Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Arbejdsretlige regler i forbindelse med s
Den fulde tekst

Vejledning om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager

 

 

Indledning

1. Overblik over indholdet i lovgivningen om sygedagpengeopfølgning

2. Systematisk visitation og opfølgning

2.1. Oplysningsskema fra sygemeldte

2.2. Den første visitation og revisitationen ved den løbende opfølgning

2.3. Første samtale og efterfølgende samtaler - opfølgningen

2.4. Opfølgningsplan

2.5. Gradvis tilbagevenden og kontakt med arbejdsplads

3. Sygemeldte har pligt til at medvirke ved kommunens opfølgning

4. Koordinering af opfølgningen

5. Andre aktører kan varetage opfølgningsopgaver

6. Lægeerklæringer til virksomheden og kommunen

6.1 Lægeerklæring med funktionsoplysninger til virksomheden

6.2. Lægeerklæring til kommunen

7. Bortfald af statsrefusion ved manglende opfølgning

8. Justering af retssikkerhedsloven

9. Advissystem om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge m.fl.

10. Den kommunale opfølgning ved ophold i udlandet

10.1. Vejledning mv. fra Den centrale enhed

10.2. Oversigt over EU-lande, EØS-lande mv.

11. Anke

12. Opfølgning på kommunernes visitation og opfølgning mv.

13. Lovovervågning

Bilag

Bilag 1. Arbejdsretlige regler i forbindelse med sygdom

Indledning

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ved lov nr. 396 af 1. juni 2005 blevet ændret på en række punkter. Det drejer sig om en styrkelse af kommunens arbejdsfastholdelsesindsats med visitation og opfølgning i sygedagpengesager, fokus på gradvis tilbagevenden til jobbet, nye lægeerklæringer mv.

 

Lovgivningen er udmøntningen af forslaget om en forbedret kommunal indsats fra regeringens handlingsplan »Det gør vi ved sygefraværet« fra december 2003.

 

Lovgivningen har taget udgangspunkt i udvalgsarbejde med forslag til visitation og opfølgning, forslag til øget gradvis tilbagevenden til arbejdet og til nye lægeerklæringer med fokus på arbejdsfastholdelse.

 

Formålet med den ny lovgivning er:

- At indsatsen skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for tæt og individuel opfølgning. Ressourcerne skal anvendes på de komplicerede sager.

- At der skal være mere fokus på mulighederne for, at sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under et sygeforløb, fx ved gradvist at vende tilbage til arbejdet. Ingen skal dog presses tilbage i funktioner, de ikke kan klare. Arbejdet skal afpasses efter sygdommen og den sygemeldtes situation og ressourcer.

- At lægeerklæringer – dels til virksomheden og dels til kommunen – skal bidrage til at styrke indsatsen for fastholdelse og gradvis tilbagevenden.

- At kommunen skal koordinere indsatsen i forhold til bl.a. virksomheden, lægen og det øvrige sundhedssystem, så indsatsen bliver så helhedsorienteret og sammenhængende som muligt.

- At andre aktører fx med indsigt i sygdomme og behandling samt i de enkelte branchers særlige arbejdsforhold kan inddrages i opfølgningen.

 

Vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af lovgivningen om kommunernes opfølgning, herunder et kort afsnit om opfølgning over for sygemeldte med ophold i udlandet.

 

Der henvises i øvrigt til at se Ankestyrelsens afgørelser på www.ast.dk.

 

Endvidere henvises der til vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge.

1. Overblik over indholdet i lovgivningen om sygedagpengeopfølgning

 

Lovgivningen indeholder følgende elementer:

- Formål med den kommunale opfølgningsindsats

- Visitation og opfølgning

- Koordinering i opfølgningsindsatsen

- Anvendelse af andre aktører

- Lægeerklæringer med fokus på arbejdsfastholdelse

- Gradvis tilbagevenden for sygemeldte i arbejde

- Bortfald af statsrefusion ved manglende opfølgning

- Advissystem for Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne om oprettelse af henholdsvis arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension

- Justeringer i retssikkerhedsloven.

 

Lovgivningen er trådt i kraft den 1. juli 2005.

 

I tilknytning hertil har Arbejdsdirektoratet udsendt bekendtgørelse nr. 639 af 21. juni 2005 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Bekendtgørelsen findes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk under sygedagpenge punkt 6.

2. Systematisk visitation og opfølgning

 

§ 24. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Stk. 2. Formålet med opfølgningsforløbet efter stk. 1 er at sikre, at

1) flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og at

2) den enkeltes sygefraværsperiode gøres så kort som muligt.

Stk. 3. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. stk. 5.

Stk. 4. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§ 24 a – d.

Stk.5. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Herudover skal kommunen efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte f. eks. arbejdsprøvning, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.

Stk. 6. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. § 7, stk. 3.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen.«

 

 

Som led i generelt at målrette og systematisere kommunernes indsats i opfølgningen i sygedagpengesager er der i lovgivningen givet en formålsbestemmelse for den kommunale opfølgning. Det fremgår således af § 24, stk. 2, at formålet med sygedagpengeopfølgningen er at sikre, at

- flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og at

- den enkeltes sygefraværsperiode gøres så kort som muligt.

 

Videre er der med lovgivningen fastsat en systematisk visitation og opfølgning, som skal sikre, at indsatsen målrettes sygemeldte med størst behov. Der indgår følgende elementer i visitationen og opfølgningen:

- Oplysningsskema (§ 24 a )

- Visitation/revisitation (§ 24 b)

- 1. opfølgning (§ 24 c, stk. 1 og 3)

- Løbende opfølgning (§ 24 c, stk. 2 og 3)

- Opfølgningsplan ( 24 d)

- Fokus på gradvis tilbagevenden til jobbet ( 24 e).

 

Kommunen skal foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding. Der skal følges op såvel i sager, hvor sygemeldte er fuld uarbejdsdygtig, som i sager, hvor sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig. Der skal også følges op i sager, hvor uarbejdsdygtigheden skyldes graviditetsbetinget sygdom.

 

Kommunen kan, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, foretage opfølgning i afsluttede sager. Det kan fx være i sager med gentagne korterevarende sygeforløb. Er der tvivl om retten til ydelsen i en afsluttet kortvarig sag, kan kommunen som led i belysningen af sagen indkalde den syge til en samtale.

 

Kommunen skal som hidtil inddrage den sygemeldte og andre relevante aktører i indsatsen, herunder lægen og arbejdspladsen. Kommunen skal herudover i særlig grad have fokus på at udvikle samarbejdet med arbejdspladserne og med lægerne.

 

Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om betingelserne for sygedagpenge er til stede, samt om der er tale om hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

 

Med lovgivningen fastsættes minimumskravene til kommunernes opfølgning. Kommunerne kan således altid foretage en mere intensiv opfølgning.

 

I det følgende dækker begrebet opfølgning over (re)visitation, første og efterfølgende opfølgninger, udarbejdelse og justering af opfølgningsplanen mv.

2.1. Oplysningsskema fra sygemeldte

 

§ 24 a. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte dagpenge. Derfor skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunen. Kommunen skal sende et oplysningsskema til sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

 

Formålet med oplysningsskemaet er at tilvejebringe et tilstrækkeligt informationsgrundlag til, at kommunen kan foretage en tidlig, målrettet indsats med fokus på udsatte sygemeldte i de mellemlange og lange sygedagpengesager.

 

Skemaet skal således bidrage til et tilstrækkeligt grundlag til at foretage den første visitation og den efterfølgende opfølgning, herunder bl.a. til at forberede den første samtale samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte dagpenge.

 

Oplysningsskemaet kan ikke erstatte sygemeldtes oplysninger på bagsiden af blanketten om anmeldelse af sygdom.

 

I løbende sager - sager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding - skal kommunen, når sygefraværet anmeldes, sende et oplysningsskema med spørgsmål om sygdommen, om arbejdet og om forventet hel eller gradvis genoptagelse af arbejdet til den sygemeldte. Skemaet skal udfyldes og returneres til kommunen.

 

Der henvises til Kommunernes Landsforenings oplysningsskemaer for lønmodtagere, forsikrede ledige og selvstændige på hjemmesiden www.kl.dk/258154 under dagpenge-sygdom.

 

Kommunen kan vælge at udarbejde egne skemaer. Følgende oplysninger bør da som minimum indgå i et skema:

Lønmodtagere

Forsikrede ledige sygemeldte

Selvstændige

Navn

Navn

Navn

CPR

CPR

CPR

Stilling og uddannelse

Uddannelse

Stilling og uddannelse

Adresse

Adresse

Adresse

Tlf.nr.

Tlf.nr.

Tlf.nr.

