Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr

 

I medfør af §§ 41, 43, 46, 74, 76 og 84 i lov om arbejdsmiljø samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for trykbærende udstyr og enheder, hvori der indeholdes eller kan udvikles:

1) dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar,

2) væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar.

Stk. 2. Ved anvendelse forstås i denne bekendtgørelse: Enhver brug af trykbærende udstyr og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom opstilling, installation, fyldning, ibrugtagning, betjening, pasning, overvågning, vedligeholdelse, indstilling, rengøring m.v.

§ 2. Trykbærende udstyr omfatter beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør. Trykbærende udstyr omfatter endvidere eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge m.v.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) En enhed: Flere stykker trykbærende udstyr, der er samlet til et integreret og funktionelt hele.

2) Tryk og damptryk: Trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket. Undertryk anføres derfor som et negativt tal.

3) Indstillingstryk: Det højst tilladelige driftstryk.

4) Trykbeholder: Beholder som defineret i bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr, og som ikke indgår i dampkedel.

5) Dampkedel: Fyret eller på anden måde opvarmet beholder eller rørsystem, som indebærer risiko for overophedning, og som er beregnet til produktion af vanddamp eller overhedet vand med temperatur over 110 grader C til brug uden for dampkedlen.

6) Produkttal: Indstillingstryk i bar gange volumen i liter. Ved bestemmelse af produkttallet for en dampkedel bestående af flere stykker trykbærende udstyr skal det totale volumen indgå.

Stk. 3. Beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør, trykbærende tilbehør, volumen V og nominel dimension DN m.v. defineres på tilsvarende måde, som det gøres i bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr.

Undtagelser

§ 3. Undtaget fra bekendtgørelsen er:

1) Udstyr omfattet af bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr.

2) Rørsystemer omfattet af bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.

3) Rørledninger i forbrugerinstallationer, der omfattes af Gasreglementets bestemmelser.

4) Udstyr beregnet til drift, bremsning og manøvrering af køretøjer, der omfattes af færdselslovgivningen.

5) Udstyr, der omfatter maskiner og maskindele, hvis dimensionering, materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om:

a) motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer, samt

b) dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper og aktuatorer.

6) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, fx luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil, oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr.

7) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg.

8) Udstyr, der omfattes af EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b, om fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel.

9) Udstyr, som er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare område, og hvis svigt kan medføre frigivelse af radioaktivitet.

10) Rullende jernbanemateriel, hvormed der føres tilsyn af Trafikstyrelsen, jf. lov om jernbane.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4. Anvendelse af trykbærende udstyr og enheder skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Stk. 2. Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, ejere, brugere, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.

§ 5. Trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder, der bruges her i landet, skal være henført til en kontrolklasse. Kontrolklassen bestemmes efter reglerne derom i bilag 1 i bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr. Kontrolklassen angiver, hvilke undersøgelser m.v. udstyret skal gennemgå.

Kapitel 3

Opstilling af trykbærende udstyr

§ 6. Trykbærende udstyr og enheder skal være anbragt således, at det ikke udsættes for skadelige varme- eller kuldepåvirkninger, påkørsel eller lignende, og skal om fornødent være sikret mod uvedkommendes adgang.

§ 7. Trykbærende udstyr og enheder, der rummer særlig fare for omgivelserne, skal opstilles i særlig bygning, maskinrum eller i det fri og i sikker afstand fra arbejdspladser, bygninger og færdselsveje.

§ 8. Opstillingsstedet skal have tilstrækkelig belysning og være hensigtsmæssigt ventileret og brandsikret.

§ 9. Trykbærende udstyr, enheder og tilhørende installationer skal være opstillet således, at drift, betjening og anden pasning samt besigtigelse og vedligeholdelse kan foregå på sikker måde, og således at de kan rengøres, repareres og besigtiges i nødvendigt omfang.

§ 10. Armatur og tilbehør skal være let tilgængeligt for betjening og vedligeholdelse. Om nødvendigt skal anlægget have platforme, gangbroer og adgangsveje, så betjening, vedligeholdelse, tilsyn, justering o.s.v. kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

§ 11. Armatur, tilbehør, rørledninger samt tekniske installationer i øvrigt skal placeres således, at der er forsvarlige flugtmuligheder.

§ 12. Afblæsning fra sikkerhedsarmatur og afløb fra trykbærende udstyr og enheder skal bortledes farefrit og uden at være til gene for omgivelserne.

Kapitel 4

Anmeldelse, opstillingskontrol og kontrolbog

§ 13. Trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A og B, skal, inden udstyret tages i brug for første gang, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være:

1) anmeldt til det lokale arbejdstilsyn, hvor de opstilles,

2) opstillingskontrolleret, og

3) forsynet med kontrolbog.

