efter indstilling fra regionschefen godkender Arbejdsmarkedsrådet, jf. kapitel 7, organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen.

§ 8. Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen.

Stk. 2. Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, ansættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra regionschefen.

§ 9. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen.

Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3. Regionschefen udarbejder forslag til beskæftigelsesministeren til budget for driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 35.

Arbejdsformidlingens opgaver

§ 10. Arbejdsformidlingen skal

1)   varetage formidlingsindsatsen for alle arbejdssøgende, der tilmelder sig arbejdsformidlingen,

2)   rådgive ved valg af erhverv og uddannelse,

3)   varetage indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for forsikrede ledige og

4)   varetage indsatsen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 11. Arbejdsformidlingen skal yde arbejdssøgende assistance til at finde arbejde.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal give arbejds- og uddannelsessøgende information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 12. Arbejdsformidlingen skal give private og offentlige arbejdsgivere

1)   information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2)   bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse samt

3)   information om indsatsen og mulighederne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.

Kapitel 3

Kommunerne

§ 14. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Kommunernes opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 15. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen, herunder formidlingen for personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social service.

Stk. 2. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 16. Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

§ 17. Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

§ 18. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

§ 19. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 20. Kommunen underretter koordinationsudvalget om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 40.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunens underretning til koordinationsudvalget.

Kapitel 4

Amtskommunerne

§ 21. Amtsrådet har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed i forhold til initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og på Bornholm varetages amtsrådets opgaver af henholdsvis magistraten, kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

§ 22. Amtskommunen yder kommunerne vejledning i sager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.

Stk. 2. Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunerne rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 3. De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.

Stk. 4. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 2.

§ 23. Amtskommunen kan ligesom kommunen, jf. § 17, udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter.

§ 24. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Beskæftigelsesrådet bestemmelser om amtskommunernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit III

Andre aktører

Kapitel 5

Inddragelse af andre aktører

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor stor en del af indsatsen der skal varetages af andre end kommunen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal.

§ 26. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, med henblik på at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk. 1.

§ 27. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre, herunder hvorledes personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

§ 28. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afsnit IV

Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats

Kapitel 6

Beskæftigelsesrådet

Formål

§ 29. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 31 og 32, nedsætter beskæftigelsesministeren et beskæftigelsesråd, bestående af 1 formand og 26 andre medlemmer.

Sammensætning

§ 30. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1)   8 fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2)   8 fra Landsorganisationen i Danmark.

3)   1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4)   1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

5)   1 fra Akademikernes Centralorganisation.

6)   1 fra Ledernes Hovedorganisation.

7)   1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

8)   3 fra Kommunernes Landsforening.

9)   1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

10) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 4. Der tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Socialministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 6. Beskæftigelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren drager omsorg for varetagelse af Beskæftigelsesrådets sekretariatsforretninger.

Opgaver

Samspillet på centralt plan

§ 31. Beskæftigelsesrådet medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om:

1)   Planlægning af beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen over for personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder.

2)   Ministerens udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til arbejdsmarkedsrådene.

3)   Opfølgning på den regionale beskæftigelsesindsats.

4)   Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.

5)   Forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse, bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf. § 41, om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesrådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene.

§ 32. Beskæftigelsesrådet udarbejder til beskæftigelsesministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder endvidere til beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. § 55.

Stk. 2. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 7

De regionale arbejdsmarkedsråd

Formål

§ 33. Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen nedsætter beskæftigelsesministeren et arbejdsmarkedsråd i hver region, jf. § 6.

Sammensætning

§ 34. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 22 andre medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:

1)   5 fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2)   5 fra Landsorganisationen i Danmark.

3)   1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4)   1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

5)   1 fra Akademikernes Centralorganisation.

6)   1 fra Ledernes Hovedorganisation.

7)   3 fra amtsrådet.

8)   4 fra kommunerne i amtet i fællesskab.

9)   1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.

Stk. 4. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Regionschefen varetager, jf. § 8, Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

Opgaver

§ 35. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger og prioriteringer samt mål og resultatkrav.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved:

1)   Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

2)   Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

3)   Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

4)   Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen.

5)   Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

6)   Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.

7)   Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 36. De regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Kapitel 8

Koordinationsudvalg

Formål

§ 37. Kommunalbestyrelsen nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Formålet med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

§ 38. Der afsættes 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til koordinationsudvalgene til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2. Midlerne anvendes til efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i revalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere samt til evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3. Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende beskæftigelsesindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Opgaver

§ 39. Koordinationsudvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om

1)   kommunens indsats med hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v.,

2)   hjælp til forsørgelse,

3)   andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet, og

4)   kommunens beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere.

Stk. 2. Koordinationsudvalget giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks. virksomheder og faglige organisationer.

Stk. 3. Koordinationsudvalget medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

§ 40. Koordinationsudvalget modtager underretning om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11.

§ 41. Koordinationsudvalget giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen. Redegørelsen sendes samtidig til Beskæftigelsesrådet.

§ 42. Kommunalbestyrelsen giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at udvalget kan løse sine arbejdsopgaver.

Stk. 2. Kommunen betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.

Sammensætning

§ 43. Koordinationsudvalget består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1)   De Samvirkende Invalideorganisationer.

2)   Landsorganisationen i Danmark.

3)   Dansk Arbejdsgiverforening.

4)   Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

5)   Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger.

6)   Den regionale arbejdsformidling.

Derudover udpeger det lokale integrationsråd 1 medlem.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer, der er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i udvalget. Antallet af medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.

Stk. 3. Medlemmerne af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende lokale organisationer, afdelinger el.lign.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private i lokalområdet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

§ 44. Hvis det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer. Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer 4 forskellige organisationer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i overensstemmelse med § 43.

Fælles koordinationsudvalg

§ 45. Kommuner kan opfylde deres pligt efter § 37 ved i fællesskab at oprette et koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i § 43. Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser efter indstilling fra organisationerne.

Stk. 2. Kommunerne deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf. § 46.

Diæter m.v.

§ 46. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i pågældendes almindelige arbejde.

Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Afsnit V

Generelle bestemmelser

Kapitel 9

Kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 47. Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har (amts)kommunerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 10

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 48. Til brug for vejledningen af ledige, varetagelse af indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, den koordinerede indsats over for den ledige, opdateringen af Beskæftigelsesministeriets it-systemer samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

§ 49. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Kapitel 11

Statistik, analyse, information m.v.

§ 50. Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at

1)   tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om,

2)   give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, den har sat for udviklingen, og

3)   medvirke til temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.

§ 51. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. § 50, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Kapitel 12

Oprettelse og drift af registre

§ 52. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i § 48 nævnte dataudveksling, herunder om, hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens it-systemer.

§ 53. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive it-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2. It-systemerne kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes it-systemer, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4. Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, f.eks. via internettet.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for it-systemerne.

Afsnit VI

Finansiering og ikrafttræden

Kapitel 13

Finansiering af den statslige arbejdsformidling

§ 54. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten.

§ 55. På finansloven afsættes til den statslige arbejdsformidling bevillinger til beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse fra Beskæftigelsesrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 56. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Claus Hjort Frederiksen

Redaktionel note
  • Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der ophæver denne lov træder i kraft den 1. januar 2007.