Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed

Indledning

I bekendtgørelse nr. 1099 af 20. september 2007 (omtales herefter som bekendtgørelsen) er der fastsat regler om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), alene på grund af ledighed. Bekendtgørelsen ophæver bekendtgørelse nr. 1148 af 21. november 2006. Lov om aktiv socialpolitik omtales herefter som loven.

Reglerne i bekendtgørelsen er udformet sådan, at de så vidt muligt er identiske med udformningen af reglerne om rådighed for forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og regler udstedt i medfør heraf.

Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven

Kommunen er i sin administration af reglerne i denne bekendtgørelse underlagt retssikkerhedslovens regler. Det gælder bl.a. reglerne om oplysningspligt mv. (officialprincippet) og pligten til helhedsorienteret vejledning. Endvidere gælder de almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsen, kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Herudover skal kommunen i sin administration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning. Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.

Endelig skal kommunen i sin administration være opmærksom på offentlighedslovens regler om notatpligt, der betyder, at kommunen er forpligtet til at notere oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, ned på sagen. Det gælder såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende afgørelser. Ankestyrelsen har i principafgørelse F-3-03 fundet, at nævnets afgørelse var ugyldig som følge af undladelsen af at notere de indhentede oplysninger ned og undladelsen af at partshøre, før der blev truffet afgørelse. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af afgørelsen.

Om de forvaltningsretlige regler og krav til sagsbehandlingen henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (kan findes på www.retsinfo.dk ).

Dokumentation på sagen for kommunens vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, har også betydning for kommunens ret til refusion, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område og bekendtgørelse nr. 1404 af 13. december 2006 om tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktioner for personer, der søger om eller får hjælp alene på grund af ledighed.

Når andre aktører løser opgaver for kommunen

I forbindelse med Velfærdsreformen er det i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nu udtrykkeligt fastsat, at anden aktør kan forpligte personen på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Anden aktør skal underrette kommunen, hvis personen udebliver fra samtaler eller aktiviteter, og det er altid kommunen, der træffer afgørelse om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser af en udeblivelse mv. Dette fremgår også udtrykkeligt af sanktionsbestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 38 d, stk. 7, for så vidt angår udeblivelse fra jobsamtaler og cv-samtaler hos anden aktør.

De nye regler om andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft 1. januar 2008. I forlængelse heraf træder lov om aktiv socialpolitik § 38 d, stk. 7, i kraft 1. januar 2008.

For så vidt angår udeblivelse fra andre aktiviteter hos anden aktør, herunder udeblivelse fra tilbud eller sygeopfølgningsaktiviteter, vil kommunen som hidtil kunne træffe afgørelse om sanktion efter reglerne i lovens § 38 a, § 39 og § 41.

Rådigheds- og sanktionsregler på andre områder

Bekendtgørelsen og denne vejledning omhandler alene regler om rådighed/regler om udnyttelse af arbejdsmulighederne for kontant- og starthjælpsmodtagere, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed.

Efter loven gælder der også rådighedsregler/regler om udnyttelse af arbejdsmulighederne for kontant- eller starthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed, og for fx kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til fleksjob. Endvidere anvender loven i andre sammenhænge samme sprogbrug, som anvendes i rådighedsreglerne, fx i reglerne om nedsættelse af hjælpen til unge under 25 år i lovens § 25 f.

Reglerne i bekendtgørelsen og denne vejledning kan ikke anvendes direkte i sager, der vedrører disse andre persongrupper eller andre situationer. I det omfang, der er tale om enslydende regler, der må antages at være båret af samme hensyn, kan det dog være naturligt at anvende samme fortolkning.

Kommunen skal dog være opmærksom på, at når det gælder rådighedsspørgsmål for kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, er det ifølge lovens § 13, stk. 5, altid et krav, at kommunen foretager en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i lovens § 13, stk. 4, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Generelt om sammenhængen mellem rådighedsreglerne og reglerne om konsekvenser og sanktioner

Rådighedsreglerne (lovens §§ 13-13 c og bekendtgørelsens kapitel 2-4) beskriver en række pligter for personen, og en række omstændigheder, der konkret kan begrunde, at personen er fritaget for at overholde pligterne.

Manglende overholdelse af pligterne kan have forskellige konsekvenser. I nogle tilfælde indebærer manglende overholdelse, at personen ikke er berettiget til hjælp, så længe pligten ikke er overholdt. I andre tilfælde medfører manglende overholdelse af en pligt en sanktion i form af nedsættelse af hjælpen med 1/3 i en periode, forholdsmæssigt fradrag i hjælpen eller evt. helt standsning af hjælpen.

Endelig kan manglende overholdelse af en pligt indebære, at kommunen skal foretage en nærmere undersøgelse af personens rådighed - en rådighedsvurdering. Denne undersøgelse kan være mere eller mindre omfattende afhængig af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Det er dog vigtigt, at det i alle tilfælde dokumenteres på den pågældendes sag i kommunen, at vurderingen er foretaget og med hvilket resultat. Er der efter undersøgelsen begrundet tvivl om, hvorvidt en person er til rådighed, bør kommunen foretage en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Reglerne om konsekvenser og sanktioner (lovens §§ 38 a-41 og bekendtgørelsens kapitel 5) beskriver, hvornår og i hvilket omfang manglende overholdelse af pligterne umiddelbart har betydning for den hjælp, personen kan modtage.

Eksempler:

Manglende overholdelse af pligten til registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcentereteller indlæggelse af cv inden for fristen medfører, at den pågældende ikke har ret til hjælp, så længe betingelsen ikke er opfyldt (fradrag »så længe«). Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde undersøge omstændighederne i forbindelse med den manglende overholdelse af pligten.

Manglende jobsøgning medfører ikke i sig selv, at der kan pålægges en sanktion. Her skal kommunen imidlertid foretage en nærmere vurdering, der fx kan munde ud i, at kommunen pålægger den pågældende at søge bestemte konkrete job. Følger personen ikke pålægget, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis betingelserne for nedsættelsen i øvrigt er opfyldt.

Manglende meddelelse om sygdom til en arbejdsgiver, hvor personen skal møde til en jobsamtale, medfører nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis betingelserne for nedsættelsen i øvrigt er opfyldt.

Udeblivelse fra et aktiveringstilbud uden rimelig grund medfører forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen svarende til udeblivelsens omfang. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse med udeblivelsen, inden der træffes afgørelse om nedsættelse.

Afvisning af et aktiveringstilbud uden rimelig grund eller udeblivelse fra et tilbud i et så betydeligt omfang, at fraværet kan sidestilles med en afvisning medfører, at hjælpen ophører, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består. Også her skal kommunen i hvert enkelt tilfælde undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse med afvisningen/udeblivelserne, og hjælpen kan tidligst standses med virkning fra den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om standsning.

–– o ––

Én hændelse kan have flere konsekvenser. Fx medfører en afvisning af et tilbud uden rimelig grund standsning af hjælpen, indtil den pågældende tager imod tilbuddet, og hjælpen skal, når udbetalingen genoptages, nedsættes med 1/3 i 3 uger regnet fra genoptagelsestidspunktet, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der kan også være tale om, at en person ikke har overholdt flere forskellige pligter, og derfor skal have flere sanktioner. Fx hvis en person både har undladt - efter pålæg fra kommunen - at søge et konkret job, og den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret med den virkning, at den pågældende er blevet afmeldt som arbejdssøgende. Her kan personen miste retten til hjælp i perioden, indtil den pågældende igen er blevet registreret som arbejdssøgende (en »så længe-konsekvens« på grund af den manglende registrering), og ved genoptagelsen af udbetalingen nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger (på grund af den manglende søgning på det konkrete job), forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det er i alle situationer vigtigt, at kommunen sikrer sig, at personerne modtager vejledning om rådighedsreglerne og konsekvenserne af manglende overholdelse af dem, og at kommunen i forbindelse med afgørelser, der har betydning for udbetalingen af hjælp, overholder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse, klagevejledning mv.

Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Område og begreber

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp til forsørgelse, efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), og ansøger om eller modtager hjælpen alene på grund af ledighed.

Det følger af lovens § 8 a og § 13 b, at kommunen skal vurdere, om en person ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, og derfor skal registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. også lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3.

Det er kommunen, der vurderer, om en person modtager hjælp alene på grund af ledighed.

I Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1692 af 18. december 2006 om visitation og det individuelle kontaktforløb er fastsat regler for den fremgangsmåde, kommunen skal følge ved vurderingen af personens beskæftigelsespotentiale og afstand til arbejdsmarkedet (kan findes på www.ams.dk eller www.retsinfo.dk).

