Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om ferie

 

I bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 er der fastsat nærmere regler om ferie. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinjer.

Til kapitel 2

Optjening og afholdelse af betalt ferie på baggrund af dage i en 5 dages uge

Til § 3

En lønmodtager optjener ret til betalt ferie efter reglen i § 3, stk. 1, i den måned, hvor lønmodtageren enten bliver ansat eller fratræder. En lønmodtager optjener ret til betalt ferie i hele ansættelsesperioden, selvom lønmodtageren rent faktisk ikke udfører arbejde. Dette betyder, at dage i en weekend, fridage eller sygedage, hvor lønmodtageren har ret til hel eller delvis løn, indgår i opgørelsen efter § 3. Ligeledes indgår dage, hvor lønmodtageren holder ferie efter ferieloven. Lønmodtageren optjener ret til betalt ferie i de øvrige måneder efter lovens § 7, stk. 1.

En lønmodtager optjener tilsvarende ret til betalt ferie efter reglen, hvis der i en kalendermåned er dage, hvor lønmodtageren ikke optjener ret til betalt ferie efter lovens § 7, stk. 2-4, jf. § 3, stk. 2. Dette gælder eksempelvis, hvis en lønmodtager er sygemeldt i flere dage i en måned, og pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygeferiegodtgørelse efter lovens § 25.

En lønmodtager, som arbejder på deltid, og som er ansat i hele kalendermåneder, er derimod ikke omfattet af reglen uanset arbejdstidens placering. Her skal beregningen ske efter lovens § 7, stk. 1, med 2,08 feriedag pr. måneds ansættelse.

Eksempel 1:

En lønmodtager bliver ansat den 15. marts. Lønmodtageren er ansat med løn under sygdom og løn på søgnehelligdage. Lønmodtageren vil for marts måned optjene 16 dage x 0,07 feriedag, i alt 1,12 feriedag.

Eksempel 2:

En lønmodtager er ansat i hele januar. Lønmodtageren, som ikke har ret til løn under sygdom eller sygeferiegodtgørelse, er syg fra mandag til onsdag i en uge. Lønmodtageren vil for januar måned optjene 31 dage minus de 3 dage, hvor lønmodtageren ikke optjener ret til betalt ferie, altså 28 dage x 0,07 feriedag, i alt 1,96 feriedag.

Til kapitel 3

Optjening og afholdelse af ferie m.v. i en 6 dages uge

Ferielovens regler tager udgangspunkt i, at lønmodtageren arbejder i en 5 dages uge. Antallet af dage, som en lønmodtager optjener og afholder m.v., skal omregnes til en 6 dages uge for at tilpasse lovens regler til lønmodtagere, der arbejder i en 6 dages uge.

Til § 4

Eksempler på omregning:

En elev med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår efter lovens § 9, stk. 1. En elev, som arbejder i en 6 dages uge, har ret til betalt ferie i 25 x 6/5 dage, det vil sige 30 dage i det første og andet hele ferieår.

Efter lovens § 10 kan lovens § 7, stk. 1, fraviges således, at en lønmodtager optjener ferien i timer. En lønmodtager, der har været ansat i et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages ferie. En lønmodtager, der er ansat i en 6 dages uge, har optjent mindst 24 dages ferie.

Til § 5

En lønmodtager optjener ret til betalt ferie efter samme principper som omtalt i vejledningen til § 3, når lønmodtageren arbejder i en 6 dages uge, og denne ikke optjener ret til betalt ferie i alle dagene i en kalendermåned.

Til § 6

Eksempler på omregning:

En lønmodtager har ret til 25 dages ferie om året efter lovens § 8, stk. 1, uanset om der er optjent ret til betalt ferie. En lønmodtager, som arbejder i en 6 dages uge, har således ret til 6/5 gange 25 dage om året, altså 30 dage.

En lønmodtager holder ferie med 5 dage om ugen efter lovens § 12, stk. 2. En lønmodtager holder ferie med 6 dage om ugen, når lønmodtageren arbejder i en 6 dages uge.

Hovedferien udgør 15 dage efter lovens § 14, stk. 1. Hovedferien udgør 18 dage, når lønmodtageren arbejder i en 6 dages uge.

Til §§ 9 og 10

Der er kun tale om regulering af antallet af dage og ikke summen af de samlede feriepenge. Antallet af feriedage skal omregnes til en 6 dages uge, når en lønmodtager har optjent ret til betalt ferie i en 5 dages uge, og lønmodtageren skal holde ferien i en 6 dages uge. Hvis en lønmodtager skal holde ferie i en 5 dages uge, og retten til betalt ferie er optjent i en 6 dages uge, skal antallet af feriedage omregnes til en 5 dages uge.

Til § 11

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, udbetaler feriepenge efter lovens § 30, stk. 4, for feriedage ud over 30 dage, når en lønmodtager, der arbejder i en 6 dages uge, fratræder, og der er overført ferie.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, skal udbetale feriepenge efter lovens § 34 a for ferie ud over 24 dage, når en lønmodtager arbejder i en 6 dages uge.

