Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om fødevarer

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner, og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige og ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal understøttes gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion og omsætning af fødevarer.

§ 2. Loven omfatter:

1) Fødevaresikkerhed og fødevarernes sammensætning, jf. kapitel 2, 3 og 7.

2) Kost og ernæring, jf. kapitel 4.

3) Markedsføring og mærkning af fødevarer, jf. kapitel 5 og 6.

4) Fødevarevirksomheder, jf. kapitel 8 og 9.

5) Myndigheder og kontrol, jf. kapitel 10-15.

Stk. 2. Inden for denne lovs område gælder definitionerne i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

Stk. 3. Lovens regler om behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen.

§ 3. I forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af fødevarelovgivningen sker høring af offentligheden i overensstemmelse med artikel 9 i fødevareforordningen.

Kapitel 2

Fødevaresikkerhed

§ 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om hygiejne ved behandling og markedsføring af fødevarer.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som er beskæftiget med behandling, markedsføring og kontrol af fødevarer.

§ 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, på hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges.

Stk. 2. Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder indeholder forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i øvrigt kan være uegnede til anvendelse som menneskeføde eller foder, kan ministeren fastsætte regler herom, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for markedsføring af sådanne varer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær, svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om dyrkning, opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med markedsføring for øje.

§ 6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved behandling af fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og andre konserverings- eller behandlingsmetoder.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil har været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af teknologi, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for anvendelse eller markedsføring.

Kapitel 3

Fødevarernes sammensætning

§ 7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan ud fra sundheds-, ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler om sammensætning og beskaffenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige ernæringsmæssige formål og til kosttilskud.

§ 8. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at tilsætningsstoffer og aromaer skal godkendes før brug.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om tilsætningsstoffers og aromaers identitet og renhed og om, på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i hvilke mængder og til hvilke produkter.

Stk. 3. Ministeren udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse, som gøres offentligt tilgængelig.

§ 9. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer og aromaer kan tages i anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af aromaer og tekniske hjælpestoffer og om, at fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være tilsat et røbestof.

Kapitel 4

Kost og ernæring

§ 10. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har til opgave at formidle oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om ernæring.

Stk. 2. Ministeren kan iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler inden for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger, vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost og ernæring.

§ 11. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om privates, herunder virksomheders, oplysningsaktivitet om kost og ernæring.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi, herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer og lign. § 19 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.

§ 12. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning.

§ 13. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Motions- og Ernæringsrådet, der skal være rådgivende i faglige spørgsmål om ernæring og motion.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Kapitel 5

Markedsføring og mærkning af fødevarer

§ 14. Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen.

§ 15. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om

1) angivelse af, at fødevarer har en særlig helbredende eller forebyggende effekt,

2) anvendelse af anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse af visse egenskaber,

3) anvendelse af anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig egnet for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller som angiver at virke forebyggende over for sygdom.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et produkt ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt gælder for tilsvarende produkter eller virksomheder.

§ 16. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.

§ 17. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling.

Stk. 2. Anvendelsen af de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet.

§ 18. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om mærkning af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder om brugsanvisning og advarselsmærkning.

§ 19. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes.

Kapitel 6

Frivillige mærkningsordninger

§ 20. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af fødevarer og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika.

Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 21. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for, hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 2. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Ministeren kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under denne mærkningsordning.

§ 22. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller markedsføre produkter omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra denne mærkningsordning.

§ 23. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder om forbeholdte varebetegnelser og om anvendelse af særlige mærker, jf. § 17, stk. 1.

§ 24. De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig mærkningsordning, afholder de konkrete omkostninger, som er forbundet med denne ordning.

Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om betaling af afgifter til dækning af de generelle omkostninger i forbindelse med en frivillig mærkningsordning.

Kapitel 7

Materialer og genstande

§ 25. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

1) godkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller markedsføring af fødevarer,

2) godkendelse af stoffer, der indgår i materialer og genstande,

3) godkendelse af fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion af materialer og genstande,

4) sammensætning og mærkning af materialer og genstande,

5) afsmitning fra materialer og genstande,

6) krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer, og

7) at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater.

§ 26. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om godkendelse, sammensætning og mærkning samt anvendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler.

§ 27. For de i §§ 25 og 26 nævnte produkter finder §§ 4 og 14-19, § 36, stk. 1, §§ 39-41, 49, 51-54 og 56 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Virksomheder

§ 28. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Der kan herunder fastsættes regler for, hvornår en fødevarevirksomhed må påbegyndes, hvornår en autorisation skal indhentes på ny, og hvornår der skal meddeles ejerskifte.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at blive autoriseret.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller fødevarevirksomhedstyper kan undtages fra kravet om autorisation og registrering.

§ 29. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder, jf. § 28, stk. 1, ikke må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet.

§ 30. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at behandling og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer ikke må påbegyndes, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet.

§ 31. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan i de i medfør af § 28 fastsatte regler fastsætte, at autorisation eller registrering fratages, hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne for autorisationen eller registreringen ændres væsentligt. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 3. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 32. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.

§ 33. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr, når nødslagtning er nødvendig af dyreværnsmæssige grunde.

§ 34. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset bestemmelsen i § 28 foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning.

Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om primærproducenters slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og markedsføring fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

§ 35. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om primærproducenters markedsføring af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m.v. direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

§ 36. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om hygiejne i samt indretning og drift af fødevarevirksomheder, transportmidler og lign. omfattet af fødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler eller træffes bestemmelse om godkendelse af transportmidler, lokaler, inventarer, udstyr, maskiner, emballage og lign. samt om is, vand, damp, luft og luftarter, der anvendes ved behandling af fødevarer eller til rengøring af lokaler, udstyr m.v.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende fødevarer fra autoriserede eller registrerede virksomheder.

§ 37. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en egenkontrol.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er leveret.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne, og at analyserne skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1.

§ 38. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer, som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddannelser kan etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og afsluttes med et certifikat.

Kapitel 9

Import, eksport og samhandel

§ 39. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan af hensyn til menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om import, eksport og genindførsel af fødevarer, herunder forbyde import, eksport og genindførsel af fødevarer.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

§ 40. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der eksporteres her fra landet.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.

Stk. 3. Medmindre ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe og fly.

§ 41. Ved samhandel inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde finder §§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder.

Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra og udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som ikke har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 45, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter på grænsekontrolstedet.

§ 43. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan indgå aftaler om, at etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 42 helt eller delvis finansieres af lokale interessenter.

§ 44. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for teknisk bistand, der på anmodning fra en virksomhed ydes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender til løsning af problemer i forbindelse med eksport af fødevarer. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for bistanden. Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Kapitel 10

Formålsbestemte afgifter og gebyrer

§ 45. De af loven omfattede primærproducenter og virksomheder, herunder virksomheder, der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at komme i forbindelse med fødevarer, afholder omkostningerne ved det tilsyn og den kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de af loven omfattede forhold, medmindre ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om eller bestemmer andet eller andet fremgår af forordningerne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig kontrol, jf. § 51.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de af loven omfattede forhold.

Stk. 4. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 5. Den, der overtager en virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i en virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

Stk. 6. Der er udpantningsret for de i stk. 1-5, § 24, § 52, stk. 2, og § 61 nævnte beløb.

Stk. 7. Der kan endvidere ske inddrivelse af de i stk. 6 omhandlede beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 6 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 46. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortjeneste for øje og uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder, helt eller delvis kan fritages for afgifter og gebyrer omfattet af § 45.

Kapitel 11

Myndigheder

§ 47. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender etablerer en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.v. inden for fødevarelovgivningens område.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om disse enheders opgaver og virksomhed samt om tilsynet med disse.

§ 48. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at offentlige og private laboratorier skal være akkrediterede af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, godkendte eller opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage undersøgelsesopgaver i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om vurdering og godkendelse af analysemetoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i henhold til fødevarelovgivningen.

Kapitel 12

Det Europæiske Fællesskab m.v.

§ 49. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og aftaler inden for lovens område.

Kapitel 13

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

§ 50. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger overholdes.

§ 51. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol.

§ 52. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender træffer de afgørelser, herunder meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres for virksomhedens regning.

Stk. 3. Hvis forbud eller påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt fratage de virksomheder, som er omfattet af lovens kapitel 8, autorisationen eller registreringen. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 5. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 53. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

§ 54. En fødevarevirksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data samt andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2. En fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som virksomheden af egen drift fremkommer med, er korrekte.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings- og desinfektionsmidler m.v.

Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at en fødevarevirksomhed skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved.

§ 55. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Fødevarekontroludvalget med den opgave at overvåge, om fødevarekontrollen udføres i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, kontrolstrategien og kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Udvalget består af 6 fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Af disse indstilles 3 medlemmer af forbrugerorganisationer og 3 medlemmer af relevante brancheorganisationer. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Udvalget vælger sin formand blandt medlemmerne. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere regler om udvalgets opgave.

Stk. 3. En revisionsenhed under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bistår Fødevarekontroludvalget. Revisionsenhedens leder er sekretær for udvalget. Ministeren fastsætter de nærmere regler om enhedens organisation og opgaver.

Stk. 4. Dokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister ikke som følge af udveksling mellem Fødevarekontroludvalget og revisionsenheden deres interne karakter.

Stk. 5. Ministeren udarbejder årligt en redegørelse til Folketinget om fødevarekontrollen.

§ 56. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til fødevarelovgivningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 14

Det Rådgivende Fødevareudvalg

§ 57. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Det Rådgivende Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udtalelser om væsentlige fødevarepolitiske emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Kapitel 15

Klage og delegation

§ 58. Henlægger ministeren for familie- og forbrugeranliggender sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af 1. september 1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 4. Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for fødevarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse udvalgs afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen.

§ 59. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, herunder afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller træffe bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Stk. 2. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.

Kapitel 16

Straffebestemmelser

§ 60. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, eller § 59, stk. 1,

2) undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter § 53,

3) undlader at give oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 54, stk. 1, eller

4) undlader at udtage prøver efter § 54, stk. 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 17

Ikrafttræden m.v.

§ 62. For kommunale tjenestemænd, som i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) blev tilbudt ansættelse som statstjenestemænd, men som ikke ønskede en sådan stilling, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.

Stk. 2. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet sted i forbindelse med oprettelsen af en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden har herunder pligt til i den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne forandringer, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for vedkommende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

Stk. 3. Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 4. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 5. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1 og 4, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) er overgået til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 6. Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 4.

Stk. 7. Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.

§ 63. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:

1) Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

2) Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

3) Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

4) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

5) Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

6) Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov:

1) § 81 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

2) § 68 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

3) § 18 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

4) § 25 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

5) § 29 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

6) § 29, stk. 2 og 3, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5. Virksomheder, som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 6. Aktiviteter, som efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Lars Barfoed