Hjælp efter lovens § 11 omfatter kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. at en person, der deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats stadigvæk skal opfylde rådighedsbetingelserne, fx være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og stå til rådighed for et tilbud om ordinært arbejde. Kommunen kan dog fravige kravet om, at personen skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for formidlet arbejde, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb. Der henvises til bemærkningerne til § 5 og § 11.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter også en persons ægtefælle, medmindre
1) ægtefællen har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed,
2) ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren står til rådighed for arbejdsmarkedet,
3) ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 7, eller
4) ægtefællen anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, fordi den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, og der alene beregnes hjælp til personen, jf. lovens § 13, stk. 8-14, og lovens § 26, stk. 5-8.
Stk. 2. Kravet om frigørelsesattest, jf. § 13, gælder dog ikke for en deltidsarbejdende ægtefælle, hvis dennes månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter lovens § 11.

I overensstemmelse med det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven, slås det i § 2 fast, at bekendtgørelsens regler også gælder en ansøgers ægtefælle, medmindre ægtefællen er omfattet af undtagelserne i stk. 1, nr. 1-4. Dette indebærer bl.a., at fx en deltidsarbejdende ægtefælle også skal overholde bekendtgørelsens regler om registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, aktiv arbejdssøgning, indlæggelse af cv osv. Vedr. reglen i stk. 2, om undtagelse fra kravet om frigørelsesattest for en deltidsarbejdende ægtefælle i visse situationer, henvises til vejledningen til § 13.

En ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal ifølge loven også udnytte sine arbejdsmuligheder, men vurderingen heraf sker efter lovens regler og altså ikke efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Manglende rådighed hos én ægtefælle medfører, at begge ægtefæller omfattes af en sanktion, herunder evt. mister retten til hjælp, også selv om den anden ægtefælle opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx gennem deltagelse i et aktiveringstilbud.

At begge ægtefæller rammes af en sanktion, følger allerede af lovens bestemmelser om konsekvenser og sanktioner, og gælder således også i de situationer, hvor den anden ægtefælle har problemer ud over ledighed.

Tilsvarende gælder det, at en kontanthjælpsmodtager rammes af en sanktion efter lovens § 41, hvis den pågældende er gift med en person, der er omfattet af integrationslovens regler om udnyttelse af arbejdsmulighederne, og denne ægtefælle ikke opfylder sine rådighedsforpligtelser.

Med hensyn til de situationer hvor en ægtefælle rammes af en sanktion i form af forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen efter lovens § 39 henvises til bemærkningerne til bekendtgørelsens § 21.

I de tilfælde, hvor den ene ægtefælle er indsat i fængsel eller arresthus, gælder princippet om, at begge ægtefæller skal stå til rådighed, ikke. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus (bekendtgørelsen kan findes på www.retsinfo.dk).

Ligeledes gælder princippet om, at begge ægtefæller skal stå til rådighed ikke i de tilfælde, hvor personen (en udlænding) er omfattet af § 6, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006 (repatrieringsloven). Ifølge denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

§ 3. Ved »rådighed« forstås i denne bekendtgørelse, at en person søger at udnytte sine arbejdsmuligheder bl.a. ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Stk. 2. Ved »kontaktforløb« forstås et individuelt og fleksibelt forløb, som tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved »cv« forstås oplysninger om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde, som skal indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen uddyber og beskriver nogle af de begreber, der anvendes i bekendtgørelsen, og som følger af de pligter, der fremgår af loven.

Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Kapitel 2

Generelle rådighedsbetingelser

Kapitel 2 i bekendtgørelsen beskriver, hvilke generelle betingelser, der skal være opfyldt for, at en person kan anses for at stå til rådighed. Kommunen skal løbende sikre sig, at betingelserne er opfyldt.

At stå til rådighed er én af flere betingelser, der skal være opfyldt, for at en person og dennes ægtefælle kan få hjælp. Kommunen skal løbende sikre sig, at også de øvrige betingelser for at udbetale hjælp er opfyldt, jf. lovens § 10, stk. 1. Fx betingelserne om ophold i Danmark, om ikke at deltage i uddannelse og om ikke at kunne dække sit forsørgelsesbehov gennem andre ydelser, formue eller indtægter mv.

§ 4. En person, jf. § 1, kan kun få hjælp efter lovens § 11, hvis den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ved hjælp efter § 11 i loven forstås hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der har selvstændig virksomhed, og som ikke er ramt af en social begivenhed (fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør) anses ikke for at stå til rådighed, og kan ikke få hjælp til at understøtte en selvstændig virksomhed, der giver underskud, eller som ikke i tilstrækkelig grad bidrager til et forsørgelsesgrundlag.

Hvis en kontanthjælpsansøgers ægtefælle har selvstændig virksomhed, vil ægtefællen efter omstændighederne kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis ægtefællens indtægt efter en samlet konkret vurdering i væsentligt omfang må anses for at bidrage til familiens forsørgelse.

Efter Ankestyrelsens praksis, jf. principafgørelse A-2-02 er nogle af de forhold, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle har udnyttet sine arbejdsmuligheder, følgende:

1) hvor lang tid virksomheden har bestået

2) hvilken indtægt virksomheden hidtil har afkastet

3) hvor stor en formue, der er bundet i virksomhedens driftsmidler

4) om indtægten er sæsonbestemt eller afhængig af vejrforholdene

5) hvilke konkrete fremtidsudsigter der er, for at virksomheden kan komme til at tjene eller bidrage til familiens forsørgelse

6) hvilke ordrer, der er tilgået virksomheden, og hvornår disse vil afkaste indtægter.

Ankestyrelsen har desuden i principafgørelse A-1-03 slået fast, at kontanthjælpsniveauet ikke alene kunne anvendes som en fast grænse for, hvornår en selvstændig erhvervsdrivende ikke længere kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder.

§ 5. En person, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal for at stå til rådighed registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Personen skal løbende bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

En person registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 3 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. ved personligt fremmøde i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker.

I forbindelse med Velfærdsreformen er der blevet fastsat regler om, at personen senest hver 7. dag skal bekræfte registreringen som arbejdssøgende. Bekræftelsen skal foretages af personen selv via Jobnet.

Af bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at hvis en person, der er registreret som arbejdssøgende, ikke bekræfter sin registrering senest 7 dage efter første registrering eller efter seneste bekræftelse, vil personen få en skriftlig påmindelse fra staten i jobcenteret om at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende inden for en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist. Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.

Tredje gang personen ikke bekræfter sin registrering som arbejdssøgende vil personen ved fristens udløb blive afmeldt uden påmindelse og frist, og vil ikke have ret til ydelser, før der sker en ny registrering som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold, jf. også bekendtgørelsens § 16, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser.

Hovedreglen er således, at en person, der skal være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, kun kan få hjælp, så længe personen er registreret. Kravet om registrering gælder også, mens modtageren af hjælp deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen kan imidlertid se bort fra en periode med manglende registrering, hvis den manglende registrering ikke skyldes personens forhold, jf. lovens § 38 e og bekendtgørelsens § 16. Hvornår dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering. Fx hvis den manglende registrering eller fejlagtige afmelding beror på forhold hos kommunen, staten i jobcenteret eller andre (fx forhold hos 3. mand eller ekstraordinære upåregnelige forhold), og personen ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende registrering eller fejlagtige afmelding. Endvidere skal personen i øvrigt have opfyldt betingelserne for at få hjælp i perioden. Kommunen skal høre staten i jobcenteret, hvis der er sandsynlighed for, at den manglende tilmelding beror på denne myndighed.

Der kan ikke ses bort fra en periode med manglende registrering, hvis den manglende registrering beror på den pågældende selv.

§ 6. En person skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret sørge for at lægge et cv ind i Jobnet for at stå til rådighed. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, jf. også § 28.

Betingelsen om, at en person senest 1 måned efter sin registrering som arbejdssøgende skal lægge sit cv ind i Jobnet, fremgår af lovens § 13 a.

Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et indlægges i Jobnet inden for fristen. Hvis personen ikke overholder fristen på 1 måned efter registreringen til at indlægge sit cv, kan den pågældende ikke få hjælp, så længe cv’et ikke er lagt ind i Jobnet, jf. § 16, stk. 1. Personen kan igen få hjælp fra det tidspunkt, hvor den pågældende har lagt sit cv ind i Jobnet, der findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Personen skal ajourføre oplysningerne i cv’et, fx hvis personen har haft beskæftigelse eller deltaget i tilbud eller uddannelse, som øger mulighederne for at få beskæftigelse.

