Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Sagen handler om spørgsmålet om, hvorvidt medlemmet kunne drive en klinik for fodterapi som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med eller uden dagpengeret. Medlemmet kontaktede a-kassen i januar 2002 inden, hun begyndte sit arbejde som selvstændig fodterapeut. På dette tidspunkt foreslog hun blandt andet, at hendes virksomhed ingen fast åbningstid skulle have for kunderne, at hun ville have mindst 14 arbejdstimer om ugen, og at antallet af arbejdstimer ville stige inden for 1½ måned.
A-kassen traf den 18. januar 2002 afgørelse om, at hun ikke kunne få dagpenge fra 1. januar 2002, da hun med denne virksomhed ikke ville være til rådighed for fuldtidslønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid. Medlemmet klagede over denne afgørelse, idet hun særlig gjorde gældende, at arbejdet slet ikke var påbegyndt.

Efter nogle justeringer i den foreslåede virksomhed gav a-kassen hende tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret den 4. februar 2002. Justeringerne var blandt andet, at hun skulle arbejde gennemsnitlig 14 timer ugentlig, og at arbejdet til enhver tid kunne omlægges, således at det kunne udføres om aftenen eller i weekenderne.

På dagpengekortet for uge 8-11/2002 opgav medlemmet, at hun i uge 8-9 havde 0 timer, i uge 10 28,75 timer og i uge 11 16,25 timer.

A-kassen traf den 19. marts 2002 på baggrund af dagpengekortet afgørelse om stop for dagpenge og anmodede medlemmet om en redegørelse for, hvorledes beskæftigelsen i virksomheden kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Medlemmet mente, at hun var "inden for den aftalte gennemsnitlige time-ramme" selv med det øgede antal timer. Hun oplyste endvidere, at de mange timer i uge 10 og 11 skyldtes, at hun måtte aflyse timerne i uge 8 og 9 2002 på grund af snestorm og derfor havde overført timerne til de kommende uger.

A-kassen traf den 3. april 2002 afgørelse om, at medlemmet ikke kunne drive klinikken samtidig med, at hun modtog dagpenge, da a-kassen skønnede, at hun ikke kunne stå til rådighed for fuldtidslønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid.

Arbejdsdirektoratet tiltrådte afgørelsen den 27. juni 2002. Direktoratet lagde særlig vægt på, at medlemmet ikke havde sandsynliggjort, at arbejdet med virksomheden til enhver tid vil kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet ændrede afgørelsen, således at klinikken var selvstændig virksomhed med dagpengeret. Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen ikke ved denne enkelte overtrædelse af vilkåret i en ekstraordinær situation kunne tilbagekalde tilladelsen, men gjorde opmærksom på, at tilladelsen kunne tilbagekaldes, hvis vilkårene blev overtrådt.

Den fulde tekst

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret – klinik for fodterapi

 

 

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx på møde den xxx

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres klients virksomhed xxx var at betragte som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

i   xxx den 4. februar 2002 gav Deres klient tilladelse til at drive xxx som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret,

i   at det blandt andet fremgik af afgørelsen, at Deres klient skulle være aktivt arbejdssøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet, og

i   at det blandt andet fremgik af afgørelsen, at Deres klient skulle kunne udføre arbejdet i virksomheden uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at

i   Deres klient om virksomheden har oplyst, at patienter kan ringe ind og få en tid, som så aftales til om aftenen eller i weekenden,

i   at Deres klient om virksomheden endvidere har oplyst, at aftaler med patienter altid kan ændres, når hun får et arbejde,

i   at Deres klient arbejdede 0 timer i virksomheden i uge 8-9/2002 på grund af snestorm,

i   at Deres klient udskød virksomhedens aftaler fra uge 8-9 til uge 10-11/2002 på grund af snestorm,

i   at Deres klient i uge 10 arbejdede 16,25 timer i virksomheden,

i   og at Deres klient i uge 11 arbejdede 28,75 timer i virksomheden.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres klient den 4. februar 2002 fik en tilladelse fra a-kassen til at drive den selvstændige virksomhed xxx som bibeskæftigelse med dagpengeret.

