Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag A Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002
Bilag B Følgende lande er omfattet af zone A:
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

 

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 421 af 10. juni 2003, § 419 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004, lov nr. 308 af 4. maj 2004, § 2 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 3 i lov nr. 468 af 9. juni 2004.

Kapitel 1

Indledning

§ 1. Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, jf. dog § 15, stk. 6, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, af ordningen.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 29 og 29 a i lov om social service, omfattes af ordningen.

Stk. 5. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse og modtager aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af ordningen.

Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som er over 25 år og modtager uddannelsesgodtgørelse, eller som modtager aktiveringsydelse efter hidtil gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7. Udlændinge, der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.

Stk. 8. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, omfattes af ordningen.

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3) personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

§ 2 c. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven:

a) udenlandske lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet,

b) udenlandske lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for udenlandske selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland,

c) udenlandske lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet eller på danske skibe og

d) danske lønmodtagere, der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér gældende pensionsordning.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til tillægspension.

§ 4. (Ophævet)

Kapitel 2 a

Deling af medlemskredsen

§ 4 a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere, der er omfattet af de nævnte overenskomster, aftaler eller almindelige bestemmelser.

Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.

Stk. 5. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15, stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget.

Kapitel 3

Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes efter dette kapitel fra det fyldte 67. år, jf. dog § 9, stk. 4 og 5.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

Født i

Årlig pension pr. anciennitetsår

April

1898

600,00 kr.

-

1899

312,00 kr.

-

1900

216,00 kr.

-

1901

168,00 kr.

-

1902

139,20 kr.

-

1903

120,00 kr.

-

1904

111,43 kr.

-

1905

105,00 kr.

Oktober 1905 – april 1917

108,00 kr.

April

1918

109,71 kr.

-

1919

111,82 kr.

-

1920

113,74 kr.

-

1921

115,50 kr.

-

1922

117,12 kr.

-

1923

118,62 kr.

-

1924

120,00 kr.

-

1925

119,14 kr.

-

1926

118,34 kr.

-

1927

117,60 kr.

-

1928

116,90 kr.

-

1929

116,25 kr.

-

1930

115,64 kr.

-

1931

115,06 kr.

-

1932

114,51 kr.

-

1933

111,33 kr.

-

1934

108,32 kr.

-

1935

105,47 kr.

-

1936

102,77 kr.

-

1937 og senere

100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60,00 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100,00 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt i perioden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 396,00 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 324,00 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002, ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396,00 kr.

§ 8 b. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, med fradrag af beløb efter § 16, ydes pension som angivet i bilag A i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, jf. § 18. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ændre pensionsbeløbene, for så vidt angår fremtidige bidrag.

Stk. 2. Pensionen som nævnt i stk. 1 fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a. Efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Finanstilsynet ændre satsen.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, jf. dog stk. 4 og 5, og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. For tiden inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspensionen udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med en forhøjelsesprocent, for hver måned udbetalingen udskydes, regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Forhøjelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været berettiget til for den foregående måned. For pension optjent før 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 5. Til personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan tillægspension efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65. år. Ønskes tillægspensionen udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67. år, nedsættes pensionen med en nedsættelsesprocent, for hver måned pensionen ønskes udbetalt før det 67. år. Nedsættelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været berettiget til for den efterfølgende måned. For pension optjent før 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 6. Hvis beskæftigelsesministeren ændrer rentesatsen, jf. § 8 b, stk. 2, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ændre forhøjelses- henholdsvis nedsættelsesprocenten i stk. 4 og 5, for så vidt angår pension optjent efter ændringen af rentesatsen.

§ 10. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002)

Ægtefælleydelse

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4. Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Børneydelse

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Overgangsydelse

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Kapitaliseret ægtefællepension m.v.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

Stk. 7. For engangsbeløb efter stk. 1, hvor dødsfaldet sker efter den 1. januar 2002 gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Stk. 8. Begæring om engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf. § 18.

Kapitel 4 a

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002)

Ydelser til ægtefæller og samlevere

§ 14 b. Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen, udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Som samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt., have været opfyldt forud for opholdet.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1.

Stk. 4. Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 c. Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, således at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets fyldte 70. år.

§ 14 d. Ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter §§ 11 og 12 og samtidig har ret til et beløb efter § 14 b, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

Børneydelse

§ 14 e. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Beløbet udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2. For børn under 18 år udbetales beløbet til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til børn efter medlemmer, der har været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1.

Stk. 4. Beløbet efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 f. Børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter § 11 a og samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

§ 14 g. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere indenfor en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år eller ved pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5.

§ 16. For alle bidragsbetalende medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af pension efter § 8 b. Det beregnede beløb er sammensat af

1) et beløb, der dækker dødsfaldsydelsen efter § 14 b i det enkelte bidragsår, og

2) et beløb, der sikrer opretholdelse af dækningen efter § 14 b i de perioder, hvor der ikke betales tilstrækkelige bidrag til dække det nævnte fradrag.

§ 17. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 6. Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 5, selv betaler det samlede bidrag.

Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag, eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a (Ophævet) 1)

§ 17 a. (Ophævet)

Kapitel 5 b (Ophævet) 2)

§ 17 b-17e. (Ophævet)

Kapitel 5 c

Særlig Pensionsopsparing

Personkreds og bidrag

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 er satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a, stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. De nævnte bidragssatser, jf. 1. og 3. pkt., er for 2004 og 2005 0,0 pct. For personer omfattet af § 2 a, stk. 2, for hvem arbejdsgiveren udbetaler dagpenge ved sygdom, beregnes der fortsat bidrag, indtil arbejdsgiveren har indstillet opkrævningen heraf, dog senest den 31. maj 2004, hvorefter satsen for resten af 2004 og 2005 er 0,0 pct.

Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Såfremt kontohaveren er fyldt 64½ år og det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren konstateres, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned før, kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64 år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt det ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret efter den 1. september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt efter reglerne i § 17 i.

Stk. 7. Såfremt en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år og det efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Stk. 9. Indeståendet på en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan overflyttes til den pågældendes særskilte konto. Overflyttede midler behandles efter overflytningen efter samme regler som bidrag, der er godskrevet efter § 17 g. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om modtagelsen af beløb efter dette stykke.

Godskrivning

§ 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf. § 17 h, af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes over for Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf. § 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Indtil godskrivning efter stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført efter § 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter stk. 1.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter stk. 1 og 2.

Forvaltning af konti

§ 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte indbetalte midler efter §§ 17 f og 17 p samt afkast heraf adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Den enkeltes særskilte SP-konto består dels af en investeringskonto, som repræsenterer den til enhver tid værende værdi af andelene i de investeringspuljer, den enkelte har valgt, jf. § 17 k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1, dels af en kontantkonto, som anvendes som mellemregningskonto i den løbende administration af SP-konti, der er bevaret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som opsamlingskonto for reguleringer, godskrivninger m.v. vedrørende konti, som er flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter renter af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.

Stk. 4. Kontohavere, som har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, ophører med at have en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension, når SP-indbetalinger vedrørende det 64. år er overført til det andet pensionsinstitut.

Stk. 5. Kontoens indestående udgør værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af investeringspuljer samt indestående på kontantkonto efter fradrag for pensionsafkastskat og omkostninger.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for administrationen af de særskilte konti, herunder fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse.

Udbetaling

§ 17 i. Ved dødsfald udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte SP-konto indestående beløb til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, udbetales indestående beløb på kontantkontoen dog ikke, men kontantkontoen opgøres, og beløbet overføres til SP-kontoen i det andet pensionsinstitut.

Stk. 2. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende året før dødsfaldet udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, hvis dødsfaldet er registreret senest den 1. september i dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, udbetales opkrævet pensionsopsparing dog ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet.

