Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om overskydende timer

 

I bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 er der fastsat regler om overskydende timer. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Generelt

Til § 1

Reglerne om timeoverførsel gælder for alle fagområder.

Formålet med reglerne om overskydende timer er, at medlemmer, der i perioden op til ledighedens indtræden har arbejdet mere end arbejdsmarkedets normale arbejdstid, og som derved har haft en merindtægt, skal bruge denne merindtægt, inden der kan udbetales dagpenge.

Ved opgørelsen af overskydende timer tages der udgangspunkt i den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Det vil sige den arbejdstid, der er fastsat i den overvejende del af de kollektive overenskomster. Denne arbejdstid er for tiden 37 timer pr. uge. Opgørelsen skal derfor for alle fagområder tage udgangspunkt i 37 timer. Det er denne arbejdstid, som medlemmerne er forsikret for.

For deltidsforsikrede tages der udgangspunkt i 30 timer om ugen.

Der forekommer overskydende timer, hvis de opgjorte timer i opgørelsesperioden overstiger et gennemsnit på 37 timer om ugen i perioden. Dette vil normalt sige 481 timer for en 3 måneders periode eller 444 timer for en 12 ugers periode.

Reglerne om overskydende timer finder anvendelse i forbindelse med medlemmets anmodning om dagpenge. Herudover fremgår det af bekendtgørelse om overgangsydelse, bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden og bekendtgørelse om fleksibel efterløn, at reglerne om overskydende timer også finder anvendelse i forbindelse med overgangsydelse og efterløn.

Reglerne om overskydende timer finder dog ikke anvendelse på medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn efter reglerne om 200 timers arbejde inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen.

Reglerne om overskydende timer finder heller ikke anvendelse i forbindelse med orlov og uddannelsesgodtgørelse. Der henvises til reglerne for de enkelte ydelser.

Det betyder, at der ikke skal opgøres overskydende timer, når et medlem går på orlov eller uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Til § 2

Bestemmelserne i § 2 finder ikke anvendelse, hvis arbejdet ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, eller hvis arbejdstiden/en arbejdstidsnorm (i form af et bestemt timetal) ikke er fastsat i overenskomsten.

Individuelle aftaler kan således ikke danne grundlag for opgørelse af overskydende timer i forhold til et andet timetal end 37 timer pr. uge.

Til § 2, stk. 1

Arbejdet kan f.eks. siges at være af særlig karakter, hvis der ved arbejdstidens placering må tages hensyn til udefrakommende forhold, som gør, at arbejdet ikke eller kun vanskeligt kan placeres inden for en 37 timers arbejdsuge.

Der skal videre være tale om, at aflønningen ikke er udtryk for, at timer ud over 37 timer om ugen er merarbejdstimer, og at mængden af arbejdsopgaver er uafhængig af den fastsatte arbejdstid.

Et eksempel på dette er arbejde, hvor arbejdsgiveren ved planlægningen af arbejdstiden må tage hensyn til »kundens« behov for en udvidet dispositions-/åbningstid.

Det gælder f.eks. for fuldtidsansatte dagplejere. For disse udgør den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 48 timer, som er det tidsrum, hvor dagplejeren er forpligtet til at modtage børn i dagpleje. Arbejdstiden er her fastlagt under hensyntagen til forældrenes behov for pleje af børn, men aflønningen, arbejdsopgaverne og arbejdsvilkårene kan i øvrigt sidestilles med en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Til § 2, stk. 2

Hvis et medlem arbejder med et lavere timetal end 37 pr. uge, og medlemmets overenskomst fastsætter, at det lavere timetal og aflønningen herfor svarer til fuld sædvanlig arbejdstid, skal overskydende timer opgøres i forhold til det lavere timetal.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 29 timer ugentligt med aften- og natarbejde eller weekendarbejde. Af overenskomsten fremgår det, at den fulde sædvanlige ugentlige arbejdstid er 29 timer, fordi der er tale om aften- og natarbejde eller weekendarbejde. Medlemmet kompenseres for de skæve arbejdstider ved en lavere ugentlig arbejdstid, men lønnen svarer i princippet til løn for 37 timer. Medlemmet skal derfor have opgjort overskydende timer i forhold til 29 timer pr. uge.

Til § 3

Arbejde udført i udlandet medregnes ved opgørelsen af overskydende timer.

Hvis et medlem således har været udsendt til udlandet af en arbejdsgiver, der skattemæssigt er registreret som arbejdsgiver i Danmark, skal der opgøres overskydende timer i forhold til den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i Danmark, dvs. 37 timer, jf. § 1.

Hvis et medlem derimod har været ansat hos en arbejdsgiver i udlandet, skal der ske opgørelse af overskydende timer i forhold til den normale ugentlige arbejdstid ifølge den gældende overenskomst eller lov i det pågældende land.

Hvis det af den gældende overenskomst eller lov i det pågældende land klart fremgår, at arbejdstiden kan fastlægges individuelt, baseres opgørelsen af de overskydende timer på den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid.