Til kapitel 4

Sygdom og konflikt

Til § 12

Det fremgår af bestemmelsen, at en lønmodtager, som ikke har påbegyndt sin ferie på grund af sygdom, har ret til at holde resten af den planlagte ferie, efter at lønmodtageren har meldt sig rask i overensstemmelse med de almindelige ansættelsesretlige regler. Der er tale om en ret til at holde resten af ferien og ikke en pligt. Hvis lønmodtageren vil holde hele den planlagte ferie i forlængelse af raskmeldingen, skal dette aftales med arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan fastsætte ny ferie, hvis lønmodtageren vælger ikke at holde ferie, men i stedet vælger at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren. De almindelige regler for fastsættelse af ferie gælder. Arbejdsgiveren kan dog fastsætte hovedferien med et kortere varsel end 3 måneder, hvis et varsel på 3 måneder for hovedferien vil betyde, at lønmodtageren ikke kan holde hovedferien i ferieperioden. Dette følger af bestemmelsens stk. 2.

Eksempel 1:

En lønmodtager er syg i den første uge af en planlagt 2 ugers ferie. Lønmodtageren holder den anden uges ferie i forlængelse af sin raskmelding. Lønmodtageren har herefter ret til endnu 1 uges ferie.

Eksempel 2:

En lønmodtager har planlagt at holde 3 ugers hovedferie fra den 1. august. Lønmodtageren bliver syg inden ferien starter. Lønmodtageren bliver rask den 10. august og ønsker ikke at holde resten af ferien i forlængelse af sin sygdom. Arbejdsgiveren kan varsle hele hovedferien holdt inden den 30. september i umiddelbar forlængelse af lønmodtagerens raskmelding, selvom varslet er mindre end 1 måned.

Til § 13, stk. 1

Der er tale om en feriehindring, hvis en lønmodtager deltager i en lovlig strejke eller lockout på tidspunktet for den planlagte feries begyndelse. Dette følger af bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 10.

Til § 13, stk. 2

Arbejdsgiveren skal fastsætte et nyt tidspunkt for ferien, når en konflikt er ophørt, hvis en lønmodtager ikke har kunnet holde den planlagte ferie på grund af konflikten. Arbejdsgiveren skal fastsætte den nye ferie efter lovens almindelige regler. Det er hele den sammenhængende ferie, der annulleres, og som skal fastsættes på ny. Det gælder, uanset om konflikten kun har varet f.eks. en uge af den planlagte ferie.

Til § 13, stk. 3

Det kan være vanskeligt at fastsætte ny hovedferie efter stk. 1 og 2, hvis en strejke eller lockout ligger i ferieperioden. Det vil være en konkret vurdering, om konflikten giver sådanne problemer, at det er nødvendigt at tillade, at arbejdsgiveren kan varsle hovedferien holdt uden for ferieperioden. Hovedferien vil kunne lægges indtil ferieårets udløb, hvis betingelserne for en tilladelse i øvrigt er opfyldt. En tilladelse vil afhængig af de konkrete forhold kunne gives på nærmere angivne vilkår. Det afgørende for bestemmelsens anvendelse er, om konflikten ligger i ferieperioden. Det er uden betydning, om den er påbegyndt eller slutter uden for ferieperioden.

En tilladelse kan være begrundet i samfundsmæssige hensyn. Det kan f.eks. være, at udrykningskørsel ikke kan gennemføres i forsvarligt eller lovligt omfang, hvis ny hovedferie skal fastsættes før den 30. september for samtlige de lønmodtagere, der ikke kunne påbegynde planlagt ferie på grund af konflikten eller på grund af deltagelse i nødberedskab under konflikten.

En tilladelse vil også kunne komme på tale, hvis driftsmæssige eller økonomiske hensyn taler derfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor konflikten og dermed placering af ny hovedferie i ferieperioden medfører, at planlagt kontraktmæssigt arbejde ikke kan udføres til tiden.

En tilladelse vil desuden kunne komme på tale, hvis en konflikt strækker sig over en længere periode, da en længerevarende konflikt kan give større planlægningsvanskeligheder end en kortvarig. På samme måde kan planlægningsvanskelighederne stige, jo længere henne i ferieperioden konflikten ligger.

En tilladelse vil kunne gives til et eller flere faglige områder eller til enkeltvirksomheder, afhængig af hvem konflikten rammer.

Til § 13, stk. 4

Tilladelsen til deling af hovedferien kan gives således, at begge perioder kan ligge i eller uden for ferieperioden, eller således at den længste del ligger i ferieperioden og den korteste udenfor eller omvendt.

Til kapitel 5

Indbetaling og indberetning til FerieKonto

Til § 14

Bestemmelsen regulerer, hvornår en arbejdsgiver skal indbetale feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse til FerieKonto. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. i måneden efter kvartalets udløb. Det betyder eksempelvis, at arbejdsgiveren skal indbetale feriegodtgørelse eller sygeferiegodtgørelse, der er optjent i januar til marts, senest den 10. april.