Arbejdets art

A-kasse

Arbejdets art

Arbejdstid og antal ugentlige timer

Ret til dagpenge ved ledighed

Arbejdstid og antal ugentlige timer

Ansat på nuværende arbejdsplads siden

 

 

1. fraværsdag

1. fraværsdag

1. fraværsdag

Forventet raskmelding, hvis arbejdet er genoptaget anføres dato for genoptagelse, herunder om hel/delvis genoptagelse

Forventet raskmelding

Forventet raskmelding, hvis arbejdet er genoptaget anføres dato for genoptagelse, herunder om hel/delvis genoptagelse

Årsag til fravær

Årsag til fravær

Årsag til fravær

Tidligere fraværende af samme årsag

Tidligere fraværende af samme årsag

Tidligere fraværende af samme årsag

Ulykke: ja/nej

 

Ulykke: ja/nej

 

Ulykke : ja/nej

 

Navn på egen læge

Navn på egen læge

Navn på egen læge

Behandling, herunder hvilken, hvor og hvornår

Behandling, herunder hvilken, hvor og hvornår

Behandling, herunder hvilken, hvor og hvornår

Forventes sygdommen at få betydning for varetagelse af hidtidigt arbejde

Forventes sygdommen at medføre problemer i forhold til at være til rådighed for arbejdsmarkedet

Forventes sygdommen at få betydning for varetagelse af hidtidigt arbejde

Kan arbejdet genoptages delvist

 

 

 

Er ansættelsen varig, midlertidig, eller er der sket opsigelse

Hvor længe har sygemeldte været arbejdsløs

 

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger

Tilsagn om at indhente oplysninger

Tilsagn om at indhente oplysninger

Tilsagn om at indhente oplysninger

Tro-og-love erklæring dato og underskrift

Tro-og-love erklæring, dato og underskrift

Tro-og-love erklæring, dato og underskrift

 

Oplysningsskemaet udsendes med et følgebrev, hvor der bl.a. vejledes om udfyldelsen af skemaet samt oplyses om, at det er en forudsætning for retten til sygedagpenge – herunder for en arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge, at skemaet indsendes til tiden, jf. lovens § 8, stk. 1 nr. 3. Brevet indeholder henvisning til en medarbejder, som kan vejlede fx om udfyldelsen af skemaet.

 

Herudover vedlægges følgebrevet information om den kommunale opfølgning med henblik på, at den sygemeldte dels kan forstå formålet med opfølgningen dels får viden om, hvad opfølgningen indebærer.

 

Følgebrev og information kan ses på hjemmesiden www.kl.dk/258154 under dagpenge-sygdom.

 

Den sygemeldte skal udfylde og returnere skemaet senest 8 dage efter afsendelsen fra kommunen, medmindre andet aftales med kommunen. Det betyder, at den sygemeldte skal afsende brevet senest 8 dage efter, at kommunen har afsendt skemaet.

 

Det er et grundlæggende princip i sygedagpengeloven, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Dette princip gælder også, såfremt den sygemeldte uden rimelig grund undlader at udfylde og indsende oplysningsskemaet.

 

Det betyder, at kommunen, såfremt sygemeldte ikke indsender oplysningsskemaet, ud fra en konkret vurdering tager stilling til, om sygedagpengene skal bortfalde, jf. § 8, stk. 1, nr. 3. Evt. bortfald kan ske fra dag 9 efter, at kommunen har udsendt skemaet.

 

Er den sygemeldte ude af stand til at besvare skemaet fx under en indlæggelse, eller er der tale om, at sygdom umuliggør udfyldelse af skemaet, vil sygedagpengene ikke bortfalde. Kommunen skal eksempelvis være opmærksomhed på, om der er en psykisk lidelse/årsag til, at et skema ikke indsendes.

 

Det er en forudsætning for bortfald af sygedagpengene, at kommunen forinden har orienteret den sygemeldte om, at dagpengene bortfalder efter det tidspunkt, hvor sygemeldte uden rimelig grund har undladt at returnere oplysningsskemaet.

 

Kommunen skal for at opfylde reglerne om partshøring sende et brev til en sygemeldt, der ikke sender det udfyldte oplysningsskema retur til kommunen inden for den fastsatte frist. Det skal af brevet fremgå, at kommunen ikke, har modtaget oplysningsskemaet retur indenfor den fastsatte frist, der skal spørges om årsagen hertil, og det skal oplyses, at dagpengene bortfalder/er bortfaldet fra ”den 9. dag”, hvis den sygemeldte ikke har en rimelig grund til, at skemaet ikke er returneret.

 

Hvis dagpengene er ophørt fra ”den 9. dag”, og det ved en partshøring viser sig, at der er tale om en undladelse med rimelig grund, genoptages udbetalingen af sygedagpengene fra det tidspunkt, hvor ydelsen ophørte.

 

Hvis der ikke er tale om en undladelse med rimelig grund, genoptages dagpengeudbetalingen ikke. Den sygemeldte har ikke mulighed for at fortryde og generhverve dagpengeretten efter § 8, stk. 1, nr. 3.

 

Aftales det mellem kommunen og den sygemeldte, at oplysningsskemaet kan indsendes senere end 8 dage, kan dette ikke som udgangspunkt begrunde, at kommunen ikke har foretaget den fastsatte opfølgning inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, jf. lovens § 30, stk. 3.

 

Kommunen er ansvarlig for at oplyse sagen, inden der træffes beslutning ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger. Det beror på en konkret vurdering, om kommunen skønner det nødvendigt at indhente en lægeerklæring eller andre oplysninger.

 

Er der modstridende oplysninger i en sag, vil kommunen kunne indhente yderligere informationer, såfremt det skønnes nødvendigt. Det kan fx være i form af en dialog med den sygemeldte, en supplerende lægeerklæring eller en rundbordssamtale med virksomheden eller lægen.

 

Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, såfremt den vurderer, at betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, herunder fx at betingelserne om uarbejdsdygtighed efter § 5 ikke er opfyldt.

2.2. Den første visitation og revisitationen ved den løbende opfølgning

 

§ 24 b. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 24 a og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation til en af følgende kategorier:

1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).

2) Sager med risiko for langvarigt sygeforløb og/eller risiko i forhold til arbejdsevnen (kategori 2).

3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3).

Stk. 2. Kommunen fastlægger ved visitationen efter stk. 1 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale.

Stk. 5. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum afholdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge.

Stk. 6. Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på anden vis.

Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. stk. 1.

Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 2 - 5 om visitation inden første samtale, kan en kommune, som i løbende sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, vente med at foretage den første visitation, således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første revisitation sker herefter ved 2. opfølgning.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de 3 kategorier og visitationen og revisitationen.

 

 

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager – sager med fortsat sygemelding, herunder sager med graviditetsbetinget sygdom - foretage en visitation til en af tre kategorier. Visitationen finder sted, når oplysningsskemaet modtages i kommunen. Herudover sker der revisitation i tilknytning til første og alle efterfølgende opfølgninger.

 

Formålet med visitationen er at understøtte:

- At der i opfølgningen foretages en systematisk og kvalificeret vurdering af den sygemeldtes arbejdsdygtighed/ressourcer og behov for indsats.

- At kommunens ressourceanvendelse prioriteres og målrettes sygemeldte med størst behov for indsats.

- At sygemeldte får den rigtige indsats. Dvs. at der for sygemeldte med behov for indsats iværksættes et intensivt, målrettet og individuelt tilpasset opfølgningsforløb, mens sygemeldte med en ukompliceret sag af kortere varighed følges med minimum af indsats for at sikre, at raskmelding og tilbagevenden til jobbet sker hurtigst muligt.

 

Grundlaget for visitationen er oplysningsskemaet og andre oplysninger i sagen, herunder evt. lægelige oplysninger. Herudover kan kommunen anvende den forsørgelseshistorik, som fra december 2004 bl.a. skal anvendes i kontanthjælpssager. Her kan kommunen i det omfang, det er nødvendigt, skaffe sig et overblik over, om en sygemeldt har modtaget offentlig forsørgelse gennem de sidste 10 år.

 

Visitationen sker til en af følgende 3 visitationskategorier, som fastlægger proceduren for den løbende opfølgning, herunder samtaleform og opfølgningshyppighed:

 

- Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1). Dvs.

1. Ukomplicerede, kortvarige sygeforløb, hvor tidspunkt for raskmelding er forudsigelig, og hvor arbejdsevnen ikke er truet. Ved kortvarige forløb forstås typisk forløb på op til 10-12 uger. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori.

2. Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte er ved at være klar til at komme tilbage til arbejdet, overflyttes til kategori 1. Der kan fx være tale om sygemeldte, som nærmer sig tidspunktet, hvor de kan vende gradvist tilbage til arbejdet, eller sygemeldte, der venter på at påbegynde revalidering.

 

I kategori 1 sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale.