Ankenævnet finder ikke, at Deres klient ved i et enkelt tilfælde at udskyde virksomhedens aftaler på grund af en ekstraordinær snestorm overtrådte vilkårene for denne tilladelse. Ankenævnet finder derfor heller ikke, at tilladelsen på dette grundlag kan tilbagekaldes. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at aftalerne med patienterne normalt blev fastsat til om aftenen og i weekender.

Ankenævnet skal dog henlede Deres klients opmærksomhed på, at det er muligt for a-kassen at tilbagekalde tilladelsen, hvis Deres klient ikke overholder de vilkår, der er fastsat i den. Anke-nævnet bemærker herved særlig, at Deres klient efter tilladelsen har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt arbejdssøgende.

Ankenævnet henviser til § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbe-kendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001) og til §§ 1-2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 27. juni 2002.

På ankenævnets vegne

xxx
xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde:

"Det fremgår af et notat fra a-kassen, dateret den 28. december 2001, at a-kassen har talt med xxx om, at arbejdet som fodterapeut bliver betragtet som selvstændig virksomhed, men at a-kassen ikke vil optage medlemmet, før De har mindst 30 timer pr. uge. Deres a-kasse vil give afslag på ansøgningen om supplerende dagpenge ved arbejdet som fodterapeut grundet, at dette vil blive betragtet som selvstændig virksomhed.

Den 8. januar 2002   har De underskrevet en tro- og loveerklæring hvor De har oplyst,

-   at Deres virksomheds navn er Klinik for xxx,

-   at De er udebehandler,

-   at arbejdet kan udføres hele døgnet,

-   at virksomheden ingen fast åbningstid har for kunderne,

-   at De begynder at arbejde i virksomheden den 1. februar 2002,

-   at Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden er 14 timer,

-   at Deres personlige arbejdsopgaver er fodbehandling, bogføring og opsøgende arbejde,

-   at De kan tilrettelægge arbejdet, så De hele året kan udføre opgaverne uden for normal arbejdstid,

-   at De kan tilrettelægge arbejdet således, at De aftaler aften og weekend med kunderne,

-   at De ved siden af Deres virksomhed kan påtage Dem et fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) som lønmodtager inden for normal arbejdstid, og

-   at De aktivt vil søge at få fuldtidsarbejde som lønmodtager.

I et udateret brev (fax) fra xxx, som De også har underskrevet, har xxx skrevet,

-   at De får kontrakt som selvstændig fodterapeut med minimum 14 arbejdstimer om ugen (dette forventes at stige i løbet af 1½ måned),

-   at efter ca. ½ år til 8 måneder vil De kunne have fulde dage/timer med patienter og derfor ikke længere have behov for supplerende understøttelse,

-   at xxx selv har mere end rigeligt arbejde og tilbyder Dem 14 timer minimum om ugen,

-   at for 5 år siden startede xxx som selvstændig fodterapeut uden en patient og fik supplerende dagpenge, og

-   at efter 8 måneder havde xxx 40-50 timer om ugen, dette er også muligt for Dem.  

Deres a-kasse har den 18. januar 2002 truffet afgørelse om, at De ikke er til rådighed for fuldtids-lønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid samtidig med, at De driver selvstændig virksom-hed. De kan derfor ikke få dagpenge fra den 1. januar 2002. A-kassen har som begrundelse lagt vægt på,

-   at det fremgår af lejekontrakten med statsautoriseret fodterapeut xxx, at De ved ferie og sygdom skal behandle i klinikken,

-   at det også fremgår af lejekontrakten, at De skal kunne varetage kontakt til henvisende læger og sygehusafdelinger, og

-   at xxx har oplyst, at arbejdet foregår i dagtimerne.  

