Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase

En journalist havde anmodet om aktindsigt i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer (datoer, resultater, bemærkninger m.v.), evt. i elektronisk form, såfremt der er tale om en database.

Ansøgeren oplyste, at han skulle bruge oplysningerne i forbindelse med research.

Arbejdstilsynet meddelte afslag med de begrundelser, at

– ansøgeren ikke havde identificeret de konkrete sager, som han ønskede aktindsigt i,

– videregivelse af oplysningerne ikke kunne begrundes i offentlige interesser, der oversteg de interesser, der begrundede hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angik,

– oplysningerne ikke kunne udleveres af konkurrencemæssige grunde, og

– databasen indeholdt fortrolige oplysninger om såvel følsomme økonomiske driftsforhold for ejere og reparatører af elevatorer, oplysninger om tilskadekomster og strafbare forhold.

Under sagens behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet oplyste Arbejdstilsynet, at de oplysninger, der blev anmodet om aktindsigt i, ikke befandt sig i en særskilt database, men var at finde i Arbejdstilsynets almindelige journalsystem (ATIS).

Arbejdsmiljøklagenævnet søgte ligeledes at få oplyst, om materialet måtte indeholde afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at journalisten ikke havde krav på aktindsigt, fordi anmodningen ikke var konkretiseret.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste spørgsmålet om meroffentlig, fordi nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget stilling til om anmodningen helt eller delvist kunne imødekommes i medfør af meroffentlighedsprincippet..
Den fulde tekst

Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase

 

 

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 22. november 2006 behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. november 2005 om afslag på anmodning om aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at De ikke har krav på aktindsigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser spørgsmålet om meroffentlighed til Arbejdstilsynet til ny behandling og afgørelse.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

– De har anmodet om aktindsigt i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer. I forbindelse med Deres anmodning har De oplyst til Arbejdstilsynet, at De skal bruge oplysningerne i Deres journalistiske arbejde, og at Arbejdstilsynet kan kontakte Dem, hvis der måtte være spørgsmål til anmodningen,

– Arbejdstilsynet har meddelt afslag på aktindsigt bl.a. med henvisning til, at De ikke har identificeret de sager, som De måtte ønske aktindsigt i.

Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klager over afslag på aktindsigt i det omfang materialet indeholder afgørelser efter arbejdsmiljøloven. I den forbindelse henvises til offentlighedslovens § 15, stk. 2 sammenholdt med arbejdsmiljøloven, jf. § 81, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at Arbejdstilsynet i brev af 26. oktober 2006 har oplyst, at hvis Arbejdstilsynet havde udleveret alle tilgængelige data fra de dele af ATIS, som er Arbejdstilsynets journalsystem, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets kontrol med elevatorer, indeholder disse oplysninger afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet har således kompetence til at behandle Deres klage over manglende aktindsigt, i det omfang materialet indeholder afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1. Begæringer om aktindsigt skal angive de dokumenter, eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. lovens § 4, stk. 3.

Heri ligger bl.a., at den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til myndighederne, jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte 211 og John Vogters kommenterede offentlighedslov fra 1998, side 126. Dette krav medfører bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds registre, journalmateriale eller andet tilsvarende materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til sager af en bestemt art, eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt periode.

Deres anmodning om aktindsigt drejer sig om Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer, og omhandler således et ubestemt antal sager. Det er Arbejdsmiljøklagenævnets opfatte lse, at Deres anmodning om aktindsigt på den baggrund ikke opfylder den nævnte betingelse om konkretisering, og nævnet finder derfor ikke, at De har krav på aktindsigt i de oplysninger, som De anmoder om.

En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end der er krav på, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punkt om meroffentlighed.

Hvis myndigheden får en anmodning om at gennemse alle sager af en bestemt art fra en journalist, bør anmodningen om aktindsigt normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt m.v., jf. bl.a. punkt 17 i Justitsministeriets vejledning om offentlighed i forvaltningen, 1987.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at Arbejdstilsynet i tilstrækkeligt omfang har taget stilling til, om Deres anmodning om aktindsigt kan imødekommes helt eller delvist i medfør af princippet om meroffentlighed. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets afgørelse derved indeholder en væsentlig mangel, og nævnet hjemviser derfor spørgsmålet om meroffentlighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke klart fremgår af Arbejdstilsynets afgørelse, om der er taget stilling til meroffentlighed og i givet fald, hvad begrundelsen herfor er. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det bør indgå i vurderingen, at anmodningen om aktindsigt er fremsat til brug for journalistisk arbejde. Det bør i den forbindelse overvejes om De - hvis Arbejdstilsynet ikke finder fuldt ud at kunne imødekomme Deres anmodning - kan meddeles aktindsigt i nogle af de oplysninger, der omfatter Deres anmodning.