Arbejdsgiveren skal fradrage beregnet A-skat m.v., før denne indbetaler feriegodtgørelsen eller sygeferiegodtgørelsen til FerieKonto. Beregning af A-skat m.v. følger de til enhver tid gældende regler, som er fastsat af Skatteministeriet. Spørgsmål om beregning af A-skat m.v. skal derfor rettes til skattemyndighederne.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde i feriegodtgørelsen eller sygeferiegodtgørelsen i de særlige tilfælde, hvor offentlige myndigheder m.v. har bedt om det.

En arbejdsgiver kan undlade at indbetale til FerieKonto, hvis betingelserne for at modregne eller tilbageholde i en lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse eller sygeferiegodtgørelse efter lovens § 39, stk. 1 og 2, er opfyldt.

Til § 15

Arbejdsgiveren kan bl.a. indbetale feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse via internettet. Selvbetjeningen foregår på www.arbejdsgiver.net. Arbejdsgiveren skal følge de anvisninger, der fremgår af hjemmesiden.

FerieKonto sender en indberetningsliste til arbejdsgiveren. Indberetningslisten er udfyldt med navne og personnumre på de lønmodtagere, som arbejdsgiveren har indberettet for i det forudgående kvartal. Arbejdsgiveren kan på samme måde som ved indbetaling indberette via internettet.

Se i øvrigt pjecen »Information om feriepenge«, som bl.a. kan hentes på FerieKontos hjemmeside www.feriekonto.dk .

Til § 16

Arbejdsgiveren skal beregne feriegodtgørelse til lønmodtageren, når denne fratræder. Arbejdsgiveren skal fradrage beregnet A-skat m.v., før beløbet indbetales til FerieKonto. Beregning af A-skat følger de til enhver tid gældende regler, som er fastsat af Skatteministeriet. Spørgsmål om beregning af A-skat m.v. skal derfor rettes til skattemyndighederne.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde i feriegodtgørelsen i de særlige tilfælde, hvor offentlige myndigheder m.v. har bedt om det.

En arbejdsgiver kan undlade at indbetale til FerieKonto, hvis betingelserne for at modregne eller tilbageholde i en lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse efter lovens § 39, stk. 1 og 2, er opfyldt.

Arbejdsgiveren skal indbetale feriegodtgørelse senest den 10. i måneden efter fritstillingsperiodens udløb, hvis en lønmodtager er fritstillet i opsigelsesperioden.

Til § 17

Arbejdsgiveren kan få indbetalingskortet på posthuset. Hvis lønmodtageren ved sin fratræden ikke har holdt al optjent ferie for det løbende ferieår, skal arbejdsgiveren angive antallet af resterende feriedage, samt feriegodtgørelsens størrelse svarende hertil. Arbejdsgiveren skal også oplyse, hvor mange feriedage, der er optjent i det løbende optjeningsår, samt feriegodtgørelsens størrelse svarende dertil.

Se i øvrigt pjecen »Information om feriepenge«, som bl.a. kan hentes på FerieKontos hjemmeside www.feriekonto.dk.

Til kapitel 6

Udsendelse af feriekontobeviser

Til § 18

Det fremgår af feriekontobevisets opgørelsesdel, hvilke arbejdsgivere der har indbetalt feriegodtgørelse, hvilke beløb arbejdsgiverne har indbetalt, størrelsen af det samlede indbetalte beløb og det samlede antal feriedage.

Det fremgår også af feriekontobeviset, at der maksimalt er mulighed for at angive, at der er 25 feriedage til rådighed. Lønmodtageren får derfor besked om overførte feriedage ud over de 25 feriedage i et særskilt brev.

Lønmodtagere, hvis samlede feriepenge for et optjeningsår udgør 1.000 kr. eller derunder, får en meddelelse om, at FerieKonto automatisk overfører feriepengene, jf. lovens § 30, stk. 3, til den sidst oplyste bankkonto ved ferieårets start den 1. maj.

Til kapitel 7

Information ved udsendelse af feriekontobeviser og feriekort

Til § 19

Reglen skal sikre, at lønmodtageren har kendskab til muligheden for at få udbetalt feriepenge efter lovens kapitel 5 a.

Arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan f.eks. informere lønmodtageren om muligheden for udbetaling på et feriekontobevis, på et feriekort eller i et brev.

Til kapitel 8

Attestation af feriekontobeviser og udbetaling fra FerieKonto

Til § 20

Selvstændige erhvervsdrivende skal enten have feriekontobeviset attesteret af den kommunale forvaltning eller selv underskrive en særlig erklæring, som kan hentes på FerieKontos hjemmeside. Se vejledningen til § 22. Tjenestemænd, der er på rådighedsløn, er ikke ansatte og skal derfor have attesteret feriekontobeviset af den kommunale forvaltning.

FerieKonto kan udbetale feriegodtgørelsen frem til ferieårets udløb, hvis lønmodtageren ikke har fået udbetalt feriegodtgørelse i forbindelse med afholdelse af ferien. Lønmodtageren skal da have feriekontobeviset attesteret af den, som skulle have attesteret feriekontobeviset på ferietidspunktet.