Hvis der er udbetalt løn for over/merarbejde i forhold til arbejdstiden fastsat i overenskomst eller lov, skal dette over/merarbejde medføre overskydende timer.

Hvis arbejdstiden ikke er reguleret ved overenskomst eller lov, skal der opgøres overskydende timer i forhold til 37 timer pr. uge.

Hvornår opgøres overskydende timer

Til § 4

Der skal ske opgørelse af overskydende timer, når et medlem melder sig ledig og anmoder om dagpenge.

Både betingelsen om tilmelding til Arbejdsformidlingen og betingelsen om anmodning om dagpenge skal være opfyldt, før der skal ske en opgørelse af overskydende timer. Det præcise opgørelsestidspunkt samt opgørelsesperioden fastlægges efter reglerne i § 6 og § 7.

I de tilfælde, hvor der ikke er tidsmæssigt sammenfald mellem tilmeldingen til Arbejdsformidlingen og anmodningen om dagpenge, er det det seneste tidspunkt, der er afgørende for opgørelsestidspunktet og opgørelsesperiodens placering. Hvis et medlem f.eks. bliver ledigt med udgangen af en måned og straks tilmelder sig Arbejdsformidlingen, men undlader at anmode om dagpenge for de første 2 uger, vil opgørelsestidspunktet først være efter, de 2 uger er gået.

Til § 5

Supplerende dagpenge

Et medlem, som modtager supplerende dagpenge, står løbende tilmeldt Arbejdsformidlingen. Medlemmet anmoder også løbende om (supplerende) dagpenge. Der skal dog alene opgøres overskydende timer, når medlemmet i en eller flere sammenhængende uger har haft flere arbejdstimer og/eller fået kontant dækning for flere timer end 37 pr. uge og derefter anmoder om dagpenge.

Eksempel:

Et medlem, som modtager supplerende dagpenge, har i tre uger haft 40 arbejdstimer pr. uge. Medlemmet har herefter 20 arbejdstimer i den fjerde uge. Medlemmet anmoder i den fjerde uge om supplerende dagpenge. Der skal ske opgørelse af overskydende timer efter den tredje uge.

Der skal dog ikke ske en opgørelse af overskydende timer, hvis medlemmet i den pågældende uge ikke er berettiget til dagpenge på grund af mindsteudbetalingsreglen, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Eksempel:

Hvis et medlem for en uge anmoder om supplerende dagpenge for f.eks. 5 timer, skal der ikke opgøres overskydende timer, selv om medlemmet i de forudgående uger har haft arbejde ud over 37 timer pr. uge. Opgørelsen af overskydende timer skal først ske på det eventuelle senere tidspunkt, hvor medlemmet i en uge anmoder om dagpenge for mindst 7,4 timer.

Overgangsydelse og fleksibel efterløn

Overskydende timer for et medlem, som modtager overgangsydelse eller arbejder efter bekendtgørelse om fleksibel efterløn, opgøres på samme måde som i forbindelse med supplerende dagpenge.

Opgørelsesperiode og opgørelsestidspunkt

Til § 6

Opgørelse på grundlag af hele lønperioder

Opgørelsesperioden ved timeoverførsel er som udgangspunkt 3 måneder for månedslønnede og 12 uger for uge- og 14-dages lønnede.

Hensigten hermed er, at opgørelsesperioderne i de situationer, hvor medlemmet anmoder om dagpenge efter en længere periode med beskæftigelse, kommer til at stemme overens med medlemmets lønperioder.

En lønperiode anses ikke for hel, hvis der i perioden f.eks. er udbetalt ydelser fra arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet har modtaget sygedagpenge eller har holdt ferie med feriegodtgørelse.

I de tilfælde, hvor medlemmet ikke fratræder i samme uge, som lønperioden slutter, f.eks. på grund af at beskæftigelsen fortsætter ind i den følgende uge, skal opgørelsen altid ske på grundlag af hele kalenderuger, jf. § 7.

Månedslønnede

Et medlem anses som månedslønnet, hvis lønnen udbetales som en fast månedsløn.

Hvis et fast ansat medlem aflønnes på provisionsbasis, eller hvis medlemmet aflønnes med en fast grundløn samt provision, og lønnen udbetales månedsvis, anses medlemmet også som månedslønnet.

Hvis medlemmet aflønnes pr. beskæftiget time, men lønnen udbetales månedsvis, anses medlemmet ikke som månedslønnet i forbindelse med opgørelsen af overskydende timer.

Til § 7

Som det fremgår af ovenstående, er udgangspunktet ved opgørelsen af overskydende timer, at medlemmets lønperioder anvendes. I nogle situationer er det ikke muligt at anvende lønperioder. I disse tilfælde er opgørelsestidspunktet altid udgangen af den uge, der ligger umiddelbart før medlemmets tilmelding til Arbejdsformidlingen og anmodning om dagpenge, og opgørelsesperioden vil i disse tilfælde højst være 12 hele kalenderuger.