Betingelserne om, at oplysningerne i cv’et skal være fyldestgørende, korrekte og tilgængelige, fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 3. Efter indlæggelse eller ajourføring mv. af cv’et skal personen sikre sig, at cv’et ikke er mangelfuldt, og at oplysningerne i cv’et er korrekte. Se også vejledningen til § 28 om ajourføring af cv’et.

Bliver kommunen bekendt med, at en persons cv ikke er tilgængeligt, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering, jf. § 23.

§ 7. En person skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel.
Stk. 2. En person skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af staten i jobcenteret, kommunen eller anden aktør, medmindre arbejdet formidles med tiltrædelse samme dag.
Stk. 3. Personen skal kunne og ville møde til samtaler, tilbud mv., jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, dagen efter, at personen har modtaget indkaldelse hertil fra kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør.

1-dages-fristen gives for at personen får tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale, møde i tilbud mv.

Kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør kan dog formidle arbejde med en kortere frist, hvis arbejdet skal tiltrædes samme dag. Det forudsætter, at kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør på forhånd har orienteret personen om, at der kan formidles med en kortere frist.

Kendskab til daglig post

I betingelsen om at kunne overtage arbejde med dags varsel ligger bl.a., at en person skal gøre sig bekendt med sin daglige post. Personen skal enten selv vente på den daglige post eller på anden vis sikre sig kendskab til posten.

Det er en persons eget ansvar at modtage posten, så længe personen ikke har meddelt sin aktuelle opholdsadresse til kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør. Medmindre kommunen i forbindelse med sin vejledning har givet personen udtrykkeligt besked om, til hvem meddelelse om adresseændring skal gives, kan personen vælge, til hvem af de nævnte (kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør) meddelelsen gives.

Eksempler:

En person ser ikke et brev fra kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør om fx en jobsamtale, fordi personen opholder sig på en anden adresse end den, personen har meddelt til kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse.

En person har aftalt med en anden person, at denne ser efter posten, mens den pågældende opholder sig på en anden adresse end den, der er meddelt til kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om et brev fra kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør, herunder konsekvenserne af en udeblivelse, selv om den manglende viden skyldes den anden person, fx fordi denne har glemt at se efter posten.

En person har fået sin post omadresseret på posthuset i en periode, hvor den pågældende opholder sig på en anden adresse end den, der er meddelt til kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om et brev, herunder konsekvenserne af en udeblivelse, selv om denne fx skyldes, at brevet er forsinket på grund af omadresseringen.

En person ser ikke et brev fra kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør, fordi den pågældende er flyttet til en anden adresse og ikke har meddelt adresseændring til kommunen, folkeregisteret, staten i jobcenteret eller anden aktør. Også i det tilfælde bærer personen selv ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse.

§ 8. En person skal kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid.
Stk. 2. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.

Med lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (L 191 Folketingssamlingen 2006-07) vil det fremover ikke længere være tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små værtshuse mv. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbudet. Et tilbud om arbejde på små værtshuse mv., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit må ryges, kan efter lovens ikrafttræden (den 15. august 2007) ikke anses som et rimeligt tilbud om arbejde. Dette indebærer, at en person - efter lovens ikrafttræden - har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor det er blevet besluttet, at der frit må ryges.

En person kan ikke afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som fx,

at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente,

at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller

at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende.

Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevirke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. Fx kan arbejdet forudsætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har.

En person skal give kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør besked om, at personen ikke kan arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke kan få passet sine børn. Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives besked herom til kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør. Se endvidere vejledningen til § 15, stk. 1, nr. 5.

Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Heri ligger, at personen ikke må indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Se også vejledningen til kapitel 3 om frigørelsesattester.

§ 9. En person skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde skal personen dog kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 4 timer med offentlige transportmidler.
Stk. 2. Hvis personen bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må den pågældende acceptere denne transporttid.
Stk. 3. En person, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

Hovedreglen er, at en person må acceptere op til 3 timers daglig transporttid.

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

For mellem- og højtuddannede er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet. Mellem- og højtuddannede er personer, som har en uddannelse på niveau 6 eller derover i Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN, der kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk).

Der skal tages særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap.

Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid. Den transporttid, den pågældende må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig.

Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på, om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området. Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område.

Arbejdssøgning mv.

§ 10. En person skal være aktivt arbejdssøgende. Personen skal søge rimeligt arbejde, jf. § 8, stk. 2, og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid og arbejde, der udbydes hele året.
Stk. 2. Personen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.
Stk. 3. Personen skal efter krav fra staten i jobcenteret, kommunen eller anden aktør søge konkrete job.

Kravet om, at en person er aktivt arbejdssøgende, fremgår af lovens § 13 a.

En person skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, i Grønland og på Færøerne.

Der stilles ikke specifikke krav til, hvor mange jobs en person skal søge inden for en given periode. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, skal kommunen se på antallet af rimelige jobs udbudt i det geografiske område i perioden.

Personen skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid og arbejde, der udbydes hele året. Reglen skal sikre, at en person ikke indretter sig på fx at arbejde på nedsat tid med en lille lønindtægt, eller på kun at have sæsonarbejde.

Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning. Kendetegnende for sæsonarbejde er, at det er arbejde, der er betinget af årstiderne, eller arbejde, hvor en eller flere arbejdsfri perioder uden løn i ansættelsesforholdet typisk vil være forudsigelige. Der er ikke tale om sæsonarbejde, hvis personen er beskæftiget med arbejdet hele året.

En person skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

Hvis det er sædvanligt inden for et område, at en person søger skriftligt, personligt eller telefonisk, skal den pågældende gøre dette. Henvendelse til et bureau, en faglig organisation, annoncering og uopfordret jobsøgning, kan også udgøre en del af arbejdssøgningen, hvis dette er sædvanligt inden for området. En person skal herudover gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de jobs, der er opslået i Jobnet, og ved henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv.

En person må ikke holde op med at søge arbejde, fordi personen fx skal begynde uddannelse, overtage arbejde, påbegynde selvstændig virksomhed, aftjene værnepligt mv.

§ 11. En person skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. En person, der modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, skal endvidere medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. En person, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kunne overtage arbejde, jf. §§ 7-9, og søge arbejde, jf. § 10, medmindre kommunen udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen pålægge en kontant- eller starthjælpsmodtager under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, inden for en frist at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den pågældende at søge ind på, hvis kommunen vurderer, at den pågældende er i stand til at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Kommunen skal endvidere pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere af de foreslåede uddannelser.

Hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynde en uddannelse efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der ikke er en rimelig grund hertil, ophører hjælpen efter lovens § 41. Hjælpen kan standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde uddannelsen består. Hvis den unge opgiver uddannelsen uden rimelig grund, kan der ikke ydes hjælp, så længe den unge fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU, elevløn eller lignende.

En person, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal som hovedregel under deltagelsen kunne overtage arbejde, jf. §§ 7-9 og søge arbejde, jf. § 10.

Kommunen kan dog efter ansøgning udtrykkeligt fravige kravet om, at personen skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for formidlet arbejde, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, jf. § 58, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Såfremt personen af kommunen er blevet fritaget fra at skulle stå til rådighed for formidlet arbejde i en periode, jf. § 58, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse, fritager det samtidig personen fra hver 7. dag at skulle bekræfte sin registrering som arbejdssøgende. Pligten til at bekræfte registreringen genindtræder senest 7 dage efter det periodiske forholds ophør, jf. reglerne herom i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I situationer, hvor en person er ansat i et løntilskudsjob, hvor der gælder overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel, må personens pligt til at være arbejdssøgende og kunne tiltræde andet arbejde, ses i lyset af den pågældendes pligt til at give varsel ved overgang til andet, ordinært arbejde. Dvs. pligten til at kunne tiltræde arbejde med dags varsel må vige for pligten til at give opsigelsesvarsel, medmindre arbejdsgiveren accepterer, at den pågældende fratræder uden varsel eller eventuelt med kortere varsel. Dette udelukker dog ikke, at personen skal være aktivt arbejdssøgende og eventuelt kan formidles til andet, ordinært arbejde, blot må dette ske med respekt af opsigelsesvarslet.