Stk. 2. I bilag 1 er anført undtagelser fra anmeldepligten.

Stk. 3. Trykbeholdere, dampkedler og enheder, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder, er undtaget fra anmeldelse og opstillingskontrol efter flytning, men skal i øvrigt anmeldes og kontrolleres efter reglerne i dette kapitel. Anmeldelse skal ske til det lokale arbejdstilsyn, hvor ejeren af udstyret har forretningssted. Ejeren skal på Arbejdstilsynets forlangende oplyse, hvor udstyret befinder sig.

§ 14. Anmeldelsen skal foretages af ejeren eller brugeren. Anmeldelsen kan på ejers eller brugers vegne foretages af den fabrikant, opstiller, reparatør eller anden, som leverer det færdige trykbærende udstyr eller den færdige enhed til brugeren.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde fyldestgørende beskrivelse af udstyret eller enheden til brug for gennemførelse af opstillingskontrol og periodisk undersøgelse.

Stk. 3. Følgende dokumenter mv. skal være bilag til anmeldelsen:

1) kontrolbog i udfyldt stand,

2) brugsanvisning og

3) fyldestgørende dokumentation for fremstillingen.

§ 15. Ved opstillingskontrollen påses det, at

1) bestemmelserne i §§ 6-12 er opfyldt,

2) der foreligger fyldestgørende dokumentation for fremstillingen,

3) det trykbærende udstyr eller enheden er behørigt mærket,

4) det trykbærende udstyr eller enheden ikke har lidt skade under evt. transport,

5) besigtigelse efter § 23 er foretaget i forbindelse med evt. flytning, og

6) at bestemmelserne i § 36 er opfyldt.

§ 16. Opstillingskontrollen foretages af Arbejdstilsynet.

Stk. 2. I bilag 1 er anført undtagelser til bestemmelsen i stk. 1.

§ 17. Den, der tager det trykbærende udstyr eller enheden i brug, skal forinden sikre sig, at der er foretaget anmeldelse og opstillingskontrol, samt at der ifølge kontrolbogen intet er til hinder for ibrugtagning.

§ 18. Kontrolbogen skal opbevares, så den er let tilgængelig for betjeningspersonalet m.v.

Stk. 2. Den, der forestår pasningen af det trykbærende udstyr eller enheden, samt ejeren eller brugeren skal sørge for, at alle væsentlige hændelser vedrørende udstyret eller enheden straks noteres i kontrolbogen. Kontrolklassen og intervallerne for de periodiske undersøgelser noteres i kontrolbogen.

Stk. 3. I kontrolbogen noteres datoen for og resultatet af opstillingskontrollen og de periodiske undersøgelser samt eventuelle andre foreskrevne undersøgelser af den kontrollant, der forestår dem.

§ 19. Kontrolbogen kan være på elektronisk form eller i papirudgave, og skal være af en type der er godkendt af Arbejdstilsynet.

Kapitel 5

Periodiske undersøgelser

§ 20. Trykbeholdere og dampkedler af kontrolklasse A og B skal periodisk, jf. stk. 4, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser:

1) ud- og indvendig besigtigelse og eventuelt andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af

a) at beholderen og kedlen er i forsvarlig stand,

b) at bestemmelserne i § 36 er opfyldt, og

2) eftersyn hvor det kontrolleres, at beholderen og kedlen er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom.

Stk. 2. Dampkedler af kontrolklasse A og B skal endvidere periodisk trykprøves.

Stk. 3. Enheder af kontrolklasse A og B, skal periodisk, efter at de er taget i brug, have foretaget eftersyn, hvor det kontrolleres, at enhederne er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Det skal herunder kontrolleres, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. For de trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, der indgår i enheden, gælder bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt § 21.

Stk. 4. Intervallerne mellem de periodiske undersøgelser fastsættes af ejeren eller brugeren under hensyn til udstyrets art, tilstand og brug samt fabrikantens anvisninger. Dog må intervallerne ikke overskride de i bilag 2 anførte intervaller.

§ 21. Rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, jf. stk. 2, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser:

1) udvendig besigtigelse og eventuelle andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af

a) at rørsystemet er i forsvarlig stand,

b) at bestemmelserne i § 36 er opfyldt, og

2) eftersyn, hvorved det kontrolleres, at rørsystemet er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom.

Stk. 2. Intervallerne mellem de periodiske undersøgelser fastsættes af ejeren eller brugeren under hensyn til rørsystemets art, tilstand og brug samt fabrikantens anvisninger. Dog må intervallerne ikke overskride de i bilag 2 anførte intervaller.