 

- Sager med risiko for langvarigt sygeforløb og risiko i forhold til arbejdsevnen (kategori 2). Dvs. sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/lidelsen og om sygdommens varighed. Det kan f.eks. være psykisk lidelse eller diffuse smerte- og træthedstilstande. Det drejer sig således om sager, hvor der er risiko for et kompliceret forløb, og hvor sygemeldtes arbejdsevne typisk vil være truet eller vil blive truet under forløbet, således at der er risiko for, at sygemeldte mister arbejdsmarkedstilknytningen.

 

I disse sager er der behov for en mere intensiv kommunal opfølgningsindsats, og der skal være særlig opmærksomhed på behovet for at vurdere arbejdsevnen.

 

I denne kategori af sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale.

 

- Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3). Dvs. sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse. Der vil typisk være tale om en klar diagnose og et længerevarende forløb. Det kan fx være cancer med et meget langt behandlingsforløb. Ved alvorlig lidelse forstås en sygdom, som er så alvorlig, at der er risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, eller hvor der rejses sag om førtidspension.

 

I denne kategori af sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge. Kommunen beslutter opfølgningsformen ud fra sygdommens karakter og omfang samt ud fra sygemeldtes situation og behov i øvrigt.

 

Ved en individuel samtale forstås en samtale mellem sygemeldte og sagsbehandler, hvor den sygemeldte er til stede. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen.

 

Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på anden vis. Det kan fx være i de tilfælde, hvor den sygemeldte er indlagt, og hvor behandlingen/sygdommen vanskeliggør, at der finder en samtale sted. Opfølgningen kan da finde sted på grundlag af fx brevveksling og/eller sagsmaterialet i øvrigt.

 

Kommunen skal i tilknytning til visitationen ud fra en konkret vurdering indhente lægelige oplysninger til brug for opfølgningen samt afgøre, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt.

 

Med henblik på løbende at sikre den rette indsats til den sygemeldte skal kommunen ved hver opfølgning foretage en revisitation, hvor der træffes beslutning om, efter hvilken kategori den næste opfølgning skal ske.

2.2.1. Første visitation samtidig med 1. samtale

Såfremt kommunen holder individuel samtale i alle sager ved 1. opfølgning kan kommunen foretage den 1. visitation i tilknytning til samtalen, jf. § 24 b stk. 8. Det betyder, at disse kommuner ikke skal foretage en visitation inden den 1. samtale.

2.3. Første samtale og efterfølgende samtaler – opfølgningen

 

§ 24 c. På baggrund af den første samtale efter § 24 b med sygemeldte og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for behandling, optræning, revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats.

Stk. 3. Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til sygemeldtes familie.

 

 

Kommunen skal i alle løbende sager følge op inden udgangen af 8. uge, og herefter mindst hver 4. uge/hver 8. uge afhængig af visitationskategorien.

 

Kommunen skal ved hver opfølgning holde samtale med sygemeldte i kategori 1 og 2. For sygemeldte i kategori 3 træffer kommunen beslutning om opfølgningens form og indhold, dog bortset fra 1. opfølgning, hvor kommunen som minimum skal holde telefonsamtale.

 

Kommunens samtale med den sygemeldte kan evt. tage udgangspunkt i den dialogguide, der fra december 2004 anvendes i kontaktforløbet for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1101 af 16. november 2004 om visitation og det individuelle kontaktforløb § 4, stk. 2, og vejledning til samme bekendtgørelse (vejledning nr. 9628 af 1. december 2004), hvor dialogguidens indhold og anvendelse er beskrevet. Der henvises til www.ams.dk under tal og love.

 

Formålet med den første og efterfølgende samtaler er at:

- få yderligere oplysninger, der kan afdække den sygemeldtes muligheder, ressourcer og eget perspektiv samt behov for indsats,

- inddrage den sygemeldte i opfølgningsindsatsen samt at få aftalt konkrete opfølgningsskridt med den sygemeldte,

- understøtte den sygemeldtes egen indsats for hurtig tilbagevenden til beskæftigelse,

- få afdækket, om der er behov for at indhente oplysninger fra andre (lægen, arbejdsgiveren m.fl.),

- tidspunkt for raskmelding så vidt muligt fastlægges, herunder mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet,

- sikre ud fra en samlet vurdering, at den sygemeldte får tilbud om den nødvendige indsats, og at

- informere den sygemeldte om lovgivningens rammer m.v., herunder om muligheder for indsats og om sygemeldtes pligt til at medvirke, samt om at sygedagpenge er en korttidsydelse.

 

På baggrund af den første samtale og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Ved vurderingen skal der bl.a. tages stilling til behov for behandling, optræning, afklaring, revalidering, fleksjob og evt. førtidspension. Endvidere skal der tages stilling til, om der er behov for at inddrage arbejdspladsen, den praktiserende læge eller andre relevante aktører. På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats.

 

Kommunen skal som led i den efterfølgende samtale/opfølgning foretage en ny samlet vurdering af sygemeldtes behov for at fortsætte indsatsen eller for at justere og/eller supplere med anden indsats. På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats.

 

Den samlede vurdering på grundlag af samtalen/opfølgningen vil som udgangspunkt være mere omfattende i kategori 2 (risikosager) og kategori 3 (længerevarende forløb), hvor der skal være fokus på, om arbejdsevnen er truet. I nogle tilfælde vil sygdommen være så alvorlig, at en arbejdsmarkedsrettet indsats ikke umiddelbart vil være relevant. Kommunens kontakt til den sygemeldte skal i disse tilfælde i stedet fokuseres på den sygemeldtes behov for anden hjælp, fx hjemmehjælp. Kommunen skal dog løbende vurdere mulighederne for at yde støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder mulighederne for fleksjob.

 

I tilfælde med en alvorlig langvarig sygdom, fx en kræftsygdom 1) , hvor behandlingen kan være meget langvarig og med usikkerhed om helbredelse og evt. følgevirkninger af behandlingen, vil behovet for hjælpens omfang og indhold variere ud fra de helt konkrete omstændigheder, og det er afgørende, at indsatsen tilpasses den enkelte sygemeldtes situation. Kommunen skal være opmærksom på, at den syge ikke presses til at arbejde eller til at deltage i en arbejdsmarkedsrettet indsats, som forhaler eller forværrer sygdommen, eller som den pågældende ikke kan klare på grund af sygdommen. Kommunen skal derfor løbende vurdere, om fokus i opfølgningen alene skal være på anden hjælp end den arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder om der er grundlag for at rejse sag om førtidspension.

 

I tilfælde, hvor den sygemeldte på trods af en alvorlig sygdom, fx en kræftsygdom, ønsker at arbejde på nedsat tid under syge-/behandlingsforløbet, er det tilsvarende vigtigt, at kommunen støtter den syge heri.

 

Ved den samlede vurdering skal der bl.a. ses på arbejdsevnen. Hvorvidt arbejdsevnen er truet, afhænger af en individuel vurdering, hvor sygdommens karakter og den sygemeldtes sociale og arbejdsmæssige situation m.v. er afgørende parametre. Således behøver to sygemeldte med samme lidelse ikke at være lige truet, hvad angår arbejdsevnen. Ved ikke at se isoleret på diagnosen vil kompleksiteten i mange sygeforløb i højere grad blive opfanget.

 

Vurdering af arbejdsevnen sker efter § 70, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved, at kommunen udarbejder en ressourceprofil efter bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen). Ressourceprofilen skal altid udarbejdes, såfremt der er i opfølgningen er behov for stillingtagen til revalidering, herunder arbejdsprøvning, samt ved stillingtagen til fleksjob og førtidspension.

 

Tilbud om arbejdsprøvning eller optræning sker efter kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal som led i sygedagpengeopfølgningen iværksætte virksomhedspraktik (arbejdsprøvning), såfremt der er behov for at afklare den sygemeldtes beskæftigelsesmål, herunder hvilke opgaver den sygemeldte kan klare i forbindelse med en tilbagevenden enten helt eller delvist. Arbejdsprøvningen sker som led i et forrevalideringsforløb.

 

Arbejdsprøvningen vil som udgangspunkt foregå på den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat, og være tilrettelagt i samarbejde med virksomheden. Er der ikke mulighed for at foretage arbejdsprøvningen på virksomheden, kan arbejdsprøvningen foregå på en anden virksomhed.

 

Sygemeldte, der modtager løn under sygdom, vil under et forrevalideringsforløb som led i sygedagpengeopfølgningen fortsat modtage løn, og virksomheden vil modtage refusion. Sygemeldte, der ikke modtager løn under sygdom, vil modtage sygedagpenge under arbejdsprøvningen.

 

Tilbud om arbejdsprøvning indebærer ikke automatisk, at der skal iværksættes yderligere revalidering.

 

Der henviser til SM O-7-99 og SM D-28-04.

 

Tilbud som led i revalidering iværksættes kun, såfremt andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at bringe den sygemeldte tilbage til jobbet. Eksempelvis iværksættes der ikke forrevalidering, såfremt der er mulighed for at bringe den sygemeldte tilbage ved en gradvis tilbagevenden efter § 24 e og § 5.