De har i brev af den 21. januar 2002 klaget over a-kassens afgørelse. De har i brevet oplyst,

-   at den modtagende lejekontrakt kun er et udkast til en evt. kontrakt mellem Dem og xxx,

-   at kontraktens indgåelse er afhængig af supplerende dagpenge fra a-kassen samtidig med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,

-   at De ikke er påbegyndt arbejde hos xxx, hvorfor udbetalingen af Deres dagpenge ikke retmæssigt kan stoppe,

-   at kontrakten ikke er underskrevet,

-   at De selvfølgelig stadig søger fuldtidslønmodtagerarbejde,

-   at de stadig efter de skrevne regler kan påtage Dem fuldtidslønmodtagerarbejde,

-   at De ikke skal behandle i klinikken ved ferie og sygdom, der vil i disse situationer være ferielukket eller omrokering af aftaler, og at dette punkt er slettet af kontrakten,

-   at punktet ang. varetagelse af kontakt til henvisende læger og sygehusafdelinger ligeledes er slettet, og

-   at oplysningen om at arbejdet foreligger i dagtimerne er korrekt, men at arbejdet til enhver tid kan omlægges, således at arbejdet udføres om aftenen eller i weekenden, nøjagtig som det står foreskrevet i reglerne.

De har den 1. februar 2002 underskrevet en lejekontrakt med indehaveren af xxx. Heraf fremgår, at De er statsaut. fodterapeut med tilladelse til at praktisere som udebehandler og benytte klinikkens inventar og apparater fra den 1. februar 2002. De bestemmer selv Deres arbejdstid, men forpligter Dem til at være tilstede gennemsnitlig mindst 14 timer ugentlig.

Deres a-kasse har den 4. februar 2002 truffet ny afgørelse om, at De driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, at Deres dagpengeret derfor er begrænset til 78 uger, og at den faktiske tid, som De bruger på virksomheden, skal fradrages i Deres dagpenge.

De blev også orienteret om at for at beholde retten til dagpenge, mens De driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal De,

-   være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

-   kunne udføre arbejdet i virksomheden uden for normal arbejdstid,

-   oplyse alle de timer, som De bruger på virksomheden på dagpengekortet, og

-   underrette Deres a-kasse, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.

Den 19. marts 2002 træffer a-kassen afgørelse om, at Deres dagpengeudbetaling er stoppet, da De har oplyst på Deres dagpengekort for ugerne 8-11, at De i uge 8 og 9 har haft 0 timer, mens De i uge 10 har haft 28,75 timer, og i uge 11 har haft 16,25 timer i virksomheden.

A-kassen vil have, at De på baggrund af Deres timetal i virksomheden skriftligt redegør for, hvorledes De kan udføre beskæftigelsen uden for normal arbejdstid.

De har i brev af 22. marts 2002 klaget over at dagpengeudbetalingen er stoppet. De har i brevet oplyst,

-   at De ikke forstår hvorfor udbetalingen er stoppet,

-   at De i brevet bliver bedt om skriftligt at redegøre for, hvorledes De kan udføre beskæftigelsen uden for normal arbejdstid, dette har De allerede gjort en gang i brev af 21. januar 2002,

-   at eftersom det er med mennesker, De har med at gøre, kan arbejdet til enhver tid omlægges, således at arbejdet udføres om aftenen eller i weekenderne,

-   at nogle patienter ringer selv og får en tid, den kan således aftales til om aftenen eller i weekenden,

-   at andre patienter får en tid, når De er hos dem, denne tid vil altid kunne ændres, hvis De får andet arbejde,

-   at arbejdet udføres i dagtimerne, man kan til enhver tid omlægges til uden for normal arbejdstid,

-   at De har spurgt a-kassen om hvor mange timer De må have for stadig at holde Dem indenfor reglerne, svaret var, at der intet loft er på timetallet,

-   at De åbenbart har overtrådt nogle regler, som ikke kan defineres, og De finder det utroligt svært at leve op til nogle rammer, som ingen kan definere for Dem,

-   at De selvfølgelig har et håb om, at De med tiden kan køre Deres selvstændige virksomhed uden supplering,

-   at dette umuliggøres fuldstændig, hvis det er ulovligt at have flere og flere timer, jo flere timer De har, des mindre bliver suppleringen fra Deres a-kasses side,