§ 12. En person skal møde til indkaldte
1) jobsamtaler og cv-samtaler hos staten eller kommunen i jobcenteret eller hos anden aktør,
2) rådighedsvurderinger hos kommunen i jobcenteret,
3) opfølgningssamtaler i kommunen samt
4) sygeopfølgningssamtaler og foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. lovens § 12 b.
Stk. 2. Personen skal give meddelelse til staten i jobcenteret, kommunen, arbejdsgiveren eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende
1) skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
2) er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
3) er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Det er et led i rådighedsforpligtelsen, at en person har pligt til at møde til forskellige aktiviteter indkaldt af kommunen, staten i jobcenteret eller anden aktør, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning efter lovens § 12 b.

En person skal give meddelelse til staten i jobcenteret, kommunen, anden aktør eller arbejdsgiveren om sygdom, når personen skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

I Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i kapitel 6 bl.a. fastsat regler om, at personen skal møde til aktiviteter på eller arrangeret af kommunen mv., hvis pågældende er indkaldt skriftligt og personligt. Det fremgår endvidere, at en person har pligt til straks at give staten i jobcenteret og kommunen besked, hvis personen ikke står til rådighed for formidlet arbejde på grund af andet arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund. Se også vejledningen til § 7.

I forbindelse med Velfærdsreformen er de beskæftigelsesrettede samtaler i jobcentrene eller hos anden aktør samlet under betegnelsen »jobsamtaler«.

Samtidig er der indført sanktion for udeblivelse fra jobsamtaler, cv-samtaler og rådighedsvurderinger, jf. § 17 og § 20 og vejledningen hertil. Udeblivelse fra en ren opfølgningssamtale i ydelsescentret med henblik på afklaring af, om personen fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage ydelsen, kan derimod ikke sanktioneres umiddelbart. En sådan udeblivelse skal dog give anledning til en rådighedsvurdering, jf. § 23, og evt. en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud.

Kapitel 3

Supplerende hjælp og frigørelsesattest mv.

§ 13. En person, der arbejder på nedsat tid, kan kun få supplerende hjælp, hvis den pågældende kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2. Hvis personen har et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren erklære at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis personen skulle få tilbudt andet arbejde, som bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende, medmindre den nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.
Stk. 3. Arbejdsgiverens erklæring, jf. stk. 2, skal fremgå af en frigørelsesattest eller af en ansættelseskontrakt.
Stk. 4. Personen kan få supplerende hjælp fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i kommunen i underskrevet stand senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, eller efter at personen skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan personen tidligst få supplerende hjælp fra den dag, kommunen modtog erklæringen.
Stk. 5. Hvis en ægtefælle har deltidsarbejde, hvor den månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter lovens § 11, skal ægtefællen ikke have frigørelsesattest.
Stk. 6. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering udbetale hjælp efter lovens § 11 i op til 6 måneder, uden at der foreligger en frigørelsesattest.

Har en ledig person arbejde på nedsat tid, kan personen få supplerende hjælp, forudsat at den pågældende står til rådighed for andet arbejde, der kan medføre, at den pågældende i højere grad bliver selvforsørgende. Har en evt. ægtefælle arbejde på nedsat tid, kan der beregnes supplerende hjælp til parret, forudsat at begge ægtefæller står til rådighed for arbejde på fuld tid.

En person eller ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, vil være retligt forhindret i med dags varsel at overtage andet arbejde på fuld tid. For at kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse skal personen eller ægtefællen derfor have en frigørelsesattest, medmindre arbejdstiden til enhver tid kan placeres, så den pågældende kan overtage andet arbejde. Der er dog visse tilfælde, hvor der ikke stilles krav om frigørelsesattest, se nedenfor om § 13, stk. 5 og 6.

En person eller ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid uden et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, skal ikke have en frigørelsesattest.

Kommunen skal derfor undersøge, om personen og en evt. ægtefælle er omfattet af et opsigelsesvarsel og i givet fald fra hvornår. Det, der regulerer, om en person er omfattet af et opsigelsesvarsel, vil oftest være et ansættelsesbrev, en overenskomst eller funktionærloven.

Hvis personen har mere end ét arbejde på mindre end fuld tid, skal hvert ansættelsesforhold undersøges.

Eksempel:

En person er ansat 10 timer om ugen i ordinært arbejde inden for sædvanlig arbejdstid og får supplerende kontanthjælp. Personen har et opsigelsesvarsel over for sin arbejdsgiver på 1 måned ved udgangen af en måned. Hvis personen den 10. i en måned får formidlet andet arbejde, som vil bevirke, at den pågældende i højere grad bliver selvforsørgende, til påbegyndelse den 15. i måneden, vil den pågældende ikke kunne overtage arbejdet, da personen er retligt forhindret heri, indtil personen er fratrådt i overensstemmelse med opsigelsesvarslet.

For at stå til rådighed skal personen derfor have en erklæring fra sin arbejdsgiver om, at personen vil være frigjort fra sit opsigelsesvarsel, hvis den pågældende skulle få tilbudt arbejde, som vil bevirke, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende.

–– o ––

Erklæringen skal fremgå af en frigørelsesattest, eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Dette er fx tilfældet, hvis der i kontrakten står, at personen ikke har et opsigelsesvarsel i ansættelsen, eller at varslet vil blive fraveget. Frigørelsesmuligheden vil også fremgå af ansættelseskontrakten, hvis der i kontrakten står, at personen i ansættelsen er omfattet af en overenskomst, og det af overenskomsten fremgår, at der ikke er et opsigelsesvarsel.

Hvis en person selv tilrettelægger sit arbejde og til enhver tid frit kan placere arbejdstiden, så arbejdet ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, vil den pågældende ikke skulle have en frigørelsesattest. Dokumentation herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren, fx på en frigørelsesattest, eller en ansættelseskontrakt.

Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets 1. dag.

Ansættelsesforholdet anses for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at personen først begynder i arbejdet på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere.

5-ugers-fristen i § 13, stk. 4, regnes fra og med den dag, hvor personen skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. Hvis der fx er prøvetid uden et opsigelsesvarsel, har arbejdsgiveren først krav på et opsigelsesvarsel efter udløbet af den aftalte prøvetid. 5-ugers-fristen regnes her fra udløbet af prøvetiden. Kommunen skal derfor undersøge, om der er prøvetid, og hvilken betydning prøvetiden har for opsigelsesvarslet.

5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren skriftligt, fx i stillingsopslaget mv., har erklæret, at der vil blive udstedt en frigørelsesattest, og at denne snarest muligt vil blive sendt til kommunen. Det er dog en betingelse, at kommunen har modtaget stillingsopslaget mv. inden for 5-ugers-fristen.

Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan personen tidligst få supplerende hjælp fra den dag, kommunen modtog erklæringen. Hvis personen er gift, standses hjælpen til begge ægtefæller, indtil der foreligger en frigørelsesattest, jf. det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven.

Undtagelser fra kravet om frigørelsesattest

Ifølge § 13, stk. 5 og 6, stilles der ikke krav om frigørelsesattest

hvis en deltidsarbejdende ægtefælles indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter lovens § 11 (§ 13, stk. 5) eller

når kommunen i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering ser bort fra kravet om frigørelsesattest i op til 6 måneder (§ 13, stk. 6).

Bestemmelsen i § 13, stk. 5, er indsat for at undgå, at en deltidsansat ægtefælle, hvis indtægt er lig med eller større end den hjælp, den pågældende ville kunne få, tvinges til at sige sit arbejde op, for at ægtefællerne kan få hjælp ved den anden ægtefælles ledighed.

I relation til § 13, stk. 5, er hjælpen efter § 11 i loven det beløb, som personen kan få efter lovens § 25, stk. 1 - 4 og stk. 12 - 14, hvis ægtefællen/ægtefællerne ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 -10 (nedsættelsen efter 6 måneder), eller §§ 38 a - 41 (nedsættelse eller ophør af hjælpen som sanktion).

Den månedlige indtægt i § 13, stk. 5, er bruttoindtægten, det vil sige det beløb, som den pågældende tjener før skat, men efter at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt ATP- og SP-bidrag.

Bestemmelsen i § 13, stk. 6, omfatter både ansøgeren selv og dennes ægtefælle. Kommunen skal i afgørelsen i hvert enkelt tilfælde udøve et konkret skøn. Inden udløbet af de 6 måneder skal ægtefællerne orienteres om, at § 13, stk. 1-4, igen finder anvendelse, herunder at der gælder en 5-ugers-frist for fremskaffelse af frigørelsesattest.

Eksempler:

Den ene ægtefælle har arbejdet på nedsat tid i længere tid, og den anden ægtefælle har arbejdet på fuld tid. Ægtefællerne har ikke modtaget hjælp til forsørgelse. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver ledig. Kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at den ledige ægtefælle hurtigt vil komme i beskæftigelse igen, og træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden, at den deltidsarbejdende ægtefælle skal have frigørelsesattest.