§ 22. Hvis særlige forhold ved et trykbærende udstyrs eller en enheds konstruktion, tilstand eller anvendelse gør det påkrævet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at udstyret, enheden eller dele deraf underkastes hyppigere undersøgelser end bestemt af ejeren eller brugeren eller fastsat i bilag 2. Arbejdstilsynet kan desuden påbyde gennemførelse af andre særlige undersøgelser i stedet for de i §§ 20 og 21 fastsatte.

§ 23. Inden trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A og B tages i brug på nyt opstillingssted, skal der foretages ud- og indvendig besigtigelse af trykbeholderne og dampkedlerne samt undersøgelse af enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af tilladte grænser. Fremtidige periodiske undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er trykbeholdere, dampkedler og enheder, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder.

§ 24. Hvis konstruktionen af en trykbeholder eller en dampkedel i kontrolklasse A eller B ikke gør det muligt at foretage den indvendige besigtigelse i fuldt omfang, skal besigtigelsen suppleres med en ikke-destruktiv undersøgelse af de utilgængelige områder og/eller eventuelt en trykprøvning. Arten og omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for det enkelte udstyr godkendes af Arbejdstilsynet.

§ 25. For trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A skal periodiske undersøgelser gennemføres af Arbejdstilsynet, jf. dog bilag 2.

Stk. 2. Arbejdstilsynets undersøgelser efter stk. 1 vil efter tilladelse fra Arbejdstilsynet, kunne erstattes af undersøgelser foretaget af den pågældende virksomhed selv.

§ 26. For trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder af kontrolklasse B skal periodiske undersøgelser gennemføres af sagkyndige, der har certifikat hertil, jfr. § 48. I bilag 2 er anført særlige bestemmelser.

§ 27. Hvis en trykbeholder, en dampkedel, et rørsystem eller en enhed er ude af brug på det tidspunkt, hvor en periodisk undersøgelse skal foretages, bortfalder undersøgelsen. For trykbeholdere, dampkedler og enheder er det en betingelse, at udstyret forinden er meldt ude af brug. Dette skal for trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A ske skriftligt eller elektronisk til Arbejdstilsynet og for trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse B ved notering i kontrolbogen.

Stk. 2. Hvis en undersøgelse er bortfaldet efter stk. 1, må det pågældende udstyr ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er foretaget.

Stk. 3. Hvis en dampkedel har været ude af brug i mere end 2 år i træk, skal den underkastes besigtigelse og trykprøvning, inden den tages i brug.

§ 28. Hvis en periodisk besigtigelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, skal det pågældende anlæg tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.

§ 29. Det påhviler ejer eller bruger af trykbærende udstyr eller enheder af kontrolklasse A og B at rette henvendelse til Arbejdstilsynet eller den sagkyndige, jf. § 26, om gennemførelse af periodisk undersøgelse og eventuelt andre undersøgelser og prøvninger i rimelig tid inden udløbet af perioden herfor.

Stk. 2. Har Arbejdstilsynet ikke modtaget henvendelse senest 4 uger inden udløbet af perioden for en sådan undersøgelse, kan det fastsætte et tidspunkt herfor med mindst 2 ugers varsel.

§ 30. Enhver sprængning, brand eller andet alvorligt uheld med trykbærende udstyr eller enheder skal straks anmeldes til Arbejdstilsynet, og der skal efter dets nærmere bestemmelse foretages en undersøgelse af udstyret.

Stk. 2. For trykbærende udstyr og enheder af kontrolklasse A skal der tillige ske anmeldelse og undersøgelse som anført i stk. 1, i tilfælde af, at der på udstyret konstateres revner, uventet og væsentlig korrosion eller anden skade.

Stk. 3. Hvis uheldet har indflydelse på anlæggets sikkerhed, skal udstyret tages ud af brug. Anlægget må først tages i brug igen, når Arbejdstilsynets tilladelse hertil foreligger.

§ 31. Undersøgelser og vurderinger skal tilrettelægges og udføres på forsvarlig måde og så hurtigt, at unødvendigt ophold i brugen af anlægget undgås.

Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal sørge for, at alle nødvendige foranstaltninger forud er truffet, og skal yde den bistand ved undersøgelserne og vurderingerne, som er nødvendig for deres gennemførelse.

Stk. 3. Hvis et anlæg ikke er klargjort til det fastsatte tidspunkt for en besigtigelse, eller hvis besigtigelsen ikke kan gennemføres som planlagt, kan Arbejdstilsynet undlade at gennemføre den.