 

Kommunen skal ved hver opfølgning foretage revisitation (§ 24 b), hvor der træffes beslutning om, efter hvilken kategori opfølgningen skal ske i det efterfølgende forløb.

 

Beslutningen om opfølgningsindsatsen skal indgå i opfølgningsplanen, jf. punkt 2.4.

 

Sygemeldte inddrages i kommunens vurdering om indsats m.v., jf. § 24, stk. 5, og det skal sikres, at reglerne om samtykke fra sygemeldte overholdes.

 

Ved hver opfølgning skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldte har behov for anden indsats. Det kan fx være et kommunalt behandlingstilbud, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), fleksjob eller førtidspension.

Kommunen skal også ved opfølgningen tage stilling til behovet for hjælp til sygemeldtes familie.

2.4. Opfølgningsplan

 

§ 24 d. Kommunen skal ved 1. samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen, som senest skal udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den 2. opfølgning, skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.

Stk. 2. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen.

Stk. 3. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.

 

Kommunen skal ved 1. samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning. Planen skal indeholde mål for opfølgningen såvel på kort som på længere sigt, opfølgningsskridt her og nu samt evt. mere langsigtede skridt, oplysninger om sygemeldtes egen indsats, behandlingsindsats, indsats på arbejdsplads m.v.

 

Planen skal sikre overblik over og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Der skal i planen være særlig fokus på arbejdsfastholdelse, herunder kontakt med arbejdspladsen under sygeforløb og gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, såfremt en fuldtids raskmelding ikke er mulig. Tidspunkt for forventet raskmelding skal så vidt muligt fremgå.

 

Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen.

 

Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved de efterfølgende opfølgninger udleveres den reviderede plan, såfremt der er sket væsentlige ændringer.

 

Planen skal understøtte indsatsen bl.a. frem til næste opfølgning og danne grundlag for den kommende samtale. Planen er et vigtigt redskab til at sikre fremdrift og koordination i det enkelte sagsforløb.

 

Planen skal indeholde de konkrete opfølgningsskridt.

 

For lønmodtagere skal planen eksempelvis indeholde oplysninger om indsats i forhold til arbejdspladsen, fx at kommunen tager kontakt med henblik på at etablere arbejdsprøvning eller afholde rundbordssamtale. Sygemeldtes egne initiativer for at fastholde arbejdet beskrives også, fx at sygemeldte løbende er i kontakt med arbejdsgiver og kollegaer.

 

For forsikrede ledige skal planen eksempelvis indeholde oplysninger om samspillet med a-kasse/arbejdsformidling samt initiativer, som kan bidrage til, at den sygemeldte fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, herunder sygemeldtes egen indsats.

 

For selvstændige skal planen eksempelvis indeholde oplysninger om initiativer, som fremmer genoptagelse af arbejdet, herunder sygemeldtes egen indsats.

 

Planen skal ud over fastholdelsesindsatsen også indeholde oplysninger om, at der indhentes lægelige oplysninger/lægeerklæringer, om sundhedsvæsenets behandlingsindsats samt evt. anden indsats, som kan have betydning for sygeforløbet, fx et kommunalt optræningstilbud. Prognose og forventet tidspunkt for hel eller delvis raskmelding skal fremgå.

 

Det skal fremgå af planen, hvilken kategori personen er visiteret til, hvornår der har været afholdt samtale, samt hvornår næste samtale skal holdes. Det skal fremgå, om det er telefonsamtale eller individuel samtale.

 

Planen skal løbende give et overblik over den samlede indsats og dermed bidrage til en effektiv koordinering af den samlede indsats. I den ukomplicerede sag vil planen kunne være ganske kort med angivelse af, hvornår der sker tilbagevenden til arbejde. Det bør altid fremgå, at der har været taget stilling til gradvis tilbagevenden for personer i ansættelse.

 

De initiativer, som planen indeholder, skal have været drøftet med den sygemeldte.

2.5. Gradvis tilbagevenden og kontakt med arbejdsplads

 

§ 24 e. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbe j dspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.

Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

 

For sygemeldte i et ansættelsesforhold skal kommunen fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb.

 

Det betyder bl.a., at kommunen løbende under opfølgningen skal have særlig fokus på mulighederne for at støtte den sygemeldte i en så stor tilknytning til arbejdspladsen, som sygdommen og den sygemeldtes ressourcer giver mulighed for.

 

Med gradvis tilbagevenden efter § 24 e forstås tilbagevenden til arbejdet med nedsatte sygedagpenge og ikke tilbagevenden som led i et forrevalideringsforløb.

 

Hovedsigtet med indsatsen er at støtte sygemeldte i at bevare deres arbejde og arbejdsmarkedstilknytning og ikke, at syge presses tilbage i funktioner, som de ikke kan klare.

 

Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Med henblik på at fremme enighed mellem virksomheden, den sygemeldte og kommunen kan kommunen tage initiativ til, at spørgsmålet bliver drøftet med virksomheden og den sygemeldte.

 

Som led i at fremme gradvis tilbagevenden er det vigtigt, at kommunen kan vejlede om mulighederne for at inddrage fx arbejdsmedicinsk klinik, arbejdsmiljørådgivere og andre, som bistår arbejdspladsen med en evt. tilpasning af arbejdsfunktioner og anden arbejdstilrettelæggelse.

 

Det er vigtigt, at der tages højde for sygdommens karakter, sygemeldtes ressourcer og muligheder i øvrigt. Det skal fortsat være tilladt at være syg på »fuld tid«, hvis der er behov for det, men kan den sygemeldte arbejde på deltid, skal det understøttes.

 

En gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen kan bestå i, at sygemeldte gradvis genoptager arbejdet på arbejdspladsen med det antal timer, som helbredet tillader. Det er sygdommens karakter og sygemeldtes ressourcer, der er afgørende for, hvordan en gradvis tilbagevenden iværksættes. Ved en gradvis tilbagevenden er det vigtigt, at der sammen med virksomheden og den sygemeldte fastlægges en plan for, hvordan fuld tilbagevenden skal nås. Der kan fx være tale om en plan med flere trin fastlagt ud fra sygdommens prognose m.v. Planen skal løbende følges og justeres efter behov. Denne plan kan indgå som en del af kommunens opfølgningsplan.

 

En gradvis tilbagevenden kan evt. etableres som opfølgning på en arbejdsprøvning eller optræning som led i et forrevalideringsforløb.

 

Kommunen kan eksempelvis fremme en gradvis tilbagevenden ved efter aftale med den sygemeldte at drøfte mulighederne med virksomheden. Kommunen kan endvidere i mere komplicerede sager medvirke til, at der afholdes rundbordssamtale med sygemeldte, virksomheden (leder og evt. tillidsmand eller anden faglig repræsentant), kommunen og evt. den praktiserende læge.

 

Såfremt der er uenighed mellem den sygemeldte og virksomheden om mulighederne for en gradvis tilbagevenden, kan kommunen efter aftale med den sygemeldte forsøge at bidrage til en enighed, fx ved at kommunen tager initiativ til en drøftelse med virksomheden og den sygemeldte.

 

Kommunen skal træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selvom der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der ud fra den syges helbred burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden, jf. lovens § 5 og § 24 e.

 

For sygemeldte, hvor gradvis tilbagevenden ikke er mulig på grund af sygdommen, skal kommunen i opfølgningen understøtte, at den sygemeldte fastholder kontakten med arbejdspladsen under sygeforløbet. Kommunen skal endvidere ved hver samtale afklare, om der er behov for, at kommunen tager kontakt til virksomheden med henblik på at sikre arbejdsfastholdelse.

 

Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at sygedagpengemodtageren genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

2.5.1.Ydelse ved gradvis tilbagevenden

Mange lønmodtagere har i henhold til overenskomsten på deres arbejdsområde ret til fuld løn under sygdom. For denne gruppe vil en gradvis tilbagevenden ikke ændre deres økonomiske situation. Arbejdsgiveren vil få en nedsat sygedagpengerefusion samt medarbejderens arbejdskraft på nedsat tid, hvis den sygemeldte vender tilbage til arbejdspladsen.

 

Sygemeldte, som ikke modtager løn under sygdom, vil ved delvis uarbejdsdygtighed modtage nedsatte sygedagpenge, jf. lovens § 5. Herudover vil de modtage løn for den tid, de arbejder.

 

Dagpengenes størrelse/refusionens størrelse vil afhænge af graden af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.

2.5.2. Ferie under sygdom

En person, der modtager sygedagpenge, og som ønsker at holde ferie efter ferielovens bestemmelser, har ikke ret til dagpenge under ferien, da der ikke foreligger uarbejdsdygtighed, når der kan afholdes ferie med rekreativt udbytte.