Den ene ægtefælle har arbejdet på deltid i længere tid og den anden ægtefælle på fuld tid. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver sat ned i arbejdstid som følge af manglende ordretilgang i virksomheden. Kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at ordretilgangen i virksomheden snart vil stige, og at ægtefællen vil komme på fuld tid igen. Kommunen træffer derfor afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest for begge ægtefæller.

En deltidsansat ægtefælle har været ansat mange år hos den samme arbejdsgiver. Den deltidsansattes ægtefælle bliver ledig. Den deltidsansatte kan ikke fremskaffe frigørelsesattest inden for 5-ugers-fristen i § 13, stk. 4, men kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at den pågældende alligevel inden for 6 måneder kan fremskaffe frigørelsesattest. Kommunen træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest.

Begge ægtefæller er ledige. Den ene ægtefælle får deltidsarbejde men fremskaffer ikke frigørelsesattest inden udløbet af 5-ugers-fristen i § 13, stk. 4. Kommunen vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at den deltidsarbejdende ægtefælle inden for kortere tid opnår en indtægt, der svarer til eller er højere end den hjælp, den pågældende ville kunne få. Kommunen træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest.

Den ene ægtefælle har arbejdet på nedsat tid i længere tid, og den anden ægtefælle har arbejdet på fuld tid. Ægtefællerne har ikke modtaget hjælp til forsørgelse. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver ledig. Kommunen finder, at det er usandsynligt, at den ledige ægtefælle hurtigt kommer i arbejde igen. Kommunen vurderer også, at det er usandsynligt, at den deltidsarbejdende ægtefælle kan få yderligere arbejde hos sin aktuelle arbejdsgiver. Til gengæld vurderes det, at den deltidsarbejdende ægtefælle vil have gode muligheder for hurtigt at få anden beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, hvor indtægten vil være så høj, at det vil bringe parret ud af offentlig forsørgelse. Kommunen træffer afgørelse om, at den deltidsarbejdende skal fremskaffe frigørelsesattest inden 5 uger, jf. rådighedsbekendtgørelsens § 13, stk. 4.

–– o ––

Om konsekvenserne af at afvise et tilbud om arbejde i situationer, hvor der er stillet hhv. ikke stillet krav om frigørelsesattest, henvises til vejledningen til § 18.

§ 14. En person kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om personen har borgerligt ombud eller andet erhverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde.

Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse omfatter bl.a. hverv som offentlig vurderingsmand, det offentliges repræsentant i institutioner, ankemyndigheder mv. og hverv som frivillig brandmand.

Hverv som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest for personer, der har hverv, der er omfattet af bestemmelsen.

Eventuelle indtægter trækkes fra i hjælpen efter reglerne i lovens §§ 30-33.

Kapitel 4

Fritagelse for rådighedsforpligtelsen

§ 15. En person skal ikke stå til rådighed for et arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. § 9,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 2. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1, nr. 2, 4 og 6-9, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete, afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.

Bestemmelsen, der svarer til lovens § 13, stk. 4, opregner de forhold, der kan bevirke, at en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle ikke er forpligtet til at være til rådighed. Opregningen af de såkaldte »rimelige grunde« er udtømmende.

Bemærkninger til de enkelte rimelige grunde:

Til § 15, stk. 1, nr. 1

Som anført i vejledningen til § 8 er det kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. Der henvises til bemærkningerne til § 8.

En person, der fx er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed efter bekendtgørelsen, jf. stk. 2. Personen skal således fortsat være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, bekræfte sin registrering, være aktivt arbejdssøgende mv., samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

I forlængelse af reglerne om frigørelsesattest kan et tilbud om arbejde på nedsat tid, hvor arbejdsgiveren ikke vil give personen en frigørelsesattest, være et ikke-rimeligt tilbud, jf. også vejledningen til § 18. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i en periode på op til 6 måneder ser bort fra kravet om frigørelsesattest, eller hvis frigørelsesattest ikke er nødvendig, fordi indtægten ved deltidsarbejdet svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter lovens § 11, jf. vejledningen til § 13.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et tilbud skal indgå i en jobplan, henvises til vejledningen til § 18.

Til § 15, stk. 1, nr. 2

Det er kommunen, der træffer afgørelse om personens ret til hjælp, herunder om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom. Kommunen kan forlange dokumentation for sygdommen.

Ankestyrelsen har i en principafgørelse A-52-02 fundet, at kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp for en periode, hvor en modtager af hjælp ikke kom med lægelig dokumentation for, at pågældende på grund af sygdom ikke kunne følge tilbuddet. Så længe personen ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte den pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse.

Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand, jf. Ankestyrelsens principafgørelse A-18-99.

Til § 15, stk. 1, nr. 3

Der henvises til vejledningen til § 9 om daglig transporttid.

Til § 15, stk. 1, nr. 4

En person skal ikke stå til rådighed, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og de første 14 uger efter fødslen, samt at forældrene herefter tilsammen har ret til dagpenge i 32 uger. Hvis barnet er indlagt på sygehus kan fraværsperioden forlænges.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-38-06 fundet, at der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsorlov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde tilkendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed.

Til § 15, stk. 1, nr. 5

En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. Bestemmelsen omfatter fx den situation, at kommunen ikke kan skaffe daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering.

Til § 15, stk. 1, nr. 7

En person skal ikke stå til rådighed i en friperiode på 1 måned, der indlægges i tilbud, der har en sammenhængende varighed på mindst 12 måneder, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kapitel 5

Konsekvenser og sanktioner

Fradrag »så længe«

§ 16. En person vil få fradrag i hjælpen efter lovens § 38 e, stk. 1, hvis personen har undladt at regi-strere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 5, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 1 måned efter regi-streringen, jf. § 6, medmindre den manglende registrering og indlæg-gelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Stk. 2. En person vil få fradrag i hjælpen efter lovens § 38 e, stk. 2, hvis personen har undladt at be-kræfte sin registrering som ar-bejdssøgende hos staten i jobcente-ret, jf. § 5, stk. 2, og den pågælden-de som følge heraf er blevet af-meldt som arbejdssøgende, med-mindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag før-ste og anden gang inden for 12 må-neder, den pågældende har und-ladt at bekræfte sin registrering, hvis personen bekræfter registre-ringen inden for en af jobcenteret fastsat frist.

Bestemmelsen trådte i kraft den 1. oktober 2007. Forhold forud for dette tidspunkt tillægges ikke gentagelsesvirkning efter § 16, stk. 2, 2. punkt.

Vedr. manglende registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret henvises til vejledningen til § 5.

Vedr. manglende indlæggelse af cv henvises til vejledningen til § 6.

Der er tale om en såkaldt »så længe« - sanktion, dvs. der foretages fradrag i hjælpen svarende til det antal dage, som den pågældende har undladt at registrere sig som arbejdssøgende/har været afmeldt på grund af manglende bekræftelse, eller har overskredet fristen på 1 måned for indlæggelse af cv.

§ 17. En person vil få fradrag i hjælpen efter lovens § 38 d, stk. 1, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommu-nen i jobcenteret eller fra en rådig-hedsvurdering hos kommunen i job-centeret.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende an-vendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

I forbindelse med Velfærdsreformen er de beskæftigelsesrettede samtaler i jobcentrene eller hos anden aktør samlet under betegnelsen »jobsamtaler«.

Samtidig er der indført sanktion for udeblivelse uden rimelig grund fra jobsamtaler, cv-samtaler hos staten eller kommunen i jobcenteret og fra rådighedsvurderinger hos kommunen i jobcenteret. Der er tale om en såkaldt »så længe« – sanktion, dvs. at personen mister retten til hjælp fra det tidspunkt, den pågældende skulle være mødt til samtale, og indtil det tidspunkt, hvor personen har genoprettet kontakten til jobcenteret.

Reglen trådte i kraft 1. marts 2007. Forhold forud for dette tidspunkt tillægges ikke gentagelsesvirkning.

Sanktionen rammer alle ledige personer, uanset om personen modtager hjælp på unge- eller voksensats.

Med hensyn til »rimelige grunde« henvises til opregningen i bekendtgørelsens § 15, der svarer til lovens § 13, stk. 4. Opregningen er udtømmende. Se endvidere bemærkningerne til § 8.

