Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme
Bilag 2 Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme
anmeldt før 1. januar 2005

 

I medfør af § 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, og § 11, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, fastsættes:

§ 1. For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for så vidt angår disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26.

Stk. 3. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen og i en eventuel tilhørende vejledning, være opfyldt.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. november 2006 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom anmeldt før 1. januar 2005 kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens § 24.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 851 af 12. september 2005 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005.

Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen, den 3. november 2006

Anne Lind Madsen

/Ingrid Parsby



Bilag 1

Fortegnelse over erhvervssygdomme

Gruppe A

 

 

 

Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

 

Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof:

 

 

 

 

 

1.

Arsen og visse af dets forbindelser:

Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft.

 

Kemisk og metallurgisk industri.

Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler.

 

 

 

 

 

 

2.

Beryllium og visse af dets forbindelser:

Berylliumlunge.

 

Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuklear (atom-) industri.

 

 

 

 

 

 

3.

Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater:

 

Kulilte:

Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed.

 

Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde.

 

 

 

 

 

 

 

Acrylonitril:

Leverbetændelse (hepatitis toxica).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Isocyanater:

Astma bronchiale og lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type.

 

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kadmium og visse af dets forbindelser:

Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning.

 

Galvaniserings- og farveindustri.

 

 

 

 

 

 

5.

Krom og visse af dets forbindelser:

Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.

 

Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter.

 

 

 

 

 

 

6.

Kviksølv og visse forbindelser heraf:

Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom).

 

Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter.

 

 

 

 

 

 

7.

Mangan og visse forbindelser heraf:

Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition.

 

Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver.

 

 

 

 

 

 

8.

Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser:

Varig lungeskade efter svær akut udsættelse.

 

Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg.

 

 

 

 

 

 

9.

Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf:

 

Nikkel:

Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.

 

Kobolt:

Astma bronchiale, hård metallunge.

 

Specialstål, mønter, smykker.

 

 

 

 

 

 

10.

Fosfor og visse forbindelser heraf:

Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge.

 

Fremstilling af bekæmpelsesmidler.

 

 

 

 

 

 

11.

Bly:

Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis).

 

Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning.

 

 

 

 

 

 

12.

Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte:

 

Svovlbrinte:

Hjerneskade efter svær akut udsættelse.

 

Svovldioxid og svovlsyre:

Lungeskade efter svær akut udsættelse.

 

Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri.

 

 

 

 

 

 

13.

Tallium og dets forbindelser:

Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser).

 

Fremstilling af fyrværkeri og rottegift.

 

 

 

 

 

 

14.

Vanadium og dets forbindelser:

Kronisk bronchitis og lungebetændelse.

 

Fremstilling af specialstål, farver og lakker.

 

 

 

 

 

 

15.

Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser:

Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse.

 

Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler.

 

 

 

 

 

 

16.

Kulbrinter og deres derivater:

a) Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis).

 

Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.).

 

 

b) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica).

 

 

 

 

c) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi).

 

 

 

 

d) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati).

 

 

 

 

 

 

 

 

17.

Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser:

2-naphtylamin: Blærekræft.

Benzidin: Blærekræft.

Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica).

 

Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien.

 

 

 

Gruppe B

 

 

 

Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds:

 

Bemærkninger:

 

 

 

 

 

1.

Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald.

 

 

 

 

 

 

 

 

2.

Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist.

 

Eksempelvis: Overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m.

 

 

 

 

 

 

3.

Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet.

 

 

 

 

 

Gruppe C

 

 

 

Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds:

 

Risikoområder:

 

1.

Silikose.

 

Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l.

 

 

 

 

 

 

2.

Sygdomme fremkaldt af asbest:

 

Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l. 

 

 

a)

Lungeasbestose.

 

 

 

b)

Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion.

 

 

 

c)

Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom).

 

 

 

d)

Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og strube (larynx-cancer).

 

 

 

e)

Pleurale plaques uden lungeasbestose

 

 

 

 

 

 

 

3.

Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser.

 

Arbejde med kaolin, talkum o.l.

 

 

 

 

 

 

4.

Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller.

 

Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer.

 

 

 

 

 

 

5.

Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra

 

Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres.

 

 

a)

planter eller planteprodukter,

 

 

 

b)

dyr eller dyriske produkter,

 

 

 

c)

enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse,

 

 

 

d)

isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner.

 

 

 

 

 

 

 

 

6.

Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.):

Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.

 

Sygdommens art:

»Farmer’s lung«, »mushroom worker’s lung« o.l. og »bird breeder’s lung«.

 

 

 

 

 

 

7.

Kronisk bronkitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronkitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent.

 

 

 

 

 

Gruppe D

 

 

 

Infektiøse og parasitære sygdomme:

 

Sygdommens art:

 

 

 

 

 

1.

Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l.

 

Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr.

 

 

 

 

 

 

2.

Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion.

 

Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS.

 

 

 

 

 

 

3.

Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia.

 

 

 

 

 

Gruppe E

 

 

 

Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger:

 

Bemærkninger/sygdommens art:

 

 

 

 

 

1.

Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling).

 

Leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtel, brystkræft

 

 

 

 

 

 

2.

Grå stær forårsaget af stråleenergi.

 

 

 

 

 

 

 

 

3.

Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj.

 

 

 

 

 

 

 

 

4.

Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft.

 

 

 

 

 

 

 

 

5.

Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer.

 

Eksempelvis: "hvide fingre", neuropati og karpaltunnelsyndrom.

 

 

 

 

 

 

6.

Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner:

 

 

 

 

a)

Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendinitis og peritendinitis) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse.

 

Punktet omfatter ikke stenoserende tendovaginitis (springfinger).

 

 

b)

Tennisalbue (epicondylitis lateralis)

Enten

 

 

 

 

 

i)

Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse,

 

 

 

 

 

Eller

 

 

 

 

 

ii)

Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser.

 

Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde.

 

 

c)

Forandringer i skulderleddets rotatorsener (rotatorcuff-syndrom og tendinitis muskuli articulatio humeri) eller forandringer i biceps-senen (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii)

Enten

 

Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit.

 

 

 

i)

opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde

 

 

 

 

Eller

 

 

 

 

ii)

opstået efter flere års kraftbetonet og skulder-belastende arbejde.

 

Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.

 

 

 

 

 

7.

Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt:

 

 

 

 

a)

Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken.

 

Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde.

 

 

b)

Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året.

 

Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde.

 

 

c)

Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte.

 

 

 

 

d)

Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne.

 

Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen.

 

 

 

 

 

 

8.

Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk.

 

Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde.

 

 

 

 

 

 

9.

a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold.

b) Slidgigt i knæled (arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år.

 

 

 

 

Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst 20-25 år

 

 

 

 

 

 

10.

Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk.

 

 

 

 

 

 

 

 

11.

Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt:

 

Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter.

 

 

Enten

 

 

 

 

a)

At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung.

Træk opad sidestilles med løft.

 

Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet:

50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder.

Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om

1) løft over skulderhøjde,

2) mere end ét løft i minuttet,

3) løft under vrid,

4) løft i foroverbøjet stilling,

5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen.

 

 

 

 

 

Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder.

 

 

 

 

 

Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde.

 

 

 

 

 

Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år.

 

 

 

 

 

Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger.

 

 

 

 

 

Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes:

 

 

 

 

 

Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde.

 

 

 

 

 

Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene.

 

 

Eller

 

 

 

 

b)

at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons.

 

Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover.

Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til:

75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,

50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer,

50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer.

 

 

Eller

 

 

 

 

c)

at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn.

 

Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger.

 

 

 

 

 

Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende.

 

 

 

 

 

Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10.

 

 

Eller

 

 

 

 

d)

at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år.

 

Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner.

 

 

 

 

 

Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år.

 

 

 

 

 

 

 

12.

 

Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde.

 

 

F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke.

 

 

 

 

 

 

 

13.

 

Slidgigt i begge hofteled

(arthrosis coxae primaria bilateralis)

 

Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække.

 

 

 

Gruppe F

 

 

 

Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds:

 

 

 

 

 

 

 

Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller en påvirkning, der er optaget på IARC's liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2.

 

 

 

 

 

 

 

Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker.

 

 

 

 

 

Gruppe G

 

 

 

Sygdomme i tænder og tandkød:

 

Risikoområder:

 

 

 

 

 

1.

Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.

 

Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l.

 

 

 

 

 

 

2.

Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.

 

Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning.

 

 

 

Gruppe H

 

 

 

Fosterskader:

 

Sygdommens art:

 

 

 

 

 

Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt:

 

 

 

 

 

 

 

1.

Infektioner:

 

 

 

 

a)

Cytomegalo-virus.

 

Kongenit cytomegalvirusinfektion.

 

 

b)

Hepatitis B-virus.

 

Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand.

 

 

c)

Herpes simpleks-virus.

 

Neonatal herpes.

 

 

d)

Human immundefekt-virus (HIV).

 

Kongenit eller neonatal HIV-infektion.

 

 

e)

Listeria.

 

Hjernebetændelse.

 

 

f)

Parvo-virus B-19.

 

Kongenitinfektion.

 

 

g)

Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus).

 

Kongenit rubellasyndrom.

 

 

h)

Toxoplasmose (haresyge).

 

Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse.

 

 

i)

Varicella zoster-virus (skoldkopvirus).