 

Hvis en lønmodtager gerne vil holde ferie, må han efter feriereglerne i princippet raskmelde sig.

 

Generelt vil en raskmelding efter dagpengeloven betyde, at der starter en ny sygeperiode, og dermed en ny arbejdsgiverperiode.

 

Imidlertid har der udviklet sig en praksis, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages efter feriens afslutning, uden at der starter en ny arbejdsgiverperiode, i de tilfælde, hvor en sygemeldt af hensyn til ferielovgivningen har raskmeldt sig for at kunne afholde sin ferie. Der henvises til SM D-3-01.

2.5.2. Ledige sygemeldte

Sygemeldte, som er uden ansættelse, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 24 e om særligt fokus på gradvis tilbagevenden. Dette følger af, at der ikke er en arbejdsplads at vende tilbage til. For denne gruppe gælder som hidtil, at kommunen efter § 5 skal vurdere, om pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, herunder om der er tale om delvis uarbejdsdygtighed. Er der tale om delvis uarbejdsdygtighed, udbetales der delvise sygedagpenge, og det gælder som hidtil, at der ikke kan suppleres med a-dagpenge.

3. Sygemeldte har pligt til at medvirke ved kommunens opfølgning

 

§ 8, stk. 1, nr. 3,:

..

3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats efter kapitel 10 a.

 

 

Retten til sygedagpengene bortfalder, såfremt den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats efter kapitel 10 a.

 

Der er 2 betingelser, der begge skal være opfyldt for, at retten til sygedagpenge bortfalder, nemlig

- at sygemeldte undlader at medvirke og

- at det sker uden rimelig grund.

 

Sygemeldte skal have mulighed for at medvirke, fx skal indkaldelse til samtale ske med et tilstrækkeligt varsel. Der henvises til SM D-25-04.

 

Det beror på en konkret vurdering, om manglende medvirken sker uden rimelig grund. Der henvises til SM D-5-02, SM D-12-05 og SM D-22-05.

 

Det er en forudsætning for at lade sygedagpengene bortfalde, at kommunen forinden har orienteret om, at dagpengene bortfalder efter det tidspunkt, hvor sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke, fx ikke har indsendt oplysningsskemaet til tiden.

 

Den sygemeldte har ikke mulighed for at fortryde og generhverve dagpengeretten efter § 8, stk. 1, nr. 3.

 

Kommunens afgørelse i en sygedagpengesag træffes ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen. Kommunen er ansvarlig for at oplyse sagen, inden der træffes afgørelse. Er der modstridende oplysninger i en sag, eller er der tvivl om sygemeldtes evne eller vilje til at medvirke, vil kommunen kunne indhente yderligere informationer, såfremt det skønnes nødvendigt. Det er kommunen, der med udgangspunkt i den konkrete sag afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes. Det kan fx ske i form af en dialog med den sygemeldte, en supplerende lægeerklæring eller en rundbordssamtale med lægen.

4. Koordinering af opfølgningen

 

§ 24. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Stk. 2. .

Stk. 3. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. stk. 5.

Stk. 4

Stk. 5. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Herudover skal kommunen efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte f. eks. arbejdsprøvning, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.

 

Efter § 24, stk. 3, skal den kommunale opfølgningsindsats være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal søge den kommunale indsats koordineret med indsatsen fra andre, herunder arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger.

 

Sygemeldte vil ofte opleve at skulle i kontakt med forskellige instanser under et sygeforløb.

 

Et længerevarende sygeforløb vil eksempelvis kunne være præget af skift mellem interne kommunale instanser (udbetaling af sygedagpenge, stillingtagen til evt. arbejdsprøvning, revalidering, fleksjob eller førtidspension).

 

Hertil kommer undersøgelser og behandling hos egen læge og i det øvrige sundhedsvæsen, kontakt til fagforening og a-kasse. Er der tale om sygdom i forbindelse med en arbejdsskade, vil der også være kontakt med Arbejdsskadestyrelsen.

 

Der er behov for et godt samspil mellem kommunen og virksomhederne samt mellem kommunen og lægerne som led i at fremme en koordineret og sammenhængende indsats, som kan arbejdsfastholde den sygemeldte og sikre kortest muligt sygefravær.

 

Et styrket samarbejde med lægerne vil bl.a. kunne give kommunerne større generel viden om sygdomme og deres konsekvenser i forhold til arbejdsfastholdelse mv. Videre vil der i den enkelte sag kunne ske en bedre koordination af den socialfaglige indsats og den lægelige indsats, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret for den enkelte sygemeldte.

 

Samarbejdet med lægerne kan bl.a. udvikles ved, at der etableres kontaktudvalg og ved, at der i disse udvalg fastsættes retningslinier for samarbejde mellem kommunen og lægerne. Endvidere kan kommunen løbende holde temamøder med lægerne. 2)

 

Samarbejdet med virksomhederne kan bl.a. udvikles ved, at kommunen etablerer en udvidet virksomhedsservice med én indgang, hvor virksomheder i kommunen kan henvende sig, uanset om den sygemeldte medarbejder bor i kommunen eller i en anden kommune. Kommunens service, når der er tale om en sygemeldt medarbejder bosat i en anden kommune, kan bestå i

- generel vejledning og rådgivning til virksomhederne og

- etablering af kontakt mellem hjemkommunens sagsbehandler og virksomheden, fx når der skal iværksættes arbejdstræning eller delvis raskmelding.

 

Når den sygemeldte er forsikret ledig, er der behov for kontakt og samarbejde mellem kommunen, arbejdsformidlingen og den sygemeldtes a-kasse.

4.1 Information til virksomheden

Kommunen skal efter § 24, stk. 5, informere virksomheden, såfremt der iværksættes f.eks. arbejdsprøvning eller anden revalidering, fleksjob eller førtidspension, der har betydning for virksomheden. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.

5. Andre aktører kan varetage opfølgningsopgaver

 

§ 24 f. Kommunen kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2. Kommunen udarbejder en opfølgningsplan, inden anden aktør inddrages. I planen fastsættes den anden aktørs indsats m.v.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.

§ 24 g. Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygeforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgavevaretagelsen.

 

Retssikkerhedsloven:

§ 43 ..

Stk. 2. Når myndigheden overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres.

Stk. 3. Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 2, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29, 31 og 32. Dette gælder også selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommune eller en amtskommune.

 

Efter § 24 f, stk. 1, kan kommunen som led i at styrke opfølgningsindsatsen og bringe den syge hurtigere tilbage til arbejdet overlade opgaver til andre aktører. Det kan fx være private konsulentfirmaer, faglige organisationer, revalideringsinstitutioner og arbejdsmedicinske afdelinger.

 

Det betyder, at kommunen kan inddrage andre aktører, når den indsats, den enkelte sygemeldte har behov for, ikke kan stilles til rådighed af kommunen, eller når den indsats, den enkelte har behov for, mere effektivt kan stilles til rådighed af en anden aktør.

 

Andre aktører kan anvendes såvel i afklaringsfasen som i fasen, hvor den sygemeldte skal tilbage i beskæftigelse enten på hidtidig eller på ny arbejdsplads.

 

Inden kommunen inddrager en anden aktør i et sygeforløb, skal der udarbejdes en opfølgningsplan, jf. § 24 f, stk. 2. I planen fastsættes den anden aktørs indsats mv. Planen justeres løbende i samarbejde med den anden aktør og den sygemeldte.

 

Efter § 24 f, stk. 1, kan kommunerne ikke ved at indgå aftaler med en anden aktør fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes. Ansvaret for indsatsen vil fortsat påhvile kommunen, som har pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses.

 

Andre aktører skal kunne varetage hele eller dele af opfølgningsindsatsen, således også opfølgningssamtaler med den sygemeldte, kontakt til virksomheden, tilbud om fx opkvalificering, arbejdsprøvning eller rådgivning til virksomheden i forbindelse med optræning.

 

Andre aktører skal kunne inddrages i sammenhængende forløb eller i enkeltstående initiativer.

 

Ved at overdrage opgaver til andre aktører får disse aktører ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og andre aktører kan derfor ikke træffe afgørelser, der kan få konsekvenser for den sygemeldtes sygedagpenge. Afgørelse om evt. standsning af sygedagpenge skal træffes af kommunen. Andre aktører kan heller ikke indhente lægelige oplysninger.

 

De opgaver, som andre aktører varetager, vil fremgå af den kontrakt, der indgås om opgavevaretagelsen.

 

Med § 24 g fastsættes, at andre aktører, der udfører opfølgningsindsatsen for kommunen, modtager de oplysninger om den sygemeldte, der er nødvendige for at varetage indsatsen.

 

Andre aktører må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end de formål, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.

 

Det fremgår endvidere af retssikkerhedslovens § 43, at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse, når private varetager opgaver som led i sygedagpengeopfølgningen for kommunen.