Også udeblivelse uden rimelig grund fra jobsamtaler og cv-samtaler hos anden aktør medfører sanktion. Denne del af bestemmelsen træder dog først i kraft 1. januar 2008, jf. § 29, stk. 2.

Hvis en person, der modtager hjælp på voksensats, uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering 2 eller flere gange inden for 12 måneder, vil der udover fradrag i hjælpen for dagene, indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, skulle idømmes en sanktion i form af 1/3 nedsættelse af hjælpen i 2 eller 20 uger, jf. § 20 og bemærkningerne hertil.

Udeblivelse fra en ren opfølgningssamtale i ydelsescentret med henblik på afklaring af, om personen fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage ydelsen, kan ikke sanktioneres umiddelbart. En sådan udeblivelse skal dog give anledning til en rådighedsvurdering, jf. § 24, og evt. en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud.

Nedsættelse af hjælpen med 1/3

§ 18. En person, der modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, vil få en sanktion efter lovens § 38 a, jf. dog stk. 2 og § 19, stk. 1, hvis personen
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3) uden rimelig grund undlader efter krav fra staten i jobcenteret, kommunen eller anden aktør at søge konkrete job, jf. § 10,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til staten i jobcenteret, kommunen, arbejdsgiveren eller anden aktør i forbindelse med udeblivelse fra tilbud eller en jobsamtale hos en arbejdsgiver,
5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller anden aktør i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
6) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 2. Personen vil ikke få en sanktion, hvis den pågældende er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter lovens § 25, stk. 12, jf. lovens § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven.
Stk. 3. En person, der opsiger et deltidsarbejde eller afslår et tilbud om deltidsarbejde i en situation, hvor der er stillet krav om frigørelsesattest, jf. § 13, stk. 1-4, og hvor arbejdsgiver ikke vil udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest, vil have en rimelig grund til at ophøre med deltidsarbejdet eller afslå tilbud om deltidsarbejde. Dette gælder dog ikke,
1) så længe kommunen i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering udbetaler hjælp i op til 6 måneder, uden at der foreligger en frigørelsesattest, eller
2) hvor den månedlige indtægt ved deltidsarbejdet svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter lovens § 11.

Med hensyn til »rimelige grunde« henvises til opregningen i bekendtgørelsens § 15, der svarer til lovens § 13, stk. 4. Opregningen er udtømmende. Se endvidere bemærkningerne til § 8.

En person, der bliver ledig som følge af fx egen opsigelse, afskedigelse, kontraopsigelse, accept af for kort opsigelsesvarsel eller ved at tage orlov fra et arbejde, anses for at være ophørt med et arbejde uden rimelig grund (selvforskyldt ledig). Der skal ske nedsættelse af hjælpen, uanset at personen ikke var kontanthjælpsmodtager, da han blev opsagt på grund af egne forhold, jf. Ankestyrelsens principafgørelse A-1-05.

Ankestyrelsen har i 2 afgørelser fra 2006 og i 1 afgørelse fra 2007 taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal fremgå af en jobplan. I principafgørelserne N-7-06 og N-2-07 fandt Ankestyrelsen, at afgivelsen af et aktiveringstilbud var ugyldig, idet der ikke forud for tilbuddet havde været udarbejdet en jobplan efter § 29, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Da afgivelsen af tilbuddet var ugyldig, var kommunens sanktioner i forbindelse med personens udeblivelse fra tilbuddet også ugyldige.

I principafgørelse N-4-06 fandt Ankestyrelsen, at selv om jobplanen i det konkrete tilfælde ikke indeholdt særligt detaljerede oplysninger om personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud og om opfølgning, vurderede Ankestyrelsen ikke, at der var så væsentlige mangler ved jobplanen, at hele jobplanen var ugyldig. Ankestyrelsen anså det afgivne aktiveringstilbud for rimeligt, og det var derfor berettiget, at kommunen havde stoppet udbetaling af hjælp som følge af udeblivelse fra kommunens aktiveringstilbud.

Reglerne om udarbejdelse af jobplan, herunder om hvornår der skal udarbejdes en jobplan, og hvornår den skal revideres, fremgår af kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår bl.a. heraf, at der ikke skal være udarbejdet en jobplan forud for afgivelse af korte tilbud, der har en varighed på op til 2 uger, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 29, stk. 3 (fra 1. januar 2008 gælder dette for afgivelse af korte tilbud med en varighed på op til 4 uger, jf. lov nr. 176 af 27. februar 2007, § 1, nr. 21).

Nedsættelse af hjælpen med 1/3 sker både hos den person, der ikke har opfyldt sine forpligtelser og hos en evt. ægtefælle, også selv om denne modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, jf. lovens § 38 a. Nedsættelsen sker, uanset om der består et tilbud eller ej. Nedsættelsen sker kun i hjælpen efter lovens § 25, og ikke i særlig støtte efter lovens § 34.

I 1. gangs tilfælde nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. I 2. gangs tilfælde inden for de seneste 12 måneder nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der uden rimelig grund er ophørt i sit arbejde, har afvist tilbud mv., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Ved et 3. eller flere tilfælde inden for 12 måneder, nedsættes hjælpen efter hvert tilfælde med 1/3 i 20 uger, eller indtil personen har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.

Nedsættelsen beregnes fra hændelsesdatoen (arbejdsophørsdatoen, tilbuddets startdato). Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Nedsættelsen kan tidligst effektueres, når kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse.

En sanktion efter § 38 a, stk. 1, bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder efter hændelsesdatoen, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde. Dvs. at den beregnede reduktion af hjælpen kan effektueres inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsesdatoen. Selv om en sanktion er bortfaldet efter denne bestemmelse, vil der være gentagelsesvirkning, hvis personen igen inden for 12 måneder uden rimelig grund ophører i et arbejde, afviser tilbud mv.

Nedsættelsen af hjælpen efter § 38 a i loven er en sanktion som følge af, at en person uden rimelig grund er ophørt i et arbejde, har afvist et tilbud mv., og nedsættelsen gælder derfor for hele sanktionsperioden, uanset om den pågældende i sanktionsperioden påbegynder et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fritages for sin rådighedsforpligtelse, eller får problemer ud over ledighed.

Ved afslag uden rimelig grund på tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning ophører hjælpen, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf. lovens § 41 og vejledningen til § 22. Hjælpen ophører både for den person, der har afslået tilbuddet og en evt. ægtefælle. Er tilbuddet ikke længere åbent, bør kommunen snarest muligt give et nyt tilbud, idet et afslag som udgangspunkt altid vil have skabt tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed.

Denne rådighedsafprøvning i form af afgivelse af nyt tilbud bør ske, selv om en person ikke skal have 1/3-sanktion, fordi den pågældende modtager hjælp på ungesats eller er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse efter integrationsloven.

I forlængelse af reglerne om frigørelsesattest, jf. kapitel 5, er det i § 18, stk. 3, fastsat, at en person ikke skal tage imod et tilbud om arbejde på nedsat tid, hvis arbejdsgiveren ikke vil give personen en frigørelsesattest, og personen af den grund ikke er berettiget til at få supplerende hjælp. I sådanne tilfælde vil personen kunne afvise tilbuddet efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 1, da tilbuddet ikke er rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

En person vil tilsvarende have en rimelig grund til at ophøre i et arbejde, hvis arbejdsgiveren under ansættelsen tilbagekalder en frigørelsesattest, og personen derfor ikke længere er berettiget til supplerende hjælp. Tilsvarende hvis betingelserne i ansættelsesforholdet ændrer sig, og personen får brug for en frigørelsesattest for at få supplerende hjælp, og arbejdsgiver ikke vil give en sådan.

Adgangen til at afvise/opsige et deltidsarbejde uden konsekvenser gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i en periode på op til 6 måneder ser bort fra kravet om frigørelsesattest, jf. vejledningen til § 13. Her vil personen ikke have en rimelig grund til at afvise/ophøre i et deltidsarbejde. Først ved udløbet af 6-måneders-perioden vil personen have en rimelig grund til at ophøre med deltidsarbejdet, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest.

Tilsvarende i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om frigørelsesattest, fordi ægtefællens månedlige indtægt ved et deltidsarbejde svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter § 11 i loven. Heller ikke her vil den pågældende have en rimelig grund til at ophøre med deltidsarbejdet alene på grund af den manglende frigørelsesattest.

§ 19. En person mellem 25 og 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, vil ikke få en sanktion efter lovens § 38 a, stk. 1, hvis personen afviser eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i stedet vælger at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. lovens § 38 c, 1. pkt.
Stk. 2. Hvis personen efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, vil personen få en sanktion efter lovens § 38 a, stk. 3, jf. lovens § 38 c, 2. pkt. Personen vil dog ikke få en sanktion, hvis den pågældende er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter lovens § 25, stk. 12, jf. lovens § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven.