B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T

Arbejdsmiljøklagenævnet skal i øvrigt bemærke, at nævnet finder, at Arbejdstilsynets begrundelse i afgørelsen af 30. november 2005 på visse punkter ikke fuldt ud lever op til forvaltningslovens § 24. Nævnet finder det således bl.a. uklart, når Arbejdstilsynet på den ene side henviser til, at Deres anmodning om aktindsigt ikke opfylder konkretiseringskravet, men på den anden side bl.a. anfører, at oplysningerne kan indeholde fortrolige oplysninger. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette forhold her har haft betydning for afgørelsens udfald.

Nævnet finder dog, som anført ovenfor, at spørgsmålet om meroffentlighed bør hjemvises.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 4, stk. 1 og stk. 3 samt § 15 i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985,

– § 24, stk. 1 og stk. 2 i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985

– § 81, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

På klagenævnets vegne

xxx

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C J.nr. 20050094287/2

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i brev af 20. december 2005:

Sagens indhold

Ved e-mail af 16. november 2005 bad XXX, om indsigt i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer og oplyste, at det vel var nemmest, hvis han blot kunne få en elektronisk kopi af evt. database. Det blev oplyst, at oplysningerne skulle bruges til research.

Den 23. november 2005 oplyste Arbejdstilsynet, at svar først kunne forventes inden 7 dage pga. karakteren af anmodningen.

Den 30. november 2005 afslog Arbejdstilsynet aktindsigten dels pga. manglende identificering af de konkrete sager, dels da videregivelsen ikke blev vurderet at kunne begrundes i offentlige interesser, der overstiger de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

I afgørelsen blev der bl.a. henvist til, at databasen indeholder oplysninger af stor økonomisk markedsværdi for virksomheder, der ønsker at udføre reparationer og eftersyn af elevatorer, samt at oplysninger kan indeholde følsomme oplysninger om økonomiske driftsforhold for elevatorejere og reparatører, om tilskadekomster og om mulige strafbare forhold for elevatorejere som følge af, at Arbejdstilsynets bemærkninger og reaktioner i forbindelse med kontrolbesøg af elevatorer indgår i databasen.

Som hjemmel for afgørelsen blev anført offentlighedslovens § 4, stk. 3,jf. § 5, stk. 2, og persondatalovens § 8, stk. 3.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 30. november 2005 følgende afgørelse:

”Afslag på aktindsigt i elevatordatabase

De har ved e-mail af 16. november 2005 bedt om indsigt i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer, og henvist til at datoer, resultater, bemærkninger etc. vel ligger i en form for database, at vil De gerne have en elektronisk kopi af denne.

Ved e-mail af 23. november 2005 oplyste Arbejdstilsynet, at De først kunne forvente svar inden 7 dage pga. karakteren af aktindsigtsanmodningen.

Arbejdstilsynet meddeler Dem nu afslag på Deres anmodning, dels da De ikke har identificeret de konkrete sager i Arbejdstilsynet, som De ønsker aktindsigt i, dels da videregivelsen ikke vurderes at kunne begrundes i offentlige interesser, der overstiger de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

Der henvises til, at Arbejdstilsynets Elevatordatabase er oprettet af hensyn til Arbejdstilsynets kontrolfunktion, men at den indeholder oplysninger, som kan være af stor økonomisk markedsværdi for private virksomheder, der ønsker at udføre bl.a. reparationer og eftersyn på elevatorer. Sådanne oplysninger udleveres bl.a. derfor ikke af konkurrencemæssige grunde.

Videre henvises til, at Arbejdstilsynets bemærkninger og reaktioner i forbindelse med kontrolbesøg af elevatorer og som indgår delvis i elevatorbasen kan indeholde fortrolige oplysninger om såvel følsomme økonomiske driftsforhold for elevatorejere og reparatører af elevatorer, oplysninger om tilskadekomster ved brug af elevatorer og om mulige strafbare forhold for elevatorejere.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Klage over afgørelse

”Jeg ønsker at klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. november 2005 på min anmodning om aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase. Ansøgning sendt pr. mail 16. november 2005.

