Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En person havde i en årrække arbejdet i sin ægtefælles selvstændige virksomhed. I 1997 påbegyndte den pågældende en uddannelse inden for et helt andet fagområde, og hendes hidtidige arbejdsopgaver i ægtefællens virksomhed blev overtaget af en anden ansat. I januar 2001 afsluttede pågældende sin uddannelse og meldte sig ledig.
Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse om, at pågældende ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed. Pågældende kunne ikke udtræde af virksomheden på baggrund af den gennemførte dimittenduddannelse, idet bestemmelsen om denne mulighed for udtræden var ny og først trådte i kraft den 2. april 2001.

Ankenævnet tiltrådte på møde i maj 2002 direktoratets afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for kunne anses for udtrådt af ægtefællens virksomhed i januar 2001. Med hensyn til anvendelse af den nye bestemmelse om dimittendudtræden i den bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, som trådte i kraft den 2. april 2001, bemærkede ankenævnet, at bestemmelsen ikke fandt anvendelse, da den ikke var trådt i kraft på det tidspunkt, hvor pågældende afsluttede sin uddannelse og meldte sig ledig.

Pågældendes advokat anmodede efterfølgende ankenævnet om at genoptage sagen med henblik på at anerkende klienten som ophørt efter den nye undtagelsesbestemmelse om dimittendudtræden.

Advokaten gjorde gældende, at det alene fremgik af den nye bestemmelse i bekendtgørelsens § 6, at medlemmet skulle have afsluttet en uddannelse, der berettigede til dimittendoptagelse. Da bestemmelsen derimod ikke stillede noget krav om, at uddannelsen skulle være afsluttet efter bekendtgørelsens ikrafttræden, og da dette heller ikke fremgik af bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelse (hvorefter bekendtgørelsen trådte i kraft den 2. april 2001), mente advokaten, at såvel en ordlyds- som en formålsfortolkning måtte føre til, at også uddannelser afsluttet før den 2. april 2001 kunne berettige til dimittendudtræden, men vel at mærke først med virkning fra 2. april 2001.

Ankenævnet drøftede genoptagelsesanmodningen på et møde, hvor det blev besluttet at udtale, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen, da der ikke var fremkommet nye oplysninger i forhold til det grundlag, som ankenævnet traf afgørelse i sagen på.

Ankenævnet fandt derimod anledning til at uddybe begrundelsen for, at pågældende ikke kunne omfattes af den nye bestemmelse om dimittendudtræden i den bekendtgørelse om ophør med selvstændig virksomhed, som trådte i kraft den 2. april 2001.

Ankenævnet henviste til det almindeligt gældende princip om, at det som hovedregel er retstilstanden på begivenhedstidspunktet, som en sag skal afgøres efter.

Da bekendtgørelsen med den nye bestemmelse om dimittendudtræden ikke indeholdt bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt bekendtgørelsen havde virkning, måtte bekendtgørelsens håndhævelses- og virkningstidspunkt anses som sammenfaldende. Udgangspunktet var derfor, at bekendtgørelsens regler kunne håndhæves og finde anvendelse på begivenheder, der indtrådte den 2. april 2001 og fremefter, idet der ellers skulle have været fastsat særlig bestemmelse om virkningstidspunktet.

Ankenævnet bemærkede videre, at udgangspunktet dog i praksis blev fraveget i de tilfælde, hvor der var tale om lempelser af sanktionsregler, idet der på dette område blev draget paralleller til strafferetten. Hvis der inden en sag var endeligt afgjort skete lempelser af de sanktionsregler, som sagen skulle afgøres efter, ville sagen blive bedømt på baggrund af de mildere regler, medmindre dette var udelukket på baggrund af særlige bestemmelser om virkningstidspunkt eller overgangsregler.

Da den pågældende meldte sig ledig efter endt uddannelse i januar 2001, var det dette tidspunkt, der var afgørende i relation til spørgsmålet om, hvilke regler der fandt anvendelse. Efter de regler der gjaldt på dette tidspunkt, var der ikke mulighed for at anerkende udtræden på baggrund af en dimittenduddannelse.

Ankenævnet henviste herved til, at der med indførelsen af muligheden for dimittendudtræden var tale om en helt ny bestemmelse, idet denne mulighed ikke forelå forud for den 2. april 2001. Udgangspunktet var, at nye regler var fremadrettede, idet det måtte forudsættes, at regler der rettede sig mod borgerne skule være bekendtgjort før de kunne håndhæves og træde i kraft.

Da der ikke i den nye bekendtgørelse var fastsat noget nærmere om, at den nye bestemmelse om dimittendudtræden kunne finde anvendelse på uddannelser afsluttet forud for bekendtgørelsens ikrafttræden, så forelå denne mulighed ikke.

Med de uddybende bemærkninger stod ankenævnets tidligere afgørelse fra maj 2002 således ved magt.

Den fulde tekst

Afvisning af genoptagelse af sag om ophør med selvstændig virksomhed, uddybning af begrundelse for, hvorfor ny regel om dimmittendudtræden, ikke fandt anvendelse

 

 

Deres anmodning om at ankenævnet genoptager Deres klient, xxx´s sag

Ankenævnet traf på møde den xxx maj 2002 afgørelse om, at Deres klient ikke var berettiget til dagpenge da hun efter afsluttet xxxuddannelse meldte sig ledig den xxx januar 2001. Begrundelsen var, at Deres klient ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses for udtrådt af sin ægtefælles selvstændige virksomhed

I brev af xxx 2002 har De anmodet ankenævnet om at genoptage sagen.