Stk. 3. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende året før dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra kommuner eller arbejdsløshedskasser, hvis dødsfaldet sker før den 1. november.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved dødsfald, jf. stk. 1-3. Boets krav på indeståendet forældes 5 år efter kontohavers død. Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

§ 17 j. Pensionsopsparing udbetales forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohaveren fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g. Dette gælder dog ikke indestående beløb på kontantkontoen, hvis SP-kontoen er flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n. Pensionsopsparingen udbetales som et engangsbeløb, som årlige rater over en periode på 10 år eller som månedlige rater over en periode på 10 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om, hvornår udbetaling sker som engangsbeløb og i rater, og om opgørelsen af udbetalingsbeløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kontoens indestående opgøres ved udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert år i udbetalingsperioden efter reglerne i § 17 h, stk. 5. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert år i udbetalingsperioden divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger.

Stk. 3. For konti, der udbetales i månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse forud for hvert kalenderår en rentesats. Den samlede udbetaling for et år beregnes ved hvert års begyndelse som et fast beløb på grundlag af kontoens indestående ved årets begyndelse og den af bestyrelsen fastsatte rentesats, således at den årlige udbetaling ved uændret rentesats i hele udbetalingsperioden vil give lige store rater. Den månedlige rate hæves på kontohavers konto.

Stk. 4. Hvis indeståendet på kontoen er mindre end den månedlige rate, der skal udbetales, nedsættes raten til indeståendet på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis der ved udbetaling af den sidste rate fortsat er et indestående på kontoen, forhøjes den sidste rate tilsvarende.

Stk. 5. Personer, der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 6. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er forældede og indgår i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

SP-valg

§ 17 k. Arbejdsmarkedets Tillægspension etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing får mulighed for at vælge at placere deres indestående helt eller delvis i en eller flere investeringspuljer.

Stk. 2. Midlerne i den enkelte investeringspulje placeres i andele eller beviser i et investeringsinstitut omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et investeringsinstitut investeres umiddelbart i andele eller beviser i samme investeringsinstitut.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder tekniske krav og krav til rapportering om afkast, omkostninger m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter på samme måde regler om investeringsinstitutters dækning af omkostninger i forbindelse med oprettelse og drift af den enkelte investeringspulje samt om vilkår for administrationsomkostninger og omkostninger i forbindelse med handel med investeringsandele.

§ 17 l. Den enkelte kontohaver kan vælge at placere indeståendet på sin investeringskonto i investeringspuljer, jf. § 17 k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver kan vælge første gang, når den første kontooversigt vedrørende Særlig Pensionsopsparing er modtaget.

Stk. 2. Kontohaverens valg foretages som en fordeling af indeståendet på kontoen mellem de ønskede investeringspuljer. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte at indrette SP-valg således, at kontohaveren kan vælge, hvordan fremtidige bidrag skal fordeles, uden at ændre fordelingen for det eksisterende indestående. Hvis kontohaveren ikke har valgt en særskilt fordeling for fremtidige bidrag, anvendes den senest valgte fordeling efter 1. pkt. tillige, når der efterfølgende godskrives beløb på den særskilte SP-konto.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for valg af investeringspuljer i SP-valg, herunder minimumskrav til indestående på investeringskontoen, som en forudsætning for at kunne vælge samt et maksimum for antallet af investeringspuljer, en kontohaver kan vælge.

Stk. 4. Når Arbejdsmarkedets Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til betaling af pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og udbetaling af pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt, medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på kontantkontoen.

SP-basis

§ 17 m. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de midler, der er godskrevet de enkelte kontohaveres særskilte konti efter § 17 g, og som kontohaveren ikke har valgt at placere i investeringspuljer efter § 17 k, stk. 1, eller at flytte efter § 17 n, i SP-basis.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af investeringssammensætning for midler efter stk. 1 kan ske under hensyntagen til kontohavernes alder.

Stk. 3. Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog stk. 5-7.

Stk. 5. § 26 d, stk. 1, nr. 5, og § 26 e, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7.

Stk. 6. § 26 d, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler, der direkte eller indirekte er placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af de midler, der er omfattet af stk. 1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de i stk. 5 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.

Stk. 7. Den i § 26 e, stk. 1, nr. 2, fastsatte grænse for placeringen af midlerne efter § 17 g, stk. 2, udgør 25 pct.