 

Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella.

 

 

 

 

 

 

2.

Kemiske stoffer:

 

 

 

 

a)

Methylkviksølv.

 

Microcephali, mental retardering.

 

 

b)

Bly.

 

Hjernebetændelse, retarderet udvikling.

 

 

c)

PCB.

 

Lav fødselsvægt, hudforandringer.

 

 

 

 

 

 

3.

Andre skadelige påvirkninger:

 

 

 

 

a)

Stråling (radioaktivitet).

 

Microcephali, maligne sygdomme.

 

 

b)

Ekstrem fysisk arbejdsbelastning.

 

For tidlig fødsel og komplikationer hertil.

 

 

 

 

 

 

4.

Fysiske traumer (ulykker og vold).

 

For tidlig fødsel og komplikationer hertil.

 

 

 

 

 

 

Gruppe I

 

 

 

 

 

 

 

Psykisk sygdom:

 

Påvirkning:

 

1)

Posttraumatisk belastningsreaktion.

 

Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

 



Bilag 2

Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F 1)

Gruppe 1

 

Sygdommens art:

 

 

 

2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)

 

Alle kræftformer

4-Aminobiphenyl

 

Blærekræft

Aflatoksiner

 

Leverkræft, galdegangskræft

Arsen og dets forbindelser

 

Blærekræft

Beryllium og dets forbindelser

 

Lungekræft

Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl methyl ether (teknisk grad)

 

Lungekræft (oat cell)

Cadmium og dets forbindelser

 

Lungekræft

Erionit

 

Mesotheliom

Formaldehyd

 

Næsesvælgkræft

Hepatitis B-virus

 

Leverkræft

Hepatitis C-virus

 

Leverkræft

Krystallinsk kvarts (silika)

 

Lungekræft

Nikkelforbindelser

 

Næsehule- og bihulekræft

Passiv rygning

 

Lungekræft

Radium-226

 

Knoglekræft, slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus (epitelial tumor)

Radium-228

 

Knoglekræft

Radon og “radondøtre”

 

Lungekræft

Sennepsgas (svovlsennep)

 

Lungekræft

Solstråling

 

Hudkræft

Talkum med asbestlignende fibre

 

Lungekræft

Træstøv

 

Næsehule- og bihulekræft

Vinylklorid

 

Primær leverkræft

 

 

 

Blandinger

 

 

Skiferolie

 

Hudkræft

Stenkulstjærebeg

 

Lungekræft

Stenkulstjære

 

Lungekræft

 

 

 

Ekspositionsbetingelser

 

 

Aluminiumsproduktion

 

Lungekræft

Auramin, fremstilling af

 

Blærekræft

Gummiindustri

 

Blærekræft

Hæmatit-minedrift (under jorden) med radonudsættelse

 

Lungekræft

Isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces

 

Næsehule- og bihulekræft

Jern – og stålstøbning

 

Lungekræft

Koksproduktion

 

Lungekræft

Kulforgasning

 

Lungekræft, blærekræft

Magenta, fremstilling af

 

Blærekræft

Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)

 

Lungekræft

Møbel- og skabsproduktion

 

Næsehule- og bihulekræft

Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for)

 

Strubekræft, lungekræft

Støvle- og skofremstilling og -reparation

 

Næsehule- og bihulekræft

 

 

 

Gruppe 2A

 

 

 

 

 

Stoffer og grupper af stoffer

 

 

1,3-Butadien

 

Lymfekræft, leukæmi

4-Klor- ortho -toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte

 

Blærekræft

4,4'-Methylbiskloranilin (MOCA))

 

Blærekræft

Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret)

 

Lungekræft

Etylenoxid

 

Leukæmi

Formaldehyd

 

Næsehule- og bihulekræft

Ortho-Toluidin

 

Blærekræft

Partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid

 

Lungekræft

Tetraklorethylen

 

Non-Hodgkin-lymfom

Triklorethylen

 

Leverkræft, galdegangskræft, Non-Hodgkin-lymfom

Uorganiske blyforbindelser

 

Mavekræft

 

 

 

Blandinger

 

 

Creosot

 

Hudkræft

Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse)

 

Lungekræft

Polyklorerede bifenyler

 

Leverkræft, galdegangskræft

Udstødningsgasser fra dieselmotorer

 

Lungekræft, blærekræft

 

 

 

Ekspositionsbetingelser

 

 

Frisør eller barber (erhvervsmæssig udsættelse som)

 

Blærekræft

Kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved produktion af)

 

Lungekræft

Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse ved)

 

Hudkræft og leukæmi


1) Baseret på WHO International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, IARC Monographs Volumes 1-88, Lyon 2005.