 

Den sygemeldte har altid uanset en kommunes overdragelse af opgaven til en anden aktør ret til aktindsigt i oplysningerne i sagen, hvadenten det drejer sig om journaloplysninger, e-mails eller anden form for udveksling af oplysninger.

 

Den private aktør har pligt til at notere væsentlige oplysninger ned, således at kommunen og staten har mulighed for at vurdere, hvilken afgørelse der skal træffes som led i opfølgningsindsatsen over for den enkelte.

 

Kommunen har tavshedspligt, og personfølsomme oplysninger kan derfor kun videregives til andre aktører, når videregivelsen er berettiget.

 

Personer inden for den offentlige forvaltning har pligt til over for andre at hemmeligholde oplysninger af rent privat karakter eller fortrolige oplysninger, der vedrører bl.a. enkeltpersoner. Brud på tavshedspligten sker, når en person eller myndighed uberettiget giver sådanne oplysninger videre. Reglerne om tavshedspligt fremgår af forvaltningsloven og straffeloven.

 

Tavshedspligten gælder også for personer ansat hos private, der udfører opgaver for kommunen. Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 2, er private, der udfører opgaver for det offentlige, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Endvidere er private omfattet af persondataloven.

 

Kommunens videregivelse af oplysninger til andre aktører skal ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og persondataloven. Reglerne i forvaltningsloven finder anvendelse på manuel videregivelse af oplysninger. Elektronisk videregivelse af oplysninger skal ske efter reglerne i persondataloven.

 

Der henvises til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 449 og frem (forvaltningsloven) samt pkt. 503 og frem (persondataloven).

6. Lægeerklæringer til virksomheden og kommunen

 

§ 7 .

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge.

Stk. 3. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af sygemeldte, når det skønnes nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål.

Stk. 4. Lægeerklæringer efter stk. 2 og 3 gives på blanketter godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringer efter stk. 2 betales af arbejdsgiveren. Erklæringer efter stk. 3 betales af kommunen.

 

 

6.1 Lægeerklæring med funktionsoplysninger til virksomheden

Formålet med en lægeerklæring med funktionsoplysninger er at forbedre muligheden for at arbejdsfastholde sygemeldte, herunder give mulighed for gradvis tilbagevenden.

 

Mange virksomheder har en sygefraværspolitik, som understøtter arbejdsfastholdelse af syge medarbejdere. På virksomheden kan der imidlertid være tvivl om, hvilke opgaver medarbejderen kan udføre uden, at det får en negativ betydning for helbredelsen.

 

Arbejdsgiveren kan derfor efter § 7, stk. 2 forlange en lægeerklæring fra lønmodtageren, hvis det skønnes nødvendigt.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger, sygdommen medfører, til brug for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

 

Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem den sygemeldte og den praktiserende læge om sygdommen og arbejdet. Funktionsoplysninger kan fx være oplysninger om, at den sygemeldte ikke kan udføre rygbelastende arbejde, stående arbejde eller natarbejde.

 

Arbejdsgiveren anmoder den syge om en lægeerklæring. Den syge henvender sig til egen læge og får udstedt en erklæring, som sygemeldte videregiver til arbejdsgiveren. Erklæringen betales af arbejdsgiveren. Arbejdsgiver og læge udveksler ikke oplysninger.

 

Det fremgår af sygedagpengebekendtgørelsens § 9, at den lægeerklæring som arbejdsgiveren kan forlange udstedt efter en personlig konsultation hos lægen, tidligst kan forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligedage. Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er forlangt udstedt, og ikke på søn- og helligdage.

 

Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at hvis lægeerklæringen afleveres efter fristens udløb, bortfalder retten til dagpenge fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.

 

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 8, at en arbejdsgiver kan kræve en skriftlig sygemelding (tro og loveerklæring). Denne erklæring kan kræves i stedet for en lægeerklæring.

 

Lægeerklæringen udstedes på en blanket, som er godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. lovens § 7, stk. 4.

 

Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

6.2. Lægeerklæring til kommunen

Kommunen kan efter § 7, stk. 3, anmode sygemeldte om en lægeerklæring, når det er nødvendigt. Det beror på en konkret vurdering, om kommunen skønner, at det er nødvendigt at indhente en lægeerklæring. Der skal ikke indhentes en lægeerklæring, såfremt der allerede foreligger en egnet erklæring eller andre lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v.

 

Kommunen afgør, om der skal indhentes en erklæring, eller der foreligger en egnet erklæring eller andre oplysninger. Endvidere afgør kommunen hvilke erklæringer og hvor mange, der skal indhentes i en sag.

 

Lægeerklæringen skal dels dokumentere sygdommen dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v.

 

Kommunen skal ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål i forhold til den konkrete sag. Det vil bl.a. være relevant, at kommunen oplyser om baggrunden for, at der ønskes en lægeattest, den sygemeldtes vigtigste helbredsklager, relevante sociale oplysninger samt hvilke relevante lægelige oplysninger kommunen allerede har.

 

Herudover skal kommunen stille relevante spørgsmål, fx om sygdommens betydning og varighed i forhold til indsatsen for arbejdsfastholdelse med henblik på, at lægen kan målrette oplysningerne i erklæringen.

 

Den nye lægeerklæring – LÆ 255, som er todelt, erstatter blanketterne LÆ 205 og LÆ 215. Kommunen kan ud fra behovet i den enkelte sag bestille del 1 eller både del 1 og 2. Del 1 giver dokumentation og oplysninger om sygdommen. Del 2 giver en række yderligere oplysninger, som kan understøtte kommunens indsats for, at den syge fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

Hvis kommunen kun bestiller del 1, kan lægen af egen drift udfylde del 2 og modtage betaling herfor. Det kan ske i de tilfælde, hvor lægen vurderer, at der er særlige problemstillinger, hvor der er behov for en kommunal indsats.

 

Lægeerklæringen betales af kommunen, jf. lovens § 7, stk. 4. Kommunen betaler således også for den fulde erklæring i de tilfælde, hvor lægen af egen drift udfylder del 2.

 

Lægeerklæringer kan kun indhentes af kommunen. Andre aktører kan således ikke som led i opgavevaretagelsen for en kommune indhente en lægeerklæring eller lægelige oplysninger i øvrigt.

 

Efter sygedagpengebekendtgørelsens § 13, stk. 2, fastsætter kommunen en frist for modtagelse af lægeerklæringen. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har angivet, bortfalder retten til sygedagpenge fra kommunen fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Efter sygedagpengebekendtgørelsens § 17 kan kommunen se bort fra en forsinkelse/udeblivelse af dokumentationen, når der foreligger fyldestgørende begrundelse for forsinkelsen/udeblivelsen.

Kommunen kan med hjemmel i retssikkerhedslovens § 11 indhente andre lægeerklæringer og speciallægeerklæringer, såfremt det er nødvendigt som led i kommunens opfølgningsindsats.

7. Bortfald af statsrefusion ved manglende opfølgning

 

§ 30 .

Stk. 3. Der kan ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

 

 

Med det formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, er det i § 30, stk. 3, fastsat, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter reglerne i kapitel 10 a.

 

Dokumentation af kommunens indsats sker i den enkelte sag i den kommunale journal og i opfølgningsplanen til den sygemeldte. Såfremt det ved dokumentationen af den kommunale indsats viser sig, at kommunen ikke foretager den fastsatte opfølgning, kan der ikke ydes statsrefusion til den konkrete sag før fra det tidspunkt, hvor kommunen igen opfylder opfølgningsforpligtigelsen.

 

Det er en forudsætning for bortfald af statsrefusionen, at den manglende opfølgning kan tilregnes kommunens administration. Kommunen mister således ikke statsrefusionen, hvis opfølgningen forsinkes på grund af for sen anmeldelse af sygefraværet, og kommunen i øvrigt har foretaget opfølgning så hurtigt, som det kunne forventes.

 

Det er således i bekendtgørelsens § 48, stk. 6, fastsat, at det er en forudsætning for statsrefusionens bortfald, at den manglende opfølgning kan tilregnes kommunens administration.

8. Justering af retssikkerhedsloven

 

Retssikkerhedsloven:

§ 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter § 6. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt personer, der er omfattet af et opfølgningsforløb efter kapitel 10 a i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

 

 

Efter retssikkerhedslovens § 6 skal kommunen, hvis en borger har brug for hjælp, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

 

Da vurderingen ved 1. sygedagpengeopfølgning efter § 24 c, stk. 1, er en helhedsvurdering, er der ikke behov for en 8 ugers frist for sygedagpengemodtagere. Kommunerne kan beslutte, at den 1. vurdering i et sygedagpengeforløb tillige udgør vurderingen efter retssikkerhedsloven § 6. Det skal fremgå af sagen, såfremt der er tale om en vurdering både efter sygedagpengeloven og retsssikkerhedsloven.

