Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 1384 af 21. december 2005 og senest ved § 2 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 41, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og«.

2. § 43 affattes således:

»§ 43. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.«

3. I § 46, stk. 4, ændres »§ 74 k og § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.

4. I § 53, stk. 1, indsættes efter »arbejdsløshedskasse«: », jf. dog § 54«.

5. I § 53, stk. 2 og 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1«.

6. § 53, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.«

7. I § 53, stk. 7, nr. 2, ændres »lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

8. § 53, stk. 7, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov eller

7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.«

9. § 55 affattes således:

»§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 51 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6.

Stk. 2. Et medlem, der i dagpengeperioden deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af aktiveringsydelse.

Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og

5) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.«

10. I § 57, stk. 2, ændres tre steder »dagpenge, efterløn eller overgangsydelse« til: »dagpenge eller efterløn«.

11. I § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »§ 55,«: »samt«.

12. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, ophæves.

Litra c bliver herefter litra b.

13. I § 64, stk. 1, indsættes efter »lov om social pension«: », lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

14. I § 66 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning.«

15. Kapitel 11 a affattes således:

»Kapitel 11 a

Efterløn

Betingelser for ret til efterløn

§ 74. Efterlønsalderen er 60 år.

Stk. 2. Efterlønsalderen er dog

1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,

2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,

3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og

4) 62 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 4, om efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 4. Efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Efterlønsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Efterlønsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Efterlønsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som

1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74,

2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6,

4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8 og 9,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Stk. 6. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 8. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.

Stk. 5. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.

Stk. 4. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.

Stk. 5. Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.

Stk. 6. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.

Stk. 2. Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.

Stk. 3. En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.

Stk. 4. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 5. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.

Stk. 6. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 7. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

§ 74 g. Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Stk. 2. Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.

Stk. 3. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 4. Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

Stk. 5. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

§ 74 h. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 g og 74 i.

Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden.

Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6.

§ 74 i. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74 j. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-11, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.

Stk. 2. Reglerne i stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3. Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før og kort efter det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Arbejdsdirektoratet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Arbejdsdirektoratet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige pensionsydelse på 12.200 kr. (2007-niveau). For medlemmer, der har fået udstedt efterlønsbevis i 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på 18.500 kr. om året (2007-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.

Stk. 7. Et medlem, der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsfradrag i stk. 9 er opfyldt, og som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 8. Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a.  Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 9. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 10. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.

Stk. 12. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

§ 74 k. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens størrelse

§ 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Stk. 3. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 6. Efterløn til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7. Beløbene i stk. 1, 3 og 5 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Præmieordning

§ 74 m. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For andre medlemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3. Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 5. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 6. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 7. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 6, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 6. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 8. Reglerne i stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74 n. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 5. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 7. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 8. Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 9. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.

Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

§ 74 o.   Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Arbejdsdirektoratet. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3. Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4. Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

Stk. 5. Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen

§ 74 p. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.

Fortrydelsesordning

§ 75. Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 3 og 4, hvis den pågældende

1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse

a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,

2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, jf. dog stk. 2, og

3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Stk. 2. Personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, kan uanset stk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har tilmeldt sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 3. Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 4. Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 5. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens ophør

§ 75 a. Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43. For efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.«

16. I § 75 h, stk. 2, nr. 1, ændres »dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

17. Kapitel 11 c ophæves.

18. I § 76, stk. 1, ændres »§ 77, stk. 9« til: »§ 77, stk. 10« og »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 77, stk. 2-5«.

19. § 77, stk. 3, nr. 2, 3 og 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 2.

20. § 77, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves af alle medlemmer fra det fyldte 30. år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer under 30 år, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.«

21. I § 77 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1 eller 2, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.«

Stk. 5-10 bliver stk. 6-11.

22. § 77, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:

1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.«

23. § 77 a, stk. 1-4, ophæves og i stedet indsættes:

»Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis

1) medlemmet får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og

a) skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

b) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn,

3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.

Stk. 3. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 4. Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.«

24. § 77 a, stk. 9, 3. pkt., ophæves.

25. I § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 85 c, stk. 1, og § 85 e, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 4« til: »§ 55, stk. 2«.

26. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 11 a-c« til: »kapitel 11 a og b«.

27. I § 85 d, stk. 1, 2, 3 og 4, udgår »overgangsydelse eller«.

28. § 85 d, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.«

29. I § 86, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Et tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.«

30. I § 86, stk. 4, ændres »jf. stk. 1 og 15« til: »jf. stk. 1 og 14«.

31. I § 86, stk. 14, ændres »§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.

32. I § 95 udgår », ret til overgangsydelse«.

33. Efter § 104 indsættes:

»§ 104 a. Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 74.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 67 indsættes:

»Særlig løntilskudsordning for personer over
55 år

§ 67 a. Personer over 55 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet,

1) at personer omfattet af § 2, nr. 1, har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder, eller at personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og

2) at virksomheden opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.

Stk. 3. Perioder med tilbud efter stk. 1, kan ikke medregnes i opgørelsen i stk. 2, nr. 1, af de 12 måneders sammenlagte ledighed for personer omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 4. §§ 59 og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.

§ 67 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal staten og kommunen i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Staten og kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.

Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.

§ 67 c. Ved ansættelse efter § 67 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006).

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 6 måneder.«

2. § 91, stk. 2, ophæves.

3. I § 127, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 63«: »og § 67 c«.

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. Efter § 24 a indsættes i kapitel 4:

»Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år

§ 24 b. Udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbud efter stk. 1,

1) at udlændingen er over 55 år og har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og

2) at den private arbejdsgiver opfylder de betingelser, der er fastsat i §§ 54, 60, 61 og 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1 alene påse, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering efter § 23, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsgiveren og udlændingen aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 6 måneder. § 59 og § 67 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 23 d og § 24 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.«

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 21, ændres »§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13« til: »§ 74 m«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-5 og § 6.

Stk. 2. § 1, nr. 23 og 24, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 8, og § 2, nr. 1 og 3, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 4. § 74, stk. 2-4, og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og denne lovs § 1, nr. 33, træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 5. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 6

Stk. 1. Et medlem bevarer retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, indtil det fyldte 60. år, hvis den pågældende

1) er fyldt 54 år før den 1. januar 2007,

2) ved udløbet af perioden efter § 55, stk. 1, er fyldt 55 år og

3) ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Stk. 2. § 74 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder anvendelse i forhold til medlemmer, der modtager dagpenge efter stk. 1, og i forhold til de 60-årige, hvis dagpengeret er ophørt på grund af reglerne om den kortere dagpengeperiode for 60-årige efter den gældende lovs § 55, stk. 3, og som på grund af sygdom henover 60-års-dagen endnu ikke er overgået til efterløn.

Stk. 3. § 74 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der opfylder betingelserne for et efterlønsbevis inden lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Sager om tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer pr. år efter § 74 g, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, hvor der ikke er truffet afgørelse i Arbejdsdirektoratet inden lovens ikrafttræden, sendes til arbejdsløshedskassen til afgørelse.

Stk. 5. Har en person, der er født efter den 31. december 1946 og inden den 1. januar 1949, efter den gældende bestemmelse i § 91, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden den 1. januar 2007 af arbejdsformidlingen fået meddelt, at personen ikke har pligt til tilbud, har denne meddelelse virkning, indtil personen kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

§ 7

Stk. 1. §§ 67 a-67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og integrationslovens § 24 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. januar 2013.

Stk. 2. Aftaler om ansættelse med løntilskud efter §§ 67 a og 67 c som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og aftaler om ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 24 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, der er indgået senest den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 31. december 2012, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Claus Hjort Frederiksen