Det er en del af Velfærdsreformen at øge incitamentet for kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke tidligere har taget en uddannelse og som ikke er forsørgere, til at tage en kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår i det ordinære uddannelsessystem.

Som led heri undtages de pågældende fra 1/3 nedsættelse af hjælpen i 3 uger, hvis de afviser eller ophører i et tilbud, og i stedet vælger at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglen trådte i kraft den 1. juni 2007.

Personen afgør selv, om pågældende vil vælge at søge ordinær uddannelse. Der skal være tale om en uddannelse, som det er muligt for pågældende at søge ind og blive optaget på.

Der kan vælges følgende uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, landmandsuddannelsen, enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående uddannelser (KVU - korte videregående uddannelser, MVU - mellemlange videregående uddannelser og LVU - længerevarende videregående uddannelser) og herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl.

Herudover kan den unge søge andre uddannelser, der ikke berettiger til SU, men hvor der er et forsørgelsesgrundlag, fx i form af elevløn eller praktikløn. Det giver bl.a. mulighed for, at den unge kan søge ind på erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til politibetjent.

Derimod kan produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning (FVU) ikke vælges, idet der er tale om forberedende uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Tilsvarende gælder Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), der i øvrigt retter sig mod personer, der har problemer ud over ledighed.

Ophører personen senere uden rimelig grund med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, får den pågældende til gengæld en sanktion efter reglerne om gentagelsesvirkning, dvs. nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den pågældende har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.

§ 20. En person, der modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, vil få en sanktion efter lovens § 38 d, stk. 2, hvis personen anden gang inden for 12 måneder uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering.
Stk. 2. En person, der har fået nedsat hjælpen efter lovens § 38 d, stk. 2, vil få en sanktion efter lovens § 38 d, stk. 3, hvis personen igen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering inden for 12 måneder efter den seneste udeblivelse.
Stk. 3. Personer, der er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter lovens § 25, stk. 12, jf. lovens § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, er ikke omfattet af stk. 1-2.
Stk. 4. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om en »så længe« – sanktion ved udeblivelse uden rimelig grund fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret eller hos anden aktør, jf. § 17 og bemærkningerne hertil.

Sanktionen i form af 1/3 nedsættelse af hjælpen i 2 eller 20 uger gælder udover fradraget i hjælpen for de dage, der går fra den pågældende skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

Med hensyn til »rimelige grunde« henvises til opregningen i bekendtgørelsens § 15, der svarer til lovens § 13, stk. 4. Opregningen er udtømmende. Se endvidere bemærkningerne til § 8.

Også udeblivelse fra jobsamtaler og cv-samtaler hos anden aktør medfører sanktion. Denne del af bestemmelsen træder dog først i kraft 1. januar 2008, jf. § 29, stk. 2.

Bestemmelsen omhandler kun personer, der modtager hjælp på voksensats.

Udeblivelse fra en ren opfølgningssamtale i ydelsescentret med henblik på afklaring af, om personen fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage ydelsen, kan ikke sanktioneres umiddelbart, og er ikke omfattet af bestemmelsen.

Forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen

§ 21. En person, der uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, vil få nedsat hjælpen efter lovens § 39.

Med hensyn til »rimelige grunde« henvises til opregningen i bekendtgørelsens § 15, der svarer til lovens § 13, stk. 4. Opregningen er udtømmende. Se endvidere bemærkningerne til § 8.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et tilbud skal indgå i en jobplan, henvises til vejledningen til § 18.

Kommunen skal foretage forholdsmæssig nedsættelse i hjælpen til personer, som - uden rimelig grund - ikke fuldt ud deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Nedsættelsen skal både ske, hvis en person udebliver, og hvis personen forsømmer at deltage i tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning på en måde, som må ligestilles med udeblivelse, fx hvis personen møder så beruset op, at den pågældende ikke kan deltage, eller hvis personen møder, men nægter at deltage aktivt.

Kommunen skal nedsætte hjælpen, hvad enten den pågældende udebliver i nogle timer eller hele dage. Hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som personen er udeblevet, sat i forhold til månedens samlede antal timer i tilbud.

Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter udeblivelsen.

Nedsættelsen kan kun ske i hjælpen efter lovens § 25, og ikke i særlig støtte efter lovens § 34.

Ifølge Ankestyrelsens praksis, jf. principafgørelse A-22-06 er der ikke hjemmel i lovens § 39 til at nedsætte kontanthjælpen til hver ægtefælle i forbindelse med den ene ægtefælles udeblivelse fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen kan kun nedsættes med et beløb svarende til det, den ægtefælle, som er udeblevet, skulle have haft udbetalt i udeblivelsesperioden.

For personer, der modtager forudbetalt hjælp, gælder den begrænsning, at nedsættelsen pr. måned maksimalt må udgøre 30 pct. af den månedlige hjælp, jf. overgangsbestemmelserne i forbindelse med omlægningen fra forudbetalt til bagudbetalt hjælp i § 2 i lov nr. 1034 af 17. december 2002.

Ophør af hjælpen

§ 22. Hjælpen til en person ophører, hvis personen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf. lovens § 41, stk. 1.
Stk. 2. Hjælpen ophører endvidere, hvis en person uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbuddet, jf. lovens § 41, stk. 2.

Med hensyn til »rimelige grunde« henvises til opregningen i bekendtgørelsens § 15, der svarer til lovens § 13, stk. 4. Opregningen er udtømmende. Se endvidere bemærkningerne til § 8.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et tilbud skal indgå i en jobplan, henvises til vejledningen til § 18.

Har personen alene ansøgt om hjælp, vil konsekvensen være, at hjælpen ikke udbetales. Modtager personen allerede hjælp, vil konsekvensen være, at hjælpen ophører. Hjælpen ophører dog tidligst fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse om ophør, jf. Ankestyrelsens principafgørelse A-4-04, hvor det er anført, at det først er fra afgørelsestidspunktet, at det med sikkerhed kan konstateres, at en person ikke udnytter sine arbejdsmuligheder.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-36-06 fundet, at vurdering af, om en person uden rimelig grund havde afvist et åbent tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skulle foretages på baggrund af en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder personens adfærd. Det var ikke en betingelse for at standse hjælpen, at personen positivt havde afslået det anviste tilbud.

Hjælpen til en person ophører endvidere, hvis personen - uden rimelig grund - har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at de kan ligestilles med en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne om forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen ved udeblivelser, jf. § 21 og bemærkningerne hertil.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Et sporadisk ustabilt fremmøde kan normalt ikke begrunde, at hjælpen ophører. Hvis der derimod er tale om et mere omfattende og fast fraværsmønster, der giver begrundet tvivl om personens vilje til at deltage i tilbuddet, kan udeblivelserne vurderes som en afvisning af tilbuddet. Et fravær på over 50 % i en periode vil kunne være med til at begrunde, at hjælpen ophører, jf. bemærkningerne til L 112 Folketingssamlingen 2000-01.

Efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen pålægge en kontant- eller starthjælpsmodtager under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, inden for en frist at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den pågældende at søge ind på, hvis kommunen vurderer, at den pågældende er i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Kommunen skal endvidere pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere af de foreslåede uddannelser. Hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynde en uddannelse efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der ikke er en rimelig grund hertil, ophører hjælpen efter lovens § 41. Hjælpen kan standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består.

Manglende deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. lovens § 12 b, medfører standsning af hjælpen efter lovens § 41, så længe muligheden for at deltage i foranstaltningerne står åben, forudsat at der ikke har været en rimelig grund til den manglende deltagelse.

Hjælpen kan således kun ophøre, så længe muligheden for at benytte tilbud mm. består. Det er ikke det konkrete tilbud, som personen har afvist eller er udeblevet fra, der skal bestå. Det er tilstrækkeligt, at kommunen har et andet rimeligt tilbud stående åbent.

Hvis et alternativt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke allerede indgår i personens jobplan, bør kommunen snarest muligt tage initiativ til en revision af jobplanen, medmindre der er tale om et tilbud, der ikke kræver udarbejdelse af jobplan, jf. reglerne om udarbejdelse af jobplaner i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats samt vejledningen til § 18.