Til § 7, stk. 1, nr. 1

Betingelser for anvendelse af § 6 ikke opfyldt

Opgørelse af overskydende timer skal blandt andet ske på baggrund af 12 kalenderuger, hvis medlemmet ikke opfylder betingelserne i § 6, stk. 1-3, for anvendelse af lønperioder.

Det betyder, at opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderuger, hvis medlemmet ikke har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen efter reglerne i § 6, stk. 2. Det er også tilfældet, hvis medlemmet ikke har hele sammenhængende lønperioder umiddelbart forud for ledigheden, jf. § 6, stk. 1.

Eksempel:

Et månedslønnet medlem ophører med sit arbejde og har været ansat mere end 3 måneder forud for sit arbejdsophør. Medlemmet har inden for de seneste 3 måneder holdt en uges ferie med feriedagpenge. Da der ikke er tale om 3 hele månedslønninger, er opgørelsestidspunktet udgangen af ugen forud for tilmeldingen til Arbejdsformidlingen og anmodningen om dagpenge. Opgørelsesperioden er de forudgående 12 kalenderuger.

Til § 7, stk. 1, nr. 2 og 3

Forskellige lønformer

Opgørelsen skal endvidere - af administrative grunde - ske på baggrund af kalenderuger, hvis medlemmet i opgørelsesperioden har været aflønnet på flere forskellige måder.

Kalenderuger anvendes, hvis medlemmet har modtaget både månedsløn og uge-/14-dages løn i opgørelsesperioden, eller hvis medlemmet i opgørelsesperioden har drevet selvstændig virksomhed og har haft arbejde som lønmodtager.

Det gælder både, hvis de forskellige lønformer eller den forskellige beskæftigelse er forekommet samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Til § 7, stk. 2

For medlemmer, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 3, ikke kan få udbetalt dagpenge i venteperioden efter ophøret med en selvstændig virksomhed, skal der tidligst opgøres overskydende timer efter denne perioden, og perioden vil da indgå i opgørelsesperioden. Har medlemmet ikke arbejdet i venteperioden efter ophøret, vil der i opgørelsen ikke skulle medregnes timer for denne periode.

Til § 8

Ny opgørelse

Opgørelsesperiodens længde er normalt 3 måneder eller 12 uger. Det kan forekomme, at der i en sådan periode ligger et tidligere opgørelsestidspunkt. I disse tilfælde afkortes opgørelsesperioden, sådan at opgørelsesperioden kun går tilbage til det tidligere opgørelsestidpunkt.

Hvis opgørelsesperioden er afkortet, har medlemmet ikke hele sammenhængende lønperioder. Opgørelsen skal derfor ske på baggrund af kalenderuger, jf. § 7.

Der indgår kun hele kalenderuger i opgørelsesperioden.

Timeopgørelse

Til § 10

Udgangspunktet for opgørelsen af overskydende timer er de timer, for hvilke der er udbetalt løn (løntimer) i opgørelsesperioden.

Hvis et medlem således er ansat med en fast løn svarende til 37 timer pr. uge, vil medlemmet få opgjort overskydende timer i forhold til antallet af løntimer i perioden. Det vil sige, at selv om medlemmet har arbejdet mere i perioden, men ikke har fået udbetalt løn for disse timer (f.eks. fordi lønnen er udbetalt på et tidligere tidspunkt, hvor medlemmet arbejdede mindre, men fik løn for 37 timer), skal der i medlemmets opgørelse kun medtages 37 timer pr. uge.

Der medregnes kun arbejde og indtægter i medlemsperioder, jf. § 1, stk. 1.

Til § 10, stk. 1, nr. 1

Lønnet arbejde

Alle løntimer fra beskæftigelse medregnes i opgørelsen af overskydende timer, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 og § 53 samt bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Timer, som medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge (bortset fra timer fra offentlige eller private hverv samt borgerlige ombud der ikke ligestilles med arbejde, jf. vejledningen til §10, stk. 1, nr. 2), medregnes som udgangspunkt også. Der henvises til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Timer fra ulønnet arbejde indgår ikke i opgørelsen af overskydende timer.

Timer fra arbejde, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen, medregnes ved opgørelsen af overskydende timer.

Dog medregnes timer fra jobtræning/individuel jobtræning i aktivperioden og fra jobtræning/individuel jobtræning i dagpengeperioden for medlemmer under 25 år ikke i opgørelsen af overskydende timer.

Det særlige ferietillæg, der i medfør af ferielovens § 14, stk. 1, 2. pkt., udbetales til ansatte, der modtager løn under ferie, indgår ikke i opgørelsen af overskydende timer.

Når en dimittend er blevet optaget som medlem i en arbejdsløshedskasse, skal timer fra arbejde udført af dimittenden i medlemsperioden medregnes ved en opgørelse af dimittendens eventuelle overskydende timer.

Betaling for transporttid m.v.

