Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1i lov nr. 1035 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002 1) , lov nr. 290 af 30. april 2003, lov nr. 415 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 420 af 10. juni 2003 2)  og § 5 i lov nr. 421 af 10. juni 2003. 3)

De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002 og § 1, nr. 18 og 20, i lov nr. 420 af 10. juni 2003, vedrørende lovens §§ 76 og 77, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af finansministeren henholdsvis beskæftigelsesministeren, jf. de respektive loves § 4 henholdsvis § 3.

Afsnit I

§§ 1- 23 g. (Ophævet)

Afsnit II

§§ 24-29. (Ophævet)

Afsnit III

Arbejdsløshedsforsikring

Kapitel 7

Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

§ 31. Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jfr. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis

1) den ifølge sin vedtægt

a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere,

b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

c) er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller

d) er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

Stk. 2. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.

Stk. 3. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for at have tilknytning til en kasses faglige område.

Stk. 4. En tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle fagområder eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

Stk. 5. En tværfaglig kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra d, optager lønmodtagere fra alle fagområder og selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

§ 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsdirektoratet bilagt

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer,

3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,

4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og

5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse.

Vedtægter

§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet og godkendes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.

2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.

3) Medlemmernes rettigheder og pligter.

4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.

5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.

§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet .

Bortfald af anerkendelse m.v.

§ 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.

§ 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.

§ 38. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår

1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller

2) hvis direktøren for Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

§ 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor.

§ 40. (Ophævet)

Kapitel 8

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e) aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.

Stk. 2. Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke optages som deltidsforsikret.

Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til etablering og drift, giver også ret til optagelse efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 6. Ingen må være medlem af mere end én kasse.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, eller udtræde af kassen.

Stk. 2. Et medlem, som har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en anden kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, samt om, at der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske overflytning af medlemmer, som ikke er i beskæftigelse.

§ 43. (Ophævet)

§ 44. (Ophævet)

Kapitel 8 a

Kombinationsforsikring

§ 45. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er beskæftiget med både lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed.

Kapitel 9

Beregning af dagpenge m.v.

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk. 10-13 og 15. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4.

§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Stk. 2. Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

§§ 48-50. (Ophævet)

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge efter stk. 1, 1. pkt., med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter er medlemmet berettiget til beregning efter stk. 1.

Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.

Stk. 4. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter stk. 1, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 5. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3 eller 4.

Stk. 6. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 5, skal straks underrette kassens ledelse herom.

Stk. 7. Dagpenge efter stk. 1-5 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 51 a. (Ophævet)

§ 52. (Ophævet)

Kapitel 9 a

Særlige regler om dagpenge og aktiveringsydelse for unge under 25 år

§ 52 a. Medlemmer under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70. Et medlem, der har modtaget og igen skal modtage tilbud efter§ 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har dog ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 2. Medlemmer under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Medlemmer under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dagpenge, jf. stk. 1.

Stk. 5. Medlemmer under 25 år, der ved gennemførelse af tilbud efter § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse efter stk. 2.

§§ 52 b-52 d. (Ophævet)

§ 52 e. Et medlem under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler.

§ 52 f. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e.

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.

Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 7. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

§ 54. Medlemmer, som er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

§ 55. Et medlem, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 51 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år, jf. dog stk. 3. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6.

Stk. 2. Et medlem, der ved udløbet af perioden efter stk. 1 er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til dagpenge efter stk. 1 indtil det fyldte 60. år.

Stk. 3. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 30 måneder. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6.

Stk. 4. Et medlem, der i dagpengeperioden, jf. stk. 1 og 3, deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af aktiveringsydelse.

Stk. 5 . Forbruget af perioderne efter stk. 1 og 3 opgøres i uger. Ved forbruget af perioderne medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog stk. 6 og 7, nr. 2,

5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 6 . Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes ikke.

Stk. 7 . I perioderne efter stk. 1 og 3 medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og

5) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8 . Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-7, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 5-7.

§ 55 a. (Ophævet)

§ 56. (Ophævet)

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 11.

Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 60. Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses:

1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

Stk. 3. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,

1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse,

2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og

3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. § 63.

Stk. 2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge i følgende tilfælde:

1) Ved ophør på grund af konkurs,

2) ved ophør på grund af betalingsstandsning, eller

3) ved ophør på grund af tvangsauktion.

Stk. 3. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger indenfor de sidste 18 måneder.

Stk. 3. For et medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

Kapitel 11

Særregler for deltidsforsikrede

§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

§ 67. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/l måned.

§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

§ 69. (Ophævet)

§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst2 /3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Stk. 2. Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

§ 71. Afslag på at overtage formidlet arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der formidles et deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.

§ 72. (Ophævet)

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.

Stk. 2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.

Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 5. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 6. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets død.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55, stk. 2 eller 3, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5 eller stk. 7, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j, stk. 3, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.

Stk. 5. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioderne efter § 55, stk. 1, jf. stk. 3, efter udtræden af efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 i.

Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.

Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid, jf. 1. pkt. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn samt modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Stk. 5. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige indkomst m.v.

Stk. 6. Arbejde i en virksomhed efter stk. 4 fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens indtægt m.v.

Stk. 7. Overstiger medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2 og 4, i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 8. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9. Overstiger indtægten i en virksomhed efter stk. 4 det tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

Stk. 10. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, herunder om definition af indtægt, jf. stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i et kalenderår nedsættes de i stk. 2 og 4 anførte timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.

§ 74 g. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74h.

Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden.

Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6.

§ 74 h. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74 i. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-11. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-h.

Stk. 2. Reglerne i stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3. Et medlem skal have opgjort værdien på tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af alle sine pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien kort før og kort efter medlemmets fyldte 60. år af de omfattede pensionsrettigheder. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne om angivelse af identiteten af personer efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Arbejdsdirektoratet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Arbejdsdirektoratet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige pensionsydelse på 10.000 kr. For medlemmer, der får udstedt efterlønsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. om året. Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.

Stk. 7. Et medlem, der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsmodregning i stk. 9 er opfyldt, og som efter det fyldte 60. år indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 8. Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 9. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 10. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.

Stk. 12. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

Efterlønnens størrelse

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Stk. 3. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 6. Efterløn til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Præmieordning

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 4. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 5. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-3. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 6. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 5, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 5. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74 l. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid. Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

§ 74 m. Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Arbejdsdirektoratet. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3. Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4. Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlem af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen der.

Stk. 5. Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Direktøren for Arbejd s direktoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen

§ 74 n. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.

Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999

§ 75. Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.

§ 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidig, jf. dog § 75 c.

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og

4) som har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode.

Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedkassen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.

Stk. 6. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 8. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 9. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 53, og rådighedsbetingelserne efter § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, samt have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden.

Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Et medlem, der vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring efter § 68.

Stk. 10. Et medlem, som efter overgang til efterløn, eller efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i mindst samme periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med delpension kan ikke medregnes.

Stk. 11. For medlemmer, som efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 10, opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 12. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmien efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4.

Stk. 13. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 75 f, stk. 3, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 10-12. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 14. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 13, modtager et bidrag til administration. Bidraget svarer til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 13. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 15. Reglerne i stk. 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 75 f, stk. 3.

Stk. 16. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne i stk. 10-15.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 3. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 3, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1.

Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 2, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Stk. 6. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.

Stk. 7. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 4, 1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 3. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 3, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1.

Stk. 4. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 2, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter § 70.

Stk. 5. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.

Stk. 6. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. En arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 3. For efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende anvendelse. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Beskæftigelsesrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Kapitel 11 b

Feriedagpenge

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller

3) ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

Stk. 3. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende:

1) Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2) Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3) Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende.

Stk. 6. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 7. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

Kapitel 11 c

Overgangsydelse

§ 75 i. Et medlem, jf. dog § 75 m, stk. 3, der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten hertil efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Det er en betingelse for at bevare retten, at medlemmet har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 3. Overgangsydelsen udgør et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Overgangsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år eller ved overgang til efterløn.

§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 4.

Stk. 2. Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timers-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 4. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag.

Stk. 5. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt.

Stk. 6. Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 2, litra a og litra b, er opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.

§ 75 l. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage overgangsydelse.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne.