Flytning til andet pensionsinstitut

§ 17 n. Den enkelte kontohaver kan vælge at flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte hele indeståendet på den særskilte SP-konto og herefter én gang om året overføre det på overførselstidspunktet værende indestående på kontohaverens konto i SP til den særskilte SP-konto i det modtagende pensionsinstitut.

Stk. 3. Kontohavere, der har flyttet hele deres indestående på den særskilte SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut, kan vælge at flytte hele deres indestående på den særskilte SP-konto i dette pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det modtagende pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets Tillægspension om flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af fremtidige bidrag. Ved manglende orientering kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et gebyr hos det modtagende pensionsinstitut for omkostningerne i forbindelse med administrationen af en sådan transaktion.

Stk. 4. Kontohavere, der har valgt at flytte hele deres indestående til et andet pensionsinstitut, kan anmode Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele indeståendet flyttes tilbage til en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters oprettelse og administration af særskilte SP-konti, herunder om information, udbetaling, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning. Beløb på disse konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og § 17 j, stk. 6.

Øvrige bestemmelser

§ 17 o. Omkostningerne ved forvaltning og administration af de særskilte konti i Særlig Pensionsopsparing fordeles således, at omkostninger, der knytter sig til at benytte valgmulighederne i SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, afholdes af de kontohavere, der benytter disse valgmuligheder.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i forbindelse med driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, jf. §§ 17 r og 17 s, og justerer løbende gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske omkostninger.

§ 17 p. Der etableres en reguleringspulje i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reguleringspuljen anvendes til at afregne reguleringer, der ikke kan effektueres via indeståendet på kontohaverens særskilte konto, jf. § 17 h, stk. 5, til finansiering af ubalancer mellem Særlig Pensionsopsparings indtægter i form af f.eks. gebyrer, jf. § 17 o, og de faktiske omkostninger og til modtagelse af forældede beløb, jf. § 17 i, stk. 4, § 17 j, stk. 6, og § 17 n, stk. 5. Midlerne i reguleringspuljen tilhører kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing, herunder kontohavere, som har flyttet deres indestående, jf. § 17 n.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af reguleringspuljen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen kan modregnes i fremtidige bidrag.

§ 17 q. For §§ 17 g-17 p finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34 og 35, § 36, stk. 1, og § 38 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet efter § 17 h, stk. 2, for Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af aktiverne.

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

§ 17 r. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b.

Stk. 2. Indbetalinger, der er godskrevet særskilte konti efter stk. 1, forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med de midler, der forvaltes efter § 17 m, stk. 1.

Stk. 3. Regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Særlig Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c.

Stk. 4. Bestyrelsen kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 5. Ved dødsfald før det fyldte 65. år udbetales indeståendet på kontoen opgjort efter § 17 h, stk. 5, til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til boet.

§ 17 s. Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, anvendes indestående på kontoen opgjort efter § 17 h, stk. 5, til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.

Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19 a. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Hvis kravene i § 19 eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Kapitel 7

Administration

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

1) 8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

3) 1 efter indstilling af finansministeren.

4) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

5) 1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

6) 1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

7) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet .

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

1) 3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

3) 1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4) 1 efter indstilling af finansministeren.

5) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

6) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

7) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 4. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 6. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter skriftlige retningslinjer for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 7. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 23 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 24 b. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. De interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 24 c. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 d. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.

Stk. 8. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 24 e. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsrapport og revision

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 25 m.

§ 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 25 d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 25 e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 25 f. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 25 m.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 25 g. Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 25 i. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 25 j. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h.

§ 25 l. Uden ugrundet ophold efter repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 m. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 25 n. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 25 o. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

§ 25 p. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 7. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 25 q. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 r. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

§ 26 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 26 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Midlerne kan anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 3. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ordninger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lign., herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 4. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.