Transportbetaling, der ikke er skattepligtig, indgår ikke i opgørelsen af overskydende timer. Der kan her være tale om skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til gældende skatteregler eller arbejdsgivers refusion af transportudgifter efter regning.

Er betalingen skattepligtig, må man ved vurderingen af, om transporttiden skal indgå i opgørelsen af overskydende timer, se på, om transporten foregår inden for eller uden for almindelig arbejdstid (inkl. evt. overarbejdstid).

Foregår transporten inden for den normale arbejdstid (inkl. evt. overarbejdstid), indgår den medgåede tid også i opgørelsen af overskydende timer. Det gælder f.eks. transport mellem forskellige arbejdssteder.

Foregår transporten uden for arbejdstiden f.eks. som transport mellem bopæl og arbejdssted, vil betalingen herfor som udgangspunkt ikke skulle medgå i opgørelsen af overskydende timer. Det gælder f.eks. de situationer, hvor betaling for transporten ikke sker i form af en timeløn, men med en overenskomstmæssigt fastsat ydelse for transport.

Det gælder også i de situationer, hvor betalingen af transporten sker på baggrund af en individuel aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager herom. Der kan f.eks. være tale om betaling, der baserer sig på antallet af kørte kilometer, kørte zoner el.lign.

Hvis der er tale om en maskeret aflønning af medlemmet, således at betalingen for transporten sker på baggrund af en individuel aftale, og det udbetalte beløb væsentligt overstiger, hvad man måtte forvente i forhold til den tid, der er brugt til transporten og udgifterne hertil, skal transporttiden indgå i opgørelsen af overskydende timer.

Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis betalingen væsentligt overstiger, hvad der ville være blevet udbetalt i timeløn for det samme tidsrum plus udgifter til transporten.

Teknisk belægning

Timer, som medlemmets dagpengekort i relation til reglerne om supplerende dagpenge ud fra rådighedsbetragtninger er blevet teknisk belagt med, medregnes ikke i opgørelsen af den ugentlige/månedlige arbejdstid.

Til § 10, stk. 1, nr. 2.

Offentlige og private hverv samt borgerlige ombud

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 56 ligestilles hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand og hverv som medlem af Folketinget, regering eller Europaparlamentet med arbejde. I disse tilfælde skal indtægten medtages ved opgørelsen af overskydende timer i opgørelsesperioden.

Da arbejdstiden i disse hverv typisk vil være ukontrollabel, skal indtægten for hvervet i sådanne tilfælde omregnes til arbejdstimer med den gældende omregningssats.

Til § 10, stk. 1, nr. 3

Indtægter

Ved opgørelsen af overskydende timer tages der udgangspunkt i den indtægt, som er optjent i opgørelsesperioden, og som medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpengene. Opgørelsen af overskydende timer skal eventuelt ske efter omregning af vederlaget med den til enhver tid gældende omregningssats. Der henvises til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Da varetagelsen af offentlige og private hverv eller borgerlige ombud skal sidestilles med arbejde for at indgå i opgørelsen af overskydende timer, skal indtægter man modtager som f.eks. »menigt« medlem af en kommunalbestyrelse, skatteankenævn, medlem af en skolebestyrelse, syns- og skønsmand, samt bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, ikke indgå i opgørelsen.

Rådighedsvederlag og lignende

Rådighedsvederlag, som et medlem f.eks. i henhold til en kollektiv overenskomst får udbetalt i forbindelse med hver lønudbetaling for at stå til rådighed i et bestemt antal timer i en periode (rådighedsforpligtelse), uanset om medlemmet opfylder rådighedsforpligtelsen, skal ikke indgå i opgørelsen af overskydende timer. Et sådant fast rådighedsvederlag betragtes således som en lønandel.

Hvis et medlem ud over et sådant fast rådighedsvederlag får et særskilt vederlag for bestemte dage, hvor medlemmet efter særlig aftale er forpligtet til at stå til rådighed, skal alene det særskilte vederlag, eventuelt efter omregning, indgå i opgørelsen af overskydende timer.

Rådighedsvederlag, hvis størrelse varierer og er afhængig af det antal timer, som medlemmet faktisk har stået til rådighed, skal indgå i opgørelsen af overskydende timer. Et sådant rådighedsvederlag omregnes med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis vederlaget pr. time er mindre end omregningssatsen. Hvis medlemmet har været berettiget til at afspadsere i stedet for at få rådighedsvederlaget udbetalt, omregnes vederlaget ikke. I stedet indgår det antal timer, som medlemmet har været berettiget til at afspadsere, i opgørelsen af overskydende timer.

Når indtægten skal omregnes til et antal arbejdstimer, er det dette antal arbejdstimer, der skal indgå i opgørelsen af medlemmets ugentlige arbejdstid.

Til § 10, stk. 1, nr. 4

I opgørelsen af overskydende timer medregnes kontant dækning for tabt arbejdsfortjeneste som er optjent i opgørelsesperioden. Det er uden betydning, at den kontante dækning ikke fuldt ud svarer til den løn, som den skal erstatte.