Stk. 3. For modtagere af overgangsydelse, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende anvendelse. Det samme gælder modtagere af overgangsydelse, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 4. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for modtagere af overgangsydelse, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om modtageren af overgangsydelse i øvrigt opfylder betingelserne for ret til overgangsydelse.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Kapitel 12

Økonomi

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.

§ 76. 4)   Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.

Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Sker indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

§ 77. 5)  Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.

Stk. 2. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper således:

1) Medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, skal indbetale bidrag på 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

2) Medlemmer, der er på overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

3) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

4) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 5, skal indbetale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

5) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4. Bidraget til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Bidraget opkræves af alle medlemmer, jf. dog stk. 5, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget.

Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper:

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

4) Medlemmer under 30 år.

5) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Stk. 6. Kassen kan fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter.

Stk. 7. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 10. Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

§ 77 a. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter et medlem ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis medlemmet er fyldt 60 år eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, udbetales beløbet kontant.

Stk. 3. Hvis en person, som har fravalgt muligheden for at modtage efterløn, ikke har anmodet om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal arbejdsløshedskassen overføre registreringen af det indbetalte bidrag til Arbejdsdirektoratet, som efter påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved pågældendes fyldte 60. år. Retten til at få tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes fyldte 66. år.

Stk. 4. For en person, som er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have fravalgt muligheden for at modtage efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse. Hvis et medlem ved senere indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag efter anmodning tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 6. Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet.

Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 8. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Stk. 7. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

Refusion

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 4, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Arbejdsdirektoratet:

1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt

3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 4, kapitel 11 a-c, og § 77a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra.

§ 82. Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

§ 85. (Ophævet)

§ 85 a. (Ophævet)

§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kapitel 12 a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 85 c. For medlemmer, som modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge eller aktiveringsydelse for.

Stk. 3. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 10 med 1/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. ATP-bidraget for modtagere af aktiveringsydelse betales af ydelsesmodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene eller aktiveringsydelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.

Stk. 7. Statens andel af bidraget, jf. stk. 4, indbetales af Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-7 og 11 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 11. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 12. Finansieringsbidrag efter stk. 11 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 13. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 11, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 12, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 14. Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 15. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 16. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 17. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 19. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 20. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med direktøren for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 85 d. For medlemmer, som modtager overgangsydelse eller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales overgangsydelse eller efterløn for.

Stk. 3. Modtageren af overgangsydelse eller efterløn betaler halvdelen af bidraget, og staten betaler den anden halvdel. Hver bidragsandel for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4 og 5 fastsatte regler.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af overgangsydelse eller efterløn med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5. Statens andel af bidraget indbetales af Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-5 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7. Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. For personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, modtager efterløn eller overgangsydelse, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.

§ 85 e. Medlemmer, som modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, betaler en særlig pensionsopsparing efter reglerne i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af dagpenge eller aktiveringsydelse med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløb efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Indbetaler kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7. Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13. For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15. Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 86 a. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 3, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5. § 86, stk. 13 og 14, finder tilsvarende anvendelse.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

§ 87 a. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 37 timer.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og 2.

Kapitel 14

Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 88. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62 og 63.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan som led i tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktørens adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

§ 89. Direktøren for Arbejdsdirektoratet har som led i tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.

§ 90. Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet give kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af reglerne om dagpenge m.v.

§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet.

Stk. 2. En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om

1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

4) årsagen til et medlems arbejdsophør og

5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Arbejdsdirektoratet og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for Arbejdsdirektoratet pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Stk. 5. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for Arbejdsdirektoratet give oplysninger om bestemte dagpenge-, overgangsydelses-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.

Stk. 2. Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 3. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5. Polititet yder direktoratet bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 92. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for direktøren for Arbejdsdirektoratet i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.

§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Arbejdsdirektoratets rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.

Stk. 2. Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsdirektoratet og 1 repræsentant for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Stk. 4. Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Et medlem må ikke tillige være medlem af eller stedfortræder for et medlem af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 6. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 93. Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, er stempelfri, for så vidt de vedrører forsikringen. Det samme gælder arbejdsløshedskassernes vedtægter.

§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 94 a. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.

Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.

§ 95. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren for Arbejdsdirektoratet et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde.

Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til beskæftigelsesministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.