-   at efter bekendtgørelse nr. 1146 af 20 december 1995, står der, at De som medlem overfor a-kassen skal sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejstid (Deres understregning),

-   at De ikke kan se, hvor det er De går uden for paragraffen,

-   at Deres supplering er blevet godkendt velvidende fra a-kassens side, at Deres arbejde bliver udført om dagen,

-   at De har haft kontakt med xxx og xxx, som står helt uforstående overfor den meget uacceptable måde, denne sag er blevet behandlet på,

-   at De har kendskab til andre fodterapeuter, der modtager samme supplering, og hvis a-kasse 100% står bag deres medlem med råd, vejledning og opbakning,

-   at De har investeret ca. 20.000 kr. for at få Deres virksomhed til at køre, og

-   at De håber at denne sag for én gangs skyld hurtigt kan afsluttes, således at dagpengeudbetalingen fortsætter uden flere problemer, eftersom De har et arbejde, som De gerne vil koncentrere Dem om.

Den 3. april 2002 har a-kassen truffet afgørelse om, at De ikke kan drive xxx samtidig med, at De modtager dagpenge, da a-kassen skønner, at De ikke kan stå til rådighed for fuldtidslønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid.

Den 6. april 2002 har De sendt et brev som supplement til Deres klage af 22. marts 2002. De har i brevet bl.a. oplyst,

-   at grunden til Deres timeantal i uge 10 blev på 28,75 var, at der var snestorm, og al udkørsel blev frarådet, derfor blev aftalerne i uge 8 omrokeret til uge 10,

-   at dette forklarer timefordelingen i de omtalte uger, men beviser også, at Deres timer nemt kan flyttes fra den ene dag til den anden, og at dette kan gøres lige så nemt til aften og weekend,

-   at a-kassen har været informeret om at De er forpligtet til at være tilstede gennemsnitlig mindst 14 timer ugentligt,

-   at De derfor ikke har udvidet Deres virksomhed, De har haft 45 timer i den omtalte dagpengeperiode, hvor der i kontrakten "tillades" mindst 56 timer, og

-   at De har informeret a-kassen om alle forhold i denne sag, inden De modtog accepten på supplerende dagpenge.

Den 10. april 2002 sender a-kassen Deres klage over afgørelsen af 3. april 2002 til direktoratet."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 27. juni 2002 følgende afgørelse:

"Den virksomhed, som De ønsker at drive, skal anses som en bibeskæftigelse uden dagpengeret.

De har derfor ikke ret til at få udbetalt dagpenge samtidig med, at De driver virksomheden.

Begrundelse

De startede den 1. februar 2002 med at arbejde som fodterapeut i xxx. Direktoratet anser Deres beskæftigelse i virksomheden som bibeskæftigelse, jf. § 1, stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (bibeskæftigelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår af § 57, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, der er ledigt.

Der kan dog i visse tilfælde ske udbetaling af dagpenge til medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Dagpengeretten er betinget af, at medlemmet på forhånd over for sin a-kasse oplyser om sin virksomhed og sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, jf. § 2 i bibeskæftigelsesbekendtgørelsen.

Deres udøvelse af selvstændig virksomhed anses for bibeskæftigelse uden ret til dagpenge, fordi De ikke over for a-kassen eller direktoratet har sandsynliggjort, at arbejdet med virksomheden til enhver tid vil kunne udføres uden for normal arbejdstid, jf. § 2, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.

Direktoratet har lagt vægt på følgende oplysninger i sagen:

i   De arbejder i dagtimerne.

i   Nogle af patienterne ringer selv og får en tid, hvilket også må forventes at være i dagtimerne.

i   De har som minimum 14 arbejdstimer om ugen.

i   De har i ugerne 10 og 11 arbejdet henholdsvis 28,75 timer og 16,25 timer, hvilket viser, at ved omrokering kan De nå op på et betydeligt antal arbejdstimer.