Det er korrekt, at jeg ikke har identificeret og ikke kan identificere den enkelte elevatorsag. Men § 4, stk.1 i Offentlighedsloven giver mulighed for meroffentlighed, og Folketingets Ombudsmand og Justitsministeriet har fastslået, at der skal vises særlige hensyn til journalister, der ønsker at undersøge et område.

Jeg vil understrege, at jeg finder, at der er stor potentiel journalistisk - og offentlig - interesse i at få indsigt i ovennævnte oplysninger. Tilsyn med og vedligeholdelse af elevatorer er i sagens natur et vigtigt emne, da mangler her i værste fald kan medføre alvorlige ulykker. Vi kender til tidligere sager - både fra Danmark og fra udlandet - hvor tilsynet har svigtet.

Afslagets henvisning til “stor markedsværdi” forstår jeg ikke helt. Mener man, at listen over elevatorejere kan have interesse for virksomheder, der gerne vil i gang med reparation?

Samfundsmæssigt er det ønskeligt med konkurrence, og Arbejdstilsynet kan derfor ikke afslå aktindsigt, for at hindre potentielle konkurrenter på elevatorreparationsmarkedet i at få viden om, hvor der findes elevatorer.

Det undrer mig endvidere, at Arbejdstilsynet skulle registrere fortrolige oplysninger om økonomiske driftsforhold. Der er formentlig tale om oplysninger om, hvem der har ansvaret, men næppe oplysninger om fortrolige forretningsforhold.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 20. december 2005 udtalt følgende:

Bemærkninger

Arbejdstilsynet er opmærksom på muligheden for at give meroffentlighed, men har ikke fundet det berettiget i denne sag, som det fremgår af afgørelsen.

Det kan oplyses, at elevatordatabasen indeholder oplysninger om mindst 35.000 elevatorer af forskellige typer, og alene dette store omfang af databasen gør aktindsigten vanskelig at imødekomme, hvorfor berettigelsen af at yde meroffentlighed også skal vejes her op imod.

Videre kan det bekræftes, at selv om der i en efterhånden lang årrække ikke har været alvorlige ulykker forbundet med brugen af elevatorer, har det været tilfældet år tilbage. Disse oplysninger om fx dødsulykker findes i databasen med angivelse af skaden og Arbejdstilsynets reaktion på uheldet. Videre findes oplysninger om evt. påbud og om konstaterede mangler ved elevatorerne. Der er ligeledes oplysninger om hvem, der udfører de månedlige eftersyn på elevatorerne.

Arbejdstilsynet har derfor vurderet, at sådanne oplysninger indeholder følsomme driftsøkonomiske oplysninger af betydning for både elevatorejeren og reparatøren af elevatorerne.

Videre henvises til, at hvis en journalist fx kan påvise, at eftersyn af et bestemt elevatorreparationsfirma betyder forholdsvis mange efterfølgende påbud fra Arbejdstilsynet om mangler ved elevatorerne i forhold til andre firmaer, kan en sådan oplysning have stor indvirkning på dette elevatorreparationsfirmas fremtidige virke.

Herudover henvises til, at en elevatorejer, som har fået påbud om mangler ved elevatoren af Arbejdstilsynet, og som ikke efterlever påbudet, vil kunne blive straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvorfor databasen indeholder følsomme oplysninger om mulige strafbare forhold.

Vedrørende markedsværdien af databasens oplysninger om placering af elevatorerne og deres ejerforhold mv. kan det oplyses, at Arbejdstilsynet lægger stor vægt på, at disse oplysninger vil kunne få indflydelse på markedsandelen hos de forskellige elevatorreparationsfirmaer ved, at disse oplysninger bliver frit tilgængelige. Ved ikke at tillade offentliggørelse af oplysningerne må firmaerne uafhængigt af Arbejdstilsynets oplysninger i databasen konkurrere om markedsandelene. Hermed favoriseres ingen af firmaerne, heller ikke ved at være det firma, der kommer først til mølle, ved at få aktindsigt i databasens oplysninger.

Dette synspunkt er i overensstemmelse med, at det samfundsmæssigt er ønskeligt med konkurrence. Arbejdstilsynet ønsker netop, at dette myndighedsregister, der er oprettet af hensyn til kontrol, ikke påvirker den frie konkurrence.

Det kan i øvrigt oplyses, at det er besluttet af regeringen, at Arbejdstilsynet pr. 1. oktober 2009 ophører med at føre kontrol med elevatorerne, og at kontrollen af elevatorerne herefter helt privatiseres.