§ 97. (Ophævet)

Afsnit III a

Midlertidige aktiveringsordninger for ledige

Kapitel 15 a

§§ 97 a-97 c. (Ophævet)

Kapitel 15 b

§§ 97 d-97 k. (Ophævet)

Afsnit IV

Fælles bestemmelser

Kapitel 16

Klageadgang

§ 98. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 99. Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

Stk. 2. Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Før beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i sager om ændring af en kasses faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget, jf. stk. 5, efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet og fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for dets virksomhed og sammensætning i de enkelte sager.

Stk. 7. Ankenævnet og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.

Stk. 8. Finansstyrelsens afgørelser efter § 84, stk. 9 og 10, § 85 b, § 86, stk. 11-14, og § 86 a, stk. 3, kan indbringes for finansministeren.

§ 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 7 og 8.

Stk. 2. Nævnet består af:

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

4) 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af beskæftigelsesministeren.

6) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og ydelser efter hidtil gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og sager om erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer samt ét af de i nr. 5 og 6 nævnte medlemmer.

Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7 og 8, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Beskæftigelsesrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering.

Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Kapitel 16 a

Oprettelse af registre

§ 100 a. Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og

3) arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for,

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

Kapitel 16 b

Digital kommunikation

§ 100 b. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Kapitel 17

Straffebestemmelser

§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a, straffes han med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 102 a. (Ophævet)

§ 103. (Ophævet)

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 18

§ 104. Loven træder i kraft den 1. april 1970.

Stk. 2. Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.

Stk. 3. Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§§ 106-118. (Ophævet/udeladt)

 

Lov nr. 840 6)  af 20. december 1989 indeholder i § 5 følgende bestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker første gang for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder.

Stk. 3. - - -

 

Lov nr. 1058 7)  af 20. december 1995 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1. For medlemmer, der har erhvervet ret til dagpenge efter de hidtidige regler i § 53, og som påbegynder en dagpengeperiode før den 1. januar 1996, jf. § 55, stk. 1 og 2, finder kapitel 9 a som indsat ved § 1, nr. 5, anvendelse, når medlemmerne har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder regnet fra den 4. oktober 1995.

Stk. 2. § 55, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 9, har virkning for medlemmer, der påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 1996 eller senere. Medlemmer, der senest påbegynder en dagpengeperiode den 30. juni 1996, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, således:

1) Frem til den 1. juli 1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden for 60 måneder,

2) i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op til sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder,

3) fra den 1. januar 1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36 måneder. Hvis Arbejdsformidlingen ikke kan give et medlem, hvis dagpengeperiode udløber i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1999, et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik efter dagpengeperiodens udløb, kan der i denne periode udbetales dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, indtil et tilbud kan påbegyndes, eller medlemmet afslår dette.

Stk. 3. Medlemmer, som den 1. januar 1996 er omfattet af de hidtidige regler om fradragsfri indtægter i § 55, stk. 6, eller har indgivet anmodning herom til kassen senest den 31. december 1995, og som opfylder betingelserne efter disse regler, bevarer uanset bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 21, retten efter de hidtidige regler.

Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse eller har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6. Det samme gælder perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Medlemmer, der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt en uddannelse efter de hidtil gældende regler i § 62 a, kan fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. - - -

 

Lov nr. 1082 8)  af 29. december 1997 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1998.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 2 har virkning for ledige, der raskmeldes fra den 1. april 1998.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 34 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, medregnes for så vidt angår sygeperioder, der er påbegyndt før den 1. april 1998 og ophører efter denne dato, alene den del af sygeperioden, der ligger efter den 31. marts 1998.

 

Lov nr. 897 9)  af 16. december 1998 indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 a som affattet ved § 1, nr. 4, finder anvendelse fra den 1. januar 1999 på ledige under 25 år med en uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, når de regnet fra 8. oktober 1998 har haft 6 måneders ledighed inden for 18 måneder. For medlemmer, der ved overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge i mere end 6 måneder, reduceres aktivperioden efter § 52 a, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 4, med ledigheden ud over de 6 måneder.

Stk. 2. I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 2000 kan medlemmer i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47 og 70, således:

1) I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 1999 i sammenlagt 21 måneder inden for 33 måneder.

2) I perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2000 i sammenlagt 15 måneder inden for 27 måneder.