Til § 21

FerieKonto udbetaler kun for én ferieperiode ad gangen. Feriekonto sender et nyt feriekontobevis med opgørelse af restbeløbet og det resterende antal feriedage, hvis lønmodtageren ikke får udbetalt hele den samlede feriegodtgørelse på én gang. Hver gang lønmodtageren skal holde ferie, skal lønmodtageren derfor udfylde et nyt feriekontobevis og sende det til FerieKonto med oplysning om antal feriedage og feriens begyndelse.

Til kapitel 9

Erklæring fra en selvstændig erhvervsdrivende

Til § 22

Den selvstændige erhvervsdrivende kan som alternativ til at få sit feriebevis attesteret anvende en skriftlig erklæring.

FerieKonto har på sin hjemmeside www.feriekonto.dk en blanket, som den selvstændige erhvervsdrivende med feriekontobevis kan udfylde og sende til FerieKonto.

Til kapitel 10

Udbetaling af feriepenge uden at ferien holdes

Til § 23, stk. 1

En lønmodtager skal dokumentere, at arbejdsmarkedet er forladt, før lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt efter lovens § 30, stk. 1, nr. 1. Dokumentation kan være i form af en afgørelse om tilkendelse af alders- eller førtidspension, udbetalings- eller reguleringsmeddelelse, afgørelse fra en a-kasse om ret til at gå på efterløn, jf. dog nedenfor, eller dokumentation fra anden instans, som udbetaler alderspension, oprettet som led i et ansættelsesforhold eller lignende.

Der gælder flere parallelle regler om arbejde for personer på efterløn. En person, som får efterløn efter reglerne om den fleksible efterløn, har fri adgang til lønarbejde (mod fradrag i efterlønnen). En sådan person anses derfor ikke for at have forladt arbejdsmarkedet helt. Det betyder, at personer, som går på efterløn efter reglerne om den fleksible efterløn, på anden vis skal dokumentere at have forladt arbejdsmarkedet. En person, som får efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt uden fradrag i efterlønnen (den gamle efterlønsordning), anses for helt at have forladt arbejdsmarkedet.

En person, som er tilkendt revalidering, delpension, eller som er omfattet af reglerne om overgangsydelse, anses ikke for at have forladt arbejdsmarkedet helt. Det gælder også en person, som er i fleksjob eller skånejob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvor arbejdsgiveren betaler fuld sædvanlig løn.

En person, der er fyldt 65 år, har ret til folkepension. Aldersgrænsen er dog 67 år, hvis personen er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

Til § 23, stk. 3

Bestemmelsen fastslår, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der administrerer en feriekortordning efter lovens § 31, vil hæfte for feriepenge, som er udbetalt med urette til lønmodtageren, som efterfølgende skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond efter § 37, stk. 1, hvis den, der udbetaler feriepengene ved eller burde vide, at lønmodtageren ikke opfylder betingelserne efter stk. 1 og 2. Det betyder, at den, der skal udbetale feriepengene, ikke ansvarsfrit kan udbetale beløbet, hvis lønmodtageren eksempelvis slet ikke fremlægger dokumentation, men blot mundtligt erklærer at have forladt arbejdsmarkedet af en af de i bestemmelsen nævnte årsager. Ansvar kan også komme på tale i den situation, hvor lønmodtageren fremviser dokumentation, og den, der skal udbetale feriepengene, enten ved eller burde vide, at lønmodtagerens dokumentation ikke er fyldestgørende eller ligefrem ukorrekt.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, skal derimod ikke nærmere undersøge de oplysninger, som fremgår af dokumentationen. En arbejdsgiver m.v. vil således ikke være ansvarlig, hvis lønmodtageren fremviser dokumentation, som enten er opnået på forkert grundlag, eller som indeholder urigtige oplysninger.

En arbejdsgiver m.v., som ifalder ansvar efter stk. 3, vil efter omstændighederne kunne få beløbet tilbagebetalt fra lønmodtageren efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Til § 24

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan udbetale feriepenge ved enten ferieperiodens udløb den 30. september eller ved ferieårets udløb den 30. april, hvis en lønmodtager har haft en feriehindring, som fremgår af bestemmelsens stk. 1. En arbejdsgiver og en lønmodtager kan i stedet aftale at overføre ferien til næste ferieår, hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, der giver adgang til dette, jf. lovens § 40.

Bemærkninger til de enkelte feriehindringer

Til nr. 4.

Det er uden betydning, om personen har arbejde i udlandet. Det afgørende er, at personen ikke må være omfattet af ferieloven. I de situationer, hvor en person er udstationeret af en dansk arbejdsgiver, og hvor ferieloven gælder i kraft af udstationeringsreglerne eller ved aftale, kan pågældendes udlandsophold ikke anses som en feriehindring. Opholdets længde er i den forbindelse uden betydning.

Til nr. 6.

Der skal være tale om, at personen er selvforsørgende.

Til nr. 7.

Der skal være tale om en person, som ved valg eller udnævnelse mister sin status som lønmodtager. Der kan ud over de nævnte politiske hverv være tale om tillidshverv som formand, kasserer eller lignende i faglige organisationer samt borgerligt ombud. Det er en betingelse, at der er tale om et hverv, som træder i stedet for en beskæftigelse på fuld sædvanlig tid.