9. Advissystem om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge m.fl.

 

Lov om arbejdsskadesikring:

 

§ 37

Stk. 3. Til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

 

Retssikkerhedsloven:

 

§ 12 d. Til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

 

 

Efter lov om arbejdsskadesikring § 37, stk. 3, og retssikkerhedslovens § 12 d kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne uden borgernes samtykke automatisk sende elektronisk meddelelse til hinanden om, at der er oprettet henholdsvis en arbejdsskadesag eller en sag om sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

 

Der er tale om en ordning af teknisk karakter, der er nødvendig for at styrke samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne. Ordningen er tænkt som en ud af flere elementer i et udbygget samarbejde med kommunerne og bygger på erfaringer fra pilotprojekter.

 

En borger, som både har en arbejdsskadesag og en sag om sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension, befinder sig i et forløb, som kan være vanskeligt at overskue. Den overordnede idé med samarbejdet er derfor at koordinere indsatsen over for borgeren som led i at undgå langvarige forløb med risiko for, at borgeren bliver udstødt af arbejdsmarkedet.

 

Et styrket samarbejde kan for eksempel forebygge, at den tilskadekomne må lade sig undersøge hos speciallæge to gange til brug for henholdsvis Arbejdsskadestyrelsens og kommunens sag. Samtidig kan myndighedernes indsats overfor borgeren koordineres, således at ydelser tilkendes på det rigtige tidspunkt i forløbet.

 

Der er alene hjemmel til, at der uden borgerens samtykke sendes meddelelse om, at der for en specifik person er oprettet en af de nævnte typer sager. Den elektroniske advis om oprettelse af en sag gemmes kun hos modtagermyndigheden, hvis denne myndighed allerede har en af de nævnte sager. Det elektroniske advis vil med andre ord kun blive gemt ved sammenfald af sager, dvs. hvis begge myndigheder har en relevant sag.

 

Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan ikke udveksle andre oplysninger uden samtykke fra borgeren. Udveksling af eksempelvis lægeerklæringer vil således fortsat kræve borgerens samtykke.

 

Det elektroniske meddelelsessystem vil teknisk fungere således, at Arbejdsskadestyrelsens journalsystem automatisk sender meddelelser til kommunernes centrale Sags- og Advissystem, når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse af arbejdsskade. De kommuner, som abonnerer på meddelelse om oprettelse af arbejdsskadesager, får advis om nyoprettede sager. Meddelelser om personer, der ikke på tidspunktet for meddelelsen er oprettet i kommunens system, frasorteres automatisk, og meddelelsen slettes.

På samme måde vil kommunernes centrale Sags- og Advissystem sende meddelelse til Arbejdsskadestyrelsen ved oprettelse af sager i kommunen. Meddelelse fra kommunen til Arbejdsskadestyrelsen om personer, der ikke på tidspunktet for meddelelsen har en sag i Arbejdsskadestyrelsen, frasorteres ligeledes automatisk, og meddelelsen slettes.

 

Den automatiske sletning af meddelelser vedrørende personer, der ikke har en sag både hos kommunen og i Arbejdsskadestyrelsen, sikrer, at borgeren ikke bliver unødigt registreret. Samtidig vil der alene ske advisering i de sagstyper, hvor myndighederne kan have gavn af efterfølgende udveksling af sagsoplysninger.

10. Den kommunale opfølgning ved ophold i udlandet

Efter § 48 i sygedagpengebekendtgørelsen kan alle EU-borgere, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, i medfør af EU-retten - EF-forordning 1408/71 - medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold i et andet EU/EØS-land.

 

Det følger endvidere af dagpengebekendtgørelsens § 48, stk. 3, at ved opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EØS-reglerne eller EF-forordning nr. 574/72 og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring.

 

EF-forordning 574/72 artikel 18 indeholder bestemmelserne om den praktiske gennemførelse ved anmeldelse, fremskaffelse af lægelige dokumentation samt kontrol af dagpengesager i øvrigt. Det fremgår også af artikel 18, at det er opholdslandets myndigheder, der skal stå for alle undersøgelser m.v. i forhold til den sygemeldte. Der er dog en undtagelse i art. 18, stk. 5, hvorefter den kompetente institution (fx den danske kommune) kan udpege en læge i den sygemeldtes opholdsland eller sende en læge til dette land med henblik på de nødvendige undersøgelser.

 

Det fastlægges således i artikel 18, at opfølgningen som hovedregel sker i det EU-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke generelt stilles krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, eller at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.

 

Efter sygedagpengebekendtgørelsens § 48, stk. 4, kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, at deres sygdom ikke forværres. Kommunen afholder udgifterne ved rejsen.

10.1. Vejledning mv. fra Den centrale enhed

Det er i § 56, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen fastsat, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen overfor en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land.

 

Det fremgår endvidere af § 56, stk. 2, at såfremt den sygemeldte har mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 blev medlem af EU, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen.

 

Der er i Arbejdsmarkedsstyrelsen oprettet en enhed, der kan bistå kommunerne med rådgivning og vejledning om kontakten med især de nye EU-landes kompetente myndigheder med henblik på at få etableret et samarbejde om opfølgningen i de sager, hvor en sygemeldt opholder sig eller har bopæl i et EU/EØS-land.

 

Er den sygemeldte fra et af de nye EU-lande (bortset fra Cypern og Malta), og er pågældende blevet afskediget og dermed har mistet opholds- og arbejdstilladelsen, vil kommunen endvidere kunne anmode enheden i Arbejdsmarkedsstyrelsen om at varetage konkrete initiativer i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen. Enheden vil fx kunne hjælpe kommunen med at indhente en lægeerklæring eller at finde læger i de nye EU-lande, der vil kunne anmodes om at udarbejde lægeerklæringer til brug i opfølgningen, ligesom enheden vil kunne hjælpe kommunen med at få etableret kontakt til den kompetente myndighed i opholdslandet og skaffe viden om rehabiliteringsinstitutioner i den sygemeldtes hjemland.

 

Der kan henvises til Vejledning af april 1997 om EF-regler som social sikring, Hæfte 3: Dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det bemærkes, at ny vejledning vil blive udarbejdet.

10.2. Oversigt over EU-lande, EØS-lande mv.

Gamle EU-lande

Belgien, Luxembourg, Finland, Frankrig, Portugal, Grækenland, Spanien, Holland, Storbritannien, Irland, Sverige, Tyskland, Italien og Østrig.

 

Nye EU-lande

Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Bortset fra Cypern og Malta er de nye lande omfattet af tiltrædelsestraktatens overgangsordning i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

EØS-lande

Liechtenstein, Norge og Island.

 

Aftalen mellem EU og Schweiz

Statsborgere i Schweiz er omfattet af reglerne om fri bevægelighed i henhold til aftalen mellem EU og Schweiz.

11. Anke

Efter § 32 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn.

 

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 60 og § 67, at de afgørelser, som bl.a. kommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Sager af principiel eller generel betydning kan endvidere indbringes for Ankestyrelsen.

 

Kommunens beslutning om visitationskategori er et led i tilrettelæggelse af kommunens sagsbehandling. Kommunens beslutning kan derfor ikke ankes til det sociale nævn.

 

Sygemeldte kan heller ikke klage over opfølgningsplanen. Sygemeldte kan derimod klage til det sociale nævn over konkrete afgørelser om retten til ydelse og tilbud, herunder tilbud, som indgår i planen.

 

Sygemeldte kan klage over sagsbehandlingen og dermed over visitationen og planen til borgmesteren.

 

Den sygemeldte kan klage til kommunen over indsats mv. hos andre aktører.

12. Opfølgning på kommunernes visitation og opfølgning mv.

Arbejdsmarkedsstyrelsen sikrer, at der sker en generel op følgning på lovgivningen om visitation og opfølgning i sygedagpengesager. I denne opfølgning vil der være særlig fokus på resultater og effekter af kommunernes indsats.

 

Opfølgningen vil ske gennem følgende initiativer:

- Målinger i »Jobindsats.dk«, herunder benchmarking kommunerne imellem.

- Løbende evaluering af kommunernes visitations- og opfølgningspraksis fra lovens ikrafttræden, herunder evaluering af erfaringer med antal sygedagpengesager med øget opfølgningsindsats (mindst opfølgning hver 4. uge) i det første år efter lovens ikrafttræden, dvs. kategori 2 sager.

- Sygedagpengeområdet udpeges til særligt fokusområde i den kommende resultatrevision.

- Sygedagpengeområdet udpeges til særligt fokusområde i den finansielle revision.

13. Lovovervågning

Lovgivningen er omfattet af lovovervågning. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren i første halvår af 2008 skal afgive en redegørelse til Folketinget om effekten af loven.

 

I denne redegørelse vil der indgå en vurdering af visitations- og opfølgningsmodellen.