Stk. 3. § 1, nr. 12 10) , finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der er fyldt 50 år før den 1. januar 1999.

Stk. 4. Medlemmer, der fylder 50 år i 1999, og hvis dagpengeret udløber i 1999 efter det fyldte 50. år, kan bevare retten til at modtage ydelser efter § 55, stk. 4, indtil udgangen af 1999.

Stk. 5. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 a, som affattet ved § 1, nr.14, har virkning for sygdomsperioder, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

 

Lov nr. 276 11)  af 12. maj 1999 indeholder i §§ 4-7 følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige over 60 år omfatter alene medlemmer, der fylder 60 år, og som påbegynder en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 18 12) , og § 3, nr. 3 og 4 13) , træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1999. § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 8. april 1999.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan opgørelsen af et medlems pensionsordninger og fradrag for pension, jf. § 74 i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, i en overgangsperiode frem til og med den 31. marts 2000 foretages på baggrund af erklæring fra medlemmet om pensionsordningernes værdi. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler herom, herunder om skriftlig dokumentation om pensionsordningerne fra pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.

§ 5

Stk. 1. Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den hidtil gældende lov, overgår ved lovens ikrafttræden til efterløn efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved denne lov samt reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter stk. 1, udbetales efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og § 75 e som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke perioden med ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 3. Et medlem, der ikke er fyldt 63 år ved overgangen til efterløn efter stk. 1, kan vælge at modtage efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63. år ret til efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, i resten af efterlønsperioden, hvis medlemmet opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 4, og § 75 e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet i mindst det omfang, som ville have været en betingelse for ret til delefterløn efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn forbruger ikke af ydelsesperioden efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 5.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn efter stk. 1, og som driver selvstændig virksomhed efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d, har ret til at videreføre den selvstændige virksomhed på uændrede betingelser.

Stk. 5. Staten yder uanset § 1, nr. 31 14) , hver kasse refusion af de udgifter, som kassen har afholdt efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

§ 6

Stk. 1. For personer, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en arbejdsløshedskasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en arbejdsløshedskasse, fastsætter direktøren for Arbejdsdirektoratet nærmere regler om opfyldelsen af anciennitetskravene i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 7

Personer, der er fyldt 35 år, kan indtil den 30. september 1999 melde sig ind i en arbejdsløshedskasse med virkning fra den 1. april 1999 eller senere, hvis de også indbetaler efterlønsbidrag for den samme periode. Betingelserne for optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, skal være opfyldt på det tidspunkt, optagelsen har virkning fra.

 

Lov nr. 334 15)  af 17. maj 2000 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. § 46, stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 14, har virkning fra den 1. juli 1999.

Stk. 4. Reglerne om forrentning i § 86, stk. 3 og 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, har virkning for beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 5. §§ 87 og 87 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18 og 19, har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 397 16)  af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 398 17)  af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 21. august 2000.

 

Lov nr. 1253 18)  af 20. december 2000 indeholder i § 11 følgende bestemmelse:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. For medlemmer, der modtager voksenuddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler i lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, finder § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse. Medlemmer, der modtager godtgørelse efter de hidtil gældende regler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og medlemmer, der modtager orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, bevarer retten til at vælge i stedet for disse ydelser at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign., jf. § 75 h, stk. 5.

Stk. 4. - - -

 

Lov nr. 277 19)  af 25. april 2001 indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

 

Lov nr. 278 20)  af 25. april 2001 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2001.

 

Lov nr. 446 21)  af 7. juni 2001 indeholder i §§ 4 og 5 følgende bestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 5

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge, om de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis kassen konstaterer, at der er betalt efterlønsbidrag, uden at medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, betales bidraget tilbage kontant. Beløbet opgøres og udbetales efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, 7, 8 og 9. Ved tilbagebetalingen finder § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven tilsvarende anvendelse.

 

Lov nr. 249 22)  af 8. maj 2002 indeholder i § 6 følgende bestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2002 og gælder første gang for de finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages efter den 22. februar 2002.

 

Lov nr. 434 23)  af 10. juni 2002 indeholder i §§ 5 og 6 følgende bestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft 1. september 2002.