Til nr. 9.

Feriehindringen vedrører f.eks. personer, der anbringes på en psykiatrisk afdeling efter reglerne i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. En person, der frivilligt er indlagt på en psykiatrisk institution, vil ikke være omfattet af denne feriehindring, men derimod nr. 1.

Til nr. 11 - 13.

Forsvarsministeriet har videredelegeret kompetencen, jf. lovens § 3, stk. 3, vedrørende feriehindringer til Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratet har på denne baggrund fastsat reglerne i § 24, stk. 1, nr. 11-13.

Feriehindringen i nr. 12 vedrører kvinder ansat på kontrakt på værnepligtslignende vilkår. Disse kvinder er værnepligtige i relation til § 24.

Feriehindringen i nr. 13 vedrører personer, som deltager i aktiviteter via en kontrakt om rådighed med forsvarets reaktionsstyrker eller SHIRBRIG (Stand-by Forces High Readiness Brigade). Det er personer, som ikke i øvrigt er fast ansat i forsvaret. Disse styrker kan blive udsendt til fredsbevarende og humanitære opgaver med kort varsel. Aktiviteter, der følger af en rådighedskontrakt med Den Danske Internationale Brigade eller med reaktionsstyrkeenheder i søværnet og flyvevåbenet, er eksempler på dette.

Til nr. 14.

Feriehindringen vedrører den situation, hvor en lønmodtager ikke kan holde ferie, fordi der ikke er midler til at holde ferie for. Årsagen skal være en tvist om ret til feriepenge eller størrelsen deraf.

Til nr. 15.

Kommunens tilkendelse af en ydelse efter serviceloven vil i sig selv være tilstrækkeligt til, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan udbetale feriepenge på grund af denne feriehindring. Det er den, der får tilkendt ydelsen, som kan være omfattet af feriehindringen.

Eksempel:

Efter servicelovens § 77 kan en kommune yde tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis en person, der har fået tilskud efter § 77, ansætter sin ægtefælle som hjælper, vil ægtefællen ikke kunne påberåbe sig en feriehindring efter nr. 15, da det ikke er ægtefællen, som har fået tilkendt ydelsen.

Til nr. 16.

Det er en betingelse, at lønmodtageren er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren i orlovsperioden.

Til stk. 2

Ifølge lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er det muligt at afvikle barselorlov eller orlov til adoption samtidig med, at lønmodtageren genoptager arbejdet på nedsat tid. Læs mere på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk/ferie under »Vejledning om barsel og ferie«.

Til stk. 3

Det fremgår af lovens § 14, at lønmodtageren har krav på at holde hovedferie 3 uger i sammenhæng, og at lønmodtageren har krav på at holde den i ferieperioden.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan udbetale feriepenge svarende til 3 ugers ferie efter ferieperiodens udløb den 30. september, hvis en lønmodtager ikke har haft mulighed for at holde ferie 3 uger i sammenhæng på grund af en feriehindring op til ferieperiodens udløb.

Lønmodtageren kan dog vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Eksempel 1:

En lønmodtager er sygemeldt frem til den 20. september. Lønmodtageren har krav på at holde 3 ugers hovedferie i sammenhæng, hvilket ikke er muligt inden den 30. september. Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan udbetale feriepenge svarende til 3 ugers ferie efter ferieperiodens udløb den 30. september, hvis lønmodtageren ikke ønsker at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Eksempel 2:

En lønmodtager er sygemeldt frem til den 3. september. Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan ikke udbetale feriepengene for hovedferien til lønmodtageren, da lønmodtageren stadig kan nå at holde 3 uger i sammenhæng inden udløbet af ferieperioden.

Til stk. 4

Feriepenge kan som hovedregel først udbetales ved ferieårets udløb, jf. stk. 3, når det er endeligt konstateret, at en lønmodtager ikke har kunnet holde ferie på grund af en eller flere af de nævnte feriehindringer.

Det er alene de feriedage, der ikke er plads til at holde umiddelbart op til ferieårets udløb, der kan ske udbetaling for. Det er derfor udgangspunktet, at lønmodtageren må afvente, om feriehindringen rent faktisk også kommer til at virke som en konkret hindring for ferie.

Til stk. 5

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan vælge at udbetale feriepengene til lønmodtageren før enten ferieperiodens eller ferieårets udløb. Lønmodtageren skal i så fald fremlægge dokumentation for, at feriehindringen varer perioden ud, hvis denne ønsker at få feriepengene udbetalt enten inden ferieperiodens udløb efter stk. 3 eller inden ferieårets udløb efter stk. 4.

Dokumentation kan være en erklæring fra f.eks. læge eller sygehus om, at sygdommen varer perioden ud. Dokumentationen kan også være en erklæring fra en institution under kriminalforsorgen, hvis personen er indsat i resten af ferieperioden eller op til ferieårets udløb.