Direktoratet mener ud fra disse oplysninger, at omfanget og karakteren af beskæftigelsen forudsætter kontakt til patienterne inden for normal arbejdstid.

Det forhold, at De oplyser, at arbejdet til enhver tid kan omlægges, således at arbejdet udføres om aftenen eller i weekenden, ændrer ikke ved, at karakteren af det arbejde, De vil udføre i Deres virksomhed, indebærer, at De vil skulle udføre dette i dagtimerne.

De har derfor ikke ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse."

3. Klagen til ankenævnet

Deres klient xxx skrev følgende den 21. juli 2002:

"Jeg skal hermed klage over den af direktoratet trufne afgørelse i ovennævnte sag. Jeg vil gerne have en advokat til at se på sagen for at vurdere den trufne afgørelse, men denne advokat har ferie for øjeblikket. Da jeg skal klage inden 4 uger efter, for at sagen bliver regelret afgjort, vil denne klage senere evt. blive fulgt op af en advokats skriftlige vurdering.

Det skal dog ikke afholde mig fra at kommentere afgørelsen.

Både a-kassen og direktoratet har vurderet, at "min fremtidige virksomhed" ikke kan udøves uden for normal arbejdstid.

Jeg mener ikke, at direktoratet kan trække sådan en mening ud af indholdet af de skrevne ark papirer, og en selvstændig personlig mening er vel næppe tilladt at have set ud fra et lovgiv-ningsmæssigt synspunkt.

Men hvordan er man så kommet frem til denne vurdering? Jeg er i hvert fald ikke blevet kontaktet for at få bekræftet denne påstand.

Vil det dermed sige - set ud fra det perspektiv, at jeg gentagne gange både mundtligt og skriftligt har gjort rede for, hvordan jeg til enhver tid kan omrokere mine patienter - at både a-kassen og direktoratet mener, at jeg er fuld af løgn, eller sidder der nogle, der tror, de er bedre vidende med hensyn til, hvordan min virksomhed drives.

Direktoratet mener endvidere, at karakteren af arbejdet indebærer, at dette skulle udføres i dagtimerne. Jeg forstår overhovedet ikke, at denne mening kan fremkomme, og så alligevel. En lægmands vurdering på et usagligt grundlag. Min profession kræver (i de fleste tilfælde), at personen, jeg behandler, er til stede! De fleste patienter, jeg forventer at skulle have i mit job, er personer med et arbejdsliv; altså kan jeg kun behandle dem uden for normal arbejdstid. Det burde man kunne forvente, at Direktoratet også vurderer på, men igen er det en lægmands afgørelse, så... ...

Direktoratet mener ikke, jeg har dokumenteret, at arbejdet kan udføres uden for normal arbejdstid. Hvilket dokumentation ønskes der? Jeg har behandlet patienter uden for normal arbejdstid, så hvis det er den form for dokumentation, der ønskes, så fortæl mig det, og I skal få det.

Desuden mener direktoratet, at hvis jeg omrokerer patienter, kan jeg opnå et betydeligt antal timer. Lad os lige slå helt fast; jeg får ikke flere timer eller patienter ved at omrokere. Så hvad den oplysning kan/skal bruges til, det må guderne vide, for jeg aner ikke, hvor man vil hen med det!!!

Jeg kan forstå på det hele, at uge 10 med 28,75 timer har været helt skæbnesvangert for mig, da det åbenbart er hele grunden til, at godkendelsen blev trukket tilbage. Som jeg før har fortalt, og som de fleste mennesker ved, var der snestorm i uge 8, hvorfor jeg flyttede mine patienter til uge 10.

Hvis jeg skal være den første i landet, der mister min virksomhed pga. en uges snestorm, så tager jeg hatten af for, at der sidder nogle mennesker, der ikke kan finde på en bedre undskyldning.

NB: Prøv lige at tjekke min kontrakt ang. timetallet, der er godkendt af a-kassen inden accept af supplering.

Jeg har i min store naivitet - indtil nu - troet, at en a-kasses fornemste opgave var at få et medlem i arbejde samt at vejlede denne.