Stk. 5. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 26 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 3-5.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 26 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 26 e. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 26 b, stk. 3-5, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 26 f. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b og § 26 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 26 g. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 27.   Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 6, og §§ 23 b og 24 a-24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8 i denne lov.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 23 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 27 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om

1) medlemskab,

2) bidrag, herunder om beregning og opkrævning, eller

3) pension

kan – bortset fra beslutninger, der er truffet i henhold til § 15, stk. 1, samt beslutninger omfattet af kapitel 6 – inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2. Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29. Krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

§ 30. Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension

a) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b) giver urigtige eller vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr. 1-4, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

§ 33. Med bøde straffes

a) den arbejdsgiver, der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b) den, der undlader at efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet om oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 34. I forskrifter, der udfærdiges af beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 36. Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Såfremt tilkendt tillægspension ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år, bortfalder den del af tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog fravige denne bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 37. Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.

§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelser for medlemskab.

Stk. 3. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39. Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.

§ 40. Personer, født i marts måned 1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41. Udbetaling af tillægspension begynder den 1. april 1965.

§ 42. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.

§ 43. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 44. Denne lov træder i kraft straks.

 

Lov nr. 358 af 14. juni 1995 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsætt es af beskæftigelsesministeren. 3)  Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag, der første gang skal danne grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil gældende regler.

 

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

 

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37 følgende bestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, 4)  for så vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1197 af 27. december 1996 indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

 

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - - § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge - - - § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i - - - § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. - - -

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. - - -

Stk. 11. - - -

Stk. 12. - - -

 

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende bestemmelser:

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, 5)  § 8 dog først den 1. juli 1998.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november 1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For personer omfattet af denne lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der udbetales i perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31. december 1998.

 

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i § 42 følgende bestemmelser:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. juli 1998 - - -.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

 

Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 6)

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13 følgende bestemmelser:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 7)  Dog træder §§ 2-7 først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Loven har virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1998.

Stk. 4. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet før den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. august 1998 at regne og indtil indkomstårets udløb.

 

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6 og § 7 følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft dagen eft er bekendtgørelsen i Lovtidende 8)  og har virkning fra den 1. januar 2000,---

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

 

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 20, --- træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 9)

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren. 10)

Stk. 2. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3. I år 2000 nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige udbetalinger.

 

Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i § 3 og § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. - - -

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de hidtil gældende regler.

 

Lov nr. 1085 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren. 11)  Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3. I år 2000 nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige udbetalinger.

 

Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 12)

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 13)

Stk. 2. §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001.---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 14)

Stk. 2. § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Stk. 4. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet, jf. § 1, nr. 2, sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2001.

Stk. 5. For indbetalte ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. november 2000 - 22. februar 2001, nedsættes kompensationsbeløbet til 480,00 kr. på årsbasis.

 

Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i § 11 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. De hidtidige regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i § 8 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. --,-- og 8.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

Stk. 6. ---

Stk. 7. ---

Stk. 8. § 3, nr. 2, 15)  træder i kraft den 1. januar 2003.

 

Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 2. Kun samlivsperioder fra den 1. januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år efter § 14 b, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 3. Kun medlemskab og bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i karensperioderne på 2 år efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 4. Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning af ydelser efter §§ 11 og 11 a.

Stk. 5. Medlemmer, der er fyldt 65 år den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1, nr. 12 og 13.

 

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, ---

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6 følgende bestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og §§ 2-5 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på den enkeltes konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil gældende kapitel 5 b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes konto i Den Særlige Pensionsopsparing. Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige Pensionsopsparing og kontoen i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt., anses uanset pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ikke for at være en disposition, der medfører, at den videreførte konto i Den Særlige Pensionsopsparing ikke længere opfylder betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Eventuel regulering af beløb til Den Midlertidige Pensionsopsparing for indkomståret 1998 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001. Regulering efter 1. januar 2003 sker på pågældendes konto i Den Særlige Penionsopsparing.

Stk. 3. Eventuel regulering af beløb til Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999 og 2000 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.

Stk. 4. 16)   Af de beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17 g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti. Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til regulering m.v.

Stk. 5. Afgift af engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræffer den 1. januar 2004 eller senere.