Ydelser fra arbejdsløshedskassen

Dagpenge, som medlemmet har modtaget i opgørelsesperioden, medregnes ved opgørelsen af overskydende timer. Anden kontant dækning, som medlemmet har modtaget fra arbejdsløshedskassen, medregnes også.

Sygedagepenge, dagpengegodtgørelse

Dagpengegodtgørelse, som medlemmet er berettiget til i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, medregnes i opgørelsen af overskydende timer. Sygedagpenge, som er udbetalt af arbejdsgiveren eller af kommunen, medregnes også i opgørelsen.

Overskydende timer fra en tidligere opgørelse

Overskydende timer, som er forbrugt i opgørelsesperioden, skal ikke medregnes i den nye opgørelse af overskydende timer. Begrundelsen herfor er, at medlemmet i opgørelsesperioden ikke har fået kontant dækning for de forbrugte overskydende timer.

Afholdelse af fridage for egen regning, ferie m.v.

Har et medlem i opgørelsesperioden holdt fri for egen regning og således ikke fået kontant dækning for timerne, skal disse timer ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsens omfang i de enkelte uger/måneder.

Har et medlem holdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller ferie med feriedagpenge i de sidste uger af en ansættelsesperiode, regnes feriedagene med til opgørelsesperioden.

En hel uges ferie skal medregnes med 37 timer. Enkelte feriedage, hvor medlemmet har modtaget feriedagpenge, medregnes med 7,4 timer pr. dag. Enkelte feriedage, hvor medlemmet har modtaget feriegodtgørelse, medregnes med 6,1 timer pr. dag, idet feriegodtgørelse i henhold til ferieloven udbetales for 6 dage pr. uge.

Udbetaling af erstatning for løn og anden godtgørelse for samme ansættelsesforhold

Hvis et medlem har fået løn, erstatning og/eller godtgørelse fra flere instanser for det samme antal timer i det samme ansættelsesforhold, skal der ikke ske overførsel af overskydende timer, da medlemmet ikke har fået dækning for flere timer end svarende til normal arbejdstid. Har medlemmet derimod påbegyndt et andet arbejde i en opsigelsesperiode, hvor medlemmet har været fritstillet, skal der ske timeoverførsel ved ledighed fra det andet arbejde, da medlemmet har haft løntimer fra 2 ansættelsesforhold samtidigt.

Afspadsering af merarbejde

Ved begrebet »afspadsering af merarbejde« forstås, at der ved tidligere præsteret arbejde ud over 37 timer pr. uge i henhold til overenskomst eller lokalaftale er hensat enten hele eller en del af merarbejdsbetalingen, som kommer til udbetaling som erstatning for løn i et antal timer, hvor den pågældende holder fri (afspadserer).

Eksempler:

Et medlem, som får løn i forhold til en fast arbejdstid:

1) Medlemmet har forud for opgørelsesperioden haft merarbejde, som afspadseres i opgørelsesperioden. Afspadseringstimerne indgår i opgørelsen, fordi der ydes kontant dækning for timerne i perioden.

2) Medlemmet har i opgørelsesperioden haft merarbejde og har også afspadseret timerne i perioden. Afspadseringstimerne indgår ikke i opgørelsen, fordi timerne ellers ville tælle 2 gange.

3) Medlemmet har forud for opgørelsesperioden haft merarbejde. De opsparede timer er hensat til betaling. Medlemmet når ikke at afspadsere de hensatte timer i opgørelsesperioden og får i stedet udbetalt kontant dækning for timerne. Udbetalingen for disse timer indgår ikke i opgørelsen, da timerne er præsteret forud for opgørelsesperioden.

Kursusdeltagelse

Et deltidsforsikret medlem, der under deltagelse i et kursus har fået fuld kursusgodtgørelse svarende til satsen for fuldtidsforsikrede, skal ikke af den årsag have overført overskydende timer, uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, da hensigten med reglerne om overførsel af overskydende timer ikke har været, at deltagelse i et kursus skal medføre timeoverførsel.

Arbejde med støtte i henhold til § 46 i lov om aktiv socialpolitik

Bestemmelsen i § 46 i lov om aktiv socialpolitik var før den 1. juli 1998 bestemmelsen i bistandslovens § 43.

Et deltidsforsikret medlem, der før opgørelsestidspunktet har haft arbejde med støtte i henhold til § 46 i lov om aktiv socialpolitik i mere end 30 timer om ugen, skal have overført overskydende timer for arbejdstiden ud over de 30 timer om ugen, hvis arbejdstiden efter de gældende regler om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere kan anses for at være lønarbejde.

Pasning af sygt barn i hjemmet med støtte i henhold til § 28, § 29 og § 104
i lov om social service samt § 19 a
i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

Bestemmelserne i § 28 og § 29 i lov om social service var før den 1. juli 1998 bestemmelsen i bistandslovens § 48.

Bestemmelsen i § 104 i lov om social service var før 1. juli 1998 bestemmelsen i bistandslovens § 57 a.