Til stk. 6

Bestemmelsen fastslår, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens §31 administrerer en feriekortordning, vil hæfte for feriepenge, som er udbetalt med urette til lønmodtageren, og som efterfølgende skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond efter lovens § 37, stk. 1, hvis den, der udbetaler feriepengene, ved eller burde vide, at lønmodtageren ikke opfylder betingelserne efter stk. 1 - 5.

Det kan f.eks. være den situation, hvor en arbejdsgiver udbetaler feriepenge til en lønmodtager, hvor lønmodtageren har været forhindret i at holde ferien af andre grunde end de i stk. 1 nævnte. Det kan også være den situation, at arbejdsgiveren udbetaler feriepenge for flere dage end de dage, hvor lønmodtageren har haft en feriehindring.

FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, vil kunne ifalde ansvar, hvis feriebeviset ikke er behørigt attesteret. Der er imidlertid ikke pligt til nærmere at undersøge de faktiske forhold. En lønmodtager, som uretmæssigt skaffer sig attestation, vil derfor hæfte alene, hvis FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, ikke ved eller burde vide, at feriebeviset ikke er attesteret korrekt.

Udbetaling før tid

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, vil kunne ifalde ansvar, hvis lønmodtageren slet ikke viser dokumentation, men blot mundtligt erklærer, at feriehindringen varer enten ferieperioden eller ferieåret ud. Den, der skal udbetale feriepengene, vil desuden kunne ifalde ansvar, hvis lønmodtageren fremviser dokumentation, og den, der skal udbetale feriepengene, enten ved eller burde vide, at lønmodtagerens dokumentation ikke er fyldestgørende eller ukorrekt.

En arbejdsgiver m.v. vil således ikke være ansvarlig, hvis lønmodtageren fremviser dokumentation, som enten er opnået på forkert grundlag, eller som indeholder urigtige oplysninger.

En arbejdsgiver m.v. vil efter omstændighederne kunne få beløbet tilbagebetalt fra lønmodtageren efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Til kapitel 11

Automatisk udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb

Til § 25

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, er forpligtet til at udbetale beløb efter lovens § 34 a til lønmodtageren. Stk. 1 giver den, der skal udbetale beløbet, adgang til at undlade udbetaling, hvis der er rimelig grund til det. Rimelig grund kan f.eks. være, at lønmodtageren ikke har oplyst et kontonummer, selvom arbejdsgiveren har bedt om det. Pengemangel er ikke rimelig grund til at undlade udbetaling.

Stk. 2 er en ansvarsregel, hvorefter en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, ikke kan afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. lovens § 36, stk. 2 og 3, for derved at undgå selv at skulle udbetale beløb efter lovens § 34 a til lønmodtageren. Den, der skal udbetale beløb efter lovens § 34 a, må betale beløbet på ny til lønmodtageren, hvis beløbet er overført til Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. lovens § 36, stk. 2 og 3.

En lønmodtager, som med urette ikke har fået beløb udbetalt efter lovens § 34 a, må rejse kravet over for arbejdsgiveren, inden kravet forældes efter lovens § 35.

Til § 26

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, vil normalt overføre pengene til lønmodtagerens bankkonto. Den, der skal udbetale feriepengene, kan ikke udbetale på anden måde, f.eks. via check, hvis udbetaling normalt sker ved bankoverførsel. Lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan således ikke kræve, at feriepengene udbetales på anden måde end normalt. Den, der skal udbetale beløb efter lovens § 34 a, skal sende brevet om overførslen til lønmodtagerens sidste kendte adresse.

Hvis brevet til lønmodtageren kommer retur fra postvæsenet med oplysning om lønmodtagerens nye adresse, skal brevet sendes til denne adresse. Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, er ikke forpligtet til at finde lønmodtagerens nye adresse, hvis postvæsenet returnerer brevet uden oplysning om ny adresse.

Til kapitel 12

Udbetaling af uhævede feriepenge efter ansøgning

Til § 28

Arbejdsdirektoratets blanket om udbetaling med tilhørende vejledning findes på www.adir.dk/ferie, www.feriekonto.dk og www.virk.dk.

En arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan selv udfærdige en blanket, som eksempelvis tilgodeser den enkelte virksomheds særlige behov. Blanketten skal for at blive godkendt af Arbejdsdirektoratet som minimum indeholde de samme oplysninger som Arbejdsdirektoratets blanket.

Til § 30

Lønmodtageren kan kun få udbetalt uhævede feriepenge fra én feriekortordning, som administreres i medfør af lovens § 31, eller fra ét feriekontobevis. Dette gælder uanset antallet af ansættelsesforhold.

Til § 31, stk. 1

En lønmodtager kan godt få udbetalt uhævede feriepenge fra flere ophørte ansættelsesforhold, hvis lønmodtageren har haft flere ansættelsesforhold i optjeningsåret. En lønmodtager kan også få udbetalt uhævede feriepenge for den 5. ferieuge fra flere forskellige ansættelsesforhold.

Til § 31, stk. 2

Hver ansættelsesperiode kan højst tælle med én gang i opgørelsen af de 9½ måned, hvis lønmodtageren har haft flere ansættelsesforhold samtidig.