 

Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. ---

Stk. 3. § 4, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende 17)  og har virkning fra den 1. juli 2001.

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, ---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

 

Lov nr. 1032 af 17. december 2002, som ændrer lovens §§ 2 b og 28 samt ophæver lovens kapitel 5a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. februar – 22. maj 2003.

Stk. 2. ATP’s Ankenævn kan efter de hidtidige regler behandle sager om beregning og udbetaling af kompensationsbeløb efter § 17 a.

 

Lov nr. 1066 af 17. december 2002, som ændrer lovens § 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

 

Lov nr. 420 af 10. juni 2003, som ændrer lovens § 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, ---

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 421 af 10. juni 2003, som ændrer lovens kapitel 5c, 5d, § 23, § 26 a og § 29 indeholder følgende ikrafttrædelsesbetemmelser 18) :

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 17 f, stk. 1-5, stk. 6, 2., 3. og 6. pkt., og stk. 7, § 17 h, stk. 1-3, § 17 i, stk. 1, og § 17 j som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4, --- træder i kraft den 1. januar 2004. § 17 k, stk. 1 og 2, § 17 l, stk. 1, 2 og 4, og § 17 n, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, --- træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3. § 17 f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998, der gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998 for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 4. § 17 f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår, der gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for restancer og ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 5. § 17 g, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2003. For perioden frem til 30. juni 2003 fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension forrentningen af opkrævede beløb vedrørende bidragsåret 2003.

Stk. 6. § 17 i, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret 2002 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 7. Ændringer i indbetalt pensionsopsparing, som følger af skattemæssige ansættelsesændringer for indkomstårene 1999 og 2000, medfører fra den 1. januar 2004 uanset kontohaverens alder ikke ændring af godskrivningen på særskilte SP-konti, men tilføres henholdsvis fradrages reguleringspuljen efter § 17 p som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 8. Med ophævelsen af § 6, stk. 4, i lov nr. 357 af 6. juni 2002, jf. denne lovs § 6, overføres tilbageværende midler til reguleringspuljen efter § 17 p som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger til etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto efter henholdsvis § 17 k og § 17 n som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, afholdes af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Told og Skats engangsudgifter i forbindelse med etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto, jf. 1. pkt., afholdes tilsvarende af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører den 1. juli 2003 3 mio. kr. til Told og Skat til dækning af engangsudgifterne.

Stk. 10. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen i § 17 f, stk. 2 og 3 og stk. 6, 3. pkt., og § 17 h, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66 år, i § 17 f, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66½ år og i § 17 f, stk. 6, 2. pkt., § 17 j, stk. 1, § 17 r, stk. 5, og § 17 s, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 67 år.

 

Lov nr. 453 af 10. juni 2003, som ændrer lovens §§ 27 a og 27 d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 375

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, ---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 190 af 24. marts 2004, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2 ---.

Stk. 2. --- § 17 f, stk. 9, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2 træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. ---

 

Lov nr. 308 af 4. maj 2004, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 19)

Stk. 2. Indeholdelsespligtige arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen og kommuner samt Lønmodtagernes Garantifond skal indstille opkrævningen af særlig pensionsopsparing med virkning for løn, dagpenge, godtgørelse m.v., der udbetales fra og med den 1. juni 2004.

Stk. 3. Tilbagebetaling af opkrævet særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 1, 1. pkt., sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetalingen.

Stk. 4. Tilbagebetaling af opkrævet særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 3, 1. pkt., jf. dog § 17 f, stk. 3, 6. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, sker ved arbejdsløshedskassens, arbejdsformidlingens eller kommunens foranstaltning.

Stk. 5. Tilbagebetaling af opkrævet særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 3, 3. pkt., sker ved Lønmodtagernes Garantifonds foranstaltning.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler for tilbageførsel fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til Told- og Skattestyrelsen af acontooverført bidrag vedrørende 2004.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension tilbagefører overført opkrævet bidrag vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., til arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen, kommuner og Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og tilbageførsel af de i stk. 4, 5 og 7 nævnte beløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler for fordeling af afkast af midlerne i den særskilte ventepulje for 2004 efter fradrag af omkostninger afholdt af ventepuljen.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.