Bestemmelsen i § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel var før den 1. juli 1998 bestemmelsen i bistandslovens § 48 a.

Et deltidsforsikret medlem, der melder sig ledig og anmoder om dagpenge efter støtteperiodens ophør, skal ikke have overført overskydende timer, uanset at medlemmet i perioden med pasningen af barnet har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste op til normal ugentlig arbejdstid for fuldtidsforsikrede.

Fratrædelsesgodtgørelse, pensionsindtægt fra
tidligere ansættelse og lignende

Fratrædelsesgodtgørelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven og pensionsindtægt fra en tidligere ansættelse, skal ikke medføre timeoverførsel.

Til § 10, stk. 2

Beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, skal ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer. Undtagelsen er betinget af, at beskæftigelsen ikke udføres som et led i medlemmets hovedbeskæftigelse.

Undtagelsen gælder for medlemmer, der som led i det civile beredskab er beskæftigede ved tilkaldearbejde, der ikke kan planlægges, f.eks. medlemmer der arbejder eller udfører hverv som deltidsansatte brandfolk, frivillige brandfolk, redningsmænd, digevagter eller strandfogder.

Formålet med bestemmelsen er at sidestille disse særlige indsatser med borgerlige ombud i henhold til de kommunale styrelseslove i relation til overførsel af overskydende timer.

Til § 11

Fritstillings-/sygdomsperioder m.v.

Hvis et medlem med ukontrollabel arbejdstid har været fritstillet i en opsigelsesperiode, har været syg, holdt ferie eller lignende og i den forbindelse har fået udbetalt løn i perioden fra arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af overskydende timer som udgangspunkt medregnes 37 timer pr. uge. Hvis omregning af indtægten medfører, at omregnede timer udgør mindre end 37 timer pr. uge, medregnes dette lavere timetal. I tilfælde af, at omregnede timer udgør mere end 37 timer, bortses der fra disse flere timer.

Hvis medlemmet derimod fra anden side har fået kontant dækning for den pågældende periode, skal det antal timer, som den kontante dækning kompenserer for, indgå i opgørelsen af de overskydende timer. Hvis medlemmet f.eks. har fået udbetalt sygedagpenge, feriegodtgørelse eller feriedagpenge, skal der normalt for hver sygedag eller feriedag medregnes det antal timer (som udgangspunkt 7,4 timer), medlemmet modtager kontant dækning for.

Til § 12

Til § 12, stk. 1

Et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, anses ikke for at være ledig, og medlemmet kan ikke få dagpenge, før arbejdet i virksomheden er ophørt. Der henvises til bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

For et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal der derfor medregnes 37 timer i opgørelsen af overskydende timer for den selvstændige virksomhed.

Hvis indtægten fra et lønarbejde undtagelsesvis kan indgå i beregningsgrundlaget for den selvstændige virksomhed, jf. bekendtgørelsen om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende, skal timerne for dette lønarbejde ikke medtages i opgørelsen af overskydende timer.

Til § 12, stk. 2

Hvis et medlem driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, medregnes timerne i opgørelsen af overskydende timer. Antallet af timer fastsættes efter reglerne i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Til § 13

Hvis et medlem har arbejdet i turnus med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge, skal der kun ske overførsel af overskydende timer for den del, der ikke kan henføres til tidligere uger, hvor arbejdstiden som led i turnusordningen har været mindre end den gennemsnitlige arbejdstid for en hel turnusperiode.

Eksempel:

Opgørelsesperiode

35

35

35

35

35

35

35

35

39

39

39

39

39

39

39

39

Opgørelses-

tidspunktet

Medlemmet arbejder i en turnusordning med 8 uger med 35 timer pr. uge og 8 uger med 39 timer pr. uge. Der skal i dette tilfælde henføres 2 timer fra uger med 39 timer til uger med 35 timer. Da overskydende timer i eksemplet skal opgøres i forhold til 37 timer pr. uge, vil der således ved opgørelsen ikke skulle overføres overskydende timer.

Til § 14

Til § 14, stk. 1

Ved vurderingen af om et medlems arbejdstid er ukontrollabel, henvises til bestemmelserne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

I forbindelse med overskydende timer og ukontrollabelt arbejde gælder der, udover reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, visse særlige regler, som er beskrevet nedenfor.

Omregningssats

Omregning af indtægten sker med den omregningssats, der gælder på opgørelsestidspunktet.

Opgørelsesperioder med både ukontrollabel og kontrollabel beskæftigelse/kontant dækning

Det kan i en opgørelsesperiode forekomme, at et medlem har både kontrollabel og ukontrollabel beskæftigelse. De 2 former for beskæftigelse kan forekomme enten i forlængelse af hinanden eller samtidigt, eller i en kombination, hvor de lapper ind over hinanden.

