Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 67, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.«

2. I § 68, stk. 1, ændres »amtskommuner« til: »regioner«, og »§ 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade« ændres til: »§ 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring«.

3. I § 72 b, stk. 1, indsættes efter »landsdækkende«: »myndigheder eller«, og »eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« udgår.

4. I § 81 a, stk. 1, nr. 7, ændres »Amtsrådsforeningen i Danmark,« til: »regionerne i forening«, og »Københavns og Frederiksberg Kommuner« udgår.

5. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3 . Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, betragtes som en skærpende omstændighed, at ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om

1) anvendelse af personlige værnemidler,

2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

5) certifikater til kran og gaffeltruck.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

6. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det« til: »Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2«.

7. I § 82, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf. stk. 3, nr. 1« til: »jf. stk. 4, nr. 1«.

8. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »uagtsom«: », jf. dog stk. 3«.

9. I § 83, stk. 2, ændres »§ 82, stk. 3 og 4« til: »§ 82, stk. 4 og 5«.

10. I § 83 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om

1) anvendelse af personlige værnemidler,

2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

5) certifikater til kran og gaffeltruck.«

11. I § 86 indsættes som 2. pkt.:

»§ 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 28. april 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4, træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 5-11, finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 28. april 2006.

Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Claus Hjort Frederiksen