5. Nyt efter klagen

XXX har den 10. januar 2006 fremsendt følgende:

Jeg modtog 5. januar Arbejdsmiljøklagenævnets brev af 27. december, hvor jeg opfordres til at komme med bemærkninger til sagen, herunder til Arbejdstilsynets udtalelse. Det skal jeg hermed gøre.

Arbejdstilsynet anfører, at elevatordatabasen indeholder oplysninger om mindst 35.000 elevatorer af forskellig type. Når oplysninger opbevares i en database, er det i princippet lige meget, om der er 10 enheder eller 100.000 enheder. Derfor vil det typisk være nemt at håndtere oplysninger om 35.000 enheder.

Arbejdstilsynet bekræfter, at databasen indeholder oplysninger om fx dødsulykker med angivelse af skaden og tilsynets reaktion på uheldet. Offentlighedsloven skal bl.a. give offentligheden mulighed for at vurdere offentlige myndigheders indsats og det har klart offentlig interesse at få oplysninger frem om Arbejdstilsynets reaktioner efter dødsulykker.

Det er betænkeligt, hvis det hemmeligholdes, hvilke virksomheder der udfører tilsynsopgaver. Hensynet til virksomheders driftsøkonomi har kun vægt ved detaljerede oplysninger om unikke metoder, der ikke er kendte af andre i branchen.

Arbejdstilsynet henviser til, at en journalist fx vil bruge elevatordatabasen til at kunne påvise, om eftersyn af et bestemt elevatorreparationsfirma betyder forholdsvis mange efterfølgende påbud fra Arbejdstilsynet om mangler ved elevatorerne i forhold til andre firmaer. Denne bemærkning viser tydeligt vigtigheden af den ønskede aktindsigt. Det har klart offentlig interesse at få kendskab til, hvilke virksomheder der har fået mange påbud. Offentlighedslovens undtagelse for straffesager gælder kun sager, der er anmeldt til politiet. Selv i disse tilfælde vil tilsynssagen fortsat være omfattet af offentlighedsloven.

Arbejdstilsynet anfører, at tilsynet ikke ønsker offentlighed, der kan påvirke den frie konkurrence. Dette hensyn kunne have vægt, hvis der var begrundet frygt for at den frie konkurrence ville blive væsentligt svækket ved offentlighed. I dette tilfælde er der tværtimod grund til at formode, at offentlighed vil styrke konkurrencen.

Jeg fastholder, at jeg ønsker aktindsigten.

På forespørgsel har Arbejdstilsynet oplyst følgende i brev af 19. april 2006:

”Med henvisning til j.nr. .. og som svar på høring af 31. marts 2006 kan det oplyses, at elevatordatabasen er en uadskillelig del af Arbejdstilsynets journalsystem ATIS.

ATIS indeholder alle afgørelser, som træffes af Arbejdstilsynet.

Elevatordatabasen er et udtryk, som er blevet videreført fra den tid, hvor der fandtes en selvstændig database, og udtrykket kan derfor være let misvisende, idet den ikke længere eksisterer som en selvstændig database.

På forespørgsel har Arbejdstilsynet oplyst følgende i brev af 26. oktober 2006:

Ved brev af 12. september 2006 har Arbejdsmiljøklagenævnet bedt om at få svar på, hvad Arbejdstilsynet ville have udleveret til XXX, hvis Arbejdstilsynet ikke havde nægtet XXX aktindsigt, og i hvilket omfang dette materiale ville have indeholdt afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

I sagens natur har Arbejdstilsynet ikke taget stilling hertil. Derimod har Arbejdstilsynet overvejet, om der var pligt til at foretage en særkørsel af registeret og fundet, at dette ikke var tilfældet, da offentlighedslovens regler om ekstraheringspligt ikke er gældende for anmodning om registerindsigt.

Det har således været rimeligt klart for Arbejdstilsynet, at der ikke kunne gives indsigt i alle de oplysninger, der indgår i den del af ATIS, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets kontrol af elevatorer.

Hvis Arbejdstilsynet havde udleveret alle tilgængelige data fra de dele af ATIS, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets kontrol med elevatorer, indeholder disse oplysninger afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Der henvises til tidligere udtalelse herom og tilsendt uddrag fra registerets oplysninger.

6. Regler

Lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985

Kapitel 2

Retten til aktindsigt

§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af begæringer om aktindsigt

§ 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

Stk. 2. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.

Forvaltningslov, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør af § 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.