De 2 former for beskæftigelse behandles med hensyn til særreglen i § 14, stk. 2, under eet for hele opgørelsesperioden, således at timerne fra den kontrollable beskæftigelse ved opgørelsen først lægges »i bunden«. Herefter »fyldes der op« med timer fra den ukontrollable beskæftigelse, omregnet med den gældende omregningssats, indtil det samlede timetal udgør 37 gange antallet af uger i opgørelsesperioden. For en eventuel resterende del af indtægten fra den ukontrollable beskæftigelse anvendes herefter den forhøjede omregningssats (den gældende omregningssats gange 1,5).

Eksempel:

Et medlem har - i en opgørelsesperiode på 12 uger - et job med kontrollabel beskæftigelse på 25 timer pr. uge. Derudover har medlemmet i hele perioden et job med ukontrollabel arbejdstid og en indtjening på i alt 35.000 kr.

Den samlede overenskomstmæssige arbejdstid for 12 ugers-perioden er 444 timer (12 x 37 timer).

De 12 uger med 25 timers kontrollabel beskæftigelse giver 300 timer.

144 timer omregnet med en omregningssats (pr. 4. januar 1999: 133,58) giver 144 x 133,58 = 19.235,52 kr.

De resterende 15.764,48 kr. (35.000 - 19.235,52 kr.) omregnes med den forhøjede omregningssats (15.764,48 : 200,37), hvilket giver i alt 78,7 overskydende timer.

Ovennævnte problemstilling kan ligeledes forekomme i situationer, hvor der er ukontrollabel beskæftigelse og kontant dækning i opgørelsesperioden. Også i denne situation lægges timerne med kontant dækning »i bunden«, og herefter »fyldes op« med timerne fra den ukontrollable beskæftigelse.

Eksempel:

Et medlem har i 8 uger modtaget sygedagpenge. Medlemmet får herefter 4 ugers arbejde med ukontrollabel arbejdstid og en indtægt på 35.000 kr.

Opgørelsesperioden er 12 uger (444 timer).

De 8 uger med sygedagpenge giver 296 timer, som lægges »i bunden«.

De 148 timer omregnet med en omregningssats (pr. 4. januar 1999:133,58) giver 148 x 133,58 = 19.769,84 kr.

De resterende 15.230,16 kr. (35.000 - 19.769,84 kr.) omregnes med den forhøjede omregningssats (15.230,16 : 200,37), hvilket giver i alt 76,0 overskydende timer.

Den forhøjede omregningssats anvendes også på det ukontrollable arbejde i situationer, hvor det kontrollable arbejde udgør 37 timer eller mere ugentligt.

Til § 14, stk. 2

Forhøjelse af omregningssatsen

Bestemmelsen beskriver, hvornår den gældende omregningssats gange 1,5 tages i anvendelse. Formålet med at forhøje omregningssatsen er at skabe parallelitet til kontrollabel beskæftigelse, hvor merarbejde typisk aflønnes med en højere timelønssats.

Idet der henvises til vejledning til § 10, stk. 1, nr. 2, vil den forhøjede omregningssats som udgangspunkt også finde anvendelse på indtægter, som et medlem modtager for varetagelse af hverv, borgerlige ombud og vederlag.

Ved omregning af nettoindtægten til timer forhøjes omregningssatsen for den del af nettoindtægten i den samlede opgørelsesperiode, der på ugebasis overstiger 37 gange den gældende omregningssats gange antallet af uger i opgørelsesperioden. For månedslønnede forhøjes omregningssatsen for den del af nettoindtægten, der overstiger 481 gange omregningssatsen.

Det betyder, at omregningssatsen skal forhøjes til 1,5 for den del af nettoindtægten der overstiger

1) 481 gange omregningssatsen for medlemmer, der skal have opgjort overskydende timer på grundlag af 3 hele lønperioder,

2) 444 gange omregingssatsen for medlemmer, der skal have opgjort overskydende timer på grundlag af 6 hele 14-dages lønperioder eller 12 hele ugelønsperioder,

3) 37 gange omregningssatsen gange antallet af uger i opgørelsesperioden for medlemmer, der skal have opgjort overskydende timer på grundlag af hele kalenderuger.

Eksempel:

Ved en opgørelsesperiode på f.eks. 12 uger og en omregningssats på 133,58 kr. (pr. 4. januar 1999) vil nettoindtægt over 59.309,52 kr. (37 timer x 133,58 kr. x 12 uger) skulle omregnes med den forhøjede omregningssats. Den forhøjede omregningssats vil være 133,58 kr. x 1,5 = 200,37 kr.

Hvis nettoindtægten i opgørelsesperioden har været 75.000 kr., vil der skulle overføres 78,3 overskydende timer beregnet på følgende måde:

Indtægt 75.000 kr. minus 59.309,52 = 15.690,48 : 200,37 = 78,3 overskydende timer.

Til § 14, stk. 3

Loft over antallet af overførte timer

Ved ukontrollabelt arbejde, hvor opgørelsen foretages på grundlag af hele kalenderuger, er der fastsat et maksimum for det antal timer, der skal overføres. Formålet med et loft over antallet af overførte timer, der i gennemsnit overstiger 60 timer pr. uge, er at undgå, at personer med meget høje indtægter fra en kort periode med ukontrollabelt arbejde får overført et urealistisk højt antal timer for disse uger.