 

Lov nr. 365 af 19. maj 2004, som ændrer lovens § 17 m, kapitel 6-9, § 32 a samt bilag B, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 ---.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 5, 20)  ---.

Stk. 3. ---

 

Lov nr. 468 af 9. juni 2004, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 21)

Stk. 2. samt § 3 har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

Beskæftigelsesministeriet, den, den 24. august 2004

Claus Hjort Frederiksen

/E. Edelberg



Bilag A

Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002

For hver 100 kr. bidrag, jf. § 8 b, optjenes følgende pensionsret fra alder 67

fyldt alder

pensionsret v/67 år

fyldt alder

pensionsret v/67 år

16 år

18,30 kr.

42 år

12,17 kr.

17 år

18,02 kr.

43 år

11,96 kr.

18 år

17,75 kr.

44 år

11,76 kr.

19 år

17,48 kr.

45 år

11,56 kr.

20 år

17,21 kr.

46 år

11,35 kr.

21 år

16,95 kr.

47 år

11,15 kr.

22 år

16,69 kr.

48 år

10,95 kr.

23 år

16,43 kr.

49 år

10,75 kr.

24 år

16,18 kr.

50 år

10,55 kr.

25 år

15,93 kr.

51 år

10,35 kr.

26 år

15,69 kr.

52 år

10,15 kr.

27 år

15,44 kr.

53 år

9,95 kr.

28 år

15,21 kr.

54 år

9,75 kr.

29 år

14,97 kr.

55 år

9,54 kr.

30 år

14,74 kr.

56 år

9,34 kr.

31 år

14,51 kr.

57 år

9,13 kr.

32 år

14,29 kr.

58 år

8,93 kr.

33 år

14,06 kr.

59 år

8,72 kr.

34 år

13,84 kr.

60 år

8,51 kr.

35 år

13,63 kr.

61 år

8,29 kr.

36 år

13,41 kr.

62 år

8,07 kr.

37 år

13,20 kr.

63 år

7,84 kr.

38 år

12,99 kr.

64 år

7,61 kr.

39 år

12,78 kr.

65 år

7,38 kr.

40 år

12,58 kr.

66 år

7,14 kr.

41 år

12,37 kr.

67 år

7,15 kr.

Bemærk: Tariffen er baseret på en fælles dødelighed for mænd og kvinder i forholdet M:K = 50:50

Anvendt rentesats, jf. § 8 b, stk. 2, på 2 pct.



Bilag B

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.

Officielle noter

1) Kapitlet er ophævet pr. 1. januar 2003, jf. lov nr. 1032 af 17. december 2002. Regulering m.v. af udbetalte beløb følger de hidtidige regler jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002.

2) Regulering af beløb til DMP sker efter de hidtil gældende regler, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 357 af 6. juni 2002.

3) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 878 af 13. november 1995.

4) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 20. december 1995.

5) Loven er trådt i kraft den 26. oktober 1997.

6) Loven er trådt i kraft den 28. juli 1998.

7) Loven er trådt i kraft den 3. juli 1998.

8) Loven er trådt i kraft den 29. december 1998.

9) Lovens § 1, nr. 20, er trådt i kraft den 15. maj 1999.

10) Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2000.

11) Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj 2000.

12) Loven er trådt i kraft den 19. maj 2000.

13) Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

14) Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

15) Lovens § 3, nr. 2, omhandler ATP-lovens § 2 a, stk. 8.

16) Stykket er ophævet ved lov nr. 421 af 10. juni 2003.

17) § 4, nr. 1, som omhandler ATP-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 4, er trådt i kraft den 8. juni 2002.

18) Loven ophæver tillige § 6, stk. 4 i lov nr. 357 af 6. juni 2002.

19) Loven er trådt i kraft den 6. maj 2004.

20) Bestemmelsen var den 12. juli 2004 endnu ikke trådt i kraft.

21) Loven er trådt i kraft den 11. juni 2004.