§ 32. Datoen for og resultatet af en undersøgelse skal noteres i kontrolbogen. For rørsystemer skal datoen og resultatet registreres hos brugeren tilgængeligt for Arbejdstilsynet og den sagkyndige.

Stk. 2. Når en undersøgelse er gennemført og eventuelle mangler udbedret, stempler Arbejdstilsynet eller den sagkyndige udstyret med årstal og bomærke.

§ 33. Inden det trykbærende udstyr eller enheden tages i brug på ny efter en undersøgelse, skal brugeren sikre sig, at undersøgelsesresultatet ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Ejer eller bruger skal kunne dokumentere, at de foreskrevne besigtigelser og eftersyn har fundet sted.

Kapitel 6

Anvendelse, pasning og vedligeholdelse af trykbærende udstyr og enheder

§ 34. Anvendelse af trykbærende udstyr og enheder skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Anvendelsen skal ske inden for bekendtgørelsens rammer og de begrænsninger, der evt. er fastsat i en konstruktionsgodkendelse.

Stk. 2. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at trykbærende udstyr og enheder til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i regler eller påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 77 i lov om arbejdsmiljø.

§ 35. Under arbejde med undersøgelser, kontrol, vedligeholdelse, reparation m.v. skal trykbærende udstyr og enheder være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der i øvrigt kan være risiko for skadelig påvirkning, skal dette være imødegået på effektiv måde.

§ 36. Ved trykbærende udstyr og enheder skal der findes de nødvendige anvisninger for forsvarlig drift, pasning og vedligeholdelse samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer.

Stk. 2. Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion og øvelse i pasningen og foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Instruktionerne skal foreligge skriftligt på dansk, let tilgængeligt for betjeningspersonalet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af det trykbærende udstyr eller enheden frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.

Stk. 4. Til arbejde, hvortil der kræves certifikat eller anerkendelse, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af sådant, jf. § 48.

§ 37. Sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion. Terminer og procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af anvisningerne efter § 36, stk. 1.

§ 38. Opstår der fejl eller skade på det trykbærende udstyr eller enheden, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontroludstyr, hvorpå det trykbærende udstyrs eller enhedens sikkerhed beror, ikke fungerer, skal det trykbærende udstyr eller enheden tages ud af drift på en forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet.

Stk. 2. Hvis brugen af det trykbærende udstyr eller enheden er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved det trykbærende udstyr eller enheden eller andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted.

Stk. 3. Hvis en automatisk styring af driftstilstanden i trykbærende udstyr eller enheder ikke foregår som planlagt, skal det trykbærende udstyr eller enheden tages ud af brug på forsvarlig måde, medmindre betjeningspersonalet er instrueret og indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb.

Særlige bestemmelser for dampkedler

§ 39. En dampkedel skal være under stadig overvågning, så længe den er under opfyring eller i drift. Der skal være mulighed for at betjene kedelanlægget og for at gribe ind, hvis der opstår fare for kedlens sikkerhed.

Stk. 2. Hvor dampkedlen er forsynet med særligt sikkerheds- og kontroludstyr, eller hvor særlige forhold i øvrigt gør det rimeligt og forsvarligt, kan Arbejdstilsynet tillade afvigelser fra stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Det særlige sikkerheds- og kontroludstyr skal underkastes hovedeftersyn af en sagkyndig virksomhed, der er anerkendt hertil, jf. § 48. Eftersynet skal udføres med passende mellemrum, dog mindst hver sjette måned, eller oftere hvis det er foreskrevet af leverandøren.

§ 40. Enhver dampkedel skal under brugen tilføres en tilstrækkelig fødevandsmængde i en tilstand, der passer til dampkedlens konstruktion og anvendelse.

Stk. 2. Fødevand og kedelvand skal med passende mellemrum prøves for at sikre vandets sammensætning med henblik på forsvarlig drift.

§ 41. Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat, jf. § 48.

Stk. 2. Til pasning af dampkedler i kontrolklasse B er det tilstrækkeligt, at den pågældende person har almindeligt kedelpassercertifikat, jf. § 48.

Stk. 3. Arbejdstilsynet kan stille supplerende kvalifikationskrav, hvor en dampkedels konstruktion eller brug tilsiger det.

§ 42. Hvis der til pasningen af en dampkedel ikke kan skaffes en kedelpasser med certifikat, og dette ikke kan tilregnes kedlens ejer eller bruger, kan denne lade kedlen passe af en person, som er egnet dertil, i højst fire sammenhængende uger. Det samme gælder, hvis der under kedelpasserens ferie ikke kan skaffes en stedfortræder med certifikat. Arbejdstilsynet skal straks underrettes derom.