De har anført, at ankenævnets afgørelse er ufuldstændig i relation til en stillingtagen til, om Deres klient med støtte i § 6, i direktoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kunne opnå dagpengeret i perioden efter den 2. april 2001, hvor bekendtgørelsen trådte i kraft.

Ankenævnet tog ved sin afgørelse stilling til, om betingelserne for udtræden af selvstændig virksomhed, der videreføres af ægtefællen, var opfyldt på det tidspunkt, hvor Deres klient meldte sig ledig. Det skete i januar 2001, hvor bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 - og dermed bestemmelsen i denne bekendtgørelses § 6 - ikke var trådt i kraft. Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6 om muligheden for at kunne anses for ophørt på baggrund af en gennemført dimittenduddannelse var på daværende tidspunkt ny, idet der ikke forud for ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 fandtes nogen tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende bekendtgørelse om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet fandt ved afgørelsen, at § 6, i bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ikke fandt anvendelse i Deres klients tilfælde, idet bekendtgørelsen ikke var trådt i kraft på det tidspunkt, hvor Deres klient afsluttede sin uddannelse og meldte sig ledig.

Ankenævnet har behandlet Deres anmodning om genoptagelse på møde den xxx 2003, hvor det blev besluttet, at fremkomme med følgende

UDTALELSE

Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at genoptage Deres klients sag, da der ikke i Deres brev af xxx 2002 er fremkommet nye oplysninger i forhold til det grundlag, som ankenævnet den xxx maj 2002 traf afgørelse i sagen på.

Ankenævnet finder dog anledning til at uddybe begrundelsen for, at Deres klient efter ankenævnets vurdering ikke kan omfattes af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (forkortet: Bekendtgørelse nr. 165), herunder bekendtgørelsens § 6.

Bekendtgørelse nr. 165 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

"§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ophæves."

Spørgsmålet om ikrafttræden kan opdeles i to underspørgsmål, dels spørgsmålet om tidspunktet for myndighedernes anvendelse af bekendtgørelsen (håndhævelsestidspunktet) og dels spørgsmålet om det tidspunkt, fra hvilket kendsgerninger medfører retsvirkninger i overensstemmelse med bekendtgørelsen (virkningstidspunktet).

Da bekendtgørelse nr. 165 ikke indholdt bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt bekendtgørelsen havde virkning, må bekendtgørelsens håndhævelses- og virkningstidspunkt betragtes som sammenfaldende. Udgangspunktet er således, at bekendtgørelsens regler kan håndhæves og finde anvendelse på begivenheder der indtræder fra den 2. april 2001 og fremefter, idet der ellers skulle være fastsat særlig bestemmelse om virkningstidspunktet.

I praksis fraviges udgangspunktet i de tilfælde, hvor der er tale om lempelser af sanktionsregler, idet der i sådanne tilfælde drages paralleller til strafferetten. Hvis der inden en sag er endeligt afgjort i ankenævnet sker lempelser af de sanktionsregler, som sagen skal afgøres efter, vil sagen blive bedømt på baggrund af de mildere regler, medmindre dette er udelukket på grund af særlige bestemmelser om virkningstidspunkt eller overgangsregler.

Udgangspunktet er, at det er retstilstanden på begivenhedstidspunktet som en sag skal afgøres efter.

Da Deres klient afsluttede sin xxxuddannelse og meldte sig ledig i januar 2001, er det reglerne på dette tidspunkt, som sagen skal afgøres efter. På dette tidspunkt var der ikke mulighed for at anerkende udtræden og ophør på baggrund af en gennemført dimittenduddannelse.

Ankenævnet deler ikke Deres opfattelse af, at såvel en ordlyds- som formålsfortolkning af § 6 og ikrafttrædelsesbestemmelsen i bekendtgørelse nr. 165 må føre til, at også uddannelser afsluttet før den 2. april 2001 kan berettige til dimittendudtræden dog således, at den pågældende først kan anses for ophørt med selvstændig virksomhed på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsen trådte i kraft.

Ankenævnet henviser herved til, at der med indførelsen af muligheden for at anerkende ophør på baggrund af en dimittenduddannelse var tale om en helt ny bestemmelse, idet denne mulighed ikke forelå forud for den 2. april 2001. Nye regler er som udgangspunkt altid fremadrettede, idet det forudsættes, at regler der retter sig mod borgerne skal være bekendtgjort før de kan håndhæves og træde i kraft.

Da direktoratet, som den regeludstedende myndighed, ikke har fundet anledning til at fastsætte noget nærmere i bekendtgørelse nr. 165 om, at § 6 skulle kunne finde anvendelse på uddannelser afsluttet forud for bekendtgørelsens ikrafttræden, så foreligger denne mulighed ikke.

Den naturlige sproglige forståelse af rækkevidden af bekendtgørelsens § 6 er efter ankenævnets opfattelse, at bestemmelsen skal sammenholdes med   bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelse, således at det alene er uddannelser, der er afsluttet den 2. april 2001 og senere, der kan danne grundlag for dimittendudtræden.

Bekendtgørelse nr. 165 indeholder ikke nogen dispensationsbestemmelse i relation til uddannelser afsluttet kortere eller længere tid forud for den 2. april 2001. Ankenævnet kan derfor ikke dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser. Denne mulighed tilkommer alene direktoratet, som den regeludstedende myndighed.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at det ikke blev tillagt betydning ved ankenævnets vurdering af sagen, at Deres klient deltog i ét årligt bestyrelsesmøde i sin ægtefælles selvstændige virksomhed. Derfor blev denne omstændighed ikke nævnt i ankenævnets afgørelse.

Ankenævnets afgørelse af xxx maj 2002 står med ovenfor anførte uddybende bemærkninger således ved magt.

På ankenævnets vegne

 

Kopi til: