Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Arbejdstilsynet havde i afgørelse af 7. oktober 2005 givet virksomheden XX påbud om sprøjtebokse til vådmaling. Fristen for dette påbud blev sat til den 1. februar 2006.

XX har efterfølgende i brev af 18. januar 2006 anmodet Arbejdstilsynet om, at efterkommelsesfristen for ovennævnte påbud blev forlænget til den 1. august 2006. XX har i den forbindelse anført, at virksomheden har modtaget rådgivning fra en ekstern konsulent, og at der er blevet udarbejdet en rapport. XX har videre anført, at ved at flytte fristen til den 1. august 2006 var der gode muligheder for at evt. større ombygninger i sommerferieperioden, hvilket ville være hensigtsmæssigt af hensyn til den løbende produktionsafvikling.

Den 25. januar 2006 traf Arbejdstilsynet afgørelse om at forlænge fristen for efterkommelsen af påbuddet til den 1. august 2006. Tilbagemedingsfristen blev samtidig fastsat til den 8. august 2006.

Virksomhedens sikkerhedsrepræsentant for de berørte ansatte var ikke blevet hørt forud for Arbejdstilsynets afgørelse og klagede i brev af 13. februar 2006 over fristforlængelsen.

Efter at sagen blev oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet har XX udarbejdet en ny køreplan for projektets gennemførelse. Ifølge denne plan ville projektet ikke som planlagt være færdig i uge 30, men først i uge 40 i 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet var enigt med Arbejdstilsynet i, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 var grundlag for at forlænge efterkommelsesfristen.
Den fulde tekst

Stadfæstelse af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling

 

 

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september 2006 taget stilling til klagen fra sikkerhedsrepræsentanterne for de berørte ansatte over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 om forlængelse af efterkommelsesfristen for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 var grundlag for at imødekomme XX ´s anmodning om at forlænge efterkommelsesfristen til den 1. august 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at XX kort tid efter Arbejdstilsynets afgørelse af 7. oktober 2005 tog kontakt til en rådgiver og modtog rådgivning fra ***. Der henvises i den forbindelse til rapport af 15. november 2005.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse om fristforlængelse forelå en køreplan for projektets gennemførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har noteret sig at nævnte køreplan er blevet revideret, idet projektet ikke som planlagt kan forventes færdig i uge 30 2006, men at projektet først vil kunne ibrugtages i uge 40 i 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere noteret sig, at de involverede sikkerhedsrepræsentanter og Arbejdstilsynet ikke har indvendinger mod den nye tidsplan.

Fristen for at efterkomme påbuddet vil således blive forlænget til den 6. oktober 2006.

XX skal senest den 13. oktober 2006 melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvordan virksomheden har efterkommet påbuddet.

B E M Æ R K N I N G E R T I L S A G E N

Til det i klagen anførte, om, at der ikke er sket de store tiltag siden 1994, hvor BST første gang udarbejdede en rapport, som klarlagde hvilke problemer der var, bemærker nævnet, at fristen for efterkommelse af et påbud, herunder eventuelt fristforlængelse tager udgangspunkt i inspektionstidspunktet, og ikke fra, hvor længe manglen har bestået.

Til det i klagen anførte, om, at der opbevares for store mængder maling i malerværkstedet i forhold til lovgivningen, bemærker nævnet, at dette ikke henhører under nævnets kompetence. Nævnet skal i den forbindelse oplyse, at dette spørgsmål henhører under Brandinspektøren i *** Kommune. En kopi af afgørelsen er derfor sendt til Brandinspektøren i *** Kommune.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det imidlertid kritisabelt, at Arbejdstilsynet ikke har foretaget høring af sikkerhedsrepræsentanten for de berørte ansatte inden afgørelsen om fristforlængelsen blev truffet. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at De som sikkerhedsrepræsentant for de ansatte havde krav på at blive hørt forud for afgørelsen af 25. januar 2006 om at forlænge efterkommelsesfristen, jf. forvaltningslovens § 19.

Den manglende partshøring findes imidlertid ikke at have betydning for afgørelsens gyldighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at der efter en gennemgang af sagen, herunder de oplysninger som De er fremkommet med i forbindelse med klagesagen, må lægges til grund, at en korrekt partshøring ikke ville ikke have medført et andet udfald af sagen.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder i øvrigt, at Arbejdstilsynets begrundelse ikke lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24. Nævnet har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har begrundet afgørelsen. På trods af den væsentlige sagsbehandlingsfejl har nævnet ikke fundet grundlag for at erklære afgørelsen ugyldig, idet de involverede sikkerhedsrepræsentanter ifølge de nu seneste oplysninger ikke har indvendinger imod at fristen er blevet yderligere forlænget.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

”Arbejdstilsynet foretog den 19. juni 2005 screening af XX. Virksomheden blev på baggrund af arbejdspladsvurderingen udtaget til tilpasset tilsyn, hvilket blev meddelt virksomheden ved brev af den 9. august 2005.

Det tilpassede tilsyn blev i brevet varslet til at finde sted den 8. september 2005.

Under besøget på virksomheden deltog formand for sikkerhedsudvalget, daglig leder af sikkerhedsarbejdet, arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter.

Virksomheden blev placeret som en niveau 3 virksomhed.

Under det tilpassede tilsyn blev det bl.a. konstateret, at der var problemer med ventilationen ved virksomhedens sprøjteboks, hvor en ansat var beskæftiget med sprøjtemaling. Det var Arbejdstilsynets vurdering, at den indrettede arbejdsplads ikke opfyldte de krav, Arbejdstilsynet stiller til sprøjtebokse, hvorfor det — da de anvendte produkter kun må anvendes i sprøjteboks, kabine eller lukkede anlæg — under inspektionen blev meddelt virksomheden, at man agtede at give påbud om at henlægge arbejdet hertil.

Efterkommelsesfristen agtedes fastsat til 1. februar 2006.

Da påbudet omhandlede mangelfuld ventilation, jfr. § 10 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), blev der tillige udstedt påbud om brug af autoriseret rådgiver ved løsningen.

Påbudet blev med tilsynsrapport den 16. september 2005 sendt i høring hos virksomheden.

Arbejdstilsynet modtog ingen bemærkninger til udkastet, hvorefter udkastet i brev af den 7. oktober 2005 blev sat i kraft som en afgørelse.

Ved brev af den 18. januar 2006 modtog Arbejdstilsynet fra virksomheden anmodning om, at fristen blev forlænget frem til den 1. august 2006. Dette blev begrundet med, at virksomheden - efter at have haft rådgiver fra *** på opgaven — behøvede yderligere tid til at vurdere, om kapaciteten samtidig med opfyldelse af påbudet skulle udvides, eller om maleropgaven skulle outsources. Her ud over ønskede virksomheden at afprøve vandbaseret maling, ligesom virksomheden fandt, at en frist per 1. august 2006 gav mulighed for, at eventuelle ombygninger kunne foretages i sommerferieperioden.

Arbejdstilsynet gav efter behandling af sagen ved brev af den 25.januar 2006 fristforlængelse til den 1. august 2006. Afgørelsen var ledsaget af en klagevejledning. Arbejdstilsynet foretog ikke forinden fristens forlængelse høring af virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter.

Ved brev modtaget den 13. februar 2006 klagede virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter over den givne fristforlængelse. ”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 25. januar 2006 følgende afgørelse:

”Fristudsættelse for efterkommelse af påbud om sprøjtebokse til manuel vådmaling (arbejdsmiljøproblem nr. 175451) af 16. september 2005 med frist til den 1. februar 2006.

Ved henvendelse pr. brev den 18. januar 2006 har formand for sikkerhedsudvalget ** og sikkerhedsleder *** på virksomhedens vegne anmodet om at få forlænget efterkommelsesfristen på ovennævnte påbud.

Arbejdstilsynet forlænger herved efterkommelsesfristen til den 1. august 2006 og tilbagemeldingsfristen til d 8. august 2006.

Denne afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet ***

Kopi til brug for berørte sikkerhedsrepræsentanter/ansatte vedlægges.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

”Vedrørende: Klage over fristforlængelse for “Sprøjteboks til manuel vådmaling” - Arbejdsmiljøproblem nr.: 175451)

Undertegnede ønsker hermed at indgive en klage mod fristforlængelse af ovennævnte arbejdsmiljøproblem. I og med at der ikke er sket de store tiltag/ forbedringer siden 1994 hvor BST, første gang, udarbejdede en rapport som klarlagde hvilke problemer der var. Ydermere opbevares der for store mængder maling i malerværkstedet i forhold til lovgivningen.

Et af argumenterne for ansøgningen for fristforlængelsen var “Forsøg med vandbaseret maling”, dette er dog tidligere forsøgt. Der fandt man at vandbaseret maling ikke egnede sig til de maleropgaver der udføres her i huset.

En hensigtsmæssig løsning kunne allerede have været fundet og udført hvis interessen var herfor fra XX´ s side, da problemet har været kendt siden 1994. Endvidere har sikkerhedsrepræsentanter ikke været inddraget i evt. overvejelser og mulige løsningsforslag inden ansøgning om fristforlængelse.

På forhånd tak, vi ser frem til at høre nærmere fra jer.

Med venlig hilsen.

Sikkerhedsrepræsentanter og berørte ansatte”

.

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af 21. april 2006 udtalt følgende:

”Arbejdstilsynet har vurderet, at sagen består af to dele. Dels om den trufne afgørelse er ugyldig på grund af den manglende partshøring, dels om det var berettiget, at Arbejdstilsynet på det (nu) bestående grundlag meddelte virksomheden fristforlængelse. Arbejdstilsynet har valgt at dele sagen op i disse to dele, idet bemærkes at klagen alene angår sagens realitet.

Manglende partshøring.

Arbejdstilsynet skal indledningsvis beklage, at fristforlængelsen ikke har været forelagt virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter til udtalelse, forinden afgørelse blev truffet.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke regler om inddragelse af sikkerhedsrepræsentanterne ved fristforlængelse, idet der i lovgivningen alene tales om sikkerhedsorganisationen, der består af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og en repræsentant for virksomhedens ledelse som formand.

Det er ikke angivet noget om, hvem der tegner sikkerhedsorganisationen.

Det må dog antages, at være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens ånd, og tillige et krav efter forvaltningsloven § 19, at der forinden, der træffes afgørelse i en sag om fristforlængelse sker en høring af de involverede sikkerhedsrepræsentanter/ansatte, idet det må lægges til grund, at de ansatte, der sprøjtemaler, er parter i sagen og at den sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af disse ansatte kan repræsentere de ansatte, jfr. også Arbejdsmiljøklagenævnets publikation nr. 2/1999.

Arbejdstilsynet har efterfølgende holdt møde med klagerne og overvejet de argumenter, der er fremført af klagerne.

Også i forbindelse med remonstrationen har Arbejdstilsynet overvejet klagernes argumenter, og er nået til, at fristforlængelsen ville have været meddelt, selv om klagerens synspunkter havde været kendt på afgørelsestidspunktet. Den manglende høring har således ikke haft betydning for afgørelsens udfald, da en foretagen partshøring ikke ville have ført til et andet resultat.

Det har givet til resultat, at Arbejdstilsynet har valgt, at fastholde fristforlængelsen på trods af den indgivne klage og på trods af den manglende partshøring. Arbejdstilsynet betragter således afgørelsen som gyldig.

Yderligere skal anføres at Arbejdsmiljøklagenævnet har mulighed for, som klageinstans at foretage høring og på denne måde “reparere” på afgørelsen.

Endelig skal anføres, at det ikke har nogen mening at erklære afgørelsen ugyldig, hvilket alene vil resultere i en ny afgørelse fra Arbejdstilsynet, hvor der er foretaget partshøring. En afgørelse, som virksomheden herefter kan påklage, således at sikkerhedsrepræsentanterne på denne måde — ufrivillig — kan komme i den situation, at fristen rent faktuelt forlænges yderligere.

Der henvises i det hele til Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse (J.nr. 1999-10-0018).

Sagens realitet.

Vedrørende sagens realitet skal Arbejdstilsynet anføre, at virksomheden, efter Arbejdstilsynets vurdering, i perioden fra meddelelse af afgørelsen frem til fristforlængelsen har arbejdet seriøst på at finde en løsning. Virksomheden har således haft samarbejde med en ekstern konsulent og har modtaget rådgivning fra ***.

Dette har medført overvejelser om, hvorvidt produktionskapaciteten ved indretning af kabine eller boks skal udvides, eller om man skal opgive at male selv og få arbejdet udført hos en virksomhed, der opfylder reglerne.

Der pågår tillige overvejelser om, at gå over til mindre skadelige produkter.

Der er til brug for ansøgning om fristforlængelsen udarbejdet en køreplan for arbejdet med at løse problemet.

Det er med baggrund heri, at Arbejdstilsynet valgte at give en fristforlængelse fra 1. februar 2006 til 1. august 2006.

Til de konkrete klagepunkter skal Arbejdstilsynet bemærke følgende:

– Arbejdstilsynet kan alene forholde sig til de faktuelle forhold, der er til stede under Arbejdstilsynets tilsyn på virksomheden. Arbejdstilsynet forholder sig således ikke til, hvor længe tilstanden har bestået forud for Arbejdstilsynets besøg. Fristen og fristens forlængelse tager udgangspunkt fra inspektionstidspunktet ikke fra, hvor længe manglen har bestået.

– Mængden af maling, der opbevares i malerkabinen, henhører under brandmyndighederne ikke Arbejdstilsynet

– Produktudviklingen er i de senere år gået meget stærkt. Det kan derfor ikke afvises, at det i dag er muligt, at finde et vandbaseret produkt til erstatning for det produkt, virksomheden nu bruger, heller ikke selv om dette har været prøvet for år tilbage

– Arbejdstilsynet finder det beklageligt, at sikkerhedsorganisationen ikke har været inddraget i virksomhedens forsøg på at løse problemerne forud for ansøgningen om fristforlængelsen. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det møde der blev afholdt på virksomheden den 14. marts 2006 under medvirken af Arbejdstilsynet i fremtiden kan bidrage til sikkerhedsorganisationens inddragelse.

Med baggrund i det ovenfor anførte skal Arbejdstilsynet indstille, at Arbejdstilsynets afgørelse om at give virksomheden en forlængelse af fristen til at løse problemerne omkring sprøjteboksen fastholdes.”

5. Nyt efter klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har i brev af 24. juli 2006 under henvisning til virksomhedens ansøgning af 18. januar 2006 anmodet Arbejdstilsynet om at fremsende kopi af rapport fra *** samt en plan for projektets gennemførelse.

Arbejdstilsynet har herefter i brev af 28. juli 2006 fremsendt de ønskede oplysninger. Arbejdstilsynet har samtidig fremsendt en kopi af en revideret plan for projektets gennemførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i breve af 28. juli 2006 fremsendt ovennævnte oplysninger til høring hos henholdsvis virksomheden og sikkerhedsrepræsentanten og anmodet om eventuelle kommentarer senest den 16. august 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herefter den 15. august 2006 modtaget brev fra virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter ved ZZ og YY

”XX d 11-08-06

Vedr. Klage over frist forlængelse for “Sprøjteboks til manuel vådmaling” - (Arbejdsmiljøproblem nr. 175451).

I forlængelse af tidligere fremsendt klage, vil undertegnede gerne tilføje følgende:

Årsagen til fremsendelse af klagen var først og fremmest at påpege, at vi ikke på det tidspunkt mente at virksomheden havde nok fokus på at løse det det omtalte problem samt at sikkerhedsrepræsentanterne ikke havde været involveret tilstrækkeligt i processen.

Siden at klagen blev indsendt har der været en positiv proces, som gør at problemer nu er under løsning på en tilfredsstillende måde. Undervejs har tillidsrepræsentant og medarbejdere været involveret.’ Der er således intet at udsætte på den igangværende proces.

Vi føler at have fået det ud af vores klage, som vi ønskede nemlig at gøre opmærksom på en fejl fra virksomheden i det indledende forløb samt sikre at en seriøs behandling af problemet videre hen.

Formålet med klagen har ikke været at anfægte Arbejdstilsynets behandling af sagen.”

..

Sekretariatets kontorrapport af 12. september 2006.

”Arbejdstilsynet ved *** oplyste, at Arbejdstilsynet var enig i at fristen blev forlænget til uge 40 i 2006.”

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.