Kapitel 7

Køleanlæg og varmepumpeanlæg

§ 43. Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal anvendes i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i bilag 3 og øvrige relevante bestemmelser i bekendtgørelsen. Trykbeholdere og rørsystemer, som indgår i køleanlæg eller varmepumpeanlæg, skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om trykbeholdere og rørsystemer.

Kapitel 8

Kontrol m.v.

§ 44. Arbejdstilsynet kan ved gennemførelsen af sine opgaver efter bekendtgørelsen benytte bistand af andre sagkyndige.

Stk. 2. Arbejdstilsynets tilsyn og kontrol, herunder på eller i en persons private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden, føres uden retskendelse.

Stk. 3. Arbejdstilsynet kan forlange, at ejer eller bruger af en trykbeholder, en dampkedel, en enhed eller et rørsystem lader foretage sådanne særlige prøvninger, som det finder nødvendige for vurderingen af forsvarligheden eller den forskriftsmæssige stand i øvrigt.

Stk. 4. Arbejdstilsynet kan forlange, at prøvninger skal foretages af en særlig sagkyndig, evt. akkrediteret institution eller virksomhed. Hvis sådanne prøvninger foretages i andre fællesskabslande, accepteres disse, såfremt de er foretaget af en tilsvarende institution eller virksomhed inden for De Europæiske Fællesskaber.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

Gebyr

§ 45. Arbejdstilsynet opkræver gebyr for den tid, Arbejdstilsynet bruger i forbindelse med opstillingskontrol, periodisk undersøgelse og trykprøvning.

§ 46. Gebyret udgør 850 kr. pr. time og er baseret på de langsigtede gennemsnitlige omkostninger. For hver påbegyndte halve time beregnes halv timepris.

Stk. 2. Gebyret kan forhøjes med de udgifter til ekstern konsulenthjælp, som Arbejdstilsynet eventuelt har i forbindelse med arbejdet.

Stk. 3. Gebyret reguleres hvert år pr. 1. april med det generelle pris- og lønindeks.

§ 47. Betales gebyret ikke rettidigt, forrentes gebyret med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag.

Stk. 2. Arbejdstilsynet har udpantningsret for det manglende indbetalte gebyr.

Stk. 3. Hvis en ansøger trods gentagne påkrav har undladt at betale opkrævning efter denne bekendtgørelse, vil Arbejdstilsynet overdrage inddrivelsen til Told og Skat.

Certificering og anerkendelse af sagkyndige

§ 48. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter kravene til certificering og anerkendelse af sagkyndige efter § 26, § 39, stk. 3, § 41, bilag 2, pkt. 5 og 8 samt bilag 3, pkt. 5.3 og 5.4.

Stk. 2. Certificeringer og anerkendelser efter stk. 1 gælder for 5 år, hvorefter de er bortfaldet uden meddelelse derom, medmindre andet fastsættes ved certificeringen eller anerkendelsen. Certifikater og anerkendelser kan forlænges for en ny periode.

Stk. 3. Arbejdstilsynet godkender tilsvarende kvalifikationer opnået uden for Danmark.

Stk. 4. Den certificerede skal dokumentere at have den fornødne baggrund og kompetence til at varetage den pågældende opgave, herunder erfaring, viden og kvalifikationer.

§ 49. Arbejdstilsynet anerkender normer og standarder og andre tekniske regler som grundlag for opfyldelse af bekendtgørelsens bestemmelser og udsender vejledninger, hvori der gives nærmere retningslinjer for, hvorledes reglerne i bekendtgørelsen kan opfyldes.

Dispensationer

§ 50. Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, hvor det på grund af det pågældende trykbærende udstyrs særlige konstruktion, fremstilling, anvendelse eller særlige forhold i øvrigt findes rimeligt og forsvarligt.

Klageadgang

§ 51. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2. Klage over en afgørelse, truffet af en anden offentlig myndighed eller privat virksomhed, jf. § 74 i lov om arbejdsmiljø, kan indbringes for Arbejdstilsynet. Der gælder tilsvarende regler om klagefrist, opsættende virkning af klage og om behandling af klage, der ikke er fremkommet rettidigt, som anført i § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Straf

§ 52. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der

1) overtræder §§ 4-14, §§ 17-21, §§ 23-28, § 30, § 31, stk. 2, § 32, stk. 1, §§ 33-38, § 39, stk. 1 og 3, § 40, § 41, stk. 1 og 2, §§ 42 og 43, eller § 48, stk. 4,

2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller

3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2. For de i stk. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog §§ 54-57. Bekendtgørelsen ophæves automatisk den 1. januar 2008, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

§ 54. Trykbeholdere og dampkedler af kontrolklasse A og B, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, skal gennemgå første periodiske besigtigelse, trykprøvning og eftersyn på et tidspunkt bestemt efter de hidtil gældende regler, dog senest den 1. januar 2010 for besigtigelse, den 1. januar 2008 for eftersyn og den 1. januar 2014 for trykprøvning.