Ved en opgørelse på hele kalenderuger vil omregnede timer udover 60 x antallet af kalenderuger således ikke medføre overførsel af overskydende timer.

Hvis opgørelsesperioden f.eks. er på 6 hele kalenderuger, vil omregnede timer udover 360 (6 x 60) således ikke medføre overførsel.

Afvikling af overskydende timer

Til § 15

Til § 15, stk. 1

Hvis der har fundet timeoverførsel sted for timer i et ansættelsesforhold, og medlemmet senere i det samme ansættelsesforhold har afspadseret disse timer, vil arbejdsløshedskassen kunne efterbetale medlemmet de manglende dagpenge. Medlemmet skal dog fremlægge dokumentation, dels for at afspadseringen har fundet sted, og dels for hvilken arbejdsperiode afspadseringen vedrørte.

Til § 15, stk. 2

Et fuldtidsforsikret medlem kan højst afvikle 37 timer pr. uge. Dette gælder uanset, at medlemmet eventuelt har haft et højere ugentligt timetal, mens medlemmet var i arbejde.

Hvis medlemmets arbejdstid har været mindre end 37 timer pr. uge før ledigheden, vil medlemmet efter ansættelsesforholdets ophør alligevel kunne afvikle 37 timer om ugen.

Til § 15, stk. 3

Et deltidsforsikret medlem, der har fået beregnet dagpenge på baggrund af en gennemsnitlig arbejdstid på 26 timer, og som i en uge kun arbejder 22 timer, vil kunne opbruge 4 overskydende timer i denne uge.

Til § 15, stk. 4

Bestemmelsen betyder blandt andet, at der ikke kan afvikles overskydende timer i perioder, hvor medlemmet modtager kontant dækning. Det kan f.eks. være tilfældet, når medlemmet har pensionsindtægter, holder ferie med kontant dækning eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Der kan endvidere ikke afvikles overskydende timer i perioder, hvor medlemmet har skattepligtige indtægter som medfører fradrag i arbejdstilskudsdagpengene i forbindelse med offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, jf. § 10, stk.1, nr. 2.

Det er uden betydning, om indtægten betegnes som diæt, møde diæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Medlemmer, der er beskæftigede i det civile beredskab, jf. § 10, stk. 2, kan derfor ikke afvikle overskydende timer for det antal timer, hvor de i en uge med ledighed fra hovedbeskæftigelsen er beskæftigede med opgaver i det civile beredskab og modtager kontant dækning herfor.

Til § 15, stk. 5

Hvis et medlem er blevet pålagt en effektiv karantæne, fordi medlemmet eksempelvis uden fyldestgørende grund er ophørt i arbejde, skal karantænen først afvikles efter afviklingen af overskydende timer.

Eksempel:

Et medlem er blevet selvforskyldt ledig ved udgangen af uge 20. Medlemmet pålægges derfor en effektiv karantæne på 5 uger. Medlemmet har ved ledigmeldelsen 74 overskydende timer. Karantænen kan først afvikles fra uge 23 og frem.

Det følger imidlertid af bekendtgørelse om feriedagpenge, at et medlem ikke kan få udbetalt feriedagpenge, hvis medlemmet på grund af selvforskyldt ledighed er pålagt en effektiv karantæne. Medlemmet vil dog kunne afvikle karantænen i perioder, hvor medlemmet ellers ville været berettiget til udbetaling af feriedagpenge. I de tilfælde vil karantænen dog fortsat kunne afvikles før de overskydende timer, og ferieperioden vil tilsvarende forlænge 5-ugers fristen for bortfald af overskydende timer, jf. nedenfor.

For så vidt angår medlemmer, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 3, ikke kan få udbetalt dagpenge i venteperioden efter ophør med selvstændig virksomhed, henvises til vejledningen til § 7, stk. 2.

Bortfald af overskydende timer

Til § 16

Overskydende timer bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger efter opgørelsestidspunktet.

Eksempel:

Et medlem har fået opgjort 100 overskydende timer ved udgangen af uge 10. Medlemmet holder fri for egen regning i uge 11 og i uge 12 og afvikler dermed 74 overskydende timer. Herefter kommer medlemmet i fuldtidsarbejde. De resterende 26 overskydende timer bortfalder ved udgangen af uge 15, og timerne har ikke betydning ved eventuel senere ledighed.

Dog forlænges 5-ugers perioden, hvis medlemmet i denne periode har holdt ferie med feriedagpenge.

Ikrafttræden m.v.

Til § 17

Det fremgår, at bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2000.

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse, hvis opgørelsestidspunktet, jf. § 6 og § 7, ligger på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledninger nr. 237 af 21. december 1998 og nr. 49 af 12. maj 1999 ophæves.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 9. december 1999

Jørgen Kappel

/Klaus Rørvig