§ 6

Stk. 1. En arbejdsløshedskasse, der er anerkendt inden lovens ikrafttræden, og som har mindst 5.000 medlemmer, bevarer uanset § 37 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sin anerkendelse indtil 31. december 2007, selv om kassen ikke opfylder kravet i § 1, nr. 3, om mindst 10.000 medlemmer.

Stk. 2. En arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er anerkendt inden lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4, bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere med kassens hidtil godkendte faglige område, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

Stk. 3. En arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, der er anerkendt inden lovens ikrafttræden, bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en tværfaglig kasse for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

Stk. 4. Kristelig Arbejdsløshedskasse bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en tværfaglig kasse for lønmodtagere, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

 

Lov nr. 1032 24)  af 17. december 2002 indeholder i § 7 følgende bestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. februar 22. maj 2003.

Stk. 2. ATP’s Ankenævn kan efter de hidtidige regler behandle sager om beregning og udbetaling af kompensationsbeløb efter § 17 a.

 

Lov nr. 1035 25)  af 17. december 2002 indeholder i § 5 følgende bestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for medlemmer, der afslutter en uddannelse efter lovens ikrafttræden. § 1, nr. 2, har virkning for medlemmer, der får ret til dagpenge beregnet efter § 51, stk. 4, efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Ved opgørelse af forbrug af perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, som affattet ved § 1, nr. 6, i denne lov, medregnes perioder før den 6. januar 2003 efter de hidtil gældende regler. Forbrug af perioder, der efter de hidtil gældende regler er opgjort i timer, omregnes til uger ved at dividere timetallet med 37 for fuldtidsforsikrede og med 30 for deltidsforsikrede medlemmer. Der rundes op til nærmeste antal hele uger. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 4. Ophævelsen af den hidtil gældende § 55, stk. 3, jf. affattelsen af § 55 i § 1, nr. 6, i denne lov, har virkning for alle sager om bortfald af retten til dagpenge, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 1042 26)  af 17. december 2002 indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 1 og 2 eller dele af disse bestemmelser fastsættes af finansministeren.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

 

Lov nr. 290 27)  af 30. april 2003 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4, finder anvendelse på sager, hvori der ikke er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling i 1. instans inden lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 415 28)  af 10. juni 2003 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

 

Lov nr. 420 29)  af 10. juni 2003 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 18 og 20, fastsættes af beskæftigelsesministeren 30) .

 

Lov nr. 421 31)  af 10. juni 2003 indeholder i § 7 følgende bestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2-10 . - - -

Beskæftigelsesministeriet, den 13. august 2003

Claus Hjort Frederiksen

/Vibeke Dalbro

Officielle noter

1) De ændringer, der følger af § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 1042 af 17. december 2002, og hvis ikrafttræden ifølge lovens § 4, stk. 1, fastsættes af finansministeren, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet finansministeren ikke har fastsat datoen for ændringernes ikrafttræden. § 2, nr. 1 og 2, har følgende ordlyd:
Ӥ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 76, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Der oprettes en konto for hver arbejdsløshedskasse i det betalingssystem, der etableres efter § 3 a i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån.
Stk. 3. Indestående på kontoen forrentes med diskontoen. Den enkelte arbejdsløshedskasse kan indgå aftale med finansministeren om at binde renten for en periode. Nærmere vilkår, herunder binding, aftales mellem arbejdsløshedskassen og finansministeren. Tilskrevne renter tilfalder arbejdsløshedskassen. Finansministeren fastsætter nærmere regler om rentetilskrivning samt vilkår for aftalen efter forhandling med beskæftigelsesministeren.
Stk. 4. Beløb, som kassen opkræver hos medlemmerne efter stk. 1, indsættes på kassens konto i det i stk. 2 nævnte betalingssystem umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag for medlemmernes indbetaling af beløbet til kassen. Det samme gælder for beløb, som kassen opkræver efter § 77, stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at arbejdsløshedskasser med kvartalsvis opkrævning forud kun skal indsætte 1/3 af beløbet i begyndelsen af hver måned på kassens konto i det under stk. 2 nævnte betalingssystem. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om fradrag i indbetalingen som følge af restancer vedrørende medlemsbidrag.
Stk. 5. Sker indsættelse af beløb på kassens konto i det nævnte betalingssystem, jf. stk. 2, ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet til staten for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.
Stk. 6. Beløb efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til staten månedsvis bagud fra kassens konto i det nævnte betalingssystem og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Beløb opkrævet efter § 77, stk. 7, indbetales til staten månedsvis bagud fra kontoen med 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter regler fastsat i henhold til § 85 c, stk. 6, jf. § 85 c, stk. 5.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de i stk. 4-6 nævnte forhold.«
2. I § 77, stk. 7, ændres »kan kassen opkræve et særligt bidrag« til: »opkræver kassen et særligt bidrag, jf. § 85 c, stk. 5«.”
Der henvises videre til note 2.