Stk. 2. Enheder af kontrolklasse A og B, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, skal gennemgå første periodiske eftersyn senest den 1. januar 2008.

Stk. 3. Rørsystemer, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, skal gennemgå første periodiske besigtigelse på et tidspunkt bestemt efter de hidtil gældende regler, dog senest den 1. januar 2014 for besigtigelse og den 1. januar 2008 for eftersyn.

§ 55. Uanset bestemmelsen i § 26 om periodiske undersøgelser vedr. kontrolklasse B, kan sagkyndige, der efter de hidtil gældende regler har certifikat til at gennemføre periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr i kontrolklasse 2 gennemføre periodiske undersøgelser af trykbeholdere og rørsystemer i kontrolklasse B uden at have certifikat dertil efter § 48. Dette gælder dog ikke for dampkedler og vakuumisolerede trykbeholdere med indhold af kryogene væsker eller flydende kultveilte.

§ 56. Uanset bestemmelsen i § 39, stk. 3, om særligt sikkerheds- og kontroludstyr på dampkedler der overvåges periodevist, kan sagkyndige, der efter de hidtil gældende regler udfører hovedeftersyn af sådant udstyr og har mere end fem års sammenhængende erfaring dermed umiddelbart forud for bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsætte med at udføre hovedeftersyn af samme og tilsvarende udstyr uden anerkendelse efter § 48.

Stk. 2. Uanset kravene efter § 41 om udvidet og almindeligt kedelpassercertifikat kan personer, der har opnået kedelpassercertifikat eller kontrolkort til pasning af dampkedler efter de hidtil gældende regler, fortsætte med pasningen af de dampkedler, som kedelpassercertifikatet eller kontrolkortet gælder for indtil den 1. januar 2011.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i bilag 2, pkt. 8, om stationære beholdere for ammoniak til nedfældning, kan personer eller virksomheder, der efter de hidtil gældende regler er anerkendt som sagkyndige til at udføre eftersyn af armatur, tilbehør og personligt beskyttelsesudstyr og har mere end fem års erfaring dermed umiddelbart forud for bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsætte med at udføre sådant eftersyn indtil den 1. januar 2011 uden anerkendelse efter § 48.

Stk. 4. Indtil den 15. december 2008 kan de i bilag 3, pkt. 5.2, nævnte arbejdsopgaver vedrørende køleanlæg og varmepumpeanlæg udføres af virksomheder, som efter den hidtil gældende lovgivning er autoriseret til at udføre eftersyn samt tryk- og tæthedsprøver af køleanlæg, medmindre autorisationen bortfalder inden nævnte dato.

§ 57. Indtil den 1. januar 2011 er fyrede dampkedler til produktion af vand ved en temperatur over 110 grader og højst 120 grader C og et tryk på højst 6,5 bar til cirkulation uden for kedlen i et sluttet kredsløb undtaget fra §§ 20-29, 31-33, § 39 og § 41.

§ 58. Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves

1) bekendtgørelse nr. 520 af 1. november 1983 om F-gasbeholdere i køretøjer,

2) bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, og

3) bekendtgørelse nr. 1024 af 16. december 1999 om gebyr for Arbejdstilsynets kontrol med dampkedler og trykbeholdere m.v.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende regler optaget i bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (ikraftholdelsesbekendtgørelsen):

1) Under § 3, B, nr. 20 og 21:

a) Bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.

b) Bekendtgørelse nr. 565 af 22. december 1971 om pasning af dampkedler.

2) Under § 3, D, nr. 1-4, 7-10, 12 og 14-16:

a) Forskrifter for fyrede dampkedler for hvilke kravene lempes (1972-Publ. nr. 33).

b) Forskrifter for fyrede hedtvandsanlæg (1973-Publ. nr. 39/1980).

c) Forskrifter for periodisk tilsyn med tørsmeltere (1973-Publ. nr. 40).

d) Forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (Centralvarmeanlæg) (1974-Publ. nr. 42/1980).

e) Forskrifter for fyrede dampkedlers konstruktion (Konstruktionsforskrift) (1975-Publ. nr. 52).

f) Forskrifter for fyrede dampkedlers godkendelse, anmeldelse og prøvning samt tilsyn m.m. (Forvaltningsforskrift) (1975-Publ. nr. 53).