Men næ nej! I hvert fald ikke min a-kasse. Jeg har fået besked på, at jeg kan lukke og slukke min virksomhed, tage 4 ugers karantæne og derefter modtage dagpenge!!!!!!

Er der slet ikke nogen, der fatter, at jeg faktisk gerne vil arbejde!

Jeg tvivler på, at den linie, der er lagt for dagen fra a-kassens og direktoratets side, er den politiske strategi, som folketinget ønsker - men hvem ved, jeg er jo blevet klogere på mangt og meget gennem denne groteske sag.

Jeg kan kun tolke sagens afgørelse således:

Hvis beslutningen fastholdes:

2 tabere,

jeg bliver arbejdsløs, og min virksomhed skal lukkes, og

a-kassen skal betale dagpenge og trækkes med mig.

Hvis beslutningen ændres til accept:

2 vindere,

jeg har arbejde og vil inden for kort tid kunne klare mig uden supplering, og

a-kassen skal i en kort periode betale supplering og herefter kr. 0.

Til slut vil jeg blot fortælle direktoratet og for den sags skyld a-kassen også, at det jo er disse instansers skyld, at jeg er bragt i denne for mig særdeles uheldige situation med udsigt til at skulle på bistandshjælp, da jeg jo ikke dementerede, da suppleringen blev godkendt, og alt var i den skønneste orden. Også her har a-kassen virkelig brugt beskidte kneb.

Om man virkelig har klokket i det fra a-kassens side og prøver at læsse det over på mig, eller om det skyldes en persons mangel på føling med det virkelige liv, det ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at jeg vil få ørenlyd, hvis jeg henvender mig til de politiske ledere eller pressen, hvilket jeg agter at gøre, hvis denne klage går mig imod."

De skrev følgende på vegne af xxx den 17. oktober 2002:

"Som advokat for ovennævnte retter jeg henvendelse til ankenævnet i anledning af min klients klage over afgørelsen af 27. juni 2002.

Jeg har gennemgået sagens akter og kan i det hele tilslutte mig min klients sagsfremstilling. Jeg finder dog anledning til at præcisere, at min klient i tro og love erklæringen af den 27. september 2001 har oplyst, at den gennemsnitlige arbejdstid andrager 14 timer, og i tilslutning hertil har min klient oplyst, at dette til stadighed har været gældende. Endvidere har min klient anført i sagsfremstillingen, at arbejdstiden i vidt omfang kan placeres uden for normal arbejdstid. Som følge heraf er der intet til hinder for, at min klient kan påtage sig et fuldtidsarbejde som lønmodtager indenfor normal arbejdstid.

I relation til arbejdets omfang henleder jeg for god ordens skyld ankenævnets opmærksomhed på afgørelsen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 side 1661, hvor en selvstændig havde bibeskæftigelse i 10-12 timer ugentligt i tidsrummet fra 17.00-19.30, hvilket ikke diskvalificerede hende fra at modtage dagpenge. Som nævnt i sagsfremstillingen er arbejdstiden i uge 10 på 28,75 timer konkret begrundet i, at snestormen i uge 8 medførte, at min klient flyttede patienterne til uge 10. Denne konkrete og enkeltstående handling bør ikke diskvalificere min klient fra at modtage dagpenge.

Jeg imødeser herefter ankenævnets afgørelse i sagen."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 1. august 2002:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 27. juni 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal bemærke, at selvom medlemmet kan dokumentere at have klienter uden for normal arbejdstid, så finder direktoratet ikke, at medlemmet har dokumenteret, at hun til enhver tid kan drive virksomheden uden for normal arbejdstid.

Direktoratet skal også bemærke, at medlemmet i klage af 21. juli 2002 har skrevet, at klagen senere evt. vil blive fulgt op af en advokats skriftlige vurdering."

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001)

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet   fastsætte regler om

1) ...

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) ...

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 1...

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

...

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.:

i   a) arten og omfanget af virksomheden,

i   b) ansat arbejdskraft,

i   c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og

i   d) virksomhedens omsætning og indtjening.

...