2) De ændringer, der følger af § 1, nr. 18 og 20, i lov nr. 420 af 10. juni 2003, og hvis ikrafttræden ifølge lovens § 3, stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet beskæftigelsesministeren ikke har fastsat datoen for ændringernes ikrafttræden. § 1, nr. 18 og 20, har følgende ordlyd:
Ӥ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1-17. (Udeladt)
18. I § 76, stk. 6, ændres »§ 85 c, stk. 6, jf. § 85 c, stk. 5« til: »§ 85 c, stk. 8, jf. § 85 c, stk. 6«.
19. (Udeladt)
20. I § 77, stk. 7, ændres »§ 85 c, stk. 5« til: »§ 85 c, stk. 6«.
21-30. (Udeladt)”
Der henvises videre til note 1.

3) Ved kongelig resolution af 27. november og 4. december 2001 er det bestemt, at betegnelsen for Arbejdsministeriet ændres til Beskæftigelsesministeriet, samt at inddrivelse af restancer overføres fra Finansministeriet (Finansstyrelsen) til Skatteministeriet. Bestemmelserne i de kongelige resolutioner vedrørende forretningernes fordeling imellem ministerierne er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Bestemmelsen om, at inddrivelse af restancer overflyttes til Skatteministeriet (ToldSkat København med klageadgang til Told- & Skattestyrelsen) har betydning for lovens § 84, stk. 9 og 10, § 85 b, stk. 1 og 4, § 86, stk. 11 og 14, § 86 a, stk. 3 samt § 99, stk. 8.

4) Der henvises til note 1 og 2.

5) Der henvises til note 1 og 2.

6) Omhandler § 100 om Arbejdsmarkedets Ankenævn.

7) Omhandler forstærket ungdomsindsats, fremrykning af delperiode 2 (aktivperioden), overgangsydelse m.v.

8) Omhandler tilmelding af kontanthjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding.

9) Omhandler udvidet ungeindsats, afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af aktivperioden m.v.

10) Omhandler ændring af adgangen til den forlængede dagpengeret fra 50 år til 55 år.

11) Omhandler fleksibel efterløn m.v.

12) Omhandler efterlønsbevis.

13) Omhandler ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

14) Omhandler delefterløn.

15) Omhandler sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.

16) Omhandler ændring af bopælskravet i efterlønsordningen m.v.

17) Omhandler sikring af udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag samt harmonisering af fradragsregler.

18) Omhandler konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.

19) Omhandler ændringer i reglerne om efterløn og delpension som følge af ændringer i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven m.v. Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. april 2001 og trådte i kraft den 27. april 2001.

20) Omhandler ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland m.v.

21) Omhandler ændringer som følge af førtidspensionsreformen, selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden, børnepasningsorlov til modtagere af ledighedsydelse m.v.

22) Omhandler ændring af opkrævning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

23) Omhandler tværfaglige arbejdsløshedskasser.

24) Omhandler bortfald af ATP-kompensationsordningen.

25) Omhandler forenkling af dagpenge- og aktivperiode, rådighedsregler m.v.

26) Omhandler a-kassernes indbetaling af medlemsbidrag til et særligt betalingssystem. Der henvises videre til note 1 og 2.

27) Omhandler indførelse af mulighed for digital kommunikation, udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager m.v.

28) Omhandler a-kassernes ret til refusion.

29) Omhandler ændringer som følge af vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og overflytning af ydelser under aktivering til arbejdsløshedsforsikringsloven.

30) Der henvises til note 1 og 2.

31) Omhandler ændringer i reglerne om Særlig Pensionsopsparing.