g) Forskrifter for produktionsvirksomheders udførelse af radiografisk kontrol af svejste trykbeholdere, dampkedler og rørledninger (1975-Publ. nr. 54).

h) Forskrifter for nedfældning af flydende ammoniak (1975-Publ. nr. 56).

i) Forskrifter for ufyrede varmtvandsanlæg (Centralvarmeanlæg med varmevekslere) (1975-Publ. nr. 58).

j) Forskrifter for fyrede dampkedlers pasning (Pasningsforskrift) (1976-Publ. nr. 60/1982).

k) Forskrifter for fyrede dampkedelanlæg (Udstyrsforskrift) (1977-Publ. nr. 67).

l) Forskrifter for kryoanlæg (1977-Publ. nr. 70).

Arbejdstilsynet, den 14. november 2005

Jens Jensen

/Charlotte Skjoldager



Bilag 1

Udstyr som er undtaget fra kravet om anmeldelse eller/og fra kravet om opstillingskontrol ved Arbejdstilsynet

1. Trykluftbeholdere, trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg og hydroforer

Sådanne beholdere med produkttal mindre end eller lig med 10000 skal ikke anmeldes, og de kan opstillingskontrolleres af sagkyndige, der har certifikat dertil efter de hidtil gældende regler.

2. Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg og beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg

Sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet og med produkttal mindre end eller lig med 10000, skal ikke anmeldes, og de kan opstillingskontrolleres af sagkyndige, der har certifikat dertil efter de hidtil gældende regler.

3. Lagertanke i fadølsanlæg

Sådanne tanke, der indgår som faste bestanddele af et fadølsanlæg, skal ikke anmeldes, og de kan opstillingskontrolleres af sagkyndige, der har certifikat dertil efter de hidtil gældende regler.

4. Beholdere med varme- eller kølekappe

Sådanne beholdere, hvor kappen alene placerer beholderen i kontrolklasse A, kan opstillingskontrolleres af sagkyndige, der har certifikat dertil efter de hidtil gældende regler.



Bilag 2

Periodiske undersøgelser

1. Maksimale årlige intervaller

 

Indvendig

besigtigelse

Udvendig

besigtigelse

Eftersyn

Trykprøvning

Trykbeholdere

4

4

2

-

Dampkedler

4

4

1

8

Enheder uden dampkedel

-

-

2

-

Enheder med dampkedel

-

-

1

-

Rørsystemer

-

8

2

-

For nittede dampkedler er det maksimale interval dog 2 år for indvendig og udvendig besigtigelse og 4 år for trykprøvning.

For trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, der indgår i enheder, foretages eftersynet i forbindelse med eftersynet af enheden.

2. Særlige bestemmelser

1. Beholdere, der indeholder under tryk fordråbede luftarter, der ikke angriber beholdermaterialet

For sådanne beholdere skal den første indvendige besigtigelse gennemføres senest efter 12 år.

2. Beholdere, som indgår i køleanlæg, og som indeholder kølemedier, der ikke angriber beholdermaterialet

Disse beholdere skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn.

3. Ekspansionsbeholdere i lukkede varmtvandsanlæg (t mindre end eller lig med 110 grader)

Membranekspansionsbeholdere, hvor beholdervæggen alene er udsat for påvirkning af inaktiv luftart, er fritaget for de periodiske undersøgelser uanset produkttallet.

4. Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg

Sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn.

5. Vakuumisolerede beholdere med indhold af kryogene væsker eller flydende kultveilte

Disse beholdere skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn, som gennemføres af sagkyndige, der er anerkendt hertil, jf. § 48.

6. Rørsystemer for acetylen

Eftersyn af udtagsposter på rørsystemer for acetylen (centralanlæg) skal foretages mindst en gang om året.

Sådanne eftersyn skal gennemføres af særlig sagkyndig.

7. Dampopvarmede tørsmeltere med røreværk

Sådanne beholdere skal besigtiges første gang indvendigt senest efter et år.

8. Stationære beholdere for ammoniak til nedfældning

Sådanne beholdere skal ud over de periodiske eftersyn efter kapitel 5 underkastes et udvendigt eftersyn for så vidt angår armatur og tilbehør samt personligt beskyttelsesudstyr i passende tid inden nedfældesæsonens begyndelse. Eftersynet skal gennemføres af en særlig ammoniaksagkyndig, der er anerkendt hertil, jf. § 48.

Ved eftersynet skal højtryksslanger underkastes trykprøvning ved 25 bar med påmonteret forskruning. Efter trykprøvning skal slangerne forsynes med den sagkyndiges mærke og årstallet for prøvningen.