 

Der vil endvidere indgå en vurdering af betydningen af lægeerklæringer og anvendelse af gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

Kommunernes samarbejde med læger og virksomheder vil blive vurderet med henblik på, om der er behov for yderligere at understøtte samarbejdet om at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig tilbagevenden på hel eller deltid under behørig hensyntagen til årsagen til uarbejdsdygtigheden.

 

Betydningen af anvendelsen af andre aktører vil blive vurderet.

 

Endelig vil sygemeldtes vurdering af indsatsen indgå i redegørelsen, herunder vurdering af egen rolle og medvirken.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 24. september 2005

Marie Hansen

/Lene Frees



Bilag 1

Arbejdsretlige regler i forbindelse med s

gdom

Sygdom er en lovlig fraværsgrund fra arbejde. Det kræver dog, at arbejdstageren hurtigst muligt giver arbejdsgiveren besked om sit fravær.

 

Efter funktionærloven har funktionæren ret til fuld løn under sygdom, så længe funktionæren er ansat hos arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke, hvis funktionæren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller hvis funktionæren ved ansættelsen har undladt at fortælle arbejdsgiveren, at han/hun lider af sygdommen.

 

I de fleste overenskomster på DA/LO-området er sygelønsordningerne blevet udbygget, så der på de fleste områder udbetales løn under sygdom i kortere eller længere tid. Der er ofte et anciennitetskrav, før en arbejdstager kan få fuld løn under sygdom. På nogle områder er der et loft over timebetalingen, men på de fleste områder betales der fuld løn.

 

På det amtslige og på det statslige område har langt de fleste ansatte, der ikke er funktionærer, fået funktionærlignende vilkår og dermed fuld løn under sygdom.

Lønmodtageren har endvidere pligt til efter anmodning ved lægeerklæring at dokumentere, at fraværet skyldes uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Arbejdsgiveren kan fastsætte de nærmere procedurer, som arbejdstageren skal følge i forbindelse med sygdom. Hvis en funktionær er syg længere end 14 dage, kan arbejdsgiveren efter funktionærloven kræve at få en lægeerklæring om sygdommens varighed. Arbejdsgiveren har ikke krav på at få oplyst sygdommens art, men kan fx bede om oplysninger om fravær, funktioner og foranstaltninger.

 

Lønmodtageren har endvidere pligt til ved sin adfærd ikke at modvirke raskmelding.

 

Arbejdsretlige problemstillinger ved tilbagevenden til arbejdspladsen

Der findes ikke konkrete arbejds- eller ansættelsesretlige regler om tilbagevenden til arbejdspladsen efter sygdom, men det er klart, at tilbagevenden til arbejdspladsen skal ske indenfor de rammer, der er aftalt for det enkelte ansættelsesforhold.

 

Det er en konkret vurdering, om ændringer i ansættelsesvilkårene er så væsentlige, at vilkårsforandringerne skal varsles med fx det efter funktionærloven gældende opsigelsesvarsel.

 

Er ændringerne af arbejdsvilkårene mindre væsentlige og kan de holdes indenfor de for ansættelsesforholdet aftalte rammer, kan arbejdsgiver i kraft af ledelsesretten beslutte at ændre på fx den pågældende lønmodtagers konkrete arbejdsopgaver. Dette vil arbejdsgiver imidlertid kunne gøre til hver en tid, og der gælder således ikke særlige regler vedrørende vilkårsforandringer i forbindelse med tilbagevenden efter sygdom.

 

Der er meget vide rammer for, hvad arbejdsgiver og lønmodtager kan aftale omkring ansættelsen, og fx gradvis tilbagevenden er som udgangspunkt en beslutning, der efter § 24 e træffes i enighed mellem virksomheden, kommunen og den sygemeldte.

 

Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at beskæftige en medarbejder, som er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Medarbejderen kan derfor ikke vende gradvist tilbage, såfremt arbejdsgiver fastholder sin ret til ikke at beskæftige en delvis uarbejdsdygtig medarbejder.

 

Spørgsmålet om genoptagelse af arbejdet ved delvis raskmelding

Det antages i teorien, at da funktionæren har krav på løn under sygdom, har funktionæren også pligt til at tilbyde at genoptage arbejdet delvist, hvis funktionæren bliver i stand til det - dette ud fra en betragtning om, at funktionæren så vidt muligt skal opfylde arbejdsforpligtelsen, når funktionæren også får løn.

 

Derimod antages det i teorien, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at modtage funktionæren, der kun kan arbejde delvist, da den aftalte arbejdsforpligtelse går på fuld tid. Selv om arbejdsgiveren modtager funktionæren på deltidsbasis, har arbejdsgiveren pligt til at betale fuld løn, selv om der ikke opnås fuld dagpengerefusion.

 

Det antages, at det samme gælder, når en lønmodtager ifølge en kollektiv overenskomst eller en individuel aftale har ret til løn under sygdom. Spørgsmålet afhænger dog af en konkret fortolkning af den kollektive overenskomst eller den individuelle aftale, og afgøres i henholdsvis det fagretlige system og ved domstolene.

 

Arbejdsgiverens ”ledelsesret” rækker ikke til at pålægge lønmodtageren arbejde af en anden art end det, hvortil den pågældende oprindeligt blev antaget. Lønmodtageren har således ikke pligt til at acceptere væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene – herunder ændringer i arbejdets indhold.

 

Hvis lønmodtageren ikke får løn under sygdom, kan lønmodtageren og arbejdsgiveren aftale, at lønmodtageren genoptager arbejdet delvist. Lønmodtageren vil ved delvis raskmelding modtage nedsatte dagpenge.

 

Spørgsmålet om afskedigelse ved sygdom

Der findes i funktionærloven og i overenskomsterne generelle regler om forbud mod usaglig afskedigelse, men uden for lovens og overenskomsternes område er arbejdstagere ikke beskyttet mod usaglig afskedigelse.

 

Der er i henhold til funktionærloven mulighed for, at det skriftligt aftales, at en funktionær kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, hvis funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.

 

Sygdom er i øvrigt en saglig afskedigelsesgrund, hvis afskedigelsen er rimelig begrundet i virksomhedens forhold, hvilket beror på en konkret vurdering, hvor der typisk lægges vægt på

- hvor belastende lønmodtagerens sygdomsfravær har været for virksomhedens drift

- varighed og/eller hyppigheden af fraværet

- om fraværet skyldes en arbejdsbetinget sygdom

- det konkrete fravær i forhold til det typiske sygefravær for virksomheden

- lønmodtagerens anciennitet

- mulighederne for genoptagelse af arbejdet og risiko for tilbagefald.

 

Hvis arbejdsgiveren har indgået en § 28-aftale efter sygedagpengeloven, vil arbejdsgiveren typisk skulle acceptere en betydelig udvidelse af omfanget af sygefraværet, før arbejdstageren kan afskediges.

 

Der findes eksempler på beskyttelse mod afskedigelser under sygdom i overenskomster på det private område. En arbejdstager, der er dækket af Industriens overenskomst, kan efter en kortere ansættelsesperiode ikke afskediges inden for de første 4 måneder af den periode, hvor arbejdstageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Arbejdstageren kan heller ikke afskediges inden for de første 6 måneder, hvis arbejdsudygtigheden skyldes en arbejdsskade.

 

Oplysninger om funktion og sygdom til virksomheden

Arbejdsgiveren kan efter § 7, stk. 2, forlange en lægeerklæring med oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

 

Arbejdsgiver kan i medfør af helbredsoplysningslovens § 2, stk. 1, alene anmode lønmodtageren om oplysninger om sygdom og symptomer på sygdom, for at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Det fremgår af § 2, stk. 3, at hvis arbejdsgiveren anmoder om sådanne oplysninger, skal arbejdsgiver angive, hvilke sygdomme eller symptomer der ønskes oplysninger om, og det følger således af helbredsoplysningsloven, at en arbejdsgiver ikke bare kan spørge en lønmodtager om, hvad denne fejler.

 

Der er derfor grund til at være opmærksom på forskellen mellem funktionsoplysninger og helbredsoplysninger, idet oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan bestride eller ikke kan bestride, falder udenfor helbredsoplysningslovens område.

 

Oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan eller ikke kan udfylde, er oplysninger, arbejdsgiver i medfør af ledelsesretten kan indhente fra lønmodtager, hvilket også gælder oplysningen om, at lønmodtager er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Med § 7, stk. 2, får arbejdsgiver hjemmel til at kræve, at lønmodtager inddrager lægen i forbindelse med opfyldelsen af sin oplysningspligt, men der er ikke som sådan tale om en skærpelse af oplysningspligten.

 

Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

Officielle noter

1) Se pjecen fra Kræftens Bekæmpelse: Tilbage til livet efter en kræftsygdom – www.cancer.dk.

2) Se pjecen: Inspiration – Sådan kan læger og kommuner samarbejde om at fasthold sygemeldte på arbejdsmarkedet - www.ams.dk eller på www.cabiweb.dk