Eksempel 1:

En lønmodtager har to ansættelsesforhold i et optjeningsår. Ansættelsesforhold A løber fra den 1. februar til den 30. september (8 måneder). Ansættelsesforhold B løber fra den 1. september til den 31. december (4 måneder).

Ansættelsesperioderne udgør sammenlagt 12 måneder. September måned kan dog kun tælles med én gang, da lønmodtageren har været ansat i begge ansættelsesforhold i denne måned. Lønmodtageren kan derfor højst medregne 11 måneders ansættelse, da lønmodtageren kun har haft beskæftigelse fra den 1. februar til den 31. december i optjeningsåret. Lønmodtageren kan få udbetalt feriepenge for optjent ferie, der vedrører beskæftigelse udover 9½ måneds samlet beskæftigelse, dvs. for 1½ måned.

Lønmodtageren kan dog vælge i stedet at få udbetalt feriepenge for ansættelsesforhold A, da dette er ophørt inden udløbet af ferieåret. Lønmodtageren vil også kunne få udbetalt feriepenge for ansættelsesforhold B, hvis dette også er ophørt inden ferieårets udløb.

Eksempel 2:

En lønmodtager har tre ansættelsesforhold i et optjeningsår. Ansættelsesforhold A løber fra den 1. januar til den 31. december (12 måneder). Ansættelsesforhold B løber fra den 1. februar til den 31. juli (6 måneder). Ansættelsesforhold C løber fra den 1. august til den 31. december (5 måneder).

Ansættelsesperioderne er sammenlagt 23 måneder. Perioden fra den 1. februar til den 31. december kan dog kun tælles med én gang, da lønmodtageren har haft to ansættelsesforhold i denne periode.

Lønmodtageren kan få udbetalt feriepenge for optjent ferie for beskæftigelse i 2½ måned vedrørende ansættelsesforhold A, da dette strækker sig ud over 9½ måneds varighed. Lønmodtageren kan få udbetalt feriepenge for optjent ferie for beskæftigelse i 1½ måned vedrørende ansættelsesforhold B og C, da disse sammenlagt strækker sig ud over 9½ måneds varighed. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt uhævede feriepenge for optjent ferie for i alt 4 måneders beskæftigelse.

Lønmodtageren kan dog vælge at få udbetalt uhævede feriepenge for ansættelsesforhold B, da dette er ophørt. Lønmodtageren kan få udbetalt uhævede feriepenge fra flere ansættelsesforhold, hvis ansættelsesforholdene er ophørt inden udgangen af ferieåret. Lønmodtageren vil derfor også kunne få udbetalt uhævede feriepenge fra ansættelsesforhold A og C, hvis disse er ophørt inden ferieårets udløb.

Til § 32

En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan ikke afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. lovens § 36, stk. 2 og 3, for derved at undgå selv at skulle udbetale beløb efter lovens § 34 b til lønmodtageren.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, er således forpligtet til at udbetale beløb efter lovens § 34 b til lønmodtageren. Den, der skal udbetale beløb efter lovens § 34 b, må betale beløbet på ny til lønmodtageren, hvis beløbet er overført til en feriefond, og lønmodtageren i rette tid har søgt arbejdsgiveren eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, om udbetalingen.

Til § 33

Bestemmelsen fastslår, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, vil hæfte for feriepenge, som efterfølgende skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond efter lovens § 37, stk. 2, hvis den, der udbetaler feriepengene ved eller burde vide, at lønmodtageren her fået udbetalt feriepenge i strid med reglerne. Arbejdsgiveren m.v. skal imidlertid ikke kontrollere rigtigheden af lønmodtagerens oplysninger.

Eksempel 1:

En lønmodtager har på blanketten oplyst at have modtaget offentlige ydelser, som nævnt i lovens § 34 b, stk. 4, i ferieåret for flere dage end lønmodtageren har dage med uhævede feriepenge. Arbejdsgiveren vil hæfte for indbetalingen til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis feriepengene er udbetalt med urette.

Eksempel 2:

En lønmodtager undlader at udfylde en rubrik på blanketten om uhævede feriepenge. Arbejdsgiveren udbetaler alligevel feriepengene, selv om arbejdsgiveren ved, at der mangler oplysninger. Arbejdsgiveren vil hæfte for indbetalingen til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis feriepengene er udbetalt med urette.

Eksempel 3:

En lønmodtager har oplyst, at denne ikke har modtaget offentlige ydelser i ferieåret. Arbejdsgiveren udbetaler feriepengene. Det viser sig efterfølgende, at lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser. Lønmodtageren hæfter alene for indbetalingen til Arbejdsmarkedets Feriefond.