9. Dampkedler hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold er større end 600 og mindre end eller lig med 5000

Sådanne dampkedler skal ikke periodisk undersøges efter kapitel 5.



Bilag 3

Køleanlæg og varmepumpeanlæg

Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser gælder for det trykbærende udstyr, der indgår i køleanlæg og varmepumpeanlæg, medmindre andet er fastsat nedenfor.

I bilaget anvendes betegnelserne køleanlæg og kølefirmaer. Bestemmelserne gælder tilsvarende for varmepumpeanlæg og for varmepumpefirmaer.

1. Kølemidler

Kølemidler opdeles i to grupper, hvor gruppe 1 omfatter farlige fluida, jf. bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Gruppe 2 omfatter alle andre fluida.

2. Opstilling

Når køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstilles i bygning, skal kompressor, receiver, olieudskiller og lignende placeres i et eller flere maskinrum, hvor der ikke er faste arbejdspladser.

I kølerum med større volumen end 10 kubikmeter skal der etableres alarmsignaler og nødafbryder for ventilation i kølerummet.

3. Maskinrum

3.1 Maskinrummet må ikke være placeret under terræn, når anlægget har mere end 250 kg kølemiddelfyldning.

3.2 Maskinrum skal være konstrueret og indrettet efter god teknisk praksis for at undgå mulige farlige situationer som følge af kølemidlets art, omfang m.v., herunder med hensyn til bl.a. brandsikkerhed, adgangsforhold, flugtmuligheder, ventilation, alarmering og automatiske stopanordninger.

3.3 Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige driftsudstyr, og der må kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller køleanlægget.

3.4 Ved udvendige adgangsveje skal der være opsat advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art.

4. Eftersyn og vedligeholdelse m.v.

Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse m.v. sikres, at køleanlæg til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand.

Ud over undersøgelserne af trykbeholdere og rørsystemer efter kapitel 5 og 6 skal anlæg med fyldning større end 1 kg kølemiddel efterses mindst 1 gang årlig. Se i øvrigt bilag 2, pkt. 2, om undersøgelse af visse beholdere i køleanlæg.

Ved det årlige eftersyn kontrolleres det, at anlæggets beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt.

Eftersyn og vedligeholdelse m.v. af køleanlæg skal udføres af en person, som har fået den fornødne instruktion og øvelse i eftersyn og vedligeholdelse m.v. af den pågældende anlægstype.

Ved anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et anerkendt kølefirma, jf. pkt. 5.

5. Kvalifikationskrav til montører og kølefirmaer ved udførelse af visse arbejdsopgaver

5.1 Der skelnes mellem følgende anlægstyper:

A. Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel af gruppe 2 (grundcertifikat).

B. Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel af gruppe 2 (mellemcertifikat).

C. Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet grundcertifikat).

D. Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet certifikat).

E. Anlægget på den virksomhed, hvor montøren er ansat. Anlægget er i øvrigt enten type A, B, C eller D (specielt certifikat).

5.2 Kvalifikationskravene skal være opfyldt ved udførelse af følgende arbejdsopgaver:

1) Opstilling.

2) Montering.

3) Idriftsætning.

4) Årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel.

5) Reparation.

6) Vedligeholdelse.

7) Nedlukning, herunder tømning.

5.3 Montører

De i pkt. 5.2 nævnte opgaver på anlæg af type A, B, C, D eller E må kun udføres af personer over 18 år, der er anerkendt hertil, jf. pkt. 5.1 og § 48.

Herudover skal montøren have kvalifikationer og have modtaget instruktion, som er nødvendig i forhold til den foreliggende arbejdsopgave.

Ved udførelse af opgaverne kan beskæftiges andre personer, når en kvalificeret montør, jf. nr. 1-5, overvåger deres arbejde, og der løbende gives instruktion.

Kølefirmaet skal for hver enkelt montør kunne dokumentere, at kravene er opfyldt.

5.4 Anerkendte kølefirmaer

Firmaer, der udfører en eller flere af de i pkt. 5.2 nævnte opgaver på anlæg af type A, B, C eller D, skal være særlig sagkyndige, og skal være anerkendt dertil af Arbejdstilsynet, jf. § 48. Anerkendelsen kan omfatte én eller flere anlægstyper.

Firmaet skal have det nødvendige kendskab til relevant lovgivning, normer, standarder m.v.

Firmaet skal anvende udstyr, som er velegnet i forbindelse med udførelse af arbejdet.

Firmaet skal have beskrevet og anvende procedurer, der sikrer, at arbejdet udføres af kvalificerede montører, jf. pkt. 5.3.