Hjælpen kan udbetales med tilbagebetalingspligt, jf. lovens § 93, stk. 1, nr. 5, hvis en person afviser et tilbud, og kommunen ikke har mulighed for at give personen et andet rimeligt tilbud. Kommunen skal i så fald oplyse personen om tilbagebetalingspligten og begrundelsen herfor senest ved udbetalingen, jf. lovens § 93, stk. 2.

Uanset lovens krav om et åbent tilbud, har Ankestyrelsen i principafgørelse A-52-02 afgjort, at kommunen var berettiget til at standse kontanthjælpen, uden at der forelå et åbent tilbud, da personen påberåbte sig fritagelse for aktivering på grund af sygdom, og der ikke forelå lægelig dokumentation for, at ansøger på grund af sygdom ikke kunne følge aktiveringen. Der kunne i sådanne tilfælde ikke kræves et åbent tilbud om aktivering, før ansøger igen erklærede sig villig til at modtage et tilbud herom. Så længe ansøger ikke fremkom med den lægelige dokumentation, opfyldte han ikke sin rådighedsforpligtelse.

Samspillet mellem rådighedssanktionerne

Lovens § 39 gælder ved siden af lovens § 38 a, idet den forholdsmæssige nedsættelse af hjælpen i forbindelse med udeblivelser fra tilbud skal foretages, uanset om fraværet finder sted i 3 eller 20 ugers perioden med 1/3-dels nedsættelse af hjælpen, eller om det finder sted i perioder, hvor personen modtager almindelig hjælp.

Den forholdsmæssige nedsættelse efter lovens § 39 beregnes i forhold til hjælpen, således som den er nedsat efter lovens § 38 a, hvis fradraget sker for en periode, hvor hjælpen er nedsat med 1/3.

§ 38 a og § 41 i loven gælder ligeledes samtidig således, at hvis en person får standset hjælpen efter § 41, vil personen få hjælpen nedsat efter § 38 a, når standsningen efter § 41 ophører, forudsat at det kan ske inden 1/3 sanktionen bortfalder efter 3 hele kalendermåneder. Dette betyder, at perioden, hvor hjælpen er ophørt efter § 41, bliver en »død« periode i forbindelse med afviklingen af 1/3 sanktionen.

Samspillet med »sort arbejde«- sanktioner

En person, der uberettiget har modtaget hjælp efter lovens § 25, stk.1, nr.1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, samtidig med arbejde, skal efter lovens § 40 a have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger og 1/3 i 20 uger i gentagelsestilfælde, hvis betingelserne for nedsættelse i øvrigt er opfyldt. Nedsættelsen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år. Denne sanktion er en selvstændig sanktion, og medfører ikke gentagelsesvirkning i relation til nedsættelsen efter lovens § 38 a. Hvis der opstår sammenfald mellem sanktionerne, skal sanktioner efter lovens § 38 a og § 41 afvikles først, og sanktioner efter lovens § 40 a udskydes til de øvrige sanktioner er afviklet.

Kapitel 6

Rådighedsvurdering

§ 23. Kommunen skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, herunder hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9, eller er arbejdssøgende, jf. § 10.

Tvivlen kan fx opstå på baggrund af oplysninger fra staten i jobcenteret, anden aktør eller personen selv.

Kommunen skal undersøge sagen i overensstemmelse med reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der vil altid opstå tvivl om en persons rådighed, hvis personen udebliver fra eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I disse situationer skal kommunen tage stilling til, hvilke konsekvenser det passerede skal have for den pågældendes ydelse, jf. vejledningen til §§ 18, 21 og 22.

§ 24. Kommunen skal endvidere vurdere en persons rådighed, hvis personen
1) afslår et formidlet arbejde,
2) udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til staten i jobcenteret, kommunen, en arbejdsgiver eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende skal møde til et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller anden aktør i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Kommunens pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på formidlet arbejde, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, fremgår af § 13, stk. 2, i loven.

§ 25. Kommunen skal vurdere en persons rådighed, når personen 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang personen melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil personen ikke har modtaget hjælp i en periode på 6 sammenhængende måneder.

Rådighedsvurderingen ved en persons gentagne sygemeldinger i forbindelse med fx tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning skal være med til at sikre, at det ikke er manglende vilje til at tage imod tilbud og forsøg på at unddrage sig disse, der begrunder sygemeldingerne.

Kommunen skal derfor vurdere rådigheden, når personen 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med fx jobsamtaler, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Herefter skal kommunen rådighedsvurdere, hver gang personen melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter.

Hvis der er begrundet tvivl om rådigheden, bør kommunen fremsætte et tilbud om arbejde, et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og hvis den pågældende uden rimelig grund udebliver eller afviser tilbuddet, medfører det nedsættelse af eller standsning af hjælpen, så længe tilbuddet er åbent, jf. vejledningen til §§ 18, 21 og 22.

§ 26. Ved vurderingen efter §§ 23-25 skal kommunen tage stilling til, om personen skal have fradrag i hjælpen eller en sanktion efter lovens § 38 a, § 38 c-e, § 39, § 40 og § 41.
Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen endvidere sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved vurderingen skal der samtidig foretages en vurdering af, om personen fortsat modtager hjælp alene på grund af ledighed.

Vurderer kommunen, at personen har problemer ud over ledighed skal kommunen sørge for, at personen bliver afmeldt som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret i overensstemmelse med reglerne herom i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den pågældende er herefter ikke omfattet af reglerne i rådighedsbekendtgørelsen, men den pågældende skal stadig opfylde lovens krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne for personer, der har andre problemer end ledighed, jf. lovens § 13, stk. 1-5.

Ved vurderingen efter bekendtgørelsens §§ 23-25 skal kommunen sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed.

Kommunen skal bl.a. sikre sig, at personen søger arbejde, herunder gør brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de jobs, der er opslået i Jobnet, ved at rette henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv, og ved at søge konkrete job efter krav fra staten i jobcenteret eller kommunen.

Vurderer kommunen, at en persons arbejdssøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre nedsættelse af eller standsning af hjælpen, forudsat betingelserne herfor er opfyldt, jf. vejledningen til §§ 18, 21 og 22.

Kapitel 7

Oplysningspligt

§ 27. En person skal medvirke til sin sags oplysning. Modtager personen hjælp, skal personen oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Personen skal, jf. stk. 1, bl.a. oplyse kommunen om
1) eventuelle begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet,
2) arbejdssøgning, eller
3) afslag på formidlet arbejde og ophør i arbejde, afslag på og ophør i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt om grunden til afslaget eller ophøret.
Stk. 3. For kommunens opfølgning i kontaktforløbet, sagsbehandling og adgang til indhentelse af oplysninger gælder i øvrigt reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode personer, der modtager hjælp, om at medvirke til at få de nødvendige oplysninger frem. Af samme bestemmelse fremgår personens pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

I retssikkerhedsloven, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats samt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findes der regler om kommunens opfølgning i kontaktforløbet, sagsbehandling og adgang til at indhente oplysninger om personen fra andre myndigheder mv.

En person, der modtager hjælp, skal have skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til at få de nødvendige oplysninger frem, jf. retssikkerhedslovens § 11 b, om hvilke typer ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne, jf. retssikkerhedslovens § 12.

Der henvises generelt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (kan findes på www.retsinfo.dk ).

Kommunen har pligt til løbende at følge op på sagerne med henblik på at sikre sig, at betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, jf. lovens § 10. I tilfælde, hvor en person ikke reagerer på kommunens henvendelser (breve, mødeindkaldelser mv.), og hvor kommunen ikke på anden måde har mulighed for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag og standse udbetalingen af hjælp. Henvender personen sig efterfølgende til kommunen og medvirker den pågældende til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, der dokumenterer, at betingelserne for at modtage hjælp er opfyldt, skal kommunen genoptage udbetalingen, eventuelt med tilbagevirkende kraft, hvis det er godtgjort, at betingelserne for at yde hjælp har været opfyldt i hele perioden.

§ 28. En person, der er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, skal give staten i jobcenteret fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde. Oplysninger om job og om personens arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund mv. lægges ind i Jobnet.
Stk. 2. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.
Stk. 3. Personen skal give staten i jobcenteret og kommunen adgang til sit cv og oplyse sit cv-nummer.

Reglerne om, hvad en person skal oplyse om i forhold til sit cv, fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 17, stk. 2, og § 20, stk. 4, træder i kraft 1. januar 2008.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1148 af 21. november 2006 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed ophæves.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 83 af 21. november 2006 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed.

Arbejdsdirektoratet, den 20. september 2007

Kirsten Brix Pedersen

/ Anne Marie Toftegaard

Redaktionel note
  • www.adir.dk