En arbejdsgiver m.v. vil efter omstændighederne kunne få beløbet tilbagebetalt fra lønmodtageren efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Til kapitel 13

Anden udbetaling efter ferieårets afslutning

Til § 34, stk. 1

Uhævede feriepenge, som ikke udbetales efter lovens §§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond eller andre ferieformål i medfør af lovens § 36, stk. 2 og 3, jf. dog lovens §§ 19 og 40. Det er i bestemmelsen fastsat, at en person, som har holdt sin ferie, men som ikke i tide har hævet de dertil hørende feriepenge, i visse tilfælde kan få dem udbetalt på et senere tidspunkt. Der er tale om en undtagelse fra princippet om, at feriepenge er forældet og dermed tabt, når de ikke udbetales i det relevante ferieår, jf. lovens § 36. Lønmodtageren skal søge Arbejdsdirektoratet om udbetaling, jf. lovens § 44, stk. 5.

Det er en betingelse for udbetaling af feriepenge, at lønmodtageren har fået attesteret, at ferien er holdt i ferieåret. Har lønmodtageren skiftet job i tiden mellem den afholdte ferie og anmodningen om udbetaling, er det arbejdsgiveren på tidspunktet for feriens afholdelse, som kan dokumentere, at ferien er holdt.

Kravet på uhævede feriepenge er omfattet af en 3-årig forældelse, jf. dog lovens § 34 b, stk. 5. Det betyder, at en lønmodtager kan få udbetalt beløbet, hvis denne har rettet henvendelse til Arbejdsdirektoratet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, hvor ferien blev holdt. Det er i øvrigt en forudsætning, at ferien er holdt efter de gældende regler på ferietidspunktet.

Ferie optjent før den 1. januar 2002 er omfattet af en 5-årig forældelse. Det vil f.eks. sige, at uhævede feriepenge for ferieåret, der løber fra den 2. maj 1999 til den 1. maj 2000 (optjeningsår 1998), kan udbetales, hvis lønmodtageren søger om det inden den 1. maj 2005.

Til § 34, stk. 2

Udbetaling af uhævede feriepenge forudsætter, at kravet på feriepenge ikke er forældet i forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, jf. lovens § 35. Fristerne er henholdsvis den 15. maj og den 10. juli for ferie optjent før den 1. januar 2002. Dette følger af § 35, i dagældende lov nr. 396 af 31. maj 2000, om ferie. Fristen for at rejse kravet over for arbejdsgiveren for ferie optjent før den 1. januar 2001 er den 1. april i ferieåret. Dette følger af § 21, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, om ferie. Kravet skal herefter være søgt gennemført uden ugrundet ophold. Uden ugrundet ophold fortolkes som en måned.

Arbejdsdirektoratet kan, hvis arbejdsgiveren indbetaler feriepengene, tillade udbetaling til lønmodtageren, selvom kravet er forældet. Arbejdsdirektoratet vil ifølge praksis tillade udbetaling, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring. Det samme gælder, hvis feriepengene er optjent i 2000 eller før, og lønmodtageren kan dokumentere at have holdt ferien.

Til § 34, stk. 3

Arbejdsdirektoratet kan under særlige omstændigheder tillade udbetaling efter § 34, stk. 3, hvis en lønmodtager har været fysisk eller psykisk forhindret i at rejse sit krav over for en arbejdsgiver på grund af alvorlig sygdom. Det er lønmodtageren, som for egen regning må bevise, at der har været tale om en sådan hindring. Det kan f.eks. ske ved lægeerklæring eller dokumentation for indlæggelse på hospital.

Særlige omstændigheder kan også være, at lønmodtagerens løn m.v. efterfølgende er blevet reguleret, eller der sker en ændring af skatteansættelsen, således at lønindtægten reelt var større end lønmodtageren vidste, da forældelsen indtrådte.

Til kapitel 14

Indhentning af oplysninger og opbevaring af dokumentation

Til § 36, stk. 3

Bestemmelsen har betydning i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, først efter den 30. september efter ferieårets udløb får besked fra Arbejdsdirektoratet om, hvor mange dage, der højst kan udbetales feriepenge for efter lovens § 34 b, stk. 4, jf. stk. 2 eller 3 i lovens § 34 b, og hvor beløbet allerede er afregnet til Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. lovens § 36, stk. 2 og 3. Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om udbetaling fra fonden.

Til kapitel 15

Straffebestemmelser

Til § 37

Arbejdsgivere, lønmodtagere og disses organisationer, og de, som administrerer beløb efter lovens § 36, stk. 3, kan straffes med bøde. Bøde kan komme på tale, hvor Arbejdsdirektoratet har anmodet om oplysninger til brug for udøvelse af sin myndighed, jf. lovens § 43 og bekendtgørelsens § 35, og hvor denne anmodning ikke efterleves. Det vil være en konkret vurdering om manglende videregivelse af oplysninger, som Arbejdsdirektoratet har anmodet om, skal medføre politianmeldelse.

Manglende videregivelse af oplysninger kan også blot medføre, at Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse på det foreliggende grundlag evt. til skade for den pågældende.

En arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, som ikke opbevarer eller videresender blanketter, der har dannet grundlag for udbetaling af feriepenge efter lovens kapitel 5 a, jf. § 36, kan straffes med bøde.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 169 af 20. november 2000 om ferie og vejledning nr. 152 af 27. december 2003 om ændring af bekendtgørelse om ferie.

Arbejdsdirektoratet, den 14. december 2004

Søren Balslev

/